SOU alm. del - svar på spm. 402 om ministeren er opmærksom på, at den klageret over udskrivninger og bortvisninger fra boformer efter servicelovens § 110, som blev indført i lov om socialservice i 2018, reelt er sat ud af kraft

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 13. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 402 og 403 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 402:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren er opmærksom på, at den klageret
over udskrivninger og bortvisninger fra boformer efter servicelovens § 110, som
blev indført i lov om socialservice i 2018, reelt er sat ud af kraft, fordi
Ankestyrelsen med principmeddelelse 3-22 gør det klart, at man ikke vil eller
kan omgøre boformernes eller kommunernes faglige vurderinger vedrørende
udskrivninger fra § 110-boformer?
Svar på spørgsmål nr. 402:
Siden spørger har rejst spørgsmålene, har Ombudsmanden d. 18. september
2023 på baggrund af en konkret klage henstillet til, at Ankestyrelsen overvejer
sin principmeddelelse 3-22. Ombudsmandens udtalelsen i anonymiseret form
er vedlagt som bilag 1.
Jeg har på den baggrund indhentet bidrag til besvarelsen fra Ankestyrelsen,
som har svaret følgende:
”Det følger af servicelovens § 110, stk. 3, at lederen af en boform efter § 110
træffer afgørelse om indskrivning og udskrivning.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 3-22 fastslået, at det er fast antaget, at
driftsherren af et tilbud kan fastsætte generelle regler, som er nødvendige for,
at institutionen kan fungere ud fra formålet hermed (ordensregler/
anstaltsanordninger). Det fremgår videre af principmeddelelsen, at det er fast
antaget, at hvis ordensreglerne ikke overholdes, kan der efter
omstændighederne – og uden særskilt lovhjemmel – ske bortvisning. Det
fremgår endelig, at der for sådanne afgørelser ikke er etableret nogen
klageadgang. Hvis lederen af en boform træffer afgørelse om bortvisning, kan
denne afgørelse således ikke påklages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan
således alene tage stilling til lederens afgørelse om at udskrive en borger
begrundet i, at borgeren ikke (længere) er i målgruppen for ophold på
boformen.
Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 18. september 2023 imidlertid
udtalt, at han ikke er enig i denne retsopfattelse. Ombudsmanden har derfor
Sagsnr.
2023 - 7026
Doknr.
753710
Dato
11-10-2023
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 402
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
2
henstillet til, at Ankestyrelsen genoptager den konkrete sag og genovervejer
principmeddelelse 3-22.
Ankestyrelsen tager naturligvis ombudsmandens udtalelse til efterretning og vil
derfor genoptage den konkrete sag og tage skridt til at få principmeddelelsen
ophævet”.
Jeg noterer mig i forlængelse heraf, at Ankestyrelsen den 27. september 2023
har kasseret principmeddelelsen.
Jeg mener, at der er væsensforskel på en udskrivning og en bortvisning.
En boformsleder skal kunne udskrive en borger fra § 110-boformer, hvor
afgørelsen herom kan og skal kunne påklages til Ankestyrelsen som anført i
servicelovens § 166 stk. 2.
En boformsleder kan endvidere fastsætte generelle regler, som er nødvendige
for, at botilbuddet kan fungere ud fra formålet hermed, i form af ordensregler
eller anstaltsanordninger. Beboere, der trods gentagne påmindelser fortsat
tilsidesætter henstilling og bestemmelser for opholdet, kan henvises til anden
boform, og i ekstreme situationer, f.eks. vold, bortvises. Her mener jeg, at
boformslederen entydigt skal have mulighed for at varetage og sikre personalet
samt de øvrige beboeres sikkerhed ved at bortvise en borger som en
konsekvens af borgerens adfærd. I disse tilfælde mener jeg ikke, at denne
afgørelse bør kunne påklages til Ankestyrelsen, og jeg vil derfor tage initiativ til
at ændre reglerne i overensstemmelse hermed.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - Ombudsmandens Udtalelse sag nr. 22/02593


Side 1 | 15
Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen om Ankestyrelsens afvisning af
at behandle en klage fra A over, at han blev bortvist fra et forsorgshjem.
Det er min opfattelse, at Ankestyrelsen ikke havde grundlag for at afvise at
behandle hans klage over bortvisningen.
Jeg har derfor i dag henstillet, at Ankestyrelsen genoptager behandlingen af
A’s sag og overvejer sin principmeddelelse 3-22 i lyset af min udtalelse.
Baggrunden for resultatet af min undersøgelse fremgår nedenfor.
Ombudsmandens udtalelse
1. Om sagen
Sagen handler om bortvisningen af A fra et forsorgshjem.
A havde ophold på forsorgshjemmet i medfør af servicelovens § 110, stk. 1.
Den 6. april 2018 traf lederen af forsorgshjemmet afgørelse om at bortvise A,
med henvisning til at han dagen forinden havde udvist en truende adfærd
over for en anden beboer, været ”ukorrigerbar” og ikke havde rettet sig efter
personalets anvisninger.
Den 23. april 2018 fastholdt lederen af forsorgshjemmet afgørelsen om bort-
visning med samme begrundelse som ved afgørelsen af 6. april 2018. Desu-
den fik A karantæne fra forsorgshjemmet i tre måneder. I afgørelsen henviste
lederen til forsorgshjemmets retningslinjer for bortvisning og karantæne,
hvoraf det fremgik, at vold og trusler mod personalet eller medbeboere ville
18. september 2023
Sag nr. 22/02593
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
SAND – De hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Klage på vegne af A over Ankestyrelsens
afgørelse af 14. marts 2022
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 402
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 | 15
medføre øjeblikkelig bortvisning. A var efter det oplyste blevet informeret om
forsorgshjemmets retningslinjer både mundtligt og i en velkomstbrochure i
forbindelse med indflytning på forsorgshjemmet.
Afgørelsen blev herefter påklaget til Ankestyrelsen i medfør af servicelovens
§ 166, stk. 2, jf. § 110, stk. 3.
Den 14. marts 2022 traf Ankestyrelsen afgørelse om at afvise at behandle
sagen, da Ankestyrelsen vurderede, at klagen faldt uden for Ankestyrelsens
kompetence. Begrundelsen var, at der efter Ankestyrelsens opfattelse ikke
var tale om en afgørelse, der blev truffet efter serviceloven, men om en afgø-
relse, der blev truffet med hjemmel i det ulovregulerede såkaldte anstaltsfor-
hold. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at en sådan afgørelse
om bortvisning ikke indeholder en vurdering af, om borgeren er i målgruppen
for ophold i boformen.
I forlængelse af Ankestyrelsens behandling af bl.a. A’s sag har Ankestyrelsen
offentliggjort principmeddelelse 3-22 om sin vurdering af klageadgangen på
området. Det anføres heri, at Ankestyrelsen alene kan tage stilling til en bo-
formsleders afgørelse om at udskrive eller bortvise en borger, hvis det er be-
grundet i, at borgeren ikke (længere) er i målgruppen for ophold på boformen
efter serviceloven. Ankestyrelsen er til gengæld ikke kompetent, hvis afgørel-
sen sker som følge af overtrædelse af stedets ordensregler m.v. Ifølge med-
delelsen er det afgørende for, om der er klageadgang for en afgørelse om
udskrivning eller bortvisning, således, på hvilket grundlag den konkrete afgø-
relse træffes.
SAND – De hjemløses Landsorganisation (herefter SAND) klagede den
24. maj 2022 over Ankestyrelsens afgørelse i A’s sag.
Der har den 27. juni 2023 været afholdt et møde om sagen med Ankestyrel-
sen.
2. Retsgrundlag
2.1. Serviceloven
Servicelovens § 110 og § 166 (lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august
2023) har følgende ordlyd:
Ӥ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer
til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om
aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Side 3 | 15
Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse
eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.
Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om
optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen
i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra bo-
formen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter
denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde
personens navn og cpr-nummer samt dato og begrundelse for henholds-
vis optagelsen og udskrivningen.”
”§ 166. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmin-
dre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reg-
lerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2. Afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, der træffes af lede-
ren af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.”
2.1.1. Servicelovens forarbejder vedrørende § 110, stk. 3, og § 166, stk. 2
Servicelovens § 110, stk. 3, og § 166, stk. 2, fik deres nuværende ordlyd ved
en lovændring i 2017 (lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af bl.a. lov om
social service).
Forud for lovændringen havde to (nu historiske) principmeddelelser fra Anke-
styrelsen fastslået, at lederen af et kvindekrisecenter eller forsorgshjem
havde kompetencen til at træffe afgørelse om udskrivning på samme måde,
som lederen havde kompetence til at træffe afgørelse om optagelse (princip-
meddelelse 28-14), og at Ankestyrelsen på daværende tidspunkt ikke havde
kompetence til at behandle klager truffet af lederen om optagelse og udskriv-
ning på grund af den daværende ordlyd af loven (principmeddelelse 60-14).
Med lovændringen blev lederens kompetence til at træffe afgørelse om ud-
skrivning lovfæstet, og der blev indført en klageadgang til Ankestyrelsen over
boformslederens afgørelser om optagelse og udskrivning.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til bestem-
melsen i § 166 (lovforslag nr. L 150 af 15. marts 2017 om ændring af bl.a. lov
om social service) fremgår bl.a. følgende:
Side 4 | 15
”2.12. Klage over boformslederens afgørelser om optagelse og udskriv-
ning
2.12.1. Gældende ret
…
Det følger af servicelovens § 109, stk. 2, og § 110, stk. 2, at optagelse
på disse typer af boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved hen-
visning fra offentlige myndigheder. Det vil sige, at ophold på disse typer
af boformer ikke forudsætter forudgående visitation fra kommunalbesty-
relsen, og at borgeren kan henvende sig direkte til boformen og søge
om optagelse.
Det er fastsat i servicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, at det er bo-
formslederen, der træffer afgørelse om optagelse på boformen. Ankesty-
relsen har i principafgørelse nr. 28-14 fastslået, at det er lederen af en
boform efter § 109, som har kompetencen til at træffe afgørelse om ud-
skrivning på samme måde, som det er lederen, der træffer afgørelse om
optagelse.
Det følger af servicelovens § 109, stk. 4 og 5, og § 110, stk. 4 og 5, at
boformen senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i eller ud-
skrivning fra boformen skal give en orientering herom til kommunalbe-
styrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven,
jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven (borgerens handlekommune). I forlæn-
gelse heraf følger det af § 109, stk. 6, og § 110, stk. 6, at orienteringen
blandt andet skal indeholde begrundelsen for henholdsvis optagelsen og
udskrivningen.
Boformslederens afgørelse om optagelse i og udskrivning fra boformer
efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, indeholder en vurdering af, om bor-
geren er i målgruppen for hjælp efter § 109, stk. 1, og § 110, stk. 1. Bo-
formslederens afgørelse er omfattet af forvaltningsloven.
…
Det fremgår af servicelovens § 166, at kommunalbestyrelsens afgørel-
ser efter serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i
kapitel 10 i retssikkerhedsloven, medmindre andet er fastsat i servicelo-
ven eller i retssikkerhedsloven.
…
Side 5 | 15
Ankestyrelsen har i principafgørelse nr. 60-14 fastslået, at lederens af-
gørelse om optagelse på eller om udskrivning fra ophold på et forsorgs-
hjem ikke kan påklages til Ankestyrelsen, da der ikke er hjemmel hertil i
serviceloven. Borgerne har således på nuværende tidspunkt ikke ad-
gang til at klage over boformslederens afgørelser om optagelse på hver-
ken krisecentre eller forsorgshjem m.v.
2.12.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
…
Det er Børne- og Socialministeriets vurdering, at borgerens mulighed for
at henvende sig direkte til boformen er meget væsentlig i forhold til mål-
gruppen for servicelovens §§ 109 og 110, da der her er tale om en sær-
ligt sårbar målgruppe, der har et akut behov for midlertidigt ophold i en
boform. Det er således afgørende for indsatsen i forhold til målgruppen,
at borgerne kan henvende sig direkte til boformen og søge om opta-
gelse. Det er endvidere ministeriets vurdering, at borgerens retssikker-
hed styrkes ved indførelsen af en klageadgang til Ankestyrelsen. Det in-
debærer, at det klagesystem, som allerede kendes fra kommunale afgø-
relser, også vil være gældende for boformslederens afgørelser om opta-
gelse og udskrivning.
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at hensynet til borgerens
akutte behov tilgodeses bedst ved, at boformslederen har kompetence
til at træffe afgørelse om optagelse og udskrivning, og at borgerens rets-
sikkerhed styrkes gennem indførelsen af en klageadgang til Ankestyrel-
sen. Indbringelse for Ankestyrelsen skal ske i overensstemmelse med
de almindelige klageregler i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
2.12.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere servicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3,
således at lederen af boformen træffer afgørelse om både optagelse og
udskrivning. Dette er en kodificering af gældende ret, som fastslået i An-
kestyrelsens principafgørelse nr. 28-14.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i serviceloven, hvor-
efter der gives adgang til at klage til Ankestyrelsen over boformslede-
rens afgørelse om optagelse på og udskrivning fra boformer efter ser-
vicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3. Det foreslås derfor at ændre
servicelovens § 166, således at det ikke alene vil være kommunalbesty-
relsens afgørelser, men også boformslederens afgørelser om optagelse
Side 6 | 15
og udskrivning på boformer efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, i service-
loven, som kan indbringes for Ankestyrelsen. Det indebærer, at det kla-
gesystem, som allerede kendes fra kommunale afgørelser, også vil
være gældende for boformslederens afgørelser om optagelse og ud-
skrivning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give borgeren mulig-
hed for at klage til Ankestyrelsen over boformslederens afgørelser om
optagelse og udskrivning og på den måde styrke borgernes retssikker-
hed.
Forslaget indebærer, at de almindelige regler om klageadgang i retssik-
kerhedslovens kapitel 10 finder anvendelse på klager over afgørelser
om optagelse og udskrivning efter servicelovens § 109, stk. 3, og § 110,
stk. 3. Det betyder, at Ankestyrelsen kan tage stilling til de retlige
spørgsmål, der ligger til grund for boformslederens afgørelse om opta-
gelse og udskrivning, jf. retssikkerhedslovens § 69.
Det indebærer blandt andet, at lederen af boformen skal have anledning
til at genvurdere afgørelsen om afslag på optagelse eller udskrivning, in-
den Ankestyrelsen behandler klagen, og at borgeren derfor skal indgive
klagen til lederen af boformen. Bekendtgørelse nr. 1338 af 18. novem-
ber 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område vil
ved vedtagelse af forslaget blive ændret, således at bekendtgørelsens
regler om genvurderingsfrist m.v. også finder anvendelse for klager over
boformslederens afgørelser om optagelse og udskrivning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og § 3, nr. 2.
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
…
Til nr. 15
…
Med den foreslåede bestemmelse indsættes der en ny bestemmelse i
servicelovens § 166, stk. 2, hvorefter afgørelser efter servicelovens
§ 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan
Side 7 | 15
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel
10.
Forslaget indfører mulighed for at klage over boformslederens afgørel-
ser efter servicelovens § 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, om optagelse og
udskrivning af en borger på et krisecenter, der er omfattet af servicelo-
vens § 109, eller et forsorgshjem m.v., der er omfattet af servicelovens
§ 110. Også afgørelser om afslag på optagelse vil være omfattet af den
foreslåede klageadgang.
…
Det følger af retssikkerhedslovens § 69, at Ankestyrelsen kan efterprøve
retlige spørgsmål. Det vil sige, at Ankestyrelsen alene kan tage stilling til
retlige forhold. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 60, stk. 3,
at afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og
pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene,
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det betyder, at Ankestyrelsen kan efterprøve retlige forhold i de ind-
bragte afgørelser om optagelse og udskrivning, herunder om borgeren
er omfattet af målgruppen for boformen, jf. servicelovens § 109, stk. 1,
og § 110, stk. 1. Det betyder også, at boformslederens afgørelser om
optagelse eller udskrivning, der er begrundet i kapacitetsmæssige for-
hold i det konkrete tilbud, som for eksempel pladsmangel, ikke kan efter-
prøves af Ankestyrelsen, da der ikke er tale om retlige forhold.
Er afgørelsen om afslag på optagelse eller om udskrivning kun delvis
begrundet i kapacitetsmæssige forhold, vil Ankestyrelsen kunne efter-
prøve de retlige spørgsmål, jf. retssikkerhedslovens § 69, i de øvrige
elementer af afgørelsen. Har boformslederen også foretaget en vurde-
ring af borgerens konkrete behov for hjælp efter serviceloven, vil bo-
formslederens vurdering således kunne indbringes for Ankestyrelsen af
borgeren. Dette er tilfældet i de situationer, hvor boformslederen i for-
længelse af afgørelsen om udskrivning af én borger begrundet i bofor-
mens kapacitetsmæssige forhold træffer afgørelse om optagelse af en
anden borger. I det tilfælde vil der være foretaget en afvejning af den
ene borgers behov for pladsen over for den anden borgers behov, og
det er denne afvejning, der udgør et retligt forhold, der kan prøves.
I de tilfælde, hvor boformslederens afgørelse om optagelse eller udskriv-
ning er begrundet i kapacitetsmæssige forhold, vil borgeren kunne hen-
vende sig til øvrige tilbud eller til kommunalbestyrelsen, som har det
overordnede ansvar for forsyningsforpligtelsen, jf. servicelovens § 4,
stk. 1.
Side 8 | 15
…
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.12.3 i de almindelige bemærkninger.”
2.1.2. Ny lov om ændring af bl.a. servicelovens §§ 110 og 166
Social- og boligministeren fremsatte den 15. marts 2023 et lovforslag om æn-
dring af bl.a. servicelovens §§ 110 og 166 (lovforslag nr. L 64 af 15. marts
2023 om ændring af lov om social service m.v.). Lovforslaget blev vedtaget i
Folketinget som lov nr. 64 af 4. maj 2023 om ændring af lov om social service
m.v., og ændringerne af servicelovens §§ 110 og 166 træder i kraft den 1. ok-
tober 2023.
Lovforslaget omhandler bl.a. en omlægning af indsatsen mod hjemløshed og
indeholder bl.a. en præcisering af målgruppen for § 110-tilbud, en beskrivelse
af formålet med § 110-tilbud og en mulighed for, at kommunalbestyrelsen un-
der en række angivne betingelser kan udskrive borgeren fra en § 110, stk. 1-
boform. Lovforslaget indeholder også en ændring af den nugældende § 166,
stk. 2, om klageadgang til Ankestyrelsen, hvorefter det også vil være muligt
at påklage en afgørelse om udskrivning truffet af kommunalbestyrelsen til An-
kestyrelsen.
Spørgsmålet om, hvorvidt der i tilfælde af bortvisning kan klages til Ankesty-
relsen i medfør af serviceloven, er ikke nærmere omtalt i lovforslaget.
2.2. Botilbudsvejledningen
I vejledning nr. 9031 af 14. januar 2021 om botilbud m.v. til voksne fremgår
bl.a. følgende om servicelovens § 110:
”Optagelse, afvisning og bortvisning
190. Optagelse i en boform efter servicelovens § 110 kan ske ved di-
rekte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved
henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder
også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens
eller regionens geografiske område. Henvisning bør i så fald ske efter
forudgående kontakt til boformen.
Personer, der er husvilde, jf. målgruppen for servicelovens § 80, vil sæd-
vanligvis ikke opfylde betingelserne for optagelse i forsorgshjem. Kom-
mer anmodningen om optagelse i boformen fra en kommune i forbin-
delse med en borgers ansøgning om midlertidigt husly efter § 80, be-
mærkes det, at denne mulighed bør anvendes som en absolut nødløs-
ning for en kortere periode, og der bør hurtigst muligt tilbydes anden
form for indkvartering.
Side 9 | 15
Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være
udtømt forud for et egentligt ophold i en boform.
Det er under alle omstændigheder lederen af boformen, der træffer af-
gørelse, om optagelse eller udskrivning af § 110-boformen.
…
I forbindelse med indskrivningen skal beboeren orienteres om rettighe-
der og pligter under opholdet på boformen, herunder også reglerne for
egenbetaling m.v. Beboeren skal samtykke til vilkårene og kan samtidig
give samtykke til udveksling af oplysninger med andre myndigheder. Be-
boere, der trods gentagne påmindelser fortsat tilsidesætter henstilling og
bestemmelser for opholdet, kan henvises til anden § 110-boform, og i
ekstreme situationer, f.eks. vold, bortvises.
Klageadgang
Serviceloven:
…
191. Afgørelser om optagelse eller udskrivning fra en § 110-boform, som
træffes af lederen af boformen, jf. servicelovens § 110, stk. 3, kan påkla-
ges til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Det betyder, at Ankestyrelsen kan tage stilling til de retlige spørgsmål,
der ligger til grund for boformslederens afgørelse om optagelse og ud-
skrivning, jf. retssikkerhedslovens § 69. Det bemærkes, at en bortvisning
er en udskrivning og kan derfor efter samme regler påklages til Ankesty-
relsen.
Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan indgive klage.
