SOU alm. del - svar på spm. 412 om at kommentere henvendelsen af 2/6-23 fra Foreningen Fri af Misbrug om tidlig hjælp til børnefamilier med alkohol og stofproblemer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 412)
Aktører:
SOU alm. del - svar på spm. 412.docm
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/412/svar/1987978/2765162.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 19. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 412 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr. 412: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. juni 2023 fra Foreningen Fri af Misbrug om tidlig hjælp til børnefamilier med alkohol og stofproblemer, jf. SOU alm. del - bilag 166?” Svar: Der er ikke nogen tvivl om, at børn og unge, der vokser op i et hjem med misbrugsproblemer, er under et massivt pres, og at det kan have store konsekvenser for deres udvikling og trivsel. Ligesom det gælder for alle børn i mistrivsel er det vigtigt, at børnene bliver opsporet tidligt, så de kan få den hjælp og støtte, som de har behov for. Jeg kan i den forbindelse indledningsvist oplyse, at alle personer der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn under 18 år har brug for særlig støtte jf. servicelovens § 153. Dette gælder således bl.a. både lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Det gælder også misbrugsbehandlere som i forbindelse med deres arbejde bliver bekendt med, at personen i behandling har børn i hjemmet. Når kommunen modtager en underretning, skal kommunen senest 24 timer efter modtagelsen vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge jf. servicelovens § 155, stk. 2. Hvis det må antages, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte, skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter § 50. På baggrund af undersøgelsen skal kommunen herefter vurdere, om der er behov for at træffe afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3. Det kan f.eks. være psykologbehandling af barnet, aflastningsophold, støtte i hjemmet eller anbringelse. Det kan være meget utrygt og forbundet med skam for et barn eller ung at vokse op med voksne i et hjem, der har et alkohol- eller et stofmisbrug. Barnet eller den unge kan dermed opleve at stå alene og isoleret i forhold til de Sagsnr. 2023 - 7199 Doknr. 757260 Dato 12-10-2023 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 412 Socialudvalget 2022-23 (2. samling) 2 udfordringer alkohol- eller stofmisbruget kan indebære for barnet eller den unge. Erfaringerne viser hertil, at det kan være svært for børn og unge at tale med deres forældre om misbrug i hjemmet og i forlængelse heraf bede dem om samtykke til at få behandling i eksempelvis i civilsamfundet, f.eks. hvis forældrene ikke vil erkende deres misbrug eller modsætter sig indblanding udefra af forholdene i hjemmet. Derfor har vi besluttet med barnets lov, som træder i kraft 1. januar 2024, at børn og unge, der er fyldt 12 år, har ret til at opsøge og modtage behandling af en psykolog eller en psykoterapeut som følge af forældres misbrugsproblemer, psykiske sygdom, konfliktfyldte samlivsophævelse eller overgreb mod barnet eller den unge, eller som følge af at barnet eller den unge har oplevet fysisk eller psykisk vold i nære relationer, i regi af civilsamfundsorganisationer uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Formålet er at sikre, at børn og unge kan tilbydes behandling, når behovet herfor er opstået som følge af eksempelvis forældrenes misbrugsproblemer, i tilbud i civilsamfundsorganisationer, når barnet eller den unge er motiveret for at få behandling, og uden at barnet eller den unge – eller det private tilbud – skal indhente samtykke og dermed f.eks. konfrontere forældremyndighedens indehaver med et alkohol- eller stofmisbrug, som han eller hun ikke har erkendt. For så vidt angår behandling af forældre med misbrug bemærkes det, at kommunerne efter servicelovens § 101 er forpligtede til at tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug. Som del af behandlingsindsatsen kan der være inddragelse af pårørende, herunder familieorienteret behandling, samt tilbud om støtte til pårørende. Kommunerne skal derudover efter servicelovens § 101 a tilbyde anonym, ambulant behandling til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som i øvrigt ikke har andre sociale problemer. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister