BEU alm. del - svar på spm. 353 om, at såfremt lempelsen af arbejdsevnekravet for tilkendelse af seniorpension blev realiseret fra 2024, hvilken forudgående arbejdsmarkedsstatus forventer ministeren da, at borgerne ville have inden tilkendelsen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
12. oktober 2023
J.nr. xx
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 353 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic-
toria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 353:
” Såfremt lempelsen af arbejdsevnekravet for tilkendelse af seniorpension blev rea-
liseret fra 2024, som det blev aftalt med Aftale om en ny ret til tidlig pension
(2020), hvilken forudgående arbejdsmarkedsstatus forventer ministeren da, at bor-
gerne ville have inden tilkendelsen, og hvordan adskiller forventningerne sig fra af-
taleforudsætningerne fra 2020? Der henvises til ministerens besvarelse under åbent
samråd i Beskæftigelsesudvalget den 13. september 2023, jf. BEU alm. del sam-
rådsspørgsmål S.”
Svar:
Svaret vil afhænge af baggrunden for at lempelsen af arbejdsevnekravet blev reali-
seret fra 2024. Tænkes den realiseret som følge af udmøntning af Aftalen om en ny
ret til tidlig pension vil grundlaget for den økonomiske vurdering, herunder skøn-
net for personernes forudgående arbejdsmarkedstilknytning, være uændret i forhold
til det oprindeligt skønnede. Det skyldes, at opgjorte reformvirkninger ikke genbe-
regnes. Afvigelser fra de opgjorte reformvirkninger håndteres i stedet i den finans-
politiske planlægning som tekniske justeringer som følge af opdaterede skøn mv.
Dermed undgås det, at tidligere aftaleparter løbende skal genindkaldes med henblik
på udmøntning af positive fejlskøn eller for at bidrage til finansiering af negative
fejlskøn.
Af tabel 1 fremgår de forudsætninger, der udgjorde grundlaget for skønnet over
konsekvensen af at øge arbejdsevnekravet fra maksimalt 15 til maksimalt 18 timer
om ugen. Samme forudsætninger har udgjort grundlaget for annulleringen og pro-
venuet heraf, da ændringen endnu ikke var trådt i kraft.
Tabel 1. Forudsætninger om alternativ forsørgelse for nytilgangen i forbindelse med skøn fra 2020 over konse-
kvenser af at øge arbejdsevnekravet for seniorpension fra 15 til 18 timer.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 353
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Samme forudsætninger har således også udgjort grundlaget for virkningen af ikke
at gennemføre lempelsen af arbejdsevnekravet i forbindelse med FFL24.
Tænkes lempelsen af arbejdsevnekravet alternativt implementeret i forbindelse
med en ny politisk aftale, vil virkningerne af en sådan aftale være baseret på det se-
nest mulige datagrundlag og med de regneprincipper, der anvendes på aftaletids-
punktet. Dette vil afvige fra forudsætningerne angivet i tabel 1, fordi der nu findes
et væsentlig bedre empirisk grundlag, herunder observeret tilgang med gældende
regler, som regneprincipperne bygger på, jf. Opdateret fremskrivning af tilbage-
trækning før folkepensionsalderen – august 2023, Finansministeriet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Forsørgelse Andel
Ressourceforløb 1 pct.
Kontanthjælp 3 pct.
Fleksjobordningen 4 pct.
Sygedagpenge og jobafklaring. 21 pct.
Selvforsørgede 6 pct.
Lønmodtagerbeskæftigede 65 pct.
I alt 100 pct.