ULØ alm. del - svar på spm. 85 om ministerens kommentar til Lars Kjølbyes henvendelse om prisloft på udnyttelse af overskudsvarme

Side 1/1
Ministeren
Dato
13. oktober 2023
J nr. 2023 - 4118
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Udvalget for Landdistrikter og Øer har i brev af 22. september stillet mig følgende
spørgsmål 85 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål 85
Ministeren bedes kommentere Lars Kjølbyes henvendelse af 20. september 2023
vedrørende prisloft på udnyttelse af overskudsvarme, jf. ULØ alm. del - bilag 141.
Svar
Det glæder mig, at borgerne i Gesten bakker op om den grønne omstilling. Der er
mange forhold, som har betydning for, om det giver mening at udnytte overskuds-
varmen lokalt. Jeg vil henvise til svar på KEF alm. del spm. 434, hvor der gennem-
gås nogle af de relevante forhold, som et fjernvarmeselskab bør tage i betragtning i
vurderingen af, hvorvidt udnytteles af overskudsvarme er hensigtsmæssigt i deres
konkrete situation.
Endvidere vil jeg henvise til svar på KEF alm. del spm. 431, hvor baggrunden for
prisloftet på overskudsvarme uddybes, og der redegøres for fleksibilitetsmulighe-
der, herunder fx muligheden for at ansøge om at få godkendt et individuelt prisloft.
Jeg har stor forståelse for, at mange borgere oplever at stå med en stor opgave,
når den hidtidige gasforsyningsløsning skal skiftes ud. Bl.a. derfor nedsatte regerin-
gen i marts 2023 en national energikrisestab (NEKST), hvor arbejdsgruppen farvel
til gas i danske hjem skal komme med løsninger til en hurtigere og mere effektiv
udrulning af grøn varme. Arbejdsgruppen skal afrapportere ved årsskiftet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 85
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)


Side 1/2
Ministeren
Dato
x. oktober 2023
J nr. 2023 - 4118
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 434 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 434
Deler ministeren den bekymring, der bl.a. rejses i Kalundborg og Viborg om, at det
kommende prisloft er til hinder for, at selskaberne kan udnytte den overskuds-
varme, der under alle omstændigheder er til rådighed, herunder overskudsvarme
fra et datacenter sådan som bl.a. EU i marts i år pålagde alle medlemslande at un-
dersøge mulighederne for? Der henvises til artiklerne »Prisloft sætter overskuds-
varme i fare i Kalundborg« fra energiwatch.dk den 1. september 2023 og »Nye reg-
ler kan spænde ben for overskudsvarmen fra Apple: 'Det er en regel, der ikke giver
nogen mening'« fra viborg-folkeblad.dk den 7. september 2023.
Svar
Der henvises til svar på KEF alm. del spm. 431 for så vidt angår baggrunden for
prisloftet og indretningen heraf.
Udnyttelse af overskudsvarme fra industriel produktion, supermarkeder, datacentre
mv. til boligopvarmning via fjernvarmesystemet er mere økonomisk og teknisk kom-
plekst, end det umiddelbart kan lyde. Ofte kræver det større investeringer i ny infra-
struktur i form af fjernvarmerør, der kan forbinde overskudsvarmekilden med fjern-
varmenettet, og investeringer i fx en stor varmepumpe, der kan løfte temperaturen
på overskudsvarmen til en højere temperatur, så varmen bliver anvendelig i fjern-
varmenettet.
Mange forhold har betydning for, om det giver mening at udnytte overskudsvarmen
lokalt. Udover at omkostningerne til overskudsvarme ikke må overstige omkostnin-
gerne ved at investere i et VE-anlæg, vil det også være relevant for fjernvarmesel-
skabet at overveje forsyningssikkerhed, fx om overskudsvarmeleverandøren i til-
strækkelig grad kan garantere varmeleverancerne frem i tid. Hvis det ikke er tilfæl-
det, kan der være en risiko for, at investeringerne i infrastruktur, varmepumpe mv.
til udnyttelsen af overskudsvarme ender som en strandet omkostning.
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 85
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Hertil kommer, at udnyttelsen af overskudsvarme som udgangspunkt vil fortrænge
anden varmeproduktion, medmindre overskudsvarmen afløser varmen fra et an-
læg, der under alle omstændigheder skulle tages ud af drift (fx fordi det er udtjent),
eller der er tale om et fjernvarmeområde, hvor varmebehovet stiger, fx som følge af
udvidelser af fjernvarmenettet. Når overskudsvarmen fortrænger anden varmepro-
duktion, kan det således være nødvendigt at tage højde for, hvilke afledte omkost-
ninger dette giver anledning til, fx i form af evt. mistede indtægter eller strandede
omkostninger.
Det er fjernvarmeselskabets ansvar at vurdere disse forhold og tage højde for de
risici, der måtte være, når de overvejer at indgå privatretlige aftaler med leverandø-
rer af overskudsvarme. Dette gælder, uanset om der findes et prisloft eller ej. Uden
et prisloft kan det imidlertid blive forbrugeren, der ender med regningen, hvis over-
skudsvarmeprojektet ikke leverer, som forudsat på investeringstidspunktet.
I forhold til EU forstår jeg spørgsmålet sådan, at der refereres til det reviderede
Energieffektivitetsdirektiv, hvor medlemslandene pålægges at undersøge mulighe-
derne for at udnytte overskudsvarme fra datacentre. EU har ikke pålagt medlems-
staterne dette endnu, men bestemmelserne forventes at træde i kraft i oktober
2025. Med de nye regler vil det fremover blive et krav, at datacentre med et samlet
energiforbrug på mere end 1 MW skal undersøge muligheden for at udnytte over-
skudsvarme. Dog skal overskudsvarmen kun udnyttes, hvis det vurderes teknisk el-
ler økonomisk gennemførligt i en cost-benefit-analyse. I en sådan cost-benefit ana-
lyse vil nogle af de forhold, der er nævnt ovenfor, være relevante at tage med.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/3
Ministeren
Dato
x. oktober 2023
J nr. 2023 - 4118
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. september stillet mig føl-
gende spørgsmål 431 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 431
Vil ministeren oplyse årsagen til, at overskudsvarmeprojekter baseret på en punkt-
kilde og en varmepumpe er omfattet af prisloftsreguleringen, mens fjernvarmesel-
skaberne frit kan investere i varmepumper på udeluft? Mener ministeren, at dette er
hensigtsmæssigt?
Svar
Vi skal have de rigtige rammer for udnyttelse af overskudsvarme i Danmark, og jeg
er derfor også glad for, at der allerede som følge af de politiske aftaler om over-
skudsvarme fra 2018, 2019, 2020 og 2021 er gennemført en række tiltag, der gør
det mere attraktivt at udnytte overskudsvarme i Danmark.
Aftaleophæng og politiske intentioner bag prisloftet
I Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv. af 7. september 2021
besluttede et bredt flertal, at overskudsvarme skal reguleres med et VE-prisloft. Af-
talepartierne blev enige om en model for den fremtidige prisregulering, hvor en
overskudsvarmeleverandør og en fjernvarmevirksomhed frit kan aftale en pris for
overskudsvarmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse af overskuds-
varmen holdes under et VE-prisloft.
VE-prisloftet er baseret på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alterna-
tive eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi, idet der
dog ses bort fra atypisk billige anlæg. Den politiske intention har været, at over-
skudsvarme skal udnyttes, hvor det giver mening, dvs. hvor de samlede udgifter til
udnyttelse af overskudsvarmen ikke overstiger alternative investeringer i VE-anlæg
og dermed pålægger forbrugerne unødige omkostninger.
Omkostninger under prisloftet
Ofte kræver udnyttelse af overskudsvarme større investeringer i ny infrastruktur fx i
form af fjernvarmerør, der kan forbinde overskudsvarmekilden med fjernvarmenet-
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 85
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
tet, og investeringer i fx en stor varmepumpe, der kan løfte temperaturen på over-
skudsvarmen til en højere temperatur, så varmen bliver anvendelig i fjernvarmenet-
tet.
Det er de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen, der skal holdes
under prisloftet. Det gælder således også omkostninger til fx en varmepumpe, der
kan hæve temperaturen fra punktkilden. Dette skyldes, at den samlede pris for ud-
nyttelse af overskudsvarme skal være sammenlignelig med den alternative investe-
ring i et VE-anlæg.
Behovet for et prisloft ud over den eksisterende regulering
Den fjernvarmevirksomhed, der køber overskudsvarmen, er fortsat omfattet af den
almindelige prisregulering om fastsættelse af prisen på fjernvarme, herunder den
såkaldte substitutionspris. Det betyder bl.a., at fjernvarmevirksomheden ikke kan
indregne omkostninger til overskudsvarme, der overstiger den laveste af enten pris-
loftet eller substitutionsprisen, i varmepriserne. Endvidere skal overskudsvarmepro-
jekter godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen, herunder leve op til sam-
fundsøkonomikravet.
På trods af den øvrige regulering, vurderes det, at der - i fravær af prisloftet – kan
være en risiko for, at fjernvarmeselskabet investerer i eller køber og udnytter over-
skudsvarme til højere omkostninger end omkostningerne for fjernvarmeselskabet
ved varmen fra et alternativt, nyt VE-anlæg. Det vil være til ulempe for de lokale
varmeforbrugere.
Det kan fx være i områder med fossilt baserede anlæg, hvor substitutionsprisen
ofte vil være højere end prisloftet. Substitutionsprisen er fastsat ud fra omkostnin-
ger ved eksisterende, lokale anlæg, mens prisloftet fastsættes ud fra de forventede
investerings- og driftsomkostninger ved et nyt VE-anlæg.
For høje priser kan ligeledes forekomme, hvis fjernvarmeselskabet ikke har et
stærkt incitament til at forhandle lave priser hjem (da priserne overvæltes på var-
meforbrugerne), samt i situationer, hvor den overskudsvarmeleverende virksomhed
har en høj forhandlingsmagt, fx hvis overskudsvarmeleverancen udgør en stor an-
del af forsyningsselskabets energimix.
Afslutningsvis bemærkes det, at prisreguleringen indeholder flere fleksibilitetsmulig-
heder. En af mulighederne er, at fjernvarmevirksomheden kan ansøge Forsynings-
tilsynet om at få godkendt et individuelt prisloft. Det bliver fx muligt i særlige tilfælde
at få godkendt et individuelt prisloft i en periode, såfremt fjernvarmeselskabet kan
dokumentere, at prisloftet ikke er en relevant reference for det billigste alternative
VE-baserede varmeproduktionsanlæg i deres fjernvarmeområde, eller hvis den nye
ordning rammer en fjernvarmevirksomhed atypisk hårdt.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Lars Aagaard