GRU L 50 - Høringsnotat og høringssvar

Social-, Bolig og Ældreministeriet
J.nr. 2020 - 12376/LTH
15. september 2023
Udkast
Anordning om ikrafttræden for Grønland af en række ændringer af
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love som
følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns
forsørgelse
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 11, stk. 2i
, i lov nr. 461 af 7. juni 2001 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Ændringer som følge af børneloven m.v.), § 49, stk. 2ii
, i forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni
2007, som ændret ved § 2 i lov nr. XX af XX1
, § 10, stk. 2iii
, i lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af
børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), § 14, stk. 2iv
, i
lov nr. 962 af 26. juni 2020 om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning
på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) og § 9, stk. 2, 1. pkt.v
, i lov nr. 227 af 15. februar
2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af
medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.)
bestemmes:
§ 1
I adoptionsloven, som sat i kraft for Grønland, jf. kongelig anordning nr. 410 af 21. april 2010, som ændret
ved § 1 i kongelig anordning nr. 188 af 9. februar 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »ægtebarn, og barnet« til: »barn, og adoptivbarnet«.
§ 2
I forældreansvarsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 680 af 6. juni 2016, som
ændret ved § 2 i kongelig anordning nr. 188 af 9. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således:
»1) den separerede mand eller medmor ifølge anerkendelse eller dom anses som henholdsvis barnets far
eller medmor eller
2) forældrene har afgivet erklæring efter § 7, stk. 1, nr. 1, jf. dog § 7, stk. 2.«
2. § 7, stk. 1 og 2, affattes således:
»Forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis
1) de efter § 2, stk. 1, § 3 b, stk. 1, § 14, stk. 1, 3 eller 6, eller § 19, jf. § 14, stk. 1, 3 eller 6, i
børneloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, har afgivet erklæring om, at de sammen
vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet,
2) de har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 9 eller
1
Se forslag til lov om ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring af lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning for Grønland, forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland (Ændringer som følge af
ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.), fremsat den 4. oktober 2023.
Offentligt
L 50 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2023-24
3) manden efter § 1 a i børneloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, er registreret
som far til barnet.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis erklæringen i stk. 1, nr. 1, er afgivet, uden at betingelserne i § 283, stk.
2, i retsplejelov for Grønland for i Grønland at behandle spørgsmålet om forældremyndighed er opfyldt.«
3. I § 7, stk. 3, indsættes efter »far«: »eller en kvinde som medmor«.
§ 3
I lov om anerkendelse af nordiske faderskabsafgørelser og om ændring af lov om anerkendelse og
fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning
nr. 482 af 28. august 1982, foretages følgende ændringer:
1. Anordningens titel affattes således:
»Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om anerkendelse af nordiske afgørelser om
faderskab og medmoderskab«.
2. § 3, nr. 1, i loven, som sat i kraft for Grønland, affattes således:
»1) hvis dommen eller fastsættelsen er i strid med en afgørelse, der har bindende virkning i Grønland, og
sag herom blev indledt, før den anden retssag blev anlagt, eller før fastsættelsen fandt sted,«.
3. Efter § 4 i loven, som sat i kraft for Grønland, indsættes:
»§ 4 a. §§ 1-4 finder tilsvarende anvendelse på medmoderskab.«
§ 4
I lov om erstatningsansvar, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1078 af 11. september
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 14, 1. pkt., ændres »lov for Grønland om børns retsstilling« til: »lov om børns forsørgelse, som sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning«.
§ 5
I lov om Det Centrale Personregister, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29.
november 2006, som ændret ved kongelig anordning nr. 449 af 23. maj 2016 og kongelig anordning nr. 681
af 6. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, nr. 7, indsættes to steder efter »far«: »eller medmor«.
§ 6
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. april 2024.
Stk. 2. De ændringer af § 6, stk. 2, nr. 2, § 7, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 2, i forældreansvarsloven, som sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 680 af 6. juni 2016, som ændret ved § 2 i kongelig anordning
nr. 188 af 9. februar 2021, der følger af § 2, nr. 1 og 2, i denne anordning, gælder kun for børn, der fødes
efter anordningens ikrafttræden.
i
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 2, 3, 5 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
ii
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »De dele af §§ 6 og 7, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for
Grønland, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.«
iii
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Lovens §§ 1-4 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.«
iv
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1-9 og 11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
v
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1-5 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«


1
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ophævelse af lov for Grønland om børns
retsstilling og om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som
sat i kraft for Grønland, forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om
børns forsørgelse m.v.)
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. april 2022 til den 6. maj 2022
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Avannaata Kommunia, Barnets Tarv Nu, Bispekontoret i Grønland, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børnetalsmanden for Grønland (MIO), Børns Vilkår,
Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske
Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Det Grønlandske Hus
København, Det Grønlandske Hus Odense, Det Grønlandske Hus Aalborg, Det
Grønlandske Hus Århus, Digitaliseringsstyrelsen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, DJØF Advokat, Familieretshuset, Foreningen Far til Støtte
for Børn og Forældre, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening,
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Kommune Kujalleq, Kommune
Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Kredsdommerforeningen,
Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen
Børn og Samvær, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen, Ligestillingsrådet i
Grønland, Mødrehjælpen, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater),
Politimesteren i Grønland, Qeqqata Kommunia, Red Barnet, Retspolitisk
Forening, Retten i Grønland, Rigsombudsmanden i Grønland, Socialministeriet
(Færøerne), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Unge og Familier
(Grønland), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
Høringen over lovforslaget indeholdt også høring over følgende:
 Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af børneloven.
 Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om børns
forsørgelse.
 Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af en række
ændringer af adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige
andre love som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og
lov om børns forsørgelse.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Ankestyrelsen, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen,
Familieretshuset, Grønlands Landsret, LGBT komiteen, Retten i Grønland og
Socialministeriet (Færøerne).
Ingen af høringsparterne har haft bemærkninger til udkastene.
Sagsnr.
2020 - 12376
Doknr.
738760
Dato
05-10-2023
Offentligt
L 50 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2023-24


ALMANNAMÁLARÁÐIÐ
Eirargarður 2 • FO-100 Tórshavn
Tel: +298 304000 • Fax: +298 304045 • E-mail: amr@amr.fo
Sent som mail til:
Lars Thøgersen, lth@sm.dk
cc.: familieret@sm.dk
5. mai 2022
Mál: 22/07281-3
Tygara Skriv:
Viðgjørt: Heðin D Poulsen
Vedrørende høring af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse
Da ovenfornævnte antageligvis ikke er vedkommende for Færøerne, foreligger der ingen
bemærkninger fra Almannamálaráðið.
Venlig hilsen
Heðin D Poulsen
Offentligt
L 50 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2023-24
J.nr. 22-16812
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse
(SM Id nr.: 556214).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
2. maj 2022
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Cc: Familier (Familieret@sm.dk), Anders Raagaard - Contact (AndersRaagaard@VestreLandsret.dk), Gitte Lene
Pedersen (GLP@domstol.dk)
Fra: mikaelsjoberg@oestrelandsret.dk (mikaelsjoberg@oestrelandsret.dk)
Titel: anordninger om lovforslag
Sendt: 23-05-2022 11:00
Til Social og Ældreministeriet
Ved mail af 5. april 2022 har Social og Ældreministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til anordninger om lovforslag
vedrørende ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse.
Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra henholdsvis Grønlands Landsret og Retten i Grønland.
Dommerforeningen kan henholde sig til de to høringssvar.
Udkastene til anordninger giver ikke foreningen anledning til at udtale sig yderligere.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Fra: emk@domstolsstyrelsen.dk (emk@domstolsstyrelsen.dk)
Titel: Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse - forlængelse af
høringsfristen
E-mailtitel: Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse - forlængelse af
høringsfristen (SM Id nr.: 567680)
Sendt: 25-05-2022 13:21
Til Social- og Ældreministeriet
Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Emilie Kjersner
Fuldmægtig
Direkte: + 45 23428304
emk@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Til:
Fra: Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
Titel: Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse - forlængelse af høringsfristen
Sendt: 20-04-2022 10:05
Høringsparterne
Se vedlagte brev om forlængelse af høringsfristen for ovenstående høring.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal advisor
Familier, Departementet
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- og Ældreministeriet
Ministry for Social Affairs
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
2019 - 37584
Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsør-
gelse (SM Id nr.: 556214)
Familieretshuset har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
Familieretshuset kan oplyse, at vi gerne indgår i en dialog om evt. at forestå un-
dervisning i sagsbehandling efter de for Grønland nye regler i børneloven og bør-
nebidragsloven.
Med venlig hilsen
Søren Aakjær Gam
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato:
02-05-2022
Direktion
Sagsnr.:
2022-1513
Sagsbehandler:
Lisbeth Graugaard
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk), Familier (Familieret@sm.dk)
Cc: Kirsten Thomassen (kto@Domstol.gl)
Fra: Jakob Julskjær (jur@domstol.gl)
Titel: VS: Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse
E-mailtitel: VS: Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse (SM Id nr.: 556214)
Sendt: 04-05-2022 12:02
Til Lars Thøgersen (lth@sm.dk)
med kopi til familieret@sm.dk.
Til den nedennævnte høringsforespørgsel skal vi på vegne af Retten i Grønland og Grønlands Landsret svare
følgende.
Vi har ikke bemærkninger til udkastene eller det øvrigt fremsendte, herunder hverken til den overordnede nye
rollefordeling mellem Rigsombuddet og retterne eller til indholdet af udkastene. Vi skal dog anmode om, at retterne
orienteres om ikrafttrædelsestidspunkterne for den nye lovgivning i god tid, således at vi har mulighed for at
iværksætte undervisning af kredsretternes personale og andre praktiske tiltag, før de nye regler træder i kraft.
Vi har ikke i dette høringssvar forholdt os til eventuelle ressourcemæssige overvejelser som følge af lovændringen,
da vi ikke har kendskab til, hvilke overvejelser der måtte være herom.
Selv om det ikke har direkte relevans for nærværende høring – men eventuelt for en anden fremtidig ajourføring af
det familieretlige område – kan vi pege på, at det flere gange har vist sig at være en udfordring at afklare, hvem der
har pligt og kompetence til at indlede en forældremyndighedssag over et barn, som ingen har forældremyndigheden
over. Der findes nemlig ikke i Grønland en bestemmelse, der svarer til den danske servicelovs § 57. Rigsombuddets
rolle kunne overvejes i den sammenhæng.
Med venlig hilsen
Kirsten Thomassen
Landsdommer
og
Jakob Julskjær
Dommer
Fra: Lars Thøgersen <lth@sm.dk>
Sendt: 5. april 2022 12:49
Emne: Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse (SM Id nr.: 556214)
Til høringsparterne
Se vedlagte høring og ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent / Legal advisor
Familier, Departementet
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: lth@sim.dk
Social- og Ældreministeriet
Ministry for Social Affairs
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Side 1 af 1
Meeqqanut Ilaqutariinnullu Ingerlatsivik
Forvaltning for Børn og Familie
Allaffimmi Sulisut
Stab
Ulloq / Dato: 28-04-2022
Sags nr.: EMN-2022 -03862
Mail: sepi@sermersooq.gl
Høringssvar fra Kommuneqarfik Sermersooq
Forvaltning for Børn og Familie
Udkast til anordninger om lovforslag vedrørende ikraftsættelse for Grønland
af børneloven og lov om børns forsørgelse
Overordnede bemærkninger
Kommuneqarfik Sermersooq (herefter kaldet KS) finder at udkastet er en grundig og relevant
modernisering af lovgivning omkring børns forsørgelse.
I arbejdet med børn og familier i KS forvaltes der efter ”Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til
børn” (herefter kaldet Børnestøtteloven). KS eneste opmærksomhedspunkt er derfor, om der er eventuelle
konflikter mellem de aktuelle lovforslag om børns forsørgelse og Børnestøtteloven.
KS glæder sig derfor over, at udkastet også er sendt til Retten og Rigsombudsmanden i Grønland. KS er
trygge ved at disse instanser (eventuelt i samarbejde med Naalakkersuisut) kan være Social- og
Ældreministeriet behjælpelige med, at løse eventuelle konflikter mellem det aktuelle lovforslag og
Børnestøtteloven.
KS glædes over, at den omfattende høringsliste rummer så mange kvalificerede sparringspartnere. KS er
tryg ved, at der blandt disse vil være relevante inputs omkring køn og ligestilling, børne- og
menneskerettigheder samt andre relevante overvejelser.
KS anerkender Social- og Ældreministeriets indsats med at udarbejde dette udkast til lovforslag om børns
forsørgelse. Det har tydeligvis krævet en stor indsats for Social- og Ældreministeriet at forfatte dette
lovforslag og tydeliggøre ændringerne i dette udkast.
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
komiteen@komiteen.dk
Tina Thranesen
tina@thranesen.dk
Martin Iversen Christensen
iverchrist@gmail.com
Søren Laursen
soren@laursen.com
komiteen.dk Facebook & Twitter: @lgbtkomiteen
Lars Thøgersen, lth@sm.dk
Kopi: familieret@sm.dk
Høring: Ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse (SM Id nr.: 556214)
8. april 2022
LGBT komiteen takker for at have fået ovenstående i høring.
LGBT komiteen var dybt engageret i forbindelse med udarbejdelsen af de tilsvarende danske lovforslag.
Vi har ikke særskilte kommentarer i forhold til ikraftsættelsen for Grønland.
Med venlig hilsen
Tina Thranesen Søren Laursen


1
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
J.nr. 2020-12376/LTH
15. september 2023
Udkast
Anordning om ikrafttræden for Grønland af børneloven
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 381
i børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001, § 42
i lov nr. 133 af 2. marts 2004 om ændring
af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven (Ændring af grænsen mellem abort og
dødfødsel og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn), § 19, stk. 3,3
i lov nr.
622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af
læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab, anmeldelse af
cykeltyveri m.v.), § 10, stk. 2,4
i lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption,
retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), § 8, stk. 3,5
i lov nr. 1313 af 27. november
2013 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.,
vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret reproduktion som terminologi,
dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af
kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk
sygdom m.v.), § 46
i lov nr. 485 af 21. maj 2014 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
og børneloven (Simpel vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.), § 17, stk. 3,7
i lov nr. 552 af 2.
juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,
anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så
vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.,
anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til
beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale
Personregister m.v.), § 14, stk. 3,8
i lov nr. 1741 af 22. december 2015 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om klageadgang og kompetence m.v. på det familieretlige område (Ankestyrelsen som
familieretlig klagemyndighed m.v.), § 44, stk. 4,9
i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af
forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som
følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter
forældreansvarsloven) og § 14, stk. 2,10
i lov nr. 962 af 26. juni 2020 om ændring af forældreansvarsloven,
lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af
tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.) bestemmes, at
børneloven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
§ 1. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far til barnet, jf. dog
stk. 2. Registrering af faderskabet foretages af den kirkebogsførende præst i forbindelse med registreringen
af barnets fødsel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede,
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en
registreret partner uden at være separeret eller
3) begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.
Offentligt
L 50 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2023-24
2
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden for de sidste
10 måneder før barnets fødsel.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
1) ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede,
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en
registreret partner uden at være separeret eller
3) moderen anmoder om, at der rejses faderskabssag.
§ 1 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres
sæddonor som far til barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af
faderskabet foretages af Rigsombudsmanden i forbindelse med barnets fødsel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel,
men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion eller lignende behandling.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med
en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 1, uden at være separeret
eller
2) en part, der er omfattet af § 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
§ 2. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og moderen skriftligt
erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet foretages
af den kirkebogsførende præst i forbindelse med registrering af barnets fødsel.
Stk. 2. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand i
forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som far til barnet, hvis han og moderen sammen
skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som faderen.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en
registreret partner uden at være separeret eller
2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.
§ 3. Er faderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 4, nr. 1, kan det
på dette grundlag registreres af den kirkebogsførende præst i forbindelse med registreringen af barnets
fødsel.
