Redegørelse afgivet af udenrigsminister (Lars Løkke Rasmussen) den 12. oktober 2023

Redegørelse afgivet af udenrigsminister (Lars Løkke Rasmussen) den 12. oktober 2023
Redegørelse
om
samarbejdet i Arktis
(Skriftlig redegørelse)
1. INDLEDNING
Formålet med redegørelsen er at orientere Folketinget
om Kongeriget Danmarks konkrete indsatser i Arktis siden
sidste redegørelse med særligt fokus på de vigtigste begi-
venheder og resultater i forhold til det internationale arkti-
ske samarbejde i det forgangne år. Redegørelsen fungerede
indtil 2021 som en afrapportering på Kongerigets Arktiske
Strategi 2011-2020. Der foreligger endnu ikke en ny fælles
Arktis-strategi for Kongeriget.
Det blev på mødet i det Udenrigs-, Sikkerheds- og For-
svarspolitiske Kontaktudvalg den 6. juni 2023 konkluderet,
at arbejdet med et fælles grundlag for Kongerigets Arktis-
politik igangsættes, når Grønlands udenrigspolitiske strategi
er tiltrådt (Færøerne fik en ny opdateret arktisk politik i ef-
teråret 2022), således at en fælles tilgang kan foreligge i god
tid, inden Kongeriget overtager formandskabet for Arktisk
Råd i maj 2025.
Aktiviteter, der relaterer sig til forholdet mellem Danmark
og henholdsvis Grønland og Færøerne, behandles i regerin-
gens årlige redegørelse om rigsfællesskabet (R11/2023). Der
er samtidig taget højde for, at regeringens redegørelse om
det nordiske samarbejde (R2/2022), også behandler emner,
der har relation til samarbejdet i Arktis.
1.1 Den generelle udvikling i Arktis
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 ændre-
de grundlæggende forudsætningerne for det internationale
samarbejde om Arktis. Umiddelbart efter invasionen beslut-
tede de syv ligesindede arktiske stater (alle Arktisk Råds
medlemsstater bortset fra Rusland) at sætte samarbejdet i
Arktisk Råd på pause. Der blev i juni 2022 besluttet en
begrænset genoptagelse af projektsamarbejde, hvor Rusland
ikke deltager. Det lykkedes endvidere på et virtuelt embeds-
mandsmøde den 11. maj 2023, hvor også Rusland deltog,
at sikre en overdragelse af formandskabet fra Rusland til
Norge. Det er endnu usikkert, på hvilket aktivitetsniveau
Arktisk Råd vil fungere under norsk og efterfølgende Kon-
geriget Danmarks formandskab.
Den spændte situation i forhold til Rusland påvirker også
dynamikkerne i Arktis. Sikkerhedssituationen i Arktis er
fortsat uændret efter Ruslands invasion af Ukraine. Ganske
vist svækkes Rusland militært som konsekvens af krigen i
Ukraine, men Ruslands militære styrker i Arktis er i høj
grad intakte. Samlet set gør situationen Rusland til en mere
uforudsigelig aktør – også i Arktis. Derfor er de langsigtede
sikkerhedspolitiske implikationer for regionen uklare. Rus-
land har de seneste år udbygget sine militære kapaciteter
i Arktis. Udbygningen vurderes at have defensiv karakter,
men rummer i stigende grad elementer, der kan anvendes
i offensive operationer. Ambitionen om lavspænding er der-
med stadig under pres, men forbliver sammen med princip-
perne i Ilulissat-erklæringen om fred, dialog og samarbejde
inden for gældende internationale spilleregler hjørnestenen i
Kongerigets Arktis-politik.
NATO har i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling
øget sin opmærksomhed på Arktis. ’Det Høje Nord’ blev
senest fremhævet i kommunikéet under NATO-topmødet i
Vilnius i juli 2023. Topmødekommunikéet fra Vilnius slår
ligesom NATO’s strategiske koncept fra 2022 fast, at Rus-
lands evne til at forstyrre de allieredes forstærknings- og
forsyningslinjer og den frie sejlads over Nordatlanten udgør
en strategisk udfordring for alliancen. Finlands nylige og
Sveriges kommende medlemskab af NATO vil styrke mu-
lighederne for koordination og samarbejde i Norden. Når
Sverige bliver en del af Alliancen, vil syv af de otte arktiske
stater være NATO-medlemmer.
Kongeriget forholder sig løbende sammen med vores alli-
erede til den nye dynamik og sikkerheden i regionen. Dan-
mark vil med det nye forsvarsforlig i samarbejde med Grøn-
land og Færøerne forbedre overvågningen og suverænitets-
håndhævelsen i Arktis samt understøtte nære allieredes og
NATO’s opgaveløsning i regionen. Desuden arbejdes der på
Redegørelse nr. R 6 Folketinget 2023-24
Udenrigsmin., j.nr. 2023-20666
AS002139
tiltag, der skal mindske risikoen for misforståelser og util-
sigtet eskalering ved bl.a. at styrke rammer og procedurer
for informationsudveksling. Samtidig er samarbejdet mel-
lem Grønland, Færøerne og Danmark styrket gennem det
Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Kontaktudvalg.
Der har gennem en årrække været en stødt stigende inter-
national interesse for Arktis grundet regionens mange udfor-
dringer og muligheder. Disse består uanset konsekvenserne
af krigen i Ukraine og understreger, at der trods disse konse-
kvenser er et stærkt – og fortsat stigende – behov for inter-
nationalt samarbejde. Det gælder stadig, at temperaturen i
Arktis nu stiger mere end tre gange hurtigere end det globale
gennemsnit. Stigninger, som allerede er særdeles mærkbare
for økosystemer og biodiversitet, og som i højere og højere
grad påvirker arktiske samfund og oprindelige folk med der-
af følgende store krav til tilpasningsevne. Gennem de sene-
re år er forhold som smeltning af permafrost og naturbran-
de blevet mere hyppige fænomener. Klimaforandringer gør
samtidig Arktis mere tilgængelig. Det skaber kommercielle
muligheder, bl.a. nye sejlruter og udvinding af råstoffer. Dis-
se nye muligheder kan have negative følgevirkninger bl.a. i
forhold til det arktiske miljø samt øget behov for søredning
(Search and Rescue).
2. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
2.1 Arktisk Råd og overdragelse af formandskabet fra
Rusland til Norge den 11. maj 2023
Den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022
satte en brat stopper for samarbejdet i Arktisk Råd med den
nødvendige beslutning om at sætte samarbejdet på pause.
Arktisk Råd har siden sin oprettelse i 1996 udfyldt en vig-
tig rolle som det primære forum for det internationale sam-
arbejde i Arktis. Pausen i Arktisk Råd har efterladt et tom-
rum i koordineringen og dialogen om arktiske emner. Dette
gælder ikke mindst for befolkningen i Arktis, herunder de
oprindelige folks organisationer, som bl.a. er involveret i
Arktisk Råds projektsamarbejde om emner af betydning for
indbyggerne i Arktis. Hertil kommer det anerkendte arbejde
med at kortlægge klimaforandringer og deres påvirkning
af Arktis (benyttes bl.a. i rapporter fra ”Intergovernmental
Panel on Climate Change – IPCC”) og implementering af
den regionale handlingsplan vedr. marint affald, herunder
plastik.
I juni 2022 blev der truffet beslutning om en begrænset
genåbning af visse dele af projektsamarbejdet for projekter,
hvor Rusland ikke deltager. Efterfølgende lykkedes det at
overdrage formandskabet fra Rusland til Norge på et møde
i Arktisk Råd den 11. maj 2023 med deltagelse af alle otte
stater og repræsentanter for de seks oprindelige folk. Fra
Kongeriget deltog Grønland, Færøerne og Danmark. Mødet
blev afholdt virtuelt og på embedsmandsniveau blandt de
såkaldte Senior Arctic Officials. Dermed adskilte mødet
sig fra det traditionelle ministermøde, der normalt markerer
overgangen fra et formandskab til et andet. Under norsk for-
mandskab vil der løbende blive taget stilling til muligheder-
ne for at gennemføre aktiviteter, som er i overensstemmelse
med de principper, som de arktiske ligesindede stater er
enige om at følge.
2.2 Forebyggelse af ureguleret fiskeri i Det Arktiske Oce-
an
Sammen med Canada, EU, Island, Japan, Kina, Norge,
Rusland, Sydkorea og USA har Kongeriget Danmark for så
vidt angår Grønland og Færøerne indgået en internationalt
bindende aftale, som skal sikre, at der ikke fiskes i det
internationale højsøområde i det Arktiske Ocean, før der
er tilstrækkelig videnskabeligt grundlag for et bæredygtigt
fiskeri. Aftalen blev indgået i november 2017 og trådte i
kraft den 25. juni 2021. Som led i aftalens implementering
har parterne etableret et videnskabeligt samarbejde, herun-
der programmet Joint Program of Scientific Research and
Monitoring (JPSRM). Dette program skal levere videnska-
belig rådgivning til aftaleparterne, bl.a. med deltagelse af
oprindelige folk og med inddragelse af oprindelige folks
viden og lokal viden. Som minimum skal der hvert andet år
afholdes et møde i COP (Conference of the Parties), men i
implementeringsfasen er disse møder dog hyppigere. Sydko-
rea var vært ved COP1 i november 2022 og COP2 i juni
2023. COP3 afholdes ligeledes i Sydkorea i juni 2024. UK,
ICES og WWF deltager som observatører. Herudover mødes
aftaleparterne løbende i arbejdsgrupper virtuelt og ved fysi-
ske møder.
2.3 EU
Europa-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste
offentliggjorde den 13. oktober 2021 en fælles meddelelse
om prioriteterne for EU’s fremtidige Arktis-politik. En drøf-
telse af EU’s Arktis-politik i Rådet blev imidlertid udskudt i
lyset af Ruslands invasion af Ukraine, og det er endnu uvist,
hvornår Arktis-politikken vil blive taget op til diskussion i
Rådet.
I meddelelsen lagde Europa-Kommissionen og Den Fæl-
les Udenrigstjeneste vægt på forholdet til Grønland og Fær-
øerne, der ønsker tættere samarbejde med EU. EU vil bl.a.
styrke sit engagement i Grønland med et kommissionskon-
tor i Nuuk. Der pågår dialog mellem regeringen, Naalakker-
suisut og EU-Kommissionen om etablering heraf.
2.4 Arktisk samarbejde i nordisk regi
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram ”Et bæ-
redygtigt Arktis” for 2022-2024 har i lighed med tidligere år
bæredygtig udvikling som hovedfokus. I 2023 omfattede det
arktiske samarbejdsprogram en åben pulje på 7,3 mio. kr.
Hertil kommer en (lukket) pulje for politiske prioriteringer
på 2 mio. kr., som fordeles på et senere tidspunkt. Der blev
under den åbne pulje i alt ydet støtte til 18 projekter inden
for en bred vifte af områder såsom sundhed, infrastruktur,
turisme, miljø og klima. For alle projekterne gælder, at der
er tale om en stærk involvering af lokale institutioner.
Grønlands Universitet Ilisimatusarfik overtog i 2022, i
samarbejde med Nordens Institut i Grønland (NAPA), opga-
ven som forvaltningsorgan for den åbne ansøgningsrunde
under det arktiske samarbejdsprogram. Forvaltningsorganet
2
flyttede dermed fra forskningscentret Nordregio i Stockholm
til Grønland.
3. SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
3.1 Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Det sikkerhedspolitiske klima i Arktis er præget af den
tilspidsede internationale situation efter Ruslands invasion
af Ukraine, hvilket også kommer til at stille nye krav til For-
svarets opgaveløsning i Arktis. Målet er stadig, at området
vedbliver at være et lavspændingsområde. I tæt samarbejde
med Grønland og Færøerne vil regeringen med det mål
for øje styrke suverænitetshåndhævelsen og overvågningen i
området.
Regeringen og Naalakkersuisut indgik i 2023 en rammeaf-
tale om Forsvarets fremtidige brug af lufthavnen i Kanger-
lussuaq efter flytning af atlantbeflyvningen fra Kangerlus-
suaq til Nuuk og Ilulissat. Aftalen er en genbekræftelse af
principaftalen fra 2019, som bl.a. fastslår, at lufthavnen fort-
sat skal kunne benyttes til både militær og civil beflyvning
og fortsat være grønlandsk ejet. Med aftalen er rammen sat
for et analysearbejde, der skal danne grundlag for, at der i
2024 kan indgås en dansk-grønlandsk aftale om Forsvarets
fortsatte brug af landingsbanen i Kangerlussuaq efter åbning
af de nye civile atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat.
3.1.1 Forsvarsforlig og Arktis-aftalen
Det nuværende forsvarsforlig udløber ved udgangen af
2023. Den 28. juni 2023 blev der indgået et nyt forsvarsfor-
lig for perioden 2024-33. Der er udarbejdet et fælles grund-
lag mellem Grønland, Færøerne og Danmark for forhold
vedrørende Arktis og Nordatlanten i forsvarsforliget. Det
fælles grundlag opridser målet om at bevare Arktis og
Nordatlanten som lavspændingsområde samtidig med, at
Ruslands invasion af Ukraine anerkendes som et forsvars-
og sikkerhedspolitisk vendepunkt. I det fælles grundlag er
der enighed om fokus på forbedring af overvågning og suve-
rænitetshåndhævelse i regionen, samt at nære allierede og
NATO’s opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten skal under-
støttes. Der er desuden enighed om, at grønlandsk og færøsk
deltagelse i relevante internationale forsvarspolitiske fora
samt i internationale øvelser drøftes nærmere. Der træffes
beslutning om konkrete initiativer og kapaciteter i delaftaler,
som skal forhandles fra efteråret 2023 og frem. Regeringen
vil inddrage Naalakkersuisut og landsstyret tæt i de dele af
forhandlingerne, der vedrører Grønland, Færøerne, Arktis
og Nordatlanten.
I forbindelse med Arktis-kapacitetspakken er der indgået
separate aftaler med Grønland og Færøerne om de kapacite-
ter, der etableres i de to dele af Kongeriget, herunder bl.a. en
luftvarslingsradar på Færøerne og en militær og beredskabs-
mæssig basisuddannelse i Grønland. Det forventes, at de
første elever optages på uddannelsen i medio 2024. Etable-
ringen af luftvarslingsradaren på Færøerne sker i rammen af
projektet med etablering af to lignende radarer i Danmark
og i samarbejde med Færøerne.
I det nuværende forsvarsforlig er der afsat midler til op-
rydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse
i Grønland. Opgaven evalueres i 2023 med henblik på
bl.a. afklaring af det videre behov. I 2023 er endvidere en
”Masterplan for håndtering af olieforurening i Grønnedal”
iværksat. Planen er udarbejdet i tæt dialog med de grønland-
ske myndigheder, og arbejdet vil strække sig over en årræk-
ke.
3.1.2 Internationalt samarbejde
Stormagtsrivalisering præger i stigende grad det sikker-
hedspolitiske klima i Arktis og Nordatlanten, og Ruslands
invasion af Ukraine har haft store konsekvenser for mulig-
hederne for det internationale samarbejde i regionen.
Forsvarsministeriet samarbejder med myndigheder fra de
øvrige arktiske stater i Arktisk Råd og Arctic Coast Guard
Forum (ACGF). Samarbejdet i Arktisk Råd sker i arbejds-
gruppen Emergency Prevention Preparedness and Response
(EPPR), som fastsætter policy og guidelines samt deler er-
faringer inden for havmiljøområder. Forsvaret ved Arktisk
Kommando deltager i ACGF, der er et uafhængigt og ufor-
melt operativt samarbejde mellem de arktiske kystvagter
med fokus på eftersøgning, redning og havmiljø. Norge har
formandskabet for ACGF i 2023-2025. Samarbejdet med
Rusland i Arktisk Råd (EPPR og ACGF) er p.t. suspenderet
pga. krigen i Ukraine. Russisk formandskab i Arktisk Råd
og ACGF i perioden 2021-2023 har medført begrænset akti-
vitet i de to fora. Kredsen af arktiske lande minus Rusland
har dog opretholdt kontakten og gennemfører på ad-hoc
basis visse aktiviteter uden russisk deltagelse.
Forsvarschefen mødes i udgangspunktet årligt med sine
kolleger fra arktiske NATO-lande (samt arktiske NATO-
partnerlande) i det såkaldte Arctic CHOD-format (Arctic
Chiefs of Defence). Seneste møde fandt sted i september
2023. Møderne har aktuelt karakter af informationsudveks-
ling, selvom der dog er set en bevægelse i retning af et mere
struktureret samarbejdsforum.
Forsvaret har udstationeret en forbindelsesofficer til det
norske forsvars operative hovedkvarter i Bodø, og der ud-
sendes i 2023 desuden en forbindelsesofficer til det cana-
diske forsvars operative hovedkvarter, hvor personen skal
arbejde med arktiske forhold.
På politisk niveau ses fra flere arktiske stater en stigende
efterspørgsel efter koordination og informationsudveksling
på forsvarsministerniveau om arktiske forhold. Det forven-
tes, at den politiske udveksling på forsvarsområdet og der-
med den løbende inddragelse af landsstyret og Naalakker-
suisut vil vokse i omfang og intensitet i de kommende år.
Arktiske spørgsmål drøftes også inden for rammerne af
det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) med Island,
Finland, Norge og Sverige henset til det ændrede trusselsbil-
lede. Med Finlands NATO-medlemskab, og Sveriges kom-
mende, styrkes forsvarssamarbejdet i NORDEFCO med fo-
kus på NATO. Det betyder bl.a., at den politiske dialog, det
operative og materielsamarbejdet styrkes i Norden, så det er
tilpasset den sikkerhedspolitiske situation.
3
3.2 Klima
I 2023 udgav FN’s klimapanel, IPCC, den sidste og sam-
menfattende del af den sjette hovedrapport, der både opsum-
merer videnskaben om de fysiske klimaændringer, afledte
effekter og tilpasningsmuligheder samt udledninger og miti-
gation. Rapporten fremhæver bl.a., at med stigende opvarm-
ning øges risikoen for, at arter uddør og biodiversiteten i
arktiske økosystemer trues, især for arter, der lever på og
nær havisen. Afsmeltningen fra Grønlands Indlandsis vil
fortsætte, selv hvis den fremadrettede opvarmning begræn-
ses i overensstemmelse med Parisaftalen. Afsmeltningen –
og dermed havniveaustigningen – intensiveres i takt med
øget global opvarmning. Med en varig global opvarmning
på 2-3o C forventes Grønlands Indlandsis næsten fuldstæn-
digt og uigenkaldeligt at forsvinde. Selvom det vil tage år-
tusinder, før den totale afsmeltning finder sted, vil den på
sigt bidrage med op til 7 meters global havniveaustigning.
I Arktisk Råd er samarbejdet om monitering og vurdering
af klimaændringerne samlet i arbejdsgruppen Arctic Moni-
toring Assessment Program (AMAP) med indspil og sam-
arbejde med bl.a. Conservation of Arctic Flora and Fauna
(CAFF). AMAP’s seneste klimavidenskabelige opdatering
fremhæver bl.a., at tilfælde af kuldebølger på mere end 15
dage er nærmest usete i Arktis siden årtusindeskiftet, og at
en reduceret udbredelse af is og snedække på land og til
havs medfører fundamentale ændringer i økosystemet med
konsekvenser for kulstofkredsløbet og optagelse af drivhus-
gasser.
På forskningsreserven 2023 blev der igen afsat bevilling
til Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) forankret
ved Danmarks Meteorologisk Institut (DMI). NCKF’s arbej-
de inkluderer bl.a. forskningsprojekter om fremskrivninger
af klimaets variabilitet i de kommende årtier, samt hvordan
opvarmningen kan påvirke havstrømme, iskapper og risiko-
en for farlige tipping points. Vidensopbygningen understøt-
tes af DMI’s lange meteorologiske dataserier, som indsamles
via DMI’s observationsnetværk i Grønland og ved DMI’s
vinterhavisobservatorium i Qaanaaq. DMI’s meteorologiske
observationsdata, klimadata samt prognosedata fra vejr- og
havmodeller for Grønland er frisat til understøttelse af grøn
omstilling, innovation og vækst i Grønland. Klimatidsserier
baseret på satellitmålinger bruges til langsigtede undersøgel-
ser af klimaforandringernes effekter i og omkring Grønland
og ved Færøerne. En række data fra målinger og modeller
udstilles på polarportalen.dk, som er et samarbejde mellem
DMI, GEUS og DTU.
På forskningsreserven blev der i 2023 afsat bevilling til
Program for Monitoring of the Greenland Ice Sheet (PRO-
MICE) og Greenland Climate Network (GC-Net) forankret
ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Grønland
og Danmark (GEUS) i samarbejde med ASIAQ Greenland
survey. PROMICE overvåger afsmeltningen langs randen af
Grønlands Indlandsis ved hjælp af målestationer på isen og
satellitobservationer. GC-Net er et netværk af målestationer
på den indre del af Indlandsisen, som blev etableret for ca.
30 år siden som led i NASA/National Science Foundation’s
(NSF) klimaforskningsprogram. I samspil mellem GC-Net
og PROMICE er det muligt at opstille en samlet masseba-
lance for Grønlands Indlandsis. Den seneste undersøgelse
viser, at Indlandsisen, alene ved det nuværende niveau af
udledninger af drivhusgasser, er så langt ude af balance,
at det vil forårsage mindst 27 cm stigning i det globale
havniveau, før balancen er genoprettet.
Klimaforskning i Arktis bidrager ligeledes med data og vi-
den til, at planlægning og indsatser i forhold til klimaforan-
dringer og klimatilpasning kan foretages på det bedst mulig
grundlag.
3.3 Miljø- og klimastøtte til Arktis (den tidligere DAN-
CEA-ordning)
Miljøstøtten og Klimastøtten, der administreres af
hhv. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, finansierer en væ-
sentlig del af Kongerigets langsigtede miljø-, natur- og kli-
maovervågningsindsatser i Arktis og har særligt fokus på
forholdene i og omkring Grønland og er et bærende element
i Kongerigets arktiske miljø-, natur- og klimaarbejde.
Miljøstøtte til Arktis understøtter dels Kongerigets indsats
under Arktisk Råds arbejdsgruppen AMAP om ændringer
og påvirkninger af økosystemerne, herunder global forure-
ning af svært nedbrydelige organiske miljøgifte (persistent
organic pollutants (POP’er,)), tungmetaller, plast og mikro-
plast, radioaktivitet, sod m.m., dels Kongerigets indsats
under arbejdsgruppen CAFF, herunder Circumpolar Biodi-
versity Monitoring Programme (CBMP), samt indsatser i ar-
bejdsgruppen Protection of the Arctic Marine Environment
(PAME).
Klimastøtte til Arktis understøttede i 2023 bl.a. en række
langsigtede overvågningsprogrammer, der belyser klimafor-
andringerne og deres effekter, med i alt 18,5 mio. kr. Ind-
satserne gennemføres i samarbejder mellem grønlandske og
danske forskningsinstitutionerne. Resultaterne af indsatserne
afspejles i videnskabelige fagfællebedømte tidskrifter, Ark-
tisk Råds klimaarbejder og er frit tilgængelige i databaser.
Klimaarbejdet i Arktisk Råd gennemføres typisk af ar-
bejdsgruppen AMAP i samarbejde med og med bidrag fra
andre af rådets arbejdsgrupper, og dette arbejde er genopta-
get i 2023. De to støtteordninger finansierer en stor del af
vidensopbygningen om klima-, miljø- og naturforhold i den
arktiske del af Kongeriget til brug for Grønland, Færøerne
og Danmark og som bidrag til de globale og regionale kli-
ma-, miljø-, og natursamarbejder.
3.4 Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det er centralt
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de
forpligtelser, der følger af internationale aftaler, som er bin-
dende for Kongeriget.
4
3.4.1 Miljøsamarbejdet i Arktisk Råd
Gennem arbejdet i AMAP har Kongeriget bidraget med
viden om global forurening som POP’er, tungmetaller, plast
og mikroplast, radioaktivitet og sod. De mangeårige tidsse-
rier og data har bidraget til at styrke globale og regionale
reguleringer som Minamata-konventionen om udfasning af
menneskeskabt kviksølv bl.a. via et nyt moniteringsprogram
og til Stockholm-konventionen om udfasning af POP-for-
bindelser. Kongeriget har sammen med Canada ledet arbej-
det om klimaændringernes effekter på den globale forure-
nings påvirkning i Arktis og på den fortsatte forurening af
arktiske økosystemer fra især POP’er og kviksølv og speci-
elt i marine pattedyr. I den forbindelse er fire baggrundsrap-
porter publiceret i 2022, som bidrager bl.a. til forståelse
af stoffernes effekter på marine økosystemer og sundhedspå-
virkningen af især gravide og børn
Kongeriget er desuden i samarbejde med Canada ved at
færdiggøre et nyt studie om kortlægning af lokale forure-
ningskilder i Arktis versus forurening fra globale kilder.
En AMAP-rapport fra 2021 om sodforureningen i Arktis
dokumenterer forsat høje niveauer af sod, men fald i for-
ureningen fra svovlholdige forbindelser. Overvågningen af
sod, metan og andre kortlivede klimakomponenter fortsættes
i Arktis, og Kongeriget vil bidrage med ny viden til en
kommende rapport. I IMO-regi arbejder Kongeriget for at
mindske udledningen af sod i Arktis, under hensyntagen til
økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund og
erhvervsinteresser.
Canada har i 2023 rettet henvendelse til Danmark og
Grønland med henblik på at opnå støtte til en ECA (Emis-
sion Control Area) i Arktis mellem Grønland og Cana-
da. Den Canadiske ECA har været drøftet mellem Grønland,
Danmark og Canada. Tilsvarende har Portugal siden efter-
året 2022 arbejdet for at etablere en ECA i Nordøstatlanten
fra Marokko til Grønland. I arbejdet indgår de lande, der
forventes at grænse op til ECA’en. Der er tale om Portugal,
Spanien, Frankrig, UK, Irland, Island, Grønland, Færøerne
og Danmark. Begge ECA’ere forhandles videre i 2023-24.
Kongeriget har desuden bidraget til et arktisk moniterings-
program for plast og mikroplast samt moniteringsguidelines,
som understøtter PAME’s regionale handlingsplan om ma-
rint affald, og som også er bidrag for andre regionale og
internationale organisationer, herunder en ny global FN-afta-
le om plast, som forventes færdigforhandlet i 2024. Konge-
riget deltager også i et nyt studie sammen med Canada og
Norge om kortlægning af de negative effekter af plast og
mikroplast i arktiske dyr.
Samarbejdet om regulering og beskyttelse af havmiljø-
et er centreret i arbejdsgruppen PAME. Kongeriget har i
2023-2025 lederskabet for PAME. Under lederskabet vil
Kongeriget have fokus på en økosystembaseret tilgang og
særligt prioritere undervandsstøj, invasive arter og marine
beskyttede områder samt andre effektive arealbaserede be-
skyttelsestiltag (Other Effective Area-Based Conservation
Measures). Flere af disse indsatser inkluderer samarbejde
med CAFF.
Som en del af PAME’s arbejdsprogram er vejledningen til
implementering af en økosystembaseret tilgang i forvaltnin-
gen af arktiske marine økosystemer under revidering. Der
har været afholdt flere workshops og konferencer, der har
bidraget til at sætte fokus på konkret implementering af
økosystembaseret forvaltning af Arktis.
3.4.2 Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd
Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i ar-
bejdsgruppen CAFF, hvor Grønland varetager lederskabet i
2023-2025. CAFF har tre prioriterede områder, hvoraf det
første område er havet som et tværgående tema i samarbejde
med PAME bl.a. med fokus på de nye globale mål under
Biodiversitetskonventionen (dette er ligeledes en prioritet
for det norske lederskab af Arktisk Råd).
Det andet område er vidensopbygning, herunder sikring af
inddragelse af oprindelige folks viden samt viden om status
og tendenser for den arktiske natur, og det tredje område
omhandler inddragelse af oprindelige folk og unge. Konge-
riget har i lederskabsteamet inddraget unge, som deltager
i relevante møder og påtænkes at have en rolle ved nye
projektinitiativer.
Arbejdet i CAFF bidrager bl.a. med input til Kongerigets
arbejde i globale fora for naturbeskyttelse og prioriterer her-
under en ny strategisk plan. Ligeledes leder Kongeriget fort-
sat CAFF’s Circumpolar Biodiversity Monitoring Program-
me (CBMP) sammen med USA og udarbejdede i 2021 en
strategi for biodiversitetsovervågningen i Arktis for perio-
den 2021-2025.
CBMP/CAFF har i 2022 bl.a. fokuseret på den arktiske
biodiversitet på land. Den arktiske vegetation har ændret sig
markant, mange insekter, fugle og pattedyr er under pres,
og der er øget risiko for økosystemændringer og nye forstyr-
relser som eksempelvis naturbrande med fatale konsekven-
ser for natur og mennesker. I 2022 er der arbejdet videre
med at søge mulige tilpasninger, bl.a. gennem forvaltnings-
tiltag. Derudover arbejder CBMP/CAFF videre med opdate-
ringer om status for den arktiske marine biodiversitet.
Kongeriget leder to projekter relateret til samarbejdet mel-
lem CAFF og PAME. Det ene projekt omhandler invasive
arter og vil belyse, hvilke marine invasive arter der er regi-
streret i de arktiske lande til dato og udarbejde en risikovur-
dering for videre spredning via skibe med ballastvand og på
skrog, herunder også i forbindelse med fremtidige klimaæn-
dringer. Projektet er en opfølgning på specifikke handlin-
ger/aktiviteter i Arktisk Råds Strategi og handlingsplan om
invasive arter (Arctic Invasive Alien Species(ARIAS)). Det
andet projekt omhandler marine beskyttede områder (Mari-
ne Protected Areas (MPA)) og udveksling af erfaringer mel-
lem de arktiske lande om andre effektive arealbaserede be-
skyttelsesforanstaltninger. I 2022 er der opnået finansiering
til at afholde en international workshop i 2024 om OECM,
som ledes af Kongeriget sammen med USA og Canada.
Derudover bidrager Kongeriget til et PAME-projekt, som
har til formål at kortlægge marine og kystnære aktiviteter
for minedrift, herunder deponering og udledninger af affald
5
og minespildevand til havmiljøet. Projektet vil give en over-
sigt over de nuværende arktiske kyst- og marine minedrifts-
aktiviteter med henblik på at identificere og vurdere den
nuværende praksis for marine udledninger af restprodukter.
3.4.3 Beskyttelse af miljø og havmiljø
Kongeriget er part i Biodiversitetskonventionen, og arbej-
det i Arktisk Råd (arbejdsgrupperne CAFF og PAME) un-
derstøtter implementeringen af konventionens arbejde. Par-
terne til konventionen vedtog nye globale naturmål og en
ramme for arbejdet (post 2020-rammen) på den 15. part-
skonference (COP15), som blev afholdt i december 2022 i
Canada. CAFF og PAME samarbejder bl.a. om et projekt
om andre effektive arealbaserede beskyttelsesforanstaltnin-
ger, der kan bidrage til implementering af et globalt natur-
mål på 30 pct. beskyttede havområder.
I regi af Biodiversitetskonventionen arbejder Kongeriget
for at fremme, integrere og sikre oprindelige folks rettighe-
der, herunder hvad angår oprindelige folks deltagelse samt
at sikre hensynet til og respekten for oprindelige folks viden
og viden fra lokalsamfund, og at dette skal ske i overens-
stemmelse med oprindelige folks frivillige, informerede og
forudgående samtykke i tråd med UNDRIP (FN’s Erklæring
om Oprindelige Folks Rettigheder).
Kongeriget er desuden part i havkonventionen OSPAR
(Convention for the Protection of the Marine Environment
of the North-East Atlantic). Danmark er delegationsleder på
vegne af Kongeriget. OSPAR har nedsat en ad-hoc arbejds-
gruppe (Arctic Outcomes Working Group (AOWG)) til at
varetage OSPAR’s arbejde med fokus på beskyttelsesindsat-
sen af den arktiske del af OSPAR-området. Her deltager
repræsentanter fra Grønland og Danmark. Arbejdsgruppens
første workshop afholdes af Grønland den 16.-18. oktober
2023 på Nordatlantens Brygge i København.
Kongeriget har deltaget aktivt i FN’s arbejde med en ju-
ridisk bindende tillægsaftale til FN’s havretskonvention om
beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af marin biodiversitet
uden for national jurisdiktion (Biodiversity Beyond National
Jurisdiction (BBNJ-aftalen)). Tillægsaftalen blev vedtaget
i FN den 19. juni 2023, og regeringen har efterfølgende
besluttet, at Danmark skal underskrive og ratificere aftalen.
Grønland og Danmark er i øjeblikket ved at implementere
et forbud fra FN’s søfartsorganisation mod brugen af tung
olie som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone
ved Grønland. Danmark udarbejder i den forbindelse et lov-
forslag, der skal behandles i Inatsisartut og fremsættes for
Folketinget i Danmark.
Endelig bidrager Kongeriget med ny viden om globale
forureningsstoffer i Arktis af henholdsvis svært nedbrydeli-
ge organiske forbindelser inklusiv PFAS, kviksølv mm. til
de globale kemikaliekonventioner Stockholmkonventionen
og Minamata-konventionen og til andet regionalt samarbej-
de.
3.5 Kontinentalsokkelprojektet
Som også beskrevet i Arktisk Redegørelse 2022, har Kon-
geriget i perioden 2009-2014 indleveret dokumentation (del-
submissioner) til FN’s Kommission for Kontinentalsoklens
grænser (CLCS) om en udvidelse af kontinentalsoklen i fem
områder. De fem områder fordeler sig med tre ved Grønland
og to ved Færøerne, herunder området med Nordpolen. De
behandles enkeltvis af CLCS, der efter endt behandling afgi-
ver anbefalinger. Hvis der efter CLCS’ anbefalinger stadig
eksisterer overlappende krav til nabolande, vil den endeli-
ge afgrænsning være genstand for politiske forhandlinger
mellem disse lande. Kongeriget lægger – helt i tråd med Ilu-
lissat-erklæringen – stor vægt på dialog og direkte forhand-
linger mellem relevante stater både i forhold til tekniske
geofaglige spørgsmål samt i forhold til spørgsmål vedr. af-
grænsning af overlappende sokkelkrav.
CLCS har foreløbigt givet en anbefaling vedr. delsubmis-
sion nord for Færøerne. Kongerigets kontinentalsokkel over-
lapper i dette område med sokler fra henholdsvis Norge og
Island. Efter forhandlinger undertegnede parterne i Stock-
holm den 30. oktober 2019 delingsaftaler vedrørende områ-
det, og Folketinget gav sit samtykke efter grundlovens § 19
den 25. maj 2021.
3.6 Grænsedragning mellem Grønland og Canada
For at skabe yderligere fremgang i spørgsmål om græn-
sedragning mv. i farvandene mellem Grønland og Canada
etablerede Udenrigsministeriet sammen med Naalakkersui-
sut og Canadas regering i forbindelse med fejringen af 10-
året for Ilulissat-erklæringen i 2018 en fælles arbejdsgruppe,
som skulle se nærmere på udestående grænseforhold i far-
vandet mellem Grønland og Canada.
På baggrund af intensive forhandlinger undertegnede
udenrigsminister Jeppe Kofod, Grønlands Formand for Naa-
lakkersuisut Múte B. Egede og den canadiske udenrigsmi-
nister Mélanie Joly den 14. juni 2022 samlet en aftale, der
indebærer, at Tartupaluk (Hans Ø) deles. Aftalen moderni-
serer desuden den gældende grænsetraktat fra 1973 og etab-
lerer den maritime grænse i Lincolnhavet indenfor 200 sø-
mil. Herudover fastsættes kontinentalsokkelgrænsen udover
200 sømil i Labradorhavet.
Traktaten træder i kraft, når parterne skriftligt har infor-
meret hinanden om, at de nødvendige indenlandske proce-
durer er blevet gennemført. For Danmarks vedkommende
indebærer det indhentelse af Folketingets samtykke efter
grundlovens § 19, stk. 1. Folketingets samtykke indhentes
ved, at udenrigsministeren fremsætter et beslutningsforslag
herom. Beslutningsforslaget forventes fremsat i efteråret
2023. Aftalen er blevet enstemmigt godkendt af Inatsisartut
den 31. maj 2023. Canada har oplyst, at der er taget skridt
mod godkendelse, men at en egentlig ratifikation dog vil
skulle afvente fælles forståelse om implementering, for så
vidt angår landegrænsen samt efterfølgende ændring af Ca-
nadas grænserelaterede regulering.
6
3.7 Søfart og sejladssikkerhed
FN’s Søfartsorganisations (IMO) Polarkode har til hensigt
at styrke sikkerheden ved sejlads i arktiske farvande og
stiller særlige krav til skibes udstyr og konstruktion samt
træning af besætning med henblik på at imødegå de særlige
risici forbundet med sejlads i isfyldte farvande. Polarkoden
indeholder desuden regler for miljøbeskyttelse af den sårba-
re natur i Arktis.
Søfartsstyrelsen har arbejdet for at udvide dele af Polarko-
den til at omfatte fartøjer såsom fiskeskibe, mindre lastskibe
(bruttotonnage under 500) og lystfartøjer, der ikke anvendes
kommercielt. IMO vedtog endeligt udvidelsen af Polarko-
den på et komitémøde i maj 2023. Målet med udvidelsen
er at højne sikkerheden til søs i arktiske egne ved at få en
bredere anvendelse af dele af Polarkoden.
Derudover har Søfartsstyrelsen særligt fokus på overhol-
delse af Polarkoden gennem forebyggende tilsyn særligt ret-
tet imod krydstogtskibe både inden besejling af grønlandske
farvande og ved syn foretaget i Grønland. Indsatsen skal
bidrage til at opretholde sikkerheden i forbindelse med den
øgede sejlads med krydstogtskibe i de isfyldte farvande om-
kring Grønland.
Til brug for arbejdet i IMO fastlægger Danmark løbende
positioner i dialog med både Grønland og Færøerne. Færø-
erne har desuden associeret medlemskab i IMO og deltager i
eget navn.
DMI driver en vejrtjeneste i Grønland, der varsler for
farligt vejr og udarbejder vejrudsigter og farvandsudsigter
for hele Grønland og det omliggende hav. I henhold til
Chicago Konventionen betjener DMI’s vejrtjeneste den civi-
le lufttrafik med varsler og udsigter. DMI har siden 2022
varslet for orkan, storm og isslag til grønlandske myndighe-
der og har i oktober 2023 lanceret varsling til borgere i
Grønland. Derudover har DMI igangsat et pilotprojekt om
udvikling af varsling af sneskred. Både vejrudsigter, vejrin-
formation og varsler leveres på grønlandsk. I henhold til
SOLAS-Konventionen (”International Convention for the
Safety of Life at Sea”) betjener DMI’s istjeneste skibsfarten
i de grønlandske farvande. Både den daglige produktion og
udvikling af nye typer isinformationer sker i tæt samarbejde
med istjenester i USA, Canada og Norge samt Copernicus
Marine Services. DMI betjener også Arktisk Kommando
med meteorologisk data og rådgivning, herunder informatio-
ner om is-situationen for det arktiske område.
3.8 Søkort og havbundskortlægning
En væsentlig forudsætning for søfart og sejladssikkerhed
i Arktis er pålidelige søkort. Geodatastyrelsen (GST) re-
præsenterer Kongeriget i Den Internationale Hydrografiske
Organisation (IHO) og dennes regionale kommissioner og
arbejdsgrupper. Arctic Regional Hydrograpic Commission
(ARHC) er den arktiske regionale kommission, der består
af landene USA, Canada, Norge, Island, Danmark og Rus-
land. Samarbejdet med Rusland er i øjeblikket suspende-
ret. Kommissionens primære formål er at sikre koordinering
mellem de enkelte landes hydrografiske kontorer for deri-
gennem at sikre den størst mulige ensartethed med hensyn
til søkort, søopmåling og andre relevante områder, som fx
implementering af den nye globale standard for marine da-
ta og produkter (S-100) og etablering af ensartet datainfra-
struktur for marine data.
Fra september 2022 til september 2023 har GST været
formand for ARHC. Formandsperioden blev afsluttet med
den årlige ARHC-konference, arrangeret af GST i Nuuk,
hvor hydrografiske- og haveksperter fra arktiske lande var
samlet. På ARHC-konferencen blev medlemslandene enige
om at øge fokus på implementering af S-100 i Arktis, den
nye internationale datastandard for marine data, samt på
samarbejde og kapacitetsopbygning omkring brug af satel-
litbilleder som kortlægningsværktøj. ARHC blev endvide-
re enige om yderligere at styrke samarbejdet med Arktisk
Råds arbejdsgrupper PAME og EPPR (Emergency Preventi-
on, Preparedness and Response) samt Arctic Spatial Data
Infrastructure (SDI) for at understøtte Arktisk Råds arbejde
omkring klimaforandringer og beskyttelse af havmiljøet i
Arktis.
I september 2023 har ARHC som led i en kontinuerlig
indsats for at kortlægge arktiske farvande mere effektivt
derudover offentliggjort rapporten Arctic Hydrographic Risk
Assessment. Rapporten indeholder en analyse af skibstrafik,
hydrografisk datakvalitet og dybdedata for at lokalisere om-
råder med potentiel høj risiko for sejlads og navigation.
3.9 Kortlægning samt digital infrastruktur for arktiske
geografiske data
Data og korttjenester samt tilhørende digital infrastruktur
har stor betydning for samfundsudviklingen i Arktis. Styrel-
sen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) afsluttede en
ny kortlægning af Grønland i det åbne land (del af landjor-
den uden for byerne og bygderne) med udgangen af 2022.
