Fremsat den 5. oktober 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 5. oktober 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love
og om ophævelse af lov om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov
om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af
Den Europæiske Union
(Modernisering af rammerne for valg og lokaldemokrati m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.
1156 af 8. september 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »§ 11 a«: »og § 13, stk.
4«.
2. I § 17, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 10 a« til: »§§ 10 a og 12«.
3. I § 17, stk. 1, nr. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. I § 18, stk. 7, og § 46, stk. 2, 2. pkt., ændres »søgnedag,
som ikke er en lørdag« til: »arbejdsdag«.
5. I § 21, 1. pkt., udgår »og i landets dagblade«.
6. § 42, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udløbet af frister-
ne i § 37 og § 41 udarbejde fortegnelser for hver opstillings-
kreds og storkreds over de opstillede kandidater.
Stk. 2. Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udarbejdel-
sen af fortegnelserne i stk. 1 sende disse til valgbestyrelsen i
vedkommende opstillingskreds.«
7. I § 42, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og 3«.
8. I § 46, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For øen Christiansø kan kommunalbestyrelsen i Born-
holms Regionskommune, såfremt der på Christiansø ligger
et afstemningssted, på et møde senest 15 dage før valgdagen
træffe afgørelse om, at afstemningen på øen først begynder
kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på en arbejdsdag.«
9. I § 47 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »hverdag, som ikke er en
lørdag« til: »arbejdsdag«.
10. I § 54, stk. 3, ændres »en af kriminalforsorgens anstal-
ter« til: »et af kriminalforsorgens fængsler«.
11. I § 54, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »søndag«: »eller
anden helligdag«, og »mandag« ændres til: »arbejdsdag«.
12. I § 54, stk. 4, 4. pkt., § 56, stk. 1, § 58, stk. 4, og § 100,
stk. 4, ændres »tredjesidste søgnedag« til: »den tredjesidste
hverdag, herunder lørdag,«.
13. I § 55, stk. 1, ændres »§ 54, stk. 1 og 3« til: »§ 54, stk.
1-4«, og efter »institutionen« indsættes: »eller er udpeget
blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30«.
14. § 55, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
15. I § 56, stk. 1, ændres »de sidste 3 uger før valgdagen,
dog senest« til: »fra valgets udskrivelse til og med«.
16. I § 58, stk. 4, ændres »de sidste 3 uger før valgdagen,
dog senest« til: »fra valgets udskrivelse til og med«.
17. I § 64, stk. 2, ændres »straks« til: »snarest muligt«.
Lovforslag nr. L 48 Folketinget 2023-24
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2023-444
DI000940
18. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgstyrerne gennem-
går brevstemmerne« til: »Valgbestyrelsen sørger for, at brev-
stemmerne bliver gennemgået«, og i 3. pkt. indsættes efter
»2 valgstyrere«: »eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen«.
19. I § 69, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 48, stk. 1, 2.
pkt.,«: »eller tilsvarende afmærkning,«.
20. I § 95, stk. 2, 2. pkt., ændres »søgnedage« til: »hverdage,
herunder lørdage,«.
21. I § 96 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal behandle indsigelser,
udsende nye valgkort og berigtige valglisten i overensstem-
melse med § 22.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2,
1. pkt., og disses indretning.«
22. I § 99, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.
23. I § 99 indsættes som stk. 5-8:
»Stk. 5. Personlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen
kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den
eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilken-
degive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det
spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 6. De personer, der forestår eller yder personlig bi-
stand til afstemningen, må ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren
skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøg-
ning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.
Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen.«
24. I § 100, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.
25. I § 100, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og
§ 58, stk. 4, kan finde sted de sidste 3 uger før afstemnings-
dagen til og med tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før
afstemningsdagen.«
26. I § 100 indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. Personlig bistand til udfyldning af stemmesedlen
kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den
eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilken-
degive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det
spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 6. Stemmemodtagere og personer, der yder personlig
bistand til brevstemmeafgivningen, må ikke i forbindelse
med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfor-
dring, med hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej
til det spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om brevstemmematerialets indhold og ud-
formning. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af
brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgi-
velse af brevstemme. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådig-
hed ved brevstemmeafgivningen. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens
indhold og udformning.«
27. I § 101, stk. 2, nr. 2, ændres »den ikke er afkrydset« til:
»vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med
kryds«, og efter »§ 99, stk. 3,« indsættes: »eller tilsvarende
afmærkning,«.
28. I § 106, stk. 1, ændres »eller § 62« til: »§ 62, § 99, stk. 1,
jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1,
jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, eller § 100, stk. 6«.
29. I § 106, stk. 2, ændres »og § 62, stk. 2« til: »§ 62, stk. 2,
§ 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2«.
30. Efter § 107 indsættes i afsnit I:
Ȥ 107 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter an-
modning fra Ukraine fastsætte regler om, at danske myndig-
heder yder teknisk bistand til Ukraines afholdelse af et valg
eller en folkeafstemning for landets vælgere i Danmark. In-
denrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fast-
sætte regler om det nærmere indhold af den bistand, der
ydes.«
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 7. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Indenrigs- og sundhedsministeren bekendtgør antal-
let af danske medlemmer, der vælges til Europa-Parlamen-
tet, på grundlag af Den Europæiske Unions regler herom.«
2. I § 2, stk. 1, ændres »14« til: »danske«.
3. I § 6, stk. 1, ændres »4 uger« til: »7 uger«.
4. I overskriften til kapitel 3, i § 10, stk. 1, og § 22, 1. pkt.,
indsættes efter »valg«: »af danske medlemmer«.
5. Tre steder i § 10, stk. 1, og i § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres
»seks uger« til: »9 uger«.
6. I § 10 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »8 uger« til: »11 uger«.
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »otte uger« til: »11 uger«.
8. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Europa-Parlaments-
valg,«: »jf. § 10,«.
9. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
2
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2,
1. pkt., og disses indretning.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10. Efter § 15 indsættes i kapitel 4:
Ȥ 15 a. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle ind-
sigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modta-
gelse af valgkort med fejlagtigt indhold samt i givet fald
berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved
rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og
med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med
valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager
meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, erhvervel-
se, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret eller fortabel-
se af statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union.«
11. I § 17 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om valgbogens og afstemningsbogens indhold og ud-
formning.«
12. I § 18, stk. 1, indsættes efter »Europa-Parlamentet,«: »jf.
§ 10,«.
13. I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 3, ændres »fire uger«
til: »7 uger«.
14. I § 25, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
15. I § 25 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøg-
ning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen.«
16. I § 26, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-6«.
17. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »tredjesidste søgnedag« til:
»den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,«.
18. I § 26, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og
§ 58, stk. 4, i lov om valg til Folketinget, kan finde sted de
sidste 3 uger før valgdagen til og med tredjesidste hverdag,
herunder lørdag, før valgdagen.«
19. I § 26 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. På brevstemmesedlen anføres navnet eller bog-
stavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet til
valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat,
anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af
partinavnet eller bogstavbetegnelsen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
20. I § 26, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »gælder«:
»i øvrigt«.
21. I § 26 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af
brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgi-
velse af brevstemme. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådig-
hed ved brevstemmeafgivningen. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens
indhold og udformning.«
22. I § 29, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 48, stk. 1,
2. pkt., i lov om valg til Folketinget,«: »eller tilsvarende
afmærkning,«.
23. I § 42, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som et nyt nummer:
»9) medlem af Regionsudvalget,«
Nr. 9-11 bliver herefter nr. 10-12.
24. I § 46, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 59, stk. 2, og«.
§ 3
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 295 af 7. marts 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 32, stk. 1,« til: »§ 26 c«.
2. § 8, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
3. I § 8, stk. 2, ændres »hovedlisten« til: »valglisten«.
4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »tilflytningskommunen«: », jf.
dog stk. 4 og 5«.
5. § 8, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
6. I § 8, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»hovedlisten« til: »valglisten«.
7. I § 8 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nye
stykker:
»Stk. 4. Vælgere, der senest tirsdagen 7 dage før valgda-
gen er flyttet til en anden kommune, og som senest denne
dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, opta-
ges på valglisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere
end tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til en anden
kommune, eller som senere end denne dag har anmeldt flyt-
ningen til tilflytningskommunen, skal forblive optaget på
valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5. Vælgere, der senere end mandagen 15 dage før
valgdagen er flyttet til kommunen fra udlandet, optages på
valglisten, hvis de senest tirsdagen 7 dage før valgdagen
er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt
flytningen til tilflytningskommunen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
3
8. I § 9, stk. 1, ændres »Hovedlisterne« til: »Valglisterne«,
og stk. 2 ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
9. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udsender forud for valgdagen
valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten, jf. §
8, stk. 2-5.«
10. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »der er opført på tilflytterli-
sten,« til: »der er omfattet af § 8, stk. 4, 1. pkt., eller stk. 5,«.
11. I § 11 udgår »og i de stedlige dagblade eller lokalaviser«.
12. § 12, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
13. I § 13, stk. 2, nr. 1, § 40, 1. pkt., § 43, stk. 1, 1. pkt., og §
51, stk. 3, 2. pkt., udgår »listeforbund og«.
14. § 19, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»En kandidatliste til regionsrådsvalg skal i Region Nord-
jylland og Region Sjælland være underskrevet af mindst 50
vælgere i regionen som stillere. Til regionsrådsvalg i Regi-
on Syddanmark er mindsteantallet af stillere 100, i Region
Midtjylland 150 og i Region Hovedstaden 200.«
15. I § 21, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«, og stk. 2 ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
16. I § 23 a, 1. pkt., og § 43, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, udgår
»liste- og«.
17. § 24 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
18. § 31, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
19. I § 31 stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1«.
20. § 34, stk. 2 og 3, og § 35 ophæves.
21. Overskriften før § 37 affattes således:
»Valgforbund«.
22. § 37 ophæves.
23. I § 38, stk. 1, 1. pkt., udgår », der ikke er tildelt samme
bogstavbetegnelse,«.
24. § 38, stk. 2, ophæves.
25. I § 39, stk. 1, og § 41, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår
»listeforbund eller«.
26. § 39, stk. 2, ophæves.
27. § 42 affattes således:
»§ 42. Har en kandidatliste indgået flere valgforbund, an-
ses kandidatlisten ikke som deltager i nogen af forbundene.«
28. I § 43, stk. 3, ændres »§§ 37 og 38« til »§ 38«.
29. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 3«.
30. § 46, stk. 2 og 3, ophæves.
31. I § 47, 1. pkt., og § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår »henholdsvis
rubrikken«.
32. § 47, 3. pkt., ophæves.
33. I § 60, stk. 3, ændres »en af kriminalforsorgens anstal-
ter« til: »et af kriminalforsorgens fængsler«.
34. I § 61, stk. 1, ændres »§ 60, stk. 1 og 3« til: »§ 60, stk.
1-4«, og efter »institutionen« indsættes: »eller er udpeget
blandt de tilforordnede vælgere«.
35. § 61, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
36. I § 70, stk. 2, ændres »straks« til: »snarest muligt«.
37. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgstyrerne gennem-
går brevstemmerne« til: »Valgbestyrelsen sørger for, at brev-
stemmerne bliver gennemgået«, og i 3. pkt. indsættes efter
»2 valgstyrere«: »eller 2 medlemmer af valgbestyrelsen«.
38. § 74, stk. 1, 4. og 5. pkt., stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3, 3.-5.
pkt., ophæves.
39. I § 74, stk. 2, 1. pkt., og § 78, stk. 5, 1. pkt., udgår
»henholdsvis rubrik«.
40. I § 75, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 54, stk. 1, 2.
pkt.,«: »eller tilsvarende afmærkning,«.
41. I § 75, stk. 1, nr. 3, udgår »eller hvilket listeforbund«, og
i stk. 2, nr. 2, udgår »eller listeforbund«.
42. § 78, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4, 2. og 4. pkt., og stk. 5,
3. pkt., ophæves.
43. I § 81, stk. 1 og 3, og § 82, stk. 1, udgår »og listefor-
bund«.
44. I § 81, stk. 2, 1. pkt., ændres », det samlede stemmetal
for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund,
samt stemmetallet for hver kandidatliste, der hverken har
indgået listeforbund eller valgforbund« til: »samt stemme-
tallet for hver kandidatliste, der ikke har indgået valgfor-
bund«, og », listeforbundet« udgår.
45. I § 81, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, udgår », det listefor-
bund«.
46. I § 81, stk. 3, udgår », et listeforbund«, og »valgforbun-
det henholdsvis listeforbundet og« ændres til: »valgforbun-
det, henholdsvis«.
4
47. I § 82, stk. 2, udgår »eller et listeforbund«, »henholdsvis
det samlede antal kandidater i listeforbundet« og »eller det
listeforbund«.
48. § 83 ophæves.
49. I § 88, stk. 1, nr. 6, ændres »hver kandidat, listestem-
merne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert listefor-
bund« til: »hver kandidat og listestemmerne for hver kandi-
datliste«.
50. I § 91, stk. 3, indsættes efter »§ 81, stk. 3,«: »eller«, og
»eller § 83, stk. 2,« udgår.
51. I § 105 h, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »søndag«: »eller
anden helligdag«, og »mandag« ændres til: »arbejdsdag«.
52. I § 105 h, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, ændres »tredjesidste
søgnedag« til: »den tredjesidste hverdag, herunder lørdag,«.
53. I § 105 i, stk. 2, nr. 2, ændres »den ikke er afkrydset«
til: »vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket
med kryds«, og efter »§ 105 g, stk. 3,« indsættes: »eller
tilsvarende afmærkning,«.
§ 4
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
47 af 19. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 888 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »offentliggøres«: », jf.
dog § 10 a, stk. 1, 1. pkt«.
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »offentlige«: », jf.
dog § 10 a«.
3. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Formanden kan i særlige tilfælde bestemme,
at et ekstraordinært møde afholdes som video- eller telefon-
møde. Modsætter mindst en tredjedel af medlemmerne sig
inden for en frist fastsat af formanden efter indkaldelsen af
mødet, at det afholdes som video- eller telefonmøde, skal
formanden i stedet fastsætte at mødet afholdes som fysisk
møde, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Oplysning om, at et ekstraordinært møde afholdes
som video- eller telefonmøde, og tidspunktet for mødets
afholdelse skal så vidt muligt offentliggøres. Der skal ske
offentlig video- eller lydtransmission af mødet, eller en vi-
deo- eller lydoptagelse af mødet skal offentliggøres snarest
muligt efter mødet. § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.«
4. I § 16, stk. 3, ændres »§ 16 a« til: »§ 16 a, stk. 2-4«.
5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»§ 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.«
6. § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen kan senest 6 måneder før funkti-
onsperiodens udløb med virkning for den kommende funk-
tionsperiode beslutte, at kommunalbestyrelsens medlemmer
mod reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et
regnskabsår ad gangen. Beslutningen er bindende efter det i
1. pkt. nævnte tidspunkt.«
7. I § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., indsættes efter
»kommunalbestyrelsen«: », såfremt kommunalbestyrelsen
har truffet den beslutning, der er nævnt i 1. pkt.,«
8. I § 16 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen
til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter
stk. 5 er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæ-
ring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter
revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere
krav til revisorerklæringen og til medlemmets fremlæggelse
heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder
forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gæl-
de. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbesty-
relsen ændrer beslutningen.«
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 7-13.
9. § 16, stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen til er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 5,
såfremt kommunalbestyrelsen har truffet den i stk. 5, 1. pkt.,
nævnte beslutning, er betinget af medlemmets fremlæggelse
af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er god-
kendt efter revisorloven.«
10. I § 16, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »§ 16 a, stk. 2 og
3« til: »§ 16 a, stk. 2-4«.
11. I § 16, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»§ 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.«
12. I § 16, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-8« til:
»stk. 1-9«.
13. I § 16, stk. 10, litra b, der bliver stk. 11, litra b, ændres
»handicap og« til: »handicap,«, og i litra c ændres »pårøren-
de.« til: »pårørende og«.
14. I § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes som litra d:
»d) godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæ-
ring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 6 har beslut-
tet skal fremlægges som dokumentation for tabt ar-
bejdsfortjeneste, jf. dog stk. 14.«
15. I § 16, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 10« til: »stk. 11«.
16. I § 16, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1, 2 og
4-7« til: »stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8«, og »den godtgørelse, der er
nævnt i stk. 10, litra c« ændres til: »de godtgørelser, der er
nævnt i stk. 11, litra c og d«.
5
17. I § 16 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om et maksimumbeløb for den godtgørelse, der er
nævnt i stk. 11, litra d.«
18. I § 16 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen
til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter
stk. 1 er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet
af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorlo-
ven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til
revisorerklæringen og til fremlæggelsen heraf. Beslutningen
efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt,
fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1.
pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutnin-
gen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
19. I § 16 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-5«.
20. I § 16 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10« til:
»stk. 11«.
21. I § 16 a indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt
stykke:
»Stk. 8. I forbindelse med deltagelse i de møder m.v.,
der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-c, ydes der til den, der
ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af do-
kumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunal-
bestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som
dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 10 og
§ 11, stk. 4, i regionsloven.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
22. I § 16 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.
23. I § 16 a indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om et maksimumbeløb for den godtgørelse, der er
nævnt i stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk.
8, jf. § 16, stk. 3 og 9.«
24. I § 16 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. En lønmodtager, der er statsborger i Den Europæ-
iske Union, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som
varetager et kommunalpolitisk hverv i et af de pågældende
lande, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til
varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang
som er fastsat i stk. 1-3. 1. pkt. gælder tilsvarende for en
lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige,
og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til
fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med
EU-retten og stadig udøver denne ret. 1. pkt. gælder desuden
tilsvarende for en lønmodtager, der er familiemedlem til
en person omfattet af 1. eller 2. pkt., der har krav herpå i
medfør af EU-retten.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
25. I § 16 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan«: »uden for de tilfælde, der
er nævnt i stk. 4«, »personer« ændres til: »lønmodtagere«,
og »i det pågældende land« udgår.
26. I § 16 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 4« til:
»der er indgået i medfør af stk. 5«.
27. I § 16 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodta-
ger, der er omfattet af § 16 b, stk. 4, fordi denne er opført på
en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpoli-
tisk hverv i et land, der er omfattet af § 16 b, stk. 4.«
28. I § 16 d indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende, hvis en lønmodtager,
der er omfattet af § 16 b, stk. 4, afskediges, fordi denne
er opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et
kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet af § 16 b,
stk. 4.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan uden for de
tilfælde, der er nævnt i § 16 c, stk. 2, og § 16 d, stk. 4,
under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et andet
land, hvorefter lønmodtagere, der varetager kommunalpoli-
tiske hverv, helt eller delvis kan opnå den beskyttelse mod
afskedigelse, der er nævnt i § 16 c og § 16 d, stk. 1-3.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, der er indgå-
et i medfør af stk. 5.«
29. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »statsautoriseret eller regi-
streret revisor« til: »revisor, der er godkendt efter revisorlo-
ven«.
30. I § 44 indsættes efter »kan anbringes«: », jf. dog stk. 2«.
31. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Der kan ikke anbringes midler i alternative inve-
steringsfonde.«
32. I § 60 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om vederlæggelse af medlemmerne af de styrende or-
ganer for kommunale fællesskaber omfattet af stk. 1. Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler
om, at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne
af de styrende organer for kommunale fællesskaber skal
fastsættes i aftalen om det kommunale fællesskab, og at så-
danne bestemmelser ikke kræver godkendelse fra Ankesty-
relsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige
§ 60 a, stk. 4.«
33. I § 60 a, stk. 4, ændres »I aftaler omfattet af stk. 1 kan
der kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab
yder« til: »Efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1 kan det
kommunale fællesskab yde«, og efter »hvervet« indsættes:
», jf. dog § 60, stk. 4«.
6
34. Efter § 60 a indsættes:
»§ 60 b. Styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab
omfattet af § 60 kan beslutte, at adgangen til erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter vilkårene i aftalen
omfattet af § 60, herunder efter § 60 a, stk. 4, er betinget
af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig re-
visor, der er godkendt efter revisorloven. § 16 a, stk. 4, 2.-4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse på erklæringer omfattet
af 1. pkt.
Stk. 2. Det kommunale fællesskab yder i forbindelse med
varetagelse af hvervet som medlem af styrelsesorganet godt-
gørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som
styrelsesorganet efter stk. 1 har besluttet skal fremlægges
som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om et maksimumbeløb for den godtgørelse, der er
nævnt i stk. 2.«
§ 5
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af 8. april
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1, pkt., og § 50, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 16,
stk. 1, 3-6 og 8-12« til: »§ 16, stk. 1, 3-7 og 9-13«.
2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
3. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om et maksimumbeløb for de godtgørelser, der er
nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8,
herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk.
3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.«
4. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. En lønmodtager, der er statsborger i Den Europæ-
iske Union, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som
varetager et regionalpolitisk hverv i et af de pågældende lan-
de, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til va-
retagelsen af det regionalpolitiske hverv, i det omfang som
er fastsat i stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes
styrelse. 1. pkt. gælder tilsvarende for en lønmodtager, der
er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den
31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som
arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig
udøver denne ret. 1. pkt. gælder desuden tilsvarende for en
lønmodtager, der er familiemedlem til en person omfattet af
1. eller 2. pkt., der har krav herpå i medfør af EU-retten.
Stk. 3. En lønmodtager, der er omfattet af stk. 2, har ret
til den beskyttelse mod afskedigelse, der er nævnt i stk. 1,
jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes
styrelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
5. I § 12, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes efter »Indenrigs-
og sundhedsministeren kan«: »uden for de tilfælde, der er
nævnt i stk. 2«, »personer« ændres til: »lønmodtagere«, og
»i det pågældende land« udgår.
6. Efter § 12, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan uden for
de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, under forudsætning af
gensidighed indgå aftale med et andet land, hvorefter løn-
modtagere, der varetager regionalpolitiske hverv, helt eller
delvis kan opnå ret til den beskyttelse mod afskedigelse, der
er nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d, stk. 1-3, i lov
om kommunernes styrelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
7. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 2« til: »der
er indgået i medfør af stk. 4 og 5«.
8. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »statsautoriseret eller regi-
streret revisor« til: »revisor, der er godkendt efter revisorlo-
ven«.
§ 6
I lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den
kommunale inddeling, som ændret ved §§ 11 og 12 i lov
nr. 382 af 3. maj 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 17, stk. 1, 1, pkt., ændres »§ 16, stk. 1, 3-6 og 8-12«
til: »§ 16, stk. 1, 3-7 og 9-13«.
§ 7
I partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27.
september 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatlister, der opfyl-
der mindst én af følgende betingelser:
1) Kandidatlisten har opnået repræsentation i regionsrådet
ved det senest afholdte regionsrådsvalg.
2) Kandidatlisten har ved det senest afholdte regionsråds-
valg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41
af samtlige gyldige stemmer.«
2. § 4, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatlister, der opfyl-
der mindst én af følgende betingelser:
1) Kandidatlisten har opnået repræsentation i kommunal-
bestyrelsen ved det senest afholdte kommunalbestyrel-
sesvalg.
2) Kandidatlisten har ved det senest afholdte kommunal-
bestyrelsesvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer
til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommu-
nalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse.«
§ 8
I lov nr. 714 af 13. juni 2023 om ændring af
partiregnskabsloven og partistøtteloven (Nye bundgrænser
7
for offentlig partistøtte og anordningshjemmel til
ikraftsættelse af partistøtteloven for Færøerne m.v.)
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 4, ophæves.
2. § 2, nr. 6, ophæves.
§ 9
Lov nr. 268 af 26. marts 2019 om midlertidig
videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og
regionale valg og lov om valg af danske medlemmer
til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede
Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union ophæves.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 4, nr. 6, 7 og 9, træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af § 4, nr. 33.
§ 11
Stk. 1. § 1, nr. 6 og 7, finder ikke anvendelse for folke-
tingsvalg, der udskrives før lovens ikrafttræden. For folke-
tingsvalg udskrevet før lovens ikrafttræden finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 49, stk. 5, § 63 og §
64, stk. 1, i lov om valg til Folketinget og § 14, stk. 5, i
lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
finder anvendelse for landsdækkende folkeafstemninger og
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, indtil de
ophæves, eller der fastsættes nye regler efter § 99, stk. 8,
og § 100, stk. 7, i lov om valg til Folketinget, jf. denne
lovs § 1, nr. 23 og 26, samt § 14, stk. 5, der bliver stk.
6, og § 25, stk. 6, i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. denne lovs § 2, nr. 9 og 15.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 5, i lov om
kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 295
af 7. marts 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 8, stk. 6, jf. denne
lovs § 3, nr. 6.
Stk. 4. § 4, nr. 31, finder til og med den 31. december
2024 ikke anvendelse på midler, som kommuner og regioner
inden lovens ikrafttræden har anbragt i alternative investe-
ringsfonde.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse og et regionsråd kan fra
den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 træffe be-
slutning om, at kommunalbestyrelsens henholdsvis regions-
rådets medlemmer for funktionsperioden, der påbegyndes
den 1. januar 2026, kan vælge at modtage erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen er bindende
for den kommende funktionsperiode efter den 30. juni 2025.
§ 12
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændringer af valglovgivningen
2.1.1. Bevarelse af valgret trods flytning kort før et kommunal- og regionalvalg
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.2. Ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regionalvalg
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.1.3. Afskaffelse af listeforbund ved kommunal- og regionalvalg
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.3.3. Den foreslåede ordning
2.1.4. Afskaffelse af ens listebetegnelser og bogstavbetegnelser ved kommunal- og regionalvalg
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.4.3. Den foreslåede ordning
2.1.5. Længere brevstemmeperiode, når folketingsvalg udskrives med langt varsel
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.5.3. Den foreslåede ordning
2.1.6. Ændring af fristerne ved Europa-Parlamentsvalg, så de opstillede partier og kandidater er offent-
liggjort, når brevstemmeperioden begynder
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.6.3. Den foreslåede ordning
2.1.7. Mulighed for at ansatte i kommuner og på institutioner kan tage imod brevstemmer i vælgerens
eget hjem, i visse boliger og boformer m.v.
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.7.3. Den foreslåede ordning
2.1.8. Mulighed for at brevstemmer kan gennemgås af to valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra
kommunens ansatte i stedet for to valgstyrere
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.8.3. Den foreslåede ordning
2.1.9. Mulighed for bedre forsendelse af brevstemmer mellem kommunerne
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.9.3. Den foreslåede ordning
2.1.10. Nye fortegnelser over opstillede kandidater til brug for udformningen af stemmesedlerne ved folke-
tingsvalg
2.1.10.1. Gældende ret
2.1.10.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.10.3. Den foreslåede ordning
2.1.11. Afskaffelse af numre på stemmesedlerne ved partilisteopstilling til kommunal- og regionalvalg
2.1.11.1. Gældende ret
2.1.11.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.11.3. Den foreslåede ordning
9
2.1.12. Lempelse af bedømmelsen af stemmesedler, så færre vurderes ugyldige
2.1.12.1. Gældende ret
2.1.12.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.12.3. Den foreslåede ordning
2.1.13. Afskaffelse af pligten til at indrykke valgkortannoncer i dagbladene
2.1.13.1. Gældende ret
2.1.13.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.13.3. Den foreslåede ordning
2.1.14. Bemyndigelse til at bekendtgøre antallet af danske medlemmer, der vælges til Europa-Parlamentet
2.1.14.1. Gældende ret
2.1.14.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.14.3. Den foreslåede ordning
2.1.15. Bemyndigelse til at danske myndigheder kan bistå ved afholdelse af valg i Ukraine
2.1.15.1. Gældende ret
2.1.15.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.15.3. Den foreslåede ordning
2.1.16. Ophævelse af den midlertidige lov om herboende briters valgret og valgbarhed
2.1.16.1. Gældende ret
2.1.16.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.16.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ændringer af reglerne om kommunernes og regionernes styrelse
2.2.1. Adgang til virtuelle ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og regionsråd
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.2. Adgang til at stille krav om revisorerklæring som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3. Ret til fravær fra arbejde og beskyttelse mod afskedigelse for andre landes kommunal- og regional-
politikere
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
2.2.4. Forbud mod anbringelse af kommuners og regioners midler i alternative investeringsfonde
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
2.2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer i kommunale fælles-
skaber
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag indeholder en række ændringer af regler-
ne om valg og kommunernes og regionernes styrelse. De
udgør tilsammen en »mosaik« af forskellige mindre forslag,
der alle har til formål at forbedre og modernisere rammerne
for vores valg og lokaldemokrati.
I Danmark er der tradition for, at brede flertal i Folketin-
get løbende finjusterer valglovgivningen, når der i praksis
viser sig uhensigtsmæssigheder ved den måde, der holdes
valg på. Den jævnlige vedligeholdelse af valgsystemet er
10
med til at sikre, at det danske valgsystem forbliver i ver-
densklasse. Det er bl.a. i det lys, Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet har udarbejdet dette lovforslag med en række
forskellige – og hver især mindre – ændringer, der kan for-
enkle og forbedre valghandlingen til gavn for både vælgere,
partier og de forskellige valgmyndigheder.
Konkret udspringer ændringerne bl.a. af Indenrigs- og
Sundhedsministeriets evalueringer af de seneste valg, af
ønsker fra KL og regionerne og af de opfordringer, som
Folketinget kom med i forbindelse med godkendelsen af
folketingsvalget i 2022. Se Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, B 1 som fremsat (Betænkning og indstil-
ling fremsat af Udvalget til Prøvelse af Valgene om folke-
tingsvalget den 1. november 2022).
Her opfordrede udvalget f.eks. til at overveje tiltag til at
sikre, at brevstemmeproceduren er enkel for vælgerne og
kommunerne, så kilder til fejl minimeres, og flere brevstem-
mer når frem i tide, bliver gyldige og kan tælles med. Ud-
valget opfordrede herunder til at vurdere kommunernes for-
udsætninger for at håndtere brevstemmer og til at overveje
mulige tiltag til styrkelse heraf, f.eks. i samarbejde med
KL. Bl.a. på den baggrund indeholder lovforslaget en række
forslag til at forbedre brevstemmeprocessen for vælgere og
kommuner, der er udarbejdet efter dialog med KL.
Udvalget opfordrede derudover – på baggrund af væsent-
lige fejl i stemmesedlen i en opstillingskreds – til at overveje
muligheden for at iværksætte yderligere tiltag for fremover
at sikre mod fejl i stemmesedlerne. På den baggrund inde-
holder lovforslaget forslag til forenkling af stemmesedlernes
udseende ved kommunal- og regionalvalg og forslag til en
ny og samlet fortegnelse over kandidaterne ved folketings-
valg, der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
kan blive en afgørende hjælp for kommunerne, når de skal
udarbejde stemmesedler.
Endelig bør det fremhæves, at en del af lovforslaget har sit
udspring i det internationale samarbejde, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet i øjeblikket deltager i efter anmodning
fra den ukrainske valgkommission. Som noget nyt ønsker
Indenrigs- og Sundhedsministeriet at gøre det muligt, at
Danmark vil kunne hjælpe Ukraine med at holde valg igen,
bl.a. ved at sikre, at ukrainske vælgere i Danmark kan stem-
me.
Samlet set består ændringerne af valglovgivningen således
af følgende elementer:
For det første foreslås det at sikre, at vælgere, der flytter
til en ny kommune i den sidste uge før et kommunal- og
regionalvalg, fremover bevarer deres valgret i fraflytnings-
kommunen. I dag kan de hverken stemme i deres gamle el-
ler nye kommune, hvilket i praksis afskar ca. 4.600 vælgere
fra at stemme ved kommunal- og regionalvalget i 2021. Se
forslagets pkt. 2.1.1.
For det andet foreslås det at ændre kravet til stillerunders-
krifter for nye partier, der ønsker at stille op til regionsråds-
valg, så det bedre afspejler vælgertallet i de enkelte regio-
ner. Se forslagets pkt. 2.1.2.
For det tredje foreslås det at forenkle reglerne for opstil-
ling til kommunal- og regionalvalg ved at afskaffe mulighe-
derne for at indgå listeforbund og have ens listebetegnelser,
hvilket i praksis ikke bliver brugt af partierne. Se forslagets
pkt. 2.1.3 og 2.1.4.
For det fjerde foreslås det at gennemføre en række forenk-
linger af brevstemmeproceduren, der bl.a. har til formål at
lette kommunernes håndtering af brevstemmerne og i sids-
te ende sikre, at flest mulige brevstemmer bliver gyldige
og kan tælles med. Vælgerne vil herunder kunne brevstem-
me til folketingsvalg fra valgets udskrivelse, se forslagets
pkt. 2.1.5. Derudover fremrykkes opstillingsfristen til Euro-
pa-Parlamentsvalg med 3 uger, så kandidaterne er offentlig-
gjort, når brevstemmeperioden begynder, se forslagets pkt.
2.1.6. Videre vil ansatte i kommuner og på institutioner
kunne tage imod brevstemmer i vælgerens eget hjem, i vis-
se boliger og boformer m.v., se forslagets pkt. 2.1.7. Brev-
stemmer vil endvidere kunne blive gennemgået af to valgbe-
styrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte i
stedet for valgstyrere, se forslagets pkt. 2.1.8. Endelig vil
kommunerne kunne videresende brevstemmer på en anden
måde end dagligt med almindelig post, hvis kommunen fin-
der det hensigtsmæssigt, se forslagets pkt. 2.1.9.
For det femte foreslås det at forenkle reglerne for stemme-
sedlernes udarbejdelse og udseende med henblik på at undgå
fejl på stemmesedlerne. Se forslagets pkt. 2.1.10 og 2.1.11.
For det sjette foreslås det at lempe bedømmelsen af stem-
mesedler, så færre vurderes ugyldige. Se forslagets pkt.
2.1.12.
For det syvende foreslås det at afskaffe pligten for Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet og kommunerne til at indrykke
annoncer i dagbladene om, at der er valg, og at vælgerne vil
modtage valgkort. Se forslagets pkt. 2.1.13.
For det ottende foreslås det at give indenrigs- og sund-
hedsministeren bemyndigelse til at bekendtgøre antallet af
danske medlemmer, der efter EU-retten skal vælges til Euro-
pa-Parlamentet. Se forslagets pkt. 2.1.14.
For det niende foreslås det at give indenrigs- og sundheds-
ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at dan-
ske myndigheder bistår andre lande med at afholde valg og
folkeafstemninger i Danmark. Formålet er at kunne hjælpe
Ukraine med at afholde valg igen, når Ukraine anmoder om
det, ved at sikre, at ukrainere her i landet kan stemme. Se
forslagets pkt. 2.1.15.
For det tiende foreslås det at ophæve den midlertidige lov,
der giver valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark for
op til ca. 13.000 britiske statsborgere (opgjort pr. 20. juni
2023), der har haft uafbrudt bopæl i Danmark siden Brexit
den 31. januar 2020. Se forslagets pkt. 2.1.16.
Derudover indeholder lovforslaget en række mindre
sproglige moderniseringer, konsekvensrettelser som følge af
11
anden ændret lovgivning og lovtekniske præciseringer, bl.a.
af, at en række bestemmelser og bemyndigelser i folketings-
valgloven også gælder for folkeafstemninger og Europa-Par-
lamentsvalg.
Lovforslaget indeholder derudover en række ændringer af
reglerne om kommunernes og regionernes styrelse.
For det første foreslås det at give mulighed for i særlige
tilfælde at afholde ekstraordinære møder i kommunalbesty-
relser og regionsråd som virtuelle møder. Forslaget har bag-
grund i et ønske fra Danske Regioner, som KL har tilsluttet
sig. Se forslagets pkt. 2.2.1.
For det andet foreslås det, at reglerne om adgangen for
medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd til
at vælge vederlæggelse i form af dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste ændres. Dermed vil kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet fremover kunne beslutte, om ordningen med
vederlæggelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal
gælde i kommunen eller regionen. Det foreslås desuden at
gøre det muligt for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæring som do-
kumentation for den tabte arbejdsfortjeneste. Se forslagets
pkt. 2.2.2.
For det tredje foreslås det at sikre, at kommunal- og re-
gionalpolitikere fra andre lande, der arbejder i Danmark,
kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark, og at de
er beskyttet mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark be-
grundet i et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i andre
lande. Med denne del af forslaget sikres det således, at de
nationale regler er i overensstemmelse med EU-retten om
arbejdskraftens fri bevægelighed. Se forslagets pkt. 2.2.3.
For det fjerde foreslås det at indføre et forbud mod anbrin-
gelse af kommuners og regioners midler i alternative inve-
steringsfonde, så retstilstanden for så vidt angår kommuners
og regioners anbringelse af midler på dette punkt føres tilba-
ge til, hvad der var gældende forud for Justitsministeriets
seneste bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler. Se
forslagets pkt. 2.2.4.
For det femte foreslås det at give indenrigs- og sundheds-
ministeren adgang til efter drøftelse med KL at fastsætte
nærmere regler for vederlæggelse af medlemmerne af de
styrende organer for kommunale fællesskaber baseret på ob-
jektive kriterier. Se forslagets pkt. 2.2.5.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændringer af valglovgivningen
2.1.1. Bevarelse af valgret trods flytning kort før et kom-
munal- og regionalvalg
2.1.1.1. Gældende ret
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 2, stk.
1, at ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valgli-
sten. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune,
hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR), jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.
Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste, jf.
kommunal- og regionalvalglovens § 8, stk. 1, 3. pkt. På ho-
vedlisten skal optages de vælgere, der senest mandagen 15
dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest
denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen,
jf. § 8, stk. 2. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der
ikke er optaget på hovedlisten, og som senest tirsdagen 7
dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest
denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen,
jf. § 8, stk. 3.
De vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som
senest 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som
senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskom-
munen, skal i dag optages på tilflytterlisten. Det omfatter
både vælgere, der flytter fra en kommune til en anden kom-
mune, og vælgere, der flytter fra udlandet til en kommune i
Danmark.
Fraflytter en vælger efter dette tidspunkt kommunen for at
flytte til en anden kommune før valgdagen, bliver vælgeren
i dag slettet fra valglisten i fraflytningskommunen og bliver
ikke optaget på valglisten i tilflytningskommunen. Vælgeren
kan derfor ikke stemme ved kommunal- og regionalvalget,
hvis vælgeren flytter mellem to kommuner senere end 7
dage før valgdagen. Vælgeren kan dog fortsat stemme til re-
gionsrådsvalget, hvis flytningen sker mellem to kommuner
inden for samme region, jf. kommunal- og regionalvalglo-
vens § 12, stk. 2, 2. pkt.
Den gældende skæringsdato på 7 dage før valgdagen blev
senest i 1997 ændret fra 11 dage til 7 dage før valget ved
lov nr. 18 af 13. januar 1997. Ændringen skete på baggrund
af udviklingen inden for informationsteknologien, herunder
den teknologiske udvikling vedrørende CPR-registret.
Skæringsdatoen skal tage højde for, at kommunerne kan
håndtere de praktiske forhold ved valget på en sikker og
forsvarlig måde. Kommunerne skal bl.a. ved til- og fraflyt-
ninger sørge for at optage henholdsvis slette de pågældende
vælgere på valglisten for bl.a. at sikre, at vælgerne ikke
kan stemme i to kommuner. Kommunen skal også tildele
et valgsted til de tilflyttede vælgere samt orientere de pågæl-
dende vælgere om, hvor de skal stemme.
Ved det seneste kommunal- og regionalvalg den 16. no-
vember 2021 indebar den nævnte fristregel, at 4.614 person-
er, der i øvrigt opfyldte valgretsbetingelserne, ikke kunne
stemme til valget.
2.1.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det bør efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattel-
se i videst muligt omfang undgås, at så mange personer
mister muligheden for at stemme ved kommunal- og regio-
nalvalg alene som følge af, at de flytter mellem to danske
kommuner tæt på valgdagen.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
reglerne med fordel kan ændres, så alle vælgere, der flytter
fra en kommune til en anden kommune tæt på valgdagen,
12
bevarer deres valgret enten i deres nye kommune/region el-
ler i deres hidtidige kommune/region, afhængigt af hvornår
de flytter.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at vælgere, som senere end tirsdagen 7 dage
før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller senere
end denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommu-
nen, ikke skal slettes fra valglisten i fraflytningskommunen,
men skal forblive optaget på valglisten i fraflytningskom-
munen og dermed bevare deres valgret i den kommune,
som vælgerne flytter fra. Er vælgeren herved flyttet til en
kommune i en anden region, vil vælgeren på samme måde
bevare sin valgret i den region, som vælgeren fraflytter.
Vælgere, der senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er
flyttet til en anden kommune, og som senest denne dag
anmelder flytningen til tilflytningskommunen, vil som hidtil
blive optaget på valglisten i tilflytningskommunen. Er væl-
geren herved flyttet til en kommune i en anden region, vil
vælgeren på samme måde som hidtil kunne stemme i den
region, som vælgeren flytter til.
Vælgere, der senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyt-
tet fra udlandet til en kommune i Danmark, og som senest
denne dag anmelder flytningen til tilflytningskommunen, vil
som hidtil blive optaget på valglisten i tilflytningskommu-
nen. Vælgeren vil på samme måde som hidtil kunne stemme
i den kommune og den region, som vælgeren flytter til.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, 5, 7, 9, 10 og 12,
med tilhørende bemærkninger.
2.1.2. Ændring af kravet til stillerunderskrifter ved regi-
onalvalg
2.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 19, stk. 3, i kommunal- og regional-
valgloven, at en kandidatliste til regionsrådsvalg skal være
underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stille-
re. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal
stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af
stillere i regionen.
Kravet til mindsteantallet af stillere blev ved lov nr. 1742
af 22. december 2015 fastsat til 50 vælgere for regionsråds-
valg. Regionsrådet havde indtil da haft mulighed for at be-
slutte at forhøje antallet til maksimalt 150 vælgere.
Hensynet bag kravet om stillerunderskrifter er at under-
støtte en formodning for, at den pågældende listes politiske
mål m.v. har en vis udbredelse blandt regionens vælgere.
2.1.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
En forhøjelse af stillerkravet må antages at ville føre til
færre opstillede kandidatlister, hvilket vil medføre, at vælge-
ren får lettere ved at overskue og vurdere de enkelte kandi-
datlisters politiske mål m.v., ligesom stemmesedlen bliver
kortere og mere overskuelig. Det vurderes desuden at med-
føre mindre stemmespild.
Regionsrådsvalget vil videre generelt få større legitimitet,
da andelen af partier, der har et bredere funderet afsæt i
befolkningen, vil blive større i forhold til det samlede antal
partier, der stiller op, og da andelen af kandidatlister, der
fremstår meget useriøse, vil blive mindre.
De gældende regler om stillerunderskrifter tager desuden
ikke højde for den betydelige forskel i vælgertallet mellem
regionerne, således som der i kommunal- og regionalvalglo-
vens § 19, stk. 2, tages højde for forskellen i vælgertallet
mellem kommunerne.
En forhøjelse af stillerkravet kan på den anden side med-
føre, at det bliver sværere for kandidatlister, der ikke blev
indvalgt i regionsrådet ved seneste valg eller ikke længere er
repræsenteret i regionsrådet, at stille op og blive valgt ind i
regionsrådet.
På baggrund af en høring af samtlige regioner finder In-
denrigs- og Sundhedsministeriet det formålstjenligt at juste-
re antallet af stillerunderskrifter, som en kandidatliste til
regionsrådsvalg, der ikke er fritaget for kravet om stillerun-
derskrifter, skal indsamle til regionsrådsvalg.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunal- og regionalvalglovens bestem-
melser om mindsteantal stillere til opstilling til regionsråds-
valg ændres, således at mindsteantallet af stillere fastsættes
efter en trappemodel på grundlag af regionernes vælgertal
ved regionsrådsvalget i 2021.
Den foreslåede ændring af kommunal- og regionalvalglo-
vens § 19, stk. 3, vil medføre, at mindsteantallet af stillere i
Region Nordjylland og Region Sjælland uændret vil være 50
stillere, at mindsteantallet af stillere i Region Syddanmark
vil være 100 stillere, at mindsteantallet af stillere Region
Midtjylland vil være 150 stillere, og at mindsteantallet af
stillere i Region Hovedstaden vil være 200 stillere.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 14, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.3. Afskaffelse af listeforbund ved kommunal- og regi-
onalvalg
2.1.3.1. Gældende ret
Kandidatlister, der ved kommunale og regionale valg er
tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved
at indgå listeforbund, jf. § 37 i kommunal- og regionalval-
gloven. Listeforbund er et valgteknisk samarbejde mellem
kandidatlister, der har samme bogstavbetegnelse og samme
listebetegnelse, dog med et særligt lokalt eller andet tilhørs-
forhold i listebetegnelsen. Ved beregningen af mandatforde-
lingen får kandidatlister, der har indgået listeforbund, lagt
sine stemmer sammen og betragtes som én liste, jf. §§
81-83 i kommunal- og regionalvalgloven. Ved at indgå i
listeforbund kan de deltagende kandidatlister derfor i nogle
situationer opnå en mandatmæssig fordel.
Kandidatlister har siden 1925 haft mulighed for at indgå
listeforbund ved kommunal- og regionalvalg. Siden indfø-
relsen af muligheden for at indgå valgforbund i 1954 har
13
kandidatlisterne dog bevæget sig væk fra brugen af listefor-
bund. Bortset fra et enkelt listeforbund ved kommunal- og
regionalvalget i 2017 har der ikke været indgået noget liste-
forbund siden kommunal- og regionalvalget i 2005.
Listeforbund kan kun indgås mellem kandidatlister, der
har samme listebetegnelse og bogstavbetegnelse. Ved lov nr.
1739 af 27. december 2018 blev der indført forbud mod
ens listebetegnelser, dog således at ens listebetegnelser kan
benyttes, hvis der tilføjes en betegnelse, der angiver et sær-
ligt lokalt eller andet tilhørsforhold. Efter denne lovændring
er der således også retligt sat meget snævre grænser for
muligheden for at indgå listeforbund.
2.1.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Henset til, at kandidatlisterne i praksis ikke længere ind-
går listeforbund, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at muligheden for at indgå listeforbund bør af-
skaffes.
2.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at muligheden for at indgå listeforbund af-
skaffes. Forslaget påvirker ikke kandidatlisters mulighed for
at indgå valgforbund.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 13, 15, 16, 18, 19,
21-31, 38, 39 og 41-50, § 7, nr. 1 og 2, og § 8, nr. 1 og 2,
med tilhørende bemærkninger.
2.1.4. Afskaffelse af ens listebetegnelser og bogstavbeteg-
nelser ved kommunal- og regionalvalg
2.1.4.1. Gældende ret
Det følger § 24 b, stk. 1, i kommunal- og regionalvalglov-
en, at hvis der er indleveret flere kandidatlister med samme
listebetegnelse, træffer valgbestyrelsen afgørelse om, hvil-
ken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan
anvende den angivne listebetegnelse, efter nogle kriterier
angivet i bestemmelsens stk. 2-6. Bestemmelsen er ikke til
hinder for, at kandidatlister anvender samme listebetegnelse
med tilføjelse af en betegnelse, der angiver et særligt lokalt
eller andet tilhørsforhold.
Kandidatlister med samme listebetegnelse, dog med tilfø-
jelse af et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, skal tilde-
les samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom,
jf. kommunal- og regionalvalglovens § 34. Hvis flere kandi-
datlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et
tal til bogstavbetegnelsen (A. 1, A. 2, A. 3 osv.), jf. lovens §
35.
På nær et enkelt eksempel i 2017 har ingen kandidatli-
ster ved de seneste tre kommunal- og regionalvalg anvendt
samme listebetegnelse. Med virkning fra 1. januar 2019 blev
kommunal- og regionalvalgloven desuden ændret, jf. lov nr.
1739 af 27. december 2018, så flere kandidatlister ikke læn-
gere kan stille op med samme listebetegnelse, medmindre
de tilføjer et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold i listebe-
tegnelsen. Efter denne lovændring er der således også retligt
sat meget snævre grænser for muligheden for at anvende
samme listebetegnelse.
2.1.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
På den nævnte baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriets vurdering, at muligheden for at anvende samme li-
stebetegnelse bør afskaffes. Da samme listebetegnelse, bort-
set fra tilføjelse af et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold,
er en forudsætning for tildeling af samme bogstavbetegnel-
se, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
muligheden for at tildele kandidatlister samme bogstavbe-
tegnelse tilsvarende bør afskaffes.
2.1.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kandidatlisters mulighed for at anvende
samme listebetegnelse og samme bogstavbetegnelse afskaf-
fes helt, også selvom de har tilføjet et særligt lokalt eller
andet tilhørsforhold til listebetegnelsen.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 17, 20 og 30, med
tilhørende bemærkninger.
2.1.5. Længere brevstemmeperiode, når folketingsvalg
udskrives med langt varsel
2.1.5.1. Gældende ret
Efter folketingsvalglovens § 56, stk. 1, kan brevstemmeaf-
givning her i landet finde sted de sidste 3 uger før valgda-
gen. Det samme gælder for brevstemmeafgivning på danske
havanlæg på dansk område, jf. lovens § 58, stk. 4.
Efter folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 6, kan en brev-
stemme ikke komme i betragtning, hvis den ikke er afgivet
inden for lovens frister.
Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 betød 3 ugers-fri-
sten, at vælgerne først kunne brevstemme i Danmark fra
den 15. maj 2019, selvom valget blev udskrevet den 7. maj
2019. Ved folketingsvalget den 1. november 2022 kunne
vælgerne først brevstemme fra den 11. oktober 2022, selvom
valget blev udskrevet den 5. oktober 2022.
Folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 6, betyder desuden,
at hvis en kommune fejlagtigt har taget imod en brevstemme
før 3 ugers-fristen, vil denne stemme ikke kunne tages i
betragtning.
2.1.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
det ikke er hensigtsmæssigt at lade vælgere vente med at
brevstemme til 3 uger før valget, når først valget er udskre-
vet.
2.1.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at vælgere her i landet kan brevstemme alle-
rede fra folketingsvalgets udskrivelse.
De foreslåede ændringer af folketingsvalglovens § 56, stk.
1, og § 58, stk. 4, vil medføre, at brevstemmeperioden her
14
i landet, herunder på danske havanlæg på dansk område,
starter ved udskrivelsen af folketingsvalget.
Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskre-
vet, når statsministeren offentliggør, at der udskrives folke-
tingsvalg. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annon-
ceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre
steder.
Forslaget medfører ikke i øvrigt nogen ændring af regler-
ne om kommunernes praktiske afholdelse af valget, og det
vil fortsat være en kommunal beslutning, hvor vælgere skal
kunne brevstemme. Der er ikke noget i vejen for, at kommu-
nerne tilpasser antallet af brevstemmesteder til, hvor mange
vælgere kommunen forventer vil brevstemme i perioden op
til valget. Vælgerne skal dog mindst ét sted i hver kommune
kunne brevstemme umiddelbart efter valgets udskrivelse,
ligesom det gælder i dag, når folketingsvalg udskrives med
op til 3 ugers varsel.
Det vil endvidere fortsat være op til kommunerne at tilret-
telægge brevstemmeafgivningen i vælgernes hjem, på pleje-
hjem m.v. på den mest hensigtsmæssige måde. Forslaget
indebærer således ikke en pligt til at foranstalte brevstem-
meafgivning f.eks. på plejehjem allerede fra den dag, valget
udskrives.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, med tilhø-
rende bemærkninger.
2.1.6. Ændring af fristerne ved Europa-Parlamentsvalg,
så de opstillede partier og kandidater er offentliggjort,
når brevstemmeperioden begynder
2.1.6.1. Gældende ret
Ved valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
gælder der en række frister, der indebærer, at brevstemmeaf-
givningen i Danmark begynder, 2 uger før partierne har frist
for at indlevere deres kandidatlister.
Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest 6 uger før
valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og som 6
uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, samt par-
tier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet
har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som 6
uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til
at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 10, stk. 1. Også nye partier, der er anmeldt
for indenrigs- og sundhedsministeren efter reglerne i Euro-
pa-Parlamentsvalglovens §§ 11-11 b senest kl. 12 8 uger før
valgdagen, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2.
Valgnævnet kan efter ansøgning godkende en ændring af
et navn på et opstillingsberettiget parti, dog ikke i perioden
fra 8 uger før valgdagen til og med valgdagen, jf. Europa-
Parlamentsvalglovens § 10 a, stk. 1.
Enhver, der har valgret efter lovens § 3, jf. §§ 3 a og 3
b, og som 4 uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelser-
ne bortset fra aldersbetingelsen, er valgbar, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 6, stk. 1.
Kandidatlister til Europa-Parlamentsvalg (partiernes lister
over de kandidater, der opstilles til valget) skal være ind-
leveret til indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12
4 uger før valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
19, stk. 1, 1. pkt. Kandidatlister kan tidligst indleveres 6
uger før valgdagen, jf. bestemmelsens 2. pkt. Indleverede
kandidatlister kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sund-
hedsministeren senest kl. 12 4 uger før valgdagen, jf. § 20,
stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren undersøger, om de
rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige efter reglerne
i §§ 19 og 19 a, og om kandidaterne kan godkendes efter
reglerne i § 23 a, jf. § 23, stk. 1. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren bekendtgør i Statstidende, hvilke kandidatlister der
er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har fået tildelt,
samt hvilke af kandidatlisterne, der har indgået valgforbund,
jf. § 24, stk. 1.
Her i landet kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste
6 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før
valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2.
Som konsekvens af de nævnte frister har vælgerne ikke
adgang til oplysninger om de opstillede partier og kandida-
ter i de første 2 uger, hvor de kan brevstemme.
2.1.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
KL har fremsat ønske om, at fristen for indlevering
af kandidatlister bliver harmoniseret med brevstemmeperio-
dens begyndelse, så de endelige kandidatlister kan være
offentliggjort, før brevstemmeperioden begynder, og færre
vælgere derfor utilsigtet kommer til at afgive ugyldige stem-
mer på kandidater, der viser sig ikke at stille op.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at den beskr-
evne retstilstand er uhensigtsmæssig af den nævnte grund,
og ønsker derfor at imødekomme ønsket fra KL. Ministeriet
finder det i den sammenhæng mest hensigtsmæssigt at ikke
at forkorte den periode, hvor vælgerne har mulighed for at
brevstemme, men at fastholde den på 6 uger.
Derfor finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at alle
de nævnte frister, der relaterer sig til partiernes opstilling
af kandidater til valget, bør fremrykkes med 3 uger. Ændrin-
gen vil svare til den fristharmonisering, der med samme
begrundelse blev indført ved kommunale og regionale valg
ved lov nr. 1742 af 22. december 2015. Fristændringerne
vurderes ikke at indebære en væsentlig ulempe for partierne,
da valgdatoen også ved Europa-Parlamentsvalg er kendt i
god tid i forvejen.
2.1.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at fristen for seneste indlevering af kandidat-
lister i Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1, 1. pkt.,
fremrykkes fra 4 til 7 uger før valgdagen, og at det tidligste
tidspunkt, kandidatlister kan indleveres, jf. bestemmelsens
2. pkt., fremrykkes fra 6 til 9 uger. I forbindelse hermed
foreslås det, at fristen for kandidater for at opfylde valg-
retsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen i Europa-Par-
15
lamentsvalglovens § 6, stk. 1, tilsvarende fremrykkes fra 4
uger før valgdagen til 7 uger før valgdagen.
Dermed vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet have mu-
lighed for at gennemgå, godkende og efterfølgende offent-
liggøre kandidatlisterne, inden brevstemmeperioden begyn-
der 6 uger før valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
23.
Det foreslås i den forbindelse, at skæringstidspunktet ryk-
kes fra 6 til 9 uger før valgdagen for partier, der har ret
til at deltage i valg til Europa-Parlamentet på grundlag af
partiets repræsentation i Folketinget eller Europa-Parlamen-
tet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1. Dermed
vil partier have ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg,
hvis de ved et folketingsvalg afholdt senest 9 uger før valg-
dagen har opnået repræsentation i Folketinget og 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, eller hvis de ved
seneste valg til Europa-Parlamentet opnåede repræsentation
i Europa-Parlamentet og 9 uger før valgdagen fortsat er
repræsenteret i dette.
Det foreslås i samme forbindelse, at fristen for partianmel-
delse for nye partier tilsvarende fremrykkes fra 8 til 11 uger
før valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk.
2. En godkendt anmeldelse af et nyt parti er en forudsætning
for, at det nye parti kan indlevere en kandidatliste til et
valg og dermed stille op. Den foreslåede fremrykning af
fristen sikrer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan nå
at godkende en partianmeldelse før fristen for at indlevere
kandidatlister til valget.
I forlængelse heraf foreslås det, at fristen for Valgnævnets
afgørelse om en ændring af navnet på et opstillingsberettiget
parti, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, stk. 1, rykkes
fra 8 til 11 uger, således at Valgnævnet ikke kan godkende
en navneændring for et opstillingsberettiget parti i perioden
fra 11 uger før dagen for et valg til Europa-Parlamentet til
og med valgdagen.
Ændringerne vil indebære, at vælgere, der brevstemmer i
Danmark, i hele brevstemmeperioden kan have adgang til
oplysninger om de opstillede kandidater og kandidatlister
samt indgåede valgforbund.
Formålet med ændringerne er at øge klarheden om valget
for vælgerne og dermed minimere antallet af brevstemmer,
der utilsigtet bliver ugyldige, fordi de afgives på partier eller
kandidater, der efterfølgende viser sig ikke at stille op.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, 5-7 og 13, med
tilhørende bemærkninger.
2.1.7. Mulighed for at ansatte i kommuner og på insti-
tutioner kan tage imod brevstemmer i vælgerens eget
hjem, i visse boliger og boformer m.v.
2.1.7.1. Gældende ret
Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i
landet, hvilket ofte foregår på borgerservice og biblioteker
m.v. Derudover findes der en række vælgergrupper, der kan
brevstemme det sted, hvor de bor eller opholder sig, eksem-
pelvis i eget hjem, på plejehjem og i beskyttede boliger,
i almene pleje- og ældreboliger, på kvindekrisecentre, på
sygehuse og i fængsler m.v.
Uanset hvor en vælger brevstemmer, skal brevstemmen
afgives til en brevstemmemodtager. Brevstemmemodtageren
sikrer sig bl.a. vælgerens identitet ved fremvisning af legi-
timation, yder den fornødne hjælp til vælgeren, sikrer, at
vælgeren ikke udsættes for holdningsmæssig påvirkning i
forbindelse med brevstemmeafgivningen, og attesterer brev-
stemmeafgivningen.
Reglerne om, hvem der kan modtage brevstemmer de
pågældende steder, er de samme ved folketingsvalg, folke-
afstemninger, Europa-Parlamentsvalg samt kommunale og
regionale valg. Ved folketingsvalg er det reguleret i folke-
tingsvalglovens § 55, stk. 1 og 2, der også finder anvendelse
ved folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk.
1, og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsval-
glovens § 26, stk. 6. Ved kommunale og regionale valg er
det reguleret i kommunal- og regionalvalglovens § 61, stk.
1 og 2, som også gælder ved bindende kommunale folkeaf-
stemninger i medfør af lovens § 105 h, stk. 1.
Det følger af disse regler, at brevstemmer skal afgives til
to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning
eller på institutionen, når brevstemmen afgives på sygehuset
af en vælger, der er indlagt, og når brevstemmen afgives i
en af kriminalforsorgens institutioner af en vælger, der er
indsat.
Derimod skal en brevstemme afgives til to stemmemodta-
gere, der er tilforordnede vælgere, når brevstemmen afgives
i vælgerens eget hjem eller i en af de boformer og boliger,
hvor man kan brevstemme. Kommunalbestyrelsen kan dog
bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget
blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
2.1.7.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet opmærksomt
på, at de gældende regler indebærer, at en brevstemme skal
afgives til tilforordnede vælgere, når en vælger brevstemmer
på Kofoedsminde, der er en specialinstitution for bl.a. voks-
ne udviklingshæmmede, der har fået en dom, eller som er
idømt en foranstaltning i et sikret miljø.
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
ikke hensigtsmæssigt at lade brevstemmeafgivningen forestå
af tilforordnede vælgere i sådanne boformer, da de tilforord-
nede vælgere i praksis er frivillige vælgere uden særlige
forudsætninger for at omgås f.eks. personer, der er dømt for
alvorlig personfarlig kriminalitet.
KL har desuden fremsat et generelt ønske om, at kommu-
nens personale kan udpeges som begge stemmemodtagere i
stedet for (den ene af de) tilforordnede vælgere i vælgeres
eget hjem og i de boformer og boliger, hvor man kan brev-
stemme. Kommunens personale modtager i forvejen langt
størstedelen af brevstemmer på borgerservicecentre o.l. og
har den fornødne valgtekniske indsigt og administrative er-
16
faring til at sikre, at brevstemmerne lever op til formalitets-
kravene og kan tælles med. Det vil desuden give kommuner-
ne en større fleksibilitet, når de laver ruter, tidsplaner og
konkrete aftaler med de vælgere og bosteder m.v., der skal
besøges, hvis opgaven kan varetages af kommunens egne
ansatte. Mange kommuner har desuden vanskeligt ved at
rekruttere et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere til at
varetage denne opgave.
På den baggrund ønsker Indenrigs- og Sundhedsministeri-
et at gøre reglerne om brevstemmemodtagere mere fleksible,
så alle brevstemmer, der afgives her i landet, vil kunne
modtages af to personer, der enten er tilforordnede vælgere,
er medarbejdere fra den pågældende institution, er medar-
bejdere fra den pågældende kommune eller en kombination
heraf.
De tilforordnede vælgere er centrale i det danske valgsy-
stem og for den folkelige kontrol med valget. Tabet af den
folkelige kontrol ved, at opgaven med at modtage brevstem-
mer vil kunne overdrages til institutionernes og kommuner-
nes personale, må efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse i den forbindelse anses for begrænset, da kommu-
nens medarbejdere i forvejen modtager langt størstedelen af
brevstemmer på borgerservice m.v.
2.1.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at brevstemmer, der afgives her i landet,
fremover kan afgives til to stemmemodtagere, der er ansat
i den pågældende kommunes forvaltning eller på den pågæl-
dende institution eller er udpeget blandt de tilforordnede
vælgere.
Ændringen vil således indebære, at kommunens eller in-
stitutionens personale som noget nyt vil kunne tage imod
brevstemmer, der afgives i vælgernes eget hjem og i de bo-
former og boliger, hvor der kan brevstemmes (på plejehjem
og i beskyttede boliger, i almene pleje- og ældreboliger,
på kvindekrisecentre m.v.) uden medvirken af tilforordnede
vælgere.
Ændringen vil endvidere indebære, at tilforordnede væl-
gere som noget nyt vil kunne tage imod brevstemmer, der
afgives på sygehuse og i kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse.
De nærmere regler for udpegelsen af stemmemodtagere
m.v. vil som hidtil blive fastsat ved bekendtgørelse. Derved
kan det bl.a. sikres, at udpegningen af stemmemodtagere
fortsat vil ske under hensyn til, at vælgeren ikke står i et
personligt afhængighedsforhold til stemmemodtagerne. Det
vil som hidtil være kommunalbestyrelsen, der udpeger stem-
memodtagerne ved brevstemmeafgivning i særlige boliger
og boformer og i vælgerens hjem, og institutionens leder,
der udpeger stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning
på sygehuse og i fængsler og arresthuse.
Formålet med ændringen er at give kommunerne og insti-
tutionerne bedre rammer for at planlægge og afvikle brev-
stemmeafgivningen på en korrekt, smidig og sikkerheds-
mæssigt forsvarlig måde. Det forudsættes, at det tilstræbes,
at tilforordnede vælgere fortsat udpeges som brevstemme-
modtagere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, og § 3, nr.
34 og 35, med tilhørende bemærkninger.
2.1.8. Mulighed for at brevstemmer kan gennemgås af to
valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens
ansatte i stedet for to valgstyrere
2.1.8.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen sørger for, at alle brevstemmer in-
den afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne
på det afstemningssted, hvor den pågældende vælger er op-
taget på valglisten.
Inden afstemningen begynder og om nødvendigt en eller
to dage før valgdagen, gennemgår valgstyrerne på afstem-
ningsstedet brevstemmerne. Yderkuverterne åbnes for at
vurdere, om brevstemmerne kan tages i betragtning. En
brevstemme kan ikke komme i betragtning, hvis afsende-
ren ikke er opført på valglisten, hvis afsenderen er død
inden afstemningsdagen, hvis yderkuverten indeholder flere
end ét følgebrev og én konvolut, hvis der ikke er anvendt
det foreskrevne brevstemmemateriale, hvis den foreskrev-
ne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrivelse
m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, el-
ler hvis brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister,
der er nævnt i loven. Har vælgeren afgivet mere end én
brevstemme, der kan komme i betragtning, er det kun den
sidst afgivne brevstemme, der kommer i betragtning. Når en
brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved
vælgerens navn på valglisten. Den uåbnede konvolut med
selve stemmesedlen og følgebrevet lægges derefter tilbage
i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afslut-
tet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og
lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i
forbindelse med stemmeoptællingen. Når en brevstemme ik-
ke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yder-
kuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges
på ny i yderkuverten. Brevstemmer, der modtages efter af-
stemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunk-
tet og kommer ikke i betragtning. En vælger, der har afgivet
en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme
ved afstemningen på valgdagen.
Disse regler om gennemgangen af brevstemmer er de
samme ved folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-Par-
lamentsvalg samt kommunale og regionale valg. Ved fol-
ketingsvalg er brevstemmegennemgangen reguleret i folke-
tingsvalglovens §§ 64-67, der også finder anvendelse ved
folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1,
og ved Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsval-
glovens § 26, stk. 6. Ved kommunale og regionale valg er
brevstemmegennemgangen reguleret i kommunal- og regio-
nalvalglovens §§ 70-73, som i vidt omfang også gælder ved
bindende kommunale folkeafstemninger, jf. lovens § 105 h,
stk. 1.
Valgstyrerne, der står for brevstemmegennemgangen, er
17
valgt af kommunalbestyrelsen. Der vælges 5-9 valgstyrere
for hvert afstemningsområde blandt vælgerne i kommunen
til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen. Det gæl-
der ved folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 1,
der også finder anvendelse ved folkeafstemninger, jf. folke-
tingsvalglovens § 97, stk. 1, og ved Europa-Parlamentsvalg,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1. Tilsvarende
gælder efter § 16, stk. 1, i kommunal- og regionalvalgloven,
der også gælder ved bindende kommunale folkeafstemnin-
ger, jf. lovens § 105 e, stk. 1.
Derudover vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse
blandt kommunalbestyrelsens egne medlemmer til bl.a. at
forestå den endelige opgørelse af afstemningen (fintællin-
gen) og føre valgbogen med alle væsentlige oplysninger om
afstemningen og resultatet. Det gælder ved folketingsvalg,
jf. § 23, stk. 1, der også finder anvendelse ved folkeafstem-
ninger, jf. folketingsvalglovens § 97, stk. 1, og ved Europa-
Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk.
1. Tilsvarende gælder efter § 13, stk. 1, i kommunal- og
regionalvalgloven samt efter denne lovs § 106 for så vidt
angår bindende kommunale folkeafstemninger.
2.1.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
KL har fremsat et ønske om, at de sagsbehandlingslig-
nende vurderinger af, om en brevstemme kan komme i be-
tragtning, skal kunne varetages af kommunens medarbejdere
under tilstedeværelse af 2 medlemmer af valgbestyrelsen.
Opgaven med at vurdere, om brevstemmen kan tages i
betragtning, er som beskrevet i vidt omfang en administrativ
vurdering af, om afsenderen er optaget på valglisten, om
brevstemmen er attesteret korrekt m.v. Kommunens medar-
bejdere har de nødvendige faglige forudsætninger for at
foretage opslag i valglisterne, CPR og valgloven m.v., har
kendskab til valgprocesserne og bistår derfor i forvejen i
meget væsentligt omfang valgstyrerne med opgaven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derfor enigt med
KL i, at det vil være hensigtsmæssigt at gøre det muligt,
at gennemgangen af brevstemmer fremover kan ske under
tilstedeværelse af enten to valgstyrere eller 2 medlemmer af
valgbestyrelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger vægt på, at
valgbestyrelsen vælges blandt kommunalbestyrelsesmed-
lemmerne, og dermed vil muligheden for, at opgaven kan
varetages af 2 medlemmer af valgbestyrelsen i stedet for to
valgstyrere, ikke ske på bekostning af den folkelige kontrol
med valget.
2.1.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at valgbestyrelsen fremover skal sørge for
gennemgangen af brevstemmer. Ved gennemgangen skal
medvirke enten 2 medlemmer af valgbestyrelsen eller to
valgstyrere. Gennemgangen skal ske separat for hvert enkelt
afstemningssted, men kan som hidtil foregå centralt ét sted
i opstillingskredsen eller kommunen. Kommunens personale
kan bistå de medvirkende valgstyrere eller valgbestyrelses-
medlemmer, der tager stilling til de spørgsmål, der opstår
undervejs i gennemgangen.
Valgstyrerne vil som nu kunne medvirke ved gennemgan-
gen af de brevstemmer, der hører til valgstyrernes afstem-
ningssted. Valgbestyrelsen er modsat valgstyrerne valgt for
hele opstillingskredsen eller kommunen og vil derfor kunne
medvirke ved gennemgangen af brevstemmer for hele op-
stillingskredsen eller kommunen.
Der foreslås ingen ændringer af brevstemmegennemgan-
gen i øvrigt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, og § 3, nr. 37,
med tilhørende bemærkninger.
2.1.9. Mulighed for bedre forsendelse af brevstemmer
mellem kommunerne
2.1.9.1. Gældende ret
Vælgere kan brevstemme i enhver kommune her i landet,
uanset hvor de bor. For at en brevstemme kan tages i be-
tragtning og tælles med, skal brevstemmen dog være modta-
get af valgstyrerne på vælgerens eget afstemningssted, før
afstemningen begynder på afstemningsdagen.
Hvis en vælger bor i en anden kommune end den, hvor
brevstemmen er afgivet, skal kommunalbestyrelsen derfor
straks videresende brevstemmen til vælgerens bopælskom-
mune. Dette gælder ved folketingsvalg efter folketingsvalg-
lovens § 64, stk. 2, der også finder anvendelse for folke-
afstemninger, jf. lovens § 100, stk. 1, og ved Europa-Par-
lamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk.
6. Tilsvarende gælder efter kommunal- og regionalvalglo-
vens § 70, stk. 2.
Valglovgivningens krav om, at videresendelsen af brev-
stemmer til vælgerens bopælskommune skal ske straks, in-
debærer et krav om, at videresendelsen skal ske uden unø-
digt ophold. De såkaldte mellemkommunale brevstemmer
skal således videresendes løbende, efterhånden som de mod-
tages.
Hensynet bag kravet er, at kommunen skal sikre, at brev-
stemmerne når rettidigt frem, så de kan blive taget i betragt-
ning og ikke går til spilde.
Henset til vilkårene og forsendelsestiderne ved almindelig
post er det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattel-
se i overensstemmelse med lovgivningens strakskrav, hvis
kommunerne samler de mellemkommunale brevstemmer,
der bliver afgivet i de sidste fire hverdage af brevstemme-
perioden, og videresender dem samlet med en kurerordning
i stedet for at sende dem enkeltvis som daglig forsendelse
med almindelig post.
På den baggrund har KL siden kommunal- og regionalval-
get i 2017 haft en aftale med PostNord om en sådan fælles
kurerordning for brevstemmer afgivet i de sidste fire hverda-
ge af brevstemmeperioden. Erfaringerne med ordningen har
været positive.
2.1.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
18
KL har fremsat et ønske om at kunne udvide den nævn-
te ordning, så alle mellemkommunale brevstemmer i hele
brevstemmeperioden kan blive videredistribueret med en
fælles kurerordning som alternativ til almindelig post. KL
har bl.a. begrundet ønsket med, at det vil øge sikkerheden
for, at alle brevstemmerne når frem før valgdagen, og at
udgiften til forsendelse af brevstemmer kan nedbringes.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
det nuværende strakskrav i valglovgivningen sætter en
uhensigtsmæssig ramme for videresendelsen af mellemkom-
munale brevstemmer. Ministeriet ønsker derfor at imøde-
komme ønsket fra KL ved at tilvejebringe hjemmel til, at
den enkelte kommune kan distribuere mellemkommunale
brevstemmer på den mest effektive og hensigtsmæssige må-
de.
2.1.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravet om, at kommunalbestyrelsen straks
skal videresende en brevstemme til vælgerens bopælskom-
mune, ændres til, at kommunalbestyrelsen snarest muligt
skal videresende brevstemmen til vælgerens bopælskommu-
ne.
Med forslaget ændres kravet ved folketingsvalg, jf. folke-
tingsvalglovens § 64, stk. 2, der også finder anvendelse for
folkeafstemninger, jf. lovens § 100, stk. 1, og ved Europa-
Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk.
6. Tilsvarende ændres kravet i kommunal- og regionalval-
glovens § 70, stk. 2.
Den foreslåede ændring indebærer, at kommunen ikke
længere vil være forpligtet til straks at videresende brev-
stemmer med almindelig post, men kan videredistribuere
brevstemmerne på en anden måde, som kommunen vurderer
er hensigtsmæssig. Det afgørende er, at forsendelsesformen
sikrer, at brevstemmerne når frem til den rette modtager-
kommune i rette tid, dvs. så de kan være modtaget på af-
stemningsstedet, inden afstemningen begynder.
Kommunen vil bl.a. kunne gøre brug af en fælleskommu-
nal kurerordning i løbet af hele eller en del af brevstemme-
perioden. Kommunen vil også kunne vælge at videresende
alle eller nogle brevstemmer dagligt med almindelig post
som hidtil. Vælger kommunen at samle alle mellemkommu-
nale brevstemmer til bunke ét sted i kommunen og vide-
resende dem samlet, eksempelvis gennem en fælleskommu-
nal kurerordning, bør de afsendes ad mindst to omgange
i løbet af brevstemmeperioden. Den sidste afsendelse skal
uanset forsendelsesform ske umiddelbart efter brevstemme-
periodens udløb.
Der henvises til lovforlagets § 1, nr. 17, og § 3, nr. 36,
med tilhørende bemærkninger.
2.1.10. Nye fortegnelser over opstillede kandidater til
brug for udformningen af stemmesedlerne ved folke-
tingsvalg
2.1.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 42, stk. 1, i folketingsvalgloven, at Anke-
styrelsen snarest muligt efter udløbet af fristen i § 37, jf. §
41, for hver storkreds skal udarbejde fortegnelser over de
kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds. Hvis
et parti med sideordnet opstilling i en eller flere opstillings-
kredse har anmeldt en prioriteret rækkefølge for sine kan-
didater i den eller de pågældende opstillingskredse, skal
Ankestyrelsen tillige udarbejde en fortegnelse, der for den
eller de pågældende opstillingskredse angiver den rækkeføl-
ge, hvori alle det pågældende partis kandidater i storkredsen
skal anføres på stemmesedlen for den eller de pågældende
opstillingskredse. Fristen i § 37, jf. § 41, er kl. 12 10 dage
før valgdagen.
Det fremgår videre af § 42, stk. 3, at indenrigs- og sund-
hedsministeren forud for hvert valg giver Ankestyrelsen
meddelelse om, hvilke fortegnelser over de opstillede kan-
didater, der skal udarbejdes, hvorledes de skal udformes, og
hvilke oplysninger de skal indeholde.
Bestemmelsen i § 42, stk. 3, giver således indenrigs-
og sundhedsministeren mulighed for løbende at tilpasse ind-
holdet af de fortegnelser, som Ankestyrelsen skal udarbej-
de. Ankestyrelsen har imidlertid efter § 42, stk. 1, 2. pkt.,
pligt til at udarbejde en særskilt fortegnelse over kandida-
ter fra partier, der har prioriteret sideordnet opstilling, for
hver opstillingskreds, hvor denne opstillingsform er benyt-
tet. Kandidater fra øvrige partier og kandidater uden for
partierne skal ikke indgå i denne fortegnelse.
I forbindelse med indførelsen af den prioriterede sideord-
nede opstillingsform ved lov nr. 714 af 8. juni 2017 blev der
i folketingsvalgloven stillet krav om, at Ankestyrelsen for
hver opstillingskreds, hvor mindst et parti har valgt denne
opstillingsform, skal udarbejde en fortegnelse over kandida-
terne for disse partier. Fortegnelsen skal benyttes af valg-
bestyrelsen til brug for udformning af stemmesedlen. Ved
folketingsvalg er Danmark inddelt i 92 opstillingskredse,
og der skal udarbejdes én stemmeseddel for hver opstillings-
kreds.
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 var forteg-
nelsen over den prioriterede opstilling imidlertid både en
fejlkilde i forbindelse med udformning af stemmesedler og
ved brevstemmeafgivningen. Der var en kommune, der ikke
havde anvendt fortegnelsen ved udformning af stemmesed-
len, hvilket betød, at kandidaterne for de fleste partier stod
i forkert rækkefølge på stemmesedlen. Derudover var der
kommuner, der kortvarigt havde benyttet fortegnelsen ved
en fejl til at vejlede vælgerne om de opstillede kandidater
ved brevstemmeafgivningen. Det kan fortegnelsen ikke be-
nyttes til, da den ikke indeholder alle partier samt kandidater
uden for partierne.
Ved de seneste folketingsvalg har stort set alle partier
anvendt den prioriterede opstillingsform. Ved valget i 2022
var det således kun Frie Grønne og Enhedslisten (uden for
Bornholm) samt kandidaterne uden for partierne, der ikke
fremgik af fortegnelsen over den prioriterede opstilling. Den
prioriterede fortegnelse er dermed tæt på at indeholde en
fuldstændig oversigt over de opstillede partier og kandida-
ter i den rækkefølge, som de skal anføres på stemmesed-
19
len. Dette er formentlig baggrunden for, at fortegnelsen i
nogle kommuner blev brugt ved brevstemmeafgivningen.
2.1.10.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
ovenstående fejl vil kunne undgås, hvis fortegnelsen over
den prioriterede opstilling erstattes af en ny fortegnelse for
hver opstillingskreds, der indeholder samtlige partier og
kandidater i den rækkefølge, de skal anføres på stemmesed-
len. Det er ministeriets opfattelse, at en sådan ny fortegnelse
vil være en afgørende hjælp for kommunerne til fremover
at undgå fejl ved udformningen af stemmesedler. Den nye
fortegnelse vil derudover kunne benyttes ved brevstemmeaf-
givning i kommunerne.
2.1.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at afskaffe fortegnelsen over den prioriterede
opstilling i folketingsvalglovens § 42, stk. 1, 2. pkt.
Eftersom bestemmelsen i § 42, stk. 3, allerede giver in-
denrigs- og sundhedsministeren mulighed for løbende at til-
passe indholdet af de fortegnelser, som Ankestyrelsen skal
udarbejde, foreslås det, at der ikke indsættes en pligt til, at
der skal udformes en ny specifik fortegnelse. Det foreslås
i stedet, at der i § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes en pligt for
Ankestyrelsen til fremadrettet at udarbejde fortegnelser over
både opstillingskredsens og storkredsens kandidater, hvor
bestemmelsen i dag alene stiller krav om en fortegnelse for
storkredsen.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil således med hjem-
mel i den foreslåede § 42, stk. 1, jf. stk. 3, ved fremtidige
folketingsvalg kunne give Ankestyrelsen besked om, at der
som noget nyt skal udarbejdes en fortegnelse for hver opstil-
lingskreds, der indeholder samtlige partier og kandidater i
den rækkefølge, de skal stå på stemmesedlen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, med tilhøren-
de bemærkninger.
2.1.11. Afskaffelse af numre på stemmesedlerne ved par-
tilisteopstilling til kommunal- og regionalvalg
2.1.11.1. Gældende ret
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 24,
stk. 2, at kandidater på en kandidatliste til kommunale og
regionale valg kan være opstillet i en bestemt rækkefølge
(partiliste) eller være sideordnet opstillet.
Lovens § 47 regulerer, hvordan kandidaterne skal anføres
på stemmesedlen. Det fremgår af bestemmelsens 3. pkt.,
at hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge
(partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der
angiver denne rækkefølge.
Den sideordnede opstilling er ikke markeret på stemme-
sedlen.
2.1.11.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
fejlkilder ved kommunens udformning af stemmesedler
kan minimeres ved at forenkle og ensarte stemmesedlernes
udseende i endnu højere grad, end de er i dag, til de forskel-
lige valg.
På stemmesedlen til kommunale og regionale valg er den
ene ud af to mulige opstillingsformer markeret, da der er
numre ud for kandidater, der er opstillet med partiliste. Det
er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den al-
mindelige vælger formentlig vil opfatte numrene som en
form for rangorden af kandidaterne, men at det formentlig
alene er vælgere med et vist kendskab til valgområdet, der
kan udlede betydningen heraf. Partiliste er ikke markeret
på stemmesedlerne til folketingsvalg og Europa-Parlaments-
valg, på trods af at det ligeledes er muligt for partierne at
opstille med partiliste til disse valg.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
det er et hensyn i sig selv, at der skal være så få oplysninger
som muligt på stemmesedlen, så stemmesedlen ikke bliver
uoverskuelig for vælgeren. Navnlig ved kommunal- og regi-
onalvalg er stemmesedlerne i mange kommuner og regioner
meget omfattende med kandidater i op til fem kolonner. Det
er videre et hensyn, at der kun bør være oplysninger på
stemmesedlen, der er en hjælp eller på anden måde giver
mening for vælgeren.
Videre bemærkes, at hvis man som vælger vil have indfly-
delse på, hvilken kandidat der bliver valgt, skal man altid
stemme personligt. Dette gælder uanset partiets opstillings-
form. Det er således ikke nødvendigt, at vælgerne sætter sig
ind i partiernes opstillingsformer eller forstår enhver regel
bag opgørelsen af valget, der desuden er meget teknisk,
da det ikke direkte har betydning for, hvem vælgeren bør
stemme på.
Det er på baggrund af ovenstående Indenrigs- og Sund-
hedsministeriets opfattelse, at oplysninger om opstillings-
form bør fjernes fra stemmesedlerne. Det betyder konkret,
at numre foran kandidater, der er opstillet med partiliste,
fjernes fra stemmesedlerne til kommunale og regionale valg.
2.1.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at oplysninger om partiernes opstillingsfor-
mer fjernes fra stemmesedlerne. Forslaget medfører en æn-
dring af kommunal- og regionalvalglovens § 47, hvor num-
rene ud for kandidater, der er opstillet med partiliste ved
kommunale og regionale valg, ikke længere skal anføres på
stemmesedlen.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 32, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.12. Lempelse af bedømmelsen af stemmesedler, så
færre vurderes ugyldige
2.1.12.1. Gældende ret
Det fremgår af valglovgivningen, at en stemmeseddel
afgivet på afstemningsstedet til folketingsvalg, folkeafstem-
ninger, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale
valg eller bindende kommunale folkeafstemninger er ugyl-
dig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er
20
afmærket med kryds, jf. folketingsvalglovens § 69, stk. 1,
nr. 2, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 101, stk. 2, nr. 2, jf. § 99,
stk. 3, Europa-Parlamentsvalglovens § 29, stk. 1, nr. 2, jf.
folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., og kommunal- og
regionalvalglovens § 75, stk. 1, nr. 2, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.,
og § 105 i, stk. 2, nr. 2, jf. § 105 g, stk. 3.
Det følger af valglovgivningen, at man, når man stemmer
på valgdagen til folketingsvalg, folkeafstemninger, Europa-
Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg eller binden-
de kommunale folkeafstemninger, sætter et kryds på stem-
mesedlen. Når man brevstemmer til en folkeafstemning eller
en bindende kommunal folkeafstemning, sætter man ligele-
des et kryds på brevstemmesedlen.
Reglerne om bedømmelse af stemmesedler er bl.a. udfor-
met med henblik på at anerkende, at også stemmesedler og
brevstemmesedler, der er udfyldt på anden måde, i nærmere
angivne tilfælde kan anses for gyldige.
Reglerne om bedømmelse af stemmesedler bygger over-
ordnet på hensynene til, at så mange stemmer som muligt
skal vurderes som gyldige stemmer, at der ikke må herske
nogen tvivl om, hvad vælgeren har ønsket at stemme, og
sikringen af stemmehemmeligheden. Derudover er det et
væsentligt hensyn, at bedømmelsen er ensartet i hele landet.
Der er over tid sket en udvikling, således at man i dag ik-
ke blot sætter et kryds ved besvarelse af spørgeskemaer, dia-
logbokse osv. Der anvendes i mange sammenhænge f.eks.
flueben, cirkler, udfyldning af en rubrik og asterisker/stjer-
ner (*).
2.1.12.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
På den nævnte baggrund finder Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet anledning til at lempe reglerne om bedømmelse
af stemmesedler, idet de gældende regler kan opleves som
unødvendigt strenge. Efter ministeriets opfattelse er det mu-
ligt at lempe reglerne, uden at dette går ud over hensynet
til stemmehemmeligheden eller andre væsentlige hensyn i
forbindelse med valg. Formålet er, at flere stemmer vurderes
gyldige.
2.1.12.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 69, stk.
1, nr. 2, og § 101, stk. 2, nr. 2, Europa-Parlamentsvalglovens
§ 29, stk. 1, nr. 2, og kommunal- og regionalvalglovens §
75, stk. 1, nr. 2, og § 105 i, stk. 2, nr. 2, vil medføre, at
en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,
såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmær-
ket med kryds eller tilsvarende afmærkning.
Udgangspunktet om, at man, når man stemmer på valgda-
gen til alle typer valg og folkeafstemninger samt brevstem-
mer til alle typer folkeafstemninger, sætter et kryds på stem-
mesedlen, fastholdes.
Ændringen vil medføre, at der ud over kryds anerkendes
tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige af-
mærkninger.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse
for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere
regler om bedømmelse af stemmesedler i bekendtgørelserne
om bedømmelse af stemmesedler, jf. folketingsvalglovens §
69, stk. 4, og § 101, stk. 3, Europa-Parlamentsvalglovens §
29, stk. 3, og kommunal- og regionalvalglovens § 75, stk. 4,
og § 105 i, stk. 6.
Det vil blive nærmere fastsat i bekendtgørelserne, hvordan
en afmærkning svarende til kryds skal fortolkes. Det vil
ligeledes blive uddybet i vejledningerne om afholdelsen af
de enkelte valg, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet ud-
sender til kommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne m.v.
forud for hvert valg.
Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning på en
stemmeseddel med en asterisk/stjerne (*), en afmærkning
på en stemmeseddel, hvor afkrydsningsrubrikken er helt
udfyldt eller helt skraveret, og en afmærkning på en stem-
meseddel med en cirkel om afkrydsningsrubrikken. Stem-
mesedler med disse afmærkninger vil som følge heraf være
gyldige, medmindre stemmesedlerne er ugyldige i medfør af
en af de øvrige ugyldighedsgrunde i valglovgivningen.
Den foreslåede ændring gælder alene stemmesedler af-
givet på afstemningsstedet på valgdagen til folketings-
valg, Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale
valg, men både stemmesedler afgivet på afstemningsstedet
og brevstemmesedler for så vidt angår folkeafstemninger
og bindende kommunale folkeafstemninger. Det skyldes,
at brevstemmeafgivning ved folketingsvalg, Europa-Parla-
mentsvalg og kommunale og regionale valg ikke sker ved
afkrydsning ud for et fortrykt partinavn/kandidatliste eller
kandidatnavn, men ved at partiets/kandidatlistens navn eller
bogstavbetegnelse eller kandidatens navn anføres på brev-
stemmesedlen, jf. nærmere folketingsvalglovens § 61, stk. 2,
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, jf. folketingsval-
glovens kapitel 8, og kommunal- og regionalvalglovens §
67, stk. 2.
Ved brevstemmeafgivning til folkeafstemninger og bin-
dende kommunale folkeafstemninger sætter vælgere, der
stemmer for lovforslaget eller loven/beslutningen, et kryds
ved ordet »Ja«, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et
kryds ved ordet »Nej«, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 3,
jf. § 99, stk. 3, og kommunal- og regionalvalglovens § 105
h, stk. 9.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og 27, § 2, nr. 22,
og § 3, nr. 40 og 53, med tilhørende bemærkninger.
2.1.13. Afskaffelse af pligten til at indrykke valgkortan-
noncer i dagbladene
2.1.13.1. Gældende ret
Det fremgår af folketingsvalglovens § 21, at senest 10
dage før valgdagen skal indenrigs- og sundhedsministeren
på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og i
landets dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemnin-
gen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt
valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende mod-
tagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlag-
tigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
21
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, og folke-
tingsvalglovens § 96, stk. 3, skal afholdelse af Europa-Par-
lamentsvalg henholdsvis landsdækkende folkeafstemning
samt udsendelse af valgkort bekendtgøres efter reglerne i
folketingsvalglovens kapitel 4. Der gælder derfor også en
annonceringpligt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i
landets dagblade og på ministeriets hjemmeside ved afhol-
delse af Europa-Parlamentsvalg og landsdækkende folkeaf-
stemninger.
En tilsvarende bestemmelse findes i kommunal- og regi-
onalvalglovens § 11, idet det dog ved disse valg er kom-
munalbestyrelsen, der er ansvarlig for annonceringen i de
stedlige dagblade eller lokalaviser.
I 2022 brugte Indenrigs- og Sundhedsministeriet ca.
275.000 kr. ekskl. moms på valgkortannoncer ved folkeaf-
stemningen den 1. juni 2022 og folketingsvalget den 1. no-
vember 2022.
2.1.13.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse står
effekten af annonceringen i dagbladene ikke længere mål
med udgiften. Det er ministeriets vurdering, at langt de fle-
ste vælgere allerede inden annoncen i dagbladene 10 dage
før valget ved, hvornår der afholdes valg, og at de færreste
vælgere i tilfælde af manglende viden herom vil tilegne
sig den viden gennem annoncerne i dagbladene. I stedet
får vælgerne informationen gennem forskellige elektroniske
medier og hjemmesider. Informationer om afholdelse af
valget kan f.eks. findes på ministeriets og kommunernes
hjemmesider. Derudover fremgår det netop af de valgkort,
der udsendes til alle vælgere, hvilket ikke foreslås ændret.
Det er ministeriets opfattelse, at informationerne kan be-
kendtgøres på andre måder, der ikke vil indebære en lige så
høj udgift som annoncer i trykte medier.
2.1.13.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet for så
vidt angår folketingsvalg, landsdækkende folkeafstemninger
og Europa-Parlamentsvalg kun skal bekendtgøre dag og tid
for afstemningen samt de i loven beskrevne informationer
om udsendelse af valgkort på ministeriets hjemmeside. Til-
svarende skal kommunalbestyrelserne for så vidt angår
kommunalvalg alene bekendtgøre de beskrevne informatio-
ner på kommunernes hjemmesider.
De foreslåede ændringer af folketingvalglovens § 21 og
kommunal- og regionalvalglovens § 11 vil medføre, at der
ikke længere skal indrykkes annoncer i landets dagblade –
og for kommunalvalg i de stedlige dagblade eller lokalaviser
– om dag og tid for afstemningen ved landsdækkende valg
og folkeafstemninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 11.
2.1.14. Bemyndigelse til at bekendtgøre antallet af dan-
ske medlemmer, der vælges til Europa-Parlamentet
2.1.14.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i Europa-Parlamentsvalgloven, at der
til Europa-Parlamentet vælges 14 danske medlemmer. Dan-
mark udgør ét valgområde, hvori samtlige 14 medlemmer
vælges ved forholdstalsvalg, jf. § 2, stk. 1.
Antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet for
valgperioden 2019-2024 er fastsat i artikel 3 i Det Europæ-
iske Råds afgørelse 2018/937/EU af 28. juni 2018 om Euro-
pa-Parlamentets sammensætning.
Siden Danmarks indtræden i EF/EU er antallet af danske
medlemmer af Europa-Parlamentet ændret to gange.
Ændringerne er gennemført ved lov, selv om det er Det
Europæiske Råd, der efter Europa-Parlamentets godkendelse
afgør fordelingen af medlemmer i Europa-Parlamentet. Lov-
ændringerne har således alene været af ordensmæssig karak-
ter.
2.1.14.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
det ikke er hensigtsmæssigt at lovregulere et spørgsmål,
der er reguleret direkte i EU-retten. Det er formalistisk og
unødvendigt bureaukratisk at undergive et spørgsmål lovgiv-
ningsbehandling, når det allerede er afgjort.
2.1.14.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fremo-
ver skal bekendtgøre antallet af danske medlemmer af Euro-
pa-Parlamentet på baggrund af Det Europæiske Råds afgø-
relse efter artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske
Union.
Bekendtgørelsen vil alene have ordensmæssig karak-
ter. Der tillægges ikke indenrigs- og sundhedsministeren en
bemyndigelse til selvstændigt at beslutte antallet af danske
medlemmer af Europa-Parlamentet. Dette afgøres som hidtil
af Det Europæiske Råd med Europa-Parlamentets godken-
delse, jf. artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske
Union.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, med tilhøren-
de bemærkninger.
2.1.15. Bemyndigelse til at danske myndigheder kan bi-
stå ved afholdelse af valg i Ukraine
2.1.15.1. Gældende ret
Landsdækkende valg og folkeafstemninger i Danmark
afholdes efter reglerne i folketingsvalgloven, Europa-Parla-
mentsvalgloven samt kommunal- og regionalvalgloven. Lo-
vene regulerer bl.a. de opgaver og pligter, der påhviler de
forskellige valgmyndigheder i forbindelse med afholdelse
af valg. Ved folketingsvalg har kommunalbestyrelsen ek-
sempelvis til opgave at udarbejde valglister over kommu-
nens vælgere, tilrettelægge brevstemmeafgivningen, modta-
ge brevstemmer på borgerservicecentre m.v. og forberede
afstemningen på valgdagen.
Der er ikke fastsat regler om andre landes afholdelse af
valg i Danmark eller om danske myndigheders eventuelle
22
bistand til sådanne valghandlinger på dansk grund. Så længe
det ikke strider mod anden lovgivning, kan vælgere i andre
lande således deltage i andre landes valg på dansk grund,
f.eks. ved at afgive en brevstemme i Danmark efter det
pågældende lands regler. Som regel afholdes andre landes
valg i Danmark på de pågældende landes ambassader, men
det forekommer også, at landene anvender lokaler uden for
deres ambassader efter nærmere aftale med de relevante
kommuner. Ingen danske myndigheder er pålagt opgaver,
pligter eller udgifter i den forbindelse.
2.1.15.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har
ført til det største antal fordrevne i Europa i nyere tid. På
den baggrund samarbejder valgmyndighederne i EU-landene
m.v. om at hjælpe Ukraine til at kunne afholde parlaments-
valg igen, formentlig efter en afslutning af krigen, men
eventuelt også før dette tidspunkt. Ud over valgmyndighe-
derne i EU-landene m.v. deltager bl.a. Europa-Parlamentet
og flere internationale organisationer i samarbejdet, der er
indledt efter anmodning fra den ukrainske valgkommissi-
on. Formålet med samarbejdet er bl.a. at hjælpe med at sik-
re, at ukrainere i udlandet vil kunne stemme til et fremtidigt
valg.
Det bliver en vigtig international opgave i forbindelse med
genopbygningen af Ukraine at yde bistand til, at landet igen
kan afholde demokratiske valg, og at alle ukrainske vælgere
får mulighed for at udnytte deres stemmeret. Dette vanske-
liggøres i sagens natur af, at millioner af ukrainere siden
Ruslands invasion er fordrevet fra Ukraine, og at millioner
af ukrainere er internt fordrevet i Ukraine. Det er derfor
endnu uklart, hvordan et fremtidigt valg kan afholdes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltager i det internati-
onale samarbejde om bl.a. at afdække de konkrete behov og
løsninger for en fremtidig afholdelse af et ukrainsk valg. In-
denrigs- og Sundhedsministeriet ønsker i den forbindelse at
sikre, at de danske myndigheder kan yde bistand til Ukraine
ved at bidrage til en sikker og ordentlig valgafholdelse for
ukrainere i Danmark, når Ukraine igen kan holde valg. Man
kan forestille sig mange forskellige scenarier herfor, alt af-
hængig af hvad Ukraine måtte tilkendegive af behov og
ønsker, men der kan eksempelvis blive behov for, at de dan-
ske kommuner tager imod brevstemmer, stiller faciliteter til
rådighed for valget, sørger for distribution af valgmateriale
m.v. Hvis kommunerne eller andre myndigheder m.v. skal
pålægges sådanne pligter, er der behov for at tilvejebringe
en udtrykkelig hjemmel dertil.
2.1.15.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en bemyndigelse til, at indenrigs-
og sundhedsministeren efter anmodning fra Ukraine kan
fastsætte regler om, at danske myndigheder yder teknisk
bistand til Ukraines afholdelse af et valg eller en folke-
afstemning for landets vælgere i Danmark. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om det nærmere indhold af den bistand, der ydes.
Bemyndigelsen påtænkes først udmøntet på et senere tids-
punkt, hvor Ukraine måtte anmode Danmark om at yde
bistand til et fremtidigt ukrainsk valg, og hvor de praktiske
og tekniske forhold omkring et fremtidigt ukrainsk valg er
afklaret. Ukraines anmodning kan enten blive formidlet di-
rekte til Danmark eller blive formidlet indirekte til Danmark
via FN, EU eller en anden international organisation.
Bemyndigelsen kan udmøntes i den situation, hvor inden-
rigs- og sundhedsministeren vurderer, at Ukraine ikke har
den nødvendige infrastruktur eller ressourcerne til selv at
kunne afholde et valg med deltagelse af landets vælgere
i Danmark. Bemyndigelsen vil kunne udmøntes efter en
afslutning af krigen, men eventuelt også før dette tidspunkt.
Bemyndigelsen kan udnyttes en eller flere gange til at
fastsætte regler om danske myndigheders bistand ved afhol-
delsen af et konkret valg eller en konkret folkeafstemning
i Ukraine. Bemyndigelsen kan derimod ikke udnyttes til at
fastsætte stående eller generelle regler om, at danske myn-
digheder bistår ved valghandlinger i Ukraine.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.16. Ophævelse af den midlertidige lov om herboende
briters valgret og valgbarhed
2.1.16.1. Gældende ret
Det fremgår af §§ 3 og 4 i lov nr. 268 af 26. marts
2019 om midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov
om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union,
at lov om kommunale og regionale valg samt lov om valg
af danske medlemmer til Europa-Parlamentet finder anven-
delse for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på
tidspunktet for Storbritanniens udtræden af EU den 31. janu-
ar 2020 havde og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i
Danmark, idet de pågældende personer stilles, som om de
fortsat var statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union.
Loven blev sat i kraft den 1. februar 2020 ved bekendtgø-
relse nr. 74 af 30. januar 2020 om ikrafttræden af lov om
midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommu-
nale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer
til Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kon-
geriges udtræden af Den Europæiske Union.
Loven har ikke længere betydning for valgret og valgbar-
hed til danske kommunal- og regionalvalg, da britiske stats-
borgere, der er flyttet til Danmark før den 31. januar 2020
og ikke er flyttet ud af landet siden, vil opfylde bopælskra-
vet på 4 år ved fremtidige kommunal- og regionalvalg, jf. §
1, stk. 1, nr. 4, i kommunal- og regionalvalgloven.
Ved fremsættelsen af lovforslaget, der lå til grund for lov
nr. 268 af 26. marts 2019, blev det anført, at regeringen
inden Europa-Parlamentsvalget i 2024 vil tage stilling til,
om overgangsordningen om videreførelse af valgret og valg-
23
barhed til Europa-Parlamentsvalg skal videreføres som en
permanent ordning eller ophæves, og i så fald iværksætte
de fornødne foranstaltninger med inddragelse af Folketin-
get. Se Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L
167 som fremsat, side 6.
2.1.16.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
det ikke er hensigtsmæssigt, at herboende britiske statsbor-
gere har valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parla-
mentet. Det er en naturlig følge af Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union, at britiske statsborge-
re ikke kan stemme eller stille op til Europa-Parlaments-
valg. Dette stemmer overens med alle andre medlemsstaters
tilgang til spørgsmålet. Ingen andre tredjelandsborgere har i
øvrigt valgret og er valgbare ved Europa-Parlamentsvalg i
Danmark.
2.1.16.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den midlertidige lov ophæves.
Ophævelsen vil ikke have en betydning for britiske stats-
borgeres valgret ved kommunale og regionale valg.
Ophævelsen vil medføre, at herboende britiske statsborge-
re ikke kan stemme eller stille op til valg til Europa-Parla-
mentet i Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 9 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2. Ændringer af reglerne om kommunernes og regio-
nernes styrelse
2.2.1. Adgang til virtuelle ekstraordinære møder i kom-
munalbestyrelser og regionsråd
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Reglerne om afholdelse af ekstraordinære mø-
der i kommunalbestyrelser og regionsråd
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,
at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvornår og
hvor de ordinære møder skal afholdes, og at mødeplanen
offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært
møde afholdes efter bestemmelsen som regel mindst en
gang om måneden, men kommunalbestyrelsen kan godt be-
slutte ikke at holde ordinært møde i sommerferieperioden,
så f.eks. juli måned er mødefri.
Det følger af § 10, stk. 1, i regionsloven, at regionsrådet
træffer beslutning om, hvornår og hvor de ordinære møder
skal afholdes, og at mødeplanen offentliggøres i begyndel-
sen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes efter be-
stemmelsen regelmæssigt, og regionsrådene har de seneste
år afholdt mellem 9 og 11 ordinære møder om året.
Det følger af § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
henholdsvis § 10, stk. 2, i regionsloven, jf. § 8, stk. 2, i lov
om kommunernes styrelse, at ekstraordinære møder i kom-
munalbestyrelsen eller regionsrådet afholdes, når formanden
finder det fornødent, eller mindst en tredjedel af medlem-
merne forlanger det. Formanden fastsætter tid og sted for
de ekstraordinære møders afholdelse, hvilket så vidt muligt
offentliggøres.
2.2.1.1.2. Kravet om fysiske offentlige møder i kommunal-
bestyrelser og regionsråd
Det følger af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes
styrelse henholdsvis § 12, stk. 1, i regionsloven, jf. § 10, stk.
1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbe-
styrelsens og regionrådets møder er offentlige. Bestemmel-
serne indebærer et krav om fysiske offentlige møder. Dette
krav kan ikke opfyldes ved at afvikle et kommunalbestyrel-
sesmøde henholdsvis regionsrådsmøde virtuelt og livestrea-
me lyd eller video eller offentliggøre en optagelse af mødet.
Det følger af § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse henholdsvis § 12, stk. 1, i regionsloven, jf. §
10, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at
kommunalbestyrelsen og regionrådet kan beslutte, at en sag
skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt
på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt
en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede
døre, hvis dette besluttes af kommunalbestyrelsen henholds-
vis regionsrådet eller formanden. Efter forarbejderne til §
10, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, jf. Folke-
tingstidende 1994-95, tillæg A, lovforslag nr. L 167, side
2084, vil sagens beskaffenhed nødvendiggøre behandling
for lukkede døre, når der ved behandlingen af en sag vil bli-
ve – eller forventes at blive – inddraget fortrolige oplysnin-
ger – det vil sige oplysninger omfattet af forvaltningslovens
regler om tavshedspligt. Herudover følger det af § 17 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, at
sager om hjælp på det sociale område til enkeltpersoner skal
behandles for lukkede døre i kommunalbestyrelsen. Bestem-
melsen indebærer, at kommunalbestyrelsen i sådanne sager
skal lukke dørene til mødet, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov
om kommunernes styrelse, uden at foretage en konkret vur-
dering af, om der vil blive eller forventes at blive inddraget
fortrolige oplysninger i drøftelsen.
Det følger af § 10, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
henholdsvis § 12, stk. 1, i regionsloven, jf. § 10, stk. 2,
i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet kan tillade personer, der er ansat
i kommunens henholdsvis regionens tjeneste, at overvære
behandlingen af sager for lukkede døre. Kommunalbestyrel-
sen henholdsvis regionsrådet kan endvidere efter de nævnte
bestemmelser tilkalde andre personer til at overvære en sags
behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt af hensyn
til sagens oplysning.
2.2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Formålet med denne del af lovforslaget er at give mulig-
hed for i særlige tilfælde at afholde ekstraordinære møder i
kommunalbestyrelser og regionsråd som virtuelle møder.
Danske Regioner har udtrykt ønske om at kunne afholde
møder i regionsrådene som virtuelle møder, når enkelte sær-
ligt hastende sager kræver det, f.eks. hvor der hurtigt skal
ansættes en ny direktør. Danske Regioner har oplyst over
24
for det daværende Indenrigs- og Boligministerium, at ønsket
bl.a. skal ses i lyset af nogle medlemmers forholdsvis lange
rejsetid til møderne.
Danske Regioner har ikke ønsket en generel mulighed for
at gå over til virtuelle regionsrådsmøder, men derimod en
mulighed for at anvende denne mødeform, hvor der er brug
for, at regionsrådet behandler en enkelt sag hurtigt. Man
vil spare medlemmerne for at rejse (langt), fordi der skal
træffes beslutning i en enkelt vigtig sag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvejet, om der
bør gives en bredere og mere generel adgang til at afholde
møder i kommunalbestyrelser og regionsråd som virtuelle
møder end det, som Danske Regioner har ønsket.
Den gældende lovs krav om fysiske offentlige møder skal
sikre, at både den sproglige og den mere indirekte kommu-
nikation – dynamikken mellem mødedeltagerne – gives de
bedste vilkår, når der drøftes brede og komplekse politiske
spørgsmål. Det giver – alt andet lige – de bedste muligheder
for politisk debat og forhandlinger, der kan føre til politiske
aftaler og konkrete og holdbare løsninger til gavn for bor-
gerne og samfundet.
Derudover skal kravet om fysiske offentlige møder sikre
tilhørernes muligheder for at følge med i, hvordan mødedel-
tagerne forholder sig igennem drøftelserne. Borgere og pres-
se skal kunne føre demokratisk kontrol med de beslutninger,
som kommunalbestyrelser og regionsråd træffer, og de skal
kunne følge de drøftelser, der ligger bag. På den måde er
kravet om fysiske offentlige møder og den deri liggende
demokratiske kontrol også med til at understøtte tilliden til
den politiske beslutningsproces.
Den generelle erfaring fra nedlukningen i forbindelse med
Covid-19 er efter ministeriets opfattelse, at virtuelle møder
kan være hensigtsmæssige i nogle situationer, men at der
samtidig er væsentlig forskel på dialogen i virtuelle møder
og i fysiske møder. Virtuelle møder er især velegnede til
at træffe hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere
drøftelser, herunder sådanne politiske drøftelser, som er en
væsentlig del af det regionale og kommunale demokrati,
bedre kan udfolde sig i et fysisk møde. Også borgernes
mulighed for at følge med i og være tæt på den politiske
beslutningsproces er der væsentlig forskel på afhængig af,
om et møde afholdes fysisk eller virtuelt. Det betyder noget,
om borgeren eller journalisten er til stede i samme rum som
politikerne eller følger med på en skærm.
På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeri-
ets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at kun ekstraordi-
nære møder i regionsråd og kommunalbestyrelser i særlige
tilfælde kan afholdes som virtuelle møder. Ministeriet har
herved også tillagt det betydning, at dette er i overensstem-
melse med det ønske, som Danske Regioner har fremsat, og
som KL har tilsluttet sig.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at formanden i særlige tilfælde kan bestem-
me, at ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og regi-
onsråd afholdes som virtuelle møder. Særlige tilfælde vil
omfatte ekstraordinære møder om behandlingen af en eller
ganske få sager, der ikke kan afvente det førstkommende
ordinære møde, og som efter lovgivningen ikke kan overla-
des til et udvalg eller til forvaltningen, men skal træffes af
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
Muligheden for at afholde ekstraordinære møder virtuelt
vil både omfatte møder, der indkaldes af formanden, og mø-
der, der indkaldes efter anmodning fra mindst en tredjedel af
medlemmerne.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
beslutningen om at afholde et ekstraordinært møde virtuelt
skal kunne træffes af formanden, der har opgaven med at
forberede møderne, og som efter loven fastsætter tid og sted
for ekstraordinære fysiske møder.
Henset til de væsentlige forskelle, der er mellem virtuel-
le og fysiske møder, foreslås det, at hvis en tredjedel af
medlemmerne inden for en frist fastsat af formanden efter
indkaldelsen til et virtuelt møde modsætter sig, at mødet
afholdes virtuelt, skal formanden i stedet indkalde til et fy-
sisk møde. I tilfælde, hvor et ekstraordinært møde afholdes
efter ønske fra (mindst) en tredjedel af medlemmerne, vil
disse medlemmer dermed også kunne forhindre, at mødet
afholdes virtuelt.
For at sikre åbenhed om forhandlingerne ved afholdelsen
af virtuelle ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser og
regionsråd foreslås det, at der stilles krav om livestreaming
af lyd eller video fra mødet eller offentliggørelse af en opta-
gelse heraf snarest muligt efter mødet.
Det foreslås, at oplysning om, at et ekstraordinært møde
afholdes som et virtuelt møde, og tidspunktet for mødets
afholdelse så vidt muligt skal offentliggøres.
Det foreslås, at reglerne om behandling af sager for lukke-
de døre i § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes
styrelse, der efter § 12, stk. 1, i regionsloven, jf. § 10, stk.
1, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse, også gælder
for regionsrådene, skal finde tilsvarende anvendelse for eks-
traordinære møder afholdt som virtuelle møder. Det betyder,
at livestreaming af lyd eller video fra mødet eller offentlig-
gørelse af optagelse heraf ikke skal ske for så vidt angår
sager, hvor der vil eller kan forventes at blive inddraget for-
trolige oplysninger, og sager om hjælp på det sociale område
til enkeltpersoner. I tilfælde af livestreaming fra mødet skal
denne afbrydes under behandlingen af sådanne sager. Tilsva-
rende skal en offentliggjort optagelse af mødet ikke omfatte
behandlingen af sådanne sager. Det betyder også, at kommu-
nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet eller formanden vil
kunne beslutte, at der ikke skal ske livestreaming af lyd eller
video eller offentliggørelse af optagelse af drøftelser om,
hvorvidt der er grundlag for en sådan lukket behandling af
en sag.
Endelig foreslås det, at § 10, stk. 2, i lov om kommuner-
nes styrelse, der efter § 12, stk. 1, i regionsloven, jf. §
10, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, også gælder
for regionsrådene, skal finde tilsvarende anvendelse for eks-
traordinære møder, der afholdes virtuelt. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tillade
25
ikke-medlemmer at deltage i sådanne virtuelle møder, i det
omfang de efter bestemmelsen kan deltage i fysiske møder.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-3, med tilhørende
bemærkninger.
2.2.2. Ændringer af adgangen til at modtage erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
2.2.2.1. Gældende ret
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan
et medlem af kommunalbestyrelsen vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald
reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning
for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagel-
se i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover
kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et
medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktivite-
ter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af
det diætbeløb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er
fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a,
stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om ydelse af erstatningen, herunder om reduktion af
det faste vederlag.
Det fremgår af § 16, stk. 6, i lov om kommunernes sty-
relse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag,
bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et
kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstat-
ning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets
varetagelse.
Efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan
kommunalbestyrelsen beslutte at yde diæter og erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at
være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i § 16,
stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v.
Som anført i ministeriets vederlagsvejledning kan kom-
munalbestyrelsen vælge at udbetale begge ydelser, kun den
ene af ydelserne eller ingen af disse.
Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre
det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4
timers varighed, jf. stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.
Det fremgår af § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag
for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes
den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste i forbindelse hermed.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i mø-
der i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der
udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der
på andet grundlag af fastsat bestemmelse om særskilt veder-
læggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommu-
nalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse
fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for
varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra
c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, samt deltagelse
i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e. For deltagelse i disse møder m.v. har medlemmet ret
til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste, ligesom kommunalbestyrelsen kan beslutte
at yde et ikke-medlem erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste for deltagelse i de nævnte møder m.v.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse
omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens med-
lemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kom-
munalbestyrelsen beslutte at yde et medlem henholdsvis et
ikke-medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-
neste.
Det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets veder-
lagsvejledning, jf. vejledning nr. 9631 af 15. juni 2022 om
vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommuna-
le hverv, at kommunalbestyrelsen normalt vil kunne anse
tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågældende
selvstændigt erhvervsdrivende eller fra den pågældendes re-
visor, forudsat at de foreliggende omstændigheder i øvrigt
sandsynliggør, at det påståede tab er lidt. Det må bero på en
konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilken dokumentation
der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret. Når
kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om et tab er til-
strækkeligt dokumenteret, skal den iagttage de almindelige
krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn
under regel. Der må som følge heraf udvises forsigtighed
med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal
beregnes eller dokumenteres.
Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at
ministeriet har udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og
ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
er selvstændigt erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt
arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring. Til-
svarende gælder for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer,
der varetager kommunale hverv, der vederlægges efter § 16
a.
Tilsvarende regler gælder for vederlag m.v. til regionsrå-
dets medlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, med henvis-
ning til §§ 16 og 16 a i lov om kommunernes styrelse.
2.2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.2.2.1. Indførelse af valgfrihed for kommunalbestyrelser
og regionsråd til at vælge vederlæggelse i form af erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for medlemmer af
kommunalbestyrelser og regionsråd
Ordningen om erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste, jf. beskrivelsen under afsnit 2.2.2.1 har været
gældende i mange år. I nogle kommuner er der således ikke
26
tradition for at vælge ordningen, mens ordningen i andre
kommuner hyppigere vælges af kommunalpolitikere.
KL tilkendegav ved brev af 30. juni 2023 til indenrigs- og
sundhedsministeren, at denne ordning efter KL’s opfattelse
er utidssvarende. KL opfordrede på den baggrund ministe-
ren til at tage initiativ til at ændre lov om kommunernes
styrelse således, at det fra den kommende valgperiode ikke
længere skulle være en mulighed for medemmer af kommu-
nalbestyrelsen at vælge vederlæggelse i form af erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
KL angav i brevet en række hovedsynspunkter til støtte
for afskaffelse af ordningen:
Det kunne særligt i forhold til selvstændigt erhvervsdri-
vende være vanskeligt både for medlemmet selv, for de
kommunale forvaltninger og for kommunalbestyrelsen, som
i sidste ende havde ansvaret for den fornødne dokumenta-
tion, at opgøre og sikre dokumentation for den tabte arbejds-
fortjeneste, som en selvstændigt erhvervsdrivende havde på
grund af hvervet. Disse forhold åbnede efter KL´s opfattelse
op for at stille krav til dokumentationen, som i sig selv
kunne opleves som bureaukratiske.
Den samlede vederlæggelse for kommunalbestyrelses-
medlemmer, som havde valgt erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste, kunne forekomme mindre forudsige-
lig og gennemsigtig – både for medlemmet selv, for kommu-
nalbestyrelsen og forvaltningen og ikke mindst for offentlig-
heden, hvilket efter KL’s opfattelse ikke harmonerede med
KL’s målsætning om gennemsigtighed og forudsigelighed i
den kommunale vederlæggelse.
Til brug for sine fortsatte overvejelser anmodede Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet herefter Danske Regioner om
en udtalelse vedrørende forslaget om afskaffelse af mulighe-
den for vederlæggelse i form af erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste for regionsrådsmedlemmer.
Danske Regioner bemærkede i sit svar af 16. august 2023,
at et væsentligt antal regionsrådsmedlemmer modtog veder-
læggelse med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-
neste, men at der samtidig var stor forskel på, i hvilket
omfang ordningen blev brugt i regionerne.
Det fremgik desuden af svaret, at ordningen, efter Dan-
ske Regioners opfattelse, indebar en administrativ byrde for
såvel det enkelte regionsrådsmedlem som for regionens ad-
ministration, samt at ordningen kunne lede til uigennemsig-
tighed – navnlig i forhold til offentligheden – i det omfang
udbetalingen skete på baggrund af en erklæring, udfyldt af
det enkelte medlem, men at ordningen alligevel burde beva-
res.
Danske Regioner lagde ved sin begrundelse herfor vægt
på, at et væsentligt antal regionsrådsmedlemmer valgte ord-
ningen. Det var desuden Danske Regioners opfattelse, at
en ordning, hvorefter regionsrådet kunne beslutte, at der
skal indhentes en revisorerklæring som dokumentation for
den tabte arbejdsfortjeneste, ville medføre en mindre tung
administrativ proces, der tillige ville kunne sikre uvildighed
i forbindelse med opgørelse af kravet.
Til støtte for sit synspunkt fremførte Danske Regioner
endvidere, at en afskaffelse af muligheden for at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, ville gø-
re det mindre attraktivt for nogle borgere at stille op til
regionsrådet, herunder være en direkte økonomisk hindring
for at lade sig vælge til regionsrådet, samt at en afskaffelse
af ordningen ville svække regionernes arbejde med at styrke
borgerinddragelse, demokrati og øget diversitet i politik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at såvel KL´s
som Danske Regioners synspunkter er velunderbyggede og
således bør tages med i overvejelserne om, hvorvidt og på
hvilken måde den gældende ordning med ret for det enkelte
medlem til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste skal videreføres. På den ene side fin-
der ministeriet det vigtigt, at den gældende – bureaukratisk
bebyrdende – ordning, der ikke altid er gennemsigtig for
hverken forvaltningen eller medlemmet, ikke uden videre
videreføres. På den anden side er den gældende ordning
udtryk for et ønske om, at også personer, der udsættes for
et dokumenterbart tab i deres arbejdsfortjeneste, bør kunne
kompenseres herfor mod en reduktion af det faste medlems-
vederlag for at sikre, at så forskellige indkomstgrupper som
muligt ønsker at lade sig vælge til kommunalbestyrelser og
regionsråd.
2.2.2.2.2. Adgang til at stille krav om revisorerklæring som
betingelse for dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
der er behov for, at kommunalbestyrelsen med hjemmel
i lovgivningen kan stille et generelt krav om revisorerklæ-
ring i forhold til eksempelvis selvstændigt erhvervsdrivende,
som modtager erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Som reglerne er i dag, beror det på en konkret vurdering i
hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før
tabet kan anses for dokumenteret – det kan f.eks. være ved
en erklæring fra medlemmet eller fra medlemmets revisor.
Det følger af ministeriets praksis, at der som følge heraf
må udvises forsigtighed med at anvende helt faste model-
ler for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumenteres,
samt at der ikke kan stilles et generelt og ufravigeligt
krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer om at dokumente-
re tabt arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæ-
ring. Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om
et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, skal den iagttage de
almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet
mod skøn under regel.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets forståelse, at
reglerne, som de er i dag, kan opleves som utilstrækkelige
af de kommunale forvaltninger. Selv om der ikke konkret
måtte være anledning til at betvivle det tab, som et medlem
har angivet, kan en erklæring fra medlemmet selv således
generelt opfattes som et meget spinkelt grundlag at udbetale
erstatning på – en udbetaling, som kommunalbestyrelsen har
27
ansvar for rigtigheden af. Denne usikkerhed skyldes bl.a. at
det kan være vanskeligt for kommunen at vurdere, hvilken
timetakst der skal tages udgangspunkt i ved beregningen af
medlemmets tab.
I praksis kan dette indebære et behov for, at et tab doku-
menteres ved indhentelse af revisorerklæring – også i højere
grad end ministeriets praksis giver mulighed for.
For at understøtte kommunalbestyrelsernes arbejde med at
tilvejebringe et grundlag for at vurdere, om et angivet tab
kan anses for dokumenteret, foreslås det, at kommunalbesty-
relsen kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumen-
teret tabt arbejdsfortjeneste for eksempelvis selvstændigt er-
hvervsdrivende gøres betinget af medlemmets fremlæggelse
af en erklæring afgivet af en godkendt og af medlemmet
uafhængig revisor. Herved opnås, at en uvildig sagkyndig
har foretaget en gennemgang af medlemmets angivelse af
sin tabte arbejdsfortjeneste.
En tilsvarende ordning foreslås for ikke-kommunalbesty-
relsesmedlemmer, der varetager kommunale hverv, for regi-
onsrådsmedlemmer og for ikke-regionsrådsmedlemmer, der
varetager regionale hverv.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.2.3.1. Indførelse af valgfrihed for kommunalbestyrelser
og regionsråd til at vælge vederlæggelse i form af erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for medlemmer af
kommunalbestyrelser og regionsråd
Det foreslås, at § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse, hvorefter et kommunalbestyrelsesmedlem
kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste, ophæves. Ophævelsen vil medføre, at kom-
munalbestyrelsesmedlemmer ikke længere vil have en ube-
tinget adgang til at vælge at modtage erstatning for doku-
menteret tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår på den bag-
grund, at det fremover bør være den enkelte kommunalbe-
styrelse eller regionsråd, der skal kunne beslutte, om med-
lemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
skal have adgang til erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste, samt om der skal stilles krav om revisorer-
klæring fra eksempelvis selvstændigt erhvervsdrivende.
Denne løsning vil indebære, at beslutningen om, hvorvidt
de enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet kan få erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste, med respekt for kommunernes henholdsvis regi-
onernes indbyrdes forskelle, lægges ud til lokal drøftelse og
beslutning i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
Ministeriet foreslår endvidere, at tilvalgsordningen kon-
kret udmøntes således, at den afgående kommunalbestyrelse
henholdsvis regionsråd senest 6 måneder før funktionsperio-
dens udløb – med bindende virkning for den kommende
funktionsperiode – kan træffe beslutning om at tilvælge ord-
ningen for et regnskabsår ad gangen, og hvorefter kommu-
nalbestyrelsens beslutning herom er bindende efter 6 måne-
der før funktionsperiodens udløb.
På denne måde opnås forudsigelighed i forhold til mulig-
hederne for vederlæggelse for de opstillede kandidater til
og de fremtidige medlemmer af kommunalbestyrelsen og
regionsrådet. Endvidere sikres, at beslutningen træffes på et
tidspunkt, hvor der ikke er sikkerhed om, hvilke personer
der bliver medlemmer af den kommende kommunalbestyrel-
se eller regionsråd. Endelig sikres ved at gøre den afgående
kommunalbestyrelses eller regionsråds beslutning bindende,
at der ikke fremover vil opstå unødig lokal polemik om de
folkevalgtes vederlæggelse.
Det vil efter det foreslåede være nødvendigt, for at ordnin-
gen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
kan finde anvendelse for den tiltrædende kommunalbestyrel-
se, at den afgående kommunalbestyrelse aktivt har tilvalgt
ordningen senest seks måneder før funktionsperiodens ud-
løb.
Det vil således være op til kommunalbestyrelsen selv at
beslutte, hvorvidt en ordning med adgang til erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være gældende for
kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommunen.
Den foreslåede ordning med valgfrihed for adgang til ve-
derlæggelse i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
vil finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til med-
lemmer af regionsrådet, jf. regionslovens § 12, stk. 1.
Ved denne foreslåede ordning varetages, som beskrevet
ovenfor under ministeriets overvejelser, hensynet til sikrin-
gen af en bred demokratisk repræsentation samt respekten
for kommunernes henholdsvis regionernes indbyrdes for-
skelle.
For ikke-kommunalbestyrelses/regionsrådsmedlemmer,
der varetager kommunale/regionale hverv, foreslås erstat-
ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i overensstem-
melse med de gældende regler bibeholdt som en mulighed,
som den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte regi-
onsråd kan træffe beslutning om. Henset til, at det allerede
efter de gældende regler er således, at det er kommunal-
bestyrelsen henholdsvis regionsrådet, der beslutter, om ik-
ke-kommunalbestyrelses-/regionsrådsmedlemmer, der vare-
tager kommunale/regionale hverv, skal ydes diæter og/eller
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, finder
ministeriet ikke anledning til at ændre de gældende regler
herom.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6, 7 og 9, med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås, at de foreslåede nye bestemmelser i § 16,
stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse om
adgang til at træffe beslutning om, hvorvidt kommunalbe-
styrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, træder i kraft fra den
kommende funktionsperiode efter næste kommunalvalg, der
påbegyndes den 1. januar 2026. Tilsvarende gælder for re-
gioner i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1,
28
1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Der
henvises til lovforslagets § 11, stk. 2.
Det foreslås videre, at en kommunalbestyrelse og et re-
gionsråd tidligst 1. januar 2025 og senest 30. juni 2025
kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens eller
regionsrådets medlemmer for den kommende funktionsperi-
ode kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste. Beslutningen er bindende efter den 30.
juni 2025. Der henvises til lovforslagets § 11, stk. 5.
2.2.2.3.2. Adgang til at stille krav om revisorerklæring som
betingelse for dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste
Det foreslås, at der i § 16 efter stk. 5 i lov om kommu-
nernes styrelse indsættes et nyt stykke, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen kan beslutte, at adgangen efter stk. 5 til er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget
af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en
uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kom-
munalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til revisorer-
klæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.
Det er op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt og i hvilket
omfang kommunalbestyrelsen vælger at beslutte at gøre
medlemmets adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
betinget af medlemmets fremlæggelse af en revisorerklæ-
ring. Kommunalbestyrelsens afgrænsning af, hvilke grupper
af kommunalbestyrelsesmedlemmer kravet om revisorerklæ-
ring skal gælde for, skal være sagligt begrundet. Dette
krav vil i almindelighed være opfyldt, hvis kommunalbesty-
relsen vælger kun at stille dette krav til eksempelvis selv-
stændigt erhvervsdrivende. Kommunalbestyrelsen kan også
vælge kun at stille krav til særlige grupper af selvstændigt
erhvervsdrivende, hvor der erfaringsmæssigt i kommunen
er særlige udfordringer med at få dokumenteret et medlems
tabte arbejdsfortjeneste. Ønsker kommunalbestyrelsen også
at stille dette krav til lønmodtagere, vil et sådant krav kræve
en særlig saglig begrundelse. Et eksempel på en sådan be-
grundelse ville kunne være, at en eventuel tabt arbejdsfortje-
neste ikke umiddelbart kan opgøres ud fra lønmodtagernes
lønsedler, f.eks. fordi den pågældende har flere ansættelser
eller får suppleret sin løn med andre indtægter. Det vil ikke
være sagligt kun at stille krav om fremlæggelse af revisorer-
klæring til bestemte navngivne medlemmer.
Kommunalbestyrelsen kan efter det foreslåede stk. 6, 2.
pkt., fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til
medlemmets fremlæggelse heraf, dvs. både til indholdet og
selve fremlæggelsen. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af
det foreslåede stk. 6, 2. pkt., stille krav om, med hvilken
sikkerhed revisorerklæringen skal afgives, herunder med høj
grad af sikkerhed. Beslutter kommunalbestyrelsen, at en
erklæring skal afgives med begrænset sikkerhed eller høj
grad af sikkerhed, skal revisor udføre erklæringsopgaven i
overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens §
16, stk. 1. Afgivelse af en erklæring med sikkerhed eller
høj grad af sikkerhed forudsætter, at der er egnede kriterier,
som revisor kan vurdere erklæringsemnet efter. Kommunal-
bestyrelsen vil i forbindelse med sin beslutning om medlem-
mets fremlæggelse af revisorerklæring være forpligtet til at
fastsætte, hvilke handlinger revisor skal udføre, og dermed
hvilke resultater revisor skal udtale sig om.
I § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse, der med
lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 11, foreslås der indsat
et nyt litra d, om godtgørelse af dokumenterede udgifter
til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 6
har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt
arbejdsfortjeneste. Forslaget er begrundet i, at medlemmet
ikke selv skal påføres udgifter som følge af kommunalbesty-
relsens beslutning om at stille krav om revisorerklæring.
Godtgørelsen vil som de øvrige godtgørelser i § 16, stk.
10, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 11,
være obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde, men fri-
villig for kommunalbestyrelsesmedlemmet at modtage.
Tilsvarende regler foreslås for så vidt angår kommunal-
bestyrelsens adgang til at beslutte at tillægge ikke-kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer, der varetager kommunale hverv,
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
De foreslåede bestemmelser om adgang til at stille krav
om revisorerklæring som betingelse for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste finder tilsvarende anvendelse på vederlag
m.v. til medlemmer af regionsrådet, jf. regionslovens § 12,
stk. 1.
Det foreslås desuden, at der i lov om kommunernes styrel-
se i § 16 indsættes et stk. 14 og i § 16 a indsættes et stk.
10 med en bemyndigelse, hvorefter indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte regler om et maksimumbeløb for
godtgørelsen for udgifter til revisorerklæring.
En tilsvarende bemyndigelse foreslås indsat i regionslo-
vens § 11, stk. 4.
Formålet med bemyndigelserne er at give indenrigs- og
sundhedsministeren mulighed for at sikre kommunerne mod
uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisions-
udgifter, hvis der skulle opstå behov herfor.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 4, 5, 8, 10-23, og 34,
§ 5, nr. 1-3, og § 6, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.
2.2.3. Ret til fravær fra arbejde og beskyttelse mod af-
skedigelse for andre landes kommunal- og regionalpoliti-
kere
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.1.1. Gældende dansk ret
2.2.3.1.1.1. Ret til fravær fra arbejdet for personer, der vare-
tager kommunal- og regionalpolitiske hverv i Danmark
§ 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse indehol-
der regler om ret til fravær fra arbejdet for personer, der
varetager kommunalpolitiske hverv i Danmark.
Retten til fravær fra arbejdet til varetagelse af kommunale
hverv blev indført ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 om
ændring af de kommunale styrelseslove m.v.
Formålet med lovændringen var at sikre en mere ligelig
29
repræsentation af privat og offentligt ansatte i kommunal-
bestyrelserne, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side
2081.
Efter § 16 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse har
et medlem af kommunalbestyrelsen, der er lønmodtager, ret
til fravær fra arbejdet, i det omfang det er nødvendigt af
hensyn til deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i lovens §
16, stk. 1, litra a-e.
Et medlem af kommunalbestyrelsen har således ret til fra-
vær fra arbejdet, i det omfang det er nødvendigt af hensyn
til medlemmets deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen
og dennes udvalg samt underudvalg, jf. § 16, stk. 1, litra
a, i lov om kommunernes styrelse, medlemmets deltagelse
i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv,
der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre
der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt
vederlæggelse, jf. litra b, medlemmets deltagelse i kurser
m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget
efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at
have betydning for varetagelsen af de under litra a og b
nævnte hverv, jf. litra c, medlemmets deltagelse i seminarer,
jf. § 9 a og § 16, stk. 1, litra d, i lov om kommunernes
styrelse, eller medlemmets deltagelse i revisionens forelæg-
gelse af beretninger, jf. § 42 c og § 16, stk. 1, litra e.
Retten til fravær omfatter således deltagelse i egentlige
møder samt deltagelse i seminarer og deltagelse i kurser
m.v., der er af betydning for udøvelsen af det kommunale
hverv. Besigtigelser, tilsynsforretninger, deltagelse i indviel-
ser, receptioner, lignende repræsentative opgaver, partigrup-
pemøder eller partimøder falder uden for bestemmelsens
anvendelsesområde. Se nærmere Folketingstidende 1994-95,
tillæg A, side 2090.
Efter § 16 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse har
borgmesteren, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a
nævnte udvalgsformænd med delt administrativ ledelse ikke
ret til fravær efter § 16 b, stk. 1. Baggrunden herfor er, at der
er tale om heltidshverv.
Efter § 16 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse omfat-
ter retten til fravær efter stk. 1 ikke tilfælde, hvor afgørende
hensyn til arbejdets varetagelse taler mod, at der indrømmes
ret til fravær.
Der skal i den forbindelse lægges vægt på fraværets om-
fang og på arbejdsgiverens mulighed for at erstatte den spe-
cialiserede arbejdskraft. Meget specialiserede arbejdsfunkti-
oner kan være vanskelige at erstatte, og er det ikke muligt at
finde en afløser eller tilrette arbejdets udførelse på en anden
måde, vil det i sådanne særlige tilfælde derfor kunne være
udelukket for lønmodtageren at kræve frihed, jf. Folketings-
tidende 1994-95, tillæg A, side 2090.
Reglerne i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse
om ret til fravær fra arbejdet finder tilsvarende anvendelse
på hvervet som medlem af et regionsråd, jf. § 12, stk. 1, i
regionsloven.
Henvisningen i regionslovens § 12, stk. 1, til § 16 b, stk.
1-3, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at et regions-
rådsmedlem, der er lønmodtager – medmindre afgørende
hensyn til arbejdets varetagelse taler mod, at der indrømmes
ret til fravær – har ret til fravær fra arbejdet, i det omfang
det er nødvendigt af hensyn til medlemmets deltagelse i mø-
der i regionsrådet samt i forretningsudvalget nedsat i medfør
af regionslovens § 13, stk. 1, særlige udvalg nedsat i medfør
§ 13, stk. 6, eller i regionsrådets økonomiudvalg og stående
udvalg, hvis regionsrådet har valgt denne styreform, jf. §
36 a, samt medlemmets deltagelse i regionale hverv, kurser
m.v., seminarer og revisionens forelæggelse af beretninger
som nærmere fastsat i § 16, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse. Henvisningen indebærer endvidere, at regionsråds-
formanden ikke har ret til fravær efter regionslovens § 12,
stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
2.2.3.1.1.1.1. Mulighed for aftale om ret til fravær fra arbej-
det for personer, der varetager kommunal- eller regionalpoli-
tiske hverv i andre lande
Efter § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse
kan indenrigs- og sundhedsministeren under forudsætning
af gensidighed indgå aftale med et andet land, hvorefter per-
soner, der varetager kommunalpolitiske hverv i det pågæl-
dende land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark
af hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv,
i det omfang der er fastsat i § 16 b, stk. 1-3, i lov om
kommunernes styrelse.
Bestemmelsen fastsætter ingen forpligtelse for indenrigs-
og sundhedsministeren til at indgå aftaler med et andet land
om ret til fravær fra arbejdet for personer, der varetager
kommunalpolitiske hverv i det pågældende andet land. Det
er således op til indenrigs- og sundhedsministeren, i hvilket
omfang og på hvilken måde bemyndigelsen vil blive udnyt-
tet, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L
54, side 10.
Efter § 16 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler med hen-
blik på opfyldelsen af en aftale, jf. § 16 b, stk. 4.
Tilsvarende kan indenrigs- og sundhedsministeren efter §
12, stk. 2, i regionsloven under forudsætning af gensidighed
indgå aftale med et andet land, hvorefter personer, der va-
retager regionalpolitiske hverv i det pågældende land, kan
opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til vare-
tagelsen af det regionalpolitiske hverv, i det omfang der er
fastsat i regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov
om kommunernes styrelse. Efter § 12, stk. 3, i regionsloven
kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler med
henblik på opfyldelsen af en aftale, jf. § 12, stk. 2.
Muligheden for at indgå aftale herom blev indført ved lov
nr. 180 af 24. februar 2015 om ændring af lov om kommu-
nernes styrelse og regionsloven.
Formålet med lovændringen var at sikre lønmodtagere på
tværs af landegrænser ret til fravær fra arbejdet ved vareta-
gelse af politiske hverv i kommune og region, jf. Folketings-
tidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54, side 2.
Bemyndigelsen har ikke været udnyttet.
2.2.3.1.1.2. Beskyttelse af lønmodtagere, der varetager kom-
30
munal- og regionalpolitiske hverv i Danmark, mod afskedi-
gelse
§§ 16 c og 16 d i lov om kommunernes styrelse indehol-
der regler om beskyttelse mod afskedigelse af en lønmodta-
ger, der er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg
eller er valgt til en kommunalbestyrelse.
Beskyttelsen mod afskedigelse af en lønmodtager, der er
opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt
til en kommunalbestyrelse, blev indført ved lov nr. 380 af
14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove
m.v.
Formålet med lovændringen var at sikre, at retten til fra-
vær så vidt som muligt gives et reelt indhold, jf. Folketings-
tidende 1994-95, tillæg A, side 2082.
Efter § 16 c i lov om kommunernes styrelse må en ar-
bejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er
opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt
til en kommunalbestyrelse.
Beskyttelsen mod afskedigelse, fordi vedkommende »er
valgt til en kommunalbestyrelse«, omfatter den samlede op-
gavevaretagelse som kommunalbestyrelsesmedlem. Bestem-
melsen beskytter således også mod afskedigelse begrundet i,
at det pågældende medlem er blevet valgt til medlem af eller
formand for et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller
har deltaget i møder i anden sammenhæng, seminarer, kurser
m.v. i forbindelse med det kommunale hverv, jf. Folketings-
tidende 1994-95, tillæg A, side 2090.
Derimod omfatter beskyttelsen ikke afskedigelse begrun-
det i, at et medlem er valgt til borgmester eller medlem
af en magistrat. Baggrunden herfor er, at der er tale om et
fuldtidshverv. Borgmesteren og medlemmerne af en magi-
strat vil dog fortsat være beskyttet mod afskedigelse, der er
begrundet i, at vedkommende er opført på en kandidatliste
eller er (gen)valgt til kommunalbestyrelsen, jf. Folketingsti-
dende 1994-95, tillæg A, side 2090-91.
Ud over den periode, hvor lønmodtageren er medlem af
kommunalbestyrelsen, gælder beskyttelsen mod afskedigel-
se også i den tid forud for et kommunalvalg, hvor den
pågældende er opført på en kandidatliste, samt den perio-
de efter kommunalvalget, hvor den nye kommunalbestyrel-
se er valgt, men endnu ikke tiltrådt, jf. Folketingstidende
1994-95, tillæg A, side 2091.
Det følger af § 16 d, stk. 1, i lov om kommunernes styrel-
se, at såfremt en lønmodtager, der er opført på en kandidatli-
ste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbesty-
relse, afskediges, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at
afskedigelsen ikke skyldes disse forhold.
Bestemmelsen indebærer, at det er arbejdsgiveren, der
skal bevise, at en afskedigelse ikke er sket i strid med be-
stemmelsen i § 16 c i lov om kommunernes styrelse.
Efter § 16 d, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse skal
arbejdsgiveren betale en godtgørelse, hvis en lønmodtager
afskediges i strid med § 16 c.
Efter § 16 d, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse fast-
sættes godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn,
under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Reglerne i §§ 16 c og 16 d i lov om kommunernes sty-
relse om beskyttelse mod afskedigelse af en lønmodtager,
der er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller
er valgt til en kommunalbestyrelse, finder tilsvarende anven-
delse på hvervet som medlem af et regionsråd, jf. § 12, stk.
1, i regionsloven. Beskyttelsen omfatter dermed beskyttelse
mod afskedigelse af en lønmodtager, der er opført på en
kandidatliste til et regionsrådsvalg eller er valgt til et regi-
onsråd. Beskyttelsen omfatter ikke afskedigelse begrundet i,
at et medlem er valgt til regionsrådsformand, men omfatter
fortsat afskedigelse begrundet i, at vedkommende er opført
på en kandidatliste eller er (gen)valgt som regionsrådsmed-
lem.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke regler i dansk
lovgivning, efter hvilke indenrigs- og sundhedsministeren
under forudsætning af gensidighed kan indgå aftale med et
andet land, hvorefter personer, der varetager kommunal- el-
ler regionalpolitiske hverv i det pågældende land, kan opnå
beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark af hen-
syn til varetagelsen af det kommunal- eller regionalpolitiske
hverv.
2.2.3.1.2. Gældende EU-ret
Artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF) sikrer arbejdskraftens fri bevægelighed in-
den for Unionen. Alle foranstaltninger, som kan hindre den
fri bevægelighed, og som ikke kan begrundes efter EU-ret-
ten, skal derfor ophæves og har efter EU-retten ingen virk-
ning. Det bemærkes herved, at traktaten og forordningerne
og dertil egnede bestemmelser i direktiverne efter EU-retten
gælder umiddelbart i de enkelte medlemsstater.
EU-Domstolen har i sin praksis fastlagt, hvad der udgør
en hindring af den fri bevægelighed. Det afgørende er, om
arbejdstagere, som er statsborgere i medlemsstaten, stilles
bedre – retligt eller faktisk – end arbejdstagere, som er stats-
borgere i andre medlemsstater.
En hindring af arbejdskraftens fri bevægelighed vil kun
kunne opretholdes, hvis den kan begrundes i et lovligt hen-
syn, og hvis den er egnet og proportional. Se hertil dom
afsagt den 28. november 1989 i sag C-379/87, Groener,
præmis 17-24.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens fri bevæge-
lighed inden for Unionen uddyber principperne fra artikel
45 TEUF. Af forordningens artikel 7, stk. 2, fremgår, at ar-
bejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele
som indenlandske arbejdstagere.
EU-Domstolen har gentagne gange i sin praksis fastslået,
at forordningens artikel 7, stk. 2, omfatter alle rettigheder,
med og uden tilknytning til arbejdskontrakten, som tilkom-
mer en arbejdstager, og som – hvis de samme rettigheder
gives til vandrende arbejdstagere – må antages at kunne
fremme mobiliteten inden for Unionen. Domstolen har såle-
des anlagt en meget bred fortolkning af begrebet »social for-
31
del«, hvor alle rettigheder, som må antages at kunne fremme
mobiliteten, er omfattet. Se hertil dom afsagt den 27. marts
1985 i sag C-249/83, Hoeckx, præmis 20 og dom afsagt den
12. maj 1998 i sag C-85/96, Martínez Sala, præmis 25. Det
vil sige, at alle sociale og skattemæssige fordele, som med-
lemsstaten tildeler bestemte grupper af arbejdstagere, ikke
må tildeles på en måde, som er direkte eller indirekte diskri-
minerende.
Forpligtelser efter forordning nr. 492/2011 og traktatens
bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed finder
anvendelse på EU- og EØS-statsborgere samt deres familie-
medlemmer i den forstand, som det er opstillet i artikel 2,
nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF
af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemed-
lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-
ternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68
og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,
72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/
EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L
158. Efter opholdsdirektivets artikel 24, stk. 1, 2. pkt., har
familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlems-
stat, men som har ret til ophold eller tidsubegrænset ophold,
ret til ligebehandling.
Retten til arbejdskraftens fri bevægelighed finder ligeledes
anvendelse på statsborgere fra Schweiz, jf. artikel 9, stk. 1, i
bilag I i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund
på den anden side om fri bevægelighed for personer.
Britiske statsborgere, der udøvede deres ret til fri bevæge-
lighed som arbejdstagere i EU i overensstemmelse med EU-
retten inden udløbet af overgangsperioden den 31. december
2020 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kon-
gerige og stadig udøver retten herefter, har bevaret de rettig-
heder, der følger af arbejdskraftens fri bevægelighed, jf. arti-
kel 24, jf. artikel 126 i aftale om Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske
Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Forpligtelserne efter EU-retten finder ikke anvendelse på
tredjelandsstatsborgere, medmindre de er familiemedlemmer
til EU- og EØS-statsborgere, statsborgere i Schweiz eller de
af EU-retten omfattede britiske statsborgere, der har krav
herpå efter EU-retten.
Statsborgere fra tredjelande med associeringsaftaler med
EU har derimod ikke ret til fri bevægelighed inden for
Unionen. Det følger af EU-Domstolens praksis, at disse
statsborgere kun kan påberåbe sig bestemte rettigheder på
en enkelt værtsmedlemsstats område, hvorfor de ikke kan
påberåbe sig ligebehandling i grænseoverskridende tilfælde
inden for Unionen.
Efter EU-Domstolens praksis er der EU-retligt ikke noget
til hinder for, at Danmark giver rettigheder til tredjelands-
statsborgere, selv om Danmark ikke er forpligtet hertil efter
EU-retten. Der vil heller ikke være noget til hinder for, at
Danmark kun giver rettigheder til tredjelandsstatsborgere fra
udvalgte lande, f.eks. ud fra et gensidighedsprincip.
2.2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
kommunal- og regionalpolitikeres ret til fravær og beskyt-
telse mod afskedigelse fra deres almindelige arbejde er om-
fattet af EU-rettens anvendelsesområde. Som anført i pkt.
2.2.3.1.1 har en unionsborger efter gældende dansk ret kun
samme ret til fravær som kommunal- og regionalpolitikere
i Danmark, hvis Danmark har indgået en aftale herom med
en gensidighedsforpligtelse med den relevante medlemsstat,
ligesom en unionsborger ikke er omfattet af den beskyttel-
se mod afskedigelse, som tilkommer kommunal- og regi-
onalpolitikere i Danmark. Den potentielle begrænsning af
arbejdskraftens fri bevægelighed, der følger heraf, vurderes
ikke at kunne retfærdiggøres i henhold til EU-retten.
På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeri-
ets vurdering, at de gældende danske regler skal fortolkes
i overensstemmelse med EU-retten, således at der ikke kan
stilles som betingelse for at have ret til fravær, i det omfang
det er nødvendigt for at varetage deres politiske hverv, el-
ler ret til beskyttelse mod afskedigelse, at der er tale om
et kommunal- og regionalpolitisk hverv i Danmark, hvis
der er tale om EU- og EØS-statsborgere, herunder også
personer med dansk indfødsret, der arbejder i Danmark, og
som varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i
et andet EU- eller EØS-land. Tilsvarende gælder som anført
i pkt. 2.2.3.1.2 for statsborgere i Schweiz og for britiske
statsborgere, der udøvede deres ret til fri bevægelighed som
arbejdstagere i EU i overensstemmelse med EU-retten inden
udløbet af overgangsperioden den 31. december 2020, og
som stadig udøver denne ret, samt for familiemedlemmer til
EU- og EØS-statsborgere, statsborgere i Schweiz og de af
bestemmelsen omfattede britiske statsborgere, som har krav
herpå efter EU-retten.
Det er endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriets vur-
dering, at lovgivningen ved førstkommende lejlighed skal
ændres, således at Danmarks EU-retlige forpligtelser afspej-
les i dansk lovgivning. Denne forpligtelse udmøntes i dette
lovforslag.
Det bemærkes, at ministeriet ikke er bekendt med tilfæl-
de, hvor lønmodtagere i en dansk myndighed, institution
eller virksomhed varetager kommunal- eller regionspolitiske
hverv i et andet EU- eller EØS-land, Schweiz eller Det
Forenede Kongerige.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at EU- og EØS-statsborgere, herunder også
personer med dansk indfødsret, der arbejder i Danmark, og
som varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i
et andet EU- eller EØS-land, har samme ret til fravær fra
arbejdet i Danmark som personer med dansk indfødsret,
der arbejder i Danmark og varetager et kommunal- eller
regionalpolitisk hverv i Danmark. Det vil ligeledes gælde
for statsborgere i Schweiz og for britiske statsborgere, der
udøvede deres ret til fri bevægelighed som arbejdstagere
i EU i overensstemmelse med EU-retten inden udløbet af
overgangsperioden den 31. december 2020, og som stadig
udøver denne ret. Det vil desuden gælde for familiemedlem-
32
mer til EU- og EØS-statsborgere, statsborgere i Schweiz og
de af bestemmelsen omfattede britiske statsborgere, som har
krav herpå efter EU-retten.
Det foreslås endvidere, at EU- og EØS-statsborgere, her-
under også personer med dansk indfødsret, der arbejder i
Danmark, og som varetager et kommunal- eller regionalpo-
litisk hverv i et andet EU- eller EØS-land, har samme ret
til beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet i Danmark som
personer med dansk indfødsret, der arbejder i Danmark og
varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i Dan-
mark. Det vil ligeledes gælde for statsborgere i Schweiz
og for britiske statsborgere, der udøvede deres ret til fri
bevægelighed som arbejdstagere i EU i overensstemmelse
med EU-retten inden udløbet af overgangsperioden den
31. december 2020, og som stadig udøver denne ret. Det
vil endvidere gælde for familiemedlemmer til EU- og EØS-
statsborgere, statsborgere i Schweiz og de af bestemmelsen
omfattede britiske statsborgere, som har krav herpå efter
EU-retten.
Herved afspejles Danmarks EU-retlige forpligtelser i
dansk lovgivning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som anført i pkt.
2.2.3.2 ikke bekendt med tilfælde, hvor lønmodtagere i en
dansk myndighed, institution eller virksomhed varetager
kommunal- eller regionspolitiske hverv i et andet EU- og
EØS-land, Schweiz eller Det Forenede Kongerige. Det er
ministeriets forventning, at det ved forslagets ikrafttrædelse,
fortsat vil dreje sig om en meget begrænset personkreds.
Danske myndigheder, institutioner og virksomheder vil
skulle følge de regler, der gælder for den ret til fravær og
beskyttelse mod afskedigelse, som gælder for personer, der
varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i Dan-
mark.
Danske myndigheder, institutioner og virksomheder samt
personer, der varetager kommunal- og regionalpolitiske
hverv, vil ikke som følge af den foreslåede ordning være
omfattet af en oplysningspligt eller anden form for indberet-
ning til nogen offentlig myndighed.
Hvis der måtte opstå behov for ret til fravær for personer,
der varetager kommunal- og regionalpolitiske hverv i et
andet land end EU-, EØS-lande eller Schweiz, eller tredje-
landsstatsborgere, der varetager kommunal- og regionalpo-
litiske hverv i et EU-, EØS-land eller Schweiz, og dette
skønnes hensigtsmæssigt, vil Danmark som hidtil have mu-
lighed for under forudsætning af gensidighed at indgå en
aftale med det pågældende land herom, jf. nærmere pkt.
2.2.3.1.1.1.1. Det foreslås, at en tilsvarende mulighed fast-
sættes for så vidt angår beskyttelse mod afskedigelse.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 24-28, og § 5, nr.
4-7, med tilhørende bemærkninger.
2.2.4. Forbud mod anbringelse af kommuners og regio-
ners midler i alternative investeringsfonde
2.2.4.1. Gældende ret
Reglerne om kommuners anbringelse af likvide midler er
fastsat i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Reglerne i §
44 gælder tilsvarende for regioner, jf. regionslovens § 29.
Det følger af § 44 i lov om kommunernes styrelse, at
midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal
foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på
postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller
investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Med hensyn til investeringsbeviser følger det af bestem-
melsen, at en kommune eller en region kan anbringe midler
heri, hvis fonde har adgang hertil.
De nærmere regler om fondes anbringelse af midler er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020 om
anbringelse og bestyrelse af fondes midler (anbringelsesbe-
kendtgørelsen).
I den seneste anbringelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse
nr. 1525 af 28. oktober 2020 om anbringelse og bestyrelse
af fondes midler) blev der indført en bestemmelse i § 13,
hvorved fonde fik mulighed for at investere en del af deres
midler i alternative investeringsfonde under nærmere angiv-
ne betingelser.
Kommuner og regioner har efter § 44 i lov om kommu-
nernes styrelse, jf. regionslovens § 29, derfor også denne
mulighed.
2.2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det daværende Indenrigs- og Boligministerium, nu Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet, udsendte den 25. maj 2022 et
brev til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd, hvor
ministeriet orienterede om, at den nævnte adgang for fonde
til at anbringe midler i alternative investeringsfonde indebar,
at kommuner og regioner tillige fik den mulighed efter § 44
i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslovens § 29.
Ministeriet gjorde samtidig kommunerne og regionerne
opmærksomme på, at formålet med bestemmelsen i § 44 i
lov om kommunernes styrelse, som gælder tilsvarende for
regioner, jf. regionslovens § 29, er at sikre en betryggende
forvaltning af kommuners og regioners midler, herunder at
kommunale og regionale aktiver ikke anvendes til spekula-
tion med risiko for tab.
Ministeriet henstillede derfor til, at kommuner og regioner
var tilbageholdende med at investere i alternative investe-
ringsfonde, og at kommuner og regioner fortsat førte en
forsigtig og ansvarlig politik vedrørende deres investeringer.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at
kommunerne og regionerne har fulgt ministeriets henstilling
om at udvise tilbageholdenhed med at anbringe deres midler
i alternative investeringsfonde. Ministeriet er således ikke
bekendt med, at der er kommuner eller regioner, der har
anbragt midler heri.
Henset til de risici, der er forbundet med investeringer i
alternative investeringsfonde, er det imidlertid Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse, at kommuners og regioners
adgang til at anbringe midler i alternative investeringsfonde
stemmer dårligt overens med formålet med bestemmelsen
i § 44 i lov om kommunernes styrelse, der gælder tilsvaren-
33
de for regioner, jf. regionslovens § 29, som er at sikre en
betryggende forvaltning af kommuners og regioners midler,
herunder at kommunale og regionale aktiver ikke anvendes
til spekulation med risiko for tab.
På den baggrund finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet
det rigtigst at indføre et forbud mod anbringelse af kom-
muners og regioners midler i alternative investeringsfonde,
således at den adgang til at investere i alternative investe-
ringsfonde, der har været efter § 44 i lov om kommunernes
styrelse siden den 1. november 2020, ophæves.
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre et forbud i § 44 i lov om kom-
munernes styrelse, der gælder tilsvarende for regioner, jf.
regionslovens § 29, mod anbringelse af kommuners og regi-
oners midler i alternative investeringsfonde.
Forbuddet vil indebære, at kommuner og regioner fremo-
ver ikke kan anbringe midler i alternative investeringsfonde,
uanset hvad der gælder for fondes anbringelse af midler
heri.
Det foreslås, at forbuddet mod anbringelse af midler i
alternative investeringsfonde træder i kraft den 1. januar
2024 og til og med den 31. december 2024 ikke finder
anvendelse på midler, som kommuner og regioner inden
lovens ikrafttræden har anbragt i alternative investeringsfon-
de. Kommuner og regioner, der før lovens ikrafttræden har
anbragt midler i alternative investeringsfonde, vil således få
en frist på et år til at bringe sådanne anbringelser til ophør.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 30 og 31 og § 11,
stk. 4, med tilhørende bemærkninger.
2.2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om vederlæg-
gelse af bestyrelsesmedlemmer i kommunale fællesska-
ber
2.2.5.1. Gældende ret
Efter § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse skal
aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre
indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrel-
sers beføjelser, godkendes af Ankestyrelsen, der varetager
det kommunale tilsyn i første instans. Ved kommunale fæl-
lesskaber forstås et samarbejde omfattet af lovens § 60, stk.
1, inden for hvilket de samarbejdende kommuner afgiver
beføjelser til et nyt styrende organ for samarbejdet.
Siden 1. juli 2018 har kommunale fællesskaber, jf. § 60,
stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, der opfylder revi-
sorlovens betingelser for at være små virksomheder, været
undtaget fra kravet om Ankestyrelsens godkendelse af fæl-
lesskabets vedtægter, jf. lovens § 60 a, stk. 1. For disse
kommunale fællesskaber kan der fra samme tidspunkt efter
lovens § 60 a, stk. 4, kun fastsættes vilkår om, at det kom-
munale fællesskab yder diæter og erstatning for dokumente-
ret tabt arbejdsfortjeneste til medlemmerne af det styrende
organ for deltage i møder som led i hvervet.
Lov om kommunernes styrelse indeholder ikke regler om
vederlæggelse af medlemmer af de styrende organer i større
kommunale fællesskaber, der ikke er omfattet af lovens § 60
a.
Samarbejdsaftalen, dvs. vedtægterne for et kommunalt
fællesskab, udgør hjemmelsgrundlaget for vederlæggelsen
af medlemmerne af et styrende organ i det kommunale
fællesskab. Det betyder, at der alene kan udbetales veder-
lag, herunder diæter samt erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste, til medlemmerne af et kommunalt fælles-
skabs styrende organ, hvis dette fremgår af de af tilsyns-
myndigheden godkendte vedtægter.
Den 4. marts 1981 udsendte det daværende Indenrigsmini-
sterium en cirkulæreskrivelse til tilsynsmyndighederne om
vederlæggelse af hverv som medlem af bestyrelsen for sel-
skaber, som helt eller delvist er i offentligt eje. De princip-
per, som er kommet til udtryk i cirkulæreskrivelsen, finder
fortsat anvendelse for fastsættelse af vederlag til bestyrelses-
medlemmer i større kommunale fællesskaber, der ikke er
omfattet af § 60 a i lov om kommunernes styrelse. Det frem-
går af cirkulæreskrivelsen, at vederlæggelsen af hvervet som
bestyrelsesmedlem som udgangspunkt bør ske på grundlag
af reglerne om mødediæter, som i dag er reguleret i § 16
a i lov om kommunernes styrelse. Udgangspunktet ved den
kommunale tilsynsmyndigheds godkendelse af vedtægterne
er således, at der alene kan vederlægges med udbetaling
af mødediæter og/eller erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste.
I de tilfælde, hvor forberedelsen til møderne går ud over,
hvad der normalt kan forventes, eller hvor der foreligger en
betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte er knyttet til mø-
devirksomhed, f.eks. forberedelsesarbejde, deltagelse i drøf-
telser, forhandlinger, besigtigelser o.l., har den kommunale
godkendelsesmyndighed dog ved godkendelse af vedtægter-
ne for det kommunale fællesskab godkendt et fast veder-
lag. Det vil ofte være formanden eller næstformanden, der
har en sådan merbelastning, som ikke er knyttet til egentlig
mødetid. Ud over tidsforbruget indgår det endvidere i vurde-
ringen af, om et fast vederlag er berettiget, om selskabet har
en omsætning af en vis størrelse.
I gældende praksis lægges der meget vægt på de indivi-
duelle timeopgørelser, der er forbundet med bestyrelseshver-
vet, ved fastsættelsen af den tid, der anvendes eller forventes
anvendt ved bestyrelseshvervet. I gældende praksis vil be-
talingen pr. time blive beregnet med udgangspunkt i den
gældende årsløn, som oppebæres af folketingsmedlemmer,
medmindre der foreligger særlige holdepunkter for noget
andet.
Vilkår om vederlæggelse af medlemmer af de styrende or-
ganer i små kommunale fællesskaber omfattet af § 60 a i lov
om kommunernes styrelse, som efter de nævnte principper
og praksis er fastsat og godkendt før den 1. juli 2018, er
fortsat gyldige og kan derfor danne grundlag for udbetaling
af vederlag.
2.2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Gældende praksis for vederlæggelse