Kapitel 1 a
Registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen
§ 3 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres
ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf.
dog stk. 2. Registreringen af medmoderskabet foretages af Rigsombudsmanden i forbindelse med barnets
fødsel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede,
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med
en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller
3) begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller
medmoderskab.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede
partner er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret
reproduktion, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
1) ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede,
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med
en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller
3) moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
3
§ 3 b. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moderen
skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i § 27 eller
§ 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registreringen af medmoderskabet foretages af Rigsombudsmanden
i forbindelse med fødslen.
Stk. 2. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i
forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som medmor til barnet, hvis hun og moderen
skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2,
er opfyldt, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med
en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller
2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.
§ 3 c. Er medmoderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, kan det på dette grundlag
registreres af den kirkebogsførende præst i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
Kapitel 2
Sag om faderskab og medmoderskab ved Rigsombudsmanden
Sagens begyndelse
§ 4. Inden barnets fødsel kan sag rejses af moderen eller af Rigsombudsmanden.
§ 5. Er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller anerkendt ved
Rigsombudsmanden, kan sag inden 6 måneder efter barnets fødsel rejses af moderen, faderen,
medmoderen eller barnets værge.
Stk. 2. Er faderskab registreret efter §§ 1 eller 1 a, eller er medmoderskab registreret efter § 3 a, kan sag
inden for samme frist rejses af faderens eller medmoderens dødsbo, medmindre faderen eller medmoderen
må anses for at have anerkendt barnet som sit.
§ 6. En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at
få prøvet, om han er barnets far, jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodningen herom skal være skriftlig og skal
fremsættes inden 6 måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer
en sag om faderskab eller medmoderskab.
Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor, kan
der ikke rejses faderskabssag efter stk. 1, jf. dog §§ 6 a og 6 b. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse
faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at være
separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.
§ 6 a. En mand eller kvinde, som har afgivet samtykke eller erklæring efter §§ 27, 27 a eller 27 b, kan
rejse sag om faderskab eller medmoderskab. § 6, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 6 b. En mand, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med moderen
uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om
sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen.
Stk. 2. En kvinde, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret
partner med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets
fødsel med vejledning om sin ret til at rejse medmoderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis kvinden allerede
er part i sagen.
§ 7. Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret inden for 4 uger efter fødslen, og er der ikke rejst
sag af andre, rejser Rigsombudsmanden sag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er barnet dødt, skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis moderen eller nogen,
som har retlig interesse i det, anmoder om det.
4
Sagens behandling
§ 8. Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er
blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling, hvis barnet kan være blevet til ved
denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen. 1. og 2. pkt. gælder ikke,
hvis stk. 2-4 finder anvendelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab eller medmoderskab efter § 14,
stk. 1.
Stk. 3. Er faderskab registreret efter kapitel 1, eller er faderskab efter barnets fødsel anerkendt efter § 14,
stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der er
registreret som barnets far, eller som har anerkendt faderskabet, ikke er barnets far, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Er moderen blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling, og er
faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a, eller er faderskab eller medmoderskab
anerkendt efter barnets fødsel efter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det må anses for væsentligt
bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.
Stk. 5. Giver moderen ikke de oplysninger, der fremgår af stk. 1, skal hun vejledes om, hvilken betydning
dette vil kunne få for hende og barnet.
§ 9. Sagens parter er
1) barnet eller dets dødsbo,
2) moderen eller hendes dødsbo,
3) en mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, eller hans dødsbo,
4) en mand, der efter moderens oplysninger er eller kan være barnets far, jf. § 8, eller hans dødsbo,
5) en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. §§ 6 eller 6 a, eller hans dødsbo,
6) en kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller hendes dødsbo
og
7) en kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor, jf. § 6 a, eller hendes dødsbo.
Stk. 2. Er moderen død, inddrager Rigsombudsmanden efter anmodning fra barnets værge en mand eller
kvinde som part, hvis det antageliggøres, at manden er eller kan være barnets far, eller at kvinden er eller
kan være barnets medmor.
§ 10. Er barnet blevet til ved et strafbart forhold, kan den mand, der har begået forholdet, ikke blive
barnets far, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det.
§ 11. Rigsombudsmanden opfordrer moderen og de mænd, som er parter i sagen, til at medvirke ved
retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for sagen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes over for andre end sagens parter, hvis det må antages at
være af afgørende betydning for sagen.
§ 12. Rigsombudsmanden kan bestemme, at en mand, der utvivlsomt ikke er barnets far, og at en
kvinde, der utvivlsomt ikke kan anses som barnets medmor, skal udtræde af sagen.
§ 13. Rigsombudsmanden indbringer sagen for retten, hvis
1) en af sagens parter anmoder om det,
2) Rigsombudsmanden finder det betænkeligt at fortsætte behandlingen af sagen,
3) der skal ske indkaldelse ved offentlig bekendtgørelse eller udfærdiges retsanmodning efter § 136 i
retsplejelov for Grønland,
4) sagen i øvrigt ikke kan afsluttes ved anerkendelse eller henlæggelse ved Rigsombudsmanden eller
5) en af parterne er umyndiggjort efter § 2 i myndighedsloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning.
Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
§ 14. En mand kan anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil
varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det gælder dog ikke, hvis moderen inden for de sidste 10
måneder før barnets fødsel eller forventede fødsel har været gift eller har haft en registreret partner uden at
5
være separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en kvindes anerkendelse af medmoderskabet
til et barn, hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2. En mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, kan
anerkende faderskabet, hvis
1) moderen efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd og hun ikke er
blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling med donorsæd fra en anden
mand eller
2) han utvivlsomt er barnets far.
Stk. 3. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, eller er
hun blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling med donorsæd fra en anden
mand, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage
omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.
Stk. 4. En mand, der efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b anses som barnets far, kan anerkende
faderskabet, hvis
1) moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til andre
mænd og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling med
donorsæd fra en anden mand eller
2) han utvivlsomt er barnets far.
Stk. 5. En kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende
medmoderskabet, hvis moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt
forhold til en mand og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling
med samtykke fra andre, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b.
Stk. 6. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand, kan en kvinde,
der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, anerkende medmoderskabet, hvis hun og
moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette gælder også i
tilfælde, hvor moderen i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion
eller lignende behandling, og hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklæret at ville være
far eller medmor til barnet, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.
Stk. 7. Anerkendelse efter stk. 1-6 skal ske skriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan kun ske under et
møde med Rigsombudsmanden eller med den, som Rigsombudsmanden bemyndiger til at afholde mødet.
Stk. 8. Er en af parterne umyndiggjort efter § 2 i myndighedsloven som sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning, kan der ikke ske anerkendelse efter stk. 1-6. Er den, der anerkender faderskabet eller
medmoderskabet, umyndig som følge af mindreårighed, skal værgen samtykke i anerkendelsen. § 193, stk.
2, 2. pkt., i retsplejelov for Grønland finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. Inden anerkendelse efter stk. 1-6 skal den mand, som anerkender faderskabet, eller den kvinde,
der anerkender medmoderskabet, være gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at
sagen kan kræves afgjort ved retten.
Stk. 10. Faderskab eller medmoderskab kan ikke inden barnets fødsel anerkendes efter stk. 2, nr. 2, stk.
3, stk. 4, nr. 2, stk. 5 og 6.
Kapitel 3
Sag om faderskab og medmoderskab ved retten
Sagens indbringelse
§ 15. Sag kan kun indbringes for retten af Rigsombudsmanden.
Sagens behandling
§ 16. Moderen har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets
far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling, hvis barnet kan
være blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen. § 8, stk. 2-5,
finder tilsvarende anvendelse.
6
§ 17. Retten inddrager de mænd og de kvinder, der er nævnt i § 9, og andre mænd eller kvinder, der
efter det oplyste kan være henholdsvis far eller medmor til barnet. §§ 6 b, 10 og 12 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 18. Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser af sagens parter,
hvis det kan have betydning for sagen. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
§ 19. Faderskab og medmoderskab kan anerkendes over for retten. § 14 finder tilsvarende anvendelse.
Dom til faderskab og medmoderskab
§ 20. En mand dømmes som far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er
barnets far.
Stk. 2. I andre tilfælde dømmes en mand som far, hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den
periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han er
barnets far. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, er det
endvidere en betingelse, at
1) ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets far eller
2) det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far.
Stk. 3. Ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, tillægges det betydning, om moderen har været gift med
eller levet sammen med en af mændene i den periode, hvor hun blev gravid.
Stk. 4. En kvinde kan dømmes som medmor, hvis hun efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor
til barnet.
Stk. 5. En mand kan dømmes som far, hvis han efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller §§ 27 b eller 27 c anses
som far til barnet.
Kapitel 4
Genoptagelse
§ 21. Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn ikke registreret eller fastslået ved anerkendelse
eller dom, genoptages sagen efter anmodning fra moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge
eller dødsbo, en mand, som har ret til at få prøvet, om han er barnets far efter § 6 eller § 6 a, eller en
kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor efter § 6 a.
Stk. 2. Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand kan blive barnets
far, eller at en bestemt kvinde kan blive barnets medmor.
Stk. 3. Er barnet myndigt, kan sagen ikke genoptages mod dets vilje.
§ 22. Er faderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, genoptages sagen,
hvis moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo og faderen eller hans dødsbo i
enighed anmoder om det.
Stk. 2. Er medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller dom, genoptages
sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo og medmoderen eller hendes
dødsbo i enighed anmoder om det.
Stk. 3. Genoptagelse efter stk. 1 eller 2 kan kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en mand kan
blive barnets far, eller at en kvinde kan blive barnets medmor.
§ 23. Er der i forbindelse med registreringen af faderskabet eller medmoderskabet sket fejl, der kan have
betydning for, hvem der er registreret som far eller medmor, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets
værge eller dødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo, den registrerede medmor eller hendes dødsbo
eller en mand eller kvinde, der på grund af fejlen ikke er blevet registreret som far eller medmor til barnet,
eller dennes dødsbo inden 3 år efter barnets fødsel forlange sagen genoptaget.
Stk. 2. Sag efter stk. 1 kan ikke rejses af faderen eller hans dødsbo eller af medmoderen eller hendes
dødsbo, hvis han eller hun med kendskab til eller formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at
7
behandle det som sit. Sag kan heller ikke rejses af moderen eller hendes dødsbo, hvis hun med kendskab til
eller formodning om fejlen har ladet faderen eller medmoderen behandle barnet som sit.
Stk. 3. En sag skal genoptages efter anmodning fra en mand eller en kvinde, som efter § 6 b skal have
meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke er kommet frem til den pågældende inden 5 måneder
efter fødslen. Anmodningen skal fremsættes uden ugrundet ophold, efter at den pågældende har fået
kendskab til barnets fødsel, og senest 3 år efter fødslen.
§ 24. Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller
dom, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsbo eller
medmoderen eller hendes dødsbo inden 3 år efter barnets fødsel anmode om, at sagen genoptages, hvis der
er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller
der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald.
Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning,
1) hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel,
2) om faderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt
han er far til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit,
3) om medmoderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om,
hvorvidt hun er medmor til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit,
4) om moderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der er nævnt i nr. 2 og 3, har
ladet faderen eller medmoderen behandle barnet som sit,
5) om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvem der
er barnets far eller medmor, ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse, og
6) om barnet kan forventes at ville få en far eller en medmor, hvis sagen genoptages.
§ 25. Genoptagelse efter §§ 23 og 24 kan efter udløbet af fristen i disse bestemmelser tillades, hvis der
kan anføres ganske særlige grunde til, at anmodningen ikke er fremsat tidligere, omstændighederne i øvrigt
i høj grad taler for genoptagelse og det må antages, at en fornyet behandling af sagen ikke vil medføre
væsentlige ulemper for barnet.
§ 26. Afgørelse af, om en sag skal genoptages, træffes af Rigsombudsmanden.
Stk. 2. Rigsombudsmanden indbringer spørgsmålet om genoptagelse for retten, hvis en part inden fire
uger efter Rigsombudsmandens afgørelse anmoder om det.
Stk. 3. Genoptages sagen, finder kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. En mand, der tidligere har været part i sagen, men som efter udfaldet af retsgenetiske
undersøgelser eller bevis om, hvorvidt han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev
gravid, ikke er blevet anset som barnets far, kan ikke mod sin vilje inddrages på ny. Dette gælder dog ikke,
hvis han har afgivet falsk forklaring om forhold af betydning for sagen eller der med hans viden er sket
identitetsforveksling, ombytning af genetisk materiale eller anden tilsvarende fejl.
Kapitel 5
Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion eller lignende behandling
Faderskab og medmoderskab
§ 27. Er en kvinde blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling af en
sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller
partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen og barnet må antages
at være blevet til ved denne, jf. dog § 27 a, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring
om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.
§ 27 a. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner,
blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling med en kendt mands sæd af en
sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet må
antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets
8
far, jf. dog stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles,
skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt erklærer, at
ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets
medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.
§ 27 b. I situationer, der ikke er omfattet af §§ 27 eller 27 a, anses en sæddonor som far til et barn, der
med hans sæd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion eller lignende behandling af en
anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis
1) den assisterede reproduktion eller lignende behandling er foretaget af en sundhedsperson eller under
en sundhedspersons ansvar,
2) han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,
3) barnet må antages at være blevet til ved denne og
4) han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.
§ 27 c. I sager, der ikke er omfattet af §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en sæddonor som far til et barn,
der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller lignende behandling, medmindre sæden er
anvendt uden hans viden eller efter hans død.
§ 28. Medmindre andet følger af § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b, anses en sæddonor ikke som far til et
barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller lignende behandling, hvis sæden er
doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en
sundhedspersons ansvar.
§ 29. Bestemmelserne i kapitel 1-4 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Moderskab
§ 30. Den kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet.
Kapitel 6
Surrogatmoderskab
§ 31. En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er
ugyldig.
Kapitel 7
Rigsombudsmandens vejledningspligt
§ 32. Rigsombudsmanden yder i fornødent omfang vejledning om spørgsmål, der vedrører denne
anordning, og bistår herunder med udfyldelse af blanketter m.v.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 33. Social- og boligministeren fastsætter regler om behandling af sager efter denne anordning,
herunder om den kirkebogsførende præsts og Rigsombudsmandens registrering af faderskab og
medmoderskab, om Rigsombudsmandens behandling af sager om faderskab og medmoderskab, om
beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske undersøgelser. Social- og
boligministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klager over Rigsombudsmandens
sagsbehandling, jf. § 35, stk. 2.
Stk. 2. Blanketter til brug for registrering af faderskab og medmoderskab og til brug for anerkendelse og
afgivelse af erklæring efter §§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b skal være godkendt af social- og boligministeren.
9
Social- og boligministeren kan bestemme, at underskrifter på disse blanketter skal være bekræftet af en
advokat eller to vitterlighedsvidner eller på anden måde.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan bestemme, at en anerkendelse afgivet i udlandet skal ligestilles med
en anerkendelse for Rigsombudsmanden.
§ 33 a. Erklæring efter § 2, stk. 1, skal indgives til den kirkebogsførende præst ved anvendelse af den
digitale løsning, som Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Erklæringer, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af den kirkebogsførende
præst, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Erklæring efter § 3 b, stk. 1, anmodning om rejsning eller genoptagelse af sag om faderskab eller
medmoderskab efter §§ 4, 5, 6, 6 a og 21-24 og anmodning om anerkendelse af faderskab eller
medmoderskab efter § 14 skal indgives til Rigsombudsmanden ved anvendelse af den digitale løsning, som
Rigsombudsmanden stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer og anmodninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, afvises af Rigsombudsmanden, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgerne ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal myndigheden, jf. stk. 1 og 2, tilbyde, at erklæringen eller anmodningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1 og 2. Myndigheden, jf. stk. 1 og 2,
bestemmer, hvordan en erklæring eller anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal
indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4. Myndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en
erklæring eller anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage erklæringen eller anmodningen på
anden måde end digitalt.
Stk. 5. En digital erklæring eller anmodning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
myndigheden.
§ 34. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets
regler om fastsættelse af faderskab, medmoderskab og moderskab til børn. Overenskomsten finder
anvendelse i Grønland efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske
landes regler om fastsættelse af faderskab, medmoderskab og moderskab til børn.
§ 35. Rigsombudsmandens afgørelser efter denne anordning kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. I sager efter kapitel 2, 4 og 5 kan Rigsombudsmandens sagsbehandling påklages til social- og
boligministeren.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 36. Anordningen træder i kraft den 1. april 2024, jf. dog 2. pkt. Social- og boligministeren fastsætter
tidspunktet for ikraftsættelsen af § 33 a.
Stk. 2. Anordningen finder ikke anvendelse for børn, som er født før anordningens ikrafttræden, jf. dog
stk. 4 og 5. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 22, jf. § 26, finder også anvendelse for børn, som er født før anordningens
ikrafttræden.
Stk. 4. §§ 27, 27 a og 27 b finder ikke anvendelse for børn, der er blevet til ved assisteret reproduktion
eller lignende behandling, hvis samtykke hertil og erklæring om at skulle være barnets far eller medmor er
afgivet før anordningens ikrafttræden.
Stk. 5. §§ 27 c og 28 finder ikke anvendelse, hvis behandling med assisteret reproduktion eller lignende
behandling er foretaget før anordningens ikrafttræden.
§ 37. (Sættes ikke i kraft for Grønland ved denne anordning)
§ 38. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
10
§ 39. Forskrifter udstedt i medfør af børneloven gælder ikke for Grønland.
***
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Kapitel 1 a Registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen
Kapitel 2 Sag om faderskab og medmoderskab ved Rigsombudsmanden
Kapitel 3 Sag om faderskab og medmoderskab ved retten
Kapitel 4 Genoptagelse
Kapitel 5 Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion eller lignende
behandling
Kapitel 6 Surrogatmoderskab
Kapitel 7 Rigsombudsmandens vejledningspligt
Kapitel 8 Forskellige bestemmelser
Kapitel 9 Ikrafttræden m.v.
1 Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
3
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1, 9, 10, 11 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
4
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Lovens §§ 1-4 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
5
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 3 og 4 og § 6, nr. 1 og 3, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
6
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.«
7
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 5-9 og 15 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
11
8
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1-4, 7, 8 og 11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
9
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 4. §§ 1-4, 6-12, 17-20, 27 og 39 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
10
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1-9 og 11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«


Social-, Bolig- og Ældreministeriet
J.nr. 2020-12376/LTH
15. september 2023
Udkast
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om børns forsørgelse
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 231
i lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling, jf. § 7, nr. 4, i lov nr. 446 af 9. juni
2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på
det familieretlige område m.v.), § 92
i lov nr. 209 af 5. april 1989 om ændring af ægteskabsloven m.v.
(Separations- og skilsmissebetingelser m.v.), § 24, stk. 3,3
i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven), § 384
i børneloven, jf. lov
nr. 460 af 7. juni 2001, § 12, stk. 2,5
i lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.), § 6,
stk. 2,6
i lov nr. 349 af 5. maj 2009 om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets
retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven (Terminaladgang til
økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.), § 27, stk. 4,7
lov nr. 647 af 12. juni 2013 om ændring af lov om
regional statsforvaltning, lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love som følge af ændret organisering af statsforvaltningerne (Ændret organisering af
statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område),
§ 10, stk. 2,8
i lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og
forskellige andre love (Medmoderskab m.v.), § 8, stk. 3,9
i lov nr. 1313 af 27. november 2013 om ændring
af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven,
børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret reproduktion som terminologi,
dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af
kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk
sygdom m.v.), § 17, stk. 3,10
i lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder (Overgang til
obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om
børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og
anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.), § 311
i lov nr. 575 af 10. juni
2014 om ændring af lov om børns forsørgelse (Regelforenklinger og effektiviseringer på
børnebidragsområdet), § 14, stk. 3,12
i lov nr. 1741 af 22. december 2015 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om klageadgang og kompetence m.v. på det familieretlige område (Ankestyrelsen som
familieretlig klagemyndighed m.v.) og § 44, stk. 4,13
i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af
forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som
følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter
forældreansvarsloven) bestemmes, at lov om børns forsørgelse skal gælde for Grønland i følgende
affattelse:
Kapitel 1
(Sættes ikke i kraft for Grønland)
Kapitel 2
Barnets forsørgelse
Offentligt
L 50 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2023-24
§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og
uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan Rigsombudsmanden
pålægge den pågældende forælder at udrede bidrag til barnets underhold.
§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget, jf. den grønlandske
lovgivning herom, jf. dog 2-4. pkt. Bidraget kan fastsættes højere end normalbidraget under hensyn til
indkomstforholdene hos den forælder, som efter § 13, stk. 2, skal betale bidrag til barnet. Bor barnet i et
land, hvor leveomkostningerne er væsentlig lavere end i Grønland, kan bidraget undtagelsesvis fastsættes
lavere end normalbidraget. Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens
bidrag ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.
Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet
indgår ægteskab, medmindre Rigsombudsmanden bestemmer andet.
Stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år. Bidraget
fastsættes efter stk. 1 og under hensyn til barnets indkomstforhold.
Stk. 4. Bidraget erlægges månedsvis forud. Barnets bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for
nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode.
§ 15. Særligt bidrag kan pålægges i anledning af omkostninger ved barnets konfirmation eller, hvis
barnet ikke skal konfirmeres, ved at barnet når konfirmationsalderen, ved barnets sygdom og begravelse
eller i anden særlig anledning.
Stk. 2. Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets
konfirmation kan tidligst indgives til Rigsombudsmanden 3 måneder før og senest 1 dag før dagen for
barnets konfirmation. Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger, ved at
barnet når konfirmationsalderen, kan indgives fra den dag, hvor barnet fylder 13 år, til den dag, hvor barnet
fylder 15 år.
Stk. 3. Rigsombudsmanden afviser en ansøgning som nævnt i stk. 2, hvis ansøgningen indgives på andre
tidspunkter end efter stk. 2.
Stk. 4. Bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets sygdom og begravelse eller i anden
særlig anledning kan kun fastsættes, såfremt begæring fremsættes for Rigsombudsmanden inden 3
måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig grund for overskridelse af
fristen.
§ 16. Rigsombudsmanden kan til enhver tid efter ansøgning ændre et bidrag.
§ 17. Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder for, at der træffes anden afgørelse af
Rigsombudsmanden, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentligt har forandret
sig, eller aftalen strider mod barnets bedste.
§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet.
Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved
barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde
forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholder
udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution.
Kapitel 3
Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.
§ 19. Rigsombudsmanden kan pålægge faderen eller medmoderen at udrede bidrag til udgifterne ved
fødslen og ved barnets navngivning, herunder ved dåb, og til moderens underhold 2 måneder før og 1
måned efter fødslen. Under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af moderens sygdom forårsaget ved
svangerskabet eller fødslen, kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder før og 9 måneder efter fødslen.
Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.
Stk. 2. Endvidere kan Rigsombudsmanden pålægge den, der har eller kan have besvangret en kvinde,
eller den, der har givet samtykke til, at en kvinde er behandlet med assisteret reproduktion eller lignende
behandling, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, jf. §§ 27 eller 27 a i
børneloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, at udrede bidrag til de ved en abort
forvoldte særlige udgifter.
Stk. 3. Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder, hvis barnet er født, straks ved bidragsfastsættelsen
og ellers til de af Rigsombudsmanden nærmere bestemte tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder straks.
Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer moderen eller den offentlige myndighed eller
institution, der har afholdt de pågældende udgifter.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
§ 19 a. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag efter denne anordning skal indgives til
Rigsombudsmanden ved anvendelse af den digitale løsning, som Rigsombudsmanden stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Rigsombudsmanden, jf. dog stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke anmodninger, der indgives af en offentlig
myndighed.
Stk. 2. Hvis Rigsombudsmanden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Rigsombudsmanden tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Rigsombudsmanden bestemmer, hvordan
en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Rigsombudsmanden kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele for Rigsombudsmanden ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Rigsombudsmanden.
§ 20. Rigsombudsmanden og social- og boligministeren kan til brug for behandlingen af sager om
fastsættelse og ændring af et bidrag efter denne anordning anmode en part om oplysninger om
vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give Rigsombudsmanden eller social- og
boligministeren oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
§ 21. Rigsombudsmandens afgørelser efter denne anordning kan påklages til social- og boligministeren.
Stk. 2. Klage skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Social- og
boligministeren kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1.
pkt.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om klagers behandling og om behandling af sager
om børnebidrag, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
§ 22. Anordningen træder i kraft den 1. april 2024.
Stk. 2. Anordningen finder ikke anvendelse for ansøgninger om fastsættelse eller ændring af børnebidrag,
der er indgivet før anordningens ikrafttræden og heller ikke for sager om børnebidrag, hvor en mand er
anset som bidragspligtig efter den tidligere bestemmelse i § 6, stk. 2, i lov nr. 197 af 16. juni 1962 for
Grønland om børns retsstilling. For ansøgninger og sager efter 1. og 2. pkt. finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
§ 22 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed
rets regler om børnebidrag. Overenskomsten finder anvendelse i Grønland efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre
nordiske landes regler om børnebidrag.
§ 23. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
§ 24. Anordningen finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet inden anordningens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 25. Forskrifter udstedt i medfør af lov om børns forsørgelse gælder ikke for Grønland.
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
3
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 4-13 og 17-20 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.«
4
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.«
5
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1-3 og 5-8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
6
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland
med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.«
7
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Lovens §§ 18-20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
8
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Lovens §§ 1-4 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
9
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 3 og 4 og § 6, nr. 1 og 3, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
10
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 5-9 og 15 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
11
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.«
12
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1-4, 7, 8 og 11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
13
Bestemmelsen har følgende ordlyd: »§§ 1-4, 6-12, 17-20, 27 og 39 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Vedlagt fremsendes høringssvar og høringsnotat om forslag til lov om
ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring af lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for Grønland,
forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland (Ændringer som følge af
ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.).
Endvidere vedlægges følgende:
 Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af børneloven.
 Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om børns
forsørgelse.
 Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af en række
ændringer af adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige
andre love som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og
lov om børns forsørgelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Sagsnr.
2020 - 12376
Doknr.
738760
Dato
05-10-2023
Offentligt
L 50 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2023-24