EUU alm. del - svar på spm. 144 om ministerens kommentar til artiklen ”Derfor er det hele kokset i Kongsmark”, fra justitsministeren

Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. oktober 2023
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Fussing Clausen
Sagsnr.: 2023-05499
Dok.: 2969590
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/6
Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Derfor er det hele kok-
set i Kongsmark”, Jydske-Vestkysten den 20. august 2023, her-
under besvare følgende spørgsmål:
– Er projektet Kongsmark med ferieboliger/timeshare-lejlig-
heder, der i udgangspunktet skal sælges til tyskere, en ca-
moufleret omgåelse af den danske sommerhusregel?
– Er projektet med salg af ferieboliger/timeshare-lejligheder
til udlændinge en ny konstruktion på det danske marked, el-
ler kendes der til andre lignende projekter gennem årene?
– Kan udlændinge, der køber sig ind i Kongsmark, på nogen
måde bruge det som argument for at have en tilknytning til
Danmark, der kan bruges ved et senere ønske om at købe et
sommerhus i Danmark evt. gennem en dispensationsansøg-
ning?
– Kan Kongsmark ende med at blive til ferieboliger på uden-
landske hænder, hvis den bagvedliggende model for Kongs-
mark går konkurs, og konstruktionen efterfølgende splittes
op?
– Hvordan stiller regeringen sig til kommende, lignende pla-
ner som Kongsmark, som den tyske hotelgruppe Heimatha-
fen Hotels har ambitioner om at opføre tre til fem af på den
jyske vestkyst i de kommende år?
– Giver sagen om Kongsmark umiddelbart regeringen anled-
ning til at se nærmere på den anvendte og lignende forret-
ningsmodeller set i relation til den danske sommer-husre-
gel?”
Svar:
Det kan generelt oplyses, at der i erhvervelsesloven, som hører under justits-
ministerens område, er fastsat regler om køb af fast ejendom af personer og
selskaber mv., som ikke har bopæl, henholdsvis hjemsted, i Danmark i er-
hvervelseslovens forstand. Der er endvidere i sommerhusloven, som hører
under ministeren for landdistrikters område, fastsat regler om erhvervsmæs-
sig udlejning af sommerhuse mv. samt om tilladelse til hoteldrift.
Side 3/6
Til brug for besvarelsen af spørgsmålets punkt 1, 2, 4, 5 og 6 har Justitsmi-
nisteriet indhentet en udtalelse fra Kirkeministeriet, der har oplyst følgende:
”Plan- og Landdistriktsstyrelsen har meddelt tilladelse til er-
hvervsmæssig udlejning af 36 hotelhytter på Rømø, Kongs-
mark, som led i hoteldrift i henhold til sommerhusloven. Styrel-
sen antager, at det er dette projekt, der henvises til.
Ansøger har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at ejerskabet
konstrueres sådan, at en ejerlejlighedsforening ejer reception og
serveringslokale, mens hver enkelt hotelhytte ejes af selvstæn-
dige erhvervsvirksomheder. Hver ejer af en hotelhytte ejer for-
uden hotelhytten en andel af henholdsvis receptionen, serve-
ringslokalet og grunden.
Det fremgår endvidere af sagen, at der i vedtægterne vil stå, at
ejerne af hotelhytterne skal stille hotelhytterne til rådighed for
ejerforeningen eller formidleren, der har den fulde råderet over
de enkelte hotelhytter hele året. Det fremgår endvidere af sagen,
at ejeren af den enkelte hotelhytte ikke må præge hotelhytten
individuelt, kun må bruge hotelhytten mod almindeligt veder-
lag, og at der ikke gives fortrinsret eller brugsret til en bestemt
hotelhytte for ejeren.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i den pågældende sag på
baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at hotelvirk-
somheden opfylder sommerhuslovens hotelbegreb og derfor
meddelt tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.
Det bemærkes, at det ikke har betydning for vurderingen af, om
hotelbegrebet er opfyldt, hvorvidt virksomheden er udenlandsk
eller dansk ejet.
Får styrelsen oplysninger om, at hotelvirksomheden muligvis
overtræder vilkårene i tilladelsen, kan styrelsen oprette en til-
synssag.
Individuelt ejede hotelhytter kan ejes som led i hoteldrift af dan-
ske og udenlandske statsborgere eller virksomheder. Det forud-
sætter, at der skal være tale om en selvstændig erhvervsvirksom-
hed for de enkelte ejere af hotelhytterne, at der er overnattende
gæster, og at der er mulighed for servering.
Efter praksis tillades det, at de enkelte ejere overnatter i hotel-
hytterne (dvs. til egen brug) i op til ca. 5 uger årligt, og ejeren
vil ikke kunne gøre krav på, at brugen skal ske i ejerens egen
hotelhytte.
Side 4/6
Sommerhusloven begrænser således ikke – og har heller ikke
hidtil begrænset – udenlandske investorer i at investere i danske
feriecentre og således drive hotelvirksomhed i Danmark.
Feriehoteller med individuelt ejede hotelhytter findes flere ste-
der i Danmark.
Såfremt hotelvirksomheden senere ophører, og hotelhytterne
eventuelt ønskes solgt videre og omdannet til private ferieboli-
ger, vil erhvervelsesloven, der administreres af Civilstyrelsen,
kunne være aktuel.
I sager, hvor Plan- og Landdistriktsstyrelsen meddeler tilladelse
til erhvervsmæssig udlejning til fritliggende hytter i forbindelse
med hoteldrift, vejleder styrelsen bl.a. om erhvervelsesloven.
Styrelsen oplyser, at udlændinge, der ikke har haft fast bopæl i
Danmark i mindst 5 år og ejer en hotelhytte i et kompleks, hvor
disse bliver omdannet til private feriehytter, ikke uden Civilsty-
relsens tilladelse efter erhvervelsesloven kan beholde en sådan.
I forhold til sommerhuslovens regler kræver erhvervsmæssig
udlejning efter en omdannelse til private ferieboliger tilladelse
hertil fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, uanset om udlejer er
dansk eller udenlandsk, og praksis for tilladelse er restriktiv.
Dansk turisme har stor betydning for vækst og udvikling i hele
Danmark, herunder i landdistrikterne, og er grundlag for mange
arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at Danmark har gode vilkår
for turismen, blandt andet gennem mulighed for erhvervsmæs-
sig udlejning af ferieboliger, hvilket kan ske eksempelvis gen-
nem feriekomplekser, som vi ser det på Rømø eller vestkysten.
Disse feriekomplekser og andre former for erhvervsmæssig ud-
lejning af overnatningsmuligheder skal samtidig overholde reg-
ler og praksis, der imødegår hensynet til sommerhuslovens ho-
vedformål om at hindre øget pres på landets rekreative arealer,
og at erhvervelsesloven ikke omgås.
Der henvises i øvrigt til Kirkeministeriets bidrag til justitsmini-
sterens besvarelse af 7. september 2023 af spørgsmål nr. 1154
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålets punkt 3 har Justitsministeriet end-
videre indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, som administrerer erhver-
velsesloven. Civilstyrelsen har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen behandler konkrete ansøgninger om tilladelse til
erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i erhvervelsesloven.
Side 5/6
Tilladelse i henhold til erhvervelsesloven gives kun til køb af en
nærmere angivet fast ejendom.
Når styrelsen behandler en ansøgning om erhvervelse af en fast
ejendom, har det ikke betydning for styrelsens vurdering af an-
søgningen, om den faste ejendom er en del af et projekt.
Efter erhvervelsesloven kan personer, der ikke aktuelt har fast
og varig bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft
fast og varig bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år (bopæls-
krav), kun med Civilstyrelsens tilladelse erhverve fast ejendom
i Danmark. Erhvervelsesloven skeler ikke til erhververens nati-
onalitet.
”Fast ejendom” i erhvervelseslovens forstand omfatter bl.a.
også bygninger på lejet grund, ejerlejligheder og andelslejlighe-
der. Alle ejendomme, der ikke anvendes af ejeren som helårs-
bolig, betragtes som sekundærbolig (herunder sommerhuse).
Når man ikke opfylder bopælskravet, kræver erhvervelse af en
sekundærbolig Civilstyrelsens tilladelse.
For at få tilladelse til at købe en sekundærbolig i Danmark er det
et krav, at ansøgeren har en særlig stærk tilknytning til Dan-
mark. Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af
ansøgerens tidligere ophold i Danmark, og om vedkommende
har særlig familiemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til
Danmark. Det kan også indgå i vurderingen, om ansøgeren har
en særlig tilknytning til den ejendom, som vedkommende øn-
sker at købe.
Efter styrelsens praksis lægges hovedvægten ved tilknytnings-
vurderingen på, om ansøgeren regelmæssigt og igennem en læn-
gere periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark.
Som udgangspunkt vil 25 ferieophold af minimum en uges va-
righed over en periode på 25 år efter praksis være udtryk for en
særlig stærk tilknytning til Danmark. Udgangspunktet kan efter
en konkret vurdering fraviges, hvis ansøgerens øvrige tilknyt-
ning til Danmark er særlig stærk.
Ophold af kortere varighed som f.eks. weekendophold tillægges
som udgangspunkt mindre vægt ved tilknytningsvurderingen.
Ophold, der har relation til ansøgers studie eller arbejde tillæg-
ges som udgangspunkt ikke vægt ved tilknytningsvurderingen.
De tidligere ophold skal kunne dokumenteres i relevant omfang.
Der stilles således krav om, at ansøgeren angiver tidspunktet for
og varigheden af opholdet, ligesom ansøgeren som udgangs-
punktet skal kunne angive opholdssted samt karakteren af hvert
enkelt tidligere ophold.
Side 6/6
Det har ikke betydning for tilknytningsvurderingen, hvilken
specifik bolig ansøgeren har opholdt sig i under ferieopholdet i
Danmark.”
Der kan i øvrigt henvises til justitsministerens besvarelse af 7. september
2023 af spørgsmål nr. 1553-1555 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. september 2023
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Fussing Clausen
Sagsnr.: 2023-0030-9290
Dok.: 2939720
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1153,BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 99
Retsudvalget 2022-23 (2. samling),Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/5
Spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om salget af ’hotellejligheder’ til
tyske statsborgere i området Kongsmark på Rømø overholder
sommerhusreglen i erhvervelsesloven?”
Svar:
1. Det kan generelt oplyses, at der i erhvervelsesloven, som hører under
justitsministerens område, er fastsat regler om køb af fast ejendom af perso-
ner og selskaber mv., som ikke har bopæl, henholdsvis hjemsted, i Danmark
i erhvervelseslovens forstand. Der er endvidere i sommerhusloven, som hø-
rer under ministeren for landdistrikters område, fastsat regler om erhvervs-
mæssig udlejning af sommerhuse mv. samt om tilladelse til hoteldrift.
2. Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, som angår justitsmini-
sterens område, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Civilstyrel-
sen, som administrerer erhvervelsesloven. Civilstyrelsen har oplyst føl-
gende:
”Efter erhvervelsesloven kan personer, der ikke aktuelt har fast
og varig bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft
fast og varig bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år (bopæls-
krav), kun med Civilstyrelsens tilladelse erhverve fast ejendom
her i landet. Erhvervelsesloven skeler ikke til erhververens nati-
onalitet.
Kravet om tilladelse gælder dog ikke for statsborgere i et land,
der er medlem af Den Europæiske Union, eller statsborgere i et
land, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, hvis den faste ejendom skal tjene som for-
nøden helårsbolig for erhververen, eller hvis erhvervelsen er en
forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere
tjenesteydelser. Det samme gælder selskaber, som har hjemsted
i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller som har
tiltrådt aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-
råde. Det er i disse tilfælde en forudsætning, at betingelserne i
erhvervelsesbekendtgørelsen er opfyldt, og at erhververen over
for Tinglysningsretten under strafansvar afgiver erklæring
herom.
”Fast ejendom” i erhvervelseslovens forstand omfatter bl.a.
bygninger på lejet grund, ejerlejligheder og andelslejligheder.
Timeshare- eller brugsrettigheder er som udgangspunkt også
omfattet af erhvervelsesloven.
Side 3/5
Alle ejendomme, der ikke anvendes af ejeren som helårsbolig,
betragtes efter erhvervelsesloven som sekundærbolig. Når man
ikke opfylder bopælskravet, kræver erhvervelse af en sekundær-
bolig Civilstyrelsens tilladelse.
For at få tilladelse til at købe en sekundærbolig er det et krav, at
ansøgeren har en særlig stærk tilknytning til Danmark. Vurde-
ringen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af ansøgerens
tidligere ophold i Danmark, og om vedkommende har særlig fa-
miliemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark.
Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en særlig til-
knytning til den ejendom, som vedkommende ønsker at købe.
Det følger endvidere af erhvervelsesloven, at aftaler om langva-
rige brugs- eller lejeforhold vedrørende fast ejendom, der må
antages at være indgået med det formål at omgå reglerne, er
ugyldige.
Erhvervelse af timesharerettigheder eller langvarige brugs- eller
lejeforhold til fast ejendom i Danmark kræver således som ud-
gangspunkt Civilstyrelsens tilladelse, hvis erhververen ikke i er-
hvervelseslovens forstand har eller tidligere har haft bopæl i
Danmark i mere end 5 år.”
Civilstyrelsen har endvidere vedrørende det konkrete projekt, som spørgs-
målet henviser til, oplyst følgende:
”Civilstyrelsen er ikke bekendt med de konkrete forhold vedrø-
rende salg af ”hotellejligheder” i Kongsmark på Rømø, herun-
der på hvilke vilkår de udbydes.
Civilstyrelsen kan dog oplyse, at Civilstyrelsen vil indlede en
undersøgelse af sagen, hvis styrelsen fra Tinglysningsretten, en
kommune eller andre modtager oplysninger om forhold, der ty-
der på, at en person har erhvervet en sekundærbolig i Danmark
uden nødvendig tilladelse.
For at Civilstyrelsen kan foretage en nærmere undersøgelse af
forholdet, kræver det, at Civilstyrelsen kan identificere den per-
son, der har erhvervet en sekundærbolig uden nødvendig tilla-
delse.
I så fald vil Civilstyrelsen anmode denne om inden fire uger at
redegøre for forholdet med henblik på at kunne vurdere, om der
forligger en overtrædelse af erhvervelsesloven. Vurderer Civil-
styrelsen herefter, at der foreligger en erhvervelse, som kræver
tilladelse efter erhvervelsesloven, og betingelserne for at give en
sådan ikke er opfyldt, udsteder Civilstyrelsen et påbud til perso-
nen om at afhænde ejendommen inden 6 måneder.
Side 4/5
Manglende efterkommelse af styrelsens påbud kan sanktione-
res med bøde.”
3. For så vidt angår sommerhusloven har Justitsministeriet indhentet en ud-
talelse fra Kirkeministeriet, der har oplyst følgende:
”Kirkeministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der
administrerer sommerhusloven, som har oplyst følgende:
”Efter reglerne i sommerhusloven gives der som udgangspunkt
ikke tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse,
hvorimod hoteldrift kan drives uden en udlejningstilladelse efter
sommerhusloven, så længe sommerhuslovens hotelbegreb over-
holdes. Dette omfatter selvstændige virksomheder, der modta-
ger overnattende gæster med mulighed for servering, fx mor-
genmad.
Det kræver dog en udlejningstilladelse, når der er tilknyttet frit-
liggende hytter eller huse til hotelvirksomheden, og disse udle-
jes for mere end fem nætter ad gangen. Dette imødegår et hen-
syn til at hindre omgåelse af hovedreglen i sommerhuslovens §
1 vedrørende erhvervsmæssig udlejning.
Ved afgørelsen af, om der bør meddeles tilladelse til udlejning,
lægges vægt på en helhedsvurdering af det samlede anlæg, her-
under om arealet for hotellets hytter og huse er væsentligt min-
dre arealkrævende end traditionelle sommerhusudstykninger el-
ler feriehuse. Efter praksis gives der kun udlejningstilladelse,
hvis der er en afstand på ikke mere end ca. fem meter mellem
de enkelte hytter eller huse.
Hotelenheder kan ejes individuelt, og det betyder, at danske
statsborgere, virksomheder og øvrige EU-borgere og -virksom-
heder kan erhverve hotellejligheder/-hytter som led i hoteldrift.
Hotellejlighederne/-hytterne kan fx udlejes af feriehotellets ejer-
lejlighedsforening.
Det vil være muligt for de enkelte ejere at overnatte på ferieho-
tellet (dvs. til egen brug), men efter praksis kan dette ikke ske i
mere end ca. 5 uger årligt, og ejeren vil efter praksis desuden
ikke kunne gøre krav på, at brugen skal ske i ejerens hotellejlig-
hed/-hytte.
Overtrædelse af sommerhuslovens regler kan straffes med bøde,
jf. sommerhuslovens § 10 b. Der kan desuden ved dom pålæg-
ges fortløbende tvangsbøder, hvis påbud om berigtigelse af for-
hold i strid med sommerhusloven ikke efterkommes, jf. som-
merhuslovens § 10, stk. 3.
Side 5/5
Bolig- og Planstyrelsen (nu Plan- og Landdistriktsstyrelsen) har
den 26. april 2022, med mindre tilretninger den 19. juli 2022,
meddelt tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af 36 hotelhytter
på Rømø som led i hoteldrift, jf. sommerhuslovens § 1, stk. 5.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen antager, at spørgeren henviser til
denne afgørelse.
I den konkrete sag har styrelsen på baggrund af det indsendte
ansøgningsmateriale vurderet, at hotelbegrebet er opfyldt, idet:
• Der vil være tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, der
modtager overnattende gæster,
• der til hotellet vil være knyttet en kombination af reception og
serveringslokale,
• det vil være muligt at tilkøbe morgenmad, hvor serveringen vil
foregå i det kombinerede receptions- og serveringslokale, hvor
der er plads til 35-45 spisende gæster på samme tid, samt
• der vil være tale om et samlet hotelanlæg, da det fremgår af
fremsendte plantegning, at de fritliggende hytter, reception og
serveringslokale er placeret i en samlet enhed kun afbrudt af en
mindre sti, der går igennem matriklen.
Det fremgår af ansøgningen, at ejer stiller hotelhytten til rådig-
hed for formidleren, der har den fulde råderet over de enkelte
værelser hele året. Ejerne må desuden ikke præge lejlighederne
individuelt, må kun bruge lejlighederne mod alm. vederlag og
der gives ikke fortrinsret eller brugsret til en bestemt lejlighed
for ejeren.
Det er et vilkår for udlejningstilladelsen, at hotelvirksomheden
opfylder sommerhuslovens hotelbegreb. Får styrelsen oplysnin-
ger om, at anlægget måtte vise sig at overtræde vilkårene i tilla-
delsen, kan styrelsen oprette en tilsynssag.”
Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet og Civilstyrelsen løbende vil
være i dialog med Kirkeministeriet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen om
konkrete forhold, der kan have snitflader til erhvervelsesloven og sommer-
husloven, med henblik på at sikre, at reglerne bliver overholdt.


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1154 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1154 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. september 2023
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Fussing Clausen
Sagsnr.: 2023-0030-9292
Dok.: 2939792
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1154,BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 100
Retsudvalget 2022-23 (2. samling),Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1154 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren vurdere konsekvenserne for det danske som-
merhusmarked og feriedestinationer som f.eks. Rømø og Fanø,
når udenlandske bygherrer og privatpersoner får muligheden for
at lave investeringer i store feriekomplekser?”
Svar:
Sommerhusområdet samt området for landdistrikter hører under Kirkemini-
steriet, og til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet der-
for indhentet en udtalelse fra Kirkeministeriet, der har oplyst følgende:
”Dansk turisme har stor betydning for vækst og udvikling i hele
Danmark, herunder i landdistrikterne, og er grundlag for mange
arbejdspladser i andre brancher inden for blandt andet detailhan-
del, restaurationsbranchen, transporterhverv, bygge og anlæg
samt oplevelsesøkonomien.
Det er derfor vigtigt, at vi skaber gode vilkår for turismen blandt
andet gennem mulighed for erhvervsmæssig udlejning af ferie-
boliger, hvilket kan ske eksempelvis gennem feriekomplekser,
som vi ser det på Rømø. Samtidig skal sommerhuslovens cen-
trale sigte fastholdes, så erhvervsmæssig ferieboligudlejning va-
retages under hensyn til bl.a. naturinteresser, og at udlejning af
private ferieboliger som udgangspunkt er et supplement til eget
brug og ikke sker erhvervsmæssigt, hvilket er medvirkende til
at undgå et for højt pres på rekreative arealer og til at sikre, at
den brede danske befolkning har mulighed for at kunne købe et
sommerhus, jf. formålet med sommerhusloven.
Det bemærkes i øvrigt, at sommerhusloven heller ikke hidtil har
begrænset udenlandske investorer i at investere i danske ferie-
centre og således drive hotelvirksomhed i Danmark.
Der henvises i øvrigt til Kirkeministeriets bidrag til justitsmini-
sterens samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg for oplysninger om sommerhuslo-
vens regler.”


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1155 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. september 2023
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Fussing Clausen
Sagsnr.: 2023-0030-9293
Dok.: 2939799
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1155,BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 101
Retsudvalget 2022-23 (2. samling),Boligudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 144
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren vurdere, om det er nødvendigt at justere som-
merhusreglen i erhvervelsesloven som følge af de byggeprojek-
ter af feriekomplekser, der toner frem flere steder i de populære
ferieområder som Rømø og Fanø?”
Svar:
1. Justitsministeriet kan først og fremmest henvise til ministeren for landdi-
strikters bidrag til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1154.
2. Justitsministeriet vil om reglerne om erhvervelse af sommerhus mv. hen-
vise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1153.
Når Danmark – uanset EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed – også
over for statsborgere fra EU-lande kan opretholde erhvervelseslovens krav
om tilladelse til køb af sommerhus mv. (sekundærbolig), skyldes det den
såkaldte sommerhusprotokol, som udgør en undtagelse til EU’s traktat-
grundlag.
Sommerhusprotokollen er en dansk særordning, som giver mulighed for, at
Danmark kan opretholde den lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der
ikke er helårsboliger, som var gældende den 1. november 1993, hvor Maa-
stricht-traktaten trådte i kraft. ”Gældende lovgivning” må antages ikke alene
at omfatte love og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf, men
også retningslinjer mv. for den konkrete forvaltning af lovgivningen, da det
ellers på denne måde ville være muligt at indføre en tilsvarende skærpelse
af retstilstanden som ved en lovændring.
3. Det har løbende været undersøgt, hvilke muligheder der er for – inden for
rammerne af sommerhusprotokollen – at ændre erhvervelsesreglerne. Se-
nest har professor, dr.jur. Karsten Engsig Sørensen den 12. april 2023 udar-
bejdet en ekstern vurdering for Justitsministeriet vedrørende mulighederne
for at skærpe kontrollen med ansøgernes oplysninger eller på anden måde
skærpe sagsbehandlingen inden for rammerne af sommerhusprotokollen.
Vurderingen blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 27. april 2023, jf.
EUU Alm. del Bilag 434 Notat om sommerhusprotokollenpdf (ft.dk). Mini-
steriet kan i den forbindelse pege på konklusionen i notatets pkt. 6.c. Heraf
fremgår følgende:
Side 3/3
”Hvis man ændrer på reglerne på en måde, der ikke indebærer
en bevarelse af status quo eller en lempelse i forhold til den gæl-
dende praksis vil dette nærliggende have som konsekvens at
man ikke længere ’opretholder gældende lovgivning’ og derved
vil ændringen ikke være dækket af undtagelsen i sommerhus-
protokollen. Det gælder alle ændringer, bortset fra dem som er
uvæsentlige, og vil således også kunne omfatte ændringer, der
består i en praksisændring. Hvis hensigten er at ændre kontrol-
len af ansøgers oplysninger eller skærpe sagsbehandlingen med
henblik på at færre opnår dispensation, vil der mest nærliggende
være tale om en ændring, der afviger fra ’gældende lovgivning’,
og dermed falder uden for undtagelsen i sommerhusprotokol-
len.”
Endvidere fremgår følgende af pkt. 6.d.:
”Konsekvenserne af at gennemføre en ændring der i overens-
stemmelse med ovennævnte ændrer gældende lovgivning, er
forbunden med en vis usikkerhed, men mest oplagt vil konse-
kvensen være, at sommerhusprotokollen bortfalder i sin helhed.
Dermed eksisterer der ikke længere en særlig undtagelse for er-
hvervelse af sommerhuse i Danmark, idet man også vil have for-
tabt muligheden for at påberåbe sig art. 64, stk. 1, TEUF.”
På den baggrund er der ikke overvejelser om ændringer af erhvervelseslo-
ven.