TRU alm. del - svar på spm. 353 om, hvad ministerens holdning er til forslaget fra TRU alm. del - Bilag 260, 2022-23 (2. samling) om, at lade Kalundborgmotorvejen slutte tættere på Kalundborg havn frem for Tømmerup

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU spm. 353.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/spm/353/svar/1987020/2763588.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
11. oktober 2023
2023-4291
Transportudvalget har i brev af 20. september 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 353 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 353:
Hvad er ministerens holdning til forslaget fra TRU alm. del - Bilag
260, 2022-23 (2. samling) om, at lade Kalundborgmotorvejen
slutte tættere på Kalundborg havn frem for Tømmerup?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af TRU alm. del spørgsmål nr. 348
af 28. september 2023.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 353
Transportudvalget 2022-23 (2. samling)


Kopi af svar på TRU spm. 348.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/spm/353/svar/1987020/2763589.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
28. september 2023
2023-4183
Transportudvalget har i brev af 14. september 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål 348 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Edberg Andersen (NB).
Spørgsmål nr. 348:
Hvad er ministerens holdning til at følge et borgerforslag om at
spare staten for unødige udgifter ved at samle to tætbeliggende
overkørsler over Kalundborgmotorvejen i én løsning, der både til-
godeser den nuværende og kommende infrastruktur i området,
samtidig med at det medfører mindre gene for områdets beboere?
Vil ministeren venligst oplyse, om borgerhenvendelsen kan give
anledning til overvejelser om Kalundborgmotorvejen kan afsluttes
tættere på Kalundborg Havn i større harmoni med den lokale in-
frastruktur og den rivende erhvervsudvikling, der har været i Ka-
lundborg, siden motorvejen sidst var i høring i 2012?
Borgerhenvendelsen gør endvidere opmærksom på et afvandings-
bassin, der kunne placeres på nabojord, som staten allerede ejer,
og som ligger optimalt i forhold til de lokale afvandingsforhold. Vil
ministeren redegøre for årsagen til, at Vejdirektoratet indtil videre
lægger op til at se stort på princippet om altid at anvende den
mindst indgribende løsning, som, ifølge borgerhenvendelsen,
endda vil være en både bedre og billigere løsning?
Kan ministeren bekræfte, at staten for nyligt har brugt ressourcer
på at frede et område ved Tømmerup (Tømmerup Bakker), og at
man umiddelbart derefter vælger at overhøre en underskriftind-
samling og lade støjniveauet for landsbyen Tømmerup, for dens
kirkegård og for det omkringliggende fredede område overskride
Miljøstyrelsens og WHO’s anbefalede grænseværdier for menne-
skers sundhed og for følsom natur?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålene for Vejdirektoratet, som oplyser føl-
gende:
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 353
Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
”Vejdirektoratet antager, at der tænkes på Ny Kærbyvej og Tingve-
jen lige øst for Kalundborg. Den valgte linjeføring af Ny Kærbyvej,
som er drøftet med Kalundborg Kommune, er valgt ud fra terræn-
mæssige forhold, færrest mulige gener i forbindelse med krydsning
af jernbanen, lysgener i krydset ved Holbækvej og afstanden til
nærliggende skærende veje, og ikke mindst tilpasning til kommu-
nens kommende erhvervsområder og mulig videreførsel af motor-
vejen.
I forbindelse med den kommende detailplanlægning af projektet
kan eventuelle ændrede forudsætninger fra Kalundborg Kommune
blive undersøgt nærmere og eventuelt medføre justeringer. Det er
muligt, at Tingvejen på sigt kan nedklassificeres til en gang- og sti-
forbindelse. Vejbroen er medtaget, da broen over Nordvestbanen
for nuværende har en vægtbegrænsning. Det kan derfor ikke for
nærværende forudsættes, at der er etableret anden vejinfrastruktur
til Tingvejen, inden motorvejen åbnes for trafik.
Det har ikke været undersøgt at afslutte motorvejen andre steder
end i Tømmeruprundkørslen. Hvis det skulle undersøges (f.eks. af-
slutning i Kalundborg Havn) vil det kræve en fornyet planlægning
og have omfattende konsekvenser for hele bystrukturen i Kalund-
borg og den kommunale planlægning.
Den nuværende skitsemæssige placering af afvandingsbassiner er
fremkommet efter en konkret, teknisk vurdering og efter tilpasnin-
ger til eksempelvis arealforhold, natur- og miljø m.m. Der vil i for-
bindelse med den videre detailprojektering ske en mere konkret til-
pasning og udformning af de enkelte bassiner. Dette kan også om-
fatte flytninger af bassiner.
Fredningen af Tømmerup Bakker blev endeligt besluttet af Miljø-
og Fødevareklagenævnet den 20. januar 2023. Forhold omkring
fredningen er vurderet i den miljøkonsekvensvurdering, der er
gennemført for projektet. Det er her vurderet, at projektets påvirk-
ning på fredningen af Tømmerup Bakker ikke vurderes at være væ-
sentlig. Det skal yderligere bemærkes, at grænseværdierne for vej-
støj er vejledende ved anlæg af nye veje, og at kirkebyggelinjer kan
begrænse højden af støjvolden, som tænkes anlagt mellem motor-
vejen og Holbækvej ved Tømmerup.
Vejdirektoratet er opmærksom på, at støj har negative helbreds-
mæssige konsekvenser, og at WHO i deres rapport ”Environmental
Noise Guidelines for the European Region” (2018) har en anbefa-
ling om, at støj fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi
Side 3/3
højere støjniveauer kan være forbundet med negative helbreds-
mæssige konsekvenser. Vejdirektoratet henholder sig i støjvurde-
ringerne til Miljøstyrelsens anbefalinger, da det er Miljøstyrelsen,
der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbeskyttelsesni-
veauet.”
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen