Fremsat den 5. oktober 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).

Fremsat den 5. oktober 2023 af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF),
Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT),
Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).
Forslag til folketingsbeslutning
om, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en
sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag)
Personer med diabetes i Danmark oplever i dag, at økono-
mi og indviklede retningslinjer spænder ben for, at de kan få
den bedst mulige behandling af deres kroniske sygdom, idet
de ikke kan få adgang til behandling med en sensorbaseret
glukosemåler.
Dansk Endokrinologisk Selskab anbefaler i deres nationa-
le behandlingsvejledning for sensorbaseret glukosemåling,
at alle med type 1-diabetes og dem med type 2-diabetes,
der får langtidsvirkende insulin og måltidsinsulin, tilbydes
en sensorbaseret glukosemåler, hvis de er motiverede og vil
bruge teknologien dagligt.
Denne anbefaling følges dog langt fra i dag, hvor mange
med diabetes oplever at få afslag på en sensorbaseret gluko-
semåler, selv om det vil gavne deres behandling og livskva-
litet. I dag estimeres det, at under 10.000 personer ud af de
28.000 personer med type 1-diabetes har en sensorbaseret
glukosemåler, og at stort set ingen med type 2-diabetes har
en sensorbaseret glukosemåler.
Der er meget store forskelle på, hvor mange der får udle-
veret sensorbaserede glukosemålere. Der er stor forskel fra
kommune til kommune og region til region. Men også inden
for samme region og kommune, kan der være forskel. Kva-
liteten af diabetesbehandlingen, herunder muligheden for
at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler, bør ikke være
afhængig af bopæl eller personlige ressourcer. At måle sit
blodsukker er afgørende for en god diabetesbehandling, og
de faglige anbefalinger bør efterfølges.
Derfor foreslås det, at personer med insulinkrævende dia-
betes skal sikres ret til at få tildelt en sensorbaseret gluko-
semåler i tråd med de faglige anbefalinger. Den sensorbase-
rede glukosemåler bør bevilges som et behandlingsredskab
gennem regionerne, og der bør afsættes midler til at sikre, at
regionerne kan løfte denne økonomiske opgave.
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2023-24
AX029029
Bemærkninger til forslaget
I Danmark lever 280.000 mennesker med diabetes, og
heraf har ca. 28.000 type 1-diabetes, mens de resterende
252.000 har type 2-diabetes. Personer med type 1-diabetes
og en mindre andel af personer med type 2-diabetes er af-
hængige af at få tilført hormonet insulin, da de ikke selv
producerer det. Det vurderes, at ca. 25.000 personer med
type 2-diabetes behandles med insulin flere gange dagligt.
Blodsukkermåling
Personer med diabetes, der får insulin, skal måle deres
blodsukker flere gange dagligt for at finde frem til den
rette dosis insulin. Blodsukkeret måles ved at stikke sig i
fingeren, presse en lille bloddråbe ud på en papstrimmel,
sætte strimlen i sin måler og aflæse et tal på displayet. Blod-
sukkeret påvirkes af både fysisk aktivitet, mad, hormoner
osv. og er afgørende for, hvilken mængde insulin man har
brug for. Alt dette foregår døgnet rundt, uanset om man er
på arbejde, til familiefest eller slapper af på sofaen.
Det primære mål i behandlingen af diabetes er at holde
blodsukkeret stabilt på et niveau så tæt på normalen som
muligt, hvilket opnås ved hjælp af blodsukkermålinger. Ved
at fastholde en hyppig og god kontrol af blodsukkeret kan
man i langt højere grad udskyde følgesygdomme til diabe-
tes. Personer med diabetes er således afhængige af at måle
deres blodsukker mange gange i døgnet, hvilket medfører
smerter og nedsat funktion i fingrene og besværliggør hver-
dagen, fordi man er nødt til at afbryde arbejde eller daglige
gøremål.
Men det er ikke nødvendigt at skulle stikke sig i fingrene,
idet der findes moderne diabetesudstyr kaldet en sensorbase-
ret glukosemåler. Med en sensorbaseret glukosemåler kan
man nøjes med at have en lille sensor cirka på størrelse med
en femkrone, der kan sidde fast på f.eks. overarmen. I stedet
for at prikke sig i fingeren og finde måleapparat og strimler
frem kan man nøjes med at scanne sit blodsukker med et ap-
parat eller aflæse blodsukkertallene på sin mobiltelefon. Det
er hurtigere, og man skåner sine fingre.
Interessen for og efterspørgslen på sensorbaserede gluko-
semålere fra personer med diabetes, behandlere og pårøren-
de er meget stor, da teknologien bidrager til en bedre dia-
betesbehandling og en bedre blodsukkeregulering og letter
hverdagen med diabetes betydeligt.
Barrierer
Det er dog langt fra alle, der mener, at de vil have gavn
af teknologien, som har adgang til en sensorbaseret glukose-
måler. I dag estimeres det, at under 10.000 personer ud af
de 28.000 personer med type 1-diabetes har en sensorbaseret
glukosemåler, og at få personer med type 2-diabetes har en
sensorbaseret glukosemåler. En undersøgelse fra Diabetes-
foreningen fra 2019 viser, at det blandt personer, som ikke
har en sensorbaseret glukosemåler, var 37 pct., som ønskede
behandling med en kontinuerlig glukosemåler, og 35 pct.
ønskede en flash-baseret glukosemåler (begge dele er typer
af sensorbaserede glukosemålere).
Rigtig mange oplever at få afslag på at få tildelt en sens-
orbaseret glukosemåler på grund af økonomi og indviklede
regler og må derfor fortsætte med at stikke sig i fingrene
10-15 gange dagligt og forvente at få skader og smerter i
fingerspidserne.
Nogle sensorbaserede glukosemålere (kontinuerlige glu-
kosemålere) kan kun tildeles som et behandlingsredskab
gennem regionen. Det er op til den enkelte hospitalsafdeling
eller region at vurdere, hvilke kriterier der skal gælde for
tildeling af teknologien, og hvor mange penge der afsættes
til det. Derfor er der store forskelle på, hvem der kan få
tildelt en sensorbaseret glukosemåler, alt efter hvor i landet
man modtager behandling.
En anden type sensorbaseret glukosemåler (flashglukose-
måler) kan tildeles som både behandlingsredskab og hjælpe-
middel af kommunen. Retningslinjer fra regionerne har fast-
sat, at personer med et langtidsblodsukker på over 70 mmol
kan bevilges en sensorbaseret glukosemåler fra regionen
som behandlingsredskab. Har man en velreguleret diabetes,
kan man søge om at få bevilget apparatet som et hjælpemid-
del efter serviceloven fra kommunen. En aktindsigt fra Dia-
betesforeningen viser, at der er kæmpe kommunale forskelle
i tildelingen af sensorbaserede glukosemålere.
Det bør være den enkelte behandler og person med diabe-
tes, der vurderer, hvilken teknologi der vil give den bedst
mulige behandling for den enkelte, og det bør ikke være
økonomien i den enkelte kommune, der afgør behandlingen.
Økonomi
Investering i moderne diabetesteknologi som sensorbase-
ret glukosemåling vil resultere i bedre diabetesbehandling
og færre følgesygdomme. Det er veldokumenteret, at sens-
orbaseret glukosemåling øger trygheden og livskvaliteten
og forbedrer patienternes blodsukker. Et stabilt og lavt blod-
sukker mindsker risikoen for alvorlige følgesygdomme som
for eksempel nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme og amputatio-
ner. Diabetes koster det danske samfund 31,8 mia. kr. om
året.
Følgesygdomme invaliderer den enkelte og er en tung
post i den samlede økonomi. Hver fjerde diabetespatient
har komplicerede følgesygdomme og tegner sig for næsten
60 pct. af de samlede udgifter. Diabetesforeningen har bedt
Copenhagen Economics om at beregne den langsigtede to-
talomkostning ved at tilbyde sensorbaserede glukosemålere
(SGM) til alle med insulinkrævende diabetes. Copenhagen
Economics estimerer, at den langsigtede totalomkostning er
132 mio. kr. pr år, og at totalomkostningen i de første år vil
være lidt højere. Opdelt på diabetestype estimeres de årlige
totalomkostninger til at være 70 mio. kr. for type 1-diabetes
og 61 mio. kr. for type 2-diabetes.
Faglige anbefalinger
De faglige anbefalinger på området understøtter, at sens-
orbaseret glukosemåling bør være en integreret del af diabe-
tesbehandlingen. Dansk Endokrinologisk Selskab anbefaler i
2
deres nationale behandlingsvejledning for sensorbaseret glu-
kosemåling, at alle med type 1-diabetes og dem med type 2-
diabetes, der får langtidsvirkende insulin og måltidsinsulin,
tilbydes en sensorbaseret glukosemåler, hvis de er motivere-
de og vil bruge teknologien dagligt. Denne anbefaling følges
dog langt fra i dag, hvor mange med diabetes oplever at
få afslag på en sensorbaseret glukosemåler, selv om det vil
gavne deres behandling eller livskvalitet. Vi ved desuden, at
90 pct. af brugerne er meget tilfredse og meget trygge ved
deres sensor.
Behov for politisk handling
Den nationale diabetesbehandlingsplan fra 2017 sikrede,
at børn og unge med diabetes har adgang til en sensorbase-
ret glukosemåler, hvilket bør udvides til også at gælde alle
voksne med insulinkrævende diabetes. Ifølge handicapkon-
ventionens artikel 25 har personer med handicap ret til at
nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, og set i det lys
bør personer med diabetes ikke skulle acceptere og forvente
skader i fingrene på grund af blodsukkermåling, når dette ik-
ke er nødvendigt. Der er ikke tale om en unødvendig luksus,
når mennesker med diabetes ønsker at få adgang til moderne
teknologi. De ønsker adgang til en veldokumenteret bedre
behandling, der vil gøre det markant nemmere og tryggere
at leve med diabetes. Der er ingen, der i dag bør få skader
på fingre og følesans, når der findes en ny teknologi, hvor
man kan undgå det og samtidig opnå en bedre diabetesbe-
handling.
I Danmark bør vi efterleve de sundhedsfaglige anbefalin-
ger for behandling af diabetes, og eftersom kommuner og
regioner i en årrække ikke har kunnet sikre danskere med
insulinkrævende diabetes adgang til sensorbaseret glukose-
måling, er der behov for politisk handling. Det kræver en
national løsning at sikre, at alle får adgang til den nyeste
teknologi, og der skal afsættes økonomiske midler til at
understøtte det.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Liv Martine Nie-
mann Hansen, Hjørring, som hovedstiller med Elias Græs-
bøll Munk-Petersen, adressebeskyttelse, Charlotte Maul
Lyngholm, Herning, Maria Winther Nørgaard, adressebe-
skyttelse, og Sofie Kongsgaard Lundedal, København, som
medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).:
Vi tillader os herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at personer med
insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en
sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 13)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
4