ULØ alm. del - svar på spm. 81 om reglerne for, at kommunerne kan få tilladelse til at placere skilte, der reserverer pladser til autocampere og/eller forbyder parkering af autocampere

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på ØLU spm 81.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ulø/spm/81/svar/1988074/2765384.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Folketinget
13. oktober 2023
2023-4332
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 22. september
2023 stillet mig følgende spørgsmål (ULØ alm. del), som jeg her-
med skal besvare.
Spørgsmål nr. 81:
Vil ministeren redegøre for reglerne for, at kommunerne kan få til-
ladelse til at placere skilte, der reserverer pladser til autocampere
og/eller forbyder parkering af autocampere, herunder oplyse, om
det er korrekt, at kommunerne ikke må forbyde parkering af auto-
campere, fordi de betragtes som varevogne? Der henvises til høring
om udfordringer og problemstillinger ifm. campingerhvervet den
13. september 2023.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udta-
lelse fra Vejdirektoratet, som jeg kan henholde mig til:
”Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, at vejmyndigheden
for en offentlig vej med samtykke fra politiet kan træffe færdsels-
mæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse og ind-
retning, herunder bestemmelser om parkering. Vejmyndigheden
kan træffe tilsvarende bestemmelser for private fællesveje i by og
bymæssigt område, jf. privatvejslovens § 57, stk. 2.
Bestemmelser om parkering skal sagligt begrundes i de hensyn,
som lovligt kan varetages efter § 92, stk. 1, nr. 1, f.eks. færdsels-
mæssige hensyn. Så længe der varetages lovlige hensyn ses der ikke
at være noget i til hinder for at fastsætte et parkeringsforbud mod
autocampere eller at træffe bestemmelse om, at parkeringspladser
skal forbeholdes autocampere.
Vejdirektoratet bemærker, at parkeringsbestemmelser fastsat i
medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt skal afmærkes efter
bestemmelserne i bekendtgørelse om vejafmærkning og bekendt-
gørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 81
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Det følger af § 103, stk. 1, i bekendtgørelse om anvendelse af vejaf-
mærkning, at ved anvendelse af tavlerne ’Parkering forbudt’ og
’Parkering’ kan undertavler angive, at parkeringsbestemmelserne
kun gælder for bestemte færdselsarter.
Det er Vejdirektoratets umiddelbare vurdering, at der ikke er noget
til hinder for at anvende symbolet ’Autocamper’ på undertavlen,
hvorfor der umiddelbart heller ikke ses at være noget til hinder for
ved skiltning at fastsætte et parkeringsforbud for autocampere eller
tilsvarende at forbeholde et parkeringsareal til autocampere i over-
ensstemmelse med anvendelsesbekendtgørelsens § 103, stk. 1.
Afslutningsvis bemærker Vejdirektoratet, at der er veje, som hver-
ken er offentlige veje eller private fællesveje. Sådanne arealer er i
vejretlig forstand rent private veje, og det er uden betydning for ve-
jens status af privat vej, om den ejendom, hvorpå vejen ligger, ejes
af staten, kommunen eller en anden offentlig myndighed.
Der findes ingen vejmyndighed for rent private veje, og færdselslo-
vens § 92, stk. 1, samt privatvejslovens § 57, finder ikke anvendelse,
selvom arealet er ejet af en kommune.
Spørgsmålet om afmærkning af parkering på private veje og på pri-
vate fællesveje på landet, er reguleret i færdselslovens § 97, stk. 2.
Det betyder, at det kræver politiets samtykke til at benytte den au-
toriserede afmærkning, som fremgår af bekendtgørelse om vejaf-
mærkning.”
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen