KUU alm. del - svar på spm. 163 om ministerens kommentar til artiklen »Isaac arbejdede 37 timer for nul kroner: ”Total normalt i DR”«, bragt på akademikerbladet.dk den 11. september 2023 mv.

Tilhører sager:

Aktører:


KUU alm. del svar på spm.163.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kuu/bilag/0/2760171.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 124217
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. oktober 2023
Folketingets Kulturudvalg har 12. september 2023, efter ønske fra Søren Espersen (DD),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 163 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommenter artiklen »Isaac arbejdede 37 timer for nul kroner: ”Total nor-
malt i DR”«, bragt på akademikerbladet.dk den 11. september 2023, herunder svare på,
om ministeren finder det i orden, at en institution som Danmarks Radio, der støttes af
Kulturministeriet med mere end 3,8 mia. kr. årligt, åbenbart har en kultur med aflønning
af praktikanter, som det fremgår af artiklen? Vil ministeren udbede sig Danmarks Radios
holdning til artiklen, herunder holdningen til, at det åbenbart er normalen, at praktikan-
ter arbejder på fuld tid til en aflønning på 13 timer? Og vil ministeren indskærpe over for
DR, at det er en forudsætning for at modtage et statsligt tilskud på mere end 3,8 mia. kr.
årligt, at løn- og arbejdsforhold er i orden?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende kommentar fra DR:
”DR er ærgerlige over den konkrete sag, hvor der desværre er opstået en misforståelse om,
hvor mange timer praktikanten skulle være tilknyttet DR. DR søgte en fuldtidspraktikant,
men kom ved en administrativ fejl til at ansætte en praktikant, der ikke var blevet god-
kendt til dette af sin uddannelsesinstitution. Det har således aldrig været DR’s intention
at tilknytte praktikanten mere end aftalen med universitetet var, og DR har naturligvis
beklaget fejlen over for praktikanten, så snart DR blev opmærksom på den.
Generelt gælder det, at praktikanter gerne må løse fagligt relevante opgaver, men ikke må
indgå som en del af afdelingens normering. Det betyder, at afdelingen skal kunne fungere
fuldt ud uden der er en praktikant tilknyttet afdelingen. DR kan ikke lønne AC-praktikan-
ter, da de kommer fra uddannelser, hvor praktikforløbet er meritgivende, hvorved de mod-
tager SU i perioden. Til gengæld tilstræber DR at tilbyde praktikanterne gode læringsfor-
løb og bidrage konstruktivt til uddannelse i Danmark, og udviklingen af fremtidens med-
arbejdere via praktikforløb.
Generelt gør DR sig mange og store bestræbelser for at være et godt sted for praktikanter.
Konkret har DR blandt andet altid en praktik-vejleder tilknyttet den enkelte praktikant,
som sikrer, at der bliver afholdt opstartsmøder, introforløb, redaktørsamtaler og løbende
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 163
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
samtaler om, hvordan praktikopholdet forløber. Det bemærkes, at den konkrete sag giver
anledning til, at DR igangsætter et eftersyn af DR’s brug af universitetspraktikanter, in-
terne retningslinjer og arbejdsgange med henblik på at sikre, at DR fortsat er et godt sted
for praktikanter at være tilknyttet.”
Jeg har desuden indhentet følgende bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet:
”Uddannelses- og Forskningsministeriet kan oplyse, at der efter de gældende uddannel-
sesregler kun undtagelsesvis indgår praktik i universitetsuddannelser, men universite-
terne kan beslutte, at en universitetsuddannelse inden for den normerede studietid kan
indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universi-
tetet i Danmark eller i udlandet.
Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag
eller fagelementer, der afsluttes med en prøve, og bedømmelsen overføres til eksamensbe-
viset. Et projektorienteret forløb er et uddannelsesforløb, og universitetet skal godkende
disse forløb, hvis de foregår i tilknytning til en offentlig eller privat virksomhed uden for
universitetet i Danmark eller i udlandet. Det bemærkes, at den studerende kan få SU un-
der forløbet.
Der er fastsat regler om projektorienterede forløb i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december
2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Det følger af bekendtgørelsens §
23, stk., 4, § 27, stk. 4, og § 33, stk. 4, at studerende på henholdsvis bachelor-, akademiske
overbygnings- og kandidatuddannelser under et projektorienteret forløb i en offentlig eller
privat virksomhed ikke må indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhe-
dens instruktionsbeføjelse.”
Jeg synes, at det lyder som en uheldig sag og noterer mig særligt, at DR i sit svar frem-
hæver, at de er ærgerlige over den konkrete sag, at DR har beklaget over for praktikan-
ten, og at de har iværksat et eftersyn af DR’s brug af universitetspraktikanter, interne
retningslinjer og arbejdsgange.
Afslutningsvist vil jeg tilføje, at det følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed §§ 17-
18, at DR’s bestyrelse er DR’s øverste ledelse og har det overordnede programansvar,
mens DR’s generaldirektør har det daglige programansvar og varetager den daglige ad-
ministrative og økonomiske ledelse af DR. Det fremgår desuden af DR’s public service-
kontrakt 2022-2025 af 22. september 2022, at ”Når DR producerer indhold, skal det ske
under ordnede forhold, dvs. efter overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, der er gæl-
dende i branchen”.
Med venlig hilsen
Side 3
Jakob Engel-Schmidt