Fristen for at indgive klage er 4 uger efter, at borgeren har modtaget af-
gørelse om enten optagelse eller udskrivning. Klageadgangen indebæ-
rer blandt andet, at lederen af § 110-boformen skal have anledning til at
genvurdere afgørelsen om afslag på optagelse eller udskrivning, inden
Ankestyrelsen behandler klagen, og at borgeren derfor skal indgive kla-
gen til lederen af boformen. Såfremt boformslederen ikke kan give kla-
geren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og gen-
vurderingen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har i den forbindelse
mulighed for at give afgørelsen opsættende virkning.”
Side 10 | 15
3. Ankestyrelsens bemærkninger til sagen
Ankestyrelsen har i en udtalelse af 11. august 2022 anført, at Ankestyrelsen
har ændret retsopfattelse i forhold til det, som er anført i botilbudsvejlednin-
gen, hvori det er anført, at det ”bemærkes, at en bortvisning er en udskrivning
og kan derfor efter samme regler påklages til Ankestyrelsen”.
Det er således Ankestyrelsens opfattelse, at det ikke er muligt at klage til sty-
relsen over lederen af boformens afgørelse om bortvisning, der er begrundet
i anstaltsforhold, herunder overtrædelse af stedets ordensregler.
Det skyldes, at klageadgangen efter servicelovens § 166, stk. 2, alene omfat-
ter afgørelser, der er truffet efter servicelovens § 110, stk. 3, og dette er efter
Ankestyrelsens opfattelse ikke tilfældet for en afgørelse om bortvisning, der
er begrundet i anstaltsforholdet.
Ankestyrelsen har i den forbindelse henvist til forarbejderne til lov nr. 660 af
8. juni 2017 om ændring af bl.a. serviceloven, hvori det bl.a. er anført, at ”Bo-
formslederens afgørelse om optagelse i og udskrivning fra boformer efter
§ 109, stk. 3, og § 110, stk. 3, indeholder en vurdering af, om borgeren er i
målgruppen for hjælp efter § 109, stk. 1, og § 110, stk. 1”.
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der – når der bliver truffet afgørelse om
bortvisning på grund af, at borgeren ikke har overholdt boformens ordensreg-
ler – isoleret set ikke vil være tale om en vurdering af, om borgeren er i mål-
gruppen for hjælp. Denne opfattelse bygger på, at overtrædelse af anstalts-
anordninger handler om, at borgeren har overtrådt de regler, der skal under-
støtte, at institutionen kan fungere efter formålet. Det er altså institutionens
formål, der kan siges at være i centrum for bortvisningsvurderingen. Hvis
spørgsmålet derimod er, om beboerens formål med (behov for) opholdet kan
opnås (spørgsmål om optagelse) eller er opnået (spørgsmål om udskrivning),
vil det efter Ankestyrelsens opfattelse tale for, at der er tale om en målgrup-
pevurdering.
I sin udtalelse har Ankestyrelsen henvist til følgende, der var anført i den eks-
trakt, der blev forelagt de beskikkede medlemmer ved Ankestyrelsens be-
handling af principmeddelelse 3-22, hvori A’s sag indgår:
”Hvis der anlægges denne skelnen mellem ’udskrivning’ og ’bortvisning’,
fører det imidlertid til, at der ikke er klageadgang til Ankestyrelsen. Det
er selvsagt indgribende for en borger at blive bortvist fra sit opholdssted,
og det derfor kan forekomme uhensigtsmæssigt, at der ikke er klagead-
gang. Det kan desuden set udefra forekomme svært forklarligt og mulig-
vis tilfældigt, at visse former for udskrivning kan behandles af Ankesty-
relsen, mens andre ikke kan. Dette vil i særlig grad gøre sig gældende,
Side 11 | 15
hvor institutionen så at sige kan vælge, hvilket hjemmelsgrundlag den vil
benytte. Disse betragtninger ændrer dog ikke på, at servicelovens kon-
struktion, herunder forarbejderne om målgruppevurderingen, efter Anke-
styrelsens opfattelse er udtryk for, at loven ikke omfatter bortvisning.”
4. SAND – De hjemløses Landsorganisations bemærkninger
til sagen
SAND – De hjemløses Landsorganisation har i sin klage på vegne af A anført
bl.a., at principmeddelelse 3-22 fjerner al retssikkerhed på hjemløseområdet i
de tilfælde, hvor en borger bliver smidt ud eller bortvist fra et forsorgshjem.
SAND har desuden anført, at forsorgshjemmene efter principmeddelelsen
kan skrive sig ud af en klageadgang til Ankestyrelsen i alle sager, da mange
forhold kan henføres under husordenen.
Endvidere har SAND anført, at det er uhensigtsmæssigt, at vejledningen på
området ikke er i overensstemmelse med principmeddelelse 3-22, hvilket gør
det særligt vanskeligt for borgerne at vide, hvad der gælder.
5. Min vurdering
Efter serviceloven § 110, stk. 3, træffer lederen af en boform afgørelse om
optagelse og udskrivning, og efter samme bestemmelses stk. 5 skal bofor-
men så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, eller dog senest 3 hver-
dage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen.
Afgørelser efter § 110, stk. 3, kan efter servicelovens § 166, stk. 2, indbringes
for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område.
Det grundlæggende spørgsmål i sagen er, om en afgørelse om bortvisning af
en borger fra en boform på baggrund af overtrædelse af ordensregler for bo-
formen er en ”udskrivning” i servicelovens § 110, stk. 3’s forstand med den
virkning, at en sådan afgørelse er omfattet af klageadgangen til Ankestyrel-
sen efter bestemmelsen i servicelovens § 166, stk. 2.
Efter min opfattelse udtrykker ordet ”udskrivning” sprogligt det forhold eller
den beslutning, at en borger ikke længere skal opholde sig på boformen,
uanset af hvilken grund borgeren udskrives, og uanset hvilket retsgrundlag
udskrivningen sker efter. Efter en naturlig sproglig fortolkning af bestemmel-
sen var afgørelsen om at bortvise A som følge af brud på boformens ordens-
regler således en afgørelse om ”udskrivning” af ham.
Side 12 | 15
Spørgsmålet er derfor, om det følger af forarbejderne til servicelovens § 110,
stk. 3, at denne bestemmelse skal fortolkes indskrænkende.
Til støtte for, at der ikke er klageadgang i en sag som den foreliggende,
har Ankestyrelsen henvist til, at det følger af forarbejderne til servicelovens
§ 110, stk. 3, at boformslederens afgørelse om optagelse og udskrivning fra
boformer efter bestemmelsen indeholder en vurdering af, om borgeren er i
målgruppen for hjælp efter lovens § 110, stk. 1.
Efter min opfattelse kan dette ikke føre til en afgrænsning af servicelovens
§ 110, stk. 3, der indebærer, at kun afgørelser, der bygger på en målgruppe-
vurdering, kan påklages efter lovens § 166. Det afsnit i forarbejderne, som
Ankestyrelsen har henvist til, findes således ikke i beskrivelsen af formålet
med den nye bestemmelse i servicelovens § 110, stk. 3, men i bemærknin-
gernes afsnit 2.11.2 om (da-)gældende ret, og det angives ikke i den forbin-
delse, at der skulle være tale om en udtømmende beskrivelse af, hvad en le-
der af en boform kan inddrage i forbindelse med en vurdering af, om en bor-
ger skal udskrives.
Ifølge bemærkningernes afsnit 2.12.3 er formålet med servicelovens § 166,
stk. 2, smh. med § 110, stk. 3, bl.a. at give borgeren mulighed for at klage til
Ankestyrelsen over boformslederens afgørelser om optagelse og udskrivning
for på den måde at styrke borgernes retssikkerhed. Dette formål taler efter
min opfattelse ikke for en indskrænkende fortolkning af bestemmelserne.
Det anføres videre i lovbemærkningerne, at dette indebærer, at ”Ankestyrel-
sen kan tage stilling til de retlige spørgsmål, der ligger til grund for boformsle-
derens afgørelse om optagelse og udskrivning, jf. retssikkerhedslovens § 69”.
Det anføres ikke i forarbejderne, at der herved alene sigtes til de særlige for-
mer for retlige spørgsmål, der angår spørgsmålet om, hvorvidt beboeren har
behov for hjælp efter serviceloven. Tværtimod anføres det i samme lov-
forslags bemærkninger til § 166, at ”Ankestyrelsen kan efterprøve retlige for-
hold i de indbragte afgørelser om optagelse og udskrivning, herunder om bor-
geren er omfattet af målgruppen for boformen” [min fremhævning].
