Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til at ændre ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til at ændre ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen ()
- Hovedtilknytning: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til at ændre ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen ()
Aktører:
1_DA_ACT_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0595/forslag/1986922/2763292.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.10.2023
COM(2023) 595 final
2023/0365 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-
Ambassadørudvalget med hensyn til at ændre ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse
nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til
artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen
Offentligt
KOM (2023) 0595 - Forslag til afgørelse/beslutning
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. FORSLAGETS GENSTAND
Nærværende afgørelse fra Kommissionen indeholder et forslag til Rådets afgørelse om den
holdning, som Unionen skal indtage i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til at ændre
dets afgørelse nr. 3/2019 om overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i
partnerskabsaftalen mellem EU og gruppen af stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS)1
,
undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 ("Cotonouaftalen"), (afgørelsen om
overgangsforanstaltninger)2
. Den nævnte afgørelse blev ændret ved ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2020 af 4. december 20203
, afgørelse nr. 3/20214
af 26.
november 2021, afgørelse nr. 1/20225
af 21. juni 2022 og afgørelse nr. 1/20236
af
30. juni 2023, hvorved Cotonouaftalen blev forlænget indtil henholdsvis den 30. november
2021, den 30. juni 2022, den 30. juni 2023 og den 31. oktober 2023. Kommissionen foreslår
en yderligere forlængelse af anvendelsen af samtlige bestemmelser i Cotonouaftalen indtil den
31. december 2023.
2. BAGGRUND FOR FORSLAGET
2.1. Cotonouaftalen
Cotonouaftalen har siden 2000 udgjort rammen for EU's forbindelser med 79 ACS-stater.
Cotonouaftalen blev indgået for en periode på 20 år fra den 1. marts 2000 til den 29. februar
2020. Den blev efterfølgende revideret i 2005 og 2010.
Den 17. december 2019 blev anvendelsen af Cotonouaftalens bestemmelser ved ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 forlænget indtil den 31. december 2020 eller indtil
ikrafttrædelsen af den nye partnerskabsaftale mellem Unionen og ACS-staterne, afhængigt af
hvilket tidspunkt der kommer først. Den nævnte afgørelse blev ændret ved ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2020 af 4. december 20207
, afgørelse nr. 3/20218
af 26.
november 2021, afgørelse nr. 1/20229
af 21. juni 2022 og afgørelse nr. 1/202310
, hvorved
1
Rådets afgørelse af 19. december 2002 om indgåelse af partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika,
Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den
anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EUT L 65 af 8.3.2003, s. 27).
2
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe
overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen [2020/2].
3
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 2/2020 af 4. december 2020 om ændring af ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel
95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen.
4
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2021 af 26. november 2021 om ændring af ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel
95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen.
5
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 1/2022 af 21. juni 2022 om ændring af ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel
95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen.
6
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 1/2023 af 30. juni 2023 om ændring af ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel
95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen.
7
Afgørelse nr. 2/2020 (nr. 3).
8
Afgørelse nr. 3/2021 (nr. 4).
9
Afgørelse nr. 1/2022 (nr. 5).
10
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 1/2023 af 30. juni 2023 om ændring af ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 03/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel
95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen.
DA 2 DA
Cotonouaftalen blev forlænget indtil henholdsvis den 30. november 2021, den 30. juni 2022,
den 30. juni 2023 og den 31. oktober 2023.
I september 2018 blev der indledt forhandlinger om en ny ACS-EU-partnerskabsaftale. Den
15. april 2021 paraferede chefforhandlerne teksten til en ny partnerskabsaftale mellem
Unionen og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet
(OACSS). I juni 2021 sendte Kommissionen Rådet sit forslag til undertegnelse. Rådet
ændrede aftalens retlige karakter til en såkaldt blandet aftale. Den 20. juli 2023 vedtog Rådet
en afgørelse11
om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nye ACS-EU-
partnerskabsaftale. Aftalen vil blive undertegnet den 15. november 2023 af EU, EU's
medlemsstater og medlemmerne af OACSS. I henhold til artikel 98, stk. 4, i den nye aftale
begynder den midlertidige anvendelse den første dag i den anden måned efter undertegnelsen,
dvs. den 1. januar 2024. For at undgå et juridisk tomrum i forbindelserne mellem EU og ACS
bør den nuværende aftales gyldighed forlænges indtil den 31. december 2023.
2.2. ACS-EU-Ministerrådet
ACS-EU-Ministerrådet er et organ på ministerplan, der er nedsat ved Cotonouaftalen
(Cotonouaftalens artikel 15). Det består af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union
og medlemmer af Europa-Kommissionen på den ene side og et medlem af hver ACS-stats
regering på den anden side. Ministerrådet har bl.a. til opgave at træffe de afgørelser, der er
nødvendige for Cotonouaftalens gennemførelse og anvendelse. Ministerrådet træffer afgørelse
ved fælles overenskomst mellem parterne. For at afgørelserne er gyldige, skal i) halvdelen af
medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union (dvs. 14 ministre fra EU-
medlemsstaterne), ii) et medlem af Kommissionen og iii) to tredjedele af de medlemmer, der
repræsenterer regeringerne i ACS-staterne (dvs. regeringsmedlemmer fra 55 forskellige ACS-
stater) være til stede.
2.3. Overgangsforanstaltninger
Artikel 95, stk. 4, andet afsnit, i Cotonouaftalen lyder som følger: "Ministerrådet træffer
eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale træder i kraft". I
medfør af artikel 95, stk. 4, andet afsnit, i Cotonouaftalen kan der anvendes
overgangsforanstaltninger for at forlænge anvendelsen af hele eller dele af Cotonouaftalen
indtil anvendelsesdatoen for den nye aftale (midlertidig anvendelse eller ikrafttrædelse). For
at opretholde retlig, politisk og institutionel kontinuitet i forholdet til ACS-staterne skal der, i
og med at den nye aftale ikke vil finde anvendelse før udløbet af de eksisterende retlige
rammer, træffes foranstaltninger til at forlænge de overgangsforanstaltninger, der er vedtaget,
for at forlænge anvendelsen af den gældende aftale.
2.4. ACS-EU-Ambassadørudvalgets ændring af overgangsforanstaltninger
I overensstemmelse med Cotonouaftalens artikel 95, stk. 4, træffes afgørelsen om
overgangsforanstaltninger af ACS-EU-Ministerrådet. I henhold til Cotonouaftalens artikel 15,
stk. 4, kan Ministerrådet overdrage beføjelser til Ambassadørudvalget. Med henblik herpå
overdrog Ministerrådet den 23. maj 2019 beføjelserne til at vedtage afgørelsen om
overgangsforanstaltninger til Ambassadørudvalget12
. I medfør af Cotonouaftalens artikel 16,
11
Rådets afgørelse [jf. Rådets dokument 8371/23 DCL 1] af 20. juli 2023 om undertegnelse på Den
Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske
Union på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet
(OACSS) på den anden side.
12
Afgørelse nr. 1/2019 truffet af ACS-EU-Ministerrådet af 23. maj 2019 om overdragelsen af beføjelser
til ACS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i
DA 3 DA
stk. 2, kan Ambassadørudvalget inden for det af Ministerrådet tildelte mandat træffe eller
ændre afgørelser, der er bindende for parterne.
Ifølge Ambassadørudvalgets forretningsordens13
artikel 1 træder det sammen med
regelmæssige mellemrum, særlig for at forberede møder i Ministerrådet og hver gang, det er
nødvendigt, på anmodning af en af parterne. Takket være denne fleksibilitet kan
Ambassadørudvalget sikre, at ændringen af afgørelsen om overgangsforanstaltninger træffes
rettidigt og senest den 31. oktober 2023.
Derfor skal ACS-EU-Ambassadørudvalget på et af sine møder vedtage ændringen af
afgørelsen om overgangsforanstaltninger ("den påtænkte retsakt"). Formålet med den
påtænkte retsakt er yderligere at forlænge anvendelsen af Cotonouaftalen i sin helhed indtil
den 31. december 2023.
3. DEN HOLDNING, DER SKAL INDTAGES PÅ UNIONENS VEGNE
Kommissionen foreslår, at den nuværende afgørelse om overgangsforanstaltninger med
hensyn til Cotonouaftalen ændres med henblik på at forlænge anvendelsen af Cotonouaftalen
indtil den 31. december 2023.
I betragtning af ovenstående bør Unionens holdning vedtages på et møde i ACS-EU-
Ambassadørudvalget.
4. RETSGRUNDLAG
4.1 Proceduremæssigt retsgrundlag
4.1.1. Principper
I henhold til artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på
Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har
retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for
aftalen".
Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør
af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også
instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få
afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver"14
.
4.1.2. Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
I medfør af artikel 95, stk. 4, andet afsnit, i ACS-EU-partnerskabsaftalen, der blev
undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, kan der anvendes overgangsforanstaltninger for at
forlænge anvendelsen af hele eller dele af Cotonouaftalen indtil anvendelsesdatoen for den
nye aftale (midlertidig anvendelse eller ikrafttrædelse efter alle parters ratifikation). Det
fremgår navnlig, at "Ministerrådet træffer eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger,
indtil den nye aftale træder i kraft".
henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen [2019/920] (EUT L 146 af 5.6.2019, s.
114).
13
Afgørelse nr. 3/2005 truffet af AVS-EU-Ministerrådet den 8. marts 2005 om fastsættelse af AVS-EF-
Ambassadørudvalgets forretningsorden (EUT L 95 af 14.4.2005, s. 51).
14
Domstolens dom af 7. oktober 2014, sag C-399/12, Tyskland mod Rådet, ECLI:EU:C:2014:2258,
præmis 61-64.
DA 4 DA
Det er derfor klart, at den retsakt, som ACS-EU-Ambassadørudvalget skal vedtage, er en
retsakt, der har retsvirkninger. Ambassadørudvalgets påtænkte afgørelse vil være bindende i
henhold til folkeretten, jf. Cotonouaftalens artikel 15 og 16.
