Fremsat den 5. oktober 2023 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 5. oktober 2023 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring
af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for Grønland,
forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
§ 1
Lov for Grønland om børns retsstilling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 805 af 30. juni 2015, ophæves.
§ 2
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 307 af 14.
maj 1993, som ændret ved kongelig anordning nr. 321 af
26. april 1996, kongelig anordning nr. 197 af 7. marts 2016,
kongelig anordning nr. 679 af 6. juni 2016 og § 4 i lov nr.
414 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 34, stk. 2, 1. pkt., udgår », 42«.
2. I § 34, stk. 2, 2. pkt., udgår », og § 42, stk. 2«.
3. §§ 42 og 45 ophæves.
§ 3
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29.
december 2020 og § 7 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1. I § 49 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af §§ 6 og 7, som ikke i medfør af stk. 1
er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.«
Justitsministeriet
§ 4
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581
af 13. december 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
414 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 55 ændres »faderskabssager« til:
»sager om faderskab og medmoderskab«.
2. I § 20, stk. 4, nr. 1, og § 54, nr. 5, ændres »Faderskabssa-
ger« til: »Sager om faderskab og medmoderskab«.
3. Kapitel 26 affattes således:
»Kapitel 26
Sager om faderskab og medmoderskab
§ 272. Reglerne i dette kapitel anvendes for sager om
faderskab og medmoderskab til børn, herunder spørgsmål
om genoptagelse af sådanne sager.
§ 273. Sag om faderskab eller medmoderskab kan ind-
bringes for en kredsret i Grønland i følgende situationer, jf.
dog stk. 3:
1) Moderen eller barnet har bopæl i Grønland.
2) En person, som efter § 274, stk. 1, nr. 3, er part i sag-
en, har bopæl eller ophold i Grønland, eller personens
dødsbo behandles eller har været behandlet i Grønland.
3) Faderskabet eller medmoderskabet er i Grønland regi-
streret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven som sat
i kraft for Grønland, anerkendt efter §§ 14 eller 19 i
børneloven som sat i kraft for Grønland eller fastslået
ved dom.
Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2020-12376
DH001489
Stk. 2. Sag efter anmodning fra en person, som efter § 6
eller § 6 a i børneloven som sat i kraft for Grønland har
ret til at få prøvet, om den pågældende er barnets far eller
medmor, kan dog kun indbringes for en kredsret i Grønland,
hvis moderen og barnet har bopæl i Grønland, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overens-
komst med fremmed stat.
§ 273 a. Rigsombudsmanden indbringer sagen, jf. § 272,
for den kredsret, hvor moderen har hjemting. Har hun ikke
hjemting i Grønland, indbringes sagen for kredsretten på
det sted, hvor den, der efter § 274, stk. 1, nr. 3, er part i
sagen, har hjemting. Er der flere parter, bestemmer Rigsom-
budsmanden, hvilken kredsret sagen skal indbringes for. Har
ingen af parterne hjemting i Grønland, bestemmer Rigsom-
budsmanden, hvilken kredsret sagen skal indbringes for.
Stk. 2. Den kredsret, som en sag er indbragt for, kan
henvise sagen til behandling ved en anden kredsret, hvis det
er mest hensigtsmæssigt, at sagen behandles der.
§ 273 b. En sag anses for indbragt for kredsretten, når
retten har modtaget den fra Rigsombudsmanden.
§ 274. Sagens parter er følgende:
1) Barnet eller dets dødsbo.
2) Moderen eller hendes dødsbo.
3) Den eller de personer eller dødsboer, som retten efter
§ 17 i børneloven som sat i kraft for Grønland skal
inddrage i sagen.
Stk. 2. Er en part under 18 år, optræder værgen på partens
vegne i sagen. I øvrigt optræder parterne på egen hånd uden
hensyn til umyndiggørelse og lavværgemål. Finder kredsret-
ten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig
værge, jf. myndighedslovens §§ 56 og 57, kan denne beskik-
kes af retten.
§ 274 a. Meddelelse om sagens indbringelse for kredsret-
ten gives ved rettens foranstaltning til parterne. Inddrages en
person under sagen som part, gives meddelelse ligeledes til
den pågældende.
Stk. 2. Er en part død, gives meddelelsen til dødsboet.
§ 274 b. Kredsretten kan beskikke en rettergangsfuld-
mægtig for en part, der har behov for det. Kredsretten skal
beskikke en rettergangsfuldmægtig for en person, der er
inddraget i sagen, når der efter indkaldelse ved offentlig
bekendtgørelse, jf. § 137, stk. 1, eller i tilfælde, hvor den op-
givne forælder er død, ikke gives møde af den pågældende
eller dødsboet.
§ 275. Kredsretten drager omsorg for sagens oplysning.
Stk. 2. Kredsretten træffer selv bestemmelse om afhøring
af parter og vidner og om tilvejebringelse af udtalelser fra
sagkyndige og andre bevismidler. Retten indkalder selv par-
ter og vidner.
Stk. 3. Politiet yder kredsretten bistand til sagens oplys-
ning, herunder ved eftersøgning af opgivne fader- eller med-
modermuligheder.
Stk. 4. Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en
parts udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse gælder
ikke i sager efter dette kapitel.
Stk. 5. Indkaldelse af parterne til at overvære afhøring af
vidner eller andre parter kan undlades, når kredsretten finder
parternes møde uden betydning for sagen. Der skal altid
gives parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde,
i hvilket en sådan afhøring skal foregå, jf. dog stk. 6. I
meddelelsen angives, at parten ikke behøver at give møde,
medmindre parten selv ønsker det.
Stk. 6. Kredsretten kan undlade at indkalde en part til et
retsmøde eller bestemme, at en part skal være udelukket
fra at overvære et retsmøde helt eller delvist, hvis hensynet
til en anden part eller til sagens oplysning undtagelsesvis
gør det påkrævet. Inden sagen afgøres, skal den pågældende
gøres bekendt med de fremkomne oplysninger.
Stk. 7. Kredsretten træffer bestemmelse om gennemførel-
se af retsgenetiske undersøgelser, jf. § 18 i børneloven som
sat i kraft for Grønland. Bestemmelserne i § 150 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 276. Moderen har pligt til at møde i kredsretten og
afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets
far eller medmor, jf. § 16 i børneloven som sat i kraft for
Grønland. Reglerne i § 144, stk. 2, nr. 1, og §§ 150-152
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den eller de personer, som efter § 274, stk. 1, nr.
3, er parter i sagen, har pligt til at møde i kredsretten og
afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold
til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de
i medfør af §§ 27, 27 a eller 27 b i børneloven som sat i
kraft for Grønland har samtykket til behandling med assiste-
ret reproduktion eller lignende behandling. Reglerne i § 144,
stk. 2, nr. 1, og §§ 150-152 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter
reglerne i § 160.
§ 277. Anerkendelser for kredsretten fremlægges til rets-
bogen.
§ 278. Kredsretten træffer afgørelse uden hensyn til par-
ternes påstande og anbringender.
Stk. 2. Kun kredsretten kan træffe bestemmelse om, at en
person ikke længere skal være inddraget som part i sagen.
Stk. 3. Kredsretten hæver sagen i følgende situationer:
1) Faderskabet eller medmoderskabet er anerkendt efter §
19 i børneloven som sat i kraft for Grønland.
2) Ingen af de personer, der efter § 274, stk. 1, nr. 3, er
parter i sagen, bliver dømt som far eller medmor.
3) Barnet er afgået ved døden, medmindre § 7, stk. 2, i
børneloven som sat i kraft for Grønland finder anven-
delse.
4) Ingen fader- eller medmodermuligheder er oplyst, kan
identificeres eller findes.
§ 278 a. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 275
afholdes af statskassen. Kredsretten kan pålægge en part at
erstatte disse udgifter helt eller delvis, hvis særlige grunde
taler for det.
§ 278 b. Retsmøderne foregår for lukkede døre. Efter
moderens ønske kan en medarbejder fra kommunen give
møde med hende.
2
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
i dommen nævnte personer eller på anden måde offentliggø-
relse af de pågældendes identitet. Den, der overtræder dette
forbud, idømmes foranstaltninger efter kriminalloven.
Stk. 3. Ved forkyndelse af meddelelse om indbringelse af
sagen for kredsretten, af tilsigelser efter § 137 og af domme
må moderens og barnets navn kun optages i den offentlige
bekendtgørelse efter § 137, stk. 1, såfremt kredsretten i sær-
lige tilfælde træffer bestemmelse herom.
Stk. 4. Er barnet bortadopteret, og kender forældrene ikke
adoptanternes navne, må adoptanternes, parternes og vidners
navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens
afgørelser.
§ 278 c. Når faderskabet eller medmoderskabet er fastslå-
et, eller sagen er hævet, sender kredsretten snarest muligt
meddelelse til Rigsombudsmanden. Meddelelsen skal være
ledsaget af kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse
eller en kopi af dommen, en kopi af retsbogen og kopi af de
i sagen fremlagte personlige attester.
Stk. 2. Kredsretten sørger for dommens forkyndelse.
§ 279. Anke sker ved meddelelse til kredsretten. Medde-
lelse kan ske mundtligt til retsbogen. Kredsretten sender
meddelelsen eller i de i 2. pkt. nævnte tilfælde en kopi af
retsbogen og sagens akter til Grønlands Landsret.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder med de fornødne
lempelser anvendelse under anke.
Stk. 3. Uanset ankefrister kan Grønlands Landsret under
anken inddrage enhver, der for kredsretten har været inddra-
get i sagen som part. Opstår der spørgsmål om inddragelse
af andre personer, kan sagen hjemvises til fornyet behand-
ling ved kredsretten.«
4. I § 283, stk. 1, ændres »§ 448 c« til: »§ 448 f«.
5. I § 283, stk. 2, ændres »§ 448 f« til: »§ 448 g«.
6. I § 716, nr. 4, indsættes efter »faderskab«: »og medmo-
derskab«.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2024.
Stk. 2. Ophævelsen af kapitel 1 og § 23 a i lov for Grøn-
land om børns retsstilling, jf. denne lovs § 1, og nyaffattel-
sen af kapitel 26 i retsplejelov for Grønland, jf. denne lovs
§ 4, nr. 3, finder ikke anvendelse for børn, der er født før
lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. For sådanne børn finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Ophævelsen af kapitel 1 i lov for Grønland om
børns retsstilling, jf. denne lovs § 1, finder anvendelse for
sager om faderskab til børn, der er født før lovens ikrafttræ-
den, som efter lovens ikrafttræden søges genoptaget efter §
22 i børneloven som sat i kraft for Grønland.
Stk. 4. Ophævelsen af §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1 og 3,
i lov for Grønland om børns retsstilling, jf. denne lovs § 1,
finder ikke anvendelse for sager, hvor dødsfaldet er sket
før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Ophævelsen af § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2, i lov
for Grønland om børns retsstilling, jf. denne lovs § 1, finder
ikke anvendelse for afgørelser om uskiftet bo, der er truffet
før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Ophævelsen af kapitel 2 og 3 i lov for Grønland
om børns retsstilling, jf. denne lovs § 1, og ophævelsen af
§§ 42 og 45 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som
sat i kraft for Grønland, jf. denne lovs § 2, nr. 3, finder ikke
anvendelse for ansøgninger om fastsættelse eller ændring
af børnebidrag, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Stk. 7. Ophævelsen af kapitel 2 og 3 i lov for Grønland
om børns retsstilling, jf. denne lovs § 1, finder ikke anven-
delse for sager om børnebidrag, hvor en mand er anset som
bidragspligtig efter § 6, stk. 2, i lov nr. 197 af 16. juni
1962 for Grønland om børns retsstilling, og hvor ansøgning
om ændring af børnebidrag indgives efter ikrafttrædelsen
af denne lov. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse, dog således at disse ansøgninger
behandles af Rigsombudsmanden i Grønland.
§ 6
§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning
for Grønland vil børneloven og lov om børns forsørgel-
se blive sat i kraft for Grønland ved kongelige anordnin-
ger. Ikraftsættelsen af børneloven vil også omfatte lovens
bestemmelser om medmoderskab således, at to kvinder i
Grønland sammen kan blive forældre til et barn.
Dette lovforslag indeholder de lovændringer, der følger af
ikraftsættelsen af børneloven og lov om børns forsørgel-
se. Det drejer sig om ophævelse af den gældende lovgivning
om faderskab og børnebidrag i lov for Grønland om børns
retsstilling og ændring af reglerne om børnebidrag i lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning for Grønland, samt
tilpasning af reglerne i retsplejelov for Grønland om be-
handlingen af sager om faderskab, der tilpasses til reglerne i
børneloven, som den sættes i kraft for Grønland, herunder at
retsplejelov for Grønland indeholder regler om domstolenes
behandling af sager om medmoderskab.
Et udkast til lovforslaget har været forelagt for Inatsisartut,
der enstemmigt tilsluttede sig udkastet den 24. maj 2023.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ikrafttræden for Grønland af børneloven
2.1.1. Gældende ret
Lov for Grønland om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 805 af 30. juni 2015, som ændret ved § 1 i lov nr.
414 af 25. april 2023, (børneloven for Grønland) indeholder
regler om faderskab (kapitel 1), børnebidrag m.v. (kapitel
2 og 3) og børns arveretlige stilling (§§ 21 og 22 i kapitel
4). Lovens kapitel 4 indeholder endvidere bemyndigelses-,
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
2.1.1.1. Faderskab
§§ 1-5 i børneloven for Grønland indeholder regler om fa-
derskabet til børn, der er født i ægteskab. For disse børn,
kaldet ægtebørn, er det udgangspunktet, at morens ægtefælle
anses som far til barnet (”pater est-reglen”). Moren, faren
og barnet har dog mulighed for at anfægte faderskabet ved
anlæggelse af retssag herom.
§§ 6-12 i børneloven for Grønland indeholder regler om
faderskabet til børn, der er født uden for ægteskab. Efter
§§ 7-9 skal faderskabet til disse børn søges fastslået, og
barnets mor skal rejse faderskabssag straks efter fødslen ved
henvendelse til politiet. Samtidig skal enhver, der som læge
eller jordemoder har gjort tjeneste ved fødslen af et barn
uden for ægteskab, snarest indgive anmeldelse om denne til
politiet. Har ingen bistået ved fødslen, påhviler det moren
at anmelde fødslen. Disse faderskabssager behandles indled-
ningsvist af politiet.
Efter lovens § 10, stk. 1, påhviler det moren til et barn uden
for ægteskab at oplyse, hvem der er eller kan være far til
barnet. Efter bestemmelsens stk. 2 kan Rigsombudsmanden
fritage moren for denne oplysningspligt, medmindre det må
anses for stridende mod barnets tarv, at faderskabet ikke
oplyses.
Efter lovens § 11, stk. 1, kan en mand anerkende faderska-
bet til et barn enten skriftligt på et møde hos politiet eller
mundtligt ved et møde hos kredsdommeren.
Anerkendes faderskabet ikke, indbringer politiet sagen for
kredsretten, der behandler sagen efter reglerne i kapitel 26 i
retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581 af
13. december 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 414
af 25. april 2023. Om disse regler henvises til pkt. 2.2.
Det fremgår af § 6 i børneloven for Grønland, at som far til
et barn uden for ægteskab anses den, der har haft samleje
med moren inden for avlingstiden, medmindre der foreligger
omstændigheder, som gør det tvivlsomt, om han er far til
barnet.
Rejses der ikke faderskabssag, kan moren, barnet eller dets
værge eller det offentlige efter lovens § 12 rejse faderskabs-
sag.
Børneloven for Grønland indeholder ikke regler om medmo-
derskab. Hvis to kvinder i Grønland, f.eks. et ægtepar, øn-
sker at få et barn sammen, indeholder loven ikke mulighed
for, at den kvinde, der ikke har født barnet, kan blive retlig
forælder til barnet. Denne kvinde vil i stedet kunne blive ret-
lig forælder til barnet gennem reglerne om stedbarnsadopti-
on i anordning nr. 410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for
Grønland af forskellige love om ændring af adoptionsloven,
som ændret ved anordning nr. 188 af 9. februar 2021.
2.1.1.2. Børns forsørgelse
Efter § 13, stk. 1 og 2, i børneloven for Grønland er foræl-
drene hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet
skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til foræl-
drenes livsvilkår og barnets tarv. Opfylder en af forældrene
ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan det pålægges
denne forælder at udrede bidrag til barnets underhold.
Om fremgangsmåden ved fastsættelse af bidrag til ægtebarn
gælder efter lovens § 13, stk. 3, reglerne i §§ 70, 71 og 77
a i lov nr. 152 af 11. maj 1954 for Grønland om ægteskabs
indgåelse og opløsning. Efter disse bestemmelser tilkommer
det både domstolene og ”overøvrigheden” at behandle bi-
dragssagerne. Ønskes bidrag til et barn uden for ægteskab
fastsat i forbindelse med faderskabssag, afgøres spørgsmål
herom samtidig af retten. I andre tilfælde fremsættes begæ-
4
ring over for retten på det sted, hvor den bidragsberettigede
bor.
Efter § 14, stk. 1, i børneloven for Grønland fastsættes bi-
draget under hensyn til barnets tarv og forældrenes økono-
miske kår. Er begge forældre ubemidlede, fastsattes bidraget
i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid
gældende normalbidrag.
Efter bestemmelsens stk. 2 ophører bidragspligten som ud-
gangspunkt ved barnets fyldte 18. år, og det følger af be-
stemmelsens stk. 3, at bidrag til undervisning eller uddan-
nelse kan pålægges indtil barnets fyldte 24. år.
Efter lovens § 15 kan særligt bidrag pålægges i anledning
af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, sygdom og
begravelse eller i anden særlig anledning. Bidraget kan kun
fastsættes, såfremt begæring fremsættes inden 3 måneder
efter udgiftens afholdelse, medmindre der godtgøres at fore-
ligge rimelig grund for overskridelse af fristen.
Efter lovens § 16 kan bidrag til enhver tid ændres, når
der fremkommer grundet begæring herom. Bidrag, der er
forfaldet før begæringens fremsættelse, kan dog kun ændres,
når ganske særlige omstændigheder foreligger. Endvidere
kan bidrag kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges
for en tid, der ligger mere end et år forud for begæringens
fremsættelse.
Om aftaler om underholdsbidrag til ægtebarn gælder efter
lovens § 17, stk. 1, bestemmelserne i § 71 i lov nr. 152
af 11. maj 1954 for Grønland om ægteskabs indgåelse og
opløsning. Efter bestemmelsen i § 71 kan aftale om børnebi-
drag ændres, når børnenes tarv tilsiger det. En aftale kan
endvidere ændres, når forholdene væsentligt har forandret
sig, og omstændighederne i øvrigt taler herfor. Aftaler om
underholdsbidrag til et barn uden for ægteskab er efter §
17, stk. 2, i børneloven for Grønland kun gyldige, når de
er godkendt af kredsdommeren. En sådan godkendelse skal
ikke være til hinder for, at der senere træffes anden afgørel-
se, når forholdene væsentligt har forandret sig. Godkendelse
af aftaler om afgørelse af underholdspligt ved betaling af
et beløb én gang for alle kan efter bestemmelsens stk. 4
meddeles af landsdommeren.
Det følger af § 18 i børneloven for Grønland, at børnebidrag
tilkommer barnet. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at
indkræve bidrag har den, der afholder udgifterne ved barnets
forsørgelse.
Efter lovens § 20 kan det pålægges faren eller den bidrags-
pligtige at udrede bidrag til udgifterne ved fødslen og mo-
rens underhold omkring fødslen.
Efter lovens § 6, stk. 2, kunne en mand anses som bidrags-
pligtig over for et barn, selvom betingelserne i lovens §
6, stk. 1, for at anse ham som far til barnet ikke var op-
fyldt. Dom til bidragspligt medførte alene pligt til at betale
børnebidrag. I relation til mænd, der alene er blevet anset
som bidragspligtige, fremgår det af lovens § 19, at bidraget
er det til enhver tid gældende normalbidrag. Hvis flere kan
anses som bidragspligtige, påhviler bidragspligt hver af dem
fuldt ud. Herudover finder reglerne i lovens § 14, stk. 2 og
4, § 16, § 17, stk. 2-4, og § 18, stk. 2, tilsvarende anvendel-
se. Hvis flere er blevet anset som bidragspligtige, indbetales
bidragene til kommunekassen. Det indkomne udbetales til
den bidragsberettigede, dog ikke ud over beløb svarende til
ét bidrag. § 6, stk. 2, i lov for Grønland om børns retsstilling
blev ophævet pr. 1. juni 2014, jf. lov nr. 483 af 21. maj 2014
om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og
arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født
uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om
børns retstilling m.v.), men bestemmelserne om bidragsplig-
tiges betaling af børnebidrag er ikke blevet ophævet.
Efter § 279 i retsplejelov for Grønland fastsættes bidrag
til et barn af retten, når det sker i forbindelse med dom
til separation eller skilsmisse eller i forbindelse med bestem-
melse om, hvem der skal have forældremyndigheden over
børnene ved ophævelse af samlivet. I andre tilfælde fastsæt-
tes bidrag til et barn af kredsdommeren. Kredsdommeren
kan til enhver tid ændre et bidrag efter anmodning fra den
bidragsberettigede eller den bidragspligtige.
Det følger af § 34, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anord-
ning nr. 307 af 14. maj 1993, (ægteskabsanordningen), at se-
paration og skilsmisse gives ved dom eller bevilling. Bevil-
lingen kan efter bestemmelsens stk. 2 kun meddeles, såfremt
ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmis-
se ved bevilling og enige om bl.a. børnebidrag. Spørgsmål
om størrelsen af børnebidrag kan ægtefællerne henskyde til
Rigsombudsmandens afgørelse.
Kompetencen til at afgøre sager om børnebidrag er således
delt mellem Rigsombudsmanden og kredsretterne.
2.1.1.3. Børns arveretlige stilling
Da børneloven for Grønland trådte i kraft, var arveretten i
Grønland reguleret af arvelov for Grønland, jf. lov nr. 190
af 7. juni 1958, der pr. 1. juli 1964 blev afløst af arvelov for
Grønland, jf. lov nr. 154 af 27. maj 1964.
Som supplement til disse arvelove indeholder §§ 21 og 22 i
kapitel 4 i børneloven for Grønland bestemmelser om børns
arveretlige stilling.
Efter § 21, stk. 1, i børneloven for Grønland kan et barn ikke
anmelde krav om fremtidige børnebidrag i sine forældres
dødsbo, men barnet tager arv efter forældrene. Det fremgår
af bestemmelsens stk. 2, at hvis den efterlevende ægtefælle
vælger at sidde i uskiftet bo med førstafdødes barn, kan
det pålægges den efterlevende ægtefælle at betale bidrag til
barnets underhold.
Efter lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., skal boet efter en mand, der
er bidragspligtig til et barn, udrede det fornødne til dækning
af fremtidige børnebidrag, så vidt boet er solvent. Tilkom-
mer der barnet arv efter den bidragspligtige, følger det af
5
bestemmelsens 2. pkt., at bidragskravet efter 1. pkt. skal fra-
drages i barnets arv. Det følger af bestemmelsens 3. pkt., at
hvis den afdøde bidragspligtige efterlader sig arveberettiget
enke eller afkom, må beløbet efter 1. pkt. ikke overstige,
hvad barnet ville have arvet, hvis den afdøde var anset som
far til barnet. Efterlader den bidragspligtige sig enke, der
hensidder i uskiftet bo, følger det af bestemmelsens stk. 2,
at lovens § 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Efter
lovens § 22, stk. 3, har retten, når det kommer til dens kund-
skab, at der påhviler afdøde bidragspligt, at drage omsorg
for, at fordringen gøres gældende.
En bidragspligtig mand, der er omfattet af lovens § 22, er
en mand, der ikke kunne anses som far til barnet, men som
efter lovens § 6, stk. 2, blev anset som bidragspligtig over
for barnet. Dom til bidragspligt medførte ikke arveret. § 6,
stk. 2, blev ophævet ved lov nr. 483 af 21. maj 2014 om
ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov
for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden
for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns
retstilling m.v.).
Det bemærkes, at Inatsisartut på forårssamlingen 2022 til-
sluttede sig udkast til anordninger om ikraftsættelse for
Grønland af arveloven og dødsboskifteloven. Når disse an-
ordninger træder i kraft, vil der mellem Grønland og Dan-
mark være retsenhed i relation til arve- og dødsboskiftelov-
givningen.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det foreslås, at børneloven for Grønland ophæves.
I relation til faderskabsreglerne i lovens kapitel 1 skyldes
ophævelsen den foreslåede ikraftsættelse for Grønland af
børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019,
da den indeholder regler om faderskab. I relation til reglerne
om børnebidrag i kapitel 2 og 3 i børneloven for Grønland
skyldes ophævelsen den foreslåede ikraftsættelse for Grøn-
land af lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
773 af 7. august 2019, (børnebidragsloven), da den indehol-
der regler om børnebidrag.
Samtidig foreslås det på grund af den foreslåede ikraftsæt-
telse for Grønland af børnebidragsloven, at reglerne om bør-
nebidrag i §§ 42 og 45 i ægteskabsanordningen ophæves,
at anordningens § 34, stk. 2, ændres, og at § 279 i retspleje-
lov for Grønland om domstolenes behandling af sager om
børnebidrag ophæves.
Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og § 4, nr. 3, og
bemærkningerne hertil samt til de udkast til ikraftsættelse
for Grønland af børneloven og børnebidragsloven ved kon-
gelig anordninger, herefter henholdsvis børnelovsanordnin-
gen og børnebidragsanordningen, med tilhørende resume,
der blev forelagt for Inatsisartut sammen med nærværende
lovforslag.
Videre foreslås det, at de arveretlige regler i §§ 21 og 22 i
børneloven for Grønland ophæves. Begrundelsen herfor er
følgende:
– § 21, stk. 1, om et barns anmeldelse af krav på børne-
bidrag i sine forældres dødsbo er i overensstemmelse
med retsstillingen efter børnebidragsloven sådan, som
den foreslås sat i kraft for Grønland, hvorfor der ikke vil
være behov for bestemmelsen. Der henvises til § 14, stk.
4, 2. pkt., i børnebidragsanordningen, hvorefter barnets
død ikke medfører fritagelse for nogen del af bidraget
for den pågældende bidragsperiode.
– § 21, stk. 2, om muligheden for ved uskiftet bo at på-
lægge den efterlevende ægtefælle at betale bidrag til før-
stafdødes barn genfindes ikke i arve- og bidragslovgiv-
ningen for Danmark. Af hensyn til retsenheden mellem
Grønland og Danmark i relation til lovgivningen om arv
og børns forsørgelse bør bestemmelsen ikke videreføres.
– Som følge af ophævelsen af muligheden for at pålægge
en mand bidragspligt over for et barn er der ikke behov
for at videreføre § 22 i børneloven for Grønland.
Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
I relation til alle tre regelsæt henvises endvidere til over-
gangsbestemmelserne i lovforslagets § 5 og bemærkninger-
ne hertil.
Det bemærkes, at i forhold til reglerne om faderskab i bør-
neloven for Grønland vil børnelovsanordningen navnlig in-
debære de fire ændringer, der beskrives i det følgende:
For det første vil faderskab blive registreret på grundlag
af forældrenes ægteskab. Er forældrene ugifte, registreres fa-
derskab på grundlag af en skriftlig erklæring fra forældrene
om sammen at ville varetage omsorgen og ansvaret for bar-
net. Registreringen foretages af den kirkebogsførende præst
i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
For det andet vil Rigsombudsmanden blive tillagt kompe-
tence til at behandle alle faderskabssager, herunder foran-
stalte retsgenetiske undersøgelser. Dette vil dog ikke gælde
sager om registrering af faderskab, der vil blive behandlet
af den kirkebogsførende præst, samt sager, der indeholder
en tvist om faderskab, og som fortsat vil skulle afgøres af
domstolene. Det vil kun være Rigsombudsmanden, der kan
indbringe en faderskabssag for retten.
For det tredje vil reglerne om genoptagelse af faderskabs-
sager blive ens, uanset om barnet er født i eller uden for
ægteskab. Fristen for at anmode om genoptagelse af en fa-
derskabssag fastsættes til tre år fra barnets fødsel, medmin-
dre der foreligger særlige omstændigheder. Ved beslutning
om, hvorvidt en faderskabssag kan genoptages, lægges der
bl.a. vægt på, om forældrene har behandlet barnet som deres
fælles barn.
For det fjerde vil der blive indført regler om medmoderskab,
hvorved to kvinder i Grønland kan aftale at få et barn sam-
men således, at den ikke-fødende kvinde bliver medmor til
barnet. Medmoderskab vil have samme retsvirkninger som
faderskab.
6
Videre bemærkes, at i forhold til reglerne om børnebidrag
i børneloven for Grønland og ægteskabsanordningen vil bør-
nebidragsanordningen navnlig indebære, at børnebidrag vil
blive fastsat under hensyn til barnets bedste og ikke under
hensyn til forældrenes økonomiske kår, at aftaler om beta-
ling af børnebidrag ikke længere vil skulle godkendes, men
en aftale vil kunne tilsidesættes, hvis aftalen skønnes åben-
bart ubillig, forholdene væsentligt har forandret sig, eller af-
talen strider mod barnets bedste, og at sager om børnebidrag
fremover alene vil blive behandlet af Rigsombudsmanden.
2.2. Reglerne om behandlingen af faderskabssager i retsple-
jeloven for Grønland
2.2.1. Gældende ret
Retsplejelov for Grønland indeholder i kapitel 26 bestem-
melser om domstolenes behandling af sager om faderskab
og om fastsættelse af børnebidrag.
Efter lovens § 272 kan en faderskabssag anlægges her i riget
i følgende situationer:
1) Sagsøgte har bopæl eller ophold her, eller sagsøgtes
dødsbo behandles her eller har været behandlet her.
2) Moren eller barnet har bopæl her.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan dette fraviges ved overens-
komst med fremmed stat. Der er imidlertid ikke indgået en
sådan overenskomst.
Efter lovens § 273, stk. 1, anlægges sagen ved morens hjem-
ting. Har moren ikke hjemting her i riget, anlægges sagen
efter bestemmelsens stk. 2 ved sagsøgtes hjemting. Kan intet
andet værneting påvises, anlægges sagen efter bestemmel-
sens stk. 3 ved barnets hjemting eller efter justitsministerens
bestemmelse ved en anden ret. Såfremt en af parterne forla-
der retskredsen, før nogen af parterne har afgivet forklaring,
kan sagen efter bestemmelsens stk. 4 henvises til videre
behandling ved den ret, der da ville være rette værneting. I
øvrigt kan dommeren ved Retten i Grønland henvise sagen
til behandling ved en anden ret, hvis dette må antages at
forenkle eller fremskynde sagens behandling.
Anerkendelse af faderskab kan efter lovens § 274 ske enten
i en skriftlig erklæring, som skal være afgivet ved personligt
møde for politiet eller mundtligt ved personligt møde for
kredsdommeren. I begge tilfælde noterer kredsdommeren
anerkendelsen i retsbogen. I andre tilfælde behandles sagen
som almindelig retssag.
Kredsdommeren udarbejder efter § 275 stævning i sagen,
fastlægger tid og sted for retsmødet og sørger for, at stæv-
ningen forkyndes for den eller de mulige fædre til bar-
net. Stævning kan undlades, når den pågældende møder i
retten efter indkaldelse fra denne. Hvis der er særlig anled-
ning til det, kan retten beskikke en rettergangsfuldmægtig
for moren eller sagsøgte.
Parter og vidner har efter lovens § 276 pligt til at møde og
udtale sig om alle punkter af betydning for sagen. Reglerne
om tvangsmidler over for vidner finder tilsvarende anven-
delse. Endvidere har parterne pligt til at underkaste sig de
undersøgelser, som efter rettens skøn er af betydning for
sagens oplysning.
Efter lovens § 277 foregår retsmøder i faderskabssager for
lukkede døre.
Den ret, der sidst har afsagt dom i sagen, kan efter lovens
§ 278 genoptage sagen til fornyet behandling, hvis en af
parterne sandsynliggør, at dommen bygger på urigtige for-
udsætninger, og at nye oplysninger vil føre til en ændret
afgørelse. Denne regel finder tilsvarende anvendelse på den,
som har anerkendt faderskabet. Anmodning om genoptagel-
se må af faren eller en bidragspligtig fremsættes for retten
senest 1 år efter, at han er blevet bekendt med de omstæn-
digheder, som anmodningen støttes på, og senest 5 år efter
barnets fødsel. Anke af en ellers upåankelig afgørelse eller
genoptagelse efter udløbet af de førnævnte frister kan tilla-
des af landsdommeren ved Grønlands Landsret, når særlige
omstændigheder taler for det, og det må antages, at en for-
nyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulem-
per for barnet.
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Som følge af den foreslåede ikraftsættelse for Grønland af
børneloven, jf. pkt. 2.1, bør kapitel 26 i retsplejelov for
Grønland ændres således, at kapitlet indeholder regler om
domstolenes behandling af sager om faderskab og medmo-
derskab. Disse regler bør udformes i overensstemmelse med
reglerne om domstolenes behandling af sager om faderskab
og medmoderskab i kapitel 42 a i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, dog med
de ændringer som de grønlandske forhold tilsiger.
Som følge af børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001,
blev kapitel 42 a i den danske retsplejelov nyaffattet ved
lov nr. 461 af 7. juni 2001 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love (Ændringer som følge af børneloven
m.v.). Ved følgende love er der foretaget ændringer af kapi-
tel 42 a i retsplejeloven:
– Lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven,
lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre lo-
ve (Medmoderskab m.v.).
– Lov nr. 1313 af 27. november 2013 om ændring af lov
om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling,
diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven,
lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret
reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed
vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behand-
ling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberet-
ning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i
form af genetisk sygdom m.v.).
Kapitel 42 a i den danske retsplejelov er også blevet ændret
ved lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl-
dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
7
og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om
Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet
i sager efter forældreansvarsloven). Disse ændringer var en
følge af etableringen af Familieretshuset, og da reglerne
herom ikke foreslås sat i kraft for Grønland på nuværende
tidspunkt, er der ikke grundlag for at tage hensyn til disse
lovændringer ved nyaffattelsen af kapitel 26 i retsplejelov
for Grønland. Endvidere er kapitel 42 a også blevet ændret
ved lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af børnelo-
ven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af
registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners
forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.), men
da disse ændringer endnu ikke er sat i kraft for Danmark,
foreslås de ikke sat i kraft for Grønland på nuværende tids-
punkt.
Det bemærkes, at § 275, stk. 1, i retsplejelov for Grønland
om udarbejdelse af stævning ikke foreslås videreført. Be-
grundelsen for det forslag er, at sag om faderskab og med-
moderskab efter § 15 i børnelovsanordningen alene vil kun-
ne indbringes for retten af Rigsombudsmanden. Det fremgår
af bemærkningerne til kapitel 42 a i retsplejeloven, jf. Fol-
ketingstidende 2000-01, tillæg A, side 90, at sagen fremsen-
des uden udfærdigelse af stævning, men med angivelse af
begrundelsen for, at sagen indbringes for retten, og vedlagt
sagens originale akter.
Endvidere foreslås § 278 i retsplejelov for Grønland om
genoptagelse af afgørelser og anerkendelser af faderskab
ikke videreført. Begrundelsen for det forslag er, at børne-
lovsanordningen i kapitel 4 vil indeholde bestemmelser om
genoptagelse af faderskab og medmoderskab.
Endelig foreslås § 279 i retsplejelov for Grønland om dom-
stolenes behandling af sager om børnebidrag ikke videre-
ført. Begrundelsen for forslaget er, at kompetencen til at
behandle sager om børnebidrag efter børnebidragsanordnin-
gen vil blive placeret hos Rigsombudsmanden.
For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 4, nr. 1-3 og 6, og bemærkningerne hertil.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke i sig selv have ligestillingsmæssige
konsekvenser, men den tilknyttede børnelovsanordning vil
betyde, at gifte og ugifte forældre og deres børn ligestilles
i relation til faderskab, hvorfor betegnelserne ’ægtebørn’ og
’børn uden for ægteskab’ afskaffes. Endvidere indføres der
regler om medmoderskab, hvorved to kvinder i Grønland
kan aftale at få et barn sammen således, at den ikke-fødende
kvinde bliver medmor til barnet. Medmoderskab vil have
samme retsvirkninger som faderskab.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vil sammen med børnelovsanordningen og bør-
nebidragsanordningen betyde, at en række faderskabs- og
børnebidragssager overføres fra domstolene i Grønland og
Grønlands Politi til Rigsombudsmanden.
Denne overførsel af opgaver vil medføre varige merudgifter
for Rigsombudsmanden til behandlingen af disse sager på
2,8 mio. kr. årligt, heraf udgifter på 0,6 mio. kr. til retsgene-
tiske undersøgelser, dog kun 2,1 mio. kr. i 2024, heraf 0,4
mio. kr. til retsgenetiske undersøgelser.
Samtidig vil overførslen af opgaver medføre varige min-
dreudgifter for domstolene i Grønland på 1,0 mio. kr. årligt,
heraf 0,4 mio. kr. til retsgenetiske undersøgelser, dog kun
0,4 mio. kr. i 2024, heraf 0,2 mio. kr. til retsgenetiske under-
søgelser.
Endvidere vil overførslen af opgaver medføre varige min-
dreudgifter for Grønlands Politi på 0,8 mio. kr. årligt, dog
kun 0,6 mio. kr. i 2024.
Ikraftsættelsen af børneloven vil derudover betyde, at re-
gistrering af faderskab foretages af den kirkebogsførende
præst i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Det
er dog vurderingen, at ikraftsættelsen ikke vil have økono-
miske konsekvenser over bagatelgrænsen for grønlandske
myndigheder.
Da lovforslaget og de tilknyttede anordninger alene indehol-
der justeringer af allerede eksisterende ordninger, vil det
ikke have implementeringskonsekvenser af betydning for
domstolene, og ikraftsættelsen af børnebidragsloven vil hel-
ler ikke have implementeringskonsekvenser af betydning for
Rigsombudsmanden. Derimod vil ikraftsættelsen af børne-
loven have implementeringskonsekvenser for Rigsombuds-
manden og de kirkebogsførende præster.
I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning
vil lovforslaget opfylde princippet om klare og enkle regler,
men lovforslaget opfylder ikke princippet om automatisk
sagsbehandling. Dette skyldes, at det er nødvendigt, at dom-
stolene behandler hver sag individuelt, hvilket indebærer
faglige skøn, hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter ob-
jektive kriterier. De øvrige principper for digitaliseringsklar
lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vil ikke have konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8
Lovforslaget vil ikke have miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. april 2022
til den 6. maj 2022 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Ankestyrelsen, Avannaata Kommunia, Barnets Tarv Nu, Bi-
spekontoret i Grønland, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børnetalsmanden for Grønland (MIO), Børns Vilkår, Dansk
Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Arveretsadvo-
kater, Danske Familieadvokater, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Grønlandske Hus København, Det Grønlandske
Hus Odense, Det Grønlandske Hus Aalborg, Det Grønland-
ske Hus Århus, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Dom-
stolsstyrelsen, DJØF Advokat, Familieretshuset, Foreningen
Far til Støtte for Børn og Forældre, Grønlands Landsret,
Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for Menneskeret-
tigheder, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut
for Menneskerettigheder, Kommune Kujalleq, Kommune
Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Kredsdommerfor-
eningen, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridi-
ske Fakultet), Landsforeningen Børn og Samvær, LGBT+
Danmark, LGBT komiteen, Ligestillingsrådet i Grønland,
Mødrehjælpen, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advo-
kater), Politimesteren i Grønland, Qeqqata Kommunia, Red
Barnet, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Socialministeriet (Færøerne), Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Unge og Familier
(Grønland), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut).
Inden den offentlige høring har et udkast til lovforslaget
været drøftet med Departementet for Børn, Unge og Fami-
lier samt Sundhed og Departementet for Uddannelse, Kultur,
Idræt og Kirke. Et udkast til lovforslaget har været forelagt
for Inatsisartut, der enstemmigt tilsluttede sig udkastet den
24. maj 2023.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ikraftsættelsen for Grønland af børnelo-
ven og børnebidragsloven vil samlet set
medføre merudgifter for staten på 1,1
mio. kr. i 2024, og 1 mio. kr. årligt deref-
ter.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Børneloven for Grønland indeholder regler om faderskab
(kapitel 1), børnebidrag m.v. (kapitel 2 og 3) og børns ar-
veretlige stilling (kapitel 4). Lovens kapitel 4 indeholder
endvidere bemyndigelses-, ikrafttrædelses- og overgangsbe-
stemmelser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Det foreslås, at lov for Grønland om børns retsstilling ophæ-
ves.
Begrundelsen for forslaget er, at med den foreslåede ikraft-
sættelse for Grønland af børneloven vil det blive nødvendigt
at ophæve kapitel 1 i børneloven for Grønland, og med den
foreslåede ikraftsættelse for Grønland af børnebidragsloven
9
vil det blive nødvendigt at ophæve kapitel 2 og 3 i børnelo-
ven for Grønland.
Begrundelsen for at ophæve §§ 21 og 22 i kapitel 4 i børne-
loven for Grønland er for det første, at § 21, stk. 1, om et
barns anmeldelse af krav på børnebidrag i sine forældres
dødsbo vil være i overensstemmelse med den retsstilling,
som barnet vil have efter børnebidragsanordningen, hvorfor
der ikke vil være behov for bestemmelsen. Der henvises til §
14, stk. 4, 2. pkt., i børnebidragsloven, hvorefter barnets død
ikke medfører fritagelse for nogen del af bidraget for den
pågældende bidragsperiode. For det andet er begrundelsen,
at § 21, stk. 2, om muligheden for ved uskiftet bo at pålægge
den efterlevende ægtefælle at betale bidrag til førstafdødes
barn ikke genfindes i arve- og bidragslovgivningen for Dan-
mark, hvorfor bestemmelsen af hensyn til retsenheden mel-
lem Grønland og Danmark i relation til lovgivningen om arv
og børns forsørgelse ikke bør videreføres. For det tredje er
begrundelsen, at som følge af ophævelsen af muligheden for
at pålægge en mand bidragspligt over for et barn er der ikke
behov for at videreføre § 22 i børneloven for Grønland.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1, samt i de foreslåede overgangsbestemmelser i § 5 og
bemærkningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 34, stk. 1, i ægteskabsanordningen, at separa-
tion og skilsmisse gives ved dom eller bevilling. Bevillingen
kan efter bestemmelsens stk. 2 kun meddeles, såfremt ægte-
fællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved
bevilling og enige om bl.a. det i § 42 nævnte vilkår om
børnebidrag. Spørgsmål om størrelsen af børnebidrag kan
ægtefællerne henskyde til Rigsombudsmandens afgørelse,
jf. anordningens § 42, stk. 2.
Det fremgår af anordningens § 42, stk. 1, at der i forbin-
delse med separation eller skilsmisse træffes bestemmelse
om, hvorledes forældrenes pligt til at underholde deres børn
skal fordeles imellem dem. Indgår ægtefællerne ikke selv
aftale herom, træffes afgørelsen af kredsretten, jf. dog an-
ordningens § 34, stk. 2. Ægtefællerne kan dog henskyde
spørgsmålet til kredsdommerens senere afgørelse. Det følger
af anordningens § 42, stk. 2, at afgørelser efter bestemmel-
sens stk. 1 træffes under hensyn til forældrenes økonomiske
forhold, herunder deres erhvervsevne og øvrige livsforhold.
Det forslås, at henvisningen i § 34, stk. 2, 1. pkt., i ægte-
skabsanordningen til anordningens § 42 udgår, og at henvis-
ningen i anordningens § 34, stk. 2, 2. pkt., til anordningens §
42, stk. 2, ligeledes udgår.
De foreslåede ændringer vil betyde, at det ikke længere i
separations- og skilsmissesager i Grønland vil være et vilkår
for separation og skilsmisse, at der tages stilling til børnebi-
drag.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophæ-
velse af § 42 i ægteskabsanordningen, jf. lovforslagets § 2,
nr. 3. Med hensyn til afskaffelsen af vilkåret om stillingta-
gen til børnebidrag ved separation og skilsmisse bemærkes,
at dette også er retsstillingen i Danmark.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det fremgår af § 42, stk. 1, i ægteskabsanordningen, at
der i forbindelse med separation eller skilsmisse træffes be-
stemmelse om, hvorledes forældrenes pligt til at underholde
deres børn skal fordeles imellem dem. Indgår ægtefællerne
ikke selv aftale herom, træffes afgørelsen af kredsretten,
jf. dog anordningens § 34, stk. 2. Ægtefællerne kan dog
henskyde spørgsmålet til kredsdommerens senere afgørel-
se. Det følger af anordningens § 42, stk. 2, at afgørelser efter
bestemmelsens stk. 1 træffes under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold, herunder deres erhvervsevne og øvrige
livsforhold.
Efter anordningens § 45 kan afgørelse om børnebidrag æn-
dres af den myndighed, der har truffet afgørelsen, når der
fremkommer begæring herom. Aftale om børnebidrag kan
ændres ved dom, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig,
når forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen stri-
der mod børnenes tarv.
Det foreslås, at §§ 42 og 45 i ægteskabsanordningen ophæ-
ves.
Forslaget vil betyde, at ægteskabsanordningen ikke længere
vil indeholde bestemmelser om behandlingen af sager om
børnebidrag.
Begrundelsen for forslaget er, at børnebidragsloven, som
den foreslås sat i kraft for Grønland, vil indeholde en kom-
plet regulering af fastsættelse og ændring af børnebidrag,
hvorfor de to omhandlede bestemmelser ikke kan oprethol-
des.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1, og bemærkningerne hertil.
Til § 3
Til nr. 1
Forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, blev i
medfør af lovens § 49 sat i kraft for Grønland ved anordning
nr. 680 af 6. juni 2016. Efter § 49 i forældreansvarsloven
gælder loven ikke for Grønland, men den kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med
de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven blev to bestem-
melser om forældremyndighed ikke sat i kraft for Grøn-
land. Det drejer sig for det første om § 6, stk. 2, nr. 2, hvoraf
det følger, at når ægtefællerne er separeret ved barnets fød-
10
sel, har moren forældremyndigheden alene, medmindre bl.a.
forældrene har afgivet erklæring efter lovens § 7, stk. 1,
nr. 1, jf. dog § 7, stk. 2. For det andet drejer det sig om
lovens § 7, stk. 2, hvorefter ugifte forældres erklæring efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 1, om sammen at ville varetage
omsorgen og ansvaret for barnet ikke medfører fælles foræl-
dremyndighed, hvis erklæringen er afgivet, uden at betingel-
serne i § 448 g i retsplejeloven for her i landet at behandle
spørgsmålet om forældremyndighed er opfyldt.
Efter § 7, stk. 1, nr. 1, i forældreansvarsloven har forældre,
der ikke er gift med hinanden, fælles forældremyndighed,
hvis de bl.a. efter §§ 2 og 3 b i børneloven har afgivet erklæ-
ring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret
for barnet. Det følger af §§ 2 og 3 b i børneloven, at når et
barn fødes af en ugift kvinde, anses en mand eller en kvinde
som far eller medmor til barnet, hvis manden eller kvinden
sammen med moren skriftligt erklærer, at de sammen vil
varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Det foreslås, at der i forældreansvarsloven som § 49, stk.
2, indsættes en bestemmelse, hvorefter de dele af §§ 6 og
7, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Grønland,
ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Forslaget vil betyde, at § 6, stk. 2, nr. 2, og § 7, stk. 2, i
forældreansvarsloven vil kunne sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Begrundelsen for forslaget er, at ikraftsættelse af § 6, stk.
2, nr. 2, og § 7, stk. 2, i forældreansvarsloven er nødvendig
for ikraftsættelsen for Grønland af børneloven, og at de to
bestemmelser ikke kan sættes i kraft for Grønland, fordi
hjemlen til at sætte dem i kraft er udnyttet, og fordi en
hjemmel til at sætte en dansk lov i kraft for Grønland ved
kongelig anordning kun kan benyttes én gang. Der er derfor
behov for en ny hjemmel til at sætte de to bestemmelser i
kraft for Grønland.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Efter § 9, stk. 1, 1. pkt., i retsplejelov for Grønland kan
retssekretærer ved kredsretterne og Retten i Grønland bl.a.
bemyndiges til at udføre faderskabssager. Efter lovens § 20,
stk. 1, kan midlertidig beskikkelse som hjælpedommer med-
deles af dommeren ved Retten i Grønland, og efter bestem-
melsens stk. 4, nr. 1, kan hjælpedommere bl.a. meddeles
beskikkelse til at behandle faderskabssager.
Det følger af lovens § 54, nr. 5, at under domstolene i
Grønland hører bl.a. faderskabssager, og efter lovens § 55 er
kredsretterne bl.a. 1. instans for faderskabssager, jf. lovens §
54, nr. 5.
Det foreslås, at i § 9, stk. 1, 1. pkt., § 20, stk. 4, nr. 1, § 54,
nr. 5, og § 55 i retsplejelov for Grønland ændres faderskabs-
sager til sager om faderskab og medmoderskab.
Forslaget vil betyde, at de nævnte bestemmelser også vil
omfatte sager om medmoderskab.
Forslaget er en følge af, at domstolene i Grønland med
børnelovsanordningen også vil skulle behandle sager om
medmoderskab.
Til nr. 3
Ved ikraftsættelsen for Grønland af børneloven bør reglerne
om domstolenes behandling af sager om faderskab og med-
moderskab i kapitel 26 i retsplejelov for Grønland udformes
som reglerne i kapitel 42 a om domstolenes behandling af
sager om faderskab og medmoderskab i den danske retsple-
jelov
Når der i det følgende henvises til bestemmelserne i kapitel
42 a (§§ 456 a - 456 o) i den danske retsplejelov, henvises
der til bestemmelserne, som de var affattet ved lovbekendt-
gørelser nr. 1284 af 14. november 2018. Der er således set
bort fra de ændringer af retsplejeloven, der følger af § 15
i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af foræl-
dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om
Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet
i sager efter forældreansvarsloven) og af § 6 i lov nr. 227
af 15. februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven
og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af
medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab
og navneændring for transpersoner m.v.).
Når der i det følgende henvises til børneloven, henvises der
til loven, som den var affattet ved lovbekendtgørelse nr.
1257 af 7 november 2018. Der er således set bort fra de
ændringer af børneloven, der følger af § 6 i lov nr. 1711
af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven,
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset
og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter
forældreansvarsloven) og af § 1 i lov nr. 227 af 15. februar
2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige
andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab,
fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring
for transpersoner m.v.).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1 og 2.2.
(Til titlen på kapitel 26)
Kapitel 26 i retsplejelov for Grønland har følgende titel:
”Sager om faderskab og fastsættelse af bidrag til børn”.
Det foreslås, at titlen på kapitel 26 i retsplejelov for Grøn-
land affattes således: ”Sager om faderskab og medmoder-
skab”.
Begrundelsen for forslaget er for det første, at den foreslåe-
11
de titel, der vil svare til titlen på kapitel 42 a i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018, vil fastslå, at kapitel 26 vil finde anvendelse for både
faderskabssager og medmoderskabssager. Begrundelsen er
for det andet, at kompetencen til at behandle sager om bør-
nebidrag efter børnelovsanordningen vil blive placeret hos
Rigsombudsmanden således, at domstolene ikke længere vil
skulle behandle sager om børnebidrag.
(Til § 272)
Efter § 456 a i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, anvendes reglerne i lovens
kapitel 42 a på sager om faderskab og medmoderskab til
børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sag-
er. Retsplejelov for Grønland indeholder ikke en bestemmel-
se svarende til § 456 a.
Det foreslås, at der som § 272 i retsplejelov for Grønland
indsættes en bestemmelse, hvorefter reglerne i dette kapitel
anvendes for sager om faderskab og medmoderskab til børn,
herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager. Det
bemærkes, at der ved ”dette kapitel” menes kapitel 26 i
retsplejelov for Grønland.
Den foreslåede bestemmelse, der vil svare til § 456 a i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, vil fastslå, at kapitel 26 vil finde anvendel-
se for både faderskabssager og medmoderskabssager. Den
foreslåede bestemmelse vil derfor skulle fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne til § 456 a og med den rets-
praksis, der findes herom.
(Til § 273)
§ 272 i retsplejelov for Grønland indeholder bestemmelser
om den internationale kompetence til at behandle sager om
faderskab. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.1.
Efter § 456 b, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, kan en sag
om faderskab og medmoderskab indbringes for retten her i
landet i følgende situationer:
1) Moderen eller barnet har bopæl her.
2) En person, som i medfør af lovens § 456 e, stk. 1,
nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller
personens dødsbo behandles eller har været behandlet
her.
3) Faderskabet eller medmoderskabet er registreret efter
kapitel 1 eller 1 a i børneloven, anerkendt efter §§ 14
eller 19 i børneloven eller fastslået ved dom.
Efter § 456 b, stk. 2, i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, kan en sag
efter anmodning fra en person, som efter § 6 eller § 6 a i
børneloven har ret til at få prøvet, om den pågældende er
barnets far eller medmor, dog kun indbringes for retten her i
landet, hvis moderen og barnet har bopæl her. Efter § 456 b,
stk. 3, kan reglerne i bestemmelsens stk. 1 og 2 fraviges ved
overenskomst med fremmed stat.
Efter bemærkningerne til § 456 b, stk. 1, nr. 3, i den danske
retsplejelov, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side
89, kan en sag om faderskab og medmoderskab behandles
i Danmark, hvis faderskabet eller medmoderskabet er regi-
streret i forbindelse med barnets fødsel eller anerkendt i
Danmark efter børnelovens regler herom i kapitel 1 eller
1 a eller §§ 14 eller 19, eller hvis faderskabet eller medmo-
derskabet er fastslået ved en dom afsagt af en dansk dom-
stol. Dette indebærer f.eks., at en mand, der er registreret
som far til sin samlevers barn efter § 2 i børneloven, vil kun-
ne rejse faderskabssag inden for seks måneder fra barnets
fødsel, jf. § 5 i børneloven, uanset at han, moren og barnet i
mellemtiden har forladt Danmark. Tilsvarende vil en sag om
genoptagelse af en faderskabssag, der er afgjort i Danmark
ved registrering, anerkendelse eller dom, kunne indbringes
for retten her i landet, uanset at parterne på tidspunktet for
anmodningen om genoptagelse har bopæl i udlandet.
Det følger videre af bemærkningerne til § 456 b, stk. 2, at
bestemmelsen regulerer domstolenes internationale kompe-
tence i sager, hvor en mand efter § 6 i børneloven vil udnyt-
te sin ret til at få prøvet, om han er barnets far. I sådanne
sager er danske domstole kun kompetente, hvis både barnet
og moren har bopæl i Danmark. Bestemmelsen vedrører ale-
ne sager, der rejses efter anmodning fra en sådan mand. Den
har derfor ikke betydning i tilfælde, hvor der allerede ver-
serer en faderskabssag ved en dansk domstol. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis en udenlandsk mor har oplyst, at
en herboende mand er far til hendes barn, og der på dette
grundlag er rejst faderskabssag her i landet.
§ 456 b i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, skal læses i sammenhæng
med § 15 i børneloven, hvorefter en sag om faderskab og
medmoderskab kun kunne indbringes for retten af statsfor-
valtningen. Børneloven indeholder ikke bestemmelser om
international kompetence til at behandle sager om faderskab
og medmoderskab, men efter § 20 i bekendtgørelse nr. 1861
af 23. december 2015 om statsforvaltningens behandling
af sager om faderskab og medmoderskab kunne statsforvalt-
ningen behandle en sag om faderskab eller medmoderskab,
hvis betingelserne herfor i § 456 b var opfyldt. Det var
således i praksis forholdene ved sagens indbringelse for
statsforvaltningen, der var afgørende for, om sagen kunne
behandles i Danmark. Når statsforvaltningen efter disse be-
stemmelser kunne behandle en sag om faderskab og med-
moderskab, og sagen skulle indbringes for retten, fulgte det
af § 456 c i den danske retsplejelov, hvilken byret sagen
skulle indbringes for. Der henvises til bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 273 a i retsplejelov for
Grønland.
Med hensyn til § 456 e, stk. 1, nr. 3, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018,
henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse
i § 274 i retsplejelov for Grønland.
12
Det bemærkes, at Danmark ikke har indgået en overens-
komst omfattet af § 456 b, stk. 3, i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det følger af § 2 i børneloven, at når et barn fødes af en
ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og
moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsor-
gen og ansvaret for barnet, og at registreringen af faderska-
bet foretages af personregisterføreren. Videre følger det af
lovens § 5, at når faderskab er registreret efter bl.a. lovens
§ 2, kan sag inden 6 måneder efter barnets fødsel rejses af
bl.a. faren.
Efter § 6 i børneloven har en mand, som har haft seksuelt
forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, som
udgangspunkt ret til at få prøvet, om han er barnets far. Efter
lovens § 6 a kan en mand eller kvinde, som har afgivet
samtykke til, at moren blev behandlet med assisteret repro-
duktion, tilsvarende rejse sag om faderskab eller medmoder-
skab.
§ 272 i retsplejelov for Grønland indeholder bestemmelser,
der svarer til § 456 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3, i
den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, men retsplejelov for Grønland indeholder
ikke bestemmelser svarende til de øvrige dele af § 456 b.
Det foreslås, at der som § 273, stk. 1, i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter sag om fader-
skab eller medmoderskab kan indbringes for en kredsret i
Grønland i følgende situationer, jf. dog stk. 3:
1) Moderen eller barnet har bopæl i Grønland.
2) En person, som efter § 274, stk. 1, nr. 3, er part i sag-
en, har bopæl eller ophold i Grønland, eller personens
dødsbo behandles eller har været behandlet i Grønland.
3) Faderskabet eller medmoderskabet er i Grønland regi-
streret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven som sat
i kraft for Grønland, anerkendt efter §§ 14 eller 19 i
børneloven som sat i kraft for Grønland eller fastslået
ved dom.
Med § 273, stk. 2, i retsplejelov for Grønland foreslås det, at
sag om faderskab og medmoderskab efter anmodning fra en
person, som efter § 6 eller § 6 a i børneloven som sat i kraft
for Grønland har ret til at få prøvet, om den pågældende
er barnets far eller medmor, dog kun kan indbringes for en
kredsret i Grønland, hvis moderen og barnet har bopæl i
Grønland, jf. dog stk. 3. Endelig foreslås det med stk. 3, at
reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overenskomst med
fremmed stat.
Den foreslåede bestemmelse vil fastslå de grønlandske dom-
stoles internationale kompetence til at behandle sager om
faderskab og medmoderskab. Med hjemmel i § 33 i bør-
nelovsanordningen vil der blive udstedt en bekendtgørelse
om Rigsombudsmandens behandling af sager om faderskab
og medmoderskab, der vil indeholde en bestemmelse om,
at Rigsombudsmanden vil kunne behandle en sag om fa-
derskab eller medmoderskab, hvis betingelserne herfor i §
273 i retsplejelov for Grønland er opfyldt. Dette vil svare
til § 20 i bekendtgørelse nr. 1861 af 23. december 2015
om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og
medmoderskab.
Det bemærkes, at med børnelovsanordningen vil kapitel 1
og 1 a og §§ 2, 5, 6, 6 a, 14, 15 og 19 i børneloven blive sat
i kraft for Grønland uden indholdsmæssige ændringer, og at
der i relation til Grønland ikke er indgået en overenskomst
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 273, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 273 i retsplejelov for Grøn-
land vil med enkelte tilpasninger svare til § 456 b i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, og den vil derfor skulle fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse og med
den retspraksis, der findes herom.
(Til § 273 a)
§ 273 i retsplejelov for Grønland indeholder bestemmelser
om værnetinget i sager om faderskab. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Efter § 456 c i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1284 af 14. november 2018, indbringes en sag om
faderskab eller medmoderskab for den byret, hvor moren
har hjemting. Har moren ikke hjemting her i landet, indbrin-
ges sagen efter bestemmelsens stk. 2 for byretten, hvor den
person, som i medfør af lovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, er
part i sagen, har hjemting. Er flere personer i medfør af
lovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, ved sagens indbringelse for
retten parter i sagen, bestemmer justitsministeren, hvilken af
de kompetente byretter sagen skal indbringes for. Kan der
ikke påvises et værneting efter lovens § 456 c, stk. 1 og
2, bestemmer justitsministeren efter bestemmelsens stk. 3,
hvilken byret sagen skal indbringes for. Forlader en af par-
terne retskredsen, før nogen af dem har afgivet forklaring,
kan sagen efter bestemmelsens stk. 4 henvises til videre be-
handling ved den byret, der nu er rette værneting. Retten kan
i øvrigt med samtykke fra præsidenten for vedkommende
landsret henvise sagen til behandling ved en anden byret,
hvis dette kan antages at forenkle eller fremskynde sagens
behandling.
Med hensyn til § 456 e, stk. 1 og 2, i den danske retsplejelov
henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse
i § 274 i retsplejelov for Grønland.
§ 273 i retsplejelov for Grønland indeholder bestemmelser,
der svarer til § 456 c i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås, at der som § 273 a, stk. 1, i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter Rigsombuds-
manden indbringer en sag, jf. § 272, for den kredsret, hvor
moderen har hjemting. Har hun ikke hjemting i Grønland,
indbringes sagen for kredsretten på det sted, hvor den, der
efter § 274, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har hjemting. Er der
flere parter, bestemmer Rigsombudsmanden, hvilken kreds-
13
ret sagen skal indbringes for. Har ingen af parterne hjemting
i Grønland, bestemmer Rigsombudsmanden, hvilken kreds-
ret sagen skal indbringes for. Videre foreslås det med § 273
a, stk. 2, i retsplejelov for Grønland, at den kredsret, som en
sag er indbragt for, kan henvise sagen til behandling ved en
anden kredsret, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at sagen
behandles der.
Den foreslåede bestemmelse vil fastslå, for hvilken kredsret
i Grønland Rigsombudsmanden vil skulle indbringe en sag
om faderskab og medmoderskab. Bestemmelsen vil med
enkelte tilpasninger svare til § 456 c i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018,
og den vil derfor skulle fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne til denne bestemmelse og med den retspraksis,
der findes herom.
(Til § 273 b)
Retsplejelov for Grønland indeholder ikke bestemmelser
om, hvornår en faderskabssag anses for indbragt for ret-
ten. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Efter § 456 d i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, anses en sag om faderskab
og medmoderskab for indbragt for retten, når retten har
modtaget anmodning om det fra statsforvaltningen.
Det foreslås, at der som § 273 b i retsplejelov for Grøn-
land indsættes en bestemmelse, hvorefter en sag anses for
indbragt for kredsretten, når retten har modtaget den fra
Rigsombudsmanden.
Den foreslåede bestemmelse vil fastslå, at sag om faderskab
og medmoderskab anses for indbragt for kredsretten, når
retten har modtaget den fra Rigsombudsmanden. Bestem-
melsen vil med sproglige tilpasninger svare til § 456 d i
den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, og den vil derfor skulle fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse og med
den retspraksis, der findes herom.
(Til § 274)
Retsplejelov for Grønland indeholder ikke en bestemmelse
om parterne i en faderskabssag. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger, pkt. 2.1.
Efter § 456 e, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, er parterne
i en sag om faderskab og medmoderskab barnet eller dets
dødsbo (nr. 1), moderen eller hendes dødsbo (nr. 2), og den
eller de personer eller dødsboer, som retten efter § 17 i
børneloven skal inddrage (nr. 3).
Det følger af § 456 e, stk. 2, at hvis en part er umyndig, op-
træder værgen på partens vegne i sagen. Parterne kan i øv-
rigt optræde på egen hånd uden hensyn til værgemål. Finder
retten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig
værge efter §§ 47-49 i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1122 af 28. maj 2021, kan denne beskikkes af retten.
I relation til § 456 e, stk. 1, bemærkes, at efter § 17 i
børneloven inddrager retten i en sag om faderskab og med-
moderskab de mænd og de kvinder, der er nævnt i § 9 i
børneloven, og andre mænd eller kvinder, der efter det op-
lyste kan være henholdsvis far eller medmor til barnet. Efter
§ 9 er sagens parter barnet eller dets dødsbo, moren eller
hendes dødsbo, en mand, der er registreret som far eller har
anerkendt faderskabet, eller hans dødsbo, en mand, der efter
morens oplysninger er eller kan være barnets far, eller hans
dødsbo, en mand, der har ret til at få prøvet, om han er bar-
nets far, eller hans dødsbo, en kvinde, der er registreret som
medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller hendes
dødsbo, og en kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er
barnets medmor, eller hendes dødsbo.
I relation til § 456 e, stk. 2, bemærkes, at efter § 1 i værge-
målsloven er børn og unge under 18 år som udgangspunkt
umyndige, og at der efter lovens §§ 5 og 6 kan iværksættes
værgemål for voksne. §§ 47-49 i værgemålsloven giver mu-
lighed for at beskikke en særlig værge, hvis værgen og den,
der er under værgemål, kan have modstridende interesser,
værgen midlertidigt er forhindret i at varetage sit hverv,
eller nogen på grund af fravær midlertidigt er forhindret i at
varetage sine anliggender.
Det foreslås, at der som § 274, stk. 1, i retsplejelov for Grøn-
land indsættes en bestemmelse, hvorefter sagens parter er
barnet eller dets dødsbo (nr. 1), moderen eller hendes døds-
bo (nr. 2) og den eller de personer eller dødsboer, som retten
efter § 17 i børneloven som sat i kraft for Grønland skal ind-
drage (nr. 3). Videre foreslås det, at der i bestemmelsen som
stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvoraf det følger, at hvis
en part er under 18 år, optræder værgen på partens vegne i
sagen. I øvrigt optræder parterne på egen hånd uden hensyn
til umyndiggørelse og lavværgemål. Finder kredsretten det
påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. §§
56 og 57 i myndighedsloven, kan denne beskikkes af retten.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge, hvem der vil
være parter i en retssag om faderskab og medmoderskab,
og i hvilket omfang en umyndig eller umyndiggjort part
under sagen vil kunne optræde på egen hånd. Bestemmelsen
vil endvidere give kredsretten mulighed for at beskikke en
særlig værge for en part.
I relation til den foreslåede bestemmelse i § 274, stk. 1,
bemærkes, at med børnelovsanordningen vil §§ 9 og 17 i
børneloven blive sat i kraft for Grønland uden indholdsmæs-
sige ændringer.
I relation til den foreslåede bestemmelse i § 274, stk. 2,
bemærkes, at værgemålsloven ikke er sat i kraft for Grøn-
land. For Grønland findes reglerne om værgemål i myndig-
hedsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anord-
ning nr. 306 af 14. maj 1993. Efter anordningens §§ 1 og 2
er den, der er under 18 år, umyndig, og den, der er fyldt 18
14
år, kan umyndiggøres. Efter anordningens kapitel 6 kan en
voksen sættes under lavværgemål. Anordningen indeholder
i §§ 56 og 57 bestemmelser om udpegning af en særlig
værge ved interessekonflikt m.v., svarende til §§ 47-49 i
værgemålsloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 274 i retsplejelov for Grøn-
land vil med enkelte tilpasninger svare til § 456 e i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, og den vil derfor skulle fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse og med
den retspraksis, der findes herom.
(Til § 274 a)
Kapitel 26 i retsplejelov for Grønland indeholder ikke en be-
stemmelse om orientering af parterne om, at en faderskabs-
sag er blevet indbragt for retten.
Efter § 456 f, stk. 1, i den danske retsplejelov jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1284 af 14. november 2018, gives meddelelse
om indbringelse af en sag om faderskab og medmoderskab
for retten ved rettens foranstaltning til parterne. Inddrages
en person under sagen som part, gives meddelelse ligeledes
til den pågældende. Er en part død, gives meddelelsen efter
bestemmelsens stk. 2 til dødsboet.
Det foreslås, at der som § 274 a, stk. 1, i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter meddelelse
om sagens indbringelse for kredsretten gives ved rettens
foranstaltning til parterne. Inddrages en person under sagen
som part, gives meddelelse ligeledes til den pågældende. Vi-
dere foreslås det, at der i bestemmelsen som stk. 2 indsættes
en bestemmelse, hvorefter meddelelsen gives til dødsboet,
hvis en part er død.
Den foreslåede bestemmelse vil pålægge kredsretten at ori-
entere parterne om, at en sag om faderskab og medmoder-
skab er blevet indbragt for retten. Bestemmelsen vil med
sproglige tilpasninger svare til § 456 f i den danske retsple-
jelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018,
og den vil derfor skulle fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne til denne bestemmelse og med den retspraksis,
der findes herom.
(Til § 274 b)
Retsplejelov for Grønland indeholder i § 275, stk. 2, en
bestemmelse om beskikkelse af rettergangsfuldmægtige for
sagens parter. Der henvises til de almindelige bemærknin-
ger, pkt. 2.1.
Efter § 456 g, 1. pkt., i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, kan retten
beskikke en advokat for en part, hvis den pågældende har
behov for det. Beskikkelse skal efter bestemmelsens 2. pkt.
ske for en inddraget person, når der efter indkaldelse ved be-
kendtgørelse i Statstidende eller i tilfælde, hvor den opgivne
forælder er død, ikke gives møde af den pågældende eller
dødsboet.
Retsplejelov for Grønland indeholder i § 275, stk. 2, en
bestemmelse svarende til § 456 g, 1. pkt., men retsplejelov
for Grønland indeholder i kapitel 26 ikke en bestemmelse
svarende til § 456 g, 2. pkt.
Det foreslås, at der som § 274 b, 1. pkt., i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter kredsretten
kan beskikke en rettergangsfuldmægtig for en part, der har
behov for det. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal kredsretten
beskikke en rettergangsfuldmægtig for en person, der er
inddraget i sagen, når der efter indkaldelse ved offentlig
bekendtgørelse, jf. § 137, stk. 1, eller i tilfælde, hvor den op-
givne forælder er død, ikke gives møde af den pågældende
eller dødsboet.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første give retten
mulighed for at beskikke en rettergangsfuldmægtig for en
part, der har behov for det. For det andet vil bestemmelsen
i visse situationer pålægge kredsretten at beskikke en retter-
gangsfuldmægtig for en part.
Det bemærkes, at efter retsplejelov for Grønland beskikkes
der generelt ikke advokater, men rettergangsfuldmægtige for
parter i retssager, og at efter lovens § 137 kan offentlig
indkaldelse til et retsmøde ud over gennem Statstidende bl.a.
også ske gennem Atuagagdliutit (AG/Grønlandsposten) og
anden skreven presse.
Den foreslåede bestemmelse i § 274 b i retsplejelov for
Grønland vil med ovennævnte tilpasninger svare til § 456
g i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284
af 14. november 2018, og den vil derfor skulle fortolkes i
overensstemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse
og med den retspraksis, der findes herom.
(Til § 275)
Retsplejelov for Grønland indeholder ikke en bestemmelse
om oplysningen af faderskabssager. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger, pkt. 2.1. Uanset dette påhviler det
retten at søge faderskabssager oplyst.
Efter § 456 h, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, drager retten
omsorg for sagens oplysning. Efter bestemmelsens stk. 2
træffer retten selv bestemmelse om afhøring af parter og
vidner og om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige
og andre bevismidler. Retten indkalder selv parter og vid-
ner. Politiet yder efter bestemmelsens stk. 3 retten bistand
til sagens oplysning, herunder ved eftersøgning af opgivne
fader- eller medmodermuligheder. Efter bestemmelsens stk.
4 gælder lovens bestemmelser om virkningerne af en parts
udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse ikke i sager
om faderskab og medmoderskab.
Efter bestemmelsens stk. 5 kan indkaldelse af parterne til at
overvære afhøring af vidner eller andre parter undlades, når
retten finder parternes møde uden betydning for sagen. Der
skal altid gives parterne meddelelse om tid og sted for det
retsmøde, i hvilket en sådan afhøring skal foregå, dog med
15
forbehold for bestemmelsens stk. 6. I meddelelsen angives,
at vedkommende part ikke behøver at give møde, medmin-
dre parten selv ønsker det. Efter bestemmelsens stk. 6 kan
retten undlade at indkalde en part eller bestemme, at parten
skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller
delvis, såfremt hensynet til en anden part eller til sagens op-
lysning undtagelsesvis gør det påkrævet. Inden sagen afgø-
res, skal den pågældende gøres bekendt med de fremkomne
oplysninger.
Efter bestemmelsens stk. 7 træffer retten bestemmelse om
gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser efter bestem-
melsen i § 18 i børneloven. Bestemmelserne i retsplejelo-
vens § 178 finder tilsvarende anvendelse. Det bemærkes, at
efter § 18 i børneloven træffer retten bestemmelse om gen-
nemførelse af retsgenetiske undersøgelser af sagens parter,
hvis det kan have betydning for sagen. Videre bemærkes, at
§ 178 i den danske retsplejelov indeholder bestemmelser om
reaktionsmulighederne over for vidner, der udebliver eller
undlader at afgive forklaring, f.eks. bøde eller afhentning
ved politiet.
Efter forarbejderne til § 456 h, stk. 6, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018,
er formålet med bestemmelsen at sikre, at der kan afgives
forklaring også i tilfælde, hvor de rejste spørgsmåls karak-
ter efter en konkret vurdering må antages at indebære, at
der ikke vil kunne opnås en tilstrækkelig og udtømmende
forklaring, såfremt sagens øvrige parter eller en af dem skal
overhøre forklaringen. Efter bemærkningerne er bestemmel-
sen navnlig relevant i tilfælde, hvor det er nødvendigt at
opnå mere detaljerede forklaringer om parternes seksuelle
forhold. Bestemmelsen forudsættes alene anvendt, hvor der
er et klart behov for det, herunder således at eventuelt kun
en enkelt af sagens parter udelukkes fra at overvære forkla-
ringen. Det følger videre af forarbejderne, at bestemmelsen
forudsættes anvendt til i nødvendigt omfang at sikre parter-
ne anonymitet i sager, hvor barnet er bortadopteret, jf. her-
ved også lovens § 456 m, stk. 4, om forbud mod i afgørelser
m.v. at optage navne på eventuelle adoptanter m.v. Endelig
fremhæves det i forarbejderne, at det følger af § 456 h, stk.
6, 2. pkt., at retten i tilfælde, hvor der er sket udelukkelse
af en part efter bestemmelsens 1. pkt., skal gøre den eller de
parter, der har været udelukket, bekendt med de fremkomne
oplysninger. Der er således ikke hjemmel til at tilbageholde
indholdet af de afgivne forklaringer for parterne. Der henvi-
ses til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 90.
Lovens § 456 h understreger, at ved behandlingen af retssa-
ger om faderskab og medmoderskab gælder officialprincip-
pet. Dette indebærer bl.a., at det påhviler retten at søge
sagerne oplyst og at inddrage de mænd og kvinder, der efter
det oplyste kan være forældre til barnet.
Det foreslås, at der som § 275, stk. 1, i retsplejelov for Grøn-
land indsættes en bestemmelse, der fastslår, at kredsretten
drager omsorg for sagens oplysning.
Videre foreslås det, at der som bestemmelsens stk. 2 ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter kredsretten selv træffer
bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilve-
jebringelse af udtalelser fra sagkyndige og andre bevismid-
ler. Retten indkalder selv parter og vidner. Samtidigt foreslås
det, at der i bestemmelsen som stk. 3 indsættes en bestem-
melse, hvorefter politiet yder kredsretten bistand til sagens
oplysning, herunder ved eftersøgning af opgivne fader- eller
medmodermuligheder.
Endvidere foreslås det, at der i bestemmelsen som stk. 4 ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter lovens bestemmelser om
virkningerne af en parts udeblivelse eller møde uden at rejse
indsigelse ikke gælder i sager efter dette kapitel. Samtidig
foreslås det, at der i bestemmelsen som stk. 5 indsættes
en bestemmelse, hvorefter indkaldelse af parterne til at over-
være afhøring af vidner eller andre parter kan undlades,
når kredsretten finder parternes møde uden betydning for
sagen. Der skal altid gives parterne meddelelse om tid og
sted for det retsmøde, i hvilket en sådan afhøring skal fo-
regå, jf. dog stk. 6. I meddelelsen angives, at parten ikke
behøver at give møde, medmindre parten selv ønsker det. I
bestemmelsen foreslås som stk. 6 indsat en bestemmelse,
hvorefter kredsretten kan undlade at indkalde en part til et
retsmøde eller bestemme, at en part skal være udelukket
fra at overvære et retsmøde helt eller delvist, hvis hensynet
til en anden part eller til sagens oplysning undtagelsesvis
gør det påkrævet. Inden sagen afgøres, skal den pågældende
gøres bekendt med de fremkomne oplysninger.
Endelig foreslås det, at der i bestemmelsen som stk. 7 ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter kredsretten træffer bestem-
melse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser, jf.
§ 18 i børneloven som sat i kraft for Grønland. Bestemmel-
serne i § 150 finder tilsvarende anvendelse. Det bemærkes,
at henvisningen til § 150 er til § 150 i retsplejelov for
Grønland.
Den foreslåede bestemmelse vil i stk. 1 fastslå, at ved be-
handlingen af retssager om faderskab og medmoderskab
gælder officialprincippet, og at det derfor påhviler retten at
søge sagerne oplyst. Dette uddybes i de foreslåede stk. 2-7 i
relation til afhøring af parter og vidner og tilvejebringelse af
beviser, herunder med politiets bistand.
Det bemærkes, at med børnelovsanordningen vil § 18 i bør-
neloven blive sat i kraft for Grønland uden indholdsmæssige
ændringer, og at § 150 i retsplejelov for Grønland indehol-
der en bestemmelse om vidner, der svarer til § 178 i den
danske retsplejelov.
Den foreslåede bestemmelse i § 275 i retsplejelov for Grøn-
land vil med de nævnte tilpasninger svare til § 456 h i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, og den vil derfor skulle fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse og med
den retspraksis, der findes herom.
(Til § 276)
Retsplejelov for Grønland indeholder i § 276, stk. 1, en
16
bestemmelse om parters og vidners pligt til at deltage i op-
lysningen af sagen. Der henvises til de almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.1.
Efter § 456 i, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, har moderen
pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem
der er eller kan være barnets far eller medmor, jf. § 16 i
børneloven. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 i
den danske retsplejelov finder tilsvarende anvendelse.
Tilsvarende har den eller de personer, som i medfør af §
456 e, stk. 1, nr. 3, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1284 af 14. november 2018, er parter i sagen,
efter lovens § 456 i, stk. 2, pligt til at møde i retten og dér
afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold
til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de
i medfør af §§ 27, 27 a eller 27 b i børneloven har samtykket
til den assisterede reproduktion. Reglerne i § 171, stk. 2, nr.
1, og §§ 177-180 i den danske retsplejelov finder tilsvarende
anvendelse.
Efter lovens § 456 i, stk. 3, kan der tillægges en part rejse-
godtgørelse efter reglerne i lovens § 188.
§ 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 i den danske retsplejelov
indeholder regler om vidner, herunder om vidnepligt og re-
aktionsmulighederne over for vidner, der udebliver, f.eks.
bøde og afhentning ved politiet.
Efter § 16 i børneloven har moren pligt til at møde i retten
og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets
far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduk-
tion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling,
og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen. Ef-
ter bestemmelsen finder lovens § 8, stk. 2-4, der indeholder
undtagelser fra morens oplysningspligt, tilsvarende anven-
delse. Efter lovens § 16 stk. 2, gælder oplysningspligten
ikke ved anerkendelse af faderskab eller medmoderskab. Vi-
dere følger det af bestemmelsens stk. 3, at hvis faderskab er
registreret i forbindelse med registreringen af barnets fødsel,
eller faderskab efter barnets fødsel er anerkendt efter lovens
§ 14, stk. 1, gælder oplysningspligten kun, hvis det fastslås
eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der er
registreret som barnets far, eller som har anerkendt faderska-
bet, ikke er barnets far, dog med forbehold for lovens § 8,
stk. 4. Det følger af denne bestemmelse, at hvis moren er
blevet behandlet med assisteret reproduktion, og faderskab
eller medmoderskab er registreret i forbindelse med registre-
ringen af fødslen eller er anerkendt efter fødslen efter lovens
§ 14, stk. 1, gælder oplysningspligten kun, hvis det må anses
for væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved
denne behandling.
Endvidere følger det af § 16 i børneloven, at også lovens §
8, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Det følger af denne
bestemmelse, at hvis en mor ikke giver oplysninger om,
hvem der kan være far eller medmor til barnet, skal hun
vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende
og barnet.
§§ 27, 27 a eller 27 b i børneloven indeholder regler om
etablering af faderskab og medmoderskab på grundlag af
assisteret reproduktion, der er foretaget med deltagelse af en
sundhedsperson.
Efter § 188 i den danske retsplejelov kan domstolsstyrelsen
fastsætte regler om godtgørelse til vidner.
I bemærkningerne til § 456 i i den danske retsplejelov, jf.
Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 90-91, understre-
ges det, at henvisningen til § 16 i børneloven bl.a. indebæ-
rer, at moren som udgangspunkt er fritaget for oplysnings-
pligt, hvis der er rejst faderskabssag efter, at faderskabet
er blevet registreret i forbindelse med registreringen af bar-
nets fødsel, eller faderskabet efter barnets fødsel er aner-
kendt. Fritagelsen er imidlertid betinget. Fastslås det under
sagen, eller må det anses for væsentligt bestyrket, at den
mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderska-
bet, ikke er barnets far, har moren oplysningspligt. Nægter
moren at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far, skal
retten vejlede hende om, hvilken betydning dette vil kunne
have for hende og hendes barn. Hvis moren fortsat nægter at
opfylde sin oplysningspligt, kan retten anvende vidnetvang-
smidlerne i § 178 i den danske retsplejelov. Henvisningen til
§ 171, stk. 2, nr. 1, i den danske retsplejelov indebærer, at
parterne ikke skal afgive forklaring, hvis de dermed udsæt-
ter sig for straf eller tab af velfærd. Tvangsmæssig afgivelse
af forklaring under sådanne omstændigheder må antages at
være i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention om retten til en retfærdig rettergang. Be-
stemmelsen i § 178 vil f.eks. kunne finde anvendelse, hvor
barnet er undfanget ved incest, jf. 210 i straffeloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, eller hvor
moren har haft samleje med en dreng under 15 år, jf. § 222 i
straffeloven.
Det foreslås, at der som § 276, stk. 1, i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter moderen har
pligt til at møde i kredsretten og afgive forklaring om, hvem
der er eller kan være barnets far eller medmor, jf. § 16 i
børneloven som sat i kraft for Grønland. Reglerne i § 144,
stk. 2, nr. 1, og §§ 150-152 finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningerne til § 144, stk. 2, nr. 1, og §§ 150-152 er til
retsplejelov for Grønland.
Med bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at den eller de per-
soner, som efter den foreslåede bestemmelse i § 274, stk. 1,
nr. 3, i retsplejelov for Grønland er parter i sagen, har pligt
til at møde i kredsretten og afgive forklaring om, hvorvidt
de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor
hun blev gravid, eller om de i medfør af §§ 27, 27 a eller 27
b i børneloven som sat i kraft for Grønland har samtykket
til behandling med assisteret reproduktion eller lignende be-
handling. Efter bestemmelsen finder reglerne i § 144, stk. 2,
17
nr. 1, og §§ 150-152 i retsplejelov for Grønland tilsvarende
anvendelse.
Endelig foreslås det med § 276, stk. 3, i retsplejelov for
Grønland, at der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter
reglerne i lovens § 160.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at parter og vidner
i sager om faderskab og medmoderskab som udgangspunkt
vil have pligt til at møde i kredsretten og afgive de oplys-
ninger, der har eller kan have betydning for fastlæggelsen
af faderskab eller medmoderskab, og at lovens generelle
vidneregler vil finde anvendelse i sager om faderskab og
medmoderskab. Endvidere vil bestemmelsen give kredsret-
ten mulighed for at tillægge en part rejsegodtgørelse efter de
generelle regler om godtgørelser til vidner.
Det bemærkes, at med børnelovsanordningen vil §§ 8, 16,
27, 27 a og 27 b i børneloven blive sat i kraft for Grønland
uden indholdsmæssige ændringer. Videre bemærkes, at rets-
plejelov for Grønland i § 144, stk. 2, nr. 1, og §§ 150-152
indeholder generelle bestemmelser om vidner, der svarer til
§ 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 i den danske retsplejelov,
at retsplejelov for Grønland i § 160 indeholder en generel
bestemmelse om vidnegodtgørelse, der svarer til § 188 i
den danske retsplejelov, og at kriminallov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7. september 2017, i §§ 74 og
79 indeholder bestemmelser, der svarer til §§ 210 og 222 i
straffeloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 276 i retsplejelov for Grøn-
land vil med de nævnte tilpasninger svare til § 456 i i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, og den vil derfor skulle fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse og med
den retspraksis, der findes herom.
(Til § 277)
Retsplejelov for Grønland indeholder i § 274 en bestemmel-
se om anerkendelse af faderskab. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger, pkt. 2.1.
Efter § 456 j i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018, fremlægges anerkendelser af
faderskab og medmoderskab for retten til retsbogen.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2000-01, tillæg A, side 91, at bestemmelsen
er en følge af forslaget om, at anerkendelse af faderskab
altid skal ske på en godkendt blanket, jf. § 33, stk. 2, i
børneloven. Der kan således ikke ske mundtlig anerkendelse
til retsbogen, men den underskrevne faderskabsblanket skal
fremlægges til retsbogen.
Efter § 33, stk. 2, i børneloven skulle blanketter til brug for
anerkendelse af faderskab og medmoderskab være godkendt
af Ankestyrelsen.
Det foreslås, at der som § 277 i retsplejelov for Grøn-
land indsættes en bestemmelse, hvorefter anerkendelser for
kredsretten fremlægges til retsbogen.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge proceduren for
anerkendelse af faderskab og medmoderskab for kredsret-
ten. Det bemærkes, at med børnelovsanordningen vil § 33,
stk. 2, i børneloven blive sat i kraft for Grønland uden
indholdsmæssige ændringer, dog således at blanket om aner-
kendelse af faderskab og medmoderskab vil skulle godken-
des af social- og boligministeren.
Den foreslåede bestemmelse i § 277 i retsplejelov for Grøn-
land vil med sproglige tilpasninger svare til § 456 j i den
danske retsplejelov, og den vil derfor skulle fortolkes i over-
ensstemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse og
med den retspraksis, der findes herom.
(Til § 278)
Retsplejelov for Grønland indeholder i kapitel 26 ikke be-
stemmelser om betydningen af parternes påstande og an-
bringelser, om fritagelse for at være part i en faderskabssag
og om, hvornår en faderskabssag kan hæves. Der henvises
til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Efter § 456 k, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, træffer retten
afgørelse om faderskab og medmoderskab uden hensyn til
parternes påstande og anbringender. Efter bestemmelsens
stk. 2 kan kun retten træffe bestemmelse om, at en person
ikke længere skal være inddraget som part i sagen. Det
følger af bestemmelsens stk. 3, at en sag om faderskab og
medmoderskab hæves, når faderskabet eller medmoderska-
bet er anerkendt efter § 19 i børneloven, når ingen af de
personer, der i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018, er parter i sagen, bliver dømt som far eller medmor,
når barnet er afgået ved døden, medmindre § 7, stk. 2, i
børneloven finder anvendelse, eller når ingen fader- eller
medmodermuligheder er oplyst, kan identificeres eller fin-
des.
Efter § 19 i børneloven kan faderskab og medmoderskab
anerkendes over for retten efter bestemmelsen i lovens §
14, der giver en mand og en kvinde mulighed for at aner-
kende faderskab eller medmoderskab til et barn. Det følger
af lovens § 7, stk. 1, at når faderskab eller medmoderskab
ikke er registreret i forbindelse med fødslen, og der ikke
er rejst sag af andre, rejser det offentlige sag, medmindre
bestemmelsens stk. 2 finder anvendelse. Det følger af denne
bestemmelse, at når barnet er død, skal faderskab eller med-
moderskab kun søges fastslået, hvis moren eller nogen, som
har retlig interesse i det, anmoder om det.
Med hensyn til § 456 e, stk. 1, nr. 3, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018,
henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse
i § 273 i retsplejelov for Grønland.
Efter bemærkningerne til § 456 k i den danske retsplejelov
18
indebærer bestemmelsens stk. 2, at en part ikke selv kan
udtræde af en faderskabssag. Må det efter retsgenetiske un-
dersøgelser eller af anden grund anses for utvivlsomt, at
en part ikke er far til barnet, kan retten bestemme, at han
skal udtræde af sagen. Afgørelse herom kan om nødvendigt
træffes ved deldom efter princippet i § 253, stk. 2, i den dan-
ske retsplejelov. Der henvises til Folketingstidende 2000-01,
tillæg A, side 91.
Det foreslås, at der som § 278, stk. 1, i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter kredsretten
træffer afgørelse uden hensyn til parternes påstande og an-
bringender. Videre foreslås det med bestemmelsens stk. 2,
at kun kredsretten kan træffe bestemmelse om, at en person
ikke længere skal være inddraget som part i sagen.
Endelig foreslås det med bestemmelsens stk. 3, at kredsret-
ten hæver sagen i fire situationer. Den første situation er, at
faderskabet eller medmoderskabet er anerkendt efter § 19
i børneloven som sat i kraft for Grønland. Den anden situa-
tion er, at ingen af de personer, der efter § 274, stk. 1, nr.
3, er parter i sagen, bliver dømt som far eller medmor. Den
tredje situation er, at barnet er afgået ved døden, medmin-
dre § 7, stk. 2, i børneloven som sat i kraft for Grønland
finder anvendelse. Den fjerde situation er, at ingen fader-
eller medmodermuligheder er oplyst, kan identificeres eller
findes.
Den foreslåede bestemmelse i § 278 vil med stk. 1 fastslå, at
kredsretten ved afgørelser om faderskab og medmoderskab
ikke vil skulle tage hensyn til parternes påstande og anbring-
ender. Samtidig vil bestemmelsens stk. 2 fastslå, at kun
kredsretten vil kunne træffe bestemmelse om, at en person
ikke længere skal være inddraget som part i sagen. De fore-
slåede bestemmelser i stk. 1 og 2 vil udbygge den foreslåede
bestemmelse i § 275 i retsplejelov for Grønland, navnlig
bestemmelsens stk. 1 hvorefter det vil være kredsretten,
der vil skulle drage omsorg for sagens oplysning. Endelig
vil den foreslåede bestemmelse i § 278, stk. 3, fastlægge,
hvornår kredsretten vil skulle hæve en sag om faderskab og
medmoderskab.
Det bemærkes, at med børnelovsanordningen vil §§ 7, 14
og 19 i børneloven blive sat i kraft for Grønland uden ind-
holdsmæssige ændringer. Videre bemærkes, at retsplejelov
for Grønland i § 191, stk. 2, indeholder en bestemmelse
om deldomme, der svarer til § 253, stk. 2, i den danske
retsplejelov.
Den foreslåede bestemmelse i § 278 i retsplejelov for Grøn-
land vil med sproglige tilpasninger svare til § 456 k i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, og den vil derfor skulle fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne til denne bestemmelse og med
den retspraksis, der findes herom.
(Til § 278 a)
Retsplejelov for Grønland indeholder ikke bestemmelser
om afholdelse af udgifterne ved bevisførelse i faderskabsa-
ger. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.
Efter § 456 l, 1. pkt., i den danske retsplejelov, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, afholdes
udgifter ved bevisførelse i henhold til lovens § 456 h af
statskassen. Retten kan efter bestemmelsens 2. pkt. pålægge
en part at erstatte disse udgifter helt eller delvis, såfremt det
i øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger. Efter
lovens § 456 h er det retten, der drager omsorg for sagens
oplysning, herunder i relation til afhøring af parter og vidner
og tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og andre
bevismidler.
I relation til § 456 l, 2. pkt., bemærkes, at efter lovens § 312,
stk. 7, skal ingen part i en sag om faderskab og medmoder-
skab betale sagsomkostninger til nogen anden part. Retten
kan dog pålægge en part at betale sagsomkostninger, hvis
særlige grunde taler for det.
Med hensyn til lovens § 456 h henvises til den foreslåede
bestemmelse i § 275 i retsplejelov for Grønland.
Det foreslås, at der som § 278 a, 1. pkt., i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter udgifter ved
bevisførelse i henhold til § 275 afholdes af statskassen. Det
foreslås videre med bestemmelsens 2. pkt., at kredsretten
kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller del-
vis, hvis særlige grunde taler for det.
Den foreslåede bestemmelse i § 278 a vil med 1. pkt. fast-
slå, at det som udgangspunkt er statskassen, der vil skulle
afholde udgifterne ved kredsrettens behandling af sager om
faderskab og medmoderskab, men efter bestemmelsens 2.
pkt. vil kredsretten kunne pålægge en part at erstatte disse
udgifter helt eller delvis, hvis særlige grunde taler for det.
Den foreslåede bestemmelse i § 278 a, 1. pkt., vil med
sproglige tilpasninger svare til § 456 l, 1. pkt., i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018, og den vil derfor skulle fortolkes i overensstemmelse
med forarbejderne til denne bestemmelse og med den rets-
praksis, der findes herom. Det bemærkes, at det foreslås,
at der i retsplejelov for Grønland som § 275 indsættes en
bestemmelse svarende til § 456 h i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Den foreslåede bestemmelse i § 278 a, 2. pkt., vil sigte mod
– med sproglige tilpasninger – at svare til § 456 l, 2. pkt.,
i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelser nr. 1284
af 14. november 2018, sammenholdt med § 312, stk. 7, i
samme lov. Da retsplejelov for Grønland ikke indeholder
en bestemmelse svarende til § 312, stk. 7, foreslås det, at
det fremgår af § 278 a, 2. pkt., at kredsretten vil kunne
pålægge en part at erstatte udgifterne ved bevisførelsen, jf.
§ 275, hvis særlige grunde taler for det. Udtrykket ”særlige
grunde” vil skulle forstås og fortolkes på samme måde som i
§ 317, stk. 7, med tilhørende praksis.
(Til § 278 b)
19
§ 277 i retsplejelov for Grønland indeholder en bestemmelse
om, at retsmøder i faderskabssager skal afholdes for lukkede
døre, men lovens kapitel 26 indeholder ikke forbud mod
offentlig gengivelse af domme, herunder om idømmelse af
foranstaltninger efter kriminalloven for overtrædelse af for-
buddet, og kapitel 26 indeholder heller ikke forbud mod
videregivelse af navne på eventuelle adoptanter. Der henvi-
ses til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1. Det bemærkes
dog, at det også i Grønland er et generelt princip at værne
om anonymitet ved fremmedadoptioner.
Efter § 456 m, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, foregår
retsmøderne i sager om faderskab og medmoderskab for
lukkede døre. Efter moderens ønske kan en medarbejder
fra kommunen give møde med hende. Efter bestemmelsens
stk. 2 må der ved offentlig gengivelse af domme ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
i dommen nævnte personer eller på anden måde offentliggø-
relse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet
straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder
med fængsel i indtil 6 måneder. Det følger af bestemmelsens
stk. 3, at ved forkyndelse af meddelelse om sagens anlæg og
tilsigelser i henhold til lovens § 159 samt af domme optages
moderens og barnets navn kun i bekendtgørelsen i Statsti-
dende, såfremt retten i særlige tilfælde træffer bestemmelse
herom. Er barnet bortadopteret, og kender forældrene ikke
adoptanternes navn, følger det af lovens § 456 m, stk. 4, at
adoptanternes, parternes og vidners navne ikke må optages i
udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser.
Efter bemærkningerne til § 456 m, stk. 4, i den danske
retsplejelov har bestemmelsen til formål at sikre parterne
anonymitet, når barnet er bortadopteret. I disse tilfælde må
barnets oprindelige forældre ikke få oplyst, hvem der har
adopteret barnet, og adoptanterne må ikke få oplyst, hvem
der er barnets oprindelige forældre. Adoptanternes, parter-
nes og eventuelle vidners navne må derfor ikke optages
i udskrifter af retsbogen eller i rettens afgørelser. I disse
tilfælde må retten i øvrigt tilrettelægge sagens behandling
således, at anonymiteten bevares. Retten må således bl.a.
sikre, at parternes navne ikke optræder i de dokumenter,
som fremlægges i retten, herunder i erklæringer om rets-
genetiske undersøgelser. Anonymiteten kan herudover bl.a.
sikres ved, at der beskikkes en advokat for parterne efter
lovens § 456 g. Endvidere kan adoptanterne efter lovens
§ 456 h, stk. 6, udelukkes fra at overvære morens og den
eller de mulige fædres forklaringer, ligesom moren og den
eller de mulige fædre kan udelukkes, hvis barnet eller adop-
tanterne undtagelsesvis skal afgive forklaring. Der henvises
til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 91.
