Fremsat den 5. oktober 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).

Fremsat den 5. oktober 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF),
Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT),
Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).
Forslag til folketingsbeslutning
om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge
(borgerforslag)
Dette borgerforslag har til formål at beskytte børn og un-
ges privatliv, trivsel og sikkerhed mod techfirmaernes kom-
mercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipu-
lation, dataindsamling og adfærdsdesign.
Børn og unge er særlig sårbare over for indsamling og
udnyttelse af persondata, da det kan markedsgøre dem i ek-
strem grad på grund af deres ukritiske forbrugsmønstre. Di-
gital manipulation bliver stadig mere sofistikeret og effektiv
i forhold til at tiltrække og fastholde børns opmærksomhed,
hvilket både kan have negative konsekvenser for deres sik-
kerhed, mentale trivsel samt deres opfattelse af verden.
Derfor foreslås det konkret at indføre en eller flere af
følgende love efter inspiration fra lovgivningen i lande, som
vi normalt sammenligner os med:
– Forbud mod indsamling af data fra børn under 16 år.
– Forbud mod såkaldt adfærdsbaseret markedsføring til
børn under 16 år.
– Forbud mod manipulerende designpraksisser, der kan
påvirke børn til at se upassende indhold eller fastholde deres
opmærksomhed mod deres vilje.
– Krav om, at techvirksomheder gennemfører og offent-
liggør en såkaldt Children᾽s Impact Assessment efter en-
gelsk forbillede før lanceringen af en større ny service eller
et produkt målrettet børn og unge.
– Krav om, at techfirmaer offentliggør deres dataindsam-
lingspraksis, indholdsmoderationspraksis og algoritmi-ske
brug, herunder hvilke datatyper og -mængder der indsamles
og bruges til algoritmisk forstærkning eller targeting.
– Krav om klare, præcise og letforståelige politikker og
procedurer for moderation af indhold og appeller af ind-
holdsbeslutninger.
– Forbud mod enhver algoritmisk proces, der resulterer
i ulovlig forskelsbehandling i henhold til gældende lovgiv-
ning.
– Krav om, at techfirmaer blokerer mindreåriges adgang
til sociale medieplatforme såsom Instagram, TikTok og
Snapchat, medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres
forældre.
– Krav om, at techfirmaer blokerer adgangen til pornogra-
fisk materiale for mindreårige.
De fremførte forslag er som nævnt inspireret af lovgivning
fra forskellige lande, som vi typisk sammenligner os med,
heriblandt:
– Frankrig, som for nylig har lavet en udvidelse af alders-
verifikationskrav til sociale medieplatforme.
– Tyskland, som har lovgivning om beskyttelse af børn og
unge mod uacceptabelt medieindhold og adgangskontrol.
– Storbritannien, som har lovgivning om beskyttelse af
børn mod skadeligt internetindhold samt aldersverifikations-
krav til pornografiske websteder.
– USA, der har skærpet krav til techudbydere gennem
flere lovgivninger, bl.a. California Consumer Privacy Act og
Children.s Online Privacy Protection Act.
Beslutningsforslag nr. B 15 Folketinget 2023-24
AX029030
Bemærkninger til forslaget
Danske unge har ifølge Kulturministeriet et gennemsnit-
ligt forbrug på underholdningsmedier på mere end 5 timer
dagligt, samtidig har danske børn og unge europæisk rekord
i at sidde foran en skærm. Ifølge Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er der også sket et
markant fald i børn og unges fysiske samvær med jævn-
aldrende. Hvor de tidligere var fysisk sammen ude eller
hjemme hos hinanden, foregår en stor del af samværet i
dag online på sociale medier og i computerspil. Det er en
udvikling, der især ses hos drengene, der ser meget mindre
til deres venner.
Udviklingen reducerer i væsentlig grad børn og unges
vigtige oplevelse af fysiske, mere overskuelige og sanselige
fællesskaber uden utidig indblanding fra kommercielle aktø-
rer, der ikke tager hensyn til brugernes interesser eller ve og
vel. Med andre ord er den digitale legeplads, som de unge
konstant færdes på, kommerciel, overvåget, dybt adfærdsre-
guleret og slet ikke indrettet med brugernes sikkerhed og
velbefindende for øje. Den er alene indrettet med fokus på at
øge deres tids- og opmærksomhedsforbrug. Som eksempel
på denne skadelige utidige indblanding i børns liv kan næv-
nes, at Epic Games, der står bag spillet »Fortnite«, for nylig
er blevet idømt en historisk stor bøde af den amerikanske
forbrugerrettighedsorganisation FTC på 245 mio. amerikan-
ske dollar for at manipulere børns adfærd.
Lovgivning kan naturligvis ikke stå alene, men kan i høj
grad bidrage til at beskytte børns privatliv og sikkerhed
online. Tyskland, Frankrig og Storbritannien har som sagt
allerede indført lovgivning på området, og Danmark bør
derfor straks lade sig inspirere af deres tiltag. For eksempel
har Frankrig vedtaget lovgivning, der kræver aldersverifika-
tion på pornografiske websteder, og ønsker nu at udvide
disse krav til mainstream sociale medier. Tyskland har al-
lerede indført lovgivning om beskyttelse af børn og unge
mod uacceptabelt medieindhold og adgangskontrol. Storbri-
tannien har indført lovgivning om beskyttelse af børn mod
skadeligt internetindhold samt aldersverifikation for porno-
grafiske websteder.
Forskning har også vist, at techfirmaers udnyttelse af
børns opmærksomhed og persondata kan have negative kon-
sekvenser for børns mentale sundhed og deres opfattelse
af verden. En undersøgelse fra Royal Society for Public
Health i 2017 fandt, at sociale medier kan have en negativ
indvirkning på børns mentale sundhed og velvære. Yderli-
gere forskning har vist, at børn og unge kan være særlig
sårbare over for manipulerende designpraksisser og såkaldt
algoritmisk forstærkning af indhold på sociale medier. En
undersøgelse fra Stanford University i 2018 viste således, at
børn og unge havde svært ved at skelne mellem reklamer
og indhold på sociale medier, og at manipulerende design-
praksis kunne føre til en forvridning af deres opfattelse af
verden.
Et andet vigtigt argument er, at en klar og utvetydig
lovgivning især kan være et effektivt tiltag, fordi den kan
understøtte forældrene i at tage det nødvendige ansvar i op-
dragelsen af deres børn. Det er en kamp, som for nuværende
er tabt, så længe forældrene står alene over for techfirmaer-
nes uendelige ressourcer. Ved at implementere enkelte eller
flere af de foreslåede foranstaltninger, herunder forbuddet
mod dataindsamling fra børn under 16 år, forbuddet mod
adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16 år samt kra-
vet om en såkaldt Children᾽s Impact Assessment før lance-
ringen af større nye servicer eller produkter, vil vi bedre
kunne beskytte vores børn mod den skadelige påvirkning fra
techfirmaer og deres kommercielle interesser. Samtidig vil
kravet om tydelige og letforståelige politikker og procedurer
for moderation af indhold samt appeller af indholdsbeslut-
ninger også bidrage til at øge gennemsigtigheden og ansvar-
ligheden i techfirmaernes praksisser.
Desuden vil et forbud mod manipulerende designpraksis-
ser, som især algoritmestyret, personaliseret og følelsesfrem-
kaldende indhold, kunne beskytte børn mod at se upassende
indhold eller udvikle afhængighed. Dette omfatter også kra-
vet om, at techfirmaerne blokerer adgangen for mindreåri-
ge under 15 år til sociale medieplatforme som Instagram,
TikTok og Snapchat, medmindre de har forældrenes tilladel-
se. Disse tiltag vil bidrage til at beskytte vores børn mod
upassende indhold samt sikre, at de kan navigere sikkert på
sociale medier. Ved at gennemføre en eller flere af disse
foranstaltninger vil vi som nævnt følge i fodsporene på an-
dre lande, der allerede har vedtaget ansvarlige love på dette
ekstremt vigtige område.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Imran Rashid,
Frederiksberg, som hovedstiller med Morten Munthe Fen-
ger, København, Morten Vittrup Baggesen, Ballerup, Jesper
Balslev, København, David Troutman Madsen, Gentofte,
Bent Meier Sørensen, Frederiksberg, Nicola Nyhave, Hol-
bæk, Dorte Ågård, Aarhus, Niels Jakob Pasgaard, Skander-
borg, og Louise Klinge, Helsingør, som medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti-
er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl-
de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner-
ne bag ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 120, folketingsåret 2022-23. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2022-23, tillæg A, B 120 som fremsat, og tillæg F, møde
66, kl. 15:06.
2
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA):
Vi tillader os herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et stop for
techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og
unge (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 15)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.
3