Ambassadørudvalget er et organ nedsat i henhold til artikel 16 i Cotonouaftalen.
Den Europæiske Union er sammen med sine medlemsstater en kontraherende part i
Cotonouaftalen og vil således være bundet af Ambassadørudvalgets påtænkte afgørelse.
Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i
TEUF.
4.2. Materielt retsgrundlag
4.2.1. Principper
Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger
hovedsagelig af formålet med og indholdet af den påtænkte retsakt, hvortil der skal indtages
en holdning på Unionens vegne. Hvis den påtænkte retsakt har et dobbelt formål eller består
af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære,
mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218,
stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære
eller fremherskende formål eller element.
4.2.2. Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører Cotonouaftalens funktion som
helhed, navnlig ved at forlænge dens anvendelsesperiode ud over den planlagte udløbsdato.
Det materielle retsgrundlag for Rådets afgørelse skal derfor fastlægges i lyset af
Cotonouaftalen som helhed15
.
Cotonouaftalen blev indgået som en associeringsaftale og var derfor baseret på artikel 310 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der svarer til artikel 217 i TEUF. Det
materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 217 i TEUF.
4.3. Konklusion
Den påtænkte retsakts primære formål og indhold vedrører Cotonouaftalens funktion som
helhed, navnlig ved at forlænge dens anvendelsesperiode ud over den planlagte udløbsdato.
Det materielle retsgrundlag for Rådets afgørelse skal derfor fastlægges i lyset af
Cotonouaftalen som helhed16
.
Cotonouaftalen blev indgået som en associeringsaftale og var derfor baseret på artikel 310 i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der svarer til artikel 217 i TEUF. Det
materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 217 i TEUF.
15
Se navnlig dommen i sag C-244/17, Kommissionen mod Rådet ("Kasakhstan") [ECLI:EU:C:2018:662],
præmis 40, og den retspraksis, der henvises til heri.
16
Se navnlig dommen i sag C-244/17, Kommissionen mod Rådet ("Kasakhstan") [ECLI:EU:C:2018:662],
præmis 40, og den retspraksis, der henvises til heri.
DA 5 DA
2023/0365 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-
Ambassadørudvalget med hensyn til at ændre ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse
nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til
artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217
sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i
Afrika, Caribien og Stillehavet ("ACS") og på den anden side Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemsstater ("ACS-EU-partnerskabsaftalen")17
blev undertegnet
i Cotonou den 23. juni 2000. ACS-EU-partnerskabsaftalen trådte i kraft den 1. april
2003 og anvendes indtil den 31. oktober 2023 i overensstemmelse med ACS-EU-
Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe
overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-
partnerskabsaftalen ("afgørelse om overgangsforanstaltninger")18
, som ændret ved
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 1/2023 af 30. juni 2023 om ændring af
afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95,
stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen.
(2) I overensstemmelse med artikel 95, stk. 4, første afsnit, i ACS-EU-partnerskabsaftalen
blev forhandlingerne om en ny ACS-EU-partnerskabsaftale indledt i september 2018.
Den nye aftale vil ikke være klar til at blive anvendt fra den dato, hvor den gældende
ACS-EU-partnerskabsaftale udløber. Det anses derfor for nødvendigt at ændre
afgørelse nr. 3/2019 om overgangsforanstaltninger for yderligere at forlænge
anvendelsen af bestemmelserne i den gældende ACS-EU-partnerskabsaftale.
(3) I henhold til artikel 95, stk. 4, andet afsnit, i ACS-EU-partnerskabsaftalen træffer
Ministerrådet eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale
træder i kraft.
(4) I overensstemmelse med ACS-EU-partnerskabsaftalens artikel 15, stk. 4, overdrog
ACS-EU-Ministerrådet den 23. maj 2019 ACS-EU-Ambassadørudvalget beføjelserne
til at træffe overgangsforanstaltninger. ACS-EU-Ambassadørudvalget skal afholde et
17
Aftale (EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3) som ændret ved aftale undertegnet i Luxembourg den 25. juni
2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27) og ved aftale undertegnet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (EUT
L 287 af 4.11.2010, s. 3).
18
ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe
overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen [2020/2].
DA 6 DA
ordinært møde, hvor det vil træffe afgørelse om at ændre overgangsforanstaltningerne,
jf. artikel 95, stk. 4, i ACS-EU-partnerskabsaftalen.
(5) Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget,
bør fastlægges, da den påtænkte retsakt er bindende for Unionen.
(6) Bestemmelserne i ACS-EU-partnerskabsaftalen anvendes fortsat med henblik på at
bevare kontinuiteten i forbindelserne mellem Unionen og dens medlemsstater på den
ene side og ACS-staterne på den anden side. Formålet med de ændrede
overgangsforanstaltninger er derfor ikke at ændre ACS-EU-partnerskabsaftalen, jf.
aftalens artikel 95, stk. 3 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget, jf. ACS-
EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4, er at ændre afgørelse nr. 3/2019 om
overgangsbestemmelser med henblik på at forlænge anvendelsen af ACS-EU-
partnerskabsaftalens bestemmelser i deres helhed indtil den 31. december 2023.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand