BOU alm. del - svar på spm. 114 om kommentar til henvendelse af 7/9-23 fra Brøndby Strand projektet vedr. foretræde om almenlovens § 63 d

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 163 (Alm. del), som Folketin-
gets Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter
Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/ Jacob Guldborg Rasmussen
Folketinget
Transport- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 11. august 2020
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Lasse Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2020-0032/41-0145
Dok.: 1525857
Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 163
Offentligt
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 114
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Spørgsmål nr. 163 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg:
”Vil ministeren med henvisning til svar på BOU alm. del – spm.
117 sende det nævnte udkast til retningslinjer for politiets udle-
vering af domme over beboere til boligorganisationer til Folke-
tingets Boligudvalg, inden retningslinjerne træder i kraft samt
oplyse, om ministeren mener, at retningslinjerne opfylder inten-
tionerne i parallelsamfundspakken fra 2018 og lovbemærknin-
gerne til konsekvensændringerne i almenboligloven?”
Svar:
1. Justitsministeriet kan oplyse, at Rigspolitiets vejledning om politiets vi-
deregivelse af oplysninger om strafferetlige afgørelser til boligorganisatio-
ner mv. den 2. juli 2020 er udsendt til samtlige politikredse. Vejledningen
vedlægges besvarelsen.
2. Jeg har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører,
om retningslinjerne opfylder intentionerne i parallelsamfundspakken og
lovbemærkningerne til konsekvensændringerne i almenboligloven, indhen-
tet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet jf. almenboliglovens § 63 d,
som trådte i kraft i 2014, har hjemmel til at videregive oplysnin-
ger til en boligorganisation om strafferetlige afgørelser vedrø-
rende forhold, som en beboer har begået inden for eller med
virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller mod
en ansat i boligorganisationen, når videregivelsen må anses for
nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i
det pågældende boligområde.
Rigspolitiet kan videre oplyse, at der ikke blev ændret i politiets
videregivelsesmulighed i medfør af almenboliglovens § 63 d i
forbindelse med parallelsamfundsudspillet fra 2018 og udmønt-
ningen heraf.
Det fremgår imidlertid af forarbejderne til parallelsamfundsud-
spillet fra 2018, at Rigspolitiet som led i udmøntningen af pa-
rallelsamfundspakken vil udarbejde nationale retningslinjer til
politikredsene for at styrke det eksisterende samarbejde mellem
politiet og andre aktører, herunder kommuner og boligorganisa-
tioner, og for at sikre en ensartet håndtering af videregivelses-
muligheden i almenboliglovens § 63 d. Det vil fremgå af ret-
ningslinjerne, at politiet i de områder, hvor der er en trygheds-
skabende indsats – det kan f.eks. være i udsatte boligområder –
skal have særlig fokus på at videregive oplysninger om straf-
fedomme, som kan danne grundlag for ophævelse af lejemålet.
3
Det er Rigspolitiets opfattelse, at retningslinjerne vil styrke sam-
arbejdet mellem politiet og andre aktører, herunder kommuner
og boligselskaber, samt sikre en ensartet håndtering af videregi-
velsesmuligheden i almenboliglovens § 63 d.”


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 14. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 114 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 114:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 7. september 2023 fra Brøndby
Strand projektet vedrørende foretræde om almenlovens § 63 d, jf. BOU alm.
del - bilag 75.
Svar:
Sekretariatslederen for Brøndby Strand projektet har på vegne af
Boligorganisationerne i Brøndby Strand henvendt sig til Folketingets
Boligudvalg og anmodet om at få foretræde for udvalget. Boligorganisationerne
ønsker her at drøfte almenboliglovens § 63 d.
Bestemmelsen i almenboliglovens § 63 d, stk. 1, giver politiet mulighed for at
videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold, som en
beboer har begået inden for eller med virkning i det boligområde, som den
pågældende bor i. Der kan også videregives oplysninger om strafferetlige
afgørelser, som er begået mod en ansat i boligorganisationen. I begge tilfælde
skal politiet anse videregivelsen for nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde.
Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1. Dog skal
politiet efter anmodning fra en udlejer videregive oplysninger om strafferetlige
domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven, jf. almenboliglovens §
63 d, stk. 2.
Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, omfatter de typer af kriminalitet, der på
grund af deres karakter og grovhed vurderes at være særligt egnet til at skabe
utryghed i et boligområde, og som derfor efter aftaleparternes opfattelse er så
væsentlige, at de i udgangspunktet kan begrunde en ophævelse. Det drejer sig
om groft hærværk, indbrudstyveri, vold, trusler, afpresning, røveri,
brandstiftelse, vold mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes
arbejde, ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder,
salg af euforiserende stoffer, voldtægt og drab.
Boligorganisationerne skriver, at de ikke mener, at § 63 d virker tilstrækkeligt
effektivt, fordi boligorganisationerne ikke bliver orienteret af politiet om domme
for kriminalitet begået i og i umiddelbar tilknytning til boligområdet.
Sagsnr.
2023 - 7060
Doknr.
754028
Dato
12-10-2023
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 114
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Her vil jeg henlede udvalgets opmærksomhed på, at politiet har udarbejdet
nationale retningslinjer for videregivelse af oplysninger om domme og strafbare
forhold til politikredsene.
Retningslinjerne er tilgængelige via svar fra justitsministeren på BOU alm. del
spørgsmål nr. 163 af 21. august 2020., som er vedlagt som bilag og kan tilgås
her: BOU, Alm.del - 2019-20 - Spørgsmål 163: MFU spm. om udkast til
retningslinjer for politiets udlevering af domme over beboere til
boligorganisationer m.v., til justitsministeren / Folketinget (ft.dk).
Vejledningen er fortsat gældende, men under revidering med henblik på at
beskrive ændringen i almenboliglovens § 63 d, stk. 2, der forpligter politiet til
efter anmodning fra en udlejer at videregive oplysninger om strafferetlige
domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger.
Generelt vil jeg bemærke, at kriminalitetsforebyggende arbejde i almene
boligafdelinger er afgørende for at sikre trygge og gode boligområder, ligesom
det i den forbindelse er vigtigt at bruge lovgivningens muligheder for at opsige
lejere, der skaber utryghed for naboerne, hvor de bor.
Herudover problematiserer boligorganisationerne fra Brøndby Strand, at
kriminalitetskriteriet i definitionen af bl.a. udsatte boligområder opgøres på
domme afsagt for kriminalitet uanset hvor denne er begået, jf.
almenboliglovens § 61 a, når lejere kan opsiges for kriminalitet begået i en
radius på en km. fra, boligområdet, jf. almenlejeloven § 90 stk. 1, nr. 10.
Kriterierne for udsatte boligområder anvendes til at identificere boligområder,
hvor beboersammensætningen adskiller sig markant fra det omkringliggende
samfund. Her vurderes et højt antal lejere med en dom for overtrædelse af
straffeloven mv. at give et billede af trygheden i området, de herskende normer
hos nogle beboere og tilgængelige rollemodeller for børn i boligområderne.
Mulighederne for at mere effektivt at opsige og ophæve lejemål på baggrund af
domme afsagt for grov kriminalitet begået i, eller i en radius på op til én
kilometer fra den dømtes bopæl, bygger på reglerne i lejelovgivningen om god
ro og orden og har et mere snævert formål om at sikre den lokale tryghed.
Jeg ser ikke en modsætning mellem kriminalitetskriterieriet i definitionen af
parallelsamfund, udsatte boligområder og forebyggelsesområder, og så
mulighederne i lejelovgivningen for at opsige og ophæve lejemål for at sikre
god ro og orden og tryghed i boligområder.
Afslutningsvis kan det bemærkes, at henvendelsen fra boligorganisationerne i
Brøndby Strand til Folketingets Boligudvalg, giver indtryk af, at der arbejdes
seriøst med at sikre trygheden i boligområdet. Jeg vil forvente, at dette arbejde
også involverer samarbejde bl.a. med det lokale politi, kommunen og andre
relevante lokale aktører.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3
Bilag:
Bilag 1: Svar fra justitsministeren på spørgsmål nr. 163 (Alm. del) fra
Folketingets Boligudvalg
Bilag 2: Vejledning om politiets videregivelse af oplysninger om strafferetlige
afgørelser til boligorganisationer mv.


1
STAMOPLYSNINGER:
Klassifikation: Uklassificeret
Titel: Vejledning om politiets videregivelse af oplysninger om strafferetlige afgørelser
til boligorganisationer mv.
Kaldenavn:
Udstedt af: Rigspolitiet
Med virkning for: Samtlige politikredse
Dokumentrelation:
(Hjemmel)
Lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019 om almene boliger m.v. (almen-
boligloven)
Resume: Vejledningen indeholder retningslinjer for håndtering af politiets videregivelse
af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d om strafferetlige afgørelser til boli-
gorganisationer mv. som led i tryghedsskabende indsatser i boligområder.
Dokumentejer: Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC)
Underskriftsdato: 01.07.2020
Journalnummer: 2019-026872
Ophæver: Ingen
Relaterede dokumenter: Lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 om leje af almene boliger (al-
menlejeloven)
Boligudvalget 2019-20
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 163
Offentligt
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 114
Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
2
VEJLEDNING
OM
POLITIETS VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OM STRAFFE-
RETLIGE AFGØRELSER TIL BOLIGORGANISATIONER MV.
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
STAMOPLYSNINGER:...................................................................................................................................................1
VEJLEDNING..................................................................................................................................................................2
OM....................................................................................................................................................................................2
POLITIETS VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OM STRAFFERETLIGE AFGØRELSER TIL BOLIGORGA-
NISATIONER MV............................................................................................................................................................2
INDHOLDSFORTEGNELSE ..........................................................................................................................................3
1. FORMÅLET MED VEJLEDNINGEN .........................................................................................................................4
2. ALMENBOLIGLOVENS § 63 D.................................................................................................................................4
2.1 BESTEMMELSENS ORDLYD ..............................................................................................................................................4
2.2 BAGGRUNDEN FOR INDFØRELSEN AF BESTEMMELSEN....................................................................................................5
3. SAGENS START OG FORANKRING.......................................................................................................................5
3.1 FORANKRING AF SAGERNE I POLITIKREDSEN ...................................................................................................................5
3.2 VIDEREGIVELSE PÅ POLITIETS INITIATIV ELLER EFTER ANMODNING ................................................................................5
3.2.1 Politiets initiativ.......................................................................................................................................................5
3.2.2 Boligorganisationens anmodning.........................................................................................................................6
3.3 POLITIET HAR IKKE PLIGT TIL AT VIDEREGIVE OPLYSNINGER ...........................................................................................7
4. BETINGELSER FOR VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGERNE ...........................................................................7
4.1 NÆRMERE OM DE ENKELTE BETINGELSER.......................................................................................................................7
4.1.1 Oplysninger vedrørende strafferetlige afgørelser..............................................................................................7
4.1.1.1 Kriminalitetens art ...............................................................................................................................................................8
4.1.2 Forhold begået inden for eller med virkning i boligområdet.............................................................................8
4.1.3 Mod ansat i boligorganisationen ..........................................................................................................................9
4.1.4 Nødvendig som led i en eksisterende, tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde..........9
4.1.4.1 Tryghedsskabende indsats................................................................................................................................................9
4.1.4.2 Krav om aktualitet .............................................................................................................................................................10
4.1.4.3 Nødvendig..........................................................................................................................................................................10
4.1.5 Modtagerne af oplysningerne.............................................................................................................................11
4.1.6 Beboere i boligorganisationen............................................................................................................................11
4.1.6.1 Oplysninger om andre personer .....................................................................................................................................12
5. DOKUMENTATION OG REGISTRERING ..............................................................................................................12
5.1 DOKUMENTATION OG REGISTRERING I POLSAS ..........................................................................................................12
5.2 NÆRMERE OM POLITIETS BESLUTNING OG DOKUMENTATION........................................................................................13
6. SAMSPILLET MED ØVRIG LOVGIVNING.............................................................................................................13
6.1 DE GENERELLE REGLER OM VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER.......................................................................13
6.2 ANMODNINGER, DER IKKE ER OMFATTET AF ALMENBOLIGLOVENS § 63 D ....................................................................14
6.3 NÅR UDLEJER ER EN KOMMUNE ELLER EN REGION........................................................................................................14
6.4 DEN REGISTREREDES RETTIGHEDER .............................................................................................................................14
6.5 BRUD PÅ ALMENBOLIGLOVENS § 63 D ...........................................................................................................................15
4
7. KLAGEADGANG......................................................................................................................................................15
7.1 FOR BOLIGORGANISATIONERNE .....................................................................................................................................15
7.2 FOR BEBOERNE ..............................................................................................................................................................15
8. BOLIGORGANISATIONERNES BEHANDLING AF OPLYSNINGERNE ............................................................16
8.1 BETINGELSER FOR BOLIGORGANISATIONENS BEHANDLING...........................................................................................16
8.2 BOLIGORGANISATIONERNES TAVSHEDSPLIGT ...............................................................................................................16
8.3 SLETNING AF OPLYSNINGER...........................................................................................................................................16
1. FORMÅLET MED VEJLEDNINGEN
Med indførelse af § 63 d i almenboligloven i 2014 blev der skabt en udtrykkelig hjemmel til, at politiet under visse
omstændigheder kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende beboere til boligorganisa-
tioner mv., der udlejer almene boliger.
Formålet med denne vejledning er at fastsætte nationale retningslinjer for, hvordan politiet skal håndtere videre-
givelsen af disse oplysninger, herunder hvordan bestemmelsen i almenboligloven § 63 d skal fortolkes, og hvilket
samspil bestemmelsen har med øvrig lovgivning.
2. ALMENBOLIGLOVENS § 63 D
2.1 Bestemmelsens
ordlyd
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”Stk. 1. Politiet kan til en boligorganisation videregive oplysninger om strafferetlige
afgørelser vedrørende forhold, som en beboer har begået inden for eller med virk-
ning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorga-
nisationen, når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende
tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde. Politiet kan tilsvarende
videregive oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udle-
jer almene boliger.
Stk. 2. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1.
Stk. 3. En boligorganisation kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 1,
i det omfang det er nødvendigt, for at oplysningerne som led i en eksisterende tryg-
hedsskabende indsats i det pågældende boligområde kan tjene som dokumentation
i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov om leje af
almene boliger.
Stk. 4. Ansatte hos og bestyrelsen i en boligorganisation har tavshedspligt med hen-
syn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152
f finder tilsvarende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der er nævnt i 1.
pkt.”.
5
2.2 Baggrunden for ind-
førelsen af bestemmel-
sen
Bestemmelsen i § 63 d blev indført for at skabe en udtrykkelig og klar hjemmel til,
at politiet kan videregive oplysninger til boligorganisationerne mv. om beboeres
strafferetlige afgørelser med henblik på, at boligorganisationerne i højere grad kan
skride ind overfor lejere, som chikanerer og skaber utryghed for de øvrige beboere.
Når en beboer i en almen lejebolig tilsidesætter god skik og orden i en boligorgani-
sation – og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet – er
det boligorganisationens ansvar at sikre, at overtrædelsen hører op, herunder ved
brug af opsigelse eller ophævelse af lejemålet i grove tilfælde.
Boligorganisationerne oplever dog ofte, at de mangler det bevismæssige grundlag
for at forfølge disse sager, hvorfor oplysningerne fra politiet kan være af afgørende
betydning for muligheden for håndtering af sagen samt tilvejebringelse af den for-
nødne dokumentation.
Ordningen med videregivelse af oplysninger til boligorganisationer skal således un-
derstøtte anvendelsen af opsigelses- og ophævelsesgrundene i almenlejeloven –
dvs. lette dokumentationen for, at der foreligger misligholdelse af lejemålet.
3. SAGENS START OG FORANKRING
3.1 Forankring af sa-
gerne i politikredsen
3.2 Videregivelse på po-
litiets initiativ eller efter
anmodning
Politikredsenes håndtering af ordningen med videregivelse af oplysninger efter al-
menboliglovens § 63 d vil både skulle ske i relation til (lokal)politiets samarbejde
med boligorganisationerne og øvrige aktører i de udsatte boligområder, ved frem-
søgning af sager samt ved henvendelse fra boligorganisationerne.
Det er imidlertid også væsentligt, at der sikres en juridisk kvalitetssikring af videre-
givelsen, herunder for at vurdere om betingelserne i § 63 d, stk. 1, skønnes opfyldt.
Politiets videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1, kan både
ske på politiets initiativ og på boligorganisationens initiativ (anmodning om oplys-
ninger).
Det skønnes hensigtsmæssigt, at initiativet også kan udspringe fra politiets side,
idet boligorganisationerne kan have svært ved at vide, hvornår en verserende straf-
fesag er afgjort og altså ”time” deres henvendelse til politiet.
3.2.1 Politiets initiativ Der opfordres til, at politiet løbende gennemgår strafferetlige afgørelser meddelt til
beboere i boligområder i politikredsen, hvor der pågår en tryghedsskabende ind-
sats, for nærmere at vurdere, hvorvidt disse afgørelser vil være omfattet af ordnin-
gen i § 63 d, og om de er relevante at videregive til en boligorganisation.
Der opfordres endvidere til en løbende dialog og samarbejde med boligorganisatio-
nerne mv. for at sikre, at hjemlen til at videregive oplysninger efter § 63 d, bliver
anvendt, hvor det konkret skønnes formålstjenligt som led i en tryghedsskabende
indsats i et givent boligområde.
Ligeledes skal dialogen og samarbejdet sikre, at politiet kun videregiver de oplys-
ninger, som boligorganisationerne rent faktisk kan/vil bruge som led i en sag om
opsigelse eller ophævelse efter almenlejelovens regler.
6
Tilkendegiver boligorganisationen, at en videregivelse ikke er relevant, f.eks. fordi
boligorganisationen ikke har mulighed for eller ikke agter at indlede en sag om op-
sigelse/ophævelse af den pågældende beboer, skal politiet således ikke videregive
oplysningerne.
Det bemærkes, at der er hjemmel i retshåndhævelseslovens § 9 til at videregive
personoplysninger (§ 10, hvis der er tale om følsomme personoplysninger) til boli-
gorganisationen, når det er nødvendigt med henblik på at afsøge om oplysningerne
kan have betydning for en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågæl-
dende boligområde. Den helt indledende videregivelse er et nødvendigt led i vare-
tagelsen af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i almenboliglovens § 63 d,
herunder ikke mindst for at sikre, at politiet ikke videregiver for mange personoplys-
ninger til boligorganisationen (princippet om dataminimering).
Det er vigtigt, at alle sagsbehandlingsskridt, herunder også den indledende dialog
med boligorganisationen i forbindelse med videregivelse af oplysninger, dokumen-
teres på sagen. Se nærmere om dokumentation og registrering i POLSAS under
punkt 5.1.
