Fremsat den 11. oktober 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 11. oktober 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og
forskellige andre love
(Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet)
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1295
af 5. december 2019, § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019,
§ 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 og § 5 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 81, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 81, stk. 3, 1. pkt., ændres »Den, der« til: »Den, som«.
3. I § 81, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den, der som led i virk-
somhed forsætligt udsteder« til: »Den, der forsætligt som
led i virksomhed udsteder«, og i 2. pkt. ændres »af grov
uagtsomhed« til: »groft uagtsomt«.
4. I § 81, stk. 5, 1. pkt., ændres »den pågældende« til:
»vedkommende«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed«
til: »groft uagtsomt«.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.
december 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 288 af
7. marts 2022, § 2 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest
ved § 11 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 10 c indsættes:
Ȥ 10 d. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virk-
somhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller
bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med
et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for
levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige
oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfat-
tet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter
m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de
urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og
solidarisk.«
2. Efter § 13 indsættes i kapitel 4:
Ȥ 14. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige per-
soner til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9.
Stk. 2. En arrestfoged kan i indeståendet på en pengein-
stitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et
konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko
for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed for virksom-
hedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en
personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes
personskatter og bidrag. Det er en betingelse for arrest efter
1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt
ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, §
630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, §
638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse ved arrest
efter stk. 2.
Stk. 4. Arrest efter stk. 2 fratager virksomheden rådighe-
den over det kontoindestående, der foretages arrest i.
Stk. 5. Arrestfogeden underretter så vidt muligt virksom-
heden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2. Underret-
ningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstæn-
digheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som
virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3,
jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf.
stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan frem-
sættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens
fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8.
Stk. 6. Arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis told- og skatte-
forvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten
eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikker-
Lovforslag nr. L 52 Folketinget 2023-24
Skattemin., j.nr. 2023-3354
AN016072
hed for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i retspleje-
lovens § 634, eller hvis sagen afvises eller hæves.
Stk. 7. Indsigelser mod arrest efter stk. 2 kan indgives
af virksomheden til fogedretten, der træffer afgørelse i
sagen. En arrestfoged kan henskyde tvivlsspørgsmål til fo-
gedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigel-
ser. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret, som
skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været
foretaget af en arrestfoged i medfør af stk. 2.
Stk. 8. Fristen for virksomhedens fremsættelse af indsi-
gelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens foretagel-
se. Indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, afvises af
fogedretten. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år
efter arrestens foretagelse tillade, at en indsigelse behandles,
medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter
retsplejelovens § 634. Fogedrettens afgørelse om indsigelser
kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens ka-
pitel 53. Kære har ikke opsættende virkning.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan videregive nød-
vendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevan-
te pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden
fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der
foretages arrest i, jf. stk. 4. Oplysninger, der er videregivet
til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som ledelsen eller
ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er
blevet bekendt med, er omfattet af reglerne om tavshedspligt
efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.«
3. I § 17, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »den, der« til:
»den, som«, og i stk. 2 ændres »Den, der« til: »Den, som«.
4. I § 19 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere ind-
drage en virksomheds registrering for skatter og afgifter
m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne for-
sætlig eller groft uagtsomt
1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse
eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.
pkt., på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold
eller anden urigtig dokumentation for levering eller af-
tagelse af varer eller ydelser, eller
2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller
anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse
af varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet
til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en
virksomheds skatter eller afgifter m.v.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2.
marts 2022, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2612 af 28.
december 2021, § 3 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest
ved § 3 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 82, stk. 1, og § 83, stk. 4, ændres »Den, der« til: »Den,
som«.
2. I § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5, ændres »er straffen bøde« til:
»straffes med bøde«.
§ 4
I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
14 af 10. januar 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 755 af
13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 33, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 33, stk. 2, ændres »er begået« til: »begås«.
3. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »regler, der« til: »regler,
som«.
4. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »under tilsvarende omstæn-
digheder som anført i stk. 2« til: », hvis overtrædelsen er
begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, med-
mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289«.
§ 5
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-
akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf.
lovbekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022, som ændret
ved § 5 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 32, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 32, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 6
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 2616 af 28.
december 2021, § 1 i lov nr. 330 af 28. marts 2023 og § 6 i
lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 40, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 40, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 7
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 8
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april 2020, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov
nr. 811 af 9. juni 2020 og senest ved § 7 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
2
1. I § 17, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 17, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 9
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af
21. juni 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 26, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 26, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 10
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som
ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9
i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af 14.
juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 15, stk. 4, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 11
I lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse
nr. 426 af 28. marts 2019, som ændret senest ved § 5 i lov
nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 93, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 93, stk. 3, ændres »Er en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser begået« til: »Begås en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser«.
§ 12
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1321 af 26. august 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
415 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 15, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 13
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af
5. maj 2020, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018 og senest ved § 8 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 14
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 2616
af 28. december 2021 og senest ved § 9 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 15
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret
senest ved § 1 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 16
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr.
1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240
af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021
og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28.
april 2021, som ændret senest ved § 2 lov nr. 331 af 28.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 74, stk. 1, § 74 A og § 75 ændres »den, der« til: »den,
som«.
2. I § 74, stk. 2, ændres »Er forholdet begået« til: »Begås
overtrædelsen«.
§ 18
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a.
ved § 9 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 2 i lov
nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
3
§ 19
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 24. maj 2022, som ændret ved
§ 15 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 11 i lov nr. 755 af
13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 34, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 34, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 20
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728
af 27. december 2018, § 16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021
og § 5 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 21, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
§ 21
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 2019 af 14. december 2020, som ændret ved § 10 i lov
nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 11, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 22
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.
832 af 14. juni 2022 og § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 23
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 12
i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 329
af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 24
I motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2153 af 14. december 2020, som
ændret ved § 13 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 25
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 24. maj 2022, som ændret
ved § 13 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 26
I pvc-afgiftsloven, lov nr. 2061 af 21. december 2020,
som ændret ved § 18 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 11 i
lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 14 i lov nr. 755 af
13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 27
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785
af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 27, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 28
I lov om afgift af skadesforsikringer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020, som
ændret ved § 346 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 16, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 29
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754
af 30. august 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2612
af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og
senest ved § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 58, stk. 1, ændres »§ 41, der« til: »§ 41, som«.
2. I § 58, stk. 2, ændres »er straffen bøde« til: »straffes med
bøde«.
4
§ 30
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr.
765 af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 31
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 21
april 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1240 af 11. juni
2021, § 6 i lov nr. 288 af 7. juli 2022, § 14 i lov nr. 832
af 14. juni 2022 og § 15 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 32
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af
22. april 2020, som ændret ved § 19 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 4 i lov nr. 672 af 19. april 2021, § 20 i lov
nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 8 i lov nr. 329 af 28. marts
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 29, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 33
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21.
juni 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021 og senest ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 34
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 73, stk. 2, ændres »handlingen foretaget« til: »overtræ-
delsen begået«.
2. I § 73, stk. 3, ændres »den, der« til: »den, som«.
§ 35
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 13 af 9. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 329 af
28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 36
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af
8. oktober 2020, som ændret ved § 24 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 4 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov
nr. 288 af 7. marts 2022 og § 17 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 37
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. § 2, nr. 1, finder anvendelse for skatter og afgifter
m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024.
Stk. 3. § 2, nr. 2, finder også anvendelse for krav, der
vedrører perioden før den 1. januar 2024.
Stk. 4. § 2, nr. 4, finder anvendelse for urigtige oplysnin-
ger, der afgives fra og med den 1. januar 2024, og fakturaer
eller anden dokumentation, der udstedes fra og med den 1.
januar 2024.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
2.1.1.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
2.1.1.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
2.1.2.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
2.1.2.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
2.1.2.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
2.1.3.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
2.1.3.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende har meldt sig selv
2.2. Indførelse af tillægsbøder i smuglerisager
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Hæftelse for ledelsen i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Inddragelse af virksomheders registrering i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Arrest i indeståender på pengeinstitutkonti i tilfælde af svig
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
6
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
7
1. Indledning
Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af det
danske velfærdssamfund, at borgere og virksomheder beta-
ler de skatter og afgifter, som de er pligtige til at betale. Når
skatter og afgifter ikke betales, udhules finansieringen af de
velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og tilliden til skatte-
væsenet kan lide et knæk. Derudover vil virksomheder, der
ikke følger reglerne, have en urimelig konkurrencefordel i
forhold til de lovlydige virksomheder.
Det er derfor helt centralt, at Skatteforvaltningen har effekti-
ve sanktionsmuligheder, der sikrer, at virksomhedernes beta-
ling af skatter og afgifter sker efter reglerne. Det gælder ikke
mindst, når der er tale om systematisk og organiseret svig,
hvor kriminelle f.eks. anvender fiktive eller falske fakturaer
for at snyde med skatter og afgifter og forsøger at flytte
udbyttet væk fra myndighedernes søgelys ved at overføre
det til udlandet.
Lovforslaget gennemfører aftalen Hårdere straf. Hurtigere
konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatte-
økonomisk kriminalitet, som blev indgået den 13. juni 2023
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Aftalepartierne er enige om, at straffen for svindel med skat-
ter og afgifter skal skærpes. Dermed bliver konsekvensen
mere mærkbar for dem, der snyder fællesskabet. Det er
samtidig hensigten, at skærpelsen skal styrke straffebestem-
melsernes præventive virkning, så de, der overvejer at sny-
de, afskrækkes fra at gøre det. Derudover skal konsekvensen
falde hurtigere.
Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre højere bø-
der og beløbsgrænser i fængselssager, tillægsbøder i smugle-
risager, enklere og hårdere udmåling af bødestraf, skærpet
konsekvens over for handel med falske fakturaer, hurtigere
indefrysning af bankkonti og ens beløbsgrænse for unddra-
gelsessager.
På denne baggrund foreslås det for det første at justere en
række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik
på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatte-
unddragelse. Forslaget vil gennemføre de punkter i aftalen,
der angår højere bøder og beløbsgrænser i fængselssager,
enklere og hårdere udmåling af bødestraf og ens beløbs-
grænser i unddragelsessager.
Det foreslås for det andet at indføre tillægsbøder i fængsels-
sager om smugleri. Det indebærer, at der vil kunne idømmes
en bøde i tillæg til en fængselsstraf. I modsætning til andre
straffesager på skatteområdet gives der ikke sådanne tillægs-
bøder i smuglerisager i dag. Forslaget vil således medføre,
at sanktionspraksis i sager om smugleri og sanktionspraksis
i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning sidestilles på dette
punkt.
Det foreslås for det tredje at indføre mulighed for, at Skat-
teforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte
for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af
anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksom-
hed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der
er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. Med
forslaget opnås større sikkerhed for de skatter og afgifter,
som virksomheden har unddraget ved at anvende fakturaer-
ne. Hæftelsesansvaret vil kunne blive pålagt, så snart der er
truffet en skatte- eller afgiftsmæssig afgørelse, hvorved de
pågældende vil opleve en hurtig konsekvens.
Det foreslås for det fjerde, at Skatteforvaltningen skal kunne
inddrage registreringen for skatter og afgifter hos de virk-
somheder, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt er udstedt
eller anvendt fiktive eller falske fakturaer. Forslaget vil både
omfatte de virksomheder, som unddrager skatter og afgifter
ved at anvende (»købe«) fakturaerne, og de virksomheder,
som udsteder (»sælger«) fakturaerne og således medvirker
til svindlen.
Det foreslås for det femte, at Skatteforvaltningen skal kunne
foretage arrest i virksomheders indeståender på pengeinsti-
tutkonti, så indeståenderne bliver indefrosset, hvis virksom-
hedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for
staten. Skatteforvaltningen vil alene kunne anvende mulig-
heden, hvis virksomheden antages forsætligt eller groft uagt-
somt ikke at ville betale dens skatter og afgifter m.v. Forsla-
get bygger på en eksisterende ordning, men vil – i modsæt-
ning til den eksisterende ordning – indebære, at fogedretten
ikke inddrages inden arresten, men umiddelbart efter. Her-
ved øges chancerne for, at udbyttet fra f.eks. organiseret svig
ikke forsvinder fra myndighedernes søgelys. Hvis arresten
viser sig at være uberettiget, vil virksomheden kunne ned-
lægge et erstatningskrav mod Skatteforvaltningen.
Det førstnævnte forslag – dvs. forslaget om en ny sankti-
onspraksis i sager om skatteunddragelse – udgør også de
sanktionsinitiativer, der indgår som finansieringsbidrag i af-
talen Flerårsaftale for skattevæsenets økonomi 2023-2027,
som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen samt
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radika-
le Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Med aftalen
er aftalepartierne bl.a. enige om at tilvejebringe en del af
finansieringsbidraget for 2024-2027 her og nu ved at gen-
nemføre disse initiativer, der i aftalen benævnes som højere
beløbsgrænse for fængselsstraf, højere tillægsbøder i straffe-
sager, hvor der idømmes fængselsstraf, skærpelse af sankti-
onspraksis i bødesager og højere beløbsgrænse for at rejse
en unddragelsessag.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse
2.1.1. Gældende ret
Overtrædelse af bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, kan straffes
8
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Dette føl-
ger af straffebestemmelser i boafgiftsloven, dødsboskattelo-
ven, skattekontrolloven, skatteindberetningsloven, kildeskat-
teloven, momsloven, lov om afgift af lønsum m.v. (herefter
lønsumsafgiftsloven) og punktafgiftslovene.
Strafferammen er dog i enkelte skatte- og afgiftslove bøde
eller fængsel indtil 2 år. Det gælder lov om afgift af herme-
tisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer og lov om
afgift af ledningsført vand, jf. lovforslagets §§ 5 og 35.
Overtrædelse af straffebestemmelser i alle de ovennævnte
love kan medføre, at der realiseres en unddragelse af skat,
moms, lønsumsafgift eller punktafgifter (skatte- eller af-
giftsunddragelse). Nedenfor beskrives sanktionspraksis om
disse overtrædelser. Ved gennemgangen sondres mellem si-
tuationer, hvor der kan straffes med fængsel, situationer,
hvor der alene kan straffes med bøde, og situationer, hvor
den pågældende har meldt sig selv.
Det bemærkes, at nogle af straffebestemmelserne også an-
vendes ved overtrædelser, der ikke vil kunne medføre, at
der realiseres en unddragelse. I disse situationer er der tale
om overtrædelser af ordensmæssig karakter, for hvilke sank-
tionspraksis er en anden end den nedenfor beskrevne.
Endvidere bemærkes, at der ikke er fastlagt en sanktions-
praksis ved domstolene for overtrædelser af boafgiftsloven,
hvor overtrædelsen kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse af bo- eller gaveafgift. Desuden er der ikke fastlagt en
sanktionspraksis for overtrædelser af dødsboskatteloven.
2.1.1.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
Der kan straffes med fængsel, hvis der er tale om en over-
trædelse af skattekontrolloven, skatteindberetningsloven,
lønsumsafgiftsloven, momsloven eller kildeskatteloven, og
overtrædelsen er begået af en fysisk person, der har haft
forsæt til at unddrage beløb, der samlet set er over 250.000
kr. Hvis der er tale om en overtrædelse af punktafgiftslove-
ne, kan der straffes med fængsel, hvis den fysiske person
har haft forsæt til at unddrage beløb, der samlet set er over
100.000 kr.
Som anført ovenfor er strafferammen for overtrædelse af
de nævnte love fængsel indtil 1 år og 6 måneder – for
enkelte love dog indtil 2 år – medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289. Straffelovens § 289 an-
går bl.a. skatte- og afgiftssvig af særlig grov karakter, der
efter bestemmelsen kan straffes med fængsel indtil 8 år. En
overtrædelse om skatte- eller afgiftsunddragelse anses efter
fast praksis for som udgangspunkt at være omfattet af straf-
felovens § 289, hvis den pågældende har haft forsæt til at
unddrage beløb på 500.000 kr. eller derover.
Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering, hvorvidt
overtrædelsen vil skulle henføres til § 289, jf. bl.a. bemærk-
ningerne til lov nr. 366 af 24. maj 2005, jf. Folketingstiden-
de 2004-05, (2. samling), tillæg A, side 367. Det fremgår
her under pkt. 2.1.1 vedrørende straffelovens § 289, at kon-
krete forhold, herunder de nærmere forhold omkring udfø-
relsen af svigen, kan føre til, at overtrædelser, der vedrører
lavere beløb, bør sanktioneres efter straffelovens bestem-
melse, mens særlig formildende omstændigheder omvendt
kan begrunde, at forholdet ikke henføres til straffelovens
§ 289, selv om svigen vedrører et beløb, der overstiger
500.000 kr.
Tilsvarende følger det af besvarelsen af et spørgsmål, som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
28. april 2021 (Retsudvalget 2020-21, REU Alm.del – en-
deligt svar på spørgsmål 1048), hvor bl.a. følgende frem-
går om straffelovens § 289: »Rigsadvokaten kan generelt
bemærke, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt
en straffesag om skatteunddragelse henføres til straffelovens
§ 289 (skattesvig af særlig grov karakter) eller skattekontrol-
loven. Efter retspraksis lægges der betydelig vægt på belø-
bets størrelse, og der ses at gælde et udgangspunkt om, at
skattesvig for beløb på ca. 500.000 kr. eller derover henføres
til straffelovens § 289.«
I tillæg til fængselsstraffen gives efter fast praksis en bø-
de svarende til unddragelsens størrelse, uanset om forhol-
det omfattes af straffelovens § 289 eller alene omfattes af
straffebestemmelserne i skattekontrolloven, skatteindberet-
ningsloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftslo-
ven eller punktafgiftslovene. Denne bøde betegnes tillægs-
bøde. Hvis der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, stk.
1, udgør tillægsbøden halvdelen af det unddragne beløb.
Beløbsgrænsen på 500.000 kr. for overtrædelser af straffelo-
vens § 289 gælder for hvert område. Til eksempel kan en
skatteunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på
400.000 kr. ikke samlet føre til, at der kan tiltales for § 289
for både skatte- og momsunddragelsen.
2.1.1.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
Skatte- og afgiftsunddragelser, der ikke kan straffes med
fængsel, kan alene straffes med bøde. Dette omfatter for det
første overtrædelser, der er begået ved grov uagtsomhed. For
det andet omfatter det overtrædelser, der er begået med
forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en juridisk per-
son. For det tredje omfatter det overtrædelser, hvis strafsub-
jektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke overstiger
de ovenfor nævnte beløbsgrænser på 100.000 kr. og 250.000
kr. I disse sager beregnes bøden som udgangspunkt efter fas-
te takster. Bøder, der beregnes efter disse takster, betegnes
normalbøder.
Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når
der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne
beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen,
der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden kun
som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til
unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved
grov uagtsomhed. Denne grænse på 60.000 kr. betegnes pro-
gressionsgrænsen.
9
Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der
svarer til unddragelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der
således en lempeligere bødeberegning i fængselssager end i
bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne
for forsætlig unddragelse.
For overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 1-3, jf.
stk. 5, der omhandler passiv skattesvig begået ved grov
uagtsomhed, anvendes en særegen strafpraksis, der adskiller
sig fra den, der er beskrevet ovenfor. I denne situation be-
regnes bøden som 1/3 af det unddragne beløb, og progressi-
onsgrænsen på 60.000 kr. anvendes ikke ved beregningen.
Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om
normalbøder, rejses der efter praksis alene en bødesag, hvis
unddragelsen overstiger visse beløbsgrænser.
Ved forsætlig unddragelse af skat, moms eller lønsumsafgift
rejses der ikke en bødesag, hvis der er tale om en første-
gangsovertrædelse, og unddragelsen er 10.000 kr. eller der-
under. Ved forsætlig unddragelse af punktafgifter er beløbs-
grænsen 5.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.
Ved grov uagtsom unddragelse af skat, moms eller lønsums-
afgift rejses der ikke en bødesag, hvis der er tale om en
førstegangsovertrædelse, og unddragelsen er 20.000 kr. eller
derunder. Ved grov uagtsom unddragelse af punktafgifter er
beløbsgrænsen 10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.
Det lægges som udgangspunkt til grund, at der højst er
handlet groft uagtsomt, hvis der ikke foreligger et åbenbart
forsætligt forhold, og den samlede unddragne skat, moms og
lønsumsafgift ikke overstiger 20.000 kr. Tilsvarende gælder,
hvor de samlede unddragne punktafgifter ikke overstiger
10.000 kr.
Hvis en unddragelse kan straffes med bøde, kan sagen efter
omstændighederne afgøres administrativt af Skatteforvalt-
ningen med et bødeforelæg. Dette følger af kompetencebe-
stemmelserne i skattekontrollovens § 86, kildeskattelovens §
79, opkrævningslovens § 18, dødsboskattelovens § 95, skat-
teindberetningslovens § 3 og boafgiftslovens § 42. I moms-
loven, lønsumsafgiftsloven og i hver af punktafgiftslovene
er der en henvisning til kompetencebestemmelsen i opkræv-
ningslovens § 18. Det medfører, at Skatteforvaltningen efter
omstændighederne også administrativt kan afgøre sager for
overtrædelse af disse love med et administrativt bødeforlæg.
Det er en betingelse, for at Skatteforvaltningen kan afgøre
sagen administrativt med et bødeforelæg, at sigtede erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget
angivne bøde.
Hvis betingelserne for at afgøre sagen administrativt ikke er
opfyldt, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på
afgørelse ved domstolene.
2.1.1.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende
har meldt sig selv
I situationer, hvor en person, der har begået en strafbar
overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen, foretager
selvanmeldelse, anvendes en selvstændig sanktionspraksis.
I praksis foreligger der selvanmeldelse i skatte- og afgifts-
straffesager, når den pågældende eller dennes revisor, advo-
kat m.v. frivilligt henvender sig til Skatteforvaltningen med
anmodning om at berigtige fejl, eller hvor den pågældende
selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere
angivelse.
Ved selvanmeldelse gøres der ikke strafansvar gældende,
når der foreligger uagtsomhed, herunder grov uagtsomhed,
uanset skatte- eller afgiftsunddragelsens størrelse. Ligeledes
gøres der ikke strafansvar gældende, når en forsætlig und-
dragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Hvis der er sket selvanmeldelse, gøres der strafansvar gæl-
dende, hvis den pågældende havde forsæt til unddragelse af
beløb over 100.000 kr. Hvis unddragelsen ikke overstiger
250.000 kr., fremsender Skatteforvaltningen sagen til politi-
et med påstand om en bøde på én gange unddragelsen. Hvis
unddragelsen overstiger 250.000 kr., men ikke overstiger
500.000 kr., fremsender Skatteforvaltningen sagen til politi-
et med påstand om betinget fængselsstraf og en tillægsbøde
svarende til halvdelen af det unddragne beløb. Hvis unddra-
gelsen er 500.000 kr. eller derover, og forholdet efter fast
praksis dermed som udgangspunkt er omfattet af straffelo-
vens § 289, fremsender Skatteforvaltningen sagen til politiet
med påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde svarende til
halvdelen af det unddragne beløb.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er vurderingen, at der kan foretages en række justeringer
af sanktionspraksis, der dels vil kunne medføre et skærpet
bødeniveau ved store skatte- og afgiftsunddragelser, dels re-
gelforenkle og mindske risiciene for lange sagsbehandlings-
tider.
Justeringerne er beskrevet i det følgende, hvor der sondres
mellem unddragelser, der kan straffes med fængsel, unddra-
gelser, der alene kan straffes med bøde, og situationer, hvor
den pågældende har meldt sig selv.
2.1.2.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1.1.2 foretages en lempelige-
re bødeberegning ved tillægsbøder i fængselssager end i
bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne
for forsætlig unddragelse. Den, der overtræder skatte- og
afgiftslovgivningen, kan således opleve det som økonomisk
fordelagtigt at blive straffet med fængsel og en tillægsbøde
i forhold til at blive straffet med en bøde, der beregnes efter
normalbødetaksterne.
Dette kan imødegås ved, at bødeberegningen i sager om for-
sætlig skatte- eller afgiftsunddragelse harmoniseres, således
at bøden beregnes på samme måde, uanset om der er tale om
10
en tillægsbøde eller en bøde, der beregnes efter normalbøde-
taksterne.
Forsætlige, og ikke mindst systematiske og organiserede,
overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen udgør en ri-
siko for væsentlige tab for statskassen. Det gælder særligt
ved unddragelser, der er så store, at fængselsstraf kan blive
aktuelt.
En harmonisering af bødeniveauerne vil til dels kunne ske
ved at fordoble tillægsbøden i sager om unddragelse, der
kan straffes med fængsel. Det vil kunne styrke straffebe-
stemmelsernes præventive effekt og skærpe de økonomiske
konsekvenser for dem, der bevidst søger at unddrage det
offentlige store beløb.
Harmoniseringen vil til dels også kunne ske ved, at progres-
sionsgrænsen ved beregningen af bøder, der beregnes efter
normalbødetaksterne, ophæves, jf. nærmere nedenfor om
unddragelser, der alene kan straffes bøde.
På baggrund af en gennemgang af praksis vurderes det, at
der generelt idømmes betinget fængselsstraf og en tillægs-
bøde ved unddragelser mellem beløbsgrænserne for fæng-
selsstraf på hhv. 100.000 kr. og 250.000 kr., jf. ovenfor
om overtrædelse af henholdsvis punktafgiftslovene og skat-
tekontrolloven m.fl., og beløbsgrænsen på 500.000 kr. Hvis
den dømte person ikke overtræder vilkårene for sin betin-
gede fængselsstraf, vil vedkommende således ikke skulle i
fængsel, men alene betale en bøde. Økonomisk vil straffen
for den dømte dermed efter omstændighederne være mindre,
end hvis sagen kunne afsluttes hos Skatteforvaltningen med
et administrativt bødeforelæg.
Gennemførelse af en sag ved domstolene er mere byrdefuld
for både myndighederne og den sigtede i forhold til sag-
er, der afsluttes administrativt hos Skatteforvaltningen. Det
skyldes, at domstolssagen først er blevet behandlet hos både
Skatteforvaltningen, politiet og anklagemyndigheden, inden
den behandles ved domstolene. Det medfører desuden, at
dommen generelt først foreligger længere tid efter, at over-
trædelsen er begået. Herved øges risikoen for f.eks. bøde-
nedsættelse på grund af sagens alder.
For at imødegå dette vil beløbsgrænsen for fængselsstraf
i både skatte- og afgiftssager kunne hæves, så sager, hvor
unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil kunne
afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bøde-
forelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis
unddragelsen er 500.000 kr. eller derover, vil sagerne ikke
kunne afsluttes af Skatteforvaltningen, og de vil derfor skul-
le sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.
Det vil fortsat skulle være udgangspunktet, at en sag om
unddragelse for 500.000 kr. eller derover vil skulle henføres
til straffelovens § 289. Dette udgangspunkt vil fortsat kunne
fraviges efter en konkret vurdering ud fra den enkelte sags
omstændigheder, jf. også pkt. 2.1.1 ovenfor.
En forhøjelse af grænsen for, hvornår skatte- og afgiftsun-
ddragelser skal straffes med fængselsstraf efter skattelovgiv-
ningen, kan give anledning til overvejelser om en eventu-
el forhøjelse af grænsen for, hvornår en unddragelse skal
henføres under straffelovens § 289 og dermed som udgangs-
punkt medføre en ubetinget fængselsstraf. Det skyldes, at
den gældende beløbsgrænse for anvendelse af § 289 vil
indebære, at adgangen efter strafferammerne i skatte- og
afgiftslovgivningen til at idømme fængsel indtil 1 år og 6
måneder fremover generelt ikke forventes at vil blive udnyt-
tet, idet der som udgangspunkt vil blive fastsat bødestraf
for unddragelse op til 500.000 kr. efter skatte- og afgifts-
lovgivningen og ubetinget fængselsstraf for unddragelse på
500.000 eller derover efter straffelovens § 289.
Der er imidlertid efter fast retspraksis en tilsvarende be-
løbsgrænse på 500.000 kr. for flere af straffelovens andre
formueforbrydelser, hvorfor spørgsmålet om en eventuel
forhøjelse af beløbsgrænsen bør overvejes samlet for disse
forbrydelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er nedsat et udvalg,
som har til opgave at afdække forholdet mellem strafniveau-
et og de gældende strafferammer for udvalgte straffelovsbe-
stemmelser samt undersøge, hvorvidt domstolene følger lov-
givers anvisninger om strafudmåling i lovforarbejderne. Ud-
valget forventes bl.a. at afdække strafniveauet for straffelo-
vens formueforbrydelser.
En justering af beløbsgrænserne fra 100.000 kr. for overtræ-
delse af afgiftslovene og 250.000 kr. for overtrædelse af
skattekontrolloven m.fl. til 500.000 kr. forventes desuden at
understøtte en hurtigere sagsbehandling og frigøre ressour-
cer i Skatteforvaltningen. Det skyldes, at flere sager vil
være omfattet af reglerne om Skatteforvaltningens adgang
til at afslutte straffesager administrativt, hvor sagsbehand-
lingstiden for Skatteforvaltningen gennemsnitligt er kortere
end i sager, der skal oversendes til politiet med henblik
på domstolsbehandling. Derudover vil de pågældende sager
som udgangspunkt ikke længere forudsætte brug af ressour-
cer hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene, idet
Skatteforvaltningen vil have adgang til at behandle dem og
afslutte dem, hvis bødeforelægget vedtages.
En ny sanktionspraksis, hvorefter beløbsgrænsen for fæng-
sel hæves til 500.000 kr., vil kunne begrænses til første-
gangstilfælde i sager om forsætlig unddragelse. I gentagel-
sestilfælde vil der kunne anvendes en lavere beløbsgræn-
se på 250.000 kr., hvilket vil svare til den gældende be-
løbsgrænse for fængsel ved forsætlig unddragelse i forbin-
delse med overtrædelser af skattekontrolloven, skatteindbe-
retningsloven, lønsumsafgiftsloven, momsloven eller kilde-
skatteloven. Dette vil indebære, at hvis der er tale om et
gentagelsestilfælde af forsætlig unddragelse, og unddragel-
sen udgør et beløb på mere end 250.000 kr., vil sagen skulle
sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.
2.1.2.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
Som anført ovenfor vil en harmonisering af bødeberegnin-
11
gen i sager om forsætlig skatte- eller afgiftsunddragelse til
dels kunne ske ved, at progressionsgrænsen på 60.000 kr.
ved beregningen af normalbøder ophæves. Dette vil medføre
en skærpelse af bødeniveauet i unddragelsessager, der alene
kan straffes med bøde, uanset om overtrædelsen begås for-
sætligt eller groft uagtsomt.
Både forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af skatte-
og afgiftslovgivningen udgør en risiko for væsentlige tab
for statskassen. Det vurderes, at en generel skærpelse af
sanktionspraksis i bødesager vil kunne afholde flere fra at
overtræde skatte- og afgiftslovgivningen, uanset om der er
tale om overtrædelser, der begås bevidst, eller overtrædelser,
der begås som følge af manglende opmærksomhed på skat-
te- og afgiftsreglerne.
Desuden vurderes det, at praksis for, hvornår der rejses en
bødesag, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager,
hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., med fordel
kan justeres. En sådan justering vil kunne understøtte, at
de mindste bødesager sanktioneres lempeligere og hurtige-
re, bl.a. med den virkning, at Skatteforvaltningen i videre
omfang vil få mulighed for at prioritere sager af grovere
karakter.
2.1.2.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende
har meldt sig selv
Som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.2.1 vil beløbsgrænsen på
250.000 kr. for fængselsstraf kunne hæves, bl.a. af hensyn
til en hurtigere gennemførelse af straffesagen og mindskede
risici for bødenedsættelse på grund af sagens alder.
I selvanmeldelsessager vil beløbsgrænsen på 250.000 kr.,
der er beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.1.3, kunne hæves ud fra
de samme hensyn. Herved vil beløbsgrænsen i selvanmel-
delsessager og i øvrige sager fortsat være ens.
Som også beskrevet ovenfor vil tillægsbøden i sager, der
kan straffes med fængsel, kunne fordobles, bl.a. for at styrke
straffebestemmelsernes præventive effekt og for at ensarte
bødeberegningen i sager om forsætlig unddragelse, uanset
om der vil kunne straffes med fængsel eller ej.
I selvanmeldelsessager vil tillægsbøden kunne fordobles ud
fra de samme hensyn.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage sproglige ændringer af en ræk-
ke straffebestemmelser, der vedrører unddragelse af skat,
moms, lønsumsafgift og punktafgifter, jf. lovforslagets §§ 1,
2, nr. 3, 3-33 og 35-36. Til eksempel ændres »den, der« til
»den, som«. Formålet med de sproglige ændringer er alene
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet i medfør af bestemmelserne.
De foreslåede retningslinjer er beskrevet nærmere nedenfor i
pkt. 2.1.3.1-2.1.3.3.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.1.3.1. Unddragelser, der kan straffes med fængsel
For det første er det med forslaget forudsat, at der ikke
længere vil skulle foretages en lempeligere bødeberegning,
hvor der også straffes med fængsel.
Tillægsbøden vil således skulle fordobles i sager om unddra-
gelse af skat, moms, lønsumsafgift og punktafgifter, hvor
der kan straffes med fængsel. Tillægsbøden vil herefter som
udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
det unddragne beløb.
Da det med lovforslaget tillige er forudsat, at progressions-
grænsen ved beregning af normalbøder afskaffes, jf. neden-
for, vil bødeberegningen herefter foretages på samme måde,
uanset om der er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der
beregnes efter normalbødetaksterne.
I situationer, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens §
21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer til det
unddragne beløb.
For det andet er det med forslaget forudsat, at beløbsgræn-
sen for, hvornår der kan straffes med fængsel, hæves til
500.000 kr., uanset om sagen angår unddragelse af skat,
moms, lønsumsafgift eller punktafgifter, jf. dog nedenfor om
gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis unddragelsen
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen, hvis betingelserne her-
for i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr. eller
derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på
domstolsbehandling.
Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000
kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straf-
felovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fæng-
sel. Som i dag vil det imidlertid skulle bero på en konkret
vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens
§ 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i sær-
lovgivningen, der hjemler straf indtil 1 år og 6 måneder. Der
henvises i denne forbindelse til afsnittet om praksis for straf-
felovens § 289 under pkt. 2.1.1.1 ovenfor.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og
de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller dero-
ver, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr. eller
derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være overskre-
det. F.eks. vil en punktafgiftsunddragelse på 400.000 kr. og
en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet set føre til, at
grænsen er overskredet.
Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke finde anvendelse i
12
den situation, der er nævnt ovenfor. F.eks. vil en punktaf-
giftsunddragelse på 400.000 kr. og en momsunddragelse på
400.000 kr. ikke samlet set føre til, at forholdet kan henføres
under straffelovens § 289.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor,
ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de
enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men
overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil
beløbsgrænsen være overskredet.
F.eks. vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde
på to gange det unddragne beløb, hvis den pågældende for-
sætligt unddrager 300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i moms
og 100.000 kr. i skat), og vedkommende tidligere er blevet
straffet med bøde som følge af en forsætlig unddragelse på
280.000 kr. (f.eks. 180.000 kr. i punktafgifter og 100.000 kr.
i moms).
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
2.1.3.2. Unddragelser, der alene kan straffes med bøde
For det tredje er det med forslaget forudsat, at progressi-
onsgrænsen på 60.000 kr., der i dag finder anvendelse ved
beregningen af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre en
ikke uvæsentlig skærpelse af praksis for normalbøder.
Til belysning heraf er nedenfor to eksempler på beregning af
bøder, der sammenligner gældende praksis, hvor progressi-
onsgrænsen finder anvendelse, med lovforslagets forudsatte
praksis, hvorefter progressionsgrænsen ophæves.
Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på
100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (½
x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med
den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation
udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.
Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddra-
gelse på 200.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (140.000 kr. x
2) = 340.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i
den samme situation udgøre 2 x 200.000 kr. = 400.000 kr.
Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den
forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en
forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen
alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragel-
sens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen
overstiger 60.000 kr.
Den særegne strafpraksis, der anvendes ved overtrædelser
af skattekontrollovens § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, vedrørende
passiv skattesvig begået ved grov uagtsomhed vil fortsat
finde anvendelse. I denne situation vil bøden således fortsat
skulle beregnes som 1/3 af det unddragne beløb.
For det fjerde er det med forslaget forudsat, at der sker
en ændring af praksis for, hvornår der rejses en bødesag i
førstegangstilfælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste
bødesager.
Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse
en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes ef-
ter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr.,
uanset om der er er tale om unddragelse af skat, moms,
lønsumsafgift eller punktafgifter, og uanset om overtrædel-
sen begås forsætligt eller groft uagtsomt. Dette vil udgøre
en forenkling, der vil gøre det nemmere for borgere og
virksomheder at forudse, hvornår de risikerer at få en nor-
malbøde.
Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste
sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men
overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde af ordens-
mæssig karakter i stedet for en bøde, der beregnes efter
taksterne for normalbøder. Det er forudsat, at bøden af or-
densmæssig karakter vil skulle udgøre 5.000 kr., uanset om
der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Da det herved
vil være uden betydning, om der er handlet forsætligt eller
groft uagtsomt, forventes ændringen at understøtte en hurti-
gere sagsbehandling.
Normalbøden efter den forudsatte praksisændring vil være
hjemlet i de eksisterende straffebestemmelser om unddragel-
se af skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter. Skatte-
forvaltningen vil således kunne udstede bødeforelæg efter
den forudsatte praksis i henhold til de eksisterende kompe-
tencebestemmelser i boafgiftsloven, kildeskatteloven, døds-
boskatteloven, lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkræv-
ningsloven, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.
Samlet set vil den nye forudsatte praksis for ordensbøder
og de ovenfor beskrevne ændringer af progressions- og mi-
nimumsgrænsen medføre, at de mindste sager, hvor unddra-
gelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr.,
vil kunne sanktioneres lempeligere og hurtigere med en fast
bødetakst, mens de grovere sager sanktioneres hårdere efter
nogle forenklede principper. Det vil medføre, at borgere og
13
virksomheder i videre omfang vil kunne forudse konsekven-
serne af at overtræde skatte- og afgiftslovgivningen.
2.1.3.3. Særligt om sanktionspraksis, hvor den pågældende
har meldt sig selv
For det femte er det med forslaget forudsat, at sanktions-
praksis i tilfælde af selvanmeldelse tilpasses de forudsatte
ændringer, hvorefter beløbsgrænsen for frihedsstraf øges fra
250.000 kr. til 500.000 kr., og bødestørrelsen i fængselssa-
ger om forsætlig unddragelse fordobles.
På denne baggrund er det forudsat, at forsætlige unddragel-
ser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. straffes med en
bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, hvis der er tale
om en selvanmeldelsessag.
Derudover er det forudsat, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover straffes med fængsel og en tillægs-
bøde svarende til unddragelsens størrelse, hvis der er tale
om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at
vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Med lovforslaget er det forudsat, at der fortsat ikke gøres
strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse,
når der foreligger grov uagtsomhed, uanset unddragelsens
størrelse, eller hvor der er forsæt til unddragelse, og den
samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
2.2. Indførelse af tillægsbøder i smuglerisager
2.2.1. Gældende ret
Reglerne om straf for smugleri følger af toldlovens § 73,
stk. 1-3. I smuglerisager, der straffes med fængsel, straffes
ikke tillige med en tillægsbøde, sådan som det er tilfældet i
sager om unddragelse af skatter og afgifter, jf. pkt. 2.1.1.1
ovenfor. Det indebærer, at der i sager om smugleri efter § 73
ikke kan idømmes en bøde i tillæg til en fængselsstraf.
Det følger af § 73, stk. 1, at med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt 1) undlader for Skatteforvalt-
ningen at angive varer, der indføres til eller udføres fra det
danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn
eller et toldoplag i det danske toldområde, når en sådan
angivelse er foreskrevet i denne lov, de i medfør af loven
fastsatte forskrifter eller artikel 127, stk. 1, artikel 145, stk.
1, artikel 158, stk. 1, artikel 263, stk. 1, artikel 270, stk. 1,
artikel 271, stk. 1, eller artikel 274, stk. 1, i EU-toldkodek-
sen, 2) fjerner varer, der er forseglet af toldmyndighederne
eller efter disses bestemmelse, 3) bruger eller forbruger ube-
rigtigede varer, jf. dog § 3 og § 46, 4) bruger eller forbruger
varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58, 5) sælger
eller på anden måde overdrager varer, der er fritaget for
told og afgifter efter § 58 og § 59 i strid med de for told-
og afgiftsfriheden fastsatte betingelser, eller 6) tilbagefører
fra et befordringsmiddel eller på anden måde tilbageholder
varer, der er angivet til udførsel mod godtgørelse af eller
fritagelse for told eller afgifter uden at angive dette for
Skatteforvaltningen.
Det følger af § 73, stk. 2, at hvis en handling efter § 73, stk.
1 er foretaget med forsæt for at undgå betaling af told eller
afgifter, straffes den som smugleri med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
Det følger af § 73, stk. 3, at på samme måde som anført
i toldlovens § 73, stk. 2, straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt sælger eller på anden måde overdrager, køber
eller på anden måde erhverver, modtager, transporterer eller
opbevarer indsmuglede varer.
Det følger af § 73, stk. 4, at overtrædelse af stk. 1-3 eller
straffelovens § 289 medfører pligt til at betale de på varerne
hvilende told- og afgiftsbeløb.
Efter praksis kan der straffes med fængsel i smuglerisager,
hvis der ved overtrædelsen unddrages forsætligt for mere
end 30.000 kr.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Der vil kunne gennemføres en praksisændring, hvorefter der
i smuglerisager, der straffes med fængsel, tillige straffes
med en tillægsbøde som i sager om forsætlig unddragelse
af skatter og afgifter ved overtrædelse af lovgivningen om
skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter.
Dette vil medføre en ensretning af sanktionspraksis på tværs
af lovgivningen om skatte- og afgiftssvig og smugleri. En
sådan ensretning kan begrundes med, at smugleri – ligesom
skatte- og afgiftssvig – har til formål at opnå en unddragelse
ved overtrædelse af lovgivning på Skatteministeriets områ-
de. Derudover vil ændringen kunne have en generalpræven-
tiv effekt, idet den vil medføre, at der vil kunne straffes
hårdere i sager om smugleri.
Desuden bemærkes, at ændringen vil imødekomme et øns-
ke om skærpet straf i sager om illegal handel med cigaret-
ter, som indgik i beslutningsforslag B 123 (folketingsåret
2017-18), der blev vedtaget den 4. juni 2018.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage sproglige ændringer af toldlovens §
73, jf. lovforslagets § 34. Blandt andet ændres »den, der«
til »den, som« i § 73, stk. 3. Formålet med de sproglige
ændringer er alene at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om strafniveauet.
De foreslåede retningslinjer er beskrevet nærmere nedenfor.
Med ændringerne er det forudsat, at der i smuglerisager om
overtrædelse af § 73, stk. 2 eller 3, der medfører fængsels-
straf, tillige skal beregnes en tillægsbøde svarende til det
dobbelte af det beløb, som den pågældende havde forsæt til
at undgå at betale.
Beregningen af tillægsbøder i smuglerisager vil dermed sva-
re til, hvad der er forudsat i pkt. 2.1.3 i sager om skatte- og
afgiftssvig.
14
Beløbsgrænsen for fængsel på 30.000 kr. vil fortsat finde
anvendelse i smuglerisager.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.3. Hæftelse for ledelsen i forbindelse med fiktive eller
falske fakturaer
2.3.1. Gældende ret
Afgiftspligtige efter momsloven skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode til Skatteforvaltningen angive størrelsen af
virksomhedens tilsvar af afgift (moms), jf. momslovens §
57, stk. 1.
Reglerne om, hvem der er momspligtige, fremgår af moms-
lovens § 3. Heraf fremgår bl.a., at juridiske eller fysiske
personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er
momspligtige, jf. stk. 1.
Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af
varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet), jf. §
23, stk. 1, og den momspligtige person skal for leveringen
som udgangspunkt udstede en faktura til aftageren (kunden),
jf. § 52 a, stk. 1, 1. pkt. Ved levering af en vare forstås
overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt
gode, mens levering af en ydelse omfatter enhver anden
levering, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Momstilsvaret opgøres som forskellen mellem den udgåen-
de og den indgående moms, jf. § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
hvor den udgående moms udgøres af bl.a. virksomhedens
leverancer, jf. stk. 2, mens den indgåede moms udgøres
af bl.a. virksomhedens fradragsberettigede indkøb, jf. stk.
3. En momspligtig kunde vil således kunne trække sine
fradragsberettigede indkøb fra ved beregning af sit momstil-
svar.
Det følger af § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede
moms er momsen af varer og ydelser, der er leveret til
virksomheden. Hvis varen eller ydelsen ikke er leveret til
virksomheden, er momsen således ikke fradragsberettiget
efter denne bestemmelse.
Som udgangspunkt skal enhver, der er skattepligtig her til
landet, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst,
hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollo-
vens § 2, stk. 1.
Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er an-
vendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skatteplig-
tige indkomst, kan fradrages i indkomsten, jf. statsskattelo-
vens § 6 a. I det omfang, udgifter ikke er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der således
ikke ske fradrag i indkomsten, medmindre der er særlig
hjemmel hertil.
En skattepligtig, der ønsker at fradrage udgifter i sin ind-
komst, skal kunne dokumentere, at udgiften er afholdt. Hvis
den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den
skattepligtige som udgangspunkt opfylde kravene til bogfø-
ring og regnskab efter skattelovgivningen. Det udelukker
ikke i sig selv fradragsret, at den skattepligtige ikke opfylder
kravene i bogføringsloven, men i praksis stilles der dog et
bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne
købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, konto-
udtog fra leverandøren og lignende. Derudover skal den
skattepligtige kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at
eventuelle udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige
betingelser for fradrag er opfyldt. Praksis angående betin-
gelser for fradragsret ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning,
afsnit C. C. 2.2.1.1.
I de situationer, hvor betingelserne for at opnå fradrag ikke
er opfyldt, eller opgørelsen af eller den skattepligtige ind-
komst ikke er korrekt, kan Skatteforvaltningen foretage en
ændring af den pågældende virksomheds momstilsvar eller
skattepligtige indkomst.
Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., at til
A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge
samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt
arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, ho-
norar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at i forbindelse med enhver
udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbe-
talingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte
beløb.
Det følger af § 49 A, at den arbejdsmarkedsbidragspligtige
indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejds-
markedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43,
stk. 1.
Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at ledel-
sen i en virksomhed under visse betingelser hæfter for virk-
somhedens skatter og afgifter m.v. (tilsvaret), i det omfang
disse opstår som følge af uregistreret virksomhed. Det følger
således af opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., at den, der
ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt
eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af
virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomhe-
den er registreret for et eller flere registreringsforhold efter
skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter
opkrævningsloven, hæfter for de af loven omfattede skatter
og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede
virksomhed. Ligeledes følger det af § 10 c, 1. pkt., at den,
der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der
efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har
medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for
15
angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter
eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2,
hæfter for de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf
ikke er blevet angivet eller indberettet.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke har mulighed for
administrativt at pålægge ledelsesmedlemmer i en virksom-
hed at hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.,
kan der anlægges en erstatningssag ved domstolene over for
ledelsesmedlemmer i en virksomhed, der er ophørt som in-
solvent med restancer til Skatteforvaltningen (f.eks. A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag, moms eller punktafgifter) og dermed
har påført det offentlige et tab.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen kan konstatere, at nogle virksomheder
anvender fiktive eller falske fakturaer med henblik på at
opnå uberettigede moms- eller skattefradrag. De betalinger,
som ifølge virksomhederne udgør betaling af de fiktive eller
falske fakturaer, anvendes samtidig til »sorte« lønninger,
hvorved virksomhederne også undlader at indeholde A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag. Dette medfører, at staten unddra-
ges skat og moms, ligesom de pågældende virksomheder
opnår en konkurrencefordel i forhold de lovlydige virksom-
heder, der betaler den skat og moms, de skal.
Som nævnt i pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger har Skatteforvaltningen mulighed for at anlægge en
erstatningssag mod de pågældende ledelsesmedlemmer i så-
danne situationer. Gennemførelsen af en sådan erstatnings-
sag kan imidlertid være langvarig og omkostningsfuld sam-
menlignet med muligheden for administrativt at kunne på-
lægge ledelsesmedlemmer at hæfte.
Det vurderes, at en udvidelse af Skatteforvaltningens mu-
ligheder for administrativt at fastslå ledelsesmedlemmets
hæftelse til også at omfatte ovennævnte tilfælde vil være ud-
tryk for en afbalanceret afvejning af de relevante hensyn til
ledelsesmedlemmets retssikkerhed og Skatteforvaltningens
muligheder for at sikre skatte- og afgiftskravets betaling, så
længe hæftelsen er betinget af, at forholdet kan tilregnes
ledelsesmedlemmet som forsætligt eller groft uagtsomt, og
så længe ledelsesmedlemmet har mulighed for at påklage
afgørelsen om hæftelsen.
Dette skal ses i sammenhæng med, at ledelsesmedlemmerne
i sådanne situationer som nævnt ovenfor allerede vil kunne
være ansvarlige for ubetalte skatter og afgifter m.v. efter er-
statningsretlige regler. Der vil således ikke være tale om en
ændring af ansvaret, men alene en mulighed for at pålægge
et hæftelsesansvar administrativt.
Dette skal endvidere ses i sammenhæng med, at virksomhe-
dernes anvendelse af fiktive eller falske fakturaer udgør en
risiko for væsentlige tab for statskassen. Det vurderes der-
for at være nødvendigt, at Skatteforvaltningen har effektive
værktøjer til at sanktionere ledelsesmedlemmernes deltagel-
se i anvendelse af fiktive eller falske fakturaer.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i opkrævningslo-
ven, hvorefter ledelsesmedlemmer i virksomheder kan på-
lægges at hæfte for skatter og afgifter m.v. i virksomheden,
hvis der anvendes fiktive eller falske fakturaer med henblik
på f.eks. uberettigede moms- eller skattefradrag i virksom-
heden eller at undgå at skulle indeholde A-skat og arbejds-
markedsbidrag ved udbetaling af løn.
For så vidt angår moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
foreslås det konkret, at den, der ved sin deltagelse i ledelsen
af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker
til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura
med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation
for levering eller aftagelse af varer eller ydelser har afgivet
urigtige oplysninger til brug for angivelse af skatter og af-
gifter m.v., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke
bliver angivet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftel-
sen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om
virksomheden drives personligt eller i selskabsform.
Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede
bestemmelse vil kunne anses for at have deltaget i ledelsen
af en virksomhed, vil være den samme som efter f.eks.
opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., og § 10 c, 1. pkt.,
der omhandler hæftelse ved uregistreret virksomhed og virk-
somhedsophør, og konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der
omhandler konkurskarantæne.
Det indebærer bl.a., at den foreslåede bestemmelse vil om-
fatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været re-
gistreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller til-
synsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk
har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller
lignende i den relevante periode, eller om den pågældende
f.eks. har været »stråmand«. Ved en stråmand forstås en per-
son, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør,
bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men
er uden reel beslutningskompetence. En stråmand har såle-
des ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da
det er en eller flere bagvedstående personer, der bestemmer
over selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågæl-
dende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør,
bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den på-
gældende i det mindste var bekendt med registreringen og
ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse
efter omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen,
hvis en person ikke fremkommer med relevante oplysninger,
som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den
pågældende – uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer
det modsatte – ikke havde accepteret hvervet (registrerin-
gen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmed-
lem.
Det indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil
omfatte personer, der reelt er fratrådt som direktør, bestyrel-
16
sesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før de fiktive eller fal-
ske fakturaer blev anvendt, men først efterfølgende afregi-
streres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person kan
således pålægges hæftelse, hvis den pågældende havde ac-
cepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system
som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem,
eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med
registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.
Det indebærer herudover, at en person, der alene er registre-
ret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i
kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Suppleanten
vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den rele-
vante periode – dvs. mens virksomheden har anvendt fikti-
ve eller falske fakturaer – faktisk har udøvet hvervet som
bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste
bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der
deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirk-
somhed.
Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfir-
ma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktiesel-
skab. I relation til den foreslåede bestemmelse vil indeha-
veren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i
interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i
ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der
faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems
eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En per-
son, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelses-
mæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er un-
dergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system – dvs.
ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og
kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter hen-
holdsvis komplementarer er kapitalselskaber – vil således
være omfattet.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse omfatte tilfælde,
hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrel-
sens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist
ikke svarer til de faktiske forhold. Den foreslåede bestem-
melse vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskon-
struktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.
Det vil i forhold til den foreslåede bestemmelse bero på en
konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have
deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke
i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at
have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderin-
gen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stå-
et for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være ken-
detegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere
over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-maila-
dresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det
kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil
har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen
har forestået kontakten med det offentlige, virksomhedens
bankforbindelse og øvrige samarbejdspartnere. Det kan des-
uden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet
på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og
opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet le-
delsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der
i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en
del af virksomhedens ledelse.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig doku-
mentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura
eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse,
der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil
det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der
vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret og afta-
get, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et
forkert fakturabeløb eller virksomhedsnavn).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have
karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditno-
ta. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger
om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er
disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato
og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentati-
onen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørel-
sen af momstilsvaret eller den skattepligtige indkomst.
Der vil ikke være krav til, i hvilken form afgivelse af urigtig
dokumentation eller oplysningerne er sket. Oplysningerne
vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af
købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysnin-
ger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en
anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne
er afgivet til brug for og har haft indflydelse på momstilsva-
ret eller skatteansættelsen.
Begreberne »medvirker til« og »bevirker« omfatter samlet
set alle tilfælde, hvor den pågældende har haft indflydelse
på, at forholdet begås. Den pågældende vil f.eks. kunne
medvirke til, at forholdet begås, hvis vedkommende blandt
flere er med til at træffe beslutning herom. Den pågæl-
dende vil f.eks. kunne bevirke, at forholdet begås, hvis
vedkommende instruerer en medarbejder til at afgive urig-
tige oplysninger, der har indflydelse på momstilsvaret eller
skatteansættelsen.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter de fore-
slåede bestemmelser er identiske med de tilsvarende be-
greber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens §
17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse
vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafan-
svar gældende mod den pågældende. Uanset at der således
ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket
frifindelse i straffesagen, kan bestemmelsen således finde
anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan
bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav
17
til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter den foreslå-
ede bestemmelse.
Vurderingen af, hvorvidt der er handlet forsætligt eller groft
uagtsomt, vil være konkret fra sag til sag. Ved vurderingen
vil det bl.a. kunne indgå, hvorvidt vedkommende har vist
eller burde have vist, at den pågældende faktura var fiktiv
eller falsk.
Det foreslås endvidere, at hæftelsen efter de foreslåede
bestemmelser vil være personlig, ubegrænset og solida-
risk. Det betyder, at den, der pålægges hæftelse i medfør
af de foreslåede bestemmelser, vil hæfte personligt med hele
sin formue. Hæftelsens karakter (direkte hæftelse) indebæ-
rer, at Skatteforvaltningen kan gøre kravet gældende mod
den, der er pålagt hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen for-
inden har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden. Hvis
kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med
henblik på inddrivelse, vil både virksomheden og den, der er
pålagt hæftelsen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restan-
ceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit
at inddrive kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den,
der er pålagt hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et
regreskrav mod virksomheden, der er det egentlige pligtsub-
jekt i forhold til betalingsforpligtelsen.
Skatteforvaltningslovens regler om klage, henstand m.v. vil
finde anvendelse på de afgørelser om hæftelse, som Skat-
teforvaltningen træffer i henhold til den foreslåede bestem-
melse.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 10 d
foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets
§ 36, stk. 1. Som følge heraf foreslås det også, at den fore-
slåede bestemmelse kun vil have virkning for skatter og
afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar 2024, jf.
lovforslagets § 36, stk. 2. Det afhænger af lovgivningen for
den pågældende skat eller afgift m.v., hvornår denne kan
anses for at være opstået, dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt
til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse
med lønudbetalingen til de ansatte, jf. kildeskattelovens §
46, mens momspligten opstår på det tidspunkt, hvor leverin-
gen af varen eller ydelsen finder sted, jf. momslovens § 23,
stk. 1.
2.4. Inddragelse af virksomheders registrering i forbin-
delse med fiktive eller falske fakturaer
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af opkrævningslovens § 19 b, at Skatteforvalt-
ningen kan inddrage eller nægte en virksomheds registrering
for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen
på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet
urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nr. 1,
eller har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager
i ledelsen af virksomheden, jf. nr. 2.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skatteforvalt-
ningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille sik-
kerhed for kommende betalinger til Skatteforvaltningen. Be-
stemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en allerede registreret
(»igangværende«) virksomhed kan pålægges at stille sikker-
hed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksomhed, der an-
meldes til registrering, kan pålægges at stille sikkerhed som
betingelse for registreringen. En virksomhed kan kun pålæg-
ges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den subjektive
betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et konkret skøn
vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende
risiko for tab for staten, er opfyldt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor op-
krævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sik-
kerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået
registreringen, for så vidt angår det samme registreringsfor-
hold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor
opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille
sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af
eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været
ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der
inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte
tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så
vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter
§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19
a, stk. 1, eller § 19 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 4, at hvis den
i stk. 2 nævnte virksomhed er et selskab, en fond eller en
forening m.v., anses som ejer også en person, der besidder
sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til
hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens §
4, et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virk-
somheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
eller en fysisk eller juridisk person, der udøver bestemmen-
de indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2,
over virksomheden.
Størrelsen på den sikkerhed, der skal stilles, fastsættes ef-
ter opkrævningslovens § 11, stk. 5. Efter 1. pkt. skal en
sikkerhed efter stk. 1 og 2 stilles for et beløb, der svarer
til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v.,
der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede
gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode samt det
skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode,
hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Skattefor-
valtningen kan ved sit skøn over virksomhedens forventede
tilsvar inddrage brancheoplysninger og størrelsen af tilsvar
fra tilsvarende virksomheder og eventuelle restancer. Skat-
teforvaltningen kan endvidere inddrage budgetoplysninger,
men kan ikke kræve, at virksomheden udarbejder et bud-
18
get. Efter stk. 5, 2. pkt., gælder 1. pkt. tillige for en en-
keltmandsvirksomheds indehavers personskatter og bidrag,
herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og re-
stancer vedrørende de i stk. 5 omhandlede skatter og afgifter
m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der
er blevet afmeldt fra registreringen. Efter 3. pkt. beregnes
det gennemsnitlige tilsvar for igangværende virksomheder
på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Efter 4.
pkt. beregnes den sikkerhed, der skal stilles, med udgangs-
punkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår
reduceret med eventuelle acontobetalinger. Efter 5. pkt. be-
regnes sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag ud
fra skattebilletten.
Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal
stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget
meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan
forlænges efter anmodning herom, jf. stk. 6, 1. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 7, at medde-
lelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal inde-
holde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede
sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive
inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en
inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan med-
føre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæftelse
for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 8, at pålæg
om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomhe-
den senest 14 hverdage efter anmeldelsen til registrering,
og at meddelelsen herom skal indeholde oplysning om, at
undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at
virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af
virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan
medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæf-
telse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Hvis virksomheden ikke stiller en sikkerhed efter opkræv-
ningslovens § 11, stk. 2, rettidigt, nægtes virksomheden re-
gistrering, jf. stk. 9, 2. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver
en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter
opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret om
sanktionspraksis i pkt. 2.1.1.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen kan konstatere, at nogle virksomheder
anvender fiktive eller falske fakturaer med henblik på at
opnå uberettigede moms- eller skattefradrag. De betalinger,
som ifølge virksomhederne udgør betaling af de fiktive eller
falske fakturaer, anvendes samtidig til »sorte« lønninger,
hvorved virksomhederne også undlader at indeholde A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag. Dette medfører, at staten unddra-
ges skat og moms, ligesom de pågældende virksomheder
opnår en konkurrencefordel i forhold de lovlydige virksom-
heder, der betaler den skat og moms, de skal.
Virksomheder, der anvender eller udsteder fiktive eller fal-
ske fakturaer med det formål at unddrage skat eller moms,
må anses for at udgøre en væsentlig risiko for tab for stats-
kassen. Med henblik på at mindske denne risiko vil der kun-
ne gennemføres en ordning, hvorefter disse virksomheder
får inddraget deres registrering for skatter og afgifter hos
Skatteforvaltningen.
Inddragelsen skal alene kunne ske, hvis anvendelsen af de
fiktive eller falske fakturaer kan bebrejdes virksomheden el-
ler personer, som har handlet på virksomhedens vegne. Ind-
dragelsen vil således skulle være betinget af, at virksomhe-
den eller disse personer har handlet forsætligt eller groft
uagtsomt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som op-
krævningslovens § 19 b, stk. 2, hvorefter Skatteforvaltnin-
gen vil kunne inddrage en virksomheds registrering for
skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen på
dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt 1) har afgivet
urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning
af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på baggrund af
en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig doku-
mentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser,
eller 2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller
anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af
varer eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive
anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksomheds
skatter eller afgifter m.v.
Forslaget vil således både give mulighed for at inddrage
registreringen fra virksomheder, der »køber« en faktura med
et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation og an-
vender den til at afgive urigtige oplysninger til brug for an-
givelse eller indberetning af beløb omfattet af opkrævnings-
lovens § 2, stk. 1, 4. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse
i § 19 b, stk. 2, nr. 1, og virksomheder, der udsteder en
faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumen-
tation og selv anvender og/eller »sælger« den til en anden
virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i nr. 2.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig doku-
mentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura
eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse,
der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil
det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der
vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret, men
som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et forkert
fakturabeløb).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have
karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditno-
19
ta. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger
om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der
er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager,
dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at doku-
mentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for
opgørelsen af skatter og afgifter m.v.
Der vil ikke være formkrav til afgivelse af oplysninger-
ne. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindel-
se med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller
afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også
kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil
være, at oplysningerne er afgivet til brug for og har haft
indflydelse på opgørelsen af skatter og afgifter m.v.
Udtrykket »varer eller ydelser« vil samlet set omfatte enhver
form for levering. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte
såvel urigtig dokumentation udstedt på papirmedium som
urigtig dokumentation udstedt på anden måde, f.eks. elektro-
nisk.
Det vil i forhold til anvendelsen af den foreslåede bestem-
melse være uden betydning, om det er virksomhedsejeren,
ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden, der har
afgivet den urigtige angivelse eller indberetning, jf. formule-
ringen »virksomheden eller nogen på dennes vegne«.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den fore-
slåede bestemmelse vil være identiske med de tilsvarende
begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens §
17. Muligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse
vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafan-
svar gældende mod den pågældende. Uanset at der således
ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket
frifindelse i straffesagen, kan bestemmelserne således finde
anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan
bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav
til bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse
af registrering efter den foreslåede bestemmelse.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse i opkrævningslo-
vens § 19 b, stk. 2, nr. 2, kun omfatte tilfælde, hvor den
urigtige faktura m.v. er »egnet til at blive anvendt« som
grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller af-
gifter m.v. Dette skal forstås med den begrænsning, der lig-
ger i, at urigtigheden i dokumentationen skal kunne påvirke
opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v. In-
deholder en faktura, der udstedes til en erhvervsdrivende, og
som er egnet til at indgå i den pågældendes skatteregnskab,
f.eks. en forkert dato, vil forholdet således alene kunne være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr.
2, i det omfang den urigtige dato er egnet til at kunne have
betydning for opgørelsen af en virksomheds skatter eller
afgifter m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 19, b, stk. 2, vil blive om-
fattet af de gældende regler i § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og
§ 17, stk. 3, 1. pkt., til også at henvise til den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b.
Det indebærer for det første, at en virksomhed, der inden for
de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår det
samme registreringsforhold, inddraget efter den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil kunne
blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 2.
Det indebærer for det andet, at hvis en fysisk eller juridisk
person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af en virksom-
hed, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en
anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at
personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har
fået sin registrering, for så vidt angår samme type registre-
ringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil førstnævnte virksom-
hed kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11,
stk. 2, nr. 3.
Både i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2
og 3, vil det dog være en betingelse for at kunne pålægge
virksomheden at stille sikkerhed, at det efter et konkret skøn
vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende
risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt. I de tilfælde,
hvor en virksomhed vil kunne få inddraget registreringen
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2,
vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en
nærliggende risiko for et sådant tab. Vurderingen efter § 11,
stk. 3, 1. pkt., vil dog altid skulle foretages konkret.
Det indebærer for det tredje, at medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289, vil den, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om
registreringen er inddraget efter den foreslåede bestemmelse
i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kunne straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Overtrædelsen vil
være omfattet af den forudsatte sanktionspraksis, der er be-
skrevet i pkt. 2.1.3 ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b,
stk. 2, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovfor-
slagets § 36, stk. 1. Som følge heraf foreslås det også, at den
foreslåede bestemmelse kun vil finde anvendelse for urigti-
ge oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024,
og fakturaer eller anden dokumentation, der udstedes fra og
med den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 4. Det
betyder, at den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens
§ 19 b, stk. 2, kun vil kunne anvendes af Skatteforvaltningen
til at inddrage en virksomheds registrering i det omfang,
at den urigtige oplysning, jf. den foreslåede bestemmelse
i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1, er afgivet til
Skatteforvaltningen den 1. januar 2024 eller senere, eller
hvis fakturaen med et urigtigt indhold eller anden urigtig do-
kumentation, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævnings-
lovens § 19 b, stk. 2, nr. 2, er udstedt den 1. januar 2024
eller senere.
2.5. Arrest i indeståender på pengeinstitutkonti i tilfælde
af svig
2.5.1. Gældende ret
20
En fordringshaver kan under nærmere betingelser opnå sik-
ring (benævnt »arrest«) af et aktiv – f.eks. et indestående
på en pengeinstitutkonto – til brug for senere fuldbyrdel-
se. Formålet med at få foretaget arrest er typisk at sikre,
at der også, når fordringshaver har erhvervet et grundlag
for at foretage udlæg, er noget at gøre udlæg i. Arrest kan
således foretages allerede forud for indledning af en retssag
om kravet. Formålet kan også være at sikre aktivet for
et senere konkursbo. En arrest giver ikke den fordringsha-
ver, der har opnået arresten, dvs. »arrestrekvirenten«, nogen
eksklusiv ret til at kunne fortsætte sin kreditorforfølgning
mod det formuegode, hvori arresten er foretaget, idet andre
fordringshavere også kan foretage kreditorforfølgning mod
aktivet. Hvis en anden fordringshaver foretager udlæg i akti-
vet, inden arrestrekvirenten gør det, vil den anden fordrings-
havers udlæg således få prioritet forud for arrestrekvirentens
udlæg. Ved en konkurs gælder, at arresten bortfalder, jf.
konkurslovens § 31, stk. 3, og aktivet vil i stedet komme
konkursboet til gode, jf. § 32.
Reglerne om arrest findes i retsplejelovens kapitel 56.
Det fremgår af retsplejelovens § 627, at fogedretten kan
foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når to betingelser
er opfyldt.
For det første er det en betingelse, at der ikke kan foretages
udlæg for fordringen, jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Hvis
en fordringshavers krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der
foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et
udlæg, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, og der er
derfor ikke grund til at foretage arrest for kravet. Det frem-
går af § 485, at for krav, som er tillagt udpantningsret, er
fuldbyrdelsesfristen 7 dage efter dagen for meddelelse om
forretningen, jf. § 493, stk. 3, og for sådanne krav kan der
derfor ikke foretages arrest, når fuldbyrdelsesfristen er udlø-
bet. Fogedretten kan dog bestemme, at et krav skal kunne
fuldbyrdes, selv om bl.a. fuldbyrdelsesfristen i § 485 endnu
ikke er udløbet, eller selv om forkyndelse af meddelelse
efter § 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker,
eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning
ellers vil blive væsentligt forringet, jf. § 486, stk. 2, 1. pkt.
Det samme gælder, hvis en dom er anket inden fuldbyrdel-
sesfristens udløb, jf. 2. pkt. Fuldbyrdelsen kan betinges af
forudgående sikkerhedsstillelse, jf. 3. pkt.
For Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. vil
den manglende mulighed for at foretage udlæg ikke skyldes
en manglende dom eller andet eksekutionsfundament som
anført i retsplejelovens § 478, stk. 1. For alle krav, der
tilkommer det offentlige, er der således udpantningsret, jf.
§ 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I stedet
skyldes den manglende mulighed for at foretage udlæg, at
betalingsfristen endnu ikke er indtrådt. I de situationer, hvor
Skatteforvaltningen overvejer en arrest til sikring af et krav
på skatter og afgifter m.v., vil Skatteforvaltningen, inden
der træffes afgørelse om opkrævning af kravet på skatter
og afgifter m.v., der f.eks. konstateres i forbindelse med en
kontrol, skulle gennemføre en høring af virksomheden, og
en afgørelse vil først kunne træffes, når høringsfristen er
udløbet.
For krav, der skønsmæssigt fastsættes efter opkrævningslo-
vens § 5, stk. 2, om tilfælde, hvor virksomheden ikke kor-
rekt og rettidigt har indgivet en momsangivelse m.v., og
hvor størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ik-
ke kan opgøres på grundlag af dens regnskaber, gælder såle-
des, at Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse, skal
udarbejde en sagsfremstilling, der skal sendes til udtalelse
hos virksomheden med en svarfrist, der ikke uden virksom-
hedens samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet
fra høringsskrivelsens datering. Dette følger af skatteforvalt-
ningslovens § 19, stk. 5, nr. 4, hvorefter kravet efter stk. 1-3
om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, inden der
træffes afgørelse, ikke gælder afgørelser, hvis klage herover
efter regler udstedt i medfør af bl.a. § 35 b, stk. 3, kan afgø-
res af Skatteankestyrelsen. I medfør af § 35 b, stk. 3, er der
udstedt bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse
af visse klager i Skatteankestyrelsen. I bekendtgørelsens §
1, stk. 1, nr. 98, er det fastsat, at Skatteankestyrelsen har
kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager, der vedrører
afgørelser truffet efter opkrævningsloven bortset fra afgørel-
ser om skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens §
5, stk. 2.
I sager, hvor afgørelsen om efteropkrævning af skatter og
afgifter f.eks. er truffet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1,
vil der således ikke skulle udarbejdes en sagsfremstilling ef-
ter skatteforvaltningslovens § 19, men de almindelige regler
om partshøring i forvaltningslovens § 19 vil skulle iagttages,
inden afgørelsen træffes.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at
har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig
angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk.
1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er
skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at
virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v.
eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godt-
gørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. Det
fremgår af § 5, stk. 1, 2. pkt., at for betalingen af det for
lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på
tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller
godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en ret-
tidig angivelse eller indberetning, anvendelse.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kan
størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller
afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ik-
ke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan
Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregnings-
periode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det
fremgår af 2. pkt., at har en virksomhed modtaget et for
stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan
størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilba-
gebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regn-
skaber, kan Skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet
skønsmæssigt. Det fremgår af 3. pkt., at stk. 1, 2. pkt.,
21
finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis
tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter 2. pkt.
Når betalingsfristen for et krav, der er efteropkrævet i med-
før af opkrævningslovens § 5, er indtrådt, debiteres kravet
skattekontoen, jf. § 16 a, stk. 4, og overstiger saldoen 5.000
kr., iværksætter Skatteforvaltningen en rykkerprocedure, in-
den kravet eller kravene fra saldoen oversendes til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf.
§ 16 c, stk. 4. Først når kravet er overgået til inddrivelse, vil
udlæg kunne foretages.
For det andet er det en betingelse for arrest, at det må anta-
ges, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil bli-
ve væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2. Ford-
ringshaver skal i den konkrete sag påvise bestemte omstæn-
digheder vedrørende skyldners personlige og økonomiske
forhold, som antageliggør, at skyldner ved sine disposition-
er vil bringe fordringshavers fyldestgørelsesmuligheder i
fare. Eksempelvis vil tilfælde, hvor skyldner agter at tage
ophold i udlandet, eller hvor en forretningsdrivende skyld-
ner foretager usædvanlige dispositioner, der truer fordrings-
havernes fyldestgørelse, kunne udgøre en arrestgrund. End-
videre vil tilfælde, hvor skyldner direkte tilkendegiver, at
skyldner agter at lægge hindringer i vejen for fordringsha-
vers inddrivelse af kravet, kunne være arrestgrund.
Herudover kan arrest ikke foretages, hvis det må antages, at
fordringen ikke består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.
Arrest kan afværges eller ophæves, såfremt skyldneren stil-
ler en efter fogedrettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for for-
dringshaverens fordring med tillæg af såvel forfaldne som
anslåede renter samt sandsynlige omkostninger i forbindel-
se med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende
fordringen, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1.
Retsplejelovens § 631, stk. 1, indeholder regler om for-
dringshaverens anmodning om arrest. Det fremgår heraf,
at anmodningen om arrest skal indgives skriftligt til foged-
retten. Det fremgår herudover, at anmodningen skal indehol-
de oplysninger om de konkrete omstændigheder, som ford-
ringshaver vil påberåbe sig, og de oplysninger, som i øvrigt
er nødvendige for sagens behandling. Det fremgår endelig,
at anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, der
påberåbes.
Retsplejelovens § 631, stk. 2, indeholder regler om behand-
lingen af arrestsagen. Bestemmelsen fastsætter således, at
reglerne i § 487, § 488, stk. 3, § 489, § 491, § 492, stk. 1,
§ 493, stk. 1 og 2, § 494, §§ 495-500, § 501, stk. 4 og 5, §
502, stk. 1, nr. 2 og 3, § 503, § 504, nr. 1 og 4, § 505, stk.
2-4, § 506, § 507, stk. 2-4, §§ 508-518, § 519, stk. 1, § 520,
stk. 1, 1. pkt., § 523, stk. 2-4, og § 524 tilsvarende finder
anvendelse i arrestsagen.
Det betyder bl.a., at hvis en arrestanmodning er ufuldstæn-
dig, afviser fogedretten anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf. §
489, stk. 1. Fogedretten kan dog indrømme fordringshaver
en frist til at berigtige anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf.
§ 488, stk. 3. Oplysningspligten påhviler alene fordringsha-
ver. Der er dog mulighed for, at retten efter begæring kan
pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter
efter editionsreglerne i retsplejelovens § 299.
Udgangspunktet er, at retten giver skyldner lejlighed til at
udtale sig, inden der foretages arrest. Retten kan dog undla-
de at underrette skyldner om tid og sted for arrestforretnin-
gen, hvis retten finder det ubetænkeligt at foretage forretnin-
gen uden forudgående meddelelse til skyldner, eller hvis det
må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil
blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf.
§ 493, stk. 1 og 2. Det følger af forarbejderne til reglerne om
arrest, at det som en følge af retsmidlets karakter dog ofte
vil være således, at der er behov for at påbegynde arrestfor-
retningen uden forudgående underretning af skyldneren om
tid og sted for forretningens foretagelse, jf. Folketingstiden-
de 1988-89, tillæg A, spalte 290.
Arresten medfører, at skyldner afskæres fra at råde over de
arresterede aktiver på en måde, som kan være til skade for
fordringshaver, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519,
stk. 1. Arrest medfører således ikke i sig selv en adgang
til fyldestgørelse af fordringshavers krav. Fordringshaverens
retsstilling og dermed dennes udsigt til, at der til sin tid er
noget at gøre udlæg i, sikres kun delvis ved arresten, idet ar-
rest alene beskytter mod skyldners dispositioner i relation til
aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har fået akti-
vet overdraget, skal således som udgangspunkt respektere
arresten, og aktivet vil kunne kræves udleveret fra erhverve-
ren, selv om denne måtte være i god tro. Arresten yder der-
imod ikke fordringshaveren beskyttelse over for skyldners
øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget arrest
sikrer tilstedeværelsen af det arresterede aktiv til senere kre-
ditorforfølgning, uden hensyn til om denne iværksættes af
arresthaveren (fordringshaveren), en anden fordringshaver
eller et konkursbo. Arresten virker derfor til fordel for ikke
blot arresthaveren, men retsforfølgende fordringshavere i
det hele taget, og den arresterende fordringshaver har ikke
nogen fortrinsstilling i det arresterede.
Arresten kan kun foretages i så stor en del af skyldnerens
formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dæk-
ning af fordringen med tillæg af såvel forfaldne som anslå-
ede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med
arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordrin-
gen, jf. retsplejelovens § 632, stk. 1.
Fogedretten erklærer de arresterede aktiver for beslaglagt
med arrest og vejleder skyldner om arrestens retsvirkninger,
herunder at råden over aktiverne i strid med fordringshavers
ret kan medføre strafansvar, jf. retsplejelovens § 632, stk. 2.
Ved arrest i rede penge tages beløbet i forvaring af fogedret-
ten, jf. § 633, stk. 2, og det er antaget, at rådighedsberøvelse
er en gyldighedsbetingelse for arrest i rede penge.
Fordringshaver skal (medmindre skyldner giver afkald her-
på) inden 1 uge efter, at der er foretaget arrest, anlægge
22
retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og fordrings-
haver skal under denne sag særskilt nedlægge påstand om
stadfæstelse af arresten (benævnt »arrestsag«), jf. retspleje-
lovens § 634, stk. 1. Verserer der retssag om den pågælden-
de fordring ved 1. instans, skal fordringshaveren inden 1
uge efter arresten anlægge arrestsag ved samme ret, jf. stk.
2. Er der afsagt dom i 1. instans i retssagen om den pågæl-
dende fordring, anlægges arrestsagen ved den ret, der har
afsagt dommen. Retten kan i tilfælde af anke udsætte arrest-
sagens behandling helt eller delvis, jf. stk. 3. Skal retssag
om den fordring, for hvilken arrest er gjort, anlægges ved
udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden 2 uger efter
arresten. Inden for samme frist anlægges arrestsagen her i
landet, jf. stk. 4. Verserer der retssag om den pågældende
fordring ved udenlandsk domstol, hvis afgørelse må antages
at få bindende virkning her i landet, skal påkendelse af en
sag anlagt efter stk. 1 udsættes, indtil der er truffet retskraf-
tig afgørelse i den udenlandske sag, men retten kan dog
straks påkende spørgsmål om, hvorvidt arrestens foretagelse
kan stadfæstes, jf. stk. 5. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvaren-
de anvendelse, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillel-
se, jf. stk. 6. Fordringshaverens forpligtelse til at anlægge
retssag bortfalder, såfremt skyldneren, efter at arrest er fore-
taget, kommer under konkurs eller dør, og dødsboet tages
under offentlig skiftebehandling uden gældsansvar for arvin-
gerne, jf. § 635, stk. 1.
Under arrestsagen prøves arrestens lovlighed, jf. retspleje-
lovens § 636. Det fremgår af bestemmelsen, at skyldner
under arrestsagen kan fremsætte alle indsigelser vedrørende
arrestens lovlighed. Det fremgår herudover, at hvis retssagen
om det krav, der er foretaget arrest for, behandles særskilt,
skal indsigelser mod fordringens rigtighed dog fremsættes
under behandlingen af denne sag.
Arresten kan ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved
dommen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 637,
1. pkt. Herudover bortfalder arresten, når ankefristen er ud-
løbet, medmindre anke er iværksat eller andet er bestemt i
dommen, jf. 2. pkt.
Hvis fordringshaver ikke rettidigt anlægger sag om kravet
og arrestsag, eller hvis disse sager afvises eller hæves, kan
skyldner kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelo-
vens § 638, stk. 1. Arresten kan endvidere ophæves helt
eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet
efter arrestens foretagelse, jf. stk. 2. Forinden arresten op-
hæves, skal fogedretten så vidt muligt give fordringshaver
lejlighed til at udtale sig, jf. stk. 3.
Retsplejelovens § 639 indeholder regler om fordringshave-
rens ansvar i forbindelse med en arrest. Det fremgår heraf, at
den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som
viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren erstatning for
tab og tort, jf. stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når arresten
bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstæn-
digheder, såfremt det må antages, at fordringen ikke bestod,
jf. 2. pkt. Viser fordringshaverens fordring sig alene at bestå
for et mindre beløb, skal fordringshaveren betale skyldneren
erstatning for det tab, der følger af, at arresten har haft
for stor udstrækning, jf. stk. 2. Fordringshaverens ansvar
efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten ulovlig af andre
grunde (f.eks. hvis betingelserne for at foretage arrest ikke
var opfyldt), skal fordringshaveren betale skyldneren erstat-
ning for tab og tort, såfremt fordringshaveren burde have
undladt at begære arrest, jf. stk. 3. I tilfældene omhandlet i
stk. 3 er fordringshavers ansvar således betinget af culpøs
adfærd. Det fremgår af stk. 4, at krav efter stk. 1-3 kan
gøres gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen
vedrørende fordringen eller under selvstændigt søgsmål, og
at selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten
er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter § 635
eller § 637, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen
eller bortfaldet. Reglerne i § 639, stk. 1-4, finder tilsvarende
anvendelse, når arrest afværges ved sikkerhedsstillelse, jf.
stk. 5. Ophæves arresten under kære, kan der ved afgørelsen
i kæresagen tillægges skyldneren erstatning efter reglerne i
stk. 1-3, jf. stk. 6.
Erstatning efter retsplejelovens § 639 forudsætter, at skyld-
neren kan dokumentere et økonomisk tab i overensstemmel-
se med almindelige erstatningsretlige regler. Derudover har
skyldner krav på tortgodtgørelse, hvis skyldners selv- og
æresfølelse er blevet krænket ved den uberettigede arrest.
Fogedrettens afgørelser kan påkæres efter reglerne i retsple-
jelovens kapitel 53 om appel af fogedrettens afgørelse, men
kære har ikke opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 640.
Arrest foretaget inden konkursen bortfalder, når der afsiges
konkursdekret, jf. konkurslovens § 31, stk. 3. Det skal ses i
sammenhæng med § 29, stk. 1, hvorefter skyldneren ved af-
sigelsen af konkursdekretet mister retten til at overdrage el-
ler opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser,
modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer,
stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue
med virkning for boet.
Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale besty-
relser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en
finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer
og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurde-
ringsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktua-
rer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab
samt øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller ud-
nytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af de-
res hverv er blevet bekendt med, og at bestemmelsen tilsva-
rende finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder. Det fremgår af stk. 2, at
den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af
den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
Det fremgår af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at overtrædelse af bl.a. § 117 straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
23
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen modtager et stigende antal hvidvaskef-
terretninger, der ligeledes er blevet af højere kvalitet. Det
giver Skatteforvaltningen et bedre og mere aktuelt billede
af svigsvirksomheders indeståender på pengeinstitutkonti og
har ført til, at det i et stigende antal sager konstateres, at der
på sådanne konti tilhørende bl.a. såkaldte skraldespandsvirk-
somheder i momskarrusel- og kædesvigskonstruktioner sker
en gennemstrømning af relativt store pengebeløb, som der
ikke afregnes skatter og afgifter af.
Tidligere har der i sådanne svigssager i praksis været mu-
lighed for at sikre dækning af skatte- og afgiftskrav, ved
at fogedretten efter begæring fra Skatteforvaltningen har
foretaget arrest i virksomhedens indestående på en pengein-
stitutkonto, inden pengene f.eks. ville være flyttet videre til
andre virksomheder. Den digitale udvikling har imidlertid
medført, at store pengebeløb kan overføres meget hurtigt
mellem pengeinstitutkonti. Typisk ses det i svigssager, at der
på en konto indsættes store beløb, der kort tid efter flyttes
videre til andre virksomheder – og ofte ender pengene i ud-
landet uden for myndighedernes rækkevidde. Dette mønster
ses ofte gentaget flere gange for samme pengeinstitutkonto.
Den digitale udvikling har således medført, at Skatteforvalt-
ningen ofte ikke kan nå at få fogedrettens bistand til at
foretage arrest i indeståender på en pengeinstitutkonto, før
pengene er væk igen. Der vil således typisk gå 2-4 dage,
fra Skatteforvaltningen bliver opmærksom på indeståendet
på en pengeinstitutkonto, til fogedretten vil kunne foretage
arresten. Arrestreglerne er derfor p.t. ikke et tilstrækkeligt
effektivt værktøj til sikring af en virksomheds aktiver og
værdier i forbindelse med skatte- og afgiftssvig (f.eks. kæ-
desvig og momskarruseller, der er nogle af de groveste
svigssager).
Det er vurderingen, at det – bl.a. i samspil med hvidvaskin-
dberetningerne og kontrolsager – vil kunne få stor effekt
på muligheden for at kunne nå at foretage arrest i svigsvirk-
somheders indeståender på pengeinstitutkonti, inden penge-
ne flyttes videre, hvis det ikke er nødvendigt for Skattefor-
valtningen at afvente fogedrettens bistand til at foretage
arrest. I f.eks. Sverige er der regler, der giver en særlig
personalegruppe hos skattemyndighederne mulighed for at
tage bl.a. et indestående på en pengeinstitutkonto i forvaring
for at sikre, at indeståendet ikke flyttes videre til andre kon-
ti, hvorefter sagen inden for en bestemt frist skal anlægges
ved domstolene. Det er vurderingen, at en dansk ordning
vil kunne udformes med lighedspunkter til denne ordning i
svensk ret.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at modernisere Skatteforvaltningens kon-
trolværktøjer, så de følger med den digitale udvikling, fore-
slås det at indføre en ny ordning (»arrestfogedordningen«),
hvor en særlig personalegruppe hos Skatteforvaltningen får
mulighed for at foretage arrest.
Det foreslås således, at personer, der af Skatteforvaltningen
er bemyndiget til at udøve funktion som arrestfoged, i inde-
ståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksom-
hed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære
en nærliggende risiko for tab for staten, skal kunne foretage
arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter
opkrævningslovens § 5 og, for så vidt angår en personligt
ejet virksomhed, indehaveren eller indehavernes personskat-
ter og bidrag, der antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke
at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. de foreslåe-
de bestemmelser i opkrævningslovens § 14, stk. 1.
Personerne, der i medfør af forslaget vil kunne bemyndiges
til at udøve funktion som arrestfoged, vil således – ligesom
personerne, der er bemyndiget til at foretage udlæg efter den
lignende pantefogedordning, jf. lov om fremgangsmåden
ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. – skulle have en
særlig autorisation, der i praksis vil forudsætte en intern op-
læring om bl.a. betingelserne for at kunne foretage arresten
efter den foreslåede ordning.
Forslaget vil bl.a. give mulighed for at foretage arrest til
sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter opkræv-
ningslovens § 5. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse
vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden har betalt for lidt
i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget
i godtgørelse, uanset om det er muligt at opgøre kravet på
grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. stk. 1, eller om
det er nødvendigt at opgøre kravet skønsmæssigt, jf. stk.
2. Dette vil gælde alle krav, der kan fastsættes skønsmæs-
sigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.
Den foreslåede bestemmelse vil herudover give mulighed
for, at der, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed,
kan foretages arrest til sikkerhed for indehaveren eller inde-
havernes personskatter og bidrag. Det skal ses i sammen-
hæng med, at den del af virksomhedsejerens personlige
skat, som kan knyttes til overskuddet fra den personligt
ejede virksomhed, kan betegnes som den personlig ejede
virksomheds »egen« skat og dermed kan sidestilles med den
selskabsskat, som betales af overskuddet fra virksomheder,
der drives i selskabsform.
Det vil efter forslaget være en betingelse for, at der kan
foretages arrest, at virksomhedens drift efter et konkret skøn
vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for sta-
ten, og at beløbet, der foretages arrest for, må antages for-
sætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til
Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil således
– ligesom reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslo-
vens § 11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 – kun kunne anvendes i
sager, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold,
f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af
varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens delta-
gelse i kædesvig – herunder ved udstedelse (»salg«) eller
anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer – eller en
momskarrusel, jf. nedenfor.
24
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrangemen-
ter, der forekommer ved handel mellem virksomheder i
mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst
én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksom-
heden) ikke afregner skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi
det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder
er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i
eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradra-
ger momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (om-
vendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt.,
er fastsat for at lette den almindelige handel mellem moms-
registrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke
eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger
varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet
for at angive og afregne moms til den danske stat af sit
salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud«
på momskæden, hvilket muliggør svig.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen for
et kriminelt arrangement, hvor formålet er at begå svig med
skatte- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de implicere-
de bagmænd typisk en kæde af gennemfaktureringsenheder
(underleverandører) i kombination med stråmænd, fiktive
virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan inddeles i
to varianter. I den første variant er der tale om en konstruk-
tion, hvor bagmænd via skraldespandsselskaber og ofte un-
derleverandører leverer arbejdskraft til slutaftagere og efter-
lader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.
i skraldespandsselskaber, efter at betalinger for ydelserne er
videreoverført til udlandet eller hævet kontant. I den anden
variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via
en fakturafabrik, der er et skraldespandsselskab, »sælger«
fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og slutafta-
gere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal
indgå i købernes angivelser eller indberetninger for at give
køberne et uberettiget fradrag skatte- og afgiftsmæssigt. I
begge hovedvarianter anvendes konstruktionen til at dække
over sort arbejdskraft eller hævninger i virksomheden uden
beskatning.
Det vil alene være beløbet, der på tidspunktet for foretagel-
sen af arresten indestår på kontoen, der vil blive omfattet
af arresten efter den foreslåede ordning. Arresten vil således
ikke omfatte beløb, der efterfølgende bliver indsat på kon-
toen, eller renter m.v., der efter arrestens foretagelse tilskri-
ves kontoen.
Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56 er
det alene »pengekrav« (i forhold til den foreslåede ordning
pengekrav vedrørende skatter og afgifter m.v.), jf. retspleje-
lovens § 627, der vil være omfattet af den foreslåede ord-
ning. Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel
56 vil den foreslåede ordning også omfatte skatter og afgif-
ter m.v., som endnu ikke er stiftet, når det dog er klart, at
kravets stiftelse vil blive en realitet. Det betyder f.eks., at
selv om Skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag først stiftes i forbindelse med lønudbetalingen
til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, vil der også kunne
foretages arrest efter den foreslåede ordning for virksomhe-
dens pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i
forbindelse med kommende lønudbetalinger, hvis virksom-
heden har en eller flere ansatte.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den fore-
slåede bestemmelse er identiske med de tilsvarende begreber
i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Mu-
ligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil
imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar
gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke
er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse
i straffesagen, kan bestemmelsen således finde anvendelse,
idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straf-
fesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets
styrke end i sagen om arrest efter den foreslåede bestemmel-
se.
Forslaget har til formål at give Skatteforvaltningen en hurti-
gere adgang til at få foretaget arrest til sikkerhed for skatter
eller afgifter m.v., som antages forsætligt eller groft uagt-
somt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen. For-
slaget har derimod ikke til formål at udvide Skatteforvalt-
ningens adgang til at få foretaget arrest. Betingelserne for
at kunne foretage arrest efter den foreslåede ordning, jf.
nedenfor, vil således være underlagt samme betingelser som
arrest foretaget af fogedretten efter gældende regler.
Det foreslås herudover, at reglerne i retsplejelovens § 627, §
628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, § 637,
§ 638, stk. 2, og § 639 skal finde tilsvarende anvendelse, når
arrestfogeder foretager arrest i medfør af den foreslåede ord-
ning, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens §
14, stk. 3.
Henvisningerne til retsplejelovens § 627 og § 628, stk. 1,
betyder, at arrestfogedernes adgang til at foretage arrest vil
være underlagt samme betingelser som fogedrettens adgang
hertil efter retsplejeloven.
Det vil således være en betingelse for, at arrestfogeder kan
foretage arrest efter den foreslåede ordning, at der ikke kan
foretages udlæg for skatterne eller afgifterne m.v., jf. rets-
plejelovens § 627, nr. 1. Der vil således ikke kunne foreta-
ges arrest efter den foreslåede ordning, hvis de pågældende
skatter og afgifter m.v. er under inddrivelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden, og fuldbyrdelsesfristen efter § 485 er
udløbet.
Det vil herudover være en betingelse for, at arrestfogeder
kan foretage arrest efter den foreslåede ordning, at det må
antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers
vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr.
2. Der vil således i den konkrete sag skulle være bestem-
te omstændigheder vedrørende virksomhedens forhold, som
skaber en formodning for, at virksomheden ved sine disposi-
tioner vil bringe Skatteforvaltningens fyldestgørelsesmulig-
heder i fare. Sådanne omstændigheder vil normalt foreligge
i forhold til den foreslåede ordning, da arresten foretages til
sikkerhed for skatter og afgifter m.v., der antages forsætligt
25
eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skattefor-
valtningen, jf. den grundlæggende betingelse herom i den
foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 2, 2.
pkt. I sådanne tilfælde må der således ofte antages at være
risiko for, at virksomheden vil flytte indeståendet på penge-
institutkontoen til andre konti, herunder konti i udenlandske
pengeinstitutter, hvilket væsentligt vil forringe Skatteforvalt-
ningens mulighed for senere at opnå dækning. Hvorvidt be-
tingelsen er opfyldt, vil dog altid skulle bero på en konkret
vurdering.
Endvidere vil der ikke kunne foretages arrest, hvis det
må antages, at Skatteforvaltningens krav på de pågældende
skatter eller afgifter m.v. ikke består, jf. retsplejelovens §
628, stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 630, stk. 1, betyder, at
arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil skulle op-
hæves, såfremt virksomheden stiller en efter arrestfogedens
skøn tilstrækkelig sikkerhed for skatterne og afgifterne m.v.
med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sand-
synlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen,
arrestsagen og sagen vedrørende skatterne eller afgifterne
m.v.
Henvisningen til retsplejelovens § 632, stk. 1, betyder, at
arrest efter den foreslåede ordning kun vil kunne foretages i
så stor en del af virksomhedens kontoindestående, som efter
arrestfogedens skøn vil være nødvendig til dækning af skat-
terne og afgifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som
anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse
med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende
skatterne eller afgifterne m.v. Arrest efter den foreslåede
ordning vil således forudsætte, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst til, at arrestfogeden kan opgøre den beløbsmæssige
størrelse af kravet og dermed, hvilket beløb der skal foreta-
ges arrest for.
Henvisningerne til retsplejelovens § 634 og § 635, stk. 1,
betyder, at reglerne heri om anlæggelse af retssag om det
krav, som der er foretaget arrest for, ligeledes vil finde an-
vendelse ved arrest efter den foreslåede ordning. Det betyder
bl.a., at Skatteforvaltningen inden 1 uge efter arresten vil
skulle anlægge retssag om de skatter eller afgifter m.v., for
hvilken arrest er gjort, medmindre virksomheden under eller
efter arrestforretningen frafalder forfølgning, og Skattefor-
valtningen vil under denne sag ligeledes skulle nedlægge
særskilt påstand om stadfæstelse af arresten, jf. § 634, stk.
1. Dette vil tilsvarende gælde, når arrest er afværget ved sik-
kerhedsstillelse, jf. stk. 6. Skatteforvaltningens forpligtelse
til at anlægge retssag vil dog bortfalde, hvis virksomheden,
efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs, jf. § 635,
stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 637 betyder, at arrest
foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæves
ved dommen i arrestsagen eller ved dommen vedrørende
skatterne eller afgifterne m.v., og at arresten vil bortfalde,
når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat,
eller andet er bestemt i dommen.
Henvisningen til retsplejelovens § 638, stk. 2, betyder, at
arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæ-
ves helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er
indtruffet efter arrestens foretagelse.
Henvisningen til retsplejelovens § 639 betyder, at reglerne
heri om fordringshaverens ansvar for, at kravet består, til-
svarende vil finde anvendelse ved arrestfogeders arrest fore-
taget efter den foreslåede ordning. Hvis arrestfogeden har
foretaget arrest for en skat eller afgift m.v., som viser sig ik-
ke at bestå, vil Skatteforvaltningen derfor skulle betale virk-
somheden erstatning for tab og eventuelt tortgodtgørelse, jf.
§ 639, stk. 1, 1. pkt. Det samme vil gælde, når arresten er
bortfaldet eller ophævet på grund af efterfølgende omstæn-
digheder, såfremt det må antages, at skatten eller afgiften
m.v. ikke bestod, jf. stk. 1, 2. pkt. Viser skatten eller afgiften
m.v. sig alene at bestå for et mindre beløb, vil Skatteforvalt-
ningen skulle betale virksomheden erstatning for det tab, der
måtte følge af, at arresten har haft for stor udstrækning, jf.
stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten
ulovlig af andre grunde, vil Skatteforvaltningen skulle betale
virksomheden erstatning for tab og tort, såfremt arrestfoge-
den burde have undladt at foretage arresten, jf. stk. 3. Virk-
somheden vil kunne gøre krav efter stk. 1-3 gældende som
modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende skatterne
eller afgifterne m.v. eller under selvstændigt søgsmål, jf.
stk. 4, 1. pkt. Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges,
når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet
efter § 635 eller § 637, vil skulle anlægges inden 3 måneder
efter ophævelsen eller bortfaldet, jf. § 639, stk. 4, 2. pkt.
Reglerne i stk. 1-4 vil finde tilsvarende anvendelse, når
arresten afværges af virksomheden ved sikkerhedsstillelse,
jf. stk. 5. Ophæves arresten under kære, følger det af stk.
6, at der ved afgørelsen i kæresagen vil kunne tillægges
virksomheden erstatning efter reglerne i stk. 1-3.
Det foreslås herudover, at retsvirkningen af arrest foretaget
efter den foreslåede ordning vil være, at virksomheden fra-
tages rådigheden over det kontoindestående, der foretages
arrest i, jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens
§ 14, stk. 4.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af
fogedretten, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk.
1. Retsvirkningen af arrest foretaget efter den foreslåede
ordning vil således være, at virksomheden f.eks. ikke læn-
gere vil kunne overføre kontoindeståendet til andre konti,
herunder udenlandske konti, med henblik på at søge at
undgå, at Skatteforvaltningen kan opkræve eller inddrive
skatter eller afgifter m.v. fra virksomheden. Dette vil dog
kun gælde den del af kontoindeståendet, som der foretages
arrest i. Hvis f.eks. virksomheden har 1 mio. kr. stående på
kontoen, og der foretages arrest for skatter og afgifter m.v.
for 600.000 kr., vil virksomheden fortsat have rådighed over
de resterende 400.000 kr.
26
De øvrige retsvirkninger af arrest foretaget efter den fore-
slåede ordning vil i øvrigt være de samme som for arrest
foretaget af fogedretten efter gældende regler. Det betyder
bl.a., at arrest foretaget efter den foreslåede ordning ikke
i sig selv vil medføre en adgang til fyldestgørelse af Skatte-
forvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. Skatteforvalt-
ningens retsstilling og udsigt til, at der til sin tid er noget
at gøre udlæg i, vil derfor kun delvis sikres ved arresten,
idet arresten alene vil beskytte mod virksomhedens disposi-
tioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der
f.eks. har fået aktivet overdraget, vil således som udgangs-
punkt skulle respektere arresten, og aktivet vil af Skattefor-
valtningen kunne kræves udleveret fra aftaleerhververen,
selv om denne måtte være i god tro. Arresten efter den
foreslåede ordning vil derimod ikke yde Skatteforvaltningen
beskyttelse over for virksomhedens øvrige retsforfølgende
fordringshavere. En foretaget arrest vil sikre tilstedeværel-
sen af indeståendet på virksomhedens pengeinstitutkonto til
senere opkrævning af skatterne eller afgifterne m.v., der
foretages arrest på baggrund af, uden hensyn til om arresten
iværksættes af Skatteforvaltningen, en anden fordringshaver
eller et konkursbo. Arresten efter den foreslåede ordning
vil derfor virke til fordel for ikke blot Skatteforvaltningen,
men retsforfølgende fordringshavere i det hele taget, og
Skatteforvaltningen vil ikke have nogen fortrinsstilling i det
arresterede.
Det foreslås herudover med den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 14, stk. 5, at arrestfogeden så vidt
muligt skal underrette virksomheden om en arrest, der er
gennemført efter stk. 2, og at underretningen skal indehol-
de oplysninger om de konkrete omstændigheder, der ligger
til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden skal
stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelovens
§ 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 4, hvilken
fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk.
7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens fremsættelse af
indsigelser, jf. stk. 8.
For så vidt angår forslaget om, at underretningen skal in-
deholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der
ligger til grund for arresten efter den foreslåede ordning, vil
disse oplysninger svare til dem, der skal indgå i en anmod-
ning om arrest efter retsplejelovens § 631, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget skal tage hensyn til virksomhedens interesse i at
få kendskab til arresten, så virksomheden f.eks. kan tage
stilling til, om den ønsker at stille sikkerhed for at ophæve
arresten, jf. henvisningen i den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 14, stk. 3, til retsplejelovens § 630,
stk. 1, eller at gøre indsigelse mod arresten til fogedretten,
jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14,
stk. 7, 1. pkt. I det omfang, det ikke er muligt at underret-
te virksomheden om arresten, f.eks. fordi virksomheden er
fritaget for Digital Post, og post kommer retur fra den op-
lyste virksomhedsadresse, foreslås det dog, at arrestfogeden
skal kunne undlade at underrette virksomheden herom. I de
tilfælde, hvor det er muligt at foretage underretningen, vil
dette skulle ske uden ugrundet ophold og typisk senest 5
hverdage efter, at arresten er foretaget.
Det foreslås herudover, at arrest foretaget efter den foreslåe-
de ordning vil bortfalde, hvis Skatteforvaltningen undlader
at anlægge sag vedrørende arresten og de skatter eller afgif-
ter m.v., som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed
for, inden udløbet af de i retsplejelovens § 634 nævnte fris-
ter, eller hvis sagen afvises eller hæves, jf. den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 6.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af
fogedretten efter gældende regler, jf. retsplejelovens § 638,
stk. 1, dog med den tilpasning, at det efter den foreslåede
ordning ikke er nødvendigt, at virksomheden forudgående
kræver, at arresten bortfalder.
Det foreslås endvidere, at virksomheden skal kunne indgive
indsigelser mod arrest foretaget efter den foreslåede ordning
til fogedretten, der træffer afgørelse i sagen, og at en arrest-
foged skal kunne henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens
afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser, jf. de
foreslåede bestemmelser i opkrævningslovens § 14, stk. 7,
1. og 2. pkt. Afgørelsen herom foreslås at skulle træffes af
den fogedret, der skulle have foretaget arresten, hvis denne
ikke havde været foretaget af en arrestfoged i medfør af den
foreslåede ordning, jf. den foreslåede bestemmelse i 3. pkt.
Det vil således være reglerne i retsplejelovens kapitel 22 om
stedlig kompetence, der fastsætter, hvilken fogedret der vil
skulle træffe afgørelse om sådanne indsigelser.
Det vil i det væsentlige svare til reglerne for skyldnerens
indsigelsesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk.
1 og 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter
og afgifter m.v.
Det bemærkes, at arrest foretaget efter den foreslåede ord-
ning ikke vil udgøre en afgørelse i skatteforvaltningslovens
forstand. Skatteforvaltningens lovens regler om bl.a. om-
kostningsgodtgørelse vil således ikke finde anvendelse.
Det foreslås herudover med de foreslåede bestemmelser i
opkrævningslovens § 14, stk. 8, 1.-3. pkt., at fristen for
virksomhedens fremsættelse af indsigelser, jf. den foreslåede
bestemmelse i stk. 7, 1. pkt., skal være 4 uger fra arrestens
foretagelse, og at indsigelser, der fremsættes efter fristens
udløb, vil skulle afvises af fogedretten, dog således at foged-
retten undtagelsesvis indtil 1 år efter arrestens foretagelse vil
kunne tillade, at en indsigelse behandles medmindre der på
dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter retsplejelovens
§ 634. Det foreslås herudover med de foreslåede bestem-
melser i stk. 8, 4. og 5. pkt., at fogedrettens afgørelse om
indsigelser vil kunne kæres til landsretten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 53, og at kære ikke vil have opsæt-
tende virkning.
Det vil i det væsentlige svare til fristreglerne for skyldnerens
indsigelsesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk.
3, 3.-6. pkt., i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v.
27
Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen skal kunne
videregive nødvendige oplysninger om arrest foretaget efter
den foreslåede ordning til det relevante pengeinstitut med
henblik på at sikre, at virksomheden fratages rådigheden
over den del af kontoindeståendet, der foretages arrest i.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er nødvendigt
for Skatteforvaltningen at videregive oplysningerne om arre-
sten til det relevante pengeinstitut, så pengeinstituttet kan
sikre, at virksomheden fratages rådigheden over kontoinde-
ståendet, som der foretages arrest i. Skatteforvaltningen vil i
den forbindelse bl.a. videregive de nødvendige oplysninger,
for at pengeinstituttet kan identificere virksomhedens konto,
og oplysninger om, hvor stort et beløb der foretages arrest
for, så pengeinstituttet kan fratage virksomheden rådighed
over et tilsvarende beløb af kontoindeståendet. Skattefor-
valtningen vil derimod f.eks. ikke videregive oplysninger
om, hvad baggrunden er for arresten. For så vidt angår
forslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven, henvises der til pkt. 3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås endelig, at sådanne oplysninger, som er vide-
regivet til pengeinstituttet, og som ledelsen eller ansatte i
et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er blevet
bekendt med, skal være omfattet af reglerne om tavsheds-
pligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, jf. den
foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 9.
Det betyder bl.a., at uberettiget videregivelse eller udnyt-
telse af sådanne oplysninger vil kunne straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Den nye bestemmelse i opkrævningslovens § 14 foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk.
1. Den nye bestemmelse vil dog også kunne anvendes til at
foretage arrest til sikkerhed for krav, der vedrører perioden
før den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 36, stk. 3. Det vil
således ikke have betydning for muligheden for at foretage
arrest efter den foreslåede § 14, at kravet er opstået forud
for lovens ikrafttræden. Det vurderes at være nødvendigt, at
den foreslåede mulighed for at foretage arrest også finder
anvendelse på krav opstået før den 1. januar 2024 af hensyn
til at sikre, at virksomhederne heller ikke i disse tilfælde
vil kunne overføre unddragne beløb til andre konti, herun-
der konti i udenlandske banker, mens Skatteforvaltningen
afventer fogedrettens bistand til at foretage arrest. Dette skal
ses i sammenhæng med, at den foreslåede mulighed for
at foretage arrest vil være begrænset til tilfælde, hvor der
vurderes at foreligge svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet
er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser
i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig –
herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«)
af fiktive eller falske fakturaer – eller en momskarrusel.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Som beskrevet i pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger foreslås det, at Skatteforvaltningen får hjemmel
til videregive nødvendige oplysninger om arrest, der fore-
tages efter den foreslåede ordning, til det relevante penge-
institut med henblik på at sikre, at virksomheden fratages
rådigheden over den del af kontoindeståendet, der foretages
arrest i. Skatteforvaltningen vil i den forbindelse bl.a. vide-
regive de nødvendige oplysninger, for at pengeinstituttet kan
identificere virksomhedens konto, og oplysninger om, hvor
stort et beløb der foretages arrest for, så pengeinstituttet
kan fratage virksomheden rådighed over et tilsvarende beløb
af kontoindeståendet. Skatteforvaltningen vil derimod f.eks.
ikke videregive oplysninger om, hvad baggrunden er for
arresten.
I de tilfælde, hvor de oplysninger, som Skatteforvaltningen
vil videregive til pengeinstituttet i forbindelse med arresten,
omhandler en personligt ejet virksomhed, kan der være ta-
le om personoplysninger, der dermed er omfattet af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, at behandling af personoplysninger må finde sted, hvis
en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Efter forordningens artikel 6,
stk. 1, litra c, er behandling af personoplysninger lovlig,
når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse. Efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, er
behandling endvidere lovlig, hvis den er nødvendig af hen-
syn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, efterlader et
nationalt råderum for medlemsstaterne til at indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af for-
ordningens bestemmelser om behandling af personoplysnin-
ger med henblik på overholdelse af forordningens artikel 6,
stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere præcist specifikke
krav til behandlingen for at sikre lovlig og rimelig behand-
ling. Efter bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal grundlaget
for behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c og e,
fremgå af EU-retten eller national ret.
Forslaget vil være en national særregel om Skatteforvaltnin-
gens og det relevante pengeinstituts behandling, herunder
udveksling, af personoplysninger, som har hjemmel i forord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Oplysninger, der videregives til pengeinstituttet i medfør af
forslaget, kan – selv om der ikke videregives oplysninger
om, hvad baggrunden er for arresten, jf. ovenfor – være
oplysninger, der er særligt beskyttede i databeskyttelsesfor-
ordningen, i det omfang der er tale om personoplysninger
vedrørende strafbare forhold. Det skal ses i sammenhæng
med, at den foreslåede arrestordning vil forudsætte, at der
vurderes at være tale om svigagtige forhold, som dermed
kan være strafbare.
28
Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, må der for den of-
fentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare
forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af
myndighedens opgaver. Efter bestemmelsens stk. 2 må så-
danne oplysninger som udgangspunkt ikke videregives. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2, nr. 2 og 3, kan videregivelse af op-
lysningerne dog ske, hvis videregivelsen sker til varetagel-
se af private eller offentlige interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,
herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller hvis vi-
deregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe-
den skal træffe.
I de tilfælde, der er omfattet af den foreslåede arrestordning,
kan Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger være
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 10 og data-
beskyttelseslovens § 8. Videregivelsen af oplysningerne er
dog nødvendig for varetagelsen af opgaver i relation til at
sikre indeståendet på virksomhedens konto, inden pengene
flyttes videre til andre konti, herunder udenlandske konti.
Pengeinstitutterne kan behandle oplysninger om strafbare
forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en beretti-
get interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til
den registrerede, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger i med-
før af forslaget vil skulle ske under iagttagelse af de grund-
læggende principper for behandling af personoplysninger
i forordningens artikel 5, der indeholder en række grund-
læggende principper, der gælder for alle behandlinger af
personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen
fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lov-
ligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede, ligesom personoplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse for-
mål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, rele-
vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«). Der-
udover gælder, at personoplysninger skal være korrekte og
om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt
skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i
forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes
eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges tillige i artikel
5, at personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at
det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil de pågældende personoplysninger behandles (»opbe-
varingsbegrænsning«).
Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger til det re-
levante pengeinstitut vil være omfattet af forordningens arti-
kel 14 om oplysningspligt i tilfælde, hvor personoplysninger
ikke er indsamlet hos den registrerede. Der vil dog med for-
slaget ikke være pligt for Skatteforvaltningen til at iagttage
oplysningspligten over for den registrerede, da denne som
følge af forslaget vil ske i medfør af en national regel, jf.
artikel 14, stk. 5, litra c. Det bemærkes i den forbindelse,
at Skatteforvaltningen i medfør af forslaget inden 1 uge
efter, at der er foretaget arrest, vil skulle anlægge sag ved-
rørende arresten eller det krav, som arresten efter stk. 2
er foretaget til sikkerhed for, og at virksomheden senest i
denne forbindelse vil få kendskab til arresten. Det bemærkes
herudover, at det er en nødvendig forudsætning for forslaget,
at virksomheden ikke i første omgang oplyses om Skattefor-
valtningens videregivelse af oplysninger til pengeinstituttet,
da formålet med arresten herved ville forspildes.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Initiativerne vurderes under ét med væsentlig usikkerhed
at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 60 mio. kr.
(2023-niveau) i 2024. Efter tilbageløb vurderes merprovenu-
et at udgøre ca. 45 mio. kr. (2023-niveau) i 2024, jf. tabel
1. Den varige virkning vurderes at udgøre et umiddelbart
merprovenu på ca. 315 mio. kr. (2023-niveau). Efter tilbage-
løb vurderes den varige virkning at udgøre et merprovenu
på ca. 245 mio. kr. (2023-niveau), jf. tabel 1. Det er lagt
til grund at visse af initiativernes provenumæssige virkning
indfases over en årrække, da bl.a. sagsbehandlingen af større
unddragelsessager kan strække sig over flere år.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved initiativerne under ét
Finansår
2024
Mio. kr. (2023-niveau) 2024 2025 2026 2027 2030 Varigt
Umiddelbar virkning 60 115 190 245 310 315 60
Virkning efter tilbageløb 45 90 150 195 245 245
Umiddelbar virkning for kommuneskatten - - - - - - -
29
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre varige bespa-
relser for Skatteforvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt fra
2024. Den samlede opgørelse af administrative omkostnin-
ger består af vurderinger med modsatrettet effekt, hvor dele
af lovforslaget vurderes at medføre en opgavereduktion, og
dele af lovforslaget vurderes at medføre administrative om-
kostninger for Skatteforvaltningen.
Initiativet vedrørende ny sanktionspraksis i sager om skatte-
unddragelse vurderes at medføre en varig opgavereduktion
svarende til 8,3 mio. kr. årligt som følge af færre straffesa-
ger ved at forhøje minimumsgrænserne, for at gøre strafan-
svar gældende. Opgavereduktionen vil understøtte, at Skat-
te-forvaltningen vil kunne nedbringe sagsbehandlingstiden
på straffesagsområdet.
Initiativerne vedrørende inddragelse af virksomheders regi-
strering i forbindelse med fiktive eller falske fakturaer og
arrest i indeståender på pengeinstitutkonti i tilfælde af svig
vurderes at medføre administrative omkostninger for Skat-
teforvaltningen på 7,6 mio. kr. årligt fra 2024 vedrørende
sagsbehandling og udgifter til advokatbistand.
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre mindreudgifter
på samlet ca. 14. mio. kr. årligt for myndigheder på Justits-
ministeriets område. Det er ved vurderingen lagt til grund,
at lovforslaget årligt forventes at medføre ca. 540-570 færre
straffesager til politiet. Vurderingen er behæftet med usik-
kerhed.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning bemærkes det, at lovforslaget vurderes i overve-
jende grad at efterleve principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, i det omfang principperne er anvendelige på
lovforslagets initiativer. Det er vurderingen, at afvigelserne
fra en fuld efterlevelse af principperne er sagligt begrundet.
Med hensyn til det første princip (»Enkle og klare regler«)
er det tilstræbt, at de foreslåede nye bestemmelser er udar-
bejdet så enkelt og klart som muligt.
Med hensyn til det tredje princip (»Muliggør automatisk
sagsbehandling«) er det vurderingen, at automatisk sagsbe-
handling i sager, dette lovforslag vedrører, vil kunne inde-
bære en risiko for borgernes retssikkerhed. Sagsbehandlin-
gen vil derfor skulle håndteres på baggrund af fagprofessio-
nelle skøn.
Med hensyn til det fjerde princip (»Sammenhæng på tværs –
ensartede begreber og genbrug af data«) er det vurderingen,
at princippet er opfyldt. Begreberne »forsætligt« og »groft
uagtsomt«, der er anvendt i nogle af de foreslåede bestem-
melser, er kendte begreber fra gældende ret.
Med hensyn til det syvende princip (»Forebygger snyd og
fejl«) er det vurderingen, at princippet er opfyldt. Hovedfor-
målet med lovforslaget er sikre, at Skatteforvaltningen har
effektive og tidssvarende reaktionsmuligheder, der sikrer, at
betaling af skatter og afgifter m.v. sker efter reglerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre positive konsekvenser,
idet det vil skabe mere lige konkurrenceforhold for virksom-
hederne, da det forventes at styrke sikkerheden for skatte-
og afgiftsbetalingen og gøre det vanskeligere for virksom-
heder, der ikke ønsker at overholde reglerne. Lovforslaget
vurderes ikke herudover at indebære økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det skyldes,
at lovforslaget alene indeholder ændringer, der vedrører
sanktioner for overtrædelse af lovgivningen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2023
til den 11. august 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
AutoBranchen Danmark, borger- og retssikkerhedschefen
i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, Den Danske Dommerforening, DI, Digitalise-
ringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team
Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer,
Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,
SEGES, Skatteankeforvaltningen, SMV Danmark og SRF
Skattefaglig Forening.
30
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Initiativerne vurderes under ét med væ-
sentlig usikkerhed at medføre et umid-
delbart merprovenu på 60 mio. kr.
(2023-niveau) i 2024. Efter tilbageløb
vurderes merprovenuet at udgøre 45
mio. kr. (2023-niveau) i 2024. Den vari-
ge virkning vurderes at udgøre et umid-
delbart merprovenu på 315 mio. kr.
(2023-niveau). Efter tilbageløb vurderes
den varige virkning at udgøre et merpro-
venu på 245 mio. kr. (2023-niveau).
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre varige besparelser for Skatte-
forvaltningen på 0,7 mio. kr. årligt fra
2024. Den samlede opgørelse af admini-
strative omkostninger består af vurderin-
ger med modsatrettet effekt, hvor dele
af lovforslaget vurderes at medføre en
opgavereduktion, og dele af lovforslaget
vurderes at medføre administrative om-
kostninger for Skatteforvaltningen. Lov-
forslaget vurderes isoleret set at medføre
mindreudgifter på samlet ca. 14. mio.
kr. årligt for myndigheder på Justitsmi-
nisteriets område. Det er ved vurderin-
gen lagt til grund, at lovforslaget årligt
forventes at medføre ca. 540-570 færre
straffesager til politiet. Vurderingen er
behæftet med usikkerhed.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil skabe mere lige konkur-
renceforhold for virksomhederne, da det
forventes at styrke sikkerheden for skat-
te- og afgiftsbetalingen og gøre det van-
skeligere for virksomheder, der ikke øn-
sker at overholde reglerne.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
31
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-4
Det følger af momslovens § 81, stk. 1, at med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige el-
ler vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug
for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter
§ 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v., 2) forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk.
2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk.
1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4.
eller 5. pkt., eller stk. 6, § 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c, § 52
a, stk. 1, 3, 5, 6 eller 8, § 52 b, § 52 c, stk. 1-5, § 53, stk.
1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk.
1, 1. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2.
pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 70, stk.
2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3,
4 eller 7, eller § 78, stk. 1, 3) overtræder angivelsesfristen i
§ 62, stk. 1 eller 2, 4) undlader at foretage anmeldelse efter
§ 65, stk. 2, 1. pkt., eller overtræder anmeldelsesfristen i §
65, stk. 2, 2. pkt., 5) undlader at efterkomme et påbud efter §
29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt., 6) overdrager, erhverver,
tilegner sig eller anvender varer eller ydelser, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne
lov, eller forsøger herpå, eller 7) i forbindelse med tvangs-
auktioner afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger om tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige
behandling.
Det følger af momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., at den, der
begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser af momsloven
med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-
tiget at opnå udbetalinger efter opkrævningslovens § 45, §
53, stk. 2, og § 72 samt § 12 straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
Det følger af momslovens § 81, stk. 3, 2. pkt., at med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes ligeledes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registrerings-
pligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet regi-
strering efter § 62 a, stk. 1, eller virksomheden er afmeldt
fra registrering efter § 62 a, stk. 5.
Det følger af momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt., at den, der
som led i virksomhed forsætligt udsteder en faktura med et
urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation
for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, hvis
dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag
for opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov
uagtsomhed, er straffen bøde, jf. momslovens § 81, stk. 4, 2.
pkt.
Det følger af momslovens § 81, stk. 5, 1. pkt., at den, der
som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne
fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at leverandø-
ren eller yderen ikke vil opfylde sin forpligtigelse til at
medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller til rettidigt at af-
regne afgiftstilsvaret, straffes med bøde eller fængsel indtil
1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289. Begås handlingen af grov uagtsomhed,
er straffen bøde, jf. momslovens § 81, stk. 5, 2. pkt.
Det følger af momslovens § 81, stk. 6, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af momslovens § 81, stk. 7, at opkrævningslovens
§ 18 tilsvarende finder anvendelse på sager om overtrædelse
af momsloven.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i momslovens § 81, stk. 1, ændres »den, der«
til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 81, stk. 3, 1. pkt., ændres »Den,
der« til »Den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 81, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den,
der som led i virksomhed forsætligt udsteder« til »Den,
der forsætligt som led i virksomhed udsteder«, og i 2. pkt.
ændres »af grov uagtsomhed« til »groft uagtsomt«.
Endvidere foreslås det, at i § 81, stk. 5, 1. pkt., ændres »den
32
pågældende« til »vedkommende«, og i 2. pkt. ændres »af
grov uagtsomhed« til »groft uagtsomt«.
De foreslåede ændringer i momsloven har alene til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan
medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 81, stk. 1 og
3-5.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 2
33
Til nr. 1
Afgiftspligtige efter momsloven skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode til Skatteforvaltningen angive størrelsen af
virksomhedens tilsvar af afgift (moms), jf. momslovens §
57, stk. 1.
Reglerne om, hvem der er momspligtige, fremgår af moms-
lovens § 3. Heraf fremgår bl.a., at juridiske eller fysiske
personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er
momspligtige, jf. stk. 1.
Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af
varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet), jf. §
23, stk. 1, og den momspligtige person skal for leveringen
som udgangspunkt udstede en faktura til aftageren (kunden),
jf. § 52 a, stk. 1, 1. pkt. Ved levering af en vare forstås
overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt
gode, mens levering af en ydelse omfatter enhver anden
levering, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Momstilsvaret opgøres som forskellen mellem den udgåen-
de og den indgående moms, jf. § 56, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
hvor den udgående moms udgøres af bl.a. virksomhedens
leverancer, jf. stk. 2, mens den indgåede moms udgøres
af bl.a. virksomhedens fradragsberettigede indkøb, jf. stk.
3. En momspligtig kunde vil således kunne trække sine
fradragsberettigede indkøb fra ved beregning af sit momstil-
svar.
Det følger af § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede
moms bl.a. er momsen af varer og ydelser, der er leveret til
virksomheden. Hvis varen eller ydelsen ikke er leveret til
virksomheden, er momsen således ikke fradragsberettiget.
Som udgangspunkt skal enhver, der er skattepligtig her til
landet, årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst,
hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollo-
vens § 2, stk. 1.
Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er an-
vendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligti-
ge indkomst, kan fradrages i indkomsten, herunder i den
personlige indkomst, jf. statsskattelovens § 6 a og person-
skattelovens § 3, stk. 2. I det omfang, der ikke er anvendt
udgifter til erhverve, sikre og vedlige indkomsten, kan der
således ikke ske fradrag i indkomsten, medmindre der er
særlig hjemmel hertil.
Den skattepligtige, der ønsker at fradrage udgifter i sin ind-
komst, skal kunne dokumentere, at udgiften er afholdt. Hvis
den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den
skattepligtige som udgangspunkt opfylde kravene til bogfø-
ring og regnskab efter skattelovgivningen. Det udelukker
ikke i sig selv fradragsret, at den skattepligtige ikke opfylder
kravene i bogføringsloven, men i praksis stilles der dog et
bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne
købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, konto-
udtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Derud-
over skal den skattepligtige kunne dokumentere eller sand-
synliggøre, at eventuelle udgiftsbilag dækker over realiteter,
og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt. Praksis
angående betingelser for fradragsret ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst er beskrevet i den juridiske vejled-
ning, afsnit C. C. 2.2.1.1.
I de situationer, hvor betingelserne for at opnå fradrag ikke
er opfyldt, eller opgørelsen af eller den skattepligtige ind-
komst ikke er korrekt, kan Skatteforvaltningen foretage en
ændring af den pågældende virksomheds momstilsvar eller
skattepligtige indkomst.
Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., at til
A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge
samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt
arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, ho-
norar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.
Det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at i forbindelse med enhver
udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbe-
talingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte
beløb.
Det følger af § 49 A, at den arbejdsmarkedsbidragspligtige
indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejds-
markedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43,
stk. 1.
Opkrævningsloven indeholder regler, der fastsætter, at ledel-
sen i en virksomhed under visse betingelser hæfter for virk-
somhedens skatter og afgifter m.v. (tilsvaret), i det omfang
disse opstår som følge af uregistreret virksomhed. Det følger
således af opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., at den, der
ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt
eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af
virksomheden indledes eller fortsættes, uden at virksomhe-
den er registreret for et eller flere registreringsforhold efter
skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter
opkrævningsloven, hæfter for de af loven omfattede skatter
og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede
virksomhed. Ligeledes følger det af § 10 c, 1. pkt., at den,
der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed, der
efterfølgende er ophørt, forsætligt eller groft uagtsomt har
medvirket til eller bevirket, at der er afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for
angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter
eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2,
hæfter for de skatter og afgifter m.v., der som følge heraf
ikke er blevet angivet eller indberettet.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke har mulighed for
administrativt at pålægge ledelsesmedlemmer i en virksom-
hed at hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.,
kan der anlægges en erstatningssag ved domstolene over for
ledelsesmedlemmer i en virksomhed, der er ophørt som in-
solvent med restancer til Skatteforvaltningen (f.eks. A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag, moms eller punktafgifter) og dermed
har påført det offentlige et tab.
34
Det foreslås efter § 10 c at indsætte en ny bestemmelse i
opkrævningsloven som § 10 d.
Det foreslås i § 10 d, 1. pkt., at den, der ved sin deltagelse
i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt
medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af
en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig doku-
mentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser
afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning
af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter
og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som
følge af de urigtige oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om
virksomheden drives personligt eller i selskabsform.
Afgrænsningen af, hvem der i forhold til den foreslåede
bestemmelse vil kunne anses for at have deltaget i ledelsen
af en virksomhed, vil være den samme som efter f.eks.
opkrævningslovens § 10 b, 1. pkt., og § 10 c, 1. pkt.,
der omhandler hæftelse ved uregistreret virksomhed og virk-
somhedsophør, og konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der
omhandler konkurskarantæne.
Det indebærer bl.a., at den foreslåede bestemmelse vil om-
fatte den, der i Erhvervsstyrelsens it-system har været re-
gistreret som direktør eller medlem af bestyrelsen eller til-
synsrådet. Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk
har varetaget hverv som direktør, bestyrelsesmedlem eller
lignende i den relevante periode, eller om den pågældende
f.eks. har været »stråmand«. Ved en stråmand forstås en per-
son, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør,
bestyrelsesmedlem eller lignende for et kapitalselskab, men
uden reel beslutningskompetence. En stråmand har således
ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er
en eller flere bagvedliggende personer, der bestemmer over
selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende
har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, besty-
relsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågæl-
dende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke
har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter
omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis
en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som
kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den på-
gældende – uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det
modsatte – ikke havde accepteret hvervet (registreringen)
som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem.
Det indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil
omfatte personer, der reelt er fratrådt som direktør, bestyrel-
sesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, før de fiktive eller fal-
ske fakturaer blev anvendt, men først efterfølgende afregi-
streres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person kan
således pålægges hæftelse, hvis den pågældende havde ac-
cepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system
som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem,
eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med
registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.
Det indebærer herudover, at en person, der alene er registre-
ret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, ikke i
kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Suppleanten
vil dog kunne være omfattet, hvis vedkommende i den rele-
vante periode – dvs. mens virksomheden har anvendt fikti-
ve eller falske fakturaer – faktisk har udøvet hvervet som
bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fordi det faste
bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der
deltager i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirk-
somhed.
Efter selskabslovens § 112, stk. 3, kan et enkeltmandsfir-
ma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktiesel-
skab. I relation til den foreslåede bestemmelse vil indeha-
veren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i
interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i
ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere omfatte den, der
faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems
eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En per-
son, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelses-
mæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er un-
dergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system – dvs.
ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og
kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter hen-
holdsvis komplementarer er kapitalselskaber – vil således
være omfattet.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse omfatte tilfælde,
hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrel-
sens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist
ikke svarer til de faktiske forhold. Den foreslåede bestem-
melse vil således bl.a. omfatte den, der i en stråmandskon-
struktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system,
men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.
Det vil i forhold til den foreslåede bestemmelse bero på en
konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have
deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke
i Erhvervsstyrelsens it-systemer har været registreret til at
have været en del af virksomhedens ledelse. Ved vurderin-
gen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om personen har stå-
et for virksomhedens daglige drift. Det kan f.eks. være ken-
detegnet ved, at personen har haft fuldmagt til at disponere
over virksomhedens bankkonto, eller at personens e-maila-
dresse er registreret som virksomhedens kontaktadresse. Det
kan ligeledes være kendetegnet ved, at personen udadtil
har fremstået som virksomhedens leder, f.eks. at personen
har forestået kontakten med virksomhedens bankforbindel-
se, det offentlige og øvrige samarbejdspartnere. Det kan
desuden være kendetegnet ved, at personen har underskrevet
på vegne af virksomheden, f.eks. vedrørende ansættelse og
opsigelse af medarbejdere, eller at personen har udøvet le-
delsesbeføjelser over for medarbejderne eller personer, der
35
i Erhvervsstyrelsens it-systemer er registreret til at være en
del af virksomhedens ledelse.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig doku-
mentation med et urigtigt indhold vil kunne være en faktura
eller anden dokumentation, der vedrører en vare eller ydelse,
der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Derudover vil
det kunne være en faktura eller anden dokumentation, der
vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret og afta-
get, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks. et
forkert fakturabeløb).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have
karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditno-
ta. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger
om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der er
disponeret over, identifikation af leverandør og aftager, dato
og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at dokumentati-
onen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørel-
sen af momstilsvaret eller den skattepligtige indkomst.
Der vil ikke være krav til, i hvilken form afgivelse af urigtig
dokumentation eller oplysningerne er sket. Oplysningerne
vil således kunne være givet i forbindelse med angivelse af
købsmoms via TastSelv Erhverv eller afgivelse af oplysnin-
ger i oplysningsskemaet, men vil også kunne være givet i en
anden forbindelse. Det afgørende vil være, at oplysningerne
er afgivet til brug for og har haft indflydelse på momstilsva-
ret eller skatteansættelsen.
Begreberne »medvirker til« og »bevirker« omfatter samlet
set alle tilfælde, hvor den pågældende har haft indflydelse
på, at forholdet begås. Den pågældende vil f.eks. kunne
medvirke til, at forholdet begås, hvis vedkommende blandt
flere er med til at træffe beslutning herom. Den pågæl-
dende vil f.eks. kunne bevirke, at forholdet begås, hvis
vedkommende instruerer en medarbejder til at afgive urig-
tige oplysninger, der har indflydelse på momstilsvaret eller
skatteansættelsen.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter de fore-
slåede bestemmelser er identiske med de tilsvarende be-
greber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens §
17. Muligheden for at anvende de foreslåede bestemmelser
vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafan-
svar gældende mod den pågældende. Uanset at der således
ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket
frifindelse i straffesagen, kan bestemmelserne således finde
anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan
bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav
til bevisets styrke end i sagen om hæftelse efter den foreslå-
ede bestemmelse.
Det foreslås med opkrævningslovens § 10 d, 2. pkt., at hæf-
telsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
Det betyder, at den, der pålægges hæftelse i medfør af de
foreslåede bestemmelser, vil hæfte personligt med hele sin
formue. Hæftelsens karakter (direkte hæftelse) indebærer,
at Skatteforvaltningen kan gøre kravet gældende mod den,
der er pålagt hæftelsen, uden at Skatteforvaltningen forin-
den har forsøgt at opnå betaling hos virksomheden. Hvis
kravet oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med
henblik på inddrivelse, vil både virksomheden og den, der er
pålagt hæftelsen, skulle oplyses som skyldnere, hvis restan-
ceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for valgfrit
at inddrive kravet hos begge, jf. § 2, stk. 5, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige. Hvis betaling opnås hos den,
der er pålagt hæftelsen, vil vedkommende kunne rette et
regreskrav mod virksomheden, der er det egentlige pligtsub-
jekt i forhold til betalingsforpligtelsen.
Til nr. 2
En fordringshaver kan under nærmere betingelser opnå sik-
ring (benævnt »arrest«) af et aktiv – f.eks. et indestående
på en pengeinstitutkonto – til brug for senere fuldbyrdel-
se. Formålet med at få foretaget arrest er typisk at sikre,
at der også, når fordringshaver har erhvervet et grundlag
for at foretage udlæg, er noget at gøre udlæg i. Arrest kan
således foretages allerede forud for indledning af en retssag
om kravet. Formålet kan også være at sikre aktivet for
et senere konkursbo. En arrest giver ikke den fordringsha-
ver, der har opnået arresten, dvs. »arrestrekvirenten«, nogen
eksklusiv ret til at kunne fortsætte sin kreditorforfølgning
mod det formuegode, hvori arresten er foretaget, idet andre
fordringshavere også kan foretage kreditorforfølgning mod
aktivet. Hvis en anden fordringshaver foretager udlæg i akti-
vet, inden arrestrekvirenten gør det, vil den anden fordrings-
havers udlæg således få prioritet forud for arrestrekvirentens
udlæg. Ved en konkurs gælder, at arresten bortfalder, jf.
konkurslovens § 31, stk. 3, og aktivet vil i stedet komme
konkursboet til gode, jf. § 32.
Reglerne om arrest findes i retsplejelovens kapitel 56.
Det fremgår af retsplejelovens § 627, at fogedretten kan
foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når to betingelser
er opfyldt.
For det første er det en betingelse, at der ikke kan foretages
udlæg for fordringen, jf. retsplejelovens § 627, nr. 1. Hvis
en fordringshavers krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der
foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et
udlæg, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, og der er
derfor ikke grund til at foretage arrest for kravet. Det frem-
går af § 485, at for krav, som er tillagt udpantningsret, er
fuldbyrdelsesfristen 7 dage efter dagen for meddelelse om
forretningen, jf. § 493, stk. 3, og for sådanne krav kan der
derfor ikke foretages arrest, når fuldbyrdelsesfristen er udlø-
bet. Fogedretten kan dog bestemme, at et krav skal kunne
fuldbyrdes, selv om bl.a. fuldbyrdelsesfristen i § 485 endnu
ikke er udløbet, eller selv om forkyndelse af meddelelse
efter § 493, stk. 3, ikke er sket, hvis skyldneren samtykker,
eller det må antages, at muligheden for at opnå dækning
ellers vil blive væsentligt forringet, jf. § 486, stk. 2, 1. pkt.
Det samme gælder, hvis en dom er anket inden fuldbyrdel-
sesfristens udløb, jf. 2. pkt. Fuldbyrdelsen kan betinges af
forudgående sikkerhedsstillelse, jf. 3. pkt.
36
For Skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. vil
den manglende mulighed for at foretage udlæg ikke skyldes
en manglende dom eller andet eksekutionsfundament som
anført i retsplejelovens § 478, stk. 1. For alle krav, der
tilkommer det offentlige, er der således udpantningsret, jf.
§ 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I stedet
skyldes den manglende mulighed for at foretage udlæg, at
betalingsfristen endnu ikke er indtrådt. I de situationer, hvor
Skatteforvaltningen overvejer en arrest til sikring af et krav
på skatter og afgifter m.v., vil Skatteforvaltningen, inden
der træffes afgørelse om opkrævning af kravet på skatter
og afgifter m.v., der f.eks. konstateres i forbindelse med en
kontrol, skulle gennemføre en høring af virksomheden, og
en afgørelse vil først kunne træffes, når høringsfristen er
udløbet.
For krav, der skønsmæssigt fastsættes efter opkrævningslo-
vens § 5, stk. 2, om tilfælde, hvor virksomheden ikke kor-
rekt og rettidigt har indgivet en momsangivelse m.v., og
hvor størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ik-
ke kan opgøres på grundlag af dens regnskaber, gælder såle-
des, at Skatteforvaltningen, inden der træffes afgørelse, skal
udarbejde en sagsfremstilling, der skal sendes til udtalelse
hos virksomheden med en svarfrist, der ikke uden virksom-
hedens samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet
fra høringsskrivelsens datering. Dette følger af skatteforvalt-
ningslovens § 19, stk. 5, nr. 4, hvorefter kravet efter stk. 1-3
om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, inden der
træffes afgørelse, ikke gælder afgørelser, hvis klage herover
efter regler udstedt i medfør af bl.a. § 35 b, stk. 3, kan afgø-
res af Skatteankestyrelsen. I medfør af § 35 b, stk. 3, er der
udstedt bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse
af visse klager i Skatteankestyrelsen. I bekendtgørelsens §
1, stk. 1, nr. 98, er det fastsat, at Skatteankestyrelsen har
kompetencen til at træffe afgørelse i klagesager, der vedrører
afgørelser truffet efter opkrævningsloven bortset fra afgørel-
ser om skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens §
5, stk. 2.
I sager, hvor afgørelsen om efteropkrævning af skatter og
afgifter f.eks. er truffet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1,
vil der således ikke skulle udarbejdes en sagsfremstilling ef-
ter skatteforvaltningslovens § 19, men de almindelige regler
om partshøring i forvaltningslovens § 19 vil skulle iagttages,
inden afgørelsen træffes.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at
har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig
angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk.
1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er
skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at
virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v.
eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godt-
gørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. Det
fremgår af § 5, stk. 1, 2. pkt., at for betalingen af det for
lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på
tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller
godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en ret-
tidig angivelse eller indberetning, anvendelse.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kan
størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller
afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ik-
ke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan
Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregnings-
periode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det
fremgår af 2. pkt., at har en virksomhed modtaget et for
stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan
størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilba-
gebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regn-
skaber, kan Skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet
skønsmæssigt. Det fremgår af 3. pkt., at stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis
tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter 2. pkt.
Når betalingsfristen for et krav, der er efteropkrævet i med-
før af opkrævningslovens § 5, er indtrådt, debiteres kravet
skattekontoen, jf. § 16 a, stk. 4, og overstiger saldoen 5.000
kr., iværksætter Skatteforvaltningen en rykkerprocedure, in-
den kravet eller kravene fra saldoen oversendes til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf.
§ 16 c, stk. 4. Først når kravet er overgået til inddrivelse, vil
udlæg kunne foretages.
For det andet er det en betingelse for arrest, at det må anta-
ges, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil bli-
ve væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr. 2. Ford-
ringshaver skal i den konkrete sag påvise bestemte omstæn-
digheder vedrørende skyldners personlige og økonomiske
forhold, som antageliggør, at skyldner ved sine disposition-
er vil bringe fordringshavers fyldestgørelsesmuligheder i
fare. Eksempelvis vil tilfælde, hvor skyldner agter at tage
ophold i udlandet, eller hvor en forretningsdrivende skyld-
ner foretager usædvanlige dispositioner, der truer fordrings-
havernes fyldestgørelse, kunne udgøre en arrestgrund. End-
videre vil tilfælde, hvor skyldner direkte tilkendegiver, at
skyldner agter at lægge hindringer i vejen for fordringsha-
vers inddrivelse af kravet, kunne være arrestgrund.
Herudover kan arrest ikke foretages, hvis det må antages, at
fordringen ikke består, jf. retsplejelovens § 628, stk. 1.
Arrest kan afværges eller ophæves, såfremt skyldneren stil-
ler en efter fogedrettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for for-
dringshaverens fordring med tillæg af såvel forfaldne som
anslåede renter samt sandsynlige omkostninger i forbindel-
se med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende
fordringen, jf. retsplejelovens § 630, stk. 1.
Retsplejelovens § 631, stk. 1, indeholder regler om for-
dringshaverens anmodning om arrest. Det fremgår heraf,
at anmodningen om arrest skal indgives skriftligt til foged-
retten. Det fremgår herudover, at anmodningen skal indehol-
de oplysninger om de konkrete omstændigheder, som ford-
ringshaver vil påberåbe sig, og de oplysninger, som i øvrigt
er nødvendige for sagens behandling. Det fremgår endelig,
at anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, der
påberåbes.
37
Retsplejelovens § 631, stk. 2, indeholder regler om behand-
lingen af arrestsagen. Bestemmelsen fastsætter således, at
reglerne i § 487, § 488, stk. 3, § 489, § 491, § 492, stk. 1,
§ 493, stk. 1 og 2, § 494, §§ 495-500, § 501, stk. 4 og 5, §
502, stk. 1, nr. 2 og 3, § 503, § 504, nr. 1 og 4, § 505, stk.
2-4, § 506, § 507, stk. 2-4, §§ 508-518, § 519, stk. 1, § 520,
stk. 1, 1. pkt., § 523, stk. 2-4, og § 524 tilsvarende finder
anvendelse i arrestsagen.
Det betyder bl.a., at hvis en arrestanmodning er ufuldstæn-
dig, afviser fogedretten anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf. §
489, stk. 1. Fogedretten kan dog indrømme fordringshaver
en frist til at berigtige anmodningen, jf. § 631, stk. 2, jf.
§ 488, stk. 3. Oplysningspligten påhviler alene fordringsha-
ver. Der er dog mulighed for, at retten efter begæring kan
pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter
efter editionsreglerne i retsplejelovens § 299.
Udgangspunktet er, at retten giver skyldner lejlighed til at
udtale sig, inden der foretages arrest. Retten kan dog undla-
de at underrette skyldner om tid og sted for arrestforretnin-
gen, hvis retten finder det ubetænkeligt at foretage forretnin-
gen uden forudgående meddelelse til skyldner, eller hvis det
må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil
blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf.
§ 493, stk. 1 og 2. Det følger af forarbejderne til reglerne om
arrest, at det som en følge af retsmidlets karakter dog ofte
vil være således, at der er behov for at påbegynde arrestfor-
retningen uden forudgående underretning af skyldneren om
tid og sted for forretningens foretagelse, jf. Folketingstiden-
de 1988-89, tillæg A, spalte 290.
Arresten medfører, at skyldner afskæres fra at råde over de
arresterede aktiver på en måde, som kan være til skade for
fordringshaver, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519,
stk. 1. Arrest medfører således ikke i sig selv en adgang
til fyldestgørelse af fordringshavers krav. Fordringshaverens
retsstilling og dermed dennes udsigt til, at der til sin tid er
noget at gøre udlæg i, sikres kun delvis ved arresten, idet ar-
rest alene beskytter mod skyldners dispositioner i relation til
aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der f.eks. har fået akti-
vet overdraget, skal således som udgangspunkt respektere
arresten, og aktivet vil kunne kræves udleveret fra erhverve-
ren, selv om denne måtte være i god tro. Arresten yder der-
imod ikke fordringshaveren beskyttelse over for skyldners
øvrige retsforfølgende fordringshavere. En foretaget arrest
sikrer tilstedeværelsen af det arresterede aktiv til senere kre-
ditorforfølgning, uden hensyn til om denne iværksættes af
arresthaveren (fordringshaveren), en anden fordringshaver
eller et konkursbo. Arresten virker derfor til fordel for ikke
blot arresthaveren, men retsforfølgende fordringshavere i
det hele taget, og den arresterende fordringshaver har ikke
nogen fortrinsstilling i det arresterede.
Arresten kan kun foretages i så stor en del af skyldnerens
formue, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dæk-
ning af fordringen med tillæg af såvel forfaldne som anslå-
ede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse med
arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende fordrin-
gen, jf. retsplejelovens § 632, stk. 1.
Fogedretten erklærer de arresterede aktiver for beslaglagt
med arrest og vejleder skyldner om arrestens retsvirkninger,
herunder at råden over aktiverne i strid med fordringshavers
ret kan medføre strafansvar, jf. retsplejelovens § 632, stk. 2.
Ved arrest i rede penge tages beløbet i forvaring af fogedret-
ten, jf. § 633, stk. 2, og det er antaget, at rådighedsberøvelse
er en gyldighedsbetingelse for arrest i rede penge.
Fordringshaver skal (medmindre skyldner giver afkald her-
på) inden 1 uge efter, at der er foretaget arrest, anlægge
retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og fordrings-
haver skal under denne sag særskilt nedlægge påstand om
stadfæstelse af arresten (benævnt »arrestsag«), jf. retspleje-
lovens § 634, stk. 1. Verserer der retssag om den pågælden-
de fordring ved 1. instans, skal fordringshaveren inden 1
uge efter arresten anlægge arrestsag ved samme ret, jf. stk.
2. Er der afsagt dom i 1. instans i retssagen om den pågæl-
dende fordring, anlægges arrestsagen ved den ret, der har
afsagt dommen. Retten kan i tilfælde af anke udsætte arrest-
sagens behandling helt eller delvis, jf. stk. 3. Skal retssag
om den fordring, for hvilken arrest er gjort, anlægges ved
udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden 2 uger efter
arresten. Inden for samme frist anlægges arrestsagen her i
landet, jf. stk. 4. Verserer der retssag om den pågældende
fordring ved udenlandsk domstol, hvis afgørelse må antages
at få bindende virkning her i landet, skal påkendelse af en
sag anlagt efter stk. 1 udsættes, indtil der er truffet retskraf-
tig afgørelse i den udenlandske sag, men retten kan dog
straks påkende spørgsmål om, hvorvidt arrestens foretagelse
kan stadfæstes, jf. stk. 5. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvaren-
de anvendelse, når arrest er afværget ved sikkerhedsstillel-
se, jf. stk. 6. Fordringshaverens forpligtelse til at anlægge
retssag bortfalder, såfremt skyldneren, efter at arrest er fore-
taget, kommer under konkurs eller dør, og dødsboet tages
under offentlig skiftebehandling uden gældsansvar for arvin-
gerne, jf. § 635, stk. 1.
Under arrestsagen prøves arrestens lovlighed, jf. retspleje-
lovens § 636. Det fremgår af bestemmelsen, at skyldner
under arrestsagen kan fremsætte alle indsigelser vedrørende
arrestens lovlighed. Det fremgår herudover, at hvis retssagen
om det krav, der er foretaget arrest for, behandles særskilt,
skal indsigelser mod fordringens rigtighed dog fremsættes
under behandlingen af denne sag.
Arresten kan ophæves ved dommen i arrestsagen eller ved
dommen vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 637,
1. pkt. Herudover bortfalder arresten, når ankefristen er ud-
løbet, medmindre anke er iværksat, eller andet er bestemt i
dommen, jf. 2. pkt.
Hvis fordringshaver ikke rettidigt anlægger sag om kravet
og arrestsag, eller hvis disse sager afvises eller hæves, kan
skyldner kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelo-
vens § 638, stk. 1. Arresten kan endvidere ophæves helt
38
eller delvis på grund af omstændigheder, som er indtruffet
efter arrestens foretagelse, jf. stk. 2. Forinden arresten op-
hæves, skal fogedretten så vidt muligt give fordringshaver
lejlighed til at udtale sig, jf. stk. 3.
Retsplejelovens § 639 indeholder regler om fordringshave-
rens ansvar i forbindelse med en arrest. Det fremgår heraf, at
den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som
viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren erstatning for
tab og tort, jf. stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder, når arresten
bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstæn-
digheder, såfremt det må antages, at fordringen ikke bestod,
jf. 2. pkt. Viser fordringshaverens fordring sig alene at bestå
for et mindre beløb, skal fordringshaveren betale skyldneren
erstatning for det tab, der følger af, at arresten har haft
for stor udstrækning, jf. stk. 2. Fordringshaverens ansvar
efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten ulovlig af andre
grunde (f.eks. hvis betingelserne for at foretage arrest ikke
var opfyldt), skal fordringshaveren betale skyldneren erstat-
ning for tab og tort, såfremt fordringshaveren burde have
undladt at begære arrest, jf. stk. 3. I tilfældene omhandlet i
stk. 3 er fordringshavers ansvar således betinget af culpøs
adfærd. Det fremgår af stk. 4, at krav efter stk. 1-3 kan
gøres gældende som modkrav under arrestsagen eller sagen
vedrørende fordringen eller under selvstændigt søgsmål, og
at selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når arresten
er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet efter §§ 635
eller 637, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen
eller bortfaldet. Reglerne i § 639, stk. 1-4, finder tilsvarende
anvendelse, når arrest afværges ved sikkerhedsstillelse, jf.
stk. 5. Ophæves arresten under kære, kan der ved afgørelsen
i kæresagen tillægges skyldneren erstatning efter reglerne i
stk. 1-3, jf. stk. 6.
Erstatning efter retsplejelovens § 639 forudsætter, at skyld-
neren kan dokumentere et økonomisk tab i overensstemmel-
se med almindelige erstatningsretlige regler. Derudover har
skyldner krav på tortgodtgørelse, hvis skyldners selv- og
æresfølelse er blevet krænket ved den uberettigede arrest.
Fogedrettens afgørelser kan påkæres efter reglerne i retsple-
jelovens kapitel 53 om appel af fogedrettens afgørelse, men
kære har ikke opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 640.
Arrest foretaget inden konkursen bortfalder, når der afsiges
konkursdekret, jf. konkurslovens § 31, stk. 3. Det skal ses i
sammenhæng med § 29, stk. 1, hvorefter skyldneren ved af-
sigelsen af konkursdekretet mister retten til at overdrage el-
ler opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser,
modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer,
stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue
med virkning for boet.
Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale besty-
relser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en
finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer
og granskningsmænd samt deres suppleanter, stiftere, vurde-
ringsmænd, likvidatorer, direktører, ansvarshavende aktua-
rer, generalagenter og administratorer i et forsikringsselskab
samt øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller ud-
nytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af de-
res hverv er blevet bekendt med, og at bestemmelsen tilsva-
rende finder anvendelse for finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder. Det fremgår af stk. 2, at
den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af
den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.
Det fremgår af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at overtrædelse af bl.a. § 117 straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at der i opkrævningsloven efter § 13 i kapitel 4
indsættes en ny bestemmelse, § 14, der vil indeholde regler
om en ny ordning (»arrestfogedordningen«), hvor en særlig
personalegruppe hos Skatteforvaltningen får mulighed for at
foretage arrest.
Det foreslås i stk. 1, at Skatteforvaltningen kan bemyndige
personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9.
Personerne, der i medfør af forslaget vil kunne bemyndiges
til at udøve funktion som arrestfoged, vil således – ligesom
personerne, der er bemyndiget til at foretage udlæg efter den
lignende pantefogedordning, jf. lov om fremgangsmåden
ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. – skulle have en
særlig autorisation, der i praksis vil forudsætte en intern op-
læring om bl.a. betingelserne for at kunne foretage arresten
efter den foreslåede ordning.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en arrestfoged i indeståendet
på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis
drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærlig-
gende risiko for tab for staten, kan foretage arrest til sikker-
hed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så
vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller
indehavernes personskatter og bidrag. Det foreslås i 2. pkt.,
at det er en betingelse for arrest efter 1. pkt., at kravene
antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive
afregnet til told- og skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. give mulighed for at
foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af
krav efter opkrævningslovens § 5. Det betyder, at den fore-
slåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden
har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået
udbetalt for meget i godtgørelse, uanset om det er muligt
at opgøre kravet på grundlag af virksomhedens regnskaber,
jf. stk. 1, eller om det er nødvendigt at opgøre kravet skøns-
mæssigt, jf. stk. 2. Dette vil gælde alle krav, der kan fastsæt-
tes skønsmæssigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.
Den foreslåede bestemmelse vil herudover give mulighed
for, at der, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed,
kan foretages arrest til sikkerhed for indehaveren eller inde-
havernes personskatter og bidrag. Det skal ses i sammen-
hæng med, at den del af virksomhedsejerens personlige
39
skat, som kan knyttes til overskuddet fra den personligt
ejede virksomhed, kan betegnes som den personlig ejede
virksomheds »egen« skat og dermed kan sidestilles med den
selskabsskat, som betales af overskuddet fra virksomheder,
der drives i selskabsform.
Det vil efter forslaget være en betingelse for, at der kan
foretages arrest, at virksomhedens drift efter et konkret skøn
vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for sta-
ten, og at beløbet, der foretages arrest for, må antages for-
sætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til
Skatteforvaltningen. Den foreslåede bestemmelse vil således
– ligesom reglerne om sikkerhedsstillelse i opkrævningslo-
vens § 11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 – kun kunne anvendes i
sager, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold,
f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af
varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens delta-
gelse i kædesvig – herunder ved udstedelse (»salg«) eller
anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer – eller en
momskarrusel, jf. nedenfor.
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrangemen-
ter, der forekommer ved handel mellem virksomheder i
mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst
én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksom-
heden) ikke afregner skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi
det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder
er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i
eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradra-
ger momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (om-
vendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt.,
er fastsat for at lette den almindelige handel mellem moms-
registrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke
eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger
varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet
for at angive og afregne moms til den danske stat af sit
salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud«
på momskæden, hvilket muliggør svig.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen for
et kriminelt arrangement, hvor formålet er at begå svig med
skatte- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de implicere-
de bagmænd typisk en kæde af gennemfaktureringsenheder
(underleverandører) i kombination med stråmænd, fiktive
virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan inddeles i
to varianter. I den første variant er der tale om en konstruk-
tion, hvor bagmænd via skraldespandsselskaber og ofte un-
derleverandører leverer arbejdskraft til slutaftagere og efter-
lader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.
i skraldespandsselskaber, efter at betalinger for ydelserne er
videreoverført til udlandet eller hævet kontant. I den anden
variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via
en fakturafabrik, der er et skraldespandsselskab, »sælger«
fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og slutafta-
gere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal
indgå i købernes angivelser eller indberetninger for at give
køberne et uberettiget fradrag skatte- og afgiftsmæssigt. I
begge hovedvarianter anvendes konstruktionen til at dække
over sort arbejdskraft eller hævninger i virksomheden uden
beskatning.
Det vil alene være beløbet, der på tidspunktet for foretagel-
sen af arresten indestår på kontoen, der vil blive omfattet
af arresten efter den foreslåede ordning. Arresten vil således
ikke omfatte beløb, der efterfølgende bliver indsat på kon-
toen, eller renter m.v., der efter arrestens foretagelse tilskri-
ves kontoen.
Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel 56 er
det alene »pengekrav« (i forhold til den foreslåede ordning
pengekrav vedrørende skatter og afgifter m.v.), jf. retspleje-
lovens § 627, der vil være omfattet af den foreslåede ord-
ning. Ligesom efter arrestreglerne i retsplejelovens kapitel
56 vil den foreslåede ordning også omfatte skatter og afgif-
ter m.v., som endnu ikke er stiftet, når det dog er klart, at
kravets stiftelse vil blive en realitet. Det betyder f.eks., at
selv om Skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag først stiftes i forbindelse med lønudbetalingen
til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, vil der også kunne
foretages arrest efter den foreslåede ordning for virksomhe-
dens pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i
forbindelse med kommende lønudbetalinger, hvis virksom-
heden har en eller flere ansatte.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den fore-
slåede bestemmelse er identiske med de tilsvarende begreber
i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens § 17. Mu-
ligheden for at anvende den foreslåede bestemmelse vil
imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafansvar
gældende mod den pågældende. Uanset at der således ikke
er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket frifindelse
i straffesagen, kan bestemmelsen således finde anvendelse,
idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straf-
fesagens særlige karakter, herunder andre krav til bevisets
styrke end i sagen om arrest efter den foreslåede bestemmel-
se.
Forslaget vil give Skatteforvaltningen en hurtigere adgang
til at få foretaget arrest til sikkerhed for skatter eller afgifter
m.v., som antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville
blive afregnet til Skatteforvaltningen. Forslaget har derimod
ikke udvide Skatteforvaltningens adgang til at få foretaget
arrest. Betingelserne for at kunne foretage arrest efter den
foreslåede ordning, jf. nedenfor, vil således være underlagt
samme betingelser som arrest foretaget af fogedretten efter
gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, at reglerne i retsplejelovens § 627, §
628, stk. 1, § 630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1,
§ 637, § 638, stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse
ved arrest efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2.
Henvisningerne til retsplejelovens § 627 og § 628, stk. 1,
betyder, at arrestfogedernes adgang til at foretage arrest vil
være underlagt samme betingelser som fogedrettens adgang
hertil efter retsplejeloven.
Det vil således være en betingelse for, at arrestfogeder kan
40
foretage arrest efter den foreslåede ordning, at der ikke kan
foretages udlæg for skatterne eller afgifterne m.v., jf. rets-
plejelovens § 627, nr. 1. Der vil således ikke kunne foreta-
ges arrest efter den foreslåede ordning, hvis de pågældende
skatter og afgifter m.v. er under inddrivelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden, og fuldbyrdelsesfristen efter § 485 er
udløbet.
Det vil herudover være en betingelse for, at arrestfogeder
kan foretage arrest efter den foreslåede ordning, at det må
antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers
vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627, nr.
2. Der vil således i den konkrete sag skulle være bestem-
te omstændigheder vedrørende virksomhedens forhold, som
skaber en formodning for, at virksomheden ved sine disposi-
tioner vil bringe Skatteforvaltningens fyldestgørelsesmulig-
heder i fare. Sådanne omstændigheder vil normalt foreligge
i forhold til den foreslåede ordning, da arresten foretages til
sikkerhed for skatter og afgifter m.v., der antages forsætligt
eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skattefor-
valtningen, jf. den grundlæggende betingelse herom i den
foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14, stk. 2, 2.
pkt. I sådanne tilfælde må der således ofte antages at være
risiko for, at virksomheden vil flytte indeståendet på penge-
institutkontoen til andre konti, herunder konti i udenlandske
pengeinstitutter, hvilket væsentligt vil forringe Skatteforvalt-
ningens mulighed for senere at opnå dækning. Hvorvidt be-
tingelsen er opfyldt, vil dog altid skulle bero på en konkret
vurdering.
Endvidere vil der ikke kunne foretages arrest, hvis det
må antages, at Skatteforvaltningens krav på de pågældende
skatter eller afgifter m.v. ikke består, jf. retsplejelovens §
628, stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 630, stk. 1, betyder, at
arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil skulle op-
hæves, såfremt virksomheden stiller en efter arrestfogedens
skøn tilstrækkelig sikkerhed for skatterne og afgifterne m.v.
med tillæg af såvel forfaldne som anslåede renter samt sand-
synlige omkostninger i forbindelse med arrestforretningen,
arrestsagen og sagen vedrørende skatterne eller afgifterne
m.v.
Henvisningen til retsplejelovens § 632, stk. 1, betyder, at
arrest efter den foreslåede ordning kun vil kunne foretages i
så stor en del af virksomhedens kontoindestående, som efter
arrestfogedens skøn vil være nødvendig til dækning af skat-
terne og afgifterne m.v. med tillæg af såvel forfaldne som
anslåede renter og sandsynlige omkostninger i forbindelse
med arrestforretningen, arrestsagen og sagen vedrørende
skatterne eller afgifterne m.v. Arrest efter den foreslåede
ordning vil således forudsætte, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst til, at arrestfogeden kan opgøre den beløbsmæssige
størrelse af kravet og dermed, hvilket beløb der skal foreta-
ges arrest for.
Henvisningerne til retsplejelovens § 634 og § 635, stk. 1,
betyder, at reglerne heri om anlæggelse af retssag om det
krav, som der er foretaget arrest for, ligeledes vil finde an-
vendelse ved arrest efter den foreslåede ordning. Det betyder
bl.a., at Skatteforvaltningen inden 1 uge efter arresten vil
skulle anlægge retssag om de skatter eller afgifter m.v., for
hvilken arrest er gjort, medmindre virksomheden under eller
efter arrestforretningen frafalder forfølgning, og Skattefor-
valtningen vil under denne sag ligeledes skulle nedlægge
særskilt påstand om stadfæstelse af arresten, jf. § 634, stk.
1. Dette vil tilsvarende gælde, når arrest er afværget ved sik-
kerhedsstillelse, jf. stk. 6. Skatteforvaltningens forpligtelse
til at anlægge retssag vil dog bortfalde, hvis virksomheden,
efter at arrest er foretaget, kommer under konkurs, jf. § 635,
stk. 1.
Henvisningen til retsplejelovens § 637 betyder, at arrest
foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæves
ved dommen i arrestsagen eller ved dommen vedrørende
skatterne eller afgifterne m.v., og at arresten vil bortfalde,
når ankefristen er udløbet, medmindre anke er iværksat,
eller andet er bestemt i dommen.
Henvisningen til retsplejelovens § 638, stk. 2, betyder, at
arrest foretaget efter den foreslåede ordning vil kunne ophæ-
ves helt eller delvis på grund af omstændigheder, som er
indtruffet efter arrestens foretagelse.
Henvisningen til retsplejelovens § 639 betyder, at reglerne
heri om fordringshaverens ansvar for, at kravet består, til-
svarende vil finde anvendelse ved arrestfogeders arrest fore-
taget efter den foreslåede ordning. Hvis arrestfogeden har
foretaget arrest for en skat eller afgift m.v., som viser sig ik-
ke at bestå, vil Skatteforvaltningen derfor skulle betale virk-
somheden erstatning for tab og eventuelt tortgodtgørelse, jf.
§ 639, stk. 1, 1. pkt. Det samme vil gælde, når arresten er
bortfaldet eller ophævet på grund af efterfølgende omstæn-
digheder, såfremt det må antages, at skatten eller afgiften
m.v. ikke bestod, jf. stk. 1, 2. pkt. Viser skatten eller afgiften
m.v. sig alene at bestå for et mindre beløb, vil Skatteforvalt-
ningen skulle betale virksomheden erstatning for det tab, der
måtte følge af, at arresten har haft for stor udstrækning, jf.
stk. 2. Ansvaret efter stk. 1 og 2 er objektivt. Er arresten
ulovlig af andre grunde, vil Skatteforvaltningen skulle betale
virksomheden erstatning for tab og tort, såfremt arrestfoge-
den burde have undladt at foretage arresten, jf. stk. 3. Virk-
somheden vil kunne gøre krav efter stk. 1-3 gældende som
modkrav under arrestsagen eller sagen vedrørende skatterne
eller afgifterne m.v. eller under selvstændigt søgsmål, jf.
stk. 4, 1. pkt. Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges,
når arresten er ophævet efter § 638 eller endeligt bortfaldet
efter §§ 635 eller 637, vil skulle anlægges inden 3 måneder
efter ophævelsen eller bortfaldet, jf. § 639, stk. 4, 2. pkt.
Reglerne i stk. 1-4 vil finde tilsvarende anvendelse, når
arresten afværges af virksomheden ved sikkerhedsstillelse,
jf. stk. 5. Ophæves arresten under kære, følger det af stk.
6, at der ved afgørelsen i kæresagen vil kunne tillægges
virksomheden erstatning efter reglerne i stk. 1-3.
Det foreslås i stk. 4, at arrest efter den foreslåede bestem-
41
melse i stk. 2 fratager virksomheden rådigheden over det
kontoindestående, der foretages arrest i.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af
fogedretten, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 519, stk.
1. Retsvirkningen af arrest foretaget efter den foreslåede
ordning vil således være, at virksomheden f.eks. ikke læn-
gere vil kunne overføre kontoindeståendet til andre konti,
herunder udenlandske konti, med henblik på at søge at
undgå, at Skatteforvaltningen kan opkræve eller inddrive
skatter eller afgifter m.v. fra virksomheden. Dette vil dog
kun gælde den del af kontoindeståendet, som der foretages
arrest i. Hvis f.eks. virksomheden har 1 mio. kr. stående på
kontoen, og der foretages arrest for skatter og afgifter m.v.
for 600.000 kr., vil virksomheden fortsat have rådighed over
de resterende 400.000 kr.
De øvrige retsvirkninger af arrest foretaget efter den fore-
slåede ordning vil i øvrigt være de samme som for arrest
foretaget af fogedretten efter gældende regler. Det betyder
bl.a., at arrest foretaget efter den foreslåede ordning ikke
i sig selv vil medføre en adgang til fyldestgørelse af Skatte-
forvaltningens krav på skatter og afgifter m.v. Skatteforvalt-
ningens retsstilling og udsigt til, at der til sin tid er noget
at gøre udlæg i, vil derfor kun delvis sikres ved arresten,
idet arresten alene vil beskytte mod virksomhedens disposi-
tioner i relation til aftaleerhververe. En aftaleerhverver, der
f.eks. har fået aktivet overdraget, vil således som udgangs-
punkt skulle respektere arresten, og aktivet vil af Skattefor-
valtningen kunne kræves udleveret fra aftaleerhververen,
selv om denne måtte være i god tro. Arresten efter den
foreslåede ordning vil derimod ikke yde Skatteforvaltningen
beskyttelse over for virksomhedens øvrige retsforfølgende
fordringshavere. En foretaget arrest vil sikre tilstedeværel-
sen af indeståendet på virksomhedens pengeinstitutkonto til
senere opkrævning af skatterne eller afgifterne m.v., der
foretages arrest på baggrund af, uden hensyn til om arresten
iværksættes af Skatteforvaltningen, en anden fordringshaver
eller et konkursbo. Arresten efter den foreslåede ordning
vil derfor virke til fordel for ikke blot Skatteforvaltningen,
men retsforfølgende fordringshavere i det hele taget, og
Skatteforvaltningen vil ikke have nogen fortrinsstilling i det
arresterede.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at arrestfogeden så vidt muligt
underretter virksomheden om en arrest, der er gennemført
efter stk. 2. Det foreslås i 2. pkt., at underretningen skal
indeholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der
ligger til grund for arresten, sikkerheden, som virksomheden
skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3, jf. retsplejelo-
vens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf. stk. 4, hvilken
fogedret indsigelser mod arresten kan fremsættes til, jf. stk.
7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens fremsættelse af
indsigelser, jf. stk. 8.
For så vidt angår forslaget om, at underretningen skal in-
deholde oplysninger om de konkrete omstændigheder, der
ligger til grund for arresten efter den foreslåede ordning, vil
disse oplysninger svare til dem, der skal indgå i en anmod-
ning om arrest efter retsplejelovens § 631, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget skal tage hensyn til virksomhedens interesse i at
få kendskab til arresten, så virksomheden f.eks. kan tage
stilling til, om den ønsker at stille sikkerhed for at ophæve
arresten, jf. henvisningen i den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 14, stk. 3, til retsplejelovens § 630,
stk. 1, eller at gøre indsigelse mod arresten til fogedretten,
jf. den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 14,
stk. 7, 1. pkt. I det omfang, at det ikke er muligt at under-
rette virksomheden om arresten, f.eks. fordi virksomheden
er fritaget for Digital Post, og post kommer retur fra den op-
lyste virksomhedsadresse, foreslås det dog, at arrestfogeden
skal kunne undlade at underrette virksomheden herom. I de
tilfælde, hvor det er muligt at foretage underretningen, vil
dette skulle ske uden ugrundet ophold og typisk senest 5
hverdage efter, at arresten er foretaget.
Det foreslås i stk. 6, at arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis
Skatteforvaltningen undlader at anlægge sag vedrørende ar-
resten eller det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget
til sikkerhed for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i
retsplejelovens § 634, eller hvis sagen afvises eller hæves.
Det vil svare til, hvad der gælder for arrest foretaget af
fogedretten efter gældende regler, jf. retsplejelovens § 638,
stk. 1, dog med den tilpasning, at det efter den foreslåede
ordning ikke er nødvendigt, at virksomheden forudgående
kræver, at arresten bortfalder.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at indsigelser mod arrest efter
stk. 2 kan indgives af virksomheden til fogedretten, der
træffer afgørelse i sagen. Det foreslås i 2. pkt., at en arrestfo-
ged kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse,
selv om der ikke fremsættes indsigelser. Det foreslås i 3.
pkt., at afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret,
som skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde
været foretaget af en arrestfoged i medfør af den foreslåede
bestemmelse i stk. 2.
Det vil således være reglerne i retsplejelovens kapitel 22
om stedlig kompetence, der fastsætter, hvilken fogedret der
vil skulle træffe afgørelse om sådanne indsigelser. Forslaget
svarer i det væsentlige til reglerne for skyldnerens indsigel-
sesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk. 1 og
2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v.
Det foreslås i stk. 8, at fristen for virksomhedens fremsættel-
se af indsigelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens
foretagelse. Det foreslås i 2. pkt., at indsigelser, der fremsæt-
tes efter fristens udløb, afvises af fogedretten. Det foreslås
i 3. pkt., at fogedretten dog undtagelsesvis indtil 1 år efter
arrestens foretagelse kan tillade, at en indsigelse behandles,
medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter
retsplejelovens § 634. Det foreslås i 4. pkt., at fogedrettens
afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reg-
42
lerne i retsplejelovens kapitel 53. Det foreslås i 5. pkt., at
kære ikke har opsættende virkning.
Det vil i det væsentlige svare til fristreglerne for skyldnerens
indsigelsesret i den lignende pantefogedordning, jf. § 6, stk.
3, 3.-6. pkt., i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter og afgifter m.v.
Det foreslås i stk. 9, at Skatteforvaltningen kan videregive
nødvendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevan-
te pengeinstitut. Det foreslås i 2. pkt., at oplysninger, der er
videregivet til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som
ledelsen eller ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af
deres hverv er blevet bekendt med, er omfattet af reglerne
om tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksom-
hed.
Det betyder bl.a., at uberettiget videregivelse eller udnyt-
telse af sådanne oplysninger vil kunne straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det er nødvendigt
for Skatteforvaltningen at videregive oplysningerne om arre-
sten til det relevante pengeinstitut, så pengeinstituttet kan
sikre, at virksomheden fratages rådigheden over kontoinde-
ståendet, som der foretages arrest i. Skatteforvaltningen vil i
den forbindelse bl.a. videregive de nødvendige oplysninger,
for at pengeinstituttet kan identificere virksomhedens konto,
og oplysninger om, hvor stort et beløb der foretages arrest
for, så pengeinstituttet kan fratage virksomheden rådighed
over et tilsvarende beløb af kontoindeståendet. Skattefor-
valtningen vil derimod f.eks. ikke videregive oplysninger
om, hvad baggrunden er for arresten.
Til nr. 3
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 1, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) overtræder
§ 2, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 11, 1. pkt.,
eller 2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for angivelse eller indberetning
til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2,
stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2.
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 2, at den, der be-
går en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage
statskassen skatter eller afgifter m.v., straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virk-
somhed, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3,
eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9.
Det følger af opkrævningslovens § 17, stk. 5, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bødefo-
relæg. Det følger af opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt.,
at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågæl-
dende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er
angivet i tilkendegivelsen.
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 18 finder endvidere
anvendelse i straffesager om overtrædelse af love, hvori der
er henvist til bestemmelsen, jf. opkrævningslovens § 1, stk.
3. Sådan henvisning findes i momsloven, lønsumsafgiftslo-
ven og punktafgiftslovene.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i § 17, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »den,
der« til »den, som«, og i stk. 2 ændres »Den, der« til »Den,
som«.
De foreslåede ændringer i opkrævningsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 17,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straf-
fesager om overtrædelse af opkrævningsloven, der kan med-
føre, at der realiseres en unddragelse, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
250.000 kr. i sager om unddragelse af skat, moms eller løn-
sumsafgift, jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gæl-
dende ret, til 500.000 kr. Beløbsgrænsen for, hvornår der vil
kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000
kr. i sager om unddragelse af punktafgifter til 500.000 kr.
Det forudsættes således, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. vil
skulle gælde, uanset om en sag angår unddragelse af skat,
moms, lønsumsafgift eller punktafgifter.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
43
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle gælde, uan-
set om der er tale om unddragelse af skat, moms, lønsumsaf-
gift eller punktafgifter. Den forudsatte minimumsgrænse vil
desuden skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået
forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det med den foreslåede ændring,
at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive
tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til nr. 4
Det fremgår af opkrævningslovens § 19 b, at Skatteforvalt-
ningen kan inddrage eller nægte en virksomheds registrering
for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller nogen
på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet
urigtige oplysninger om virksomhedens adresse, jf. nr. 1,
eller har afgivet urigtige oplysninger om, hvem der deltager
i ledelsen af virksomheden, jf. nr. 2.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skatteforvalt-
ningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille sik-
kerhed for kommende betalinger til Skatteforvaltningen. Be-
stemmelsens stk. 1 regulerer, hvornår en allerede registreret
(»igangværende«) virksomhed kan pålægges at stille sikker-
hed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en virksomhed, der an-
meldes til registrering, kan pålægges at stille sikkerhed som
betingelse for registreringen. En virksomhed kan kun pålæg-
ges at stille sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den subjektive
betingelse i stk. 3, 1. pkt., om, at det efter et konkret skøn
vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende
risiko for tab for staten, er opfyldt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2, at
44
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor op-
krævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille sik-
kerhed, hvis virksomheden inden for de seneste 5 år har fået
registreringen, for så vidt angår det samme registreringsfor-
hold, inddraget efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 3, at
Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmel-
des til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor
opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, at stille
sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af
eller deltager i ledelsen af virksomheden, er eller har været
ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der
inden for de seneste 5 år, og efter at personen fik den nævnte
tilknytning til virksomheden, har fået sin registrering, for så
vidt angår samme type registreringsforhold, inddraget efter
§ 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9, § 19
a, stk. 1, eller § 19 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 4, at hvis den
i stk. 2 nævnte virksomhed er et selskab, en fond eller en
forening m.v., anses som ejer også en person, der besidder
sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til
hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens §
4, et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virk-
somheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
eller en fysisk eller juridisk person, der udøver bestemmen-
de indflydelse som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2,
over virksomheden.
Størrelsen på den sikkerhed, der skal stilles, fastsættes ef-
ter opkrævningslovens § 11, stk. 5. Efter 1. pkt. skal en
sikkerhed efter stk. 1 og 2 stilles for et beløb, der svarer
til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v.,
der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede
gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode samt det
skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode,
hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Skattefor-
valtningen kan ved sit skøn over virksomhedens forventede
tilsvar inddrage brancheoplysninger og størrelsen af tilsvar
fra tilsvarende virksomheder og eventuelle restancer. Skat-
teforvaltningen kan endvidere inddrage budgetoplysninger,
men kan ikke kræve, at virksomheden udarbejder et bud-
get. Efter stk. 5, 2. pkt., gælder 1. pkt. tillige for en en-
keltmandsvirksomheds indehavers personskatter og bidrag,
herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift, og re-
stancer vedrørende de i stk. 5 omhandlede skatter og afgifter
m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der
er blevet afmeldt fra registreringen. Efter 3. pkt. beregnes
det gennemsnitlige tilsvar for igangværende virksomheder
på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Efter 4.
pkt. beregnes den sikkerhed, der skal stilles, med udgangs-
punkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår
reduceret med eventuelle acontobetalinger. Efter 5. pkt. be-
regnes sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag ud
fra skattebilletten.
Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal
stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget
meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan
forlænges efter anmodning herom, jf. stk. 6, 1. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 7, at medde-
lelse om pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal inde-
holde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede
sikkerhed indebærer, at virksomhedens registrering vil blive
inddraget, og at en fortsættelse af virksomheden efter en
inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan med-
føre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæftelse
for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 8, at pålæg
om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomhe-
den senest 14 hverdage efter anmeldelsen til registrering,
og at meddelelsen herom skal indeholde oplysning om, at
undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at
virksomheden ikke kan registreres, og at en fortsættelse af
virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og kan
medføre pålæg af daglige bøder efter § 11, stk. 11, og hæf-
telse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter § 10 b.
Hvis virksomheden ikke stiller en sikkerhed efter opkræv-
ningslovens § 11, stk. 2, rettidigt, nægtes virksomheden re-
gistrering, jf. stk. 9, 2. pkt.
Det fremgår af opkrævningslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., at
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver
en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter
opkrævningslovens § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet
efter § 11, stk. 9, § 19 a, stk. 1, eller § 19 b.
Det foreslås i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, at Skattefor-
valtningen endvidere kan inddrage en virksomheds registre-
ring for skatter og afgifter m.v., hvis virksomheden eller
nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt 1)
har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller
indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på
baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden
urigtig dokumentation for levering eller afta-gelse af varer
eller ydelser, eller 2) har udstedt en faktura med et urigtigt
indhold eller anden urigtig doku-mentation for levering eller
aftagelse af varer eller ydelser, hvis dokumen-tationen er
egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af en
virksomheds skatter eller afgifter m.v.
Forslaget vil både give mulighed for at inddrage registrerin-
gen fra virksomheder, der »køber« en faktura med et urigtigt
indhold eller anden urigtig dokumentation og anvender den
til at afgive urigtige oplysninger til brug for angivelse eller
indberetning af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2,
stk. 1, 4. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk.
2, nr. 1, og virksomheder, der udsteder en faktura med et
urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation og selv
45
anvender og/eller »sælger« den til en anden virksomhed, jf.
den foreslåede bestemmelse i nr. 2.
En faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig do-
kumentation med et urigtigt indhold vil f.eks. kunne være
en faktura eller anden dokumentation, der vedrører en vare
eller ydelse, der i realiteten ikke er leveret og aftaget. Der-
udover vil det f.eks. kunne være en faktura eller anden do-
kumentation, der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er
leveret, men som er udformet med et forkert indhold (f.eks.
et forkert fakturabeløb).
Anden urigtig dokumentation vil eksempelvis kunne have
karakter af en faktura, et afregningsbilag eller en kreditno-
ta. Dokumentationen vil sædvanligvis indeholde oplysninger
om karakteren og mængden af de varer eller ydelser, der
er disponeret over, identifikation af leverandør og aftager,
dato og eventuelt prisen. Det afgørende vil være, at doku-
mentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for
opgørelsen af skatter og afgifter m.v.
Der vil ikke være formkrav til afgivelse af oplysninger-
ne. Oplysningerne vil således kunne være givet i forbindel-
se med angivelse af købsmoms via TastSelv Erhverv eller
afgivelse af oplysninger i oplysningsskemaet, men vil også
kunne være givet i en anden forbindelse. Det afgørende vil
være, at oplysningerne er afgivet til brug for og er egnet til
at kunne have betydning for opgørelsen af skatter og afgifter
m.v.
Udtrykket »varer eller ydelser« vil samlet set omfatte enhver
form for levering. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte
såvel urigtig dokumentation udstedt på papirmedium som
urigtig dokumentation udstedt på anden måde, f.eks. elektro-
nisk.
Det vil i forhold til anvendelsen af den foreslåede bestem-
melse være uden betydning, om det er virksomhedsejeren,
ansatte eller andre med tilknytning til virksomheden, der har
afgivet den urigtige angivelse eller indberetning, jf. formule-
ringen »virksomheden eller nogen på dennes vegne«.
Begreberne »grov uagtsomhed« og »forsæt« efter den fore-
slåede bestemmelse vil være identisk med de tilsvarende
begreber i f.eks. straffebestemmelsen i opkrævningslovens §
17. Muligheden for at anvende de foreslåede bestemmelser
vil imidlertid ikke være betinget af, at der gøres et strafan-
svar gældende mod den pågældende. Uanset at der således
ikke er rejst en straffesag, eller at der eventuelt er sket
frifindelse i straffesagen, kan bestemmelserne således finde
anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan
bero på straffesagens særlige karakter, herunder andre krav
til bevisets styrke end i sagen om inddragelse eller nægtelse
af registrering efter den foreslåede bestemmelse.
Herudover vil den foreslåede bestemmelse i opkrævningslo-
vens § 19 b, stk. 2, nr. 2, kun omfatte tilfælde, hvor den
urigtige faktura m.v. er »egnet til at blive anvendt« som
grundlag for opgørelsen af en virksomheds skatter eller af-
gifter m.v. Dette skal forstås med den begrænsning, der lig-
ger i, at urigtigheden i dokumentationen skal kunne påvirke
opgørelsen af en virksomheds skatter eller afgifter m.v. In-
deholder en faktura, der udstedes til en erhvervsdrivende, og
som er egnet til at indgå i den pågældendes skatteregnskab,
f.eks. en forkert dato, vil forholdet således alene kunne være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, nr.
2, i det omfang den urigtige dato er egnet til at kunne have
betydning for opgørelsen af en virksomheds skatter eller
afgifter m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2, vil blive omfat-
tet af de gældende regler i § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 17,
stk. 3, 1. pkt.
Det indebærer for det første, at en virksomhed, der inden for
de seneste 5 år har fået registreringen, for så vidt angår det
samme registreringsforhold, inddraget efter den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil kunne
blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11, stk. 2, nr. 2.
Det indebærer for det andet, at hvis en fysisk eller juridisk
person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af en virksom-
hed, er eller har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en
anden virksomhed, der inden for de seneste 5 år, og efter at
personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har
fået sin registrering, for så vidt angår samme type registre-
ringsforhold, inddraget efter den foreslåede bestemmelse i
opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, vil førstnævnte virksom-
hed kunne blive pålagt at stille sikkerhed i medfør af § 11,
stk. 2, nr. 3.
Både i forhold til opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 2
og 3, vil det dog være en betingelse for at kunne pålægge
virksomheden at stille sikkerhed, at det efter et konkret skøn
vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende
risiko for tab for staten, jf. stk. 3, 1. pkt. I de tilfælde,
hvor en virksomhed vil kunne få inddraget registreringen
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 19 b, stk. 2,
vil virksomhedens drift generelt anses for at indebære en
nærliggende risiko for et sådant tab. Vurderingen efter § 11,
stk. 3, 1. pkt., vil dog altid skulle foretages konkret.
Det indebærer for det tredje, at medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289, vil den, der forsætligt
eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om
registreringen er inddraget efter den foreslåede bestemmelse
i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kunne straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Overtrædelsen vil
være omfattet af den sanktionspraksis, som er beskrevet i
pkt. 2.1.3 ovenfor.
Den nye bestemmelse i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2,
foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024 ligesom den øv-
rige del af loven, jf. lovforslagets § 36, stk. 1. Dette ikraft-
trædelsestidspunkt vil medføre, at den nye bestemmelse vil
have virkning for urigtige angivelser eller indberetninger af
beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., som
foretages fra og med den 1. januar 2024.
Til § 3
46
Til nr. 1 og 2
Skattekontrollovens kapitel 9 indeholder straffebestemmel-
ser, der er fastsat i §§ 82-85.
Det følger af skattekontrollovens § 82, stk. 1, at den, der
med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urig-
tige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til Skatte-
forvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatte-
ansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289. Begås handlingen groft uagtsomt,
er straffen bøde, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 3.
Det følger af skattekontrollovens § 83, stk. 1, at en skatte-
pligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet
de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, inden
4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplys-
ninger, jf. § 10, skal underrette Skatteforvaltningen, hvis
ansættelsen er for lav.
Det følger af § 83, stk. 2, at en skattepligtig, som modtager
en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst,
jf. § 74, inden 4 uger efter modtagelsen skal underrette
Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Det følger af § 83, stk. 3, at en skattepligtig, som ikke
modtager en årsopgørelse eller et oplysningsskema, skal
afgive de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden
oplysningsfristernes udløb, jf. § 10.
Det følger af § 83, stk. 4, at den, der med forsæt til at
unddrage det offentlige skat overtræder stk. 1-3, straffes for
skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Begås de nævnte overtrædelser i § 83 groft uagtsomt, er
straffen bøde, jf. § 83, stk. 5.
Det følger af skattekontrollovens 85, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Skattekontrollovens § 86 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bødefo-
relæg. Det følger af skattekontrollovens § 86, stk. 1, at i sag-
er om overtrædelse af bestemmelserne i skattekontrollovens
kapitel 9, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end
bøde, kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive
den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 82, stk. 1, og § 83,
stk. 4, ændres »Den, der« til »Den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5,
ændres »er straffen bøde« til »straffes med bøde«.
De foreslåede ændringer i skattekontrolloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, efter §§
82 og 83.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straf-
fesager om overtrædelse af skattekontrolloven, der kan med-
føre, at der realiseres en unddragelse, ændres. Den forudsat-
te ændring af sanktionspraksis vil således omfatte overtræ-
delser, der sanktioneres i medfør af §§ 82 og 83.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
47
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
Den særegne strafpraksis, der anvendes ved overtrædelser af
skattekontrollovens § 83, stk. 1-3, jf. stk. 5, vil fortsat finde
anvendelse. I denne situation vil bøden således fortsat skulle
beregnes som 1/3 af det unddragne beløb.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 4
Til nr. 1-4
Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 33, stk. 1, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for kontrollen med afgifterne, 2) undla-
der at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen efter § 4,
stk. 1, og § 11, 3) overtræder § 14, § 15, § 19, § 25, stk.
2, § 27, eller § 28, 4) fortsætter driften af en registrerings-
pligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 20
og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, 5)
tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §§ 6 og 7, 6)
undlader at benytte en vægt, som overholder de af Skattefor-
valtningen fastsatte regler, jf. § 10, stk. 3, 7) undlader at
angive vægten af afgiftspligtigt affald efter § 12, 8) overdra-
ger, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
eller forsøger herpå.
Det følger af § 33, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i
indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er begået med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 33, stk. 3, 1.
pkt., at i regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fast-
sættes straf i form af bøde. Endvidere følger det § 33, stk.
3, 2. pkt., at det endvidere kan bestemmes, at straffen kan
stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder under tilsvarende
omstændigheder som anført i stk. 2.
Det følger af § 33, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det følger af affalds- og råstofafgiftslovens § 34 bl.a., at
reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anven-
delse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
48
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i affalds- og råstofafgiftslovens § 33, stk. 1,
ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 33, stk. 2, ændres »er begået«
til »begås«.
Det foreslås desuden, at i § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »regler,
der« til »regler, som«.
Endelig foreslås det, at i § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »under
tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2« til », hvis
overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage statskas-
sen afgift, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-
lovens § 289«.
De foreslåede ændringer i affalds- og råstofafgiftsloven har
alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtræ-
delser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 33, stk. 1-2, eller regler udstedt i medfør affalds-
og råstofafgiftsloven, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
49
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 32, stk. 1, i lov om afgift af hermetisk forseg-
lede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmi-
um-batterier) (batteriafgiftsloven), at med bøde straffes den,
som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1, 2
eller 4, § 18, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 2-5, eller § 23, 1.
pkt., 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8
eller § 9, stk. 2, 4) undlader at efterkomme et i medfør af §
18, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud, 5) fortsætter driften af en
afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver
er inddraget efter § 15 og Skatteforvaltningen har meddelt
virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver, tilegner
sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 32, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger af § 32, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det følger af batteriafgiftslovens § 33 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i batteriafgiftslovens § 32, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 32, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i batteriafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 32, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
50
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 40, stk. 1, i lov om afgift af bekæmpelses-
midler (bekæmpelsesmiddelafgiftsloven), at med bøde straf-
fes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urig-
tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1, §
4, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 1, § 12, stk. 1 og 2, § 17, stk.
1 og 3, § 18, 1. og 2. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 27,
stk. 2-6 og 10, § 27 a eller § 30, 1. pkt., 3) tilsidesætter
vilkår, der er fastsat i medfør af § 14, 2. pkt., 4) undlader
at efterkomme et i medfør af § 24, stk. 4, meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed,
hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 21 og
Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
eller forsøger herpå.
Det følger af stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 40, stk. 4,
at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 41 bl.a., at
reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anven-
delse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
51
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 40, stk.
1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 40, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven
har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved over-
trædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 40, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
52
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 7
Til nr. 1 og 2
Det følger af boafgiftslovens § 41, stk. 1, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger, herunder til brug ved
beregning af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, eller
fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørel-
ser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen, 2) undlader
rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er
foreskrevet i boafgiftsloven, eller 3) undlader at underrette
Skatteforvaltningen om, at ansættelsen af værdien af gaven
er for lav, jf. § 26, stk. 4.
Det følger af § 41, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift eller
skat, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af § 41, stk. 4, at for overtrædelser der begås af
selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Boafgiftslovens § 42 angår Skatteforvaltningens mulighed
for at afslutte straffesager administrativt med et bødefore-
læg. Det følger af boafgiftslovens § 42, stk. 1, at skønnes
en overtrædelse af loven ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågæl-
dende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Der er ikke fastsat en sanktionspraksis ved domstolene for
overtrædelse af de nævnte bestemmelser. I administrativ
praksis er hidtil anvendt samme bødeniveau som ved over-
trædelse af lovgivningen om skatter, uden at dette har været
prøvet ved domstolene. Der er dog en enkelt dom fra Vestre
Landsret, hvor en tillægsbøde blev udmålt efter det dagæl-
dende sanktionsniveau for overtrædelse af punktafgiftslov-
givningen, jf. SKM2019. 436. VLR.
Det foreslås, at i § 41, stk. 1, ændres »den, der« til »den,
som«.
Endvidere foreslås det, at i § 41, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i boafgiftsloven har alene til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan
medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at den sanktionspraksis,
der beskrevet nedenfor, vil skulle finde anvendelse i straffe-
sager om overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en
unddragelse, af boafgiftslovens § 41, stk. 1 og 3.
For det første forudsættes det med ændringerne, at en bøde
i tillæg til en fængselsstraf vil skulle udgøre et beløb, der
svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager,
hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden
skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, vil skulle
udgøre 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
53
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at en bøde i de sager, der
ikke kan afgøres med fængsel (normalbøden), skal udgøre
en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås
ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved
overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at der vil skulle fastsættes
en praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstil-
fælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i
de mindste bødesager.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en
sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der ikke vil skulle gøres et strafansvar
gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er
handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der
vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis
der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse
ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 17, stk. 1, i lov om afgift af cfc og visse
industrielle drivhusgasser (cfc-afgiftsloven), at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for kontrollen med afgiften, 2) overtræder § 4,
stk. 1, § 8, stk. 1 og 3, § 13, 1. pkt., eller § 14, stk. 2-5, 3)
fortsætter driften af en registreringspligtig virksomhed, hvis
registrering er inddraget efter § 12 og Skatteforvaltningen
har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 17, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af cfc-afgiftslovens § 17, stk. 4, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af cfc-afgiftslovens § 18 bl.a., at reglerne i op-
krævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i cfc-afgiftslovens § 17, stk. 1, ændres »den,
som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 17, stk. 3, ændres »Den, der begår«
til »Begås«.
De foreslåede ændringer i cfc-afgiftsloven har alene til for-
mål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nær-
mere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der
kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 17, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
54
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 9
Til nr. 1 og 2
Det følger af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, at med
bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1)
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3,
stk. 1, 2, 3 eller 6, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 5, §
12, § 13, stk. 1 eller 2, eller § 23, stk. 2, 3, 4 eller 5, 3)
tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelser efter § 7, stk.
2, eller § 13, stk. 2, 4) undlader at efterkomme et pålæg
givet i medfør af § 10 a, stk. 2, 5) fortsætter driften af en
afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som oplagshaver
er bortfaldet eller inddraget efter § 3, stk. 5, eller § 17, og
Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
55
6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
eller forsøger herpå.
Det følger af § 26, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 4, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af chokoladeafgiftslovens § 27 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 26, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i chokoladeafgiftsloven har alene
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 26, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
56
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 10
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af vis-
se energiprodukter (CO2-afgiftsloven), at med bøde straffes
den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for afgiftskontrollen, eller 2) overtræder registrerings-
forpligtelsen efter § 3 eller§ 10, stk. 4.
Det følger af § 15, stk. 4, den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 15, stk. 5, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 16 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i CO2-afgiftslovens § 15, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at § 15, stk. 4, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i CO2-afgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 15, stk. 1 og 4, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
57
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 11
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 93, stk. 1, i dødsboskatteloven, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1)
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for be-
dømmelsen af, hvorvidt et dødsbo er fritaget for beskatning
efter § 6, eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at
give oplysninger af betydning for bedømmelsen, eller 2)
undlader rettidigt at afgive den særlige boopgørelse som
nævnt i § 57, stk. 1.
Det følger af § 93, stk. 3, at er en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser begået med forsæt til at unddrage det offent-
lige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændig-
heder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af dødsboskattelovens § 93, stk. 4, at der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for
overtrædelserne efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Dødsboskattelovens § 95 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bødefo-
relæg. Det følger af § 95 stk. 1, at skønnes overtrædelsen ik-
ke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvalt-
ningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres
uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Der er ikke fastsat en sanktionspraksis for overtrædelse af
de nævnte bestemmelser.
Det foreslås, at i dødsboskattelovens § 93, stk. 1, ændres
»den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 93, stk. 3, ændres »Er en af de i
58
stk. 1 nævnte overtrædelser begået« til »Begås en af de i stk.
1 nævnte overtrædelser«.
De foreslåede ændringer i dødsboskatteloven har alene
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angi-
ve nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædel-
ser. Det er således forudsat med ændringerne, at den sank-
tionspraksis, der beskrevet nedenfor, vil skulle finde anven-
delse i straffesager om overtrædelser, der kan medføre, at
der realiseres en unddragelse, af dødsboskattelovens § 93,
stk. 1 og 3.
For det første forudsættes det med ændringerne, at en bøde
i tillæg til en fængselsstraf vil skulle udgøre et beløb, der
svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager,
hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden
skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, vil skulle
udgøre 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at en bøde i de sager, der
ikke kan afgøres med fængsel (normalbøden), skal udgøre
en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås
ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved
overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at der vil skulle fastsættes
en praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstil-
fælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i
de mindste bødesager.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne udstedes
en bøde af ordensmæssig karakter, der forudsættes at skulle
udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller
groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at der vil skulle fastsættes en
sanktions-praksis for sager om selvanmeldelse.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der ikke vil skulle gøres et strafansvar
gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er
handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der
vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis
der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse
ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 12
Til nr. 1 og 2
59
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet (elaf-
giftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
eller undlader at verificere oplysninger eller forhold efter §
9, stk. 2 eller 5, eller § 9 a, stk. 1 eller 2, eller undlader at
meddele oplysninger, som kan verificeres, efter § 9, stk. 3
eller 6, 2) overtræder § 4, stk. 1 eller 2, § 7, stk. 1 eller 2
eller stk. 3, 4. pkt., jf. dog pkt. 5, eller 7. pkt., eller stk. 4,
eller § 9, stk. 4, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.
Det følger af § 15, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af elafgiftslovens § 15, stk. 4, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af elafgiftslovens § 16 bl.a., at reglerne i opkræv-
ningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i elafgiftslovens § 15, stk. 1, ændres »den,
som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 15, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i elafgiftsloven har alene til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan
medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 15, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
60
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 13
Til nr. 1 og 2
Det følger af emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, at med
bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1)
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3,
stk. 1 eller 6, § 7 a, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 5, § 9, stk. 1-3,
5-7 eller 11, § 15, stk. 2-6, og § 25, stk. 1-3, 3) tilsidesætter
vilkår, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1-3, 5 og 6, 4)
undlader at efterkomme et pålæg givet i medfør af § 7 a,
stk. 2, 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed,
hvis registrering er inddraget efter § 3, stk. 5, eller § 13, og
Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 18, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af emballageafgiftslovens § 18, stk. 4, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af emballageafgiftslovens § 19 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 18, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i emballageafgiftsloven har alene
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 18, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
61
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 22, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsaf-
gifter (forbrugsafgiftsloven), at med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, 2) overtræder § 14 a, stk. 1, § 15 stk.
1-3, eller § 16 a, stk. 3, 2. pkt., 3) fortsætter driften af
en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering Skatteforvalt-
ningen har inddraget efter § 20 og Skatteforvaltningen har
meddelt virksomheden dette, 4) fortsætter driften af en af-
giftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter §
20 og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette,
eller 5) undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6,
1. pkt., meddelt påbud.
Det følger af § 22, stk. 3, at den, der begår en af de i stk. 1
nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289.
62
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-
ter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 22, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i forbrugsafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 22, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
63
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 15
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om afgift af naturgas og
bygas m.v. (gasafgiftsloven), at med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 8, §
14, eller § 19, stk. 2-4, 3) overdrager, erhverver, tilegner
sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå el-
ler 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis
registrering er inddraget efter § 17, og Skatteforvaltningen
har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 21, stk. 3 at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af gasafgiftslovens § 21, stk. 4, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af gasafgiftslovens § 22 bl.a., at reglerne i op-
krævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i gasafgiftslovens § 21, stk. 1, ændres »den,
som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 21, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i gasafgiftsloven har alene til for-
mål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nær-
mere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der
kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 21, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
64
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 16
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is
(isafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt
eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskon-
trollen, 2) overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk.
1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3,
4 eller 5, 3) fortsætter driften af en registreret virksomhed,
hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk.
3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette,
eller 4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf
der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter
loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 10, stk. 3, den, der begår en af de i stk. 1
nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289.
Det følger af isafgiftslovens § 10, stk. 4, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af isafgiftslovens § 10 a bl.a., at reglerne i op-
krævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
65
Det foreslås, at i isafgiftslovens § 10, stk. 1, ændres »den,
som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår«
til »Begås«.
De foreslåede ændringer i isafgiftsloven har alene til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan
medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 10, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
66
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 17
Til nr. 1 og 2
Det følger af kildeskattelovens § 74, stk. 1, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1)
undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-
skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat m.v., royaltyskat,
renteskat eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1, 2) undlader
rettidigt at afgive de i § 66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, om-
handlede oplysninger, 3) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger om de i § 66, stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, om-
handlede forhold, eller 4) anmoder om elektroniske skatte-
kortoplysninger hos Skatteforvaltningen vedrørende person-
er, som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at
skulle udbetale A-indkomst til.
Det følger af § 74, stk. 2, at er forholdet begået med for-
sæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der
i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Kildeskatteloven indeholder herudover bestemmelser, der
med henvisning til § 74 sanktionerer overtrædelse af de
pågældende bestemmelser efter samme systematik som §
74. Det gælder f.eks. kildeskattelovens § 74 A, hvoraf det
fremgår, at på samme måde som anført i § 74 straffes den,
der undlader at følge et pålæg efter lovens § 86 A eller § 86
B, stk. 1.
Det følger af § 75, at på samme måde som anført i § 74
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) modtager
A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,
uden at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for
afgørelse efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7, § 49 B, stk.
3, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med en
af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmod-
ninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse
med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning
for denne eller 4) undlader at afgive oplysninger om de i
§ 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold eller afgiver urigtige og
vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte
forhold.
Kildeskattelovens § 79 angår Skatteforvaltningens mulighed
for at afslutte straffesager administrativt med et bødefore-
læg. Det følger af kildeskattelovens § 79, stk. 1, at såfremt
en overtrædelse af loven ikke skønnes at ville medføre høje-
re straf end bøde, kan Skatteforvaltningen, tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter be-
gæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i § 74, stk. 1, § 74 A og § 75 ændres »den,
der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 74, stk. 2, ændres »Er forholdet
begået« til »Begås overtrædelsen«.
De foreslåede ændringer i kildeskatteloven har alene til for-
mål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nær-
mere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der
kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straf-
fesager om overtrædelse af kildeskatteloven, der kan medfø-
re, at der realiseres en unddragelse, ændres.
Den forudsatte ændring af sanktionspraksis vil således om-
fatte overtrædelser, der sanktioneres i medfør af §§ 74-75.
For det første forudsættes det ændringerne, at en bøde i
tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden ef-
ter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det
dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale
om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et
beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
67
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 18
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. (kulafgiftsloven), at med bøde straffes den,
som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1 eller 2, § 5, stk.
16 og 17, § 9, stk. 9, § 10 a, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 1, 2 el-
ler 3, eller § 17, stk. 2, 3 eller 4, 3) undlader at efterkomme
et efter § 10 a, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud, 4) overdrager,
erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke
er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
eller forsøger herpå eller 5) fortsætter driften af en afgifts-
pligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 15,
og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 20, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af kulafgiftslovens § 20, stk. 4, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af kulafgiftslovens § 21 bl.a., at reglerne i op-
krævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
68
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i kulafgiftslovens § 20, stk. 1, ændres »den,
som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 20, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i kulafgiftsloven har alene til for-
mål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nær-
mere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der
kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 20, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
69
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 19
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 34, stk. 1, i lov om afgift af kvælstof inde-
holdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven), at med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, stk. 1, §
12, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 20, stk. 5, § 22, stk. 2-5, § 24, 1.
pkt., § 25 og § 36, stk. 3-6, 3) undlader at efterkomme et i
medfør af § 19, stk. 4, 1. pkt., meddelt påbud, 4) fortsætter
driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som
oplagshaver er inddraget efter § 16, og Skatteforvaltningen
har meddelt virksomheden dette, eller 5) overdrager, erhver-
ver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er
betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå.
Det følger af § 34, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af kvælstofafgiftslovens § 34, stk. 4, at der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-
ter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af kvælstofafgiftslovens § 35 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i kvælstofafgiftslovens § 34, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 34, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i kvælstofafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 34, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
70
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 20
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om afgift af kvælstofoxider
(kvælstofoxidafgiftsloven), at med bøde straffes den, som
uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2)
overtræder § 3, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 2. pkt., og
§ 16, stk. 2-5, 3) undlader at efterkomme et efter § 15, stk.
5, 1. pkt., meddelt pålæg, 4) overdrager, erhverver, tilegner
sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå el-
ler 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis
registrering er inddraget efter § 13, og Skatteforvaltningen
har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 21, stk. 2, at den, der forsætligt begår en
af de i stk. 1 nævnte overtrædelser, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af kvælstofoxidafgiftslovens § 21, stk. 4, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af kvælstofoxidafgiftslovens § 22 bl.a., at regler-
ne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i kvælstofoxidafgiftslovens § 21, stk. 1, æn-
dres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 21, stk. 2, ændres »Den, der«
til: »Den, som«.
De foreslåede ændringer i kvælstofoxidafgiftsloven har ale-
ne til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtræ-
delser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 21, stk. 1 og 2, ændres.
71
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 21
Til nr. 1 og 2
Det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 11, stk. 1,
at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller b) overtræder
§ 3, stk. 6, § 5, § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 2, eller § 16, stk. 2.
72
Det følger af § 11, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 11, stk.
4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 11, stk. 5,
bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende
anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 11, stk.
1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 11, stk. 3, ændres »Den, der begår«
til »Begås«.
De foreslåede ændringer i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven
har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved over-
trædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 11, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
73
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 22
Til nr. 1 og 2
Det følger af lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for kontrollen med opkrævet afgift eller 2) over-
træder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, § 6 a, stk. 2,
§ 6 b, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 2, eller § 14, stk. 2 eller 3.
Det følger af lønsumsafgiftsloves § 18, stk. 3, at den, der
begår en af de nævnte overtrædelser af lønsumsafgiftsloven
med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af lønsumsafgiftsloves § 18, stk. 4, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af lønsumsafgiftsloves § 18, stk. 5, at opkræv-
ningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende finder anvendelse på
sager om overtrædelse af lønsumsafgiftsloven.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, ændres
»den, der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 18, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i lønsumsafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 18, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
74
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 23
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 25, stk. 1, i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), at med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for afgiftskontrollen eller vedrørende grundlaget
for udbetaling af tilskud, 2) overtræder § 1, stk. 6, § 3, stk.
2, stk. 11, 3. pkt., eller stk. 12, § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.
pkt., eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 4 b, stk. 4, stk. 5, 2. pkt.,
eller stk. 6, § 12, stk. 10, § 14, stk. 1-7 eller 8, § 22, stk. 2, 3
eller 4, eller § 29, stk. 3, 3) undlader at efterkomme et efter
§ 18, 1. pkt., meddelt påbud, 4) overdrager, erhverver, tileg-
ner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift,
som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå
eller 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed,
hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 19 og
Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Det følger af § 25, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 4, at der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 26 bl.a., at op-
krævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
75
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 1, æn-
dres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 25, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i mineralolieafgiftsloven har alene
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 25, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
76
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 24
Til nr. 1 og 2
Det følger af motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10, stk.
1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagt-
somt a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller b)
overtræder § 2, stk. 6, § 4, § 5, stk. 1, § 5 a eller § 7, stk. 2.
Det følger af § 10, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10, stk.
4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10, stk.
5, bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsva-
rende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i motoransvarsforsikringsafgiftslovens § 10,
stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 10, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i motoransvarsforsikringsafgiftslo-
ven har alene til formål at give mulighed for i bemærknin-
gerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 10, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
77
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 25
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 31, stk. 1, i lov om afgift af visse klorere-
de opløsningsmidler (opløsningsmiddelafgiftsloven), at med
bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1)
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2,
stk. 1, § 10, stk. 1, 2 eller 4, § 17, stk. 1, 2. pkt., § 19, stk.
2-5, eller § 22, 1. pkt., 3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i
medfør af §§ 7 og 8, stk. 3, 4) undlader at efterkomme et i
medfør af § 17, stk. 5, 1. pkt., meddelt påbud, 5) fortsætter
driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering som
oplagshaver er inddraget efter § 14, og Skatteforvaltningen
har meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhver-
ver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er
betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå.
Det følger af § 31, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af opløsningsmiddelafgiftslovens § 31, stk. 4, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af opløsningsmiddelafgiftslovens § 32 bl.a., at
reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anven-
delse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i opløsningsmiddelafgiftslovens § 31, stk. 1,
ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 31, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i opløsningsmiddelafgiftsloven har
alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtræ-
delser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
78
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 31, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 26
Til nr. 1 og 2
Det følger af pvc-afgiftslovens § 22, stk. 1, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
79
ger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3, stk. 1,
§ 10, stk. 1-3, § 13, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 2-5, § 16, stk.
3, eller § 18, 1. pkt., 3) undlader at efterkomme et meddelt
pålæg efter § 13, stk. 4, 1. pkt., 4) fortsætter driften af en
afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter
opkrævningslovens § 11, stk. 9, og Skatteforvaltningen har
meddelt virksomheden dette, eller 5) overdrager, erhverver,
tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller gør
forsøg herpå.