SDFI samarbejder med de øvrige arktiske landes kortlæg-
ningsmyndigheder om den digitale infrastruktur for geogra-
fiske data med fokus på at understøtte udbredelse og genan-
vendelse af arktiske data, der bl.a. er opbygget i Arktisk
Råds arbejdsgrupper. Som følge af Ruslands invasion af
Ukraine har Arctic SDI-samarbejdet siden marts 2022 været
reduceret til projektaktiviteter uden Ruslands deltagelse og
følger retningslinjerne for samarbejdet i Arktisk Råd.
SDFI har ansvaret for driften af GNET (Grønlands GNSS
(Global Navigation Satellit System) netværk). Bestående af
61 permanente målestationer er GNET den fundamentale
geodætiske infrastruktur i Grønland, som sikrer pålidelige
geodata bl.a. til brug for en effektiv klimaovervågning af
Indlandsisens masse og suverænitetshåndhævelse.
3.10 Mineralske råstoffer
Udvinding af mineralske råstoffer udgør et kommercielt
potentiale for Grønland, hvortil viden og data er et essentielt
værktøj for mine- og mineralindustrien. GEUS forestår i
samarbejde med Naalakkersuisut geologisk kortlægning og
geo-databaser af Grønland, som bistår efterforskningsselska-
ber med forskningsbaseret viden om geologien i Arktis og
7
de dertil knyttede mineralressourcer. SDFI står for at levere
det opdaterede topografiske grundlag for de geologiske kort.
3.11 Forskning
Forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for ark-
tisk samarbejde og skaber grundlaget for vigtige politiske
beslutninger om bæredygtig udvikling og miljø i Arktis. Det
bemærkes, at Grønland i 2022 offentliggjorde Grønlands na-
tionale forskningsstrategi 2022-2030 (”Forskning – Vejen til
fremdrift”) med fokus på bl.a. bæredygtig samfundsudvik-
ling. Det bemærkes endvidere, at Færøerne 2022 offentlig-
gjorde policy-dokumentet ”The Faroe Islands in the Arctic”,
som bl.a. omhandler betydningen af forskning og videnskab
for Arktis.
3.11.1 Forskningsaftalen
De otte arktiske stater samt Grønland og Færøerne under-
skrev i 2017 en juridisk bindende aftale om styrket forsk-
ningssamarbejde i og om Arktis. Aftalen skal understøtte
samarbejde og friere bevægelighed for forskere, forsknings-
udstyr m.m. på tværs af den arktiske region. Danmark følger
løbende implementeringen af forskningsaftalen gennem de
årlige møder og dialog med aftalens parter. Da aftalen om-
fatter Rusland, har samarbejdet været sat på pause siden
marts 2022.
3.11.2 International arktisk hub
Den Internationale Arktiske Hub har siden 2019 været
finansieret af både Danmark (ca. 3,0 mio. kr. pr. år) og
Grønland (0,75 mio. kr. pr. år) via de årlige finanslove. I
2023 finansierede Danmark 3,1 mio. kr. til hub’en. Formålet
med hub’en er at udgøre en koordinerende platform i Grøn-
land for grønlandske, danske og internationale polarforskere
samt arktiske interessenter.
3.11.3 Forum for Arktisk Forskning
Forum for Arktisk Forskning (FAF) har siden 2014 funge-
ret som et centralt organ for arktisk forskningssamarbejde
med deltagelse af repræsentanter fra alle de centrale forsk-
ningsinstitutioner i Grønland, Færøerne og Danmark. FAF
medvirker til at skabe gode samarbejdsrelationer mellem
aktørerne inden for arktisk forskning i Grønland, Færøerne
og Danmark.
3.11.4 UArctic
Arktisk Universitet (UArctic) er et netværk af universite-
ter og forskningsinstitutioner m.fl. i den arktiske region, der
blev finansieret med 3,0 mio. kr. på finansloven for 2023.
3.11.5 Europæisk samarbejde om arktisk forskning
I 2020 igangsattes EU-projektet EU-PolarNet2, finansieret
af EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020,
som er verdens største konsortium for arktisk ekspertise og
infrastruktur. Projektet løber frem til september 2024. Efter-
følgeren til Horizon 2020, Horizon Europe, der løber i pe-
rioden 2021-2027, rummer generelt en række finansierings-
muligheder for forskellige aspekter af arktisk forskning.
3.11.6 Kongeriget Danmarks Partnerskab for Rum i
Arktis
Uddannelses- og Forskningsministeriet har taget initiativ
til, at der som led i etableringen af en række nationale rum-
partnerskaber også etableres et Partnerskab for Rum i Ark-
tis. Ved partnerskabets oprettelse i december 2020 bestod
partnerskabet af 26 partnere fordelt på tre grønlandske, tre
færøske og 19 danske samt en observatør (dansk).
3.11.7 Nyt forskningsskib
Med aftalen om fordeling af forskningsreserven mv. i
2021 blev der afsat i alt 169,1 mio. kr. i perioden 2021-2023
til delvis finansiering af et nyt multidisciplinært ocean-
og arktisgående forskningsskib DANA V. A. P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene For-
maal og Orient’s Fond har hver doneret 50 mio. kr. til ski-
bet. DTU er ansvarlig for udbuddet og byggeriet af det nye
forskningsskib, som forventes at være klar i 2027. Designfa-
sen forventes afsluttet i 2023.
3.11.8 Styrket arktisk forskning og marint forsknings-
program
På aftalen om forskningsreserven for 2023 blev der afsat
34,8 mio. kr. i alt til styrkelse af arktisk forskning. Heraf
udmøntes ca. 30 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond i
regi af Nordforsk.
Forskningsprogrammet om marin forskning i Nordatlan-
ten (2020-2023) udmøntes af Færøernes Forskningsråd. Pro-
grammet, der var finansieret med samlet ca. 27,5 mio. kr.
i 2020-2023, blev forlænget med 7,5 mio. kr. årligt i 2024
og 2025. De nye midler til marin forskning er finansieret af
Nordatlantpuljen.
3.11.9 Forskning om udenrigs-, forsvars- og sikkerheds-
politik
Der er afsat 10,2 mio. kr. i årene 2023-2026 til forsknings-
projekter gennemført af grønlandske, færøske og danske
forskningsinstitutioner med henblik på at styrke samarbej-
det om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Midlerne
udmøntes af Færøernes Forskningsråd og er finansieret af
Nordatlantpuljen.
8