Dialog og samarbejde med øvrige aktører i de udsatte boligområder, herunder
blandt andet kommunen og medarbejdere fra den boligsociale indsats, er ligeledes
væsentlig i forhold til anvendelse af hjemlen i § 63 d.
3.2.2 Boligorganisatio-
nens anmodning
I de tilfælde hvor det er en boligorganisation mv., der anmoder politiet om at få
udleveret oplysninger, og anmodningen falder indenfor anvendelsesområdet af al-
menboliglovens § 63 d, jf. nedenfor punkt 4, skal det på samme måde vurderes, om
der kan ske en videregivelse af oplysningerne efter bestemmelsen.
Det er uden betydning for behandlingen af anmodningen, om boligorganisationen i
sin anmodning har henvist til almenboliglovens § 63 d eller f.eks. har formuleret sin
henvendelse som en anmodning om aktindsigt.
Det bemærkes i den forbindelse, at almenboliglovens § 63 d regulerer, i hvilke til-
fælde politiet kan udlevere oplysninger til boligorganisationer mv. På den anden
side regulerer fx reglerne om aktindsigt, hvornår man som offentlig myndighed har
pligt til at udlevere oplysninger, når en privat aktør – som fx en boligorganisation –
anmoder om oplysninger.
Er der således fremsat en anmodning, som falder indenfor almenboliglovens § 63
d’s anvendelsesområde og politiet imidlertid træffer beslutning om ikke at udlevere
oplysningerne, vil det – uanset hvad begrundelsen for afslaget er – være relevant
at overveje, om der vil være en pligt til at udlevere oplysningerne efter andre regel-
sæt, fx reglerne om aktindsigt i retsplejeloven (hvis anmodningen kommer fra en
privat aktør).
Vurderer politiet, at der ikke efter andre regelsæt består en pligt til at udlevere op-
lysningerne, vil der som udgangspunkt ikke være pligt til i afslaget til boligorganisa-
tionen at redegøre for, at anmodningen er vurderet efter andre regelsæt end almen-
boliglovens § 63 d.
7
Vurderer politiet derimod, at der vil være en pligt til at udlevere oplysningerne efter
andre regelsæt, - fx retsplejelovens regler om aktindsigt - skal oplysningerne såle-
des udleveres efter det pågældende regelsæt.
Falder anmodningen uden for anvendelsesområdet for almenboliglovens § 63 d, se
punkt 6.2.
3.3 Politiet har ikke pligt
til at videregive oplys-
ninger
Det følger af almenboliglovens § 63 d, stk. 2, at politiet ikke er forpligtet til at videre-
give oplysninger, uanset at der måtte være hjemmel hertil efter bestemmelsens stk.
1.
Det beror således på politiets vurdering, om oplysninger skal videregives til en boli-
gorganisation. Således vil en boligorganisation ikke efter almenboliglovens § 63 d
kunne gøre krav på oplysninger fra politiet.
Der kan – formentligt sjældent – imidlertid være en pligt til at udlevere oplysningerne
efter andre regelsæt, selvom politiet meddeler afslag efter almenboliglovens § 63 d,
stk. 2, se ovenfor punkt 3.2.2.
Se i øvrigt punkt 6.3 om situationen, hvor udlejer er en forvaltningsmyndighed.
4. BETINGELSER FOR VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGERNE
4.1 Nærmere om de en-
kelte betingelser
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvende bestemmelsen og
dermed videregive oplysninger med hjemmel i almenboliglovens § 63 d, stk. 1:
 Der skal være tale om oplysninger vedrørende strafferetlige afgørelser (se
punkt 4.1.1).
 Den pågældende beboer skal have begået det strafbare forhold inden for
eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i (se punkt
4.1.2) eller mod en ansat i boligorganisationen (se punkt 4.1.3).
 Videregivelsen skal anses for nødvendig som led i en eksisterende, tryg-
hedsskabende indsats i det pågældende boligområde (se punkt 4.1.4).
 Modtageren af oplysningen skal være en boligorganisation, en selvejende
institution, en kommune eller region, der udlejer almene boliger (se punkt
4.1.5).
 Den strafferetlige afgørelse skal vedrøre en beboer (se punkt 4.1.6).
4.1.1 Oplysninger vedrø-
rende strafferetlige afgø-
relser
Med begrebet ”strafferetlige afgørelser” skal forstås domme og vedtagne bødefore-
læg. Derudover vil tiltalefrafald også være omfattet.
Oplysninger om en beboers strafferetlige afgørelse kan videregives af politiet,
8
selvom afgørelsen ikke er endelig.
Ankefristens udløb bør dog afventes, således at boligorganisationen i forbindelse
med videregivelsen af oplysninger kan gøres udtrykkeligt opmærksom på, at en af-
gørelse er under anke.
Det er endvidere helt afgørende, at der etableres en procedure, så det sikres, at
boligorganisationen orienteres, såfremt den strafferetlige afgørelse – der er videre-
givet oplysninger om – ændres af en højere retsinstans.
4.1.1.1 Kriminalitetens art Der er principielt set ingen afgrænsning af, hvilken form for kriminalitet, der kan vi-
deregives oplysninger om efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1.
Der vil dog være visse former for strafbare forhold, der ikke vil kunne videregives
oplysninger om, idet betingelserne for videregivelse i bestemmelsen, ikke konkret
ses opfyldt.
Afgørende for, om oplysningerne vil kunne videregives er således, at den begåede
kriminalitet har skabt en eller anden form for uro eller utryghed i det pågældende
boligområde, og at en opsigelse/ophævelse af den pågældende beboers lejemål vil
have en indflydelse på trygheden i området.
F.eks. vil det være en forudsætning for, at kriminaliteten kan siges at have skabt uro
og utryghed blandt beboere eller ansatte i boligforeningen, at kriminaliteten er kom-
met til andre beboeres eller ansatte i boligforeningens kendskab.
Se nærmere om nødvendighedskriteriet under punkt 4.1.4.3.
4.1.2 Forhold begået in-
den for eller med virkning
i boligområdet
Det strafbare forhold skal være begået inden for eller med virkning for det boligom-
råde, som den pågældende gerningsperson bor i eller – jf. punkt 4.1.3 – mod en
ansat i boligforeningen.
At forholdet skal være begået inden for det boligområde, som den pågældende bor
i, betyder ifølge forarbejderne til bestemmelsen, at det strafbare forhold skal være
begået enten:
 i den afdeling, som den pågældende bor i (herunder f.eks. i en daginstitution i
afdelingen),
 på afdelingens grund, eller
 på et sted, som geografisk og socialt har tæt tilknytning til den pågældende af-
deling (f.eks. på en sti, som fører forbi afdelingen eller i et beboerhus, som le-
jerne i afdelingen har adgang til).
I praksis vil det formentlig være fortolkningen af den sidstnævnte bullit, (”på et sted,
som geografisk og socialt har tæt tilknytning til den pågældende afdeling”), der kan
give anledning til overvejelser, idet afgrænsningen af bullit 1 og 2 ofte vil være klart
defineret.
I relation til sidstnævnte bullit bemærkes, at der i Danmark er stor variation i forhold
til de enkelte almene boligområder, herunder i forhold til størrelse og organisering.
Der kan således f.eks. være boligområder, hvor en række boligorganisationer – med
9
dertilhørende boligafdelinger – udlejer boliger, og der kan være boligområder, hvor
alene én boligorganisation udlejer boliger under én boligafdeling.
Hvorvidt det strafbare forhold er begået ”på et sted, som geografisk og socialt har
tæt tilknytning til den pågældende afdeling” vil således bero på en konkret vurdering
i hvert enkelt tilfælde, herunder også under hensyntagen til det samlede boligområ-
des størrelse.
Oplysninger om strafbare forhold, som er begået uden for selve boligområdet, men
med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, vil også være omfattet
af i § 63 d, stk. 1.
Der vil således f.eks. kunne videregives oplysninger om forhold, hvor en beboer, der
har befundet sig uden for boligområdet, har affyret skud ind i boligområdet eller har
forhindret, at politi og brandmyndigheder kunne komme ind i boligområdet ved at
blokere adgangsvejen.
Det kræves ikke, at der er tale om en virkning af en fysisk karakter, f.eks. at nogen
er blevet skudt, eller at en ejendom er brændt ned. Det er tilstrækkeligt, at det straf-
bare forhold har skabt uro og utryghed i boligområdet.
4.1.3 Mod ansat i boligor-
ganisationen
Strafbare forhold, der er begået både indenfor og uden for området mod en ansat i
boligorganisationen (f.eks. vold mod en ejendomsinspektør begået i forbindelse
med et tilfældigt møde på gaden) er omfattet af § 63 d.
4.1.4 Nødvendig som led
i en eksisterende, tryg-
hedsskabende indsats i
det pågældende boligom-
råde
Der vil kun kunne videregives oplysninger efter § 63 d, stk. 1, når videregivelsen må
anses nødvendig som led i en eksisterende, tryghedsskabende indsats i det pågæl-
dende boligområde. Det kan f.eks. dreje sig om indsatser rettet mod utryghedsska-
bende narkohandel, forebyggende indsatser overfor unge i risiko for at begå krimi-
nalitet eller blive rekrutteret til en bande.
Ordningen er tiltænkt de boligområder, der oplever særlige problemer med krimina-
litet og utryghedsskabende adfærd.
Ordningen vil derfor typisk være relevant for – men ikke afgrænset til – de af politiet
udpegede særligt udsatte boligområder (SUB-områder). Ordningen vil imidlertid
også kunne anvendes i forhold til andre udsatte boligområder, hvor der er et eksi-
sterende samarbejde mellem politiet og andre aktører, der ligeledes arbejder for at
øge trygheden i områder, herunder kommuner og boligorganisationer m.fl.
4.1.4.1 Tryghedsska-
bende indsats
Det forebyggende og tryghedsskabende samarbejde mellem politiet og andre aktø-
rer kan have karakter af både strategisk, koordinerende og udførende samarbejde.
Der findes en række forskellige strategiske samarbejdsfora i forhold til de problem-
ramte boligområder, hvor de forebyggende indsatser retningssættes (f.eks. i så-
kaldte strategiske partnerskaber). Desuden findes der forskellige tværgående sam-
arbejdsfora med fokus på at koordinere de udførende indsatser i områderne (f.eks.
indsatser målrettet unge med bekymrende adfærd). Endvidere samarbejdes der om
udførslen af konkrete forebyggende og tryghedsskabende indsatser (f.eks. vedrø-
rende kriminalpræventive oplysnings- og kampagneindsatser, polititilstedeværelse i
fritidsklubberne og gennemførelse af tryghedsvandringer).
10
4.1.4.2 Krav om aktualitet Kravet om, at videregivelsen skal anses for nødvendig, indebærer endvidere, at op-
lysningerne skal have en vis aktualitet. Det forudsættes således, at det strafbare
forhold, som oplysningerne vedrører, ikke må være begået for mere end to år siden,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Det beror på politiets skøn, om der i den konkrete sag foreligger særlige omstæn-
digheder, der kan berettige en videregivelse efter de to år.
En særlig omstændighed kan f.eks. være, at der – selvom der er gået mere end to
år fra forholdet er begået – er taget sagsskridt mod at ophæve eller opsige det om-
handlede lejemål.
4.1.4.3 Nødvendig Som nævnt i punkt 2.2 er § 63 d indført for at understøtte almene boligorganisatio-
ners mulighed for at opsige og ophæve lejemål, hvis en beboer tilsidesætter god
skik og orden efter almenlejelovens bestemmelser herom – og forholdet er af en
sådan karakter at lejerens fraflytning er påkrævet.
Det kan, jf. almenlejelovens § 81, stk. 1, f.eks. være lejers vold, trusler eller chikane
mod udlejeren eller dennes ansatte, mod andre lejere i ejendommen eller andre, der
lovligt færdes i ejendommen.
Det kan også være tilfælde, hvor lejeren ødelægger ejendommen eller løsøre på
ejendommen eller fællesarealer, eller tilfælde, hvor lejeren i øvrigt udøver adfærd,
som er til gene for ejendommen eller den ovenfor nævnte personkreds.
En forudsætning for at udlejer kan rejse sager om opsigelse eller ophævelse af le-
jemålet er, at udlejer har kendskab til sagerne og kan fremlægge den fornødne do-
kumentation for, at der er grundlag for at foretage opsigelse eller ophævelse. Dette
har i praksis vist sig svært, hvorfor oplysninger fra politiet – fra en straffesag – kan
være af afgørende betydning for muligheden for håndtering af sagen samt tilveje-
bringelse af den fornødne dokumentation.
Ordningen med videregivelse af oplysninger til boligorganisationer skal således un-
derstøtte anvendelsen af opsigelses- og ophævelsesgrundene i almenlejeloven –
dvs. lette dokumentationen for, at der foreligger misligholdelse af lejemålet.
Således er afgrænsningen af, hvilke oplysninger politiet kan videregive til boligorga-
nisationer afspejlet i de opsigelses- og ophævelsesgrunde, der findes i almenleje-
loven, herunder i lovens kapitel 13.
Politiet vil f.eks. kunne videregive oplysninger om, at en beboer har udøvet hærværk
på en bygning i boligområdet, har begået vold mod en anden beboer i boligområdet,
eller har stået uden for boligområdet og affyret skud ind i boligområdet.
Kravet om, at videregivelsen skal anses for nødvendig, beror således på en samlet
vurdering af, om den begåede kriminalitet konkret har skabt uro eller utryghed i det
pågældende boligområde, og om oplysningerne er egnet som dokumentation i en
sag om ophævelse eller opsigelse af den pågældende beboers lejemål.
11
Begge betingelser skal være opfyldt, hvis der skal videregives oplysninger efter be-
stemmelsen. F.eks. vil videregivelse ikke kunne anses for nødvendig, hvis krimina-
liteten har skabt uro eller utryghed i boligområdet, men oplysningerne herom ikke
anses for egnet til at få udsat den beboer, som skaber uro og utryghed i boligområ-
det.
Det er ikke forventningen, at politiet har indgående kendskab til de opsigelses- og
ophævelsesgrunde, der følger af almenlejeloven, og som skal inddrages som led i
vurderingen af, om der kan videregives oplysninger efter almenboliglovens § 63 d.
Den dialog med boligorganisationerne, som der opfordres til, jf. punkt 3.2.1, og som
bl.a. skal finde sted forud for videregivelsen, vil derfor være helt afgørende for at
sikre, at den modtagende boligorganisation mv. – som led i en eksisterende tryg-
hedsskabende indsats i det pågældende boligområde – har tænkt sig at bruge de
pågældende oplysninger som dokumentation i sager om opsigelse eller ophævelse
af lejemål.
4.1.5 Modtagerne af op-
lysningerne
Politiet kan i medfør af § 63 d, stk. 1, kun videregive oplysninger til almene boligor-
ganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, der administrerer og
udlejer almene boliger (også kaldt almennyttige boliger). Der findes både almene
familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger.
Langt størsteparten af de almene boliger udlejes af de almene boligorganisationer.
Oplysningerne skal sendes til modtagerne på en måde, så oplysningerne ikke kom-
mer til uvedkommendes kendskab.
Oplysningerne skal således enten sendes som fysisk post, ved personlig udlevering
eller via e-mail, hvis dette kan gøres via en krypteret forbindelse (e-Boks via
POLSAS).
Oplysningerne skal sendes til boligorganisationens post- eller e-mailadresse, og det
bør så vidt muligt i dialog med boligorganisationen afklares, hvilken relevant person
i boligorganisationen, som brevet eller e-mailen kan stiles til (att.). Denne person
skal enten være ansat i eller repræsentere boligorganisationen (f.eks. en advokat).
4.1.6 Beboere i boligorga-
nisationen
De beboere, der kan videregives oplysninger om i henhold til § 63 d, stk. 1, er per-
soner over 15 år (jf. ”strafferetlige afgørelser”), der bor i en bolig, som udlejes af
boligorganisationen. Det vil typisk – men ikke udelukkende – være personer med
folkeregisteradresse i boligområdet, der vil kunne videregives oplysninger om.
Det er i den forbindelse uden betydning, om en beboer er lejer (står anført på leje-
kontrakten), er medlem af husstanden eller på anden måde har fået adgang til leje-
målet af lejer, da der vil kunne iværksættes opsigelse/ophævelse af et lejemål, uan-
set hvem, der har tilsidesat bestemmelserne om god skik og orden i almenlejeloven.
Lejer er således ansvarlig for, at dennes husstand/hustandsmedlemmer og andre,
der af lejeren har fået adgang til lejemålet overholder reglerne (for god skik og or-
den) i almenlejeloven, jf. hertil almenlejelovens § 81, stk. 3. Bryder et husstands-
medlem eller en person, som har fået adgang til lejemålet, reglerne i almenlejeloven
12
5. DOKUMENTATION OG REGISTRERING
vil det kunne få den virkning, at lejer/lejemålet kan opsiges/ophæves.
I tilfælde, hvor politiet – eventuelt i dialog med boligorganisationen mv. – har opnået
kendskab til, at en person reelt er beboer på en adresse i boligområdet uden at dette
er registeret i folkeregistret, vil der efter omstændighederne kunne videregives op-
lysninger efter § 63 d, stk. 1. I disse tilfælde, vil det være særligt vigtigt at have en
(forudgående) dialog med boligorganisationen, for at sikre, at boligorganisationen
rent faktisk har mulighed for at bruge oplysningerne som dokumentation i en sag
om opsigelse/ophævelse.
Afgørende for, om der kan videregives oplysninger om en beboer i medfør af almen-
boliglovens § 63 d, stk. 1, er i alle tilfælde bl.a. om videregivelsen anses for egnet
og nødvendig – jf. punkt 4.1.4.3 – herunder om beboerens fraflytning er egnet til at
skabe ro og tryghed i boligområdet, og om boligorganisationen vil kunne bruge op-
lysninger som dokumentation i en sag om ophævelse eller opsigelse af det pågæl-
dende lejemål.
4.1.6.1 Oplysninger om
andre personer
Hvis selve dommen eller bødeforlægget videregives, kan der alene videregives op-
lysninger om den person, som den strafferetlige afgørelse vedrører. Der skal såle-
des ske tilstrækkelig anonymisering i forhold til oplysninger om andre personer end
den pågældende beboer, fx andre gerningspersoner, vidner og ofre.
Hvorvidt der kan ske videregivelse af oplysninger om andre personer – som er om-
talt i dommen eller det vedtagne bødeforlæg – vil bero på en vurdering efter reglerne
i retshåndhævelsesloven. Der vil efter reglerne i retshåndhævelsesloven være
hjemmel til at videregive oplysninger om andre personer, hvis det anses for at være
nødvendigt som led i den forebyggende indsats, jf. retshåndhævelseslovens § 9.
