FIU alm. del - svar på spm. 292 om en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del – spørgsmål 165, men alene for den kommunale økonomi

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 292 (Alm. del) af 17.
august 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en tabel magen til tabel 2 i svar på FIU alm. del –
spørgsmål 165, men alene for den kommunale økonomi?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i national-
regnskabsmæssig sammenhæng, mens kommunernes regnskaber vedrører de offentlige
udgifter i budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng. Der er således ikke en direkte
sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og opgørelsen
af det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Det bemærkes endvidere, at der
udelukkende skønnes over det samlede offentlige forbrug i 2023, hvorfor
udviklingen i skønnet for offentlige forbrug i 2023 ikke kan dekomponeres på
delsektorer.
Siden 2019 er der i de årlige økonomiaftaler med KL aftalt løft af kommunernes
økonomi, der som minimum modsvarer det demografiske træk. Den gennemsnit-
lige årlige realvækst i det offentlige forbrug i kommunerne fra 2019-2022 dækker
dermed væksten i det demografiske træk, jf. tabel 11
.
De realiserede vækstrater i det offentlige forbrug i de enkelte år er i perioden
2020-2022 stærkt påvirket af forhold relateret til covid-19 – både i kraft af ekstra-
ordinære engangsudgifter og hjemsendelser af offentlige medarbejdere mv.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret. Heri indgår en korrektion for delvis sund aldring idet stigende le-
vetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være i de sidste leveår,
hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst.
1 Den gennemsnitlige årlige realvækst i det offentlige forbrug i kommunerne udgør 0,4 pct. fra 2019-2022
mens den gennemsnitlige vækst i det demografiske træk i samme periode er 0,4 pct.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 292
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
Desuden skal det bemærkes, at væksten i det demografiske træk som udgangs-
punkt ikke er sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet for-
tager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområder for det indi-
viduelle offentlige forbrug, jf. også 2030-planforløb – Grundlag for udgiftslofter 2027.
I tabel 1 nedenfor fremgår udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. af-
skrivninger) i kommunerne sammenholdt med den beregningstekniske opgørelse
af væksten i det demografiske træk for de kommunale driftsudgifter fra 2010 til
2022 – samt væksten inkl. Finansministeriets langsigtede fremskrivningsprincip
for det samlede offentlige forbrug. Det bemærkes, at tabellen viser væksten i det
realiserede offentlige forbrug for kommunerne, som ikke svarer til de aftalte ni-
veauer for kommunernes serviceudgifter.
I de første år efter indførelsen af sanktionsmekanismerne havde kommunerne be-
tragtelige mindreforbrug under de aftalte rammer, hvilket resulterede i et lavere
udgiftsniveau end planlagt og aftalt.
Efter de første tilpasningsår har kommunerne imidlertid løbende forbedret udnyt-
telsen af servicerammen. De første år efter indførelsen af sanktionsmekanismerne
udgjorde kommunernes mindreforbrug ca. 6 mia. kr., svarende til ca. 2,3 pct. af de
budgetterede udgifter, mens det i 2019 og 2020 var reduceret til hhv. 1,0 mia. kr.
og 2,9 mia. kr. svarende til hhv. ca. 0,4 pct. og 1,1 pct. af det samlede budget, jf.
Erfaringer med budgetloven 2014-2020.2
2 Tallene fremgår af tabel 3.2: https://fm.dk/media/25823/erfaringer-med-budgetloven-2014-2020_web.pdf
Side 3 af 4
Perioden før 2010 var kendetegnet ved gentagne overskridelser af den planlagte
årlige udgiftsvækst. Ses der på hele perioden 2008-2022 under ét, er realvæksten i
det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i kommunerne i gennemsnit højere
end væksten i det såkaldte demografiske træk, jf. tabel 2.
Tabel 1
Udviklingen i de kommunale forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske
træk blandt de kommunale driftsudgifter med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning
svarende til det langsigtede beregningstekniske princip, 2010 til 2022
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Pct.
