UFU alm. del - svar på spm. 212 om de økonomiske konsekvenser og den tabte arbejdstid, som den stigende efter- og videreuddannelsesaktivitet (tabt arbejdstid, løn under uddannelse, udgifter til deltagerbetaling m.v.) vil have for offentlige og private virksomheder jf. ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (2023)

Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. august 2023 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 212
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser og den tabte arbejdstid,
som den stigende efter- og videreuddannelsesaktivitet (tabt arbejdstid, løn under
uddannelse, udgifter til deltagerbetaling m.v.) vil have for offentlige og private virk-
somheder jf. ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Dan-
mark” (2023). I svaret bedes ministeren forholde sig til, at der er overenskomst-
mæssig kutyme for fuld løn under uddannelse på det vidensintensive arbejdsmar-
ked.
Svar
Der er med ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Dan-
mark” (2023) afsat midler til bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder for di-
mittender fra de nye kandidatuddannelsesveje, heraf til en markant sænkelse af
deltagerbetaling inden for det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem
for dimittender fra de nye kandidatuddannelser. Ambitionen er, at der skabes
bedre muligheder for, at flere kan uddanne sig, mens de er i arbejde.
Det er skønnet, at den strukturelle beskæftigelse reduceres i perioden, hvor dimit-
tender fra de nye kandidatuddannelser er indskrevet i efter- og videreuddannel-
sessystemet. Det betyder samtidig, at virksomhederne mister arbejdskraft i den
omfattede periode. Hvorvidt virksomhederne betaler fuld løn under uddannelsen
og/eller afholder udgifter til deltagerbetaling mv. afhænger bl.a. af de konkrete an-
sættelsesvilkår, herunder den pågældende overenskomst eller de individuelle afta-
ler, der typisk indgås på de dele af det private arbejdsmarked, der ikke er dækket
af overenskomster, og det er derfor ikke muligt at opgøre virkningen for virksom-
heder.
Den skønnede reduktion i den strukturelle beskæftigelse i perioden medfører alt
andet lige, at strukturelt BNP – hvilket kan ses som et mål for værdien af den sam-
lede produktion, herunder virksomhedernes – også reduceres. Det bemærkes, at
dimittender fra de nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår, som deltager i efter-
og videreuddannelsesaktivitet, udtræder tidligere på arbejdsmarkedet end dimit-
tender fra kandidatuddannelser på to studieår, hvilket isoleret set har en positiv
6. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
421263
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 212
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
virkning på den strukturelle beskæftigelse og strukturelt BNP. Samlet skønnes den
positive virkning på den strukturelle beskæftigelse af tidligere udtræden på ar-
bejdsmarkedet at være betydeligt større end den negative virkning ved den sti-
gende efter- og videreuddannelsesaktivitet, jf. faktaarket ”Provenu- og beskæfti-
gelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i
Danmark”.
Med venlig hilsen
Christina Egelund