5.1 Dokumentation og re-
gistrering i POLSAS
Sager, der bliver behandlet efter almenboliglovens § 63 d registreres som en
administrativ sag på journalkoden ”60190 - Andre administrative sager”.
Ved videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d – uanset om vi-
deregivelsen sker på politiets initiativ eller på baggrund af en anmodning fra en
boligorganisation mv. – bruges følgende tekst i sagens resumefelt:
”Videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1, til boligorga-
nisation/selvejende institution/kommune/region [X] ”
Træffes der derimod afslag efter almenboliglovens § 63 d på baggrund af en
anmodning bruges følgende tekst i sagens resumefelt:
”Afslag på anmodning om videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens §
63 d til boligorganisation/selvejende institution/kommune/region [X]”
I de – formentligt sjældne – tilfælde (jf. ovenfor punkt 3.2.2), hvor der på bag-
grund af en anmodning fra en boligorganisation mv. meddeles afslag efter al-
menboliglovens § 63 d, men hvor der er pligt til at udlevere oplysningerne efter
13
6. SAMSPILLET MED ØVRIG LOVGIVNING
et andet regelsæt, skal følgende tekst bruges i sagens resumefelt:
”Videregivelse af oplysninger efter [lov om…] til boligorganisation/selvejende in-
stitution/kommune/region [X]”
5.2 Nærmere om politiets
beslutning og dokumen-
tation
Politiets beslutning om at videregive/ikke videregive oplysninger efter almenbo-
liglovens § 63 d skal sidestilles med al anden persondatabehandling og er derfor
ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Ved beslutning om videregivelse/ikke videregivelse af oplysninger efter almen-
boliglovens § 63 d skal der udarbejdes en skrivelse til boligorganisationen, der
lægges på sagen. Skrivelsen bør indeholde en beskrivelse af omstændighe-
derne for videregivelsen/ikke videregivelsen, herunder om beslutningen er truffet
på baggrund af en anmodning fra en boligorganisation eller om videregivelsen
er sket på politiets eget initiativ.
Desuden bør skrivelsen indeholde en begrundelse for politiets beslutning
(selvom beslutningen ikke er omfattet af begrundelsespligten i forvaltningslovens
§ 22, idet der ikke er tale om en forvaltningsretlig afgørelse) bl.a. for at sikre
bedre forståelse hos den boligorganisation, som får afslag, af hensyn til sagshi-
storikken samt for at sikre iagttagelsen af lighedsgrundsætningen og sagligheds-
princippet.
Er der fremsat en anmodning fra en boligorganisation mv. skal denne også læg-
ges på sagen.
6.1 De generelle regler
om videregivelse af per-
sonoplysninger
Almenboliglovens § 63 d supplerer reglerne i retshåndhævelseslovens § 9 og giver
hjemmel til, at politiet lovligt kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser
til boligorganisationer mv., når videregivelsen er nødvendig som led i en trygheds-
skabende indsats.
Databeskyttelsesretlige forhold, der ikke reguleres i almenboliglovens § 63 d, skal
vurderes efter de generelle regler i retshåndhævelsesloven. Det indebærer bl.a., at
de grundlæggende principper i retshåndhævelseslovens § 4 skal iagttages, når po-
litiet videregiver personoplysninger til boligorganisationer mv. i overensstemmelse
med almenboligloven § 63 d, stk. 1.
Det betyder bl.a., at politiets videregivelse skal ske i overensstemmelse med god
databehandlingsskik, at politiet kun må videregive relevante og tilstrækkelige per-
sonoplysninger, at politiet ikke må videregive flere personoplysninger end det, der
er nødvendigt for at opfylde formålet, at politiet kun må videregive korrekte og ajour-
førte personoplysninger, og at politiet skal videregive personoplysningerne på en
måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed, herunder beskyttelse mod uautoriseret el-
ler ulovlig behandling.
Principperne medfører bl.a. en pligt til at underrette boligorganisationer mv., hvis
14
politiet efter at have videregivet personoplysninger bliver opmærksom på, at perso-
noplysningerne er urigtige. Se f.eks. punkt 4.1.1.
Principperne medfører bl.a. også en pligt til at videregive personoplysningerne på
en måde, der sikrer, at personoplysningerne ikke kommer uvedkommende til kend-
skab. Se nærmere herom punkt 4.1.5.
6.2 Anmodninger, der
ikke er omfattet af al-
menboliglovens § 63 d
Det kan generelt siges, at enhver anmodning til politiet om udlevering af oplysninger
altid skal behandles efter det regelsæt, som giver spørgeren den videste adgang til
oplysninger (den bedste retsstilling). Dette gælder uanset indholdet af anmodnin-
gen, herunder om spørgeren beder om, at anmodningen behandles efter specifikke
retsregler eller regelsæt.
Fremsættes der en anmodning om oplysninger, der falder indenfor anvendelses-
området af almenboliglovens § 63 d, jf. ovenfor punkt 4, forudsættes denne bestem-
melse at give spørgeren den bedste retsstilling, og der vil således som udgangs-
punkt ikke være pligt til at behandle anmodningen efter andre regelsæt, jf. også
punkt 3.2.2.
Falder anmodningen derimod helt uden for anvendelsesområdet af almenbolig-
lovens § 63 d (fx, hvis der ikke foreligger en strafferetlig afgørelse eller hvis den
person, der anmodes om oplysninger om ikke er beboer i den boligorganisation,
som anmoder om oplysningerne), må det formodes, at andre regelsæt vil give spør-
geren en bedre retsstilling. Anmodningen skal i disse tilfælde behandles efter et
andet regelsæt om videregivelse af oplysninger, fx retshåndhævelsesloven eller det
relevante regelsæt om aktindsigt.
6.3 Når udlejer er en
kommune eller en re-
gion
Hvis udlejer er en kommune eller en region indebærer almenboliglovens § 63 d, stk.
2, en fravigelse af forvaltningslovens § 31.
Af forvaltningslovens § 31 følger, at en forvaltningsmyndighed (A) på begæring fra
en anden forvaltningsmyndighed (B) er forpligtet til at udlevere oplysningen til B,
hvis A er berettiget til at videregive oplysningen, og oplysningen er af betydning for
B’s sagsbehandling.
