KUU alm. del - foreløbigt svar på spm. 176 om mulighed for at genetablere bibliotekssalen i forbindelse med, at Rigsarkivets fraflyttede bygning skal indrettes til brug for Folketinget

Tilhører sager:

Aktører:


Foreløbig besvarelse - KUU alm. del 176.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kuu/spm/176/svar/1985114/2760154.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 127707
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. oktober 2023
Folketingets Kulturudvalg har 29. september, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 176 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Ved indretningen af Det Kongelige Biblioteks tidligere bygning i Rigsdagsgården til
brug for Rigsarkivet i begyndelsen af 1900-tallet nedtog man Frederik III’s bibliotekssal
fra omkring 1670 – et af Danmarkshistoriens fineste barokrum, som uden tvivl ville
være blevet fredet ved gennemførelsen af bygningsfredningsloven få år efter. Stort set
alt fra bibliotekssalen blev imidlertid gemt og anvendt andre steder eller opmagasine-
ret, og findes derfor bevaret den dag i dag. Der eksisterer derfor nu en enestående mu-
lighed for at genetablere bibliotekssalen i forbindelse med, at Rigsarkivets fraflyttede
bygning skal indrettes til brug for Folketinget.
Vil ministeren som den øverste ansvarlige for bevaring af dansk kulturarv arbejde for
at realisere muligheden for at genetablere bibliotekssalen, der eksisterer nu, men som
måske ellers aldrig kommer igen? Endvidere bedes oplyst, om ministeren vil tage initia-
tiv til en registrering af de dele af bibliotekssalen, der i dag findes på henholdsvis Nati-
onalmuseet, på Koldinghus Slot og på Christiansborg Slot med henblik på at undersøge
deres bevaringstilstand og få kortlagt mulighederne for, at de kan komme tilbage til de-
res oprindelsessted, og hvad dette teknisk og økonomisk vil indebære, herunder rette
henvendelse til de ansvarlige institutioner med henblik på at skabe overblik over de be-
varede bygningsdele.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen bedt Slots- og Kulturstyrelsen om bidrag. Det er des-
værre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for svarfristen. Spørgsmålet forventes
besvaret i november 2023.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
KUU Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 176
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)