Det bemærkes, at ovenstående alene gælder, når adoptionen
er anonym, dvs. at der er tale om en såkaldt fremmedadopti-
on efter § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 775 af 7. august 2019, og ikke en familieadoption efter
bestemmelsens stk. 2.
Efter § 159 i den danske retsplejelov kan forkyndelse foreta-
ges i Statstidende, navnlig såfremt den pågældendes bopæl
eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan
oplyses.
Det foreslås, at der som § 278 b, stk. 1, 1. pkt., i retsplejelov
for Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter retsmø-
derne foregår for lukkede døre. Med bestemmelsens 2. pkt.
kan en medarbejder fra kommunen efter moderens ønske
give møde med hende. Med stk. 2 i den foreslåede bestem-
melse foreslås det, at der ved offentlig gengivelse af domme
ikke må ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl
for nogen af de i dommen nævnte personer eller på anden
måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Den, der
overtræder dette forbud, idømmes foranstaltninger efter kri-
minalloven. Det følger af stk. 3 i den foreslåede bestemmel-
se, at ved forkyndelse af meddelelse om indbringelse af
sagen for kredsretten, af tilsigelser efter § 137 og af domme
må moderens og barnets navn kun optages i den offentlige
bekendtgørelse efter § 137, stk. 1, såfremt kredsretten i
særlige tilfælde træffer bestemmelse herom. Er barnet bort-
adopteret, og kender forældrene ikke adoptanternes navn,
må adoptanternes, parternes og vidners navne efter stk. 4
i den foreslåede bestemmelse ikke optages i udskrifter af
retsbogen eller rettens afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 278 b, stk. 1, 1. pkt., vil
afløse den tilsvarende bestemmelse i § 277 i retsplejelov for
Grønland. Med den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. vil der
blive indført en undtagelse fra det foreslåede 1. pkt., idet en
medarbejder fra kommunen vil kunne deltage i retsmøder
sammen med moderen. Det bemærkes, at bestemmelsen ik-
ke vil pålægge en kommune pligt til at lade en medarbejder
deltage i et retsmøde.
Med den foreslåede bestemmelse i § 278 b, stk. 2, vil det
blive forbudt at offentliggøre personoplysninger ved offent-
lig gengivelse af domme om faderskab og medmoderskab,
og overtrædelse af forbuddet vil være strafbelagt. Samtidig
vil den foreslåede bestemmelse i stk. 3 betyde, at kredsretten
ikke må offentliggøre moderens og barnets navn i forbindel-
se med forkyndelse af meddelelse om indbringelse af sagen
for kredsretten, tilsigelser efter § 137 og af domme. Den
foreslåede bestemmelse i § 278 b, stk. 4, vil overordnet set
lovfæste det gældende værn om anonymitet ved fremmed-
adoptioner.
Det bemærkes, at § 137 i retsplejelov for Grønland inde-
holder en bestemmelse svarende til § 159 i den danske
retsplejelov, idet dog forkyndelse efter § 137 ud over gen-
nem Statstidende bl.a. også ske gennem Atuagagdliutit (AG/
Grønlandsposten) og anden skreven presse. Endvidere be-
mærkes, at med de foreslåede bestemmelser i §§ 274 b og
275 i retsplejelov for Grønland foreslås der indsat bestem-
melser i loven, der svarer til §§ 456 g og 456 h i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018. Endelig bemærkes, at § 4 a i adoptionsloven er sat i
kraft for Grønland, jf. § 5 i anordning nr. 410 af 21. april
2010.
20
Den foreslåede bestemmelse i § 278 b vil med ovennævnte
tilpasninger svare til § 456 m i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, og den
vil derfor skulle fortolkes i overensstemmelse med forarbej-
derne til denne bestemmelse og med den retspraksis, der
findes herom.
(Til § 278 c)
Retsplejelov for Grønland indeholder ikke bestemmelser om
orientering af andre myndigheder, når der træffes afgørelse
om faderskab. Der henvises til de almindelige bemærknin-
ger, pkt. 2.1.
Det følger af § 456 n, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, at når
faderskabet eller medmoderskabet er fastslået, eller sagen
er hævet, sender retten snarest muligt meddelelse til statsfor-
valtningen. Meddelelsen skal være ledsaget af kopi af den til
retsbogen fremlagte anerkendelse eller en kopi af dommen,
en kopi af retsbogen og kopi af de i sagen fremlagte person-
lige attester. Efter bestemmelsens stk. 2 er det retten, der
sørger for dommens forkyndelse.
Det foreslås, at der som § 278 c, stk. 1, i retsplejelov for
Grønland indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at
når faderskabet eller medmoderskabet er fastslået, eller sag-
en er hævet, sender kredsretten snarest muligt meddelelse
til Rigsombudsmanden. Meddelelsen skal være ledsaget af
kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse eller en
kopi af dommen, en kopi af retsbogen og kopi af de i sagen
fremlagte personlige attester. Efter bestemmelsens stk. 2 sør-
ger kredsretten for dommens forkyndelse.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere kredsretternes be-
handling af sager om faderskab og medmoderskab, når fa-
derskabet eller medmoderskabet er fastslået, eller sagen er
hævet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 278, stk. 3, i
retsplejelov for Grønland. I disse situationer vil kredsretten
skulle orientere Rigsombudsmanden og sørge for, at dom-
men forkyndes for parterne. Forkyndelsen vil skulle ske
efter reglerne i kapitel 11 i retsplejelov for Grønland.
Den foreslåede bestemmelse vil med sproglige tilpasninger
svare til § 456 n i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1284 af 14. november 2018, og den vil derfor skulle
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne til denne
bestemmelse og med den retspraksis, der findes herom.
(Til § 279)
Retsplejelov for Grønland indeholder i kapitel 26 ikke be-
stemmelser om anke af faderskabsdomme og heller ikke om
Grønlands Landsrets behandling af sådanne ankesager. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1. Efter
lovens § 497 sker anke generelt ved indlevering af en an-
kestævning med en genpart til Grønlands Landsret inden
ankefristens udløb.
Efter § 456 o, stk. 1, 1. pkt., i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, sker
anke ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan efter be-
stemmelsens 2. pkt. ske mundtligt til retsbogen. Efter be-
stemmelsens 3. pkt. sender retten meddelelsen eller i de
i 2. pkt. nævnte tilfælde en kopi af retsbogen og sagens
akter til landsretten. Efter bestemmelsens stk. 2 og 3 finder
reglerne i lovens kapitel 42 a med de fornødne lempelser
anvendelse under anke, og uanset ankefrister kan landsretten
under anken inddrage enhver, der for byretten har været
inddraget som part. Opstår der spørgsmål om inddragelse af
andre personer, kan sagen hjemvises til fornyet behandling
ved byretten.
Det foreslås, at der som § 279, stk. 1, 1. pkt., i retsplejelov
for Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter anke sker
ved meddelelse til kredsretten. Efter den foreslåede bestem-
melse i 2. pkt. kan meddelelsen ske mundtligt til retsbogen,
og efter bestemmelsens 3. pkt. sender kredsretten meddelel-
sen eller i de i 2. pkt. nævnte tilfælde en kopi af retsbogen
og sagens akter til Grønlands Landsret. Med bestemmelsens
stk. 2 foreslås det, at reglerne i dette kapitel med de fornød-
ne lempelser finder anvendelse under anke. Videre foreslås
det med bestemmelsens stk. 3, at uanset ankefrister kan
Grønlands Landsret under anken inddrage enhver, der for
kredsretten har været inddraget i sagen som part. Opstår
der spørgsmål om inddragelse af andre personer, kan sagen
hjemvises til fornyet behandling ved kredsretten.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere proceduren for
indgivelse af anke over en dom om faderskab og medmo-
derskab. Endvidere vil bestemmelsen betyde, at Grønlands
Landsret ved behandlingen af en anke af en dom om fader-
skab og medmoderskab i udgangspunktet vil skulle anvende
de foreslåede bestemmelser i kapitel 26 i retsplejelov for
Grønland. Endelig vil bestemmelsen betyde, at landsretten
under behandlingen af en anke vil kunne inddrage enhver,
der var inddraget som part under kredsrettens behandling af
sagen, og at landsretten vil kunne hjemvise sagen til fornyet
behandling ved kredsretten, hvis der opstår spørgsmål om
at inddrage personer i sagen, som ikke var inddraget under
kredsrettens behandling af sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil med sproglige tilpasninger
svare til § 456 o i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1284 af 14. november 2018, og den vil derfor skulle
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne til denne
bestemmelse og med den retspraksis, der findes herom.
Til nr. 4 og 5
Efter § 283, stk. 1, i retsplejelov for Grønland afgøres det
efter § 448 c i den danske retsplejelov, om en sag om ægte-
skab kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Efter
§ 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det efter §
448 f i den danske retsplejelov, om en sag om forældremyn-
dighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladel-
se til udlandsrejse kan anlægges her i riget (Danmark og
Grønland). Der henvises til §§ 448 c og 448 f som de var
21
affattet i den tidligere udgave af retsplejeloven for Danmark,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås, at henvisningen i § 283, stk. 1, i retsplejelov
for Grønland til § 448 c i den danske retsplejelov ændres
sådan, at der i stedet henvises til § 448 f i den danske
retsplejelov. Samtidig foreslås det, at henvisningen i § 283,
stk. 2, i retsplejelov for Grønland til § 448 f i den danske
retsplejelov ændres sådan, at der i stedet henvises til § 448 g
i den danske retsplejelov.
Forslaget er en konsekvens af, at §§ 448 c og 448 f i den
danske retsplejelov blev ophævet ved § 15, nr. 15, i lov
nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældrean-
svarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Fa-
milieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
sager efter forældreansvarsloven), og at de to bestemmelser
samtidigt uden indholdsmæssige ændringer blev videreført
som henholdsvis § 448 f og § 448 g i den danske retspleje-
lov.
Til nr. 6
Efter § 708 i retsplejeloven for Grønland svares der for bor-
gerlige domssager i 1. instans en afgift på 500 kr. Det følger
af lovens § 716, nr. 4, at sager om faderskab er afgiftsfrie.
Det forslås, at i § 716, nr. 4, i retsplejelov for Grønland
indsættes ”og medmoderskab” efter ”faderskab”.
Forslaget vil betyde, at bestemmelsen også vil omfatte sager
om medmoderskab.
Forslaget er en følge af, at domstolene i Grønland med
børnelovsanordningen også vil skulle behandle sager om
medmoderskab.
Til § 5
Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
april 2024. Anordningerne om ikraftsættelse for Grønland
af børneloven og børnebidragsloven vil blive sat i kraft på
samme tidspunkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil bl.a. betyde, at de
gældende bestemmelser om faderskab, børnebidrag og arv i
børneloven for Grønland ikke længere vil finde anvendelse
for børn, der er født før lovens ikrafttræden, og at de foreslå-
ede ændringer af retsplejelov for Grønland også vil finde
anvendelse for verserende faderskabs- og bidragssager.
Dette vil være ubetænkeligt i forhold til de foreslåede op-
hævelser og ændringer af bestemmelserne om børnebidrag,
da børnebidragsloven, som den foreslås sat i kraft for Grøn-
land, ikke vil indeholde grundlæggende ændringer af den
gældende retstilstand, jf. dog den foreslåede overgangsbe-
stemmelse i stk. 6, der beskrives nedenfor.
Derimod vil der være behov for overgangsbestemmelser i
relation til reglerne om faderskab, børnebidrag og børns
arveretlige stilling m.v., jf. de foreslåede overgangsbestem-
melser i stk. 2-7.
Det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse i stk.
2, at ophævelsen af kapitel 1 og § 23 a i børneloven for
Grønland, jf. lovforslagets § 1, og nyaffattelsen af kapitel 26
i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, ikke
finder anvendelse for børn, der er født før lovens ikrafttræ-
den, jf. dog den foreslåede bestemmelse i stk. 3. For sådanne
børn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Den fore-
slåede overgangsbestemmelse, der er i overensstemmelse
med overgangsbestemmelserne, da børneloven trådte i kraft
for Danmark, vil betyde, at når et barn er født før lovens
ikrafttræden, vil de hidtil gældende regler om faderskab og
behandlingen af faderskabssager i børneloven for Grønland
og retsplejelov for Grønland fortsat finde anvendelse. Det-
te vil gælde både for verserende faderskabssager og ved
genoptagelse af sager om faderskab fastslået efter de hidtil
gældende regler.
Efter § 23 a i børneloven for Grønland har et barn, der
er født uden for ægteskab i Vestgrønland før den 1. juni
1963 eller i Nord- eller Østgrønland før den 1. juli 1974,
mulighed for at anlægge sag om faderskab, selvom de efter
den oprindelige overgangsbestemmelse i lovens § 26 hav-
de været afskåret fra at få deres faderskab fastslået. Den
foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 2 vil i forhold til §
23 a i børneloven for Grønland betyde, at de omhandlede
børn, kaldet ”juridisk faderløse”, fortsat vil kunne anlægge
faderskabssag, og at sådanne sager vil skulle behandles efter
de hidtil gældende regler om faderskab og behandlingen af
faderskabssager i børneloven for Grønland og retsplejelov
for Grønland.
Det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 3,
at ophævelsen af kapitel 1 i børneloven for Grønland, jf.
lovforslagets § 1, finder anvendelse for sager om faderskab
til børn, der er født før lovens ikrafttræden, som efter lovens
ikrafttræden søges genoptaget efter § 22 i børneloven som
sat i kraft for Grønland. Denne bestemmelse, der med bør-
nelovsanordningen vil blive sat i kraft for Grønland uden
indholdsmæssige ændringer, drejer sig om genoptagelse af
en sag om fastslåelse af faderskab, når alle parter er enige
herom. Den foreslåede overgangsbestemmelse vil betyde, at
hvis en faderskabssag vedrørende et barn, der er født før
lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden søges genop-
taget efter § 22 i børnelovsanordningen, vil sagen skulle
behandles efter anordningen og kapitel 26 i retsplejelov for
Grønland, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 3.
Efter den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 4 finder
ophævelsen af §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1 og 3, i børneloven
for Grønland, jf. lovforslagets § 1, ikke anvendelse for sag-
er, hvor dødsfaldet er sket før lovens ikrafttræden. For så-
danne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Vi-
dere følger det af den foreslåede overgangsbestemmelse i
stk. 5, at ophævelsen af § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2, i
børneloven for Grønland, jf. lovforslagets § 1, ikke finder
anvendelse for afgørelser om uskiftet bo, der er truffet før
22
lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder de hid-
til gældende regler anvendelse. §§ 21 og 22 i børneloven
for Grønland indeholder bestemmelser om børns arveretli-
ge retsstilling m.v., jf. de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.1.3. Forslaget i stk. 4 vil betyde, at når dødsfaldet er sket
før lovens ikrafttræden, vil §§ 21, stk. 1, og 22, stk. 1 og
3, i børneloven for Grønland fortsat finde anvendelse. For-
slaget i stk. 4 vil betyde, at § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2,
i børneloven for Grønland fortsat vil finde anvendelse, når
der inden lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om uskiftet
bo. De foreslåede overgangsbestemmelser vil betyde, at de
omhandlede børns arveretlige stilling ikke ændres, selvom
børneloven for Grønland ophæves.
Det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 6,
at ophævelsen af kapitel 2 og 3 i børneloven for Grønland,
jf. lovforslagets § 1, og ophævelsen af §§ 42 og 45 lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i kraft for
Grønland, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ikke finder anvendelse
for ansøgninger om fastsættelse eller ændring af børnebi-
drag, der er indgivet før ikrafttrædelsen af denne lov. For
sådanne finder ansøgninger de hidtil gældende regler anven-
delse. Den foreslåede overgangsbestemmelse vil betyde, at
ansøgninger om børnebidrag, der er under behandling ved
lovens ikrafttræden, vil skulle færdigbehandles efter de hid-
til gældende regler.
Endelig følger det af den foreslåede overgangsbestemmelse
i stk. 7, at ophævelsen af kapitel 2 og 3 i børneloven for
Grønland, jf. lovforslagets § 1, ikke finder anvendelse for
sager om børnebidrag, hvor en mand er anset som bidrags-
pligtig efter den tidligere bestemmelse i § 6, stk. 2, i bør-
neloven for Grønland, og hvor ansøgning om ændring af
børnebidrag indgives efter ikrafttrædelsen af denne lov. For
sådanne ansøgninger vil de hidtil gældende regler finde
anvendelse, dog således at disse ansøgninger behandles af
Rigsombudsmanden i Grønland. Den foreslåede overgangs-
bestemmelse vil betyde, at når en mand er anset som bi-
dragspligtig efter § 6, stk. 2, i børneloven for Grønland, vil
en sag om børnebidrag, der indledes efter lovens ikrafttræ-
den, skulle behandles efter de hidtil gældende regler, dog
således at sagerne behandles af Rigsombudsmanden. Om bi-
dragspligt efter 6, stk. 2, i børneloven for Grønland henvises
til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.2.
Til § 6
Det foreslås, at den ved lovforslagets § 3 foreslåede ændring
af forældreansvarsloven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
I forhold til Grønland skyldes det, at der er tale om en
anordningshjemmel, der alene skal udnyttes i Danmark med
henblik på at sætte nogle bestemmelser i forældreansvars-
loven i kraft for Grønland. I forhold til Færøerne skyldes
det, at de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet
person-, familie- og arveret, herunder forældreansvarslov-
givningen.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Lov for Grønland om børns retsstilling, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 805 af 30. juni 2015, ophæves
§ 2
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i
kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 307 af 14.
maj 1993, som ændret ved kongelig anordning nr. 321 af
26. april 1996, kongelig anordning nr. 197 af 7. marts 2016,
kongelig anordning nr. 679 af 6. juni 2016 og § 1 i lov nr.
414 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
§ 34. ---
Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne
er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevil-
ling og enige om de i §§ 38, 39, 42 og 46-48 nævnte vilkår,
jf. dog § 37. Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag
kan ægtefællerne henskyde til Rigsombudsmandens afgørel-
se, jf. herved § 40, stk. 2, og § 42, stk. 2. Bevilling udfær-
diges af Rigsombudsmanden eller den, Rigsombudsmanden
bemyndiger dertil.
1. I § 34, stk. 2, 1. pkt., udgår », 42«.
2. I § 34, stk. 2, 2. pkt., udgår », og § 42, stk. 2«.
Stk. 3. ---
§ 42. I forbindelse med separation eller skilsmisse træf-
fes der bestemmelse om, hvorledes forældrenes pligt til at
underholde deres børn skal fordeles mellem dem. Indgår
ægtefællerne ikke selv aftale herom, træffes afgørelsen af
kredsretten, jf. dog § 34, stk. 2. Ægtefællerne kan dog hen-
skyde spørgsmålet til kredsdommerens senere afgørelse.
3. §§ 42 og 45 ophæves.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn til for-
ældrenes økonomiske forhold, herunder deres erhvervsevne,
og øvrige livsforhold.
§ 45. Afgørelse om underholdsbidrag til børnene kan æn-
dres af den myndighed, der har truffet afgørelsen, når der
fremkommer grundet begæring herom.
Stk. 2. Aftale om underholdsbidrag til børnene kan ændres
ved dom, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller når
forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider
mod børnenes tarv.
§ 3
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. de-
cember 2020 og § 7 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændring:
§ 49. --- 1. I § 49 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. De dele af §§ 6 og 7, som ikke i medfør af stk. 1
er sat i kraft for Grønland, kan ved kongelig anordning sæt-
24
tes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.«
§ 4
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581
af 13. december 2016, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
414 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:
§ 9. Ved kredsretterne og Retten i Grønland kan retssekre-
tærer bemyndiges til at udføre foged-, notariel-, skifte- og
registreringsforretninger samt faderskabssager. Retssekretæ-
rer kan ikke bemyndiges til at træffe afgørelse, hvis der
fremsættes indsigelser eller modkrav. De kan dog bemyndi-
ges til at træffe afgørelse efter § 603, § 604, stk. 4 og 5, og §
618, stk. 2.
1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., og § 55 ændres »faderskabssager« til:
»sager om faderskab og medmoderskab«.
Stk. 2. ---
§ 55. Kredsretterne er 1. instans for kriminalsager, jf. § 54,
nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggørelse
og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54, nr. 5,
ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6, no-
tarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf. § 54,
nr. 12, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgivningen er
henlagt til Retten i Grønland som 1. instans.
§ 20. ---.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hjælpedommere kan navnlig meddeles beskikkelse
til at behandle følgende sager:
2. I § 20, stk. 4, nr. 1, og § 54, nr. 5, ændres »Faderskabs-
sager« til: »Sager om faderskab og medmoderskab«.
1) Faderskabssager,
2) skiftesager og
3) notarialforretninger.
Stk. 5-8. ---
§ 54. Under domstolene hører:
1)-4) ---
5) Faderskabssager.
6)-15) ---
3. Kapitel 26 affattes således:
Kapitel 26 »Kapitel 26
Sager om faderskab og fastsættelse af bidrag til børn Sager om faderskab og medmoderskab
§ 272. Sagen kan anlægges her i riget, hvis § 272. Reglerne i dette kapitel anvendes for sager om
faderskab og medmoderskab til børn, herunder spørgsmål
om genoptagelse af sådanne sager.
1) sagsøgte har bopæl eller ophold her, eller sagsøgtes døds-
bo behandles her eller har været behandlet her eller
2) moderen eller barnet har bopæl her.
Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges ved overenskomst med fremmed
stat.
§ 273. Sagen anlægges ved moderens hjemting. § 273. Sag om faderskab eller medmoderskab kan indbrin-
ges for en kredsret i Grønland i følgende situationer, jf. dog
stk. 3:
25
Stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i riget, anlægges
sagen ved sagsøgtes hjemting. 1) Moderen eller barnet har bopæl i Grønland.
Stk. 3. Kan intet andet værneting påvises, anlægges sagen
ved barnets hjemting eller efter justitsministerens bestem-
melse ved en anden ret.
2) En person, som efter § 274, stk. 1, nr. 3, er part i sagen,
har bopæl eller ophold i Grønland, eller personens dødsbo
behandles eller har været behandlet i Grønland.
Stk. 4. Såfremt en af parterne forlader retskredsen, før
nogen af parterne har afgivet forklaring, kan sagen henvises
til videre behandling ved den ret, der da ville være rette
værneting. I øvrigt kan dommeren ved Retten i Grønland
henvise sagen til behandling ved en anden ret, hvis dette må
antages at forenkle eller fremskynde sagens behandling.
3) Faderskabet eller medmoderskabet er i Grønland registre-
ret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven som sat i kraft for
Grønland, anerkendt efter §§ 14 eller 19 i børneloven som
sat i kraft for Grønland eller fastslået ved dom.
Stk. 2. Sag efter anmodning fra en person, som efter § 6
eller § 6 a i børneloven som sat i kraft for Grønland har
ret til at få prøvet, om den pågældende er barnets far eller
medmor, kan dog kun indbringes for en kredsret i Grønland,
hvis moderen og barnet har bopæl i Grønland, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overens-
komst med fremmed stat.
§ 273 a. Rigsombudsmanden indbringer sagen, jf. § 272,
for den kredsret, hvor moderen har hjemting. Har hun ikke
hjemting i Grønland, indbringes sagen for kredsretten på
det sted, hvor den, der efter § 274, stk. 1, nr. 3, er part i
sagen, har hjemting. Er der flere parter, bestemmer Rigsom-
budsmanden, hvilken kredsret sagen skal indbringes for. Har
ingen af parterne hjemting i Grønland, bestemmer Rigsom-
budsmanden, hvilken kredsret sagen skal indbringes for.
Stk. 2. Den kredsret, som en sag er indbragt for, kan henvi-
se sagen til behandling ved en anden kredsret, hvis det er
mest hensigtsmæssigt, at sagen behandles der.
§ 273 b. En sag anses for indbragt for kredsretten, når
retten har modtaget den fra Rigsombudsmanden.
§ 274. Sagens parter er følgende:
1) Barnet eller dets dødsbo.
2) Moderen eller hendes dødsbo.
3) Den eller de personer eller dødsboer, som retten efter §
17 i børneloven som sat i kraft for Grønland skal inddrage i
sagen.
§ 274. Anerkendelse af faderskab kan ske enten i en
skriftlig erklæring, som skal være afgivet ved personligt
møde for politiet eller mundtligt ved personligt møde for
kredsdommeren. I begge tilfælde noterer kredsdommeren
anerkendelsen i retsbogen.
Stk. 2. Er en part under 18 år, optræder værgen på partens
vegne i sagen. I øvrigt optræder parterne på egen hånd uden
hensyn til umyndiggørelse og lavværgemål. Finder kredsret-
ten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig
værge, jf. myndighedslovens §§ 56 og 57, kan denne beskik-
kes af retten.
Stk. 2. I andre tilfælde behandles sagen som almindelig
retssag.
§ 274 a. Meddelelse om sagens indbringelse for kredsret-
ten gives ved rettens foranstaltning til parterne. Inddrages en
person under sagen som part, gives meddelelse ligeledes til
den pågældende.
Stk. 2. Er en part død, gives meddelelsen til dødsboet.
§ 274 b. Kredsretten kan beskikke en rettergangsfuldmæg-
tig for en part, der har behov for det. Kredsretten skal
beskikke en rettergangsfuldmægtig for en person, der er
26
inddraget i sagen, når der efter indkaldelse ved offentlig
bekendtgørelse, jf. § 137, stk. 1, eller i tilfælde, hvor den op-
givne forælder er død, ikke gives møde af den pågældende
eller dødsboet.
§ 275. Kredsdommeren udarbejder stævning i sagen, fast-
lægger tid og sted for retsmødet og sørger for, at stævningen
forkyndes for den eller de mulige fædre til barnet. Stævning
kan undlades, når den pågældende møder i retten efter ind-
kaldelse fra denne.
§ 275. Kredsretten drager omsorg for sagens oplysning.
Stk. 2. Hvis der er særlig anledning til det, kan retten be-
skikke en rettergangsfuldmægtig for moderen eller sagsøgte.
Stk. 2. Kredsretten træffer selv bestemmelse om afhøring
af parter og vidner og om tilvejebringelse af udtalelser fra
sagkyndige og andre bevismidler. Retten indkalder selv par-
ter og vidner.
Stk. 3. Politiet yder kredsretten bistand til sagens oplys-
ning, herunder ved eftersøgning af opgivne fader- eller med-
modermuligheder.
Stk. 4. Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en
parts udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse gælder
ikke i sager efter dette kapitel.
Stk. 5. Indkaldelse af parterne til at overvære afhøring af
vidner eller andre parter kan undlades, når kredsretten finder
parternes møde uden betydning for sagen. Der skal altid
gives parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde,
i hvilket en sådan afhøring skal foregå, jf. dog stk. 6. I
meddelelsen angives, at parten ikke behøver at give møde,
medmindre parten selv ønsker det.
Stk. 6. Kredsretten kan undlade at indkalde en part til et
retsmøde eller bestemme, at en part skal være udelukket
fra at overvære et retsmøde helt eller delvist, hvis hensynet
til en anden part eller til sagens oplysning undtagelsesvis
gør det påkrævet. Inden sagen afgøres, skal den pågældende
gøres bekendt med de fremkomne oplysninger.
Stk. 7. Kredsretten træffer bestemmelse om gennemførelse
af retsgenetiske undersøgelser, jf. § 18 i børneloven som
sat i kraft for Grønland. Bestemmelserne i § 150 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 276. Parter og vidner har pligt til at møde og udtale
sig om alle punkter af betydning for sagen. Reglerne om
tvangsmidler over for vidner finder tilsvarende anvendelse.
§ 276. Moderen har pligt til at møde i kredsretten og
afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets
far eller medmor, jf. § 16 i børneloven som sat i kraft for
Grønland. Reglerne i § 144, stk. 2, nr. 1, og §§ 150-152
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Parterne har pligt til at underkaste sig de undersø-
gelser, som efter rettens skøn er af betydning for sagens
oplysning.
Stk. 2. Den eller de personer, som efter § 274, stk. 1, nr.
3, er parter i sagen, har pligt til at møde i kredsretten og
afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold
til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de
i medfør af §§ 27, 27 a eller 27 b i børneloven som sat i kraft
for Grønland har samtykket til behandling med assisteret
reproduktion eller lignende behandling. Reglerne i § 144,
stk. 2, nr. 1, og §§ 150-152 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter
reglerne i § 160.
§ 277. I faderskabssager foregår retsmøderne for lukkede
døre.
§ 277. Anerkendelser for kredsretten fremlægges til rets-
bogen.
27
§ 278. Den ret, der sidst har afsagt dom i sagen, kan
genoptage sagen til fornyet behandling, hvis en af parterne
sandsynliggør, at dommen bygger på urigtige forudsætnin-
ger, og at nye oplysninger vil føre til en ændret afgørelse.
§ 278. Kredsretten træffer afgørelse uden hensyn til parter-
nes påstande og anbringender.
Stk. 2. Reglen finder tilsvarende anvendelse på den, som
har anerkendt faderskabet.
Stk. 2. Kun kredsretten kan træffe bestemmelse om, at en
person ikke længere skal være inddraget som part i sagen.
Stk. 3. Anmodning om genoptagelse må af faderen eller
en bidragspligtig fremsættes for retten, senest 1 år efter at
han er blevet bekendt med de omstændigheder, som anmod-
ningen støttes på, og senest 5 år efter barnets fødsel.
Stk. 3. Kredsretten hæver sagen i følgende situationer:
1) Faderskabet eller medmoderskabet er anerkendt efter § 19
i børneloven som sat i kraft for Grønland.
2) Ingen af de personer, der efter § 274, stk. 1, nr. 3, er parter
i sagen, bliver dømt som far eller medmor.
3) Barnet er afgået ved døden, medmindre § 7, stk. 2, i
børneloven som sat i kraft for Grønland finder anvendelse.
4) Ingen fader- eller medmodermuligheder er oplyst, kan
identificeres eller findes.
Stk. 4. Anke af en ellers upåankelig afgørelse eller genop-
tagelse efter udløbet af de i stk. 3 nævnte frister kan tillades
af landsdommeren ved Grønlands Landsret, når særlige om-
stændigheder taler for det og det må antages, at en fornyet
behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for
barnet.
§ 278 a. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 275
afholdes af statskassen. Kredsretten kan pålægge en part at
erstatte disse udgifter helt eller delvis, hvis særlige grunde
taler for det.
§ 278 b. Retsmøderne foregår for lukkede døre. Efter mo-
derens ønske kan en medarbejder fra kommunen give møde
med hende.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
i dommen nævnte personer eller på anden måde offentliggø-
relse af de pågældendes identitet. Den, der overtræder dette
forbud, idømmes foranstaltninger efter kriminalloven.
Stk. 3. Ved forkyndelse af meddelelse om indbringelse af
sagen for kredsretten, af tilsigelser efter § 137 og af domme
må moderens og barnets navn kun optages i den offentlige
bekendtgørelse efter § 137, stk. 1, såfremt kredsretten i sær-
lige tilfælde træffer bestemmelse herom.
Stk. 4. Er barnet bortadopteret, og kender forældrene ikke
adoptanternes navne, må adoptanternes, parternes og vidners
navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens
afgørelser.
§ 278 c. Når faderskabet eller medmoderskabet er fastslå-
et, eller sagen er hævet, sender kredsretten snarest muligt
meddelelse til Rigsombudsmanden. Meddelelsen skal være
ledsaget af kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse
eller en kopi af dommen, en kopi af retsbogen og kopi af de
i sagen fremlagte personlige attester.
Stk. 2. Kredsretten sørger for dommens forkyndelse.
28
§ 279. Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i forbin-
delse med dom til separation eller skilsmisse eller i forbin-
delse med dom om forældremyndighed over barnet eller om
barnets bopæl. I andre tilfælde fastsættes bidrag til et barn af
kredsdommeren.
§ 279. Anke sker ved meddelelse til kredsretten. Medde-
lelse kan ske mundtligt til retsbogen. Kredsretten sender
meddelelsen eller i de i 2. pkt. nævnte tilfælde en kopi af
retsbogen og sagens akter til Grønlands Landsret.
Stk. 2. Kredsdommeren kan til enhver tid ændre et bi-
drag efter anmodning fra den bidragsberettigede eller den
bidragspligtige.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder med de fornødne
lempelser anvendelse under anke.
Stk. 3. Uanset ankefrister kan Grønlands Landsret under
anken inddrage enhver, der for kredsretten har været inddra-
get i sagen som part. Opstår der spørgsmål om inddragelse
af andre personer, kan sagen hjemvises til fornyet behand-
ling ved kredsretten.«
29