Redegørelse afgivet af ministeren for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm den 12. oktober 2023.

Redegørelse afgivet af ministeren for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm den 12. oktober 2023.
Redegørelse
om
det nordiske samarbejde 2023
(Skriftlig redegørelse)
Indledning
Denne redegørelse om det nordiske samarbejde 2023 gi-
ver et overblik over nogle af de områder, der finansieres af
Nordisk Ministerråds budget, såvel som regeringens priori-
teter og forventninger til udviklingen af samarbejdet.
De nordiske lande har brug for hinanden. Med krigen
i Ukraine har fulgt en energikrise, rekordhøj inflation og
risiko for recession i den europæiske økonomi. Samtidig
er vores demokratiske værdier og institutioner under an-
greb. Samfundssikkerhed og resiliens er i højere grad kom-
met på dagsordenen, og de nordiske stats- og regeringsche-
fer understregede i deres erklæring fra juni 2023 en gensidig
forpligtigelse til at vedligeholde og styrke resiliens og kri-
seberedskabet med henblik på at forebygge, imødegå og
afbøde fremtidige kriser. Samtidig ses der et stigende antal
hybrid- og cybertrusler, der sigter efter at destabilisere vores
samfund. Indflydelsen fra AI og forskellige sociale medie-
platforme er også stigende, hvor informationskaos bringer
tilliden i og mellem samfund i fare. Der ses flere og flere
naturkatastrofer, hvor skovbrande og stigende vandstand er
tydelige eksempler på nuværende og fremtidige udfordrin-
ger relateret til klimakrisen.
Den aktuelle situation minder os atter om, hvor vigtigt
det er, at Norden sætter pris på den samhørighed og det
værdifællesskab, som de nordiske lande ofte tager som en
selvfølge. Norden deler fælles historie, og grundfæstede
værdier og fælles menneskesyn binder landene sammen. De
nordiske lande har stolte traditioner for et godt og tæt samar-
bejde. Det skal der værnes om. Listen med udfordringer er
lang. Listen med muligheder ligeså. De nordiske lande har
nu i endnu højere grad brug for hinanden.
Islands formandskabsprogram for 2023 bærer titlen ”Nor-
den – en kraft for fred”, idet det islandske formandskab
finder, at Norden har en særlig forudsætning for at skabe
fred. Dette vil formandskabet understrege ved at fremhæve
samarbejdet mellem fredscentre og forskningsinstitutioner
i Norden. Ved at bygge på deres viden, kan de nordiske
lande være budbringere for diplomatiske løsninger, fred og
nedrustning.
Det bærende fundament i det islandske formandskabspro-
gram for Nordisk Ministerråd er også, at Norden i overens-
stemmelse med Nordisk Ministerråds Vision 2030 skal væ-
re den mest bæredygtige og integrerede region i verden i
2030. Arbejdet er påbegyndt med henblik på at udarbejde
en handlingsplan for perioden 2025-2030, og det islandske
formandskab har haft drøftelser med Nordisk Råd. En god
dialog mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er også
en vigtig grundsten i det videre nordiske samarbejde, hvor
fokus også vil rette sig på udarbejdelsen af den nye hand-
lingsplan fra 2025. I det fortsatte arbejde vil der også blive
lagt vægt på inddragelse af civilsamfundet, herunder særligt
unge.
Resultaterne af arbejdet med handlingsplanen, som det
fremgår af midtvejsevalueringen af Vision 2030, tyder på,
at Norden er kommet tættere på at opfylde de opsatte
mål. Midtvejsevalueringen viser samtidig, at de nordiske
samfund fortsat står over for en lang række udfordrin-
ger. Det gælder især omstillingen til mere bæredygtige sam-
fund, som går for langsomt, integrationen mellem de nordi-
ske lande bl.a. på digitaliseringsområdet samt bedre vilkår
for erhvervslivet i hele Norden.
I løbet af 2024 vil arbejdet med at udvikle og beslutte nye
samarbejdsprogrammer og mål for samtlige fagministerråd
fra 2025 fylde meget i sektorernes daglige arbejde. Selvom
den overordnede retning står fast, vil der i en foranderlig
verden altid være behov for at drøfte, hvordan det sikres, at
Norden er på rette kurs mod det fælles mål, om at Norden
skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region
i 2030. Det er håbet, at denne redegørelse kan danne ud-
gangspunkt for en drøftelse af, hvordan de tre strategiske
mål bedst kan opnås i 2030: Et konkurrencedygtigt Norden,
et socialt bæredygtigt Norden og et grønt Norden.
Redegørelse nr. R 4 Folketinget 2023-24
Udenrigsmin., j.nr. 2023-16795
AS002134
Internationalt samarbejde
Nordisk Ministerråds Arktiske Samarbejdsprogram for
2022-2024 ”Et bæredygtigt Arktis” har bæredygtig udvik-
ling som hovedfokus. Hensigten med programmet er at ska-
be en klarere forbindelse til globale processer som Vision
2030 og FN’s verdensmål bl.a. ved at yde støtte til en ræk-
ke projekter inden for bæredygtig socioøkonomisk udvik-
ling, miljø og klima. Samarbejdsprojektets prioriteter tager
udgangspunkt i de fire kategorier PLANET (miljø), PEOP-
LE (befolkning), PROSPERITY (erhvervs- og næringsud-
vikling) og PARTNERSHIPS (partnerskaber). Grønlands
Universitet Ilisimatusarfik overtog i 2022, i samarbejde med
Nordens Hus i Nuuk (NAPA), opgaven som forvaltningsor-
gan for den åbne arktiske pulje under Samarbejdsprogram-
met. Overdragelsen af forvaltningen til Grønland er et vig-
tigt fremadrettet udgangspunkt for den videre udvikling af
Nordisk Ministerråds arktiske arbejde.
Under dansk formandskab for NB8’s mobilitetsfond for
offentligt ansatte er det indført, at ukrainske embedsfolk
kan inkluderes som medansøgere til fondens midler i
2023-2025. Det betyder at ukrainske embedsfolk sammen
med nordiske og baltiske embedsfolk kan søge kompeten-
ceudviklingsmidler. Inklusionen af ukrainske embedsfolk er
i første omgang en forsøgsordning, hvorefter der skal tages
stilling til, om ordningen skal forlænges ud over 2025.
Regeringen prioriterer den styrkede ambassadepulje, som
giver nordiske landes repræsentationer mulighed for globalt
at lave fælles nordiske projekter blandt andet med fokus på
værdier og klimaløsninger.
Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A)
Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A) har i 2023
”Grøn omstilling og arbejdsliv” som et centralt fokus. Der
arbejdes blandt andet med denne dagsorden gennem projek-
tet Not Just a Green Transition, som er et tværsektorpro-
jekt finansieret af Nordisk Ministerråd. Projektet, der skal
bidrage til viden om den sociale dimension af den grønne
omstilling, vil løbe frem til 2024. Der vil på mødet i Nor-
disk Ministerråd for Arbejdsliv den 30. november 2023 i
Reykjavik være en temadrøftelse om grøn omstilling i det
nordiske arbejdsliv. Der arbejdes desuden for at etablere et
nordisk forum for trepartsdialog om strukturforandringer og
grøn omstilling på arbejdsmarkedet. I forlængelse af mødet
i Nordisk Ministerråd afholdes den 1. december 2023 en
nordisk trepartsdialog om retfærdig grøn omstilling.
Et andet centralt tema for Nordisk Ministerråd for Ar-
bejdsliv er øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt udsatte
grupper. Under finsk formandskab for Nordisk Ministerråd
i 2021 indledtes et projektsamarbejde med OECD med tit-
len ”How to Increase Labour Market Participation among
Vulnerable Groups in the Nordic Countries”. Projektet bi-
drager – gennem et styrket vidensgrundlag – til at kunne
målrette arbejdsmarkedspolitikken bedre til at øge udsattes
tilknytning til arbejdsmarkedet. Under islandsk formandskab
afholdes konferencer om unge samt om inklusion af voksne
indvandrere i uddannelse, arbejdsliv og samfundsliv.
Nordisk Ministerråd for Digitalisering (MR-DIGITAL)
Fokus for arbejdet i Nordisk Ministerråd for Digitalisering
(MR-DIGITAL) har været en fortsat udfoldning af rådets
mandat for perioden 2021-2024, der baserer sig på minister-
erklæringen Digital North 2.0, der blev vedtaget under det
danske formandskab i 2020, og som bidrager til opfyldelsen
af Nordisk Ministerråds Vision 2030. Et væsentligt indsats-
område for MR-DIGITAL er den fortsatte implementering
af Cross-border Digital Services Programme (CBDS), hvis
rammer blev fastlagt under dansk formandskab i 2020. Pro-
grammet samler en række samarbejdsprojekter, herunder
NOBID-projektet, der muliggør, at borgere kan anvende
elektroniske identiteter (eID’er) på tværs af Norden og
Baltikum inden for rammerne af EU-lovgivningen på om-
rådet. CBDS-programmet finansierer en igangsat analyse
af, hvordan nordiske og baltiske borgere kan bruge deres
nationale eID’er (fx det danske MitID) til brug i digitale
selvbetjeningsløsninger på tværs af regionen. Analysen for-
ventes afsluttet i tredje kvartal 2023. Et andet fokuspunkt
i MR-DIGITAL var arbejdet med digital inklusion, hvor
NOBID-projektet fokuserer på digital inklusion ved anven-
delsen af eID᾽er. Her er der særligt fokus på vidensdeling
mellem landene om regionens forskellige praksisser på om-
rådet.
Det islandske formandskab fik på mødet i MR-DIGITAL
den 22. september 2023 sat særligt fokus på Norden og
Baltikums globale frontløberposition inden for digitalisering
samt udfordringerne med cyber- og informationssikkerhed
i offentlige digitale tjenester – et tematisk fokus som bl.a.
også blev drøftet for resten af strategiperioden for Vision
2030. Som led i at fjerne en væsentlig barriere for at anven-
de elektroniske identiteter på tværs af grænser har MR-DI-
GITAL vedtaget en erklæring om et tættere samarbejde om
at finde praktiske løsninger mellem de nordiske og baltiske
lande om identitetsmatching, der sikrer en sammenhæng til
nationale populationsregistre og dermed muligheden for at
anvende fx MitID i andre landes offentlige digitale tjenester
i Norden og Baltikum. Nordens og Baltikums rolle globalt
var også temaet for den efterfølgende konference Digital
Iceland 2023, hvor de nordiske og baltiske ministre drøftede
muligheder og udfordringer for digitaliseringen i regionen.
Nordisk Ministerråd for Økonomi- og Finanspolitik
(MR-FINANS)
Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik har fortsat
fokus på aktuelle økonomiske og finansielle udfordringer
i de nordiske lande. Det islandske formandskab ventes at
afholde et ministerrådsmøde ultimo 2023.
MR-Finans har særligt haft fokus på arbejdet med den
grønne omstilling af økonomien. Herunder pågår et projekt
i regi af det nordiske forskningsinstitut Nordregio, som un-
dersøger hvordan den grønne omstilling kan understøttes
samtidigt med at der sikres en inkluderende økonomisk
vækst på tværs af samfundet. Derudover udgav Nordregio
på vegne af MR-Finans i maj 2023 det økonomiske tidskrift
Nordic Economic Policy Review, hvor temaet var samspillet
mellem klimapolitik på hhv. EU- og nationalt niveau.
2
Nordisk Ministerråd for Fiskeri og Havbrug, Jordbrug,
Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS)
Under det islandske formandskab i 2023 har der været
fokus på fælles indsatser på de nordiske havøkonomier samt
bæredygtige og modstandsdygtige fødevaresystemer i en tid,
hvor sektorerne fortsat præges af global usikkerhed i forsy-
ningskæderne og de voksende udfordringer som følge af
klimaforandringerne.
På fiskeriområdet er der fortsat fokus på den blå bioøko-
nomi med sigte på øget anvendelse af havets ressourcer,
hvor der er søsat en række projekter, der medvirker til en
mere grøn, konkurrencemæssig og social bæredygtig udvik-
ling af fiskeriet og akvakulturen. Der arbejdes med udmønt-
ningen af det tværsektorielle visionsprojekt om bæredygtig
havøkonomi, som skal bygge videre på den nordiske fører-
position inden for havøkonomi ved at udnytte potentialet
i digitalisering og innovation med henblik på at opnå god
forvaltning af havet.
På fødevareområdet er den nyeste version af de Nordiske
Næringsstof Rekommandationer (NNR) blevet lanceret. For
første gang integrerer anbefalingerne et fokus på både ernæ-
ring og bæredygtighed. Der er endvidere afholdt en stor nor-
disk madspildskonference, hvor der som opfølgning er udar-
bejdet en erklæring med konkrete initiativer til at mindske
fødevaretab og madspild i Norden. Både NNR og madspild
forventes at være emner på den fælles nordiske pavillon
under COP 28.
På landbrugsområdet kører projektet om modstandsdyg-
tighed i bioøkonomien, hvor der igangsættes initiativer, der
skal kortlægge kritiske afhængigheder og foreslå konkrete
initiativer, som de nordiske lande kan samarbejde om for at
styrke modstandsdygtigheden i Norden. Derudover arbejdes
der på et nordisk samarbejde om arealkonflikter i forhold til
landbrugsarealer og en opdateret deklaration om adgang til
genressourcer.
På skovområdet er der grundet krigen i Ukraine blevet
indført sanktioner, som forbyder import af tømmer og træ-
produkter fra Rusland og Belarus. Samtidig har krigen be-
grænset muligheden for import fra store dele af Ukraine,
hvilket tilsammen har øget presset på de nordiske skove og
også skærpet arealkonflikten. Der er desuden afsat midler
til Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) i forbindelse med
afholdelsen af skovforskningens verdenskongres (IUFRO),
der afholdes i Stockholm i 2024.
I efteråret 2023 påbegyndes desuden arbejdet med at udar-
bejde et nyt samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for
Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug,
der skal sætte rammerne for ministerrådets arbejde fra 2025
til 2030.
Nordisk Ministerråd for Justitsspørgsmål (MR-JUST)
Den 17.-18. september 2023 blev det årlige nordiske
justitsministermøde afholdt under islandsk formandskab i
Reykjavik. Landene drøftede emner af fælles nordisk inte-
resse, som også er indgået i de løbende embedsmandsdrøf-
telser, herunder ungdomskriminalitet, organiseret kriminali-
tet, vold i nære relationer og genetisk slægtsforskning. Em-
net ”genetisk slægtsforskning” blev præsenteret af den dan-
ske justitsminister, idet emnet rejser nogle juridiske spørgs-
mål i relation til Danmarks internationale forpligtelser, her-
under særligt databeskyttelsesretlige forpligtelser, hvor det
kunne være nyttigt at inddrage erfaringer fra de øvrige nor-
diske lande. Under mødet blev landene også orienteret om
arbejdet i den nordiske arbejdsgruppe mod menneskehan-
del. Arbejdsgruppen blev nedsat i forbindelse med minister-
rådsmødet i 2022.
Det kan endvidere bemærkes, at det i år efter norsk ind-
stilling blev besluttet i embedsmandsregi, at der skal ned-
sættes en arbejdsgruppe om cyberkriminalitet på departe-
mentsniveau med deltagelse af andre relevante aktører. Der
har desuden i år været afholdt arbejdsgruppemøder om de
nordiske landes samarbejde med tjenesteleverandører (dvs.
indholdsudbydere på internettet, herunder teleoperatører og
sociale medier).
Nordisk Ministerråd for Ligestilling (MR-JÄM)
MR-JÄM har haft fokus på digitalisering og ligestilling,
på ligestilling i arbejdslivet, særligt på traditionelle kvinde-
erhverv, samt på den stigende tilbagerulning af kvinders og
LGBT+ personers rettigheder. Projektet om ældre LGBTI-
personers trivsel og sundhed er blevet videreført under det
islandske formandskab, som derudover har haft fokus på
transpersoners livskvalitet.
På MR-JÄM mødet den 27. september 2023 besluttede
ministrene rammen for det fortsatte samarbejde på ligestil-
lings- og LGBT+ området, som led i udarbejdelsen af et
nyt samarbejdsprogram for 2025-2030. Derudover drøftede
ministrene, hvordan man kan styrke Nordens internationale
indsats og fremme ligestilling globalt. Landene delte desu-
den erfaringer om initiativer, der fremmer vilkår for trans-
kønnede borgere.
Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K)
Et vigtigt fokus i første halvdel af 2023 har været tech-
området, hvor Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati
i april udkom med sine anbefalinger. Det udmundede i 11
forslag til politiske løsninger på nogle af de største problem-
stillinger, som tech-giganterne skaber for demokratiet i Nor-
den. I juni afsatte Nordisk Ministerråd for Kultur 150.000
kr. til en indledende kortlægning, der skal danne grundlag
for den videre opfølgning på anbefalingerne. Dette skal
blandt andet bidrage til indfrielsen af visionen om et socialt
bæredygtigt Norden.
Derudover har Nordisk Ministerråd for Kultur fortsat be-
skæftiget sig med erfaringerne fra COVID-19 i 2023. Kul-
turanalys Norden, finansieret af Nordisk Ministerråd, udkom
i april med en rapport om COVID-19-pandemiens effekter
på kultursektoren i de nordiske lande. Erfaringerne skal un-
derstøtte et mere konkurrencedygtigt nordisk kulturliv.
I første halvdel af 2023 har Nordisk Ministerråd for Kul-
tur desuden påbegyndt arbejdet med at lægge det kulturpo-
litiske samarbejdsprogram for perioden 2025-2030, der bli-
3
ver retningsgivende for konkrete kulturpolitiske indsatser og
projekter.
Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK)
I 2023 er ambitionen om, at Norden skal være verdens
mest bæredygtige og integrerede region i 2030 bl.a. blevet
fulgt op af projektet ”Nordic Stocktake and ambitions –
pathways to climate neutrality”, som skal fremlægge anbefa-
linger til fremtidige samarbejdsinitiativer, der kan accelerere
landenes omstilling til klimaneutralitet. Som opfølgning på
den nordiske statsministererklæring fra august 2022 om bæ-
redygtig havøkonomi og grøn omstilling, har miljø- og kli-
masektoren arbejdet videre med en række initiativer inden
for bl.a. plastforurening og grøn skibsfart.
De nordiske lande har længe arbejdet aktivt for at sikre
en juridisk bindende global aftale vedr. plastforurening. Den
nordiske indsats har bl.a. bestået i at sikre et solidt videns-
grundlag for de igangværende globale forhandlinger via rap-
porter om grundlaget for en global aftale. Næste skridt i
indsatsen for at fremme en ambitiøs global aftale, der tilgår
plastik i et livscyklusperspektiv, er fremlæggelse ved FN’s
generalforsamling i september 2023 af et globalt ’Roadmap
to End Plastic Pollution by 2040’.
Fsva. den grønne skibsfart, er de nordiske lande blevet
enige om, at de fleste nordiske færgeruter skal være nul-ud-
ledningsruter senest i 2030. I den forbindelse er flere pro-
jekter sat i værk, herunder et pilotprojekt om kortlægning
af intra-nordiske skibsruter til grønne færgekorridorer samt
udarbejdelse af et roadmap for introduktionen af grønne
brændstoffer til skibsfarten. Endelig er et nyt havbeskyttel-
sesprojekt iværksat om forbedring af miljøsituationen i nor-
diske hav-og kystområder, med fokus på Skagerrak.
Naturbaserede løsninger er et vigtigt indsatsområde for
både miljø og klima, og en klimatilpasningskonference i
2023 viste stort behov for et styrket samarbejde inkl. best
practices på tværs af Norden. Et netværk fra kommunale in-
stanser følger nu op på de mange forslag. Genanvendelse af
tekstiler er et andet vigtigt område, hvor et nordisk projekt
har kortlagt de igangværende indsatser, som skal bidrage
til at øge bæredygtigt brug af tøj og tekstil, cirkulære forret-
ningsmodeller, indsamling, genbrug mm. Endelig udarbejder
miljø og klimasektoren i 2023-24 et nyt nordisk miljø- og
klimasamarbejdsprogram for 2025-2030.
Nordisk Ministerråd for Erhvervs-, Energi og Regional-
politik (MR-NER)
På erhvervsområdet implementeres handlingsplaner for
de otte initiativer under Vision 2030. Nordic Smart Govern-
ment & Business vil skabe en standardiseret digital infra-
struktur, så SMV’er lettere kan handle over grænserne. En
fælles nordisk løsning skal understøtte, at nordiske virksom-
heder opgør deres klimaaftryk ensartet. Nordic Innovation
vil med en række pilotprojekter fremme deling af data, som
understøtter cirkulære forretningsmuligheder i Norden. Nor-
dic Sustainable Construction skal bl.a. øge nordisk harmoni-
sering inden for bæredygtigt byggeri.
Regionalsektorens arbejde sigter mod at understøtte mål-
sætningen om et grønt, socialt inkluderende og konkurren-
cedygtigt Norden gennem en retfærdig og grøn omstilling,
der ikke øger uligheden mellem land og by samt giver
nye erhvervsmuligheder og samarbejder på tværs af græn-
serne. Her fokuseres på at igangsætte nye formidlings-
og forskningsaktiviteter samt drive de tematiske følgegrup-
per. Sektorens midler bidrager også til grænsekomiteerne og
til Nordisk Atlantsamarbejde.
På energiområdet blev der i august 2023 afholdt Nor-
disk Elmarkedsforum for nordiske elmarkedsaktører i Kø-
benhavn. Derudover er analysen af forsyningssikkerhed og
energipriser afsluttet, og resultaterne er præsenteret for de
nordiske ressortministerier. Forsyningssikkerhed forventes
at få et stort fokus i det kommende samarbejdsprogram for
sektoren, men der er også igangsat et arbejde med energief-
fektivisering, bl.a. ved implementering af kommende EU-
lovgivning.
På turismeområdet gennemføres i efteråret en evalu-
ering af strategien for det nordiske turismesamarbejde
2019-2023. Sideløbende udarbejder Nordic Tourism Wor-
king Group en ny strategi for perioden 2024-2027, der for-
ventes offentliggjort primo 2024.
Nordisk Ministerråd for Social- og Sundhedspolitik
(MR-S)
Der har under det islandske formandskab været et bredt
fokus på udsatte grupper, folkesundhed og mental trivsel,
herunder en temadebat mellem ministrene på MR-S mødet
i marts om social isolation, psykisk sårbarhed og mistrivsel
blandt unge voksne. I forlængelse af MR-S afholdtes Top-
møde For Psykisk Sundhed med deltagelse af indenrigs- og
sundhedsministeren.
Parallelt hertil er det danske formandskabsprojekt
(2020-22) om Nordens unge i bæredygtige fællesskaber af-
sluttet. Projektets spor 3 om psykisk mistrivsel blandt unge
var forankret i socialsektoren. Projektet har kortlagt relevant
viden på tværs af Norden om årsager til stigningen i psykisk
mistrivsel blandt børn og unge, herunder viden om risiko-
og beskyttelsesfaktorer. Projektet har beskrevet snitflader
mellem social- og sundhedssektorerne i de nordiske lande
og kommet med praksiseksempler på indsatser, som går på
tværs af de to sektorer. Endeligt er projektet kommet med
anbefalinger til udformningen af et evt. fremtidigt fælles
nordisk forskningsprojekt, der afdækker årsager til psykisk
mistrivsel og virksomme indsatser, herunder afdækker vi-
den om risiko- og beskyttelsesfaktorer for psykisk mistriv-
sel. Sektoren arbejder i det kommende år videre hermed.
På MR-S mødet i marts underskrev ministrene en fælles
erklæring om digitale løsninger for personer med handicap.
Endelig har der på både sundheds- og socialområdet væ-
ret et stærkt fokus på arbejdet med ny handlingsplan for
sektoren i regi af Nordisk Ministerråds vision om Norden
som verdens mest integrerede region og et grønt, konkurren-
cedygtigt og socialt bæredygtigt Norden.
4
Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-
U)
Der er i 2023 i nordisk ministerråd for uddannelse og
forskning (MR-U) blevet sat fokus på, hvordan rekrutterin-
gen til STEM-fagene kan styrkes på tværs af Norden, og
hvordan samarbejdet mellem de naturvidenskabelige, og
kunstneriske og kreative fag (STEAM) kan fremmes. Der
er blevet drøftet, hvilke erfaringer man har hermed i de
enkelte nordiske lande og hvilken merværdi, der kunne være
i et styrket nordisk samarbejde på område. Det islandske
formandskab har ligeledes sat fokus på sprogundervisning
i Norden for børn med en anden sproglig og kulturel bag-
grund, da landene har oplevet et stigende antal elever med
en anden sproglig baggrund i deres skolesystemer. På begge
områder forventes det, at mulighederne for samarbejde vil
blive udfoldet yderligere i den kommende periode.
Derudover er der bl.a. fokus på erhvervsuddannel-
ser. Selvom de nordiske lande har relativt forskellige er-
hvervsuddannelsessystemer, er der en fælles udfordring med
mangel på faglært arbejdskraft, som risikerer at få stor ne-
gativ effekt for velfærdssamfundene og den grønne omstil-
ling. Der er derfor taget initiativ til et projekt i 2023–25,
som bl.a. skal se på mulighederne for at styrke rekruttering
til og reducere frafald på erhvervsuddannelserne ved at ind-
drage unges erfaringer på tværs af de nordiske lande.
Endelig er der påbegyndt et arbejde frem mod et nyt
samarbejdsprogram for MR-U for perioden 2025-2030 med
gennemførelsen af en interessenthøring og nedsættelsen af
en ad-hoc gruppe. Dette er tæt forbundet til den overordnede
Vision 2030 for det nordiske samarbejde og vil tage fart
frem mod 2024.
Samarbejdsprogram om integration af flygtninge og ind-
vandrere
På integrationsområdet videreføres samarbejdsprogram-
met om integration af flygtninge og indvandrere, som skal
styrke det nordiske samarbejde med fokus på erfaringsud-
veksling og udvikling af ny viden om effektfulde strategier
på integrationsområdet. Nordisk Ministerråd har ansvaret
for programmet, og Udlændinge- og Integrationsministeri-
et deltager i en følgegruppe, der løbende drøfter temaer
på integrationsområdet. Uddannelse og arbejdsmarked vil
fortsat være centrale temaer for samarbejdet. Derudover er
bl.a. forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede
konflikter et særskilt fokuspunkt i det nordiske samarbejde
mellem de relevante fagministerier. Endeligt udveksles der
aktuelt erfaringer om de nordiske landes modtagelse af per-
soner, som er fordrevet fra Ukraine.
Samarbejdet på transportområdet
På transportområdet mødes ministrene uformelt til drøftel-
se og koordination af nordiske positioner forud for større
møder, såsom ved EU-ministerrådsmøder og COP-konferen-
cer m.m. Der pågår også løbende drøftelser mellem de nor-
diske transportministre om, hvordan Norden bedst muligt
presser på for den internationale grønne omstilling af trans-
portsektoren, ligesom ministrene også har drøftet påvirkning
samt håndtering af større kriser som COVID-19-pandemien.
I Grænsehindringer
Der er fundet løsninger på mange, mens nogle udestår og
der arbejdes videre med at begrænse negative konsekvenser
af eventuelle grænserestriktioner mest muligt i krisesituati-
oner. Samarbejdsministrene og Grænsehindringsrådet er i
løbende dialog og mødtes senest i Reykholt i Island i juni
2023 og vil i samarbejde med sektorerne og nationale myn-
digheder søge løsninger på de identificerede grænsehindrin-
ger. Neden for er status for arbejdet med udvalgte grænse-
hindringer:
Skat, hjemmearbejde og registrering i Sverige
Skatteministeriet og det svenske finansministerium er i
dialog om et eftersyn af Øresundsaftalen samt en lempelse
af de nye svenske registreringsregler, der fra 1. januar 2021
bl.a. pålægger danske arbejdsgivere med svensk hjemmehø-
rende medarbejdere store administrative omkostninger. Der
er mange elementer i spil, og hvert element kan potentielt
have provenumæssige konsekvenser for Danmark.
Det gælder eksempelvis en udvidelse af hjemmearbejds-
reglen til at omfatte offentligt ansatte. Dette forslag kan ikke
anskues isoleret fra et andet element af Øresundsaftalen,
nemlig den såkaldte provenuudvekslingsordning. Efter pro-
venuudvekslingsordningen udveksler Danmark og Sverige
et provenu svarende til de opkrævede kommuneskatter som
kompensation for bopælslandets udgifter til pendlerne. Lige-
som tilfældet er for hjemmearbejdsreglen, omfatter denne
del af Øresundsaftalen ikke offentligt ansatte pendlere.
Et andet element i drøftelsen er de svenske regler, der
medfører, at danske arbejdsgivere med medarbejdere, der
bor i Sverige, skal registrere sig som svenske arbejdsgivere
og indeholde svensk skat, når de ansatte arbejder hjemme-
fra. Det er administrativt besværligt for de danske arbejdsgi-
vere.
Det er håbet, at Danmark og Sverige vil kunne lande et
resultat, som begge lande kan være tilfredse med – og som
vil kunne medvirke til at fremme integrationen af arbejds-
markedet i Øresundsregionen.
Anerkendelse af erhvervskvalifikationer
Ad hoc-gruppen om anerkendelse af erhvervsfaglige ud-
dannelseskvalifikationer leverede sin afsluttende rapport ved
udgangen af 2022. Rapporten viser, hvordan de enkelte lan-
des myndigheder arbejder med anerkendelse af erhvervsud-
dannelser. MR-U forbereder i forlængelse af rapporten et
projekt om anerkendelse af erhvervsfaglige uddannelseskva-
lifikationer i form af en styrkelse af NORRIC-kontorernes
(det nordiske netværk af nationale centre for anerkendelse)
samarbejde og informationsrolle samt mulig udarbejdelse af
en informationsplatform.
Forskelle i byggeregler
Styregruppen for harmonisering af byggeregler for et me-
re integreret marked for byggeri i Norden har ophæng i de
5
nordiske landes myndigheder. Det er et forum, hvor der kan
deles aktuelle erfaringer, samt initieres og fremmes indsat-
ser, der styrker integrerede og grønne vækstbetingelser for
byggebranchen.
Udveksling af statistik
Nordisk Ministerråd har bedt Danmarks Statistik om at
lede et forprojekt, hvor formålet er at undersøge muligheden
for at etablere en permanent løbende grænseregional stati-
stik for Norden. Det er blandt andet den grænseregionale
pendlingsstatistik i Norden, som i en årrække har været
udfordret, da gensidig udveksling af mikrodata med Sverige
ikke har været muligt. I Danmark kræver Datatilsynet, at
danske mikrodata, der udveksles internationalt, ikke må vi-
deregives til tredjepart eller benyttes til andet end statistiske
og forskningsmæssige formål. I Sverige gælder en anden
forvaltningspraksis. Denne praksis – benævnt ”almän hand-
ling” – betyder, at data, som tilgår en offentlig instans, fx
Statistisk Centralbyrå (SCB), betragtes som et ”offentligt
gode”, og at data derfor kan videregives til andre offentlige
myndigheder til administrative formål. Det har ikke været
muligt at opnå en garanti fra SCB for, at danske mikrodata
ikke bliver videregivet eller benyttet til andet end statistiske
eller forskningsmæssige formål. Danmark kan således godt
modtage den svenske mikrodata, men omvendt ikke sende
vores til Sverige.
Grænsehindringer for nordisk uddannede social- og sund-
hedsassistenter
Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger fra
nordiske ansøgere efter reglerne i EU᾽s anerkendelsesdirek-
tiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer. Det skyldes ændringen af den nordiske overens-
komst, der trådte i kraft den 1. februar 2020, der tilsiger at
alle ansøgere skal vurderes i forhold til dette direktiv. For
ansøgninger om autorisation som social- og sundhedsassi-
stent betyder det, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretager
en konkret vurdering af ansøgerens udenlandske uddannel-
se, som skal sammenlignes med den tilsvarende danske.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen har
erfaring med, at der som udgangspunkt er væsentlige for-
skelle på svensk- og norskuddannede ansøgeres samlede
kompetencer (uddannelse og erhvervserfaring) i forhold til
den danske uddannelse, der typisk indeholder mere uddan-
nelse i medicinhåndtering og farmakologi end de øvrige
nordiske uddannelser.
I de tilfælde, hvor der er tale om væsentlige forskelle,
kan ansøger ikke umiddelbart få dansk autorisation, men
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at mange norske
og svenske ansøgere får mulighed for at udligne forskellene
og dermed opnå varig autorisation som beskrevet i anerken-
delsesdirektivet.
Udenlandsk uddannede sundhedspersoner har mulighed
for at arbejde i det danske sundhedsvæsen og udføre opga-
ver, som sundhedspersonen og arbejdsgiveren er enige om,
at sundhedspersonen har kompetence til at udføre, men den
pågældende sundhedsperson kan ikke benytte titlen social-
og sundhedsassistent, førend den pågældendes uddannelse
(inkl. eventuelle udligningsforanstaltninger) er anerkendt af
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Digitalt ID i Sverige
Det er i dag muligt at anvende det danske MitID og det
svenske Freja eID til at autentificere sig i nabolandet. På
nuværende tidspunkt er der dog ganske få svenskere, der har
Freja eID, da det mest udbredte eID i Sverige er det private
BankID, der ikke kan benyttes på tværs af grænser, da det
ikke har gennemgået den EU-proces, der juridisk tillader
brug af eID’et på tværs af EU. Derudover kræves der for en
stor del af de borgerrettede tjenester, at borgerens register-
nummer (CPR-nummeret i Danmark) kan fungere med et
eID fra et andet land. Der er i Danmark udviklet en funktion,
der kobler CPR-numre med udenlandske eID’er, men sådan
en funktion er endnu ikke etableret i Sverige. Endeligt er
der i begge lande kun et begrænset antal tjenester, der er
tilpasset, så de kan modtage eID’ere på borgere fra andre
lande. Samlet set er den reelle værdiskabelse ved brugen af
danske og svenske eID’er på tværs af grænsen i dag yderst
begrænset. Der arbejdes i regi af MR-DIGITAL’s Cross-bor-
der Digital Services Programme (CBDS-programmet) på en
analyse af, hvordan merværdien i brugen af eID’er kan øges
i forhold til at koble registernumre med eID’er fra andre
lande i regionen. Analysen forventes at være afsluttet i 3.
kvartal 2023.
Planter og planteprodukter
Eksport af planter og planteprodukter skal, grundet Nor-
ges position som tredjeland, følges af et plantesundheds-
certifikat. Ved import fra Norge skal varer gennemgå do-
kumentkontrol og en fysisk plantesundhedskontrol. Dette
medfører øgede udgifter for eksportører, som handler med
Norge.
Danmark har en betydelig eksport af planter og plantepro-
dukter til Norge, hvilket betyder en større myndighedsop-
gave i udstedelse af plantesundhedscertifikater, kontrol af
varer mv.
Fødevarer og veterinær
De nordiske lande har i forskellig grad implementeret
EU-lovgivning på fødevare- og veterinærområdet. Landenes
variationer i regelimplementeringsgrad medfører, at det ikke
altid er gennemskueligt, hvilke produkter eller dyr der kan
samhandles (uden sundhedscertifikater og grænsekontrol),
og hvilke produkter eller dyr, der skal overholde henholds-
vis import- eller eksport betingelser (med sundhedscertifika-
ter og krav om grænsekontrol såsom dokument- og fysisk
kontrol). Lignende problemstilling ses også for EU’s regel-
sæt vedrørende Illegalt, Urapporteret og Ureguleret fiskeri
(IUU) kontrol.
6