Fremsat den 12. oktober 2023 af Marlene Harpsøe (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29035

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b18/20231_b18_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 12. oktober 2023 af Marlene Harpsøe (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD),
    Susie Jessen (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at gennemføre den annullerede udflytning af velfærdsuddannelser
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af fol-
    ketingsåret 2023-24 at tage de nødvendige initiativer, der
    tilbageruller beslutningen om at fritage uddannelserne til
    sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver fra aftalen
    »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« af
    25. juni 2021, således at den oprindelige aftale opretholdes.
    Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2023-24
    AX029035
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne ønsker ens muligheder for at kunne ud-
    danne sig, hvad enten man bor i de store byer, eller man bor
    i landdistrikterne – særligt når det gælder velfærdsuddannel-
    serne. I dag er mulighederne for uddannelse i alt for høj
    grad afhængig af, hvor i landet man er bosat. Det ønsker
    forslagsstillerne at gøre op med.
    Mulighederne for uddannelse – og senere beskæftigelse –
    er grundlæggende forudsætninger for et meningsfyldt liv i
    dagens Danmark. Hvis vi skaber flere og bedre uddannelses-
    muligheder i landdistrikterne, vil det bidrage til et bedre liv
    uden for de store byer.
    Derfor ønsker forslagsstillerne med dette beslutningsfor-
    slag at tilbagerulle regeringens og aftalepartiernes beslut-
    ning om at fritage uddannelserne til sygeplejerske, pædagog,
    lærer og socialrådgiver fra aftalen om udflytning af uddan-
    nelser (»2. tillæg til den politiske aftale om Flere og bedre
    uddannelsesmuligheder i hele Danmark«, Uddannelses- og
    Forskningsministeriet, den 4. maj 2023).
    Forslagsstillerne konstaterer, at der over de seneste årtier
    har været en massiv søgning på de videregående uddannel-
    ser i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er posi-
    tivt, når mange unge får opfyldt deres ønske om at studere
    i en af landets store byer, men det er også vigtigt, at vi
    prioriterer at udvikle uddannelsesmulighederne i vores land-
    distrikter.
    Ved årets optag i 2023 på de videregående uddannelser
    ses en stigning på 6 pct. i antallet af studerende, der optages
    på uddannelser uden for de store byer. Til sammenligning
    ses en stigning på 2 pct. i nye studerende på landsplan (»Op-
    tagelsen til de videregående uddannelser pr. 28. juli 2023«,
    Uddannelses- og Forskningsministeriet, juli 2023).
    Den udvikling vil forslagsstillerne gerne understøtte, så
    flere unge får mulighed for at uddanne sig i hele landet
    og uddannelsesinstitutionerne kan bidrage med arbejdskraft
    til lokalsamfundet. Dermed mener forslagsstillerne også, at
    regeringen og aftalepartierne går i en forkert retning, når
    den fritager de fire store velfærdsuddannelser til lærer, syge-
    plejerske, socialrådgiver og pædagog fra aftalen »Flere og
    bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« af 25. juni
    2021.
    Forslagsstillerne mener, at regeringens og aftalepartiernes
    beslutning er endnu et skridt i den forkerte retning, når det
    kommer til at skabe en bedre balance mellem land og by
    i Danmark, og landdistrikterne mærker allerede konsekven-
    serne af beslutningen.
    I Rebild i Nordjylland stod rammerne til en pædagogud-
    dannelse klar til at byde nye elever velkommen efter som-
    merferien, men regeringens beslutning betyder, at stikket er
    trukket på projektet (»UCN dropper udflytning af pædago-
    guddannelse«, Altinget, den 20. januar 2023).
    Forslagsstillerne anerkender, at bæredygtige uddannelses-
    institutioner med solid søgning og stærke studiemiljøer ikke
    opstår fra den ene dag til den anden, men kræver vedvaren-
    de politisk engagement og ansvar på nationalt såvel som lo-
    kalt niveau. Det er ikke muligt at planlægge lokalt og tage et
    opgør med mange års centralisering i uddannelsespolitikken,
    hvis ikke alle Folketingets partier bidrager til et Danmark i
    bedre balance.
    Derfor foreslår Danmarksdemokraterne at tilbagerulle be-
    slutningen. På den baggrund vil forslagsstillerne også gen-
    indføre kravet om at udflytte 800 uddannelsespladser og op-
    rette 1.000 nye uddannelsespladser på de fire store velfærds-
    uddannelser uden for de store byer, som det er beskrevet i
    den politiske aftale »Flere og bedre uddannelsesmuligheder
    i hele Danmark« fra den 25. juni 2021. Formålet med forsla-
    get er at understøtte sammenhængskraften, så det er muligt
    at bo, leve og uddanne sig i hele Danmark.
    Økonomiske konsekvenser og forslag til finansiering
    Forslaget vurderes at være forbundet med omkostninger
    svarende til ca. 203 mio. kr., når ordningen er fuldt indfaset,
    800 studiepladser er flyttet ud og oprettelsen af 1.000 nye
    uddannelsespladser er gennemført (Uddannelses- og Forsk-
    ningsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 42, folketings-
    året 2022-23, 2. samling). Forslaget er fuldt finansieret i
    Danmarksdemokraternes finanslovsforslag for 2024 (»En fi-
    nanslov for hele Danmark«, Danmarksdemokraterne, okto-
    ber 2023).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Marlene Harpsøe (DD):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at gennemføre den
    annullerede udflytning af velfærdsuddannelser.
    (Beslutningsforslag nr. B 18)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3