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug i kom-
munerne
-3,5 0,3 -0,2 0,8 0,7 0,7 0,6 0,4 -0,5 0,0 1) 1,9 1) -0,6 1)
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
0,1 0,1 0,1 0,3 0,5 0,6 0,5 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
0,6 0,6 0,6 0,8 1,0 1,1 1,0 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9
- forskel (1)-(2) -3,6 0,2 -0,3 0,5 0,2 0,1 0,1 0,1 -0,9 -0,4 1,5 -1,0
- forskel (1)-(3) -4,1 0,3 -0,8 0,0 -0,3 -0,4 -0,4 -0,4 -1,4 -0,9 1,0 -1,5
Akk. vækst, mia. kr.
(2024-priser)
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug
-10¼ -9¼ -9¾ - 7¾ - 5¾ -3¾ -2 -1 -2½ -2½ 3 1¼
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
0¼ 0½ 1 1¾ 3¼ 5 6½ 7½ 8½ 9¾ 11 12¼
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
1¾ 3½ 5¼ 7½ 10½ 13¾ 16 ½ 19 21¾ 24¼ 27 29¾
- forskel (1)-(2) -10½ -10 -10¾ -9¼ -8¾ -8¾ -8½ -8¼ -11 -12¼ -8 -10¾
- forskel (1)-(3) -12 -12¾ -15 -15 -16 -17¼ -18½ -20 -24¼ -26¾ -24 -28½
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug er ikke
korrigeret for midlertidige covid-19 udgifter, da udgifterne ikke kan dekomponeres på delsektorer. Det
langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent – ved gældende antagelser om varekøbskvoten i det of-
fentlige forbrug og om produktivitetsvæksten i de private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv. – til,
at væksten i det offentlige forbrug med det beregningstekniske princip er ca. ½ pct.-point højere pr. år end
væksten i det demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for perioden efter 2000. Det
bemærkes desuden, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæssig/regn-
skabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregnskabsmæssig sam-
menhæng. Der er således ikke en direkte 1:1 sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceud-
gifter og opgørelsen af det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Nationalregnskabet indeholder ikke en
særskilt deflator for det offentlige forbrug i kommunerne, og fastprisberegningen er således foretaget på
baggrund af pris- og lønudviklingen i det samlede offentlige forbrug ekskl. afskrivninger opgjort ved input-
metoden. Deflatoren for det offentlige forbrug er baseret på skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2023.
1) Udgiftsudviklingen i det offentlige forbrug i 2020-2022 skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinære mid-
lertidige forhold relateret til covid-19 samt hjemsendelser af offentlige medarbejdere mv, I perioden 2020-
2022 udgør den gennemsnitlige årlige realvækst 0,4 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august
2023 og egne beregninger.
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 2
Gennemsnitlige vækst i de kommunale forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) og den
gennemsnitlige vækst i det demografiske træk blandt de kommunale driftsudgifter med/uden
beregningsteknisk velstandsopdkrivning svarede til det langsigtede beregningstekniske princip,
2008-2022
2008-2022 (Gns.)
Pct.
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug
0,5
(2) Vækst i det demografiske træk 0,3
(3) Vækst i det demografiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
0,8
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Det offentlige forbrug er ikke
korrigeret for midlertidige covid-19 udgifter, da udgifterne ikke kan demoponeres på delsektorer. Det lang-
sigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent – ved gældende antagelser om varekøbskvoten i det offentlige
forbrug og om produktivitetsvæksten i de private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv. – til, at væk-
sten i det offentlige forbrug med det beregningstekniske princip er ca. ½ pct.-point højere pr. år end væksten
i det demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for perioden efter 2000 og anvendes i
svaret. Perioden 2008-2022 er valgt, da der er et databrud i forbindelse med kommunalreformen i 2007.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2023, 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august
2023 og egne beregninger.