Endvidere indeholder forarbejderne forskellige eksempler på, hvad Ankesty-
relsen ikke vil kunne efterprøve efter retssikkerhedslovens § 69 under en kla-
gesag vedrørende udskrivning fra en boform, og det anføres i den forbin-
delse, at ”boformslederens afgørelser om optagelse eller udskrivning, der er
begrundet i kapacitetsmæssige forhold i det konkrete tilbud, som for eksem-
pel pladsmangel, ikke kan efterprøves af Ankestyrelsen, da der ikke er tale
om retlige forhold”. Det anføres også, at hvor en afgørelse om afslag på opta-
gelse eller om udskrivning delvist er begrundet i kapacitetsmæssige forhold,
Side 13 | 15
”vil Ankestyrelsen kunne efterprøve de retlige spørgsmål, jf. retssikkerhedslo-
vens § 69, i de øvrige elementer af afgørelsen” [begge steder fremhævet af
mig].
Disse eksempler må efter min opfattelse bygge på en forudsætning om, at
grænserne for, hvilke forhold der kan indgå i en prøvelse efter § 166, jf.
§ 110, stk. 3, af lovligheden af en udskrivning, må fastlægges efter de gene-
relle regler i retssikkerhedslovens § 69, og at klageadgangen således ikke er
begrænset til afgørelser, der går på, om borgeren er omfattet af målgruppen
for boformen.
Som anført ovenfor optræder udtrykket ”udskrivning” i servicelovens § 110
ikke alene i bestemmelsens stk. 3, men også i bestemmelsens stk. 5, om en
boforms pligt til at oplyse om ”udskrivning” af en beboer.
Det er i relation til sidstnævnte bestemmelse i flere publikationer fra Ankesty-
relsen, Socialstyrelsen og ressortministeriet – som jeg forstår bygger på op-
lysninger indsamlet fra kommunerne og de enkelte institutioners indberetnin-
ger – lagt til grund, at udtrykket udskrivning omfatter tilfælde, hvor beboeren
bortvises fra den pågældende boform, og at bortvisning i forhold til denne be-
stemmelse således må anses for en blandt flere udskrivningsmåder. Eksem-
pelvis anføres i Socialstyrelsens ”Faglige anbefalinger til § 110-boformernes
samarbejde med kommunernes myndighedsområder” (2020), side 27, føl-
gende:
” (…) Når en borger udskrives fra § 110-boformen er det oftest planlagt
og i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med
borgeren. I 2015 skete 53 pct. af de i alt 10.522 udskrivninger planlagt,
mens de ikke-planlagte udskrivninger udgjorde 17 pct., hvoraf 6 pct. var
bortvisninger. De resterende udskrivninger skyldtes udeblivelse eller ’an-
det’ (Ankestyrelsen, 2015).”
Se også rapporten ”Kvindekrisecenter- og forsorgshjemsrådet, Analyse af
reglerne for ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre samt kommuner-
nes praksis og styringsmuligheder” (2015) fra det daværende Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, s. 28-29, samt Ankestyrel-
sens årsstatistikker over brugere af botilbud efter servicelovens §110, f.eks.
årsstatistik for 2015, s. 13. I begge publikationer medtages bortvisninger som
en af flere former for ”udskrivning”.
Det må efter min opfattelse have formodningen imod sig, at § 110, stk. 3, skal
fortolkes på en måde, der indebærer, at udtrykket ”udskrivning” i § 110 vil
have et forskelligt meningsindhold i bestemmelsens forskellige stykker.
Side 14 | 15
På den anførte baggrund omfatter begrebet ”udskrivning” i servicelovens §
110, stk. 3, efter min opfattelse afgørelser om at bortvise en person fra en bo-
form som følge af, at beboeren vurderes at have overtrådt boformens ordens-
regler. Af samme grund mener jeg ikke, at Ankestyrelsen havde grundlag for
at afvise at behandle A’s klage over bortvisningen.
På den baggrund har jeg i dag henstillet, at Ankestyrelsen genoptager be-
handlingen af A’s sag og overvejer sin principmeddelelse 3-22 i lyset af min
udtalelse. Jeg har bedt Ankestyrelsen om at underrette mig om det videre for-
løb i sagen, herunder resultatet af sin overvejelse i forhold til principmedde-
lelse 3-22.
Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.
Sagen vil i anonymiseret form blive omtalt i en nyhed på min hjemmeside.
Med venlig hilsen
Side 15 | 15
Kopi til:
Ankestyrelsen
Social-, Bolig- og Ældreministeriet