Det følger af § 22, stk. 3. at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af pvc-afgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af pvc-afgiftslovens § 23 bl.a., at reglerne i op-
krævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i pvc-afgiftslovens § 22, stk. 1, ændres »den,
der« til »den, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 22, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i pvc-afgiftsloven har alene til for-
mål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nær-
mere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der
kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 22, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
80
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 27
Til nr. 1 og 2
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, at med
bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1)
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 3
b, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt., § 9,
stk. 1 og 2, § 9 a, stk. 4, § 16, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1 og 2,
§ 24 eller § 25, stk. 1, 3 og 5, 3) anvender et afgiftspligtigt
køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, eller for hvilket der
ikke er meddelt tilladelse efter bestemmelserne i § 3 a, stk.
1, 3, 4 og 10, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, jf. dog § 3 b, stk.
4, 4) anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for
afgift, eller hvoraf der er betalt afgift efter bestemmelserne
i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b eller 5 c, i strid med
de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigti-
gelsen efter den pågældende bestemmelse, 5) anvender et
køretøj, der er afmeldt af Køretøjsregisteret efter reglerne
om tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere
lovgivning, eller 6) her i landet anvender et afgiftspligtigt
køretøj, der er afmeldt af Køretøjsregisteret, og for hvilket
der er godtgjort afgift efter reglerne om godtgørelse af afgift
i forbindelse med udførsel, jf. § 7 b og c.
Det følger af § 27, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 4, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 5, bl.a., at
reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anven-
delse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, æn-
dres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 27, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i registreringsafgiftsloven har alene
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 27, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
81
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 28
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 16, stk. 1, i lov om afgift af skadesforsik-
ringer (skadesforsikringsafgiftsloven), at med bøde straffes
den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for afgiftskontrol eller 2) overtræder § 6, stk. 1, 3 og 4,
§ 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1-3, § 13, stk. 2 og 3, og § 14.
Det følger af § 16, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
82
Det følger af skadeforsikringsafgiftslovens § 16, stk. 4, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af skadesforsikringsafgiftslovens § 17 bl.a., at
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i skadesforsikringsafgiftslovens § 16, stk. 1,
ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 16, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i skadesforsikringsafgiftsloven har
alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtræ-
delser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 16, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
83
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 29
Til nr. 1 og 2
Det følger af skatteindberetningslovens § 58, stk. 1, at ind-
beretningspligtige efter skatteindberetningsloven bortset fra
§ 41, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuld-
stændige oplysninger, der resulterer i en for lav skatteansæt-
telse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289. Begås overtrædelsen i stk. 1 groft uagtsomt, er straffen
bøde, jf. § 58, stk. 2.
Skatteindberetningslovens § 61 angår Skatteforvaltningens
mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et
bødeforelæg. Det følger af skatteindberetningslovens § 61,
stk. 1, at i sager om overtrædelser af loven, der ikke skønnes
at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltnin-
gen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis den sigtede erklærer sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den
bøde, der er angivet i bødeforelægget.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 58, stk. 1, æn-
dres »§ 41, der« til »§ 41, som«.
Endvidere foreslås det, at i § 58, stk. 2, ændres »er straffen
bøde« til »straffes med bøde«.
De foreslåede ændringer i skatteindberetningsloven har ale-
ne til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtræ-
delser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis i straf-
fesager om overtrædelse af skatteindberetningsloven, der
kan medføre, at der realiseres en unddragelse, ændres. Den
forudsatte ændring af sanktionspraksis vil således omfatte
overtrædelser, der sanktioneres i medfør af § 58.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
250.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1 om gæl-
dende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
84
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 30
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om afgift af spildevand (spil-
devandsafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsæt-
ligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskon-
trollen, eller 2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 3, § 12, stk. 1
eller 4, § 13, stk. 1, 2 eller 3, § 16 a eller § 18, stk. 2, 3 eller
4.
Det følger af § 21, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 21, stk. 4, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 22 bl.a., at reglerne
i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i spildevandsafgiftslovens § 21, stk. 1, æn-
dres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 21, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i spildevandsafgiftsloven har alene
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 21, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
85
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 31
Til nr. 1 og 2
Det følger af spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, at med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) Afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 1, stk. 2
eller 3, § 3, stk. 3, § 7, stk. 2, stk. 3, 3. pkt., stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5, 2. og 3. pkt., § 8, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller
86
stk. 6, § 20, stk. 1 eller 4-10, § 21, stk. 2, § 27, stk. 2, 3, 4
eller 5, § 27 a, § 36, stk. 1, eller § 37, 3) tilsidesætter vilkår,
der er fastsat i henhold til § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 7, 4)
undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i medfør
af § 23, stk. 1, om angivelse for kortere perioder end en
måned og § 28, 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virk-
somhed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter
§ 22 eller § 23, stk. 2 eller 3, og Skatteforvaltningen har
meddelt virksomheden dette, eller 6) overdrager, erhverver
eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 31, stk. 3, at den, der begår en af de i stk. 1
nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289.
Det følger af spiritusafgiftslovens § 31, stk. 4, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af spiritusafgiftslovens § 32 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 31, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i spiritusafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 31, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
87
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 32
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 29, stk. 1, i lov om afgift af svovl (svovlaf-
giftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplys-
ninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-4 og 6, § 18, stk. 1,
2. pkt., § 19, stk. 2-4, og § 31, stk. 3 og 5, 3) undlader
at efterkomme et efter § 18, stk. 5, 1. pkt., meddelt pålæg,
4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller forsøger herpå, eller 5) fortsætter driften af
en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget
efter § 14, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomhe-
den dette.
Det følger af § 29, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af svovlafgiftslovens § 29, stk. 4, at der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af svovlafgiftslovens § 30 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i svovlafgiftslovens § 29, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 29, stk. 3, ændres »Den, der begår«
til »Begås«.
De foreslåede ændringer i svovlafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 29, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
88
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 33
Til nr. 1 og 2
Det følger af tobaksafgiftsloves § 25, stk. 1, at med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 2, § 3, §
4, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1,
2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10 a,
stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18,
stk. 1-5 eller 7-10, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2.
pkt., eller § 30, stk. 1, 3) undlader at efterkomme et efter §
15, 1. pkt., meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18,
stk. 7, meddelt vilkår, 4) overdrager, erhverver, tilegner sig
eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som
skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå,
eller 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed,
hvis autorisation eller registrering er inddraget efter § 16, og
Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
89
Det følger af § 25, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 4, at der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 26 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 25, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i tobaksafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 25, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
90
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 34
Til nr. 1 og 2
Reglerne om straf for smugleri følger af toldlovens § 73, stk.
1-3.
Det følger af § 73, stk. 1, at med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt 1) undlader for Skatteforvalt-
ningen at angive varer, der indføres til eller udføres fra det
danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn
eller et toldoplag i det danske toldområde, når en sådan
angivelse er foreskrevet i denne lov, de i medfør af loven
fastsatte forskrifter eller artikel 127, stk. 1, artikel 145, stk.
1, artikel 158, stk. 1, artikel 263, stk. 1, artikel 270, stk. 1,
artikel 271, stk. 1, eller artikel 274, stk. 1, i EU-toldkodek-
sen, 2) fjerner varer, der er forseglet af toldmyndighederne
eller efter disses bestemmelse, 3) bruger eller forbruger ube-
rigtigede varer, jf. dog § 3 og § 46, 4) bruger eller forbruger
varer, der er fritaget for told og afgifter efter § 58, 5) sælger
eller på anden måde overdrager varer, der er fritaget for
told og afgifter efter § 58 og § 59 i strid med de for told-
og afgiftsfriheden fastsatte betingelser, eller 6) tilbagefører
fra et befordringsmiddel eller på anden måde tilbageholder
varer, der er angivet til udførsel mod godtgørelse af eller
fritagelse for told eller afgifter uden at angive dette for
Skatteforvaltningen.
Det følger af § 73, stk. 2, at hvis en handling efter stk. 1
er foretaget med forsæt for at undgå betaling af told eller
afgifter, straffes den som smugleri med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
Det følger af toldlovens § 73, stk. 3, at på samme måde som
anført i toldlovens § 73, stk. 2 straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt sælger eller på anden måde overdrager,
køber eller på anden måde erhverver, modtager, transporte-
rer eller opbevarer indsmuglede varer.
Det følger af toldlovens § 73, stk. 4, at overtrædelse af stk.
1-3 eller straffelovens § 289 medfører pligt til at betale de på
varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.
Det foreslås, at i toldlovens § 73, stk. 2, ændres »handlingen
foretaget« til »overtrædelsen begået«.
Endvidere foreslås det, at i § 73, stk. 3, ændres »den, der« til
»den, som«.
De foreslåede ændringer i toldloven har til formål at give
mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retnings-
linjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre,
at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at der i smuglerisager om
overtrædelse af § 73, stk. 2 eller 3, der medfører fængsels-
straf, tillige skal beregnes en tillægsbøde svarende til det
dobbelte af det beløb, som den pågældende havde forsæt til
at undgå at betale.
En sådan praksisændring vil medføre, at der både i smug-
lerisager og i sager om skatte- og afgiftssvig beregnes en
tillægsbøde, og at denne tillægsbøde beregnes efter samme
princip.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 35
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om afgift af ledningsført vand
(vandafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt
eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskon-
trollen, 2) overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12,
stk. 1, § 15 a, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller 3) overdrager,
erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der ikke
91
er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
eller forsøger herpå.
Det følger af § 20, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger af § 20, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det følger af vandafgiftslovens § 21 bl.a., at reglerne i op-
krævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i vandafgiftslovens § 20, stk. 1, ændres »den,
som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 20, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i vandafgiftsloven har alene til
formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 20, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
92
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 36
Til nr. 1 og 2
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, at med
bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1)
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 5,
stk. 2 eller 5, § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 5, 2.
og 3. pkt., § 6 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 9, stk. 1
eller 2, § 14, stk. 1-7, § 22, stk. 2-4, § 32, stk. 1, eller § 33,
3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter §
18, 1. pkt., 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksom-
hed, hvis autorisation eller registrering er inddraget efter §
19, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette,
5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
eller forsøger herpå, 6) fjerner denatureringsmidler eller 7)
tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 4, eller § 14,
stk. 5.
Det følger af § 25, stk. 3, at den, der begår en af de i stk. 1
nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 4, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 26 bl.a., at reglerne i
opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågælden-
de erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegi-
velsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende
sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås det, at i § 25, stk. 3, ændres »Den, der
begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i øl- og vinafgiftsloven har alene
til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser,
der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved
overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddra-
gelse, af § 25, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en
fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen
vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår
der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra
100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om
gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse
ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager
kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddra-
gelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til
politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse
på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som
udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om
overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgiv-
ningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
93
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil
finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågælden-
de forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet
for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000
kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en til-
lægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der
er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte
overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men over-
trædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil be-
løbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved be-
regning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det
fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme
måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af
den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af
bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter
udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der
begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne
beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rej-
ses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse,
og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en mini-
mumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil
efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget
for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bøde-
sag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes
med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr.,
uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager
om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændrin-
ger, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over
100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde,
der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en
selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på
500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en
tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er
tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstole-
ne at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et straf-
ansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når
der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrel-
se. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gæl-
dende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede
unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen
af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Til § 37
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2024.
For så vidt angår ændringerne i §§ 1, 2, nr. 3, 3-6, 8-10,
12-33 og 35-36, med hvilke der er forudsat en ændring
af sanktionspraksis i skattestraffesager, vil straffelovens §
3 finde anvendelse. Det følger af straffelovens § 3, stk.
1, at er den ved en handlings påkendelse gældende straffe-
lovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens
foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf ef-
ter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive
strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens
gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bli-
ver handlingen at bedømme efter den ældre lov. Det følger
af § 3, stk. 2, at bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde
ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for
sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den
dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald
ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den
ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes
ved kendelse.
For så vidt angår den nye praksis om ændring af beløbs-
grænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel, den nye
praksis om, hvornår der kan rejses en bødesag i førstegangs-
tilfælde, og den nye praksis om ordensbøder i sager, hvor
unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., jf. pkt. 2.1.3 i de
almindelige bemærkninger, vil der være tale om en lempel-
se af sanktionspraksis. Denne nye praksis vil således både
skulle anvendes på overtrædelser, der er begået før den 1.
94
januar 2024, og overtrædelser, der begås den 1. januar 2024
eller senere.
For så vidt angår den nye praksis om forøgelse af tillægsbø-
der og normalbøder, jf. pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger, vil der være tale om en skærpelse af sanktionsprak-
sis. Denne nye praksis vil således alene skulle anvendes på
overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.
Som følge af det ovenfor anførte vil den nye beløbsgrænse
for fængselsstraf og den hidtidige praksis for normalbøder
skulle anvendes ved overtrædelser, der er begået før den 1.
januar 2024. F.eks. vil en forsætlig unddragelse af moms
på 300.000 kr. i denne situation ikke medføre fængselsstraf,
men en bøde på (60.000 kr. x 1) + (240.000 kr. x 2) =
540.000 kr.
I tilfælde af selvanmeldelse vil der ligeledes ikke skulle
straffes med fængsel, hvis der er tale om en forsætlig und-
dragelse, der er under den nye beløbsgrænse for fængsels-
straf. I stedet vil der skulle straffes med en bøde på det
unddragne beløb, hvilket svarer til den hidtidigt gældende
bødepraksis i selvanmeldelsessager om forsætlig unddragel-
se mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. F.eks. vil en forsætlig
unddragelse af moms på 300.000 kr. således medføre en
bøde på 300.000 kr. Denne praksis vil både skulle anvendes
på frivillig selvanmeldelse af overtrædelser, der er begået
før den 1. januar 2024, og af overtrædelser, der begås den 1.
januar 2024 eller senere.
For så vidt angår ændringerne i § 7, med hvilke der er forud-
sat en sanktionspraksis for overtrædelser af boafgiftsloven,
vil den forudsatte praksis finde anvendelse for overtrædel-
ser, der begås den 1. januar 2024 eller senere. For over-
trædelser af disse sager begået før den 1. januar 2024 vil
Skatteforvaltningen kunne afslutte sagerne med bødeforelæg
i overensstemmelse med hidtidig administrativ praksis. Den
hidtidige administrative praksis for bødeforelæg er dog ikke
fastslået ved domspraksis.
For så vidt angår ændringerne i § 11, med hvilke der er
forudsat en sanktionspraksis for overtrædelser af dødsbo-
skatteloven, vil den forudsatte praksis finde anvendelse for
overtrædelser, der begås den 1. januar 2024 eller senere.
For så vidt angår ændringerne i § 34, med hvilke der er
forudsat indførelse af tillægsbøder i smuglerisager, vil straf-
felovens § 3 også finde anvendelse. Da der er tale om en
strafskærpelse, vil tillægsbøder i smuglerisager alene skulle
anvendes på overtrædelser, der begås den 1. januar 2024
eller senere.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1, finder anvendelse for
skatter og afgifter m.v., der opstår fra og med den 1. januar
2024.
Det afhænger af lovgivningen for den pågældende skat eller
afgift m.v., hvornår denne kan anses for at være »opstået«,
dvs. stiftet. F.eks. opstår en pligt til at betale A-skat eller
arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen til
de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46, mens momspligten op-
står på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen
finder sted, jf. momslovens § 23, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 2, finder også anvendelse for
krav, der vedrører perioden før den 1. januar 2024.
Det betyder, at der i medfør af bestemmelsen i opkrævnings-
lovens § 14 også vil kunne foretages arrest i indeståendet
på en pengeinstitutkonto til sikkerhed for virksomhedens be-
taling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet
virksomhed, indehaveren eller indehavernes personskatter
og bidrag, der vedrører perioden før den 1. januar 2024.
Det vil således ikke have betydning for muligheden for at
foretage arrest efter den foreslåede § 14, at kravet er opstået
forud for lovens ikrafttræden. Det vurderes at være nødven-
digt, at den foreslåede mulighed for at foretage arrest også
finder anvendelse på krav opstået før den 1. januar 2024
af hensyn til at sikre, at virksomhederne heller ikke i disse
tilfælde vil kunne overføre unddragne beløb til andre konti,
herunder konti i udenlandske banker, mens Skatteforvaltnin-
gen afventer fogedrettens bistand til at foretage arrest. Dette
skal ses i sammenhæng med, at den foreslåede mulighed for
at foretage arrest vil være begrænset til tilfælde, hvor der
vurderes at foreligge svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet
er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser
i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig –
herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«)
af fiktive eller falske fakturaer – eller en momskarrusel.
Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 4, finder anvendelse for urig-
tige oplysninger, der afgives fra og med den 1. januar 2024,
og for fakturaer eller anden dokumentation, der udstedes fra
og med den 1. januar 2024.
Det betyder, at opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kun vil
kunne anvendes af Skatteforvaltningen til at inddrage en
virksomheds registrering i det omfang, at den urigtige oplys-
ning, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 1, er afgivet
til Skatteforvaltningen den 1. januar 2024 eller senere, eller
hvis fakturaen med et urigtigt indhold eller anden urigtig
dokumentation, jf. opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, nr. 2,
er udstedt den 1. januar 2024 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de
love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
95
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. sep-
tember 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1295 af 5.
december 2019, § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019, §
1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 og § 5 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 81, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-7) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget
at opnå udbetalinger efter § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt §
12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289 straffes ligeledes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registrerings-
pligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet regi-
strering efter § 62 a, stk. 1, eller virksomheden er afmeldt fra
registrering efter § 62 a, stk. 5.
2. I § 81, stk. 3, 1. pkt., ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Stk. 4. Den, der som led i virksomhed forsætligt udsteder
en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urig-
tig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller
ydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289, hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt
som grundlag for opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås hand-
lingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.
3. I § 81, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den, der som led i virk-
somhed forsætligt udsteder« til: »Den, der forsætligt som
led i virksomhed udsteder«, og i 2. pkt. ændres »af grov
uagtsomhed« til: »groft uagtsomt«.
Stk. 5. Den, der som led i virksomhed aftager varer eller
ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den pågældende
indser, at leverandøren eller yderen ikke vil opfylde sin for-
pligtigelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret eller
til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289. Begås handlingen af grov
uagtsomhed, er straffen bøde.
4. I § 81, stk. 5, 1. pkt., ændres »den pågældende« til:
»vedkommende«, og i 2. pkt. ændres »af grov uagtsomhed«
til: »groft uagtsomt«.
§ 2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.
december 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 288 af
7. marts 2022, § 2 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest
ved § 11 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 10 c indsættes:
Ȥ 10 d. Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virk-
somhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller
96
bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med
et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for
levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige
oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfat-
tet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter
m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de
urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og
solidarisk.«
2. Efter § 13 indsættes i kapitel 4:
Ȥ 14. Told- og skatteforvaltningen kan bemyndige per-
soner til at udøve funktion som arrestfoged, jf. stk. 2-9.
Stk. 2. En arrestfoged kan i indeståendet på en pengein-
stitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et
konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko
for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed for virksom-
hedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en
personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes
personskatter og bidrag. Det er en betingelse for arrest efter
1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt
ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Reglerne i retsplejelovens § 627, § 628, stk. 1, §
630, stk. 1, § 632, stk. 1, § 634, § 635, stk. 1, § 637, § 638,
stk. 2, og § 639 finder tilsvarende anvendelse ved arrest efter
stk. 2.
Stk. 4. Arrest efter stk. 2 fratager virksomheden rådighe-
den over det kontoindestående, der foretages arrest i.
Stk. 5. Arrestfogeden underretter så vidt muligt virksom-
heden om en arrest, der er gennemført efter stk. 2. Underret-
ningen skal indeholde oplysninger om de konkrete omstæn-
digheder, der ligger til grund for arresten, sikkerheden, som
virksomheden skal stille for at ophæve arresten efter stk. 3,
jf. retsplejelovens § 630, stk. 1, arrestens retsvirkninger, jf.
stk. 4, hvilken fogedret indsigelser mod arresten kan frem-
sættes til, jf. stk. 7, 1. pkt., og om fristen for virksomhedens
fremsættelse af indsigelser, jf. stk. 8.
Stk. 6. Arrest efter stk. 2 bortfalder, hvis told- og skattefor-
valtningen undlader at anlægge sag vedrørende arresten eller
det krav, som arresten efter stk. 2 er foretaget til sikkerhed
for, inden udløbet af de frister, der er nævnt i retsplejelovens
§ 634, eller hvis sagen afvises eller hæves.
Stk. 7. Indsigelser mod arrest efter stk. 2 kan indgives
af virksomheden til fogedretten, der træffer afgørelse i
sagen. En arrestfoged kan henskyde tvivlsspørgsmål til fo-
gedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigel-
ser. Afgørelse efter 1. og 2. pkt. træffes af den fogedret, som
skulle have foretaget arresten, hvis denne ikke havde været
foretaget af en arrestfoged i medfør af stk. 2.
Stk. 8. Fristen for virksomhedens fremsættelse af indsi-
gelser, jf. stk. 7, 1. pkt., er 4 uger fra arrestens foretagel-
se. Indsigelser, der fremsættes efter fristens udløb, afvises af
fogedretten. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år
efter arrestens foretagelse tillade, at en indsigelse behandles,
medmindre der på dette tidspunkt er afsagt dom i sagen efter
retsplejelovens § 634. Fogedrettens afgørelse om indsigelser
kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens ka-
pitel 53. Kære har ikke opsættende virkning.
97
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan videregive nød-
vendige oplysninger om arrest efter stk. 2 til det relevan-
te pengeinstitut med henblik på at sikre, at virksomheden
fratages rådigheden over den del af kontoindeståendet, der
foretages arrest i, jf. stk. 4. Oplysninger, der er videregivet
til pengeinstituttet i medfør af 1. pkt., og som ledelsen eller
ansatte i et pengeinstitut under udøvelsen af deres hverv er
blevet bekendt med, er omfattet af reglerne om tavshedspligt
efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.«
§ 17. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
3. I § 17, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »den, der« til: »den,
som«, og i stk. 2 ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v.,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget
efter § 4, stk. 3, eller inddraget eller nægtet efter § 11,
stk. 9. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede
ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at
indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest mu-
ligt varsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og
indbetalingsfrist.
4. I § 19 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere ind-
drage en virksomheds registrering for skatter og afgifter
m.v., hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne for-
sætlig eller groft uagtsomt
1) har afgivet urigtige oplysninger til brug for angivelse eller
indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., på
baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden
urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer
eller ydelser, eller
2) har udstedt en faktura med et urigtigt indhold eller anden
urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer
eller ydelser, hvis dokumentationen er egnet til at blive
anvendt som grundlag for opgørelsen af en virksomheds
skatter eller afgifter m.v.«
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2.
marts 2022, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 2612 af 28.
december 2021, § 3 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest
ved § 3 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 82. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige
skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplys-
ninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af
skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
1. I § 82, stk. 1, og § 83, stk. 4, ændres »Den, der« til: »Den,
som«.
98
Stk. 2. ---
Stk. 3. Begås handlingen groft uagtsomt, er straffen bøde. 2. I § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5, ændres »er straffen bøde« til:
»straffes med bøde«.
§ 83. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige
skat overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
1. I § 82, stk. 1, og § 83, stk. 4, ændres »Den, der« til: »Den,
som«.
Stk. 5. Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen
bøde.
2. I § 82, stk. 3, og § 83, stk. 5, ændres »er straffen bøde« til:
»straffes med bøde«.
§ 4
I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
14 af 10. januar 2023, som ændret ved § 4 i lov nr. 755 af
13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 33. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 33, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-8) ---
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, hvis overtrædelsen er begået med forsæt til at und-
drage statskassen afgift, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
2. I § 33, stk. 2, ændres »er begået« til: »begås«.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde. Det kan endvidere bestem-
mes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måne-
der under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
3. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »regler, der« til: »regler,
som«.
4. I § 33, stk. 3, 2. pkt., ændres »under tilsvarende omstæn-
digheder som anført i stk. 2« til: », hvis overtrædelsen er
begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, med-
mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289«.
§ 5
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-
akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022, som ændret ved § 5
i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 32. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 32, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
2. I § 32, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 6
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 168
af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021,
§ 1 i lov nr. 330 af 28. marts 2023 og § 6 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 40. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 40, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
99
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 40, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 7
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2023, foretages følgende ændringer:
§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 41, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-3) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage staten afgift eller skat, straffes med
bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 41, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 8
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april 2020, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov
nr. 811 af 9. juni 2020 og senest ved § 7 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 17, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-3) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 17, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 9
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af
21. juni 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 26. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 26, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 26, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 10
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret
ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9 i lov nr.
1240 af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022
og § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 15. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
100
Nr. 1-2) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 15, stk. 4, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 11
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28.
marts 2019, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 93. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed
1. I § 93, stk. 1, ændres »den, der« til »den, som«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået
med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller forelig-
ger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 93, stk. 3, ændres »Er en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser begået« til »Begås en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser«.
§ 12
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1321 af 26. august 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
415 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
§ 15. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 15, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 15, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 13
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af
5. maj 2020, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018 og senest ved § 8 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 18. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 18, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 14
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
1182 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021
og senest ved § 9 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
101
§ 22. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 22, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædel-
ser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes
med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 15
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 21. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 16
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr.
1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240
af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021
og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 10. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædel-
ser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes
med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28.
april 2021, som ændret senest ved § 2 lov nr. 331 af 28.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed
1. I § 74, stk. 1, § 74 A og § 75 ændres »den, der« til: »den,
som«.
Nr. 1-4) ---
Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage
det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og
6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-
lovens § 289.
2. I § 74, stk. 2, ændres »Er forholdet begået« til: »Begås
overtrædelsen«.
§ 74 A. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der
undlader at følge et pålæg efter denne lovs § 86 A eller § 86
B, stk. 1.
§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt
102
Nr. 1-4) ---
§ 18
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved §
9 i lov nr. 832 af 14. juni 2022 og senest ved § 2 i lov nr. 329
af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 20. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 19
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 24. maj 2022, som ændret ved
§ 15 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 11 i lov nr. 755 af
13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 34. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 34, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 34, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 20
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 12 i lov nr. 1728
af 27. december 2018, § 16 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021
og § 5 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 21. Med bøde straffes den, som uagtsomt 1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. Den, der forsætligt begår en af de i stk. 1 nævnte
overtrædelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffe-
lovens § 289.
2. I § 21, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
§ 21
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 2019 af 14. december 2020, som ændret ved § 10 i lov nr.
832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 11. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 11, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Litra a-b) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 11, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
103
§ 22
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.
832 af 14. juni 2022 og § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 18, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 18, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 23
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 12 i lov nr. 832
af 14. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 329 af 28. marts
2023, foretages følgende ændringer:
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 24
I motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 2153 af 14. december 2020, som ændret ved § 13 i lov
nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 10. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Litra a-b) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 25
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 24. maj 2022, som ændret ved
§ 13 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 31. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
104
§ 26
I pvc-afgiftsloven, lov nr. 2061 af 21. december 2020, som
ændret ved § 18 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 11 i lov nr.
2616 af 28. december 2021 og § 14 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 22. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 22, stk. 1, ændres »den, der« til: »den, som«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 22, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 27
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af
24. maj 2022, foretages følgende ændringer:
§ 27. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 27, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 27, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 28
I lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1880 af 9. december 2020, som ændret ved § 346 i lov nr.
718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 16. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 16, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 16, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 29
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754
af 30. august 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2612
af 28. december 2021, § 1 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og
senest ved § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 58. Den indberetningspligtige efter denne lov bortset
fra § 41, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller
ufuldstændige oplysninger, der resulterer i en for lav skatte-
ansættelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289.
1. I § 58, stk. 1, ændres »§ 41, der« til: »§ 41, som«.
Stk. 2. Begås overtrædelsen i stk. 1 groft uagtsomt, er
straffen bøde.
2. I § 58, stk. 2, ændres »er straffen bøde« til: »straffes med
bøde«.
105
§ 30
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765
af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændringer:
§ 21. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 21, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 21, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 31
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 21
april 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 1240 af 11. juni
2021, § 6 i lov nr. 288 af 7. juli 2022, § 14 i lov nr. 832 af
14. juni 2022 og § 15 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 31. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. I § 31, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædel-
ser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes
med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 31, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 32
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af
22. april 2020, som ændret ved § 19 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 4 i lov nr. 672 af 19. april 2021, § 20 i lov
nr. 1240 af 11. juni 2021 og § 8 i lov nr. 329 af 28. marts
2023, foretages følgende ændringer:
§ 29. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 29, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 29, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 33
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21.
juni 2021, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021 og senest ved § 16 i lov nr. 755 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
106
§ 34
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022,
foretages følgende ændring:
§ 73. ---
Stk. 2. Er handlingen foretaget med forsæt for at undgå
betaling af told eller afgifter, straffes den som smugleri med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
1. I § 73, stk. 2, ændres »handlingen foretaget« til: »overtræ-
delsen begået«.
Stk. 3. På samme måde som anført i stk. 2 straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt sælger eller på anden måde
overdrager, køber eller på anden måde erhverver, modtager,
transporterer eller opbevarer indsmuglede varer.
2. I § 73, stk. 3, ændres »den, der« til: »den, som«.
§ 35
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 13 af 9. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 329 af
28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 20. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 20, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-3) ---
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
2. I § 20, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
§ 36
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af
8. oktober 2020, som ændret ved § 24 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 4 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 8 i lov
nr. 288 af 7. marts 2022 og § 17 i lov nr. 755 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 25, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
Nr. 1-7) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædel-
ser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes
med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 25, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«.
107