Redegørelse afgivet af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen) den 12. oktober 2023

Redegørelse afgivet af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen) den 12. oktober 2023
Redegørelse
om
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde
(Skriftlig redegørelse)
Resumé
Ruslands invasion af Ukraine ændrede på kort tid sikker-
hedssituationen i Europa, og følgevirkningerne har på afgø-
rende vis ændret forudsætningerne for det nordiske forsvars-
samarbejde.
Situationen har ført til Finlands nylige og Sveriges kom-
mende optagelse i NATO. Det styrker NATO, og det skaber
nye muligheder for et stærkere nordisk forsvars- og sikker-
hedspolitisk samarbejde.
Siden invasionen er der taget politiske beslutninger om at
styrke det nordiske forsvarssamarbejde, NORDEFCO. Det
svenske NORDEFCO-formandskab i 2023 driver arbejdet
med at udarbejde en ny vision for samarbejdet. Centralt
for den nye vision er, at det operative samarbejde styrkes,
således at de nordiske lande kan gennemføre fælles nordiske
operationer, der kan bidrage til NATO’s afskrækkelses- og
forsvarsprofil.
Med donationer af militære kapaciteter og materiel til
Ukraine er der opstået en tættere koordination af materiel-
samarbejdet i NORDEFCO. De nordiske materieldirektører
arbejder på at sikre en bedre forsyningssikkerhed og koordi-
nation mellem NATO, EU og NORDEFCO.
Det nordiske beredskabssamarbejde, det såkaldte Haga-
samarbejde, fokuserer ligeledes på emner, der har betydning
for de nordiske lande i den nuværende sikkerhedssituati-
on. Hensigten er, at de nordiske lande skal kunne agere i
endnu tættere samarbejde på beredskabsområdet i en alvor-
lig krisesituation. Haga-samarbejdet har derfor identificeret
udviklingsmål, der omfatter kriseforanstaltninger, klimafor-
andringer samt værtsnationsstøtte.
Det nordiske hjemmeværnssamarbejde fokuserer i 2023
primært på perspektiver for svensk beslutning om NATO-
medlemsskab, krigen i Ukraine, værtsnationsstøtte og hybri-
de trusler.
De nordiske lande har et unikt samarbejde, som bygger på
en lang fælles historie. Det fundament vil Danmark arbejde
videre med, når Danmark overtager NORDEFCO-formand-
skabet i 2024. Det danske formandskab vil blandt andet
have fokus på udviklingen i sikkerhedssituationen i Nordat-
lanten, Arktis og Norden samt på fortsat støtte til Ukraine.
Redegørelse
1. Introduktion
Denne redegørelse omfatter det nordiske samarbejde på
forsvars- og beredskabsområdet mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige. Det nordiske forsvars- og bered-
skabssamarbejde gennemføres i rammen af bl.a. Nordic De-
fence Cooperation (NORDEFCO), bilaterale samarbejdsaf-
taler, hjemmeværnssamarbejdet samt nordiske samarbejds-
fora på beredskabsområdet, herunder Haga-samarbejdet.
Der er i det forgangne år sket en stor udvikling i samarbej-
det. Det skyldes især Ruslands invasion af Ukraine, som har
affødt en ny sikkerhedspolitisk virkelighed i Europa, herun-
der i det nordiske område. I foråret 2022 besluttede Finland
og Sverige, i en koordineret tilgang, at ansøge om medlem-
skab i NATO. Derfor var det også af principiel betydning, at
Danmark i 2022, som et af de første lande, ratificerede både
finsk og svensk NATO-medlemskab. I april i år steg det
finske flag til tops ved NATO’s hovedkvarter i Bruxelles, og
det finske NATO-medlemskab var en realitet.
Det svenske NATO-medlemskab afventer i skrivende
stund ratificering fra to lande. Det er en dansk prioritet, at
Sveriges NATO-medlemskab ikke trækker ud, da medlems-
skabet vil styrke både Sverige og NATOs sikkerhed.
Danmark tillægger i lyset af særligt den sikkerhedspoliti-
ske og klimamæssige udvikling det nordiske forsvars- og
beredskabssamarbejde stor betydning. Samarbejdet bidrager
til stabilitet i nærområdet og til missioner og indsatser i
internationale krise- og katastrofeområder.
Redegørelse nr. R 3 Folketinget 2023-24
Forsvarsmin., j.nr. 2023/006086
AG001093
2. Nordisk forsvarssamarbejde
Der er siden februar 2022 truffet politiske beslutninger
om at styrke det nordiske samarbejde om sikkerhed og for-
svar i rammen af NORDEFCO. Det er bl.a. reflekteret i
erklæringer fra 2022 fra såvel de nordiske statsministre som
forsvarsministre.
Ny vision for NORDEFCO
Under svensk formandskab i 2023 er de nordiske for-
svarsministre blevet enige om at opdatere den politiske
vision for NORDEFCO-samarbejdet. Den nye vision bør
understøtte en tættere sammenhæng mellem NORDEFCO
og NATO. Det indebærer bl.a. at de nordiske lande skal
kunne gennemføre fælles operationer, som komplimenterer
NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil.
For at styrke det operative samarbejde i områderne om-
kring Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er de
nordiske lande enige om, at eksisterende bilaterale og trila-
terale operative aftaler fremover håndteres i regi af NORD-
EFCO. Den nye vision vil desuden lægge vægt på, at det
nordiske kapabilitets- og -materielsamarbejde styrkes og til-
passes NATO og EU.
De nordiske lande har en ambition om, at det operative
samarbejde skal planlægges i tæt koordination. Derfor arbej-
des der på militært niveau på at udvikle fælles nordiske
koncepter på områder af fælles interesser i Norden.
Aktiviteter under svensk formandskab i 2023
Sverige har formandskabet for NORDEFCO i 2023. Sve-
rige har foruden styrkelse af det operative samarbejde og
udarbejdelse af ny vision lagt vægt på at drøfte støtte til
Ukraine samt et tættere nordisk-baltisk samarbejde.
I april blev der afholdt NORDEFCO-krisemøde vedrøren-
de evakueringen af statsborgere fra Danmark, Finland, Is-
land, Norge og Sverige i forbindelse med oprøret i Khar-
toum, Sudan. På mødet blev der udvekslet tilbud om støtte
til øvrige landes evakueringer, og der var enighed om at
følge udviklingen også i den nordiske forsvarsministerkreds.
Den svenske militære øvelse, Aurora, blev afholdt i Sveri-
ge i foråret 2023 og havde fokus på at forstærke det svenske
forsvar i tilfælde af krise og konflikt. Øvelsen var den stør-
ste militære øvelse i Sverige i flere årtier med deltagere fra
14 lande, herunder Danmark.
Materielsamarbejde
De nordiske materieldirektører underskrev i august
2022 implementeringsaftaler for NORDEFCO’s samarbejde
om forsyningssikkerhed med fokus på ammunitionsområ-
det. Hertil underskrev de fire nordiske lande en kontrakt
om et fælles nordisk uniformssystem (NCU), som er den
første fællesanskaffelse i regi af NORDEFCO. Danmark vil
modtage de første leverancer af uniformssystemet i 2024.
For at opnå tættere materielfagligt samarbejde og styr-
ke interoperabilitet, forsyningssikkerhed samt ressourceopti-
mering vil NORDEFCO’s materieldirektørmøder fremadret-
tet blive anvendt til at koordinere nordiske anskaffelsespla-
ner. Det vurderes, at der er potentiale for at udvide materiel-
samarbejdet yderligere.
Især Danmark og Norge har en tæt og konstruktiv dialog
om militære materieldonationer til Ukraine. Som en del af
Danmarks og Norges materielstøtte har landene i fællesskab
doneret 17.000 komplette 155mm artilleriskud til Ukraine
i 2023. I april blev der leveret 8.000 komplette skud og i
juni yderligere 9.000 komplette skud sammensat af norske
granater og danske drivladninger, fængrør og brandrør.
Operativt samarbejde
Danmark har ydet støtte til Finland og Sverige om videns-
deling og militære støtteaktiviteter i forbindelse med deres
optagelse i NATO.
Der har i 2023 været gennemført en række aktiviteter, som
understøtter udveksling af erfaringer fra træning og øvelser i
Norden.
Hæren og Hjemmeværnet deltog i foråret 2023 i Sveriges
nationale øvelse Aurora med det formål at træne militær
genforstærkning i tilfælde af krise. Danmark, Norge og
Sverige forbereder nu deltagelse i NATO-øvelsen Nordic
Response, som gennemføres i foråret 2024.
Danmark har siden efteråret 2023 oprettet en forsvarsat-
tachéstilling i Stockholm, som dækker Sverige, Norge og
Finland. Ydermere har Danmark udstationeret en officer
ved Sveriges Forsvarsstab, som også dækker Finlands For-
svarsstab. Sverige har tillige en officer udstationeret ved
Forsvarskommandoen. Formålet er at styrke og konkretisere
samarbejdet mellem de nordiske lande.
3. Beredskabssamarbejde
På beredskabsområdet er der en lang tradition for nordisk
samarbejde, som bygger på såvel formelle samarbejdsstruk-
turer som på mere uformelle fora og relationer. Det nordiske
samarbejde supplerer samarbejdet om civilbeskyttelse og
krisestyring i regi af blandt andet EU og NATO. Der er i de
senere år og især i 2023 sket en væsentlig styrkelse af det
nordiske beredskabssamarbejde
Haga-samarbejdet
Haga-samarbejdet er et politisk initieret beredskabssamar-
bejde etableret i 2009 på Haga-slottet i Sverige. Formålet er
at fremme det nordiske samarbejde om samfundssikkerhed
og beredskab og derigennem reducere landenes sårbarheder,
forstærke den fælles responsevne, øge effektiviteten samt
opnå større fælles gennemslagskraft i Europa og i internatio-
nale fora.
I Haga-samarbejdet roterer det årlige formandskab mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Island havde
formandskabet i 2022, mens Sverige overtog i 2023. Ret-
ning og fokus i Haga-samarbejdet formuleres i ikke-binden-
de udviklingsmål. De senere år har Haga-samarbejdet om-
handlet skov- og naturbrande, CBRNE samt nødkommuni-
kation, udvikling af nordisk civilt-militært samarbejde, her-
under mulighederne for dialog og samarbejde med NORD-
EFCO. I 2022 formulerede en fælles Haga-NORDEFCO
2
arbejdsgruppe en række tiltag til at styrke det civil-militære
CBRN-samarbejde.
For perioden 2022-2024 har de nordiske ministre med an-
svar for beredskab besluttet at arbejde videre med følgende
tre Haga-udviklingsmål; 1) kriseforanstaltninger som følge
af COVID-19 på beredskabsområdet 2) klimaforandringer
3) værtsnationsstøtte.
Det svenske formandskab arbejder i 2023 videre med de
identificerede udviklingsmål, herunder mulighederne for di-
alog og samarbejde med NORDEFCO.
Nordisk beredskabssamarbejde
Den overordnede målsætning for beredskabssamarbejdet
er at skabe robuste samfund, der kan forebygge og håndtere
ulykker og katastrofer. Samarbejdet søger ligeledes at kunne
yde gensidig assistance mellem de nordiske lande og se på
fælles indsatser til tredjelande i krisesituationer.
Formandsskabet for beredskabsmyndighedernes samarbej-
de følger Haga-formandskabet, og de nordiske landes bered-
skabsdirektører mødes til et årligt ordinært generaldirektør-
møde. Det seneste møde fandt sted den 11.-12. september
2023 i Visby under svensk formandskab. Samarbejdet hand-
ler konkret om at følge op på de politisk vedtagne Haga-
mål om kriseforanstaltninger, klimaforandringer og værtsna-
tionsstøtte.
Beredskabsstyrelsen var i januar 2023 vært for en nordisk
workshop. På mødet besluttede man at oprette et egentligt
nordisk sekretariat som skal fremme samarbejdet. En af de
første opgaver for sekretariatet er at identificere fremadrette-
de strategiske samarbejdsmuligheder på beredskabsområdet.
Der er i 2022 og 2023 sket en væsentlig styrkelse af
det nordiske samarbejde fsva. international assistance til
katastroferamte lande. Således indgik Beredskabsstyrelsen
sammen med eksperter fra Norge, Sverige og Island i 2022 i
et danskledet samarbejde om at yde assistance til Pakistan i
forbindelse med de voldsomme oversvømmelser. Den nordi-
ske indsats bestod i at producere og distribuere rent drikke-
vand i byen Khipro i Sindh-provinsen og landområder uden
for byen, der var hårdt ramt af oversvømmelserne.
Efter det voldsomme jordskælv i Tyrkiet i februar i år
udsendte Danmark en operativ koordinationsenhed – et så-
kaldt TAST hold (Technical Assistance and Support Team)
til Tyrkiet for at hjælpe med redningsarbejdet efter jord-
skælvet. TAST-holdet arbejdede under dansk ledelse og
var sammensat af eksperter fra Sverige, Finland og Dan-
mark. TAST-holdet udsendtes med kontor og koordinations-
faciliteter og understøttede EU’s civilbeskyttelsesindsats i
Tyrkiet.
I juni måned i år gennemførte Beredskabsstyrelsen sam-
men med svenske Myndigheten för Samhällsskydd och Be-
redskap (MSB) en fact finding mission i Ukraine med hen-
blik på at vurdere mulighederne for fortsat assistance til de
ukrainske beredskabsmyndigheder.
Nordisk Chefkursus er en årligt tilbagevendende konfe-
rence for nordiske beslutningstagere fra nationale og lokale
myndigheder, civilsamfund og forskere. Nordisk Chefkursus
afholdes i september i år under svensk formandskab. Temaet
for kurset er et øget samarbejde med den private sektor i for-
hold til at styrke samfundsresiliens, bl.a. inden for kritiske
sektorer, så som energisektoren. Således deltager foruden en
række myndigheder også private aktører i kurset i år.
I tilknytning til mødet er repræsentanter fra Færøerne,
Åland og Grønland indbudt til et uformelt møde med gene-
raldirektørerne om beredskabsfaglige emner.
I optagelsesperioden for Finlands og Sveriges medlem-
skab af NATO har Beredskabsstyrelsen støttet landene ved
at dele erfaringer og viden om arbejdet i NATO omkring det
civile beredskab.
Forebyggelse, krisestyring, beredskab og udvikling
På brandforebyggelsesområdet deltager Beredskabsstyrel-
sen i fem nordiske fora, herunder om bl.a. brandforebyggel-
se, eksplosionsfarlige områder og transport af farligt gods.
På krisekommunikationsområdet afholder de nationale
beredskabsmyndigheder i Norden på skift hvert andet år
konferencer for ministerier og myndigheders kommunika-
tionschefer om krisekommunikation, senest i april 2023 i
Stockholm. I regi af Nordic Working Group on Public Com­
munication koordineres endvidere løbende risiko- og krise-
kommunikation ved nukleare ulykker og om strålingssikker-
hed. Derudover er der jævnlig nordisk erfaringsudveksling
om mobilbaseret varsling.
På krisestyrings- og beredskabsplanlægningsområdet ud-
veksler de nordiske beredskabsmyndigheder løbende viden
og erfaringer blandt andet i analytikernetværket, Nordic Fo­
rum for National Risk Assessments and Strategic Foresight
Analysis som mødes to gange årligt. Danmark var senest
vært i december 2022, hvor hovedemnet var erfaringsud-
veksling om det løbende arbejde med landenes nationale
risikobilleder.
På statistik- og analyseområdet drøfter beredskabsmyn-
digheder fra Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og
Danmark emner af fælles relevans i regi af NORDSTAT. Det
kan f.eks. være fælles holdninger til definition og opgørelse
af branddøde og bygningsbrande for at sikre sammenligne-
lig statistik på tværs af landene.
Inden for det nukleare ekspertberedskab samarbejdes der
i rammerne af arbejdsgruppen Nordic Emergency Prepared­
ness om nordiske retningslinjer for beskyttelsesforanstalt-
ninger ved radiologiske og nukleare ulykker og gennemfø-
res jævnligt kommunikationsøvelser. Danmark deltager des-
uden i Nordisk Kerne-Sikkerhedsforskning (NKS), herunder
i udviklingsprojekter om bl.a. beredskab ift. ulykker med
nukleart drevne fartøjer.
Endelig er der også et godt nordisk samarbejde inden for
det kemiske ekspertberedskab, hvor der deles viden og kom-
petencer mellem landene for at sikre robuste beredskaber
både nationalt og internationalt.
4. Nordisk hjemmeværnssamarbejde
Hjemmeværnet har i over 50 år deltaget i samarbejdet om
udvikling af de frivillige Hjemmeværn i Danmark, Norge
3
og Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes
årligt til konferencen SKANDIA. Konferencen omhandler
emner af fælles relevans for de frivillige forsvarsorganisa-
tioner i Norden såsom kapaciteter og organisering, optime-
ring af uddannelse og træning, samt rekruttering og fasthol-
delse af frivillige soldater. Norge var vært for SKANDIA
frem til september 2023. Fokus på det norske værtsskab
var på operativ træning og uddannelse. Danmark er vært
for SKANDIA fra september 2023 til september 2024. Dan-
mark vil bl.a. fokusere på samarbejde over landegrænserne
vedr. værtsnationsstøtte.
Derudover har Danmark, Sverige og Norges frivillige en-
heder en lang tradition for udvekslingsbesøg. Dette bidrager
til videndeling og giver desuden mulighed for deltagelse i
enhedernes uddannelses-, øvelses- og skydeaktiviteter. Lan-
denes hjemmeværnsskoler samarbejder om udvikling af spe-
cialkurser, udveksling af elever, fælles nordisk chefkursus
samt nyttiggørelse af skolernes erfaring med simulation og
elektronisk læring.
5. Samarbejdet i 2024
Danmark overtager NORDEFCO-formandskabet i 2024.
Det danske formandskab vil bygge videre på de markante
beslutninger om styrkelse af det nordiske forsvarssamarbej-
de, som er truffet i de seneste år i kølvandet på Finland
og Sveriges beslutninger om at træde ind i NATO. NORD-
EFCO-samarbejdet vil blive styrket, og det skal ske på en
måde, hvor det fuldt ud understøtter og styrker NATO.
Den nye sikkerhedspolitiske virkelighed tilsiger, at de nor-
diske lande i fællesskab tager et endnu større ansvar for
sikkerheden i såvel Norden som bredere. Vi skal derfor fast-
holde en tæt og åben dialog om forsvar og sikkerhed med
vores partnere og allierede, herunder USA, landene omkring
Østersøen og i Arktis samt Nordatlanten.
Det danske formandskab vil hertil have fokus på udvik-
lingen i sikkerhedssituationen i Nordatlanten, Arktis og Nor-
den samt på fortsat støtte til Ukraine.
4