Dette udgangspunkt er imidlertid fraveget, idet det følger direkte af almenbolig-
lovens § 63 d, stk. 2, at politiet ikke er forpligtet til at videregive oplysninger til boli-
gorganisationer mv., uanset at betingelserne herfor måtte være tilstede efter be-
stemmelsens stk. 1.
6.4 Den registreredes
rettigheder
De(n) person(er), der bliver behandlet oplysninger om, i forbindelse med en sag om
videregivelse af oplysninger efter almenboliglovens § 63 d, har en række rettigheder
i henhold til retshåndhævelseslovens §§ 15-18.
Den registrerede har til enhver tid ret til at anmode om indsigt i, hvilke personoplys-
ninger politiet har registreret om den pågældende. Ligesom den pågældende har
ret til at anmode om, at politiet berigtiger forkerte personoplysninger, eller at politiet
sletter personoplysninger, som bliver behandlet ulovligt (personoplysninger, der
ikke er nødvendige som led i den pågældende sag).
15
7. KLAGEADGANG
Det er den dataansvarlige (pågældende politikreds), der skal behandle anmodnin-
ger fra de registrerede i henhold til §§ 15-18 i retshåndhævelsesloven.
Det bemærkes, at politiet ikke er forpligtet til at orientere den registrerede (beboe-
ren) om videregivelsen af oplysninger til en boligorganisation efter almenbolig-
lovens § 63 d, stk. 1, da hensynet til den registrerede er varetaget i almenlejeloven,
jf. retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, modsætningsvis.
En boligorganisation vil således umiddelbart ved opsigelse af lejemålet være for-
pligtet til at oplyse opsigelsesgrunden og den registreredes ret til at gøre indsigelse,
jf. almenlejelovens § 89.
6.5 Brud på almenbolig-
lovens § 63 d
Videregivelse af oplysninger skal opfylde de betingelser, som er nævnt ovenfor i
punkt 4.
Hvis politiet videregiver oplysninger, som ikke er omfattet af hjemlen i almenbolig-
lovens § 63 d, stk. 1, – eller anden relevant hjemmel – vil dette efter omstændighe-
derne kunne være et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af straf-
felovens § 152 (om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
fra en myndighedsperson).
Videregivelsen vil derudover kunne udgøre en uautoriseret videregivelse af perso-
noplysninger og et brud på persondatasikkerheden, der efter omstændighederne
skal anmeldes til Datatilsynet senest 72 timer efter, at politiet bliver bekendt med
videregivelsen, jf. retshåndhævelseslovens § 28, stk. 1, jf. § 3, nr. 10. Bliver politiet
bekendt med, at der ved en fejl er videregivet personoplysninger i strid med § 63 d,
stk. 1, i almenboligloven og reglerne i retshåndhævelsesloven, skal hændelsen
straks indberettes til Rigspolitiets Koncern IT i overensstemmelse med retnings-
linjerne i Rigspolitiets actioncard ”Indberetning af sikkerhedshændelser”.
7.1 For boligorganisa-
tionerne
Politiets beslutning om at videregive/ikke videregive oplysninger efter almenbolig-
lovens § 63 d skal sidestilles med al anden persondatabehandling og er derfor ikke
en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Politiets beslutning om at videregive/ikke videregive oplysninger er heller ikke en
politimæssig disposition, der vil kunne påklages med henblik på juridisk sagsbe-
handling.
Boligorganisationerne mv. har derfor ikke klageadgang til Rigspolitiet eller anden
administrativ myndighed.
7.2 For beboerne Den eller de personer (de registrerede), hvis personoplysninger er blevet behandlet
i forbindelse med politiets videregivelse af oplysninger til en boligorganisation, vil
kunne klage over politiets og boligorganisations behandling af disse personoplys-
ninger.
Datatilsynet er tilsynsmyndighed for politiets og boligorganisationens behandling af
16
8. BOLIGORGANISATIONERNES BEHANDLING AF OP-
LYSNINGERNE
personoplysninger i medfør af almenboliglovens § 63 d, og derfor vil en eventuel
klage fra den registrerede over politiets og boligorganisationens databehandling
skulle sendes til Datatilsynet.
Dog vil politiets (helt eller delvise) afslag på anmodninger i henhold til retshåndhæ-
velseslovens §§ 15-18, jf. punkt 6.4. kunne påklages til Rigspolitiet.
8.1 Betingelser for boli-
gorganisationens be-
handling
Det følger af almenboliglovens § 63 d, stk. 3, at en boligorganisations behandling af
oplysninger modtaget i medfør af § 63 d, stk. 1, kun vil være lovlig, såfremt behand-
lingen er nødvendig, for, at boligorganisationen – som led i en eksisterende, tryg-
hedsskabende indsats i boligområdet – kan bruge oplysningerne som dokumenta-
tion i en sag om opsigelse eller ophævelse af en beboers lejemål efter reglerne i
almenlejeloven.
Boligorganisationer kan ikke med hjemmel i § 63 d, stk. 3, behandle oplysninger
vedrørende strafbare forhold, når der er gået to år fra det strafbare forhold, som er
omfattet af den strafferetlige afgørelse, er begået, medmindre der er taget sagsskridt
i retning af opsigelse eller ophævelse af det omhandlede lejemål, eller der i øvrigt
foreligger særlige omstændigheder, jf. punkt 4.1.4.2 om aktualitet.
Boligorganisationen vil i forhold til de oplysninger, som den modtager i medfør af §
63 d, stk. 1, være dataansvarlig og forpligtet til at overholde reglerne i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven i supplement til de specifikke regler i
almenboligloven.
8.2 Boligorganisationer-
nes tavshedspligt
Det følger af almenboliglovens § 63 d, stk. 4, at ansatte hos og bestyrelsen i en
boligorganisation har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som de modtager
i medfør af almenboliglovens § 63 d, stk. 1, og de vil således kunne ifalde strafansvar
i medfør af bestemmelserne om tavshedspligt i straffelovens § 152 og §§ 152 c-152
f.
8.3 Sletning af oplysnin-
ger
Boligorganisationen vil i visse tilfælde være forpligtet til at slette oplysninger, som er
modtaget i medfør af § 63 d, stk. 1, før to års-grænsen er nået, f.eks. hvis beboeren,
som oplysningerne vedrører, fraflytter boligorganisationen eller hvis oplysningerne
af andre grunde ikke længere er nødvendige i forhold til en eventuel sag om opsi-
gelse eller ophævelse.