TRU alm. del - svar på spm. 354 om, hvorvidt der kommer ny lovgivning for autocampere og tilhørende parkeringsregler inden næste højsæson

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af TRU-spørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/bilag/0/2765393.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
13. oktober 2023
2023-4300
Transportudvalget har i brev af 20. september 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 354:
Vil ministeren kommentere på, hvorvidt der kommer ny lovgivning
for autocampere og tilhørende parkeringsregler inden næste høj-
sæson? I bekræftende fald, vil ministeren kommentere på, hvorvidt
den nye lovgivning for autocampere vil indebære muligheden for at
sige ’nej tak’ lokalt, hvis der, som beskrevet i medierne, er gener for
private borgere, blandt andet i form af efterladt skrald?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ikke foreligger aktuelle planer om at udar-
bejde ny lovgivning inden for Transportministeriets ressortområde
rettet mod autocampere og parkering af disse.
Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt der inden for andre ressort-
områder påtænkes udarbejdet ny lovgivning, som regulerer brugen
af autocampere.
Efter de gældende regler er der mulighed for vejmyndigheden for
offentlige veje og private fællesveje i by og bymæssigt område med
politiets samtykke at træffe lokale parkeringsbestemmelser. Det
kunne fx være bestemmelser om parkeringsforbud og tidsbegræn-
set parkering for autocampere.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 354
Transportudvalget 2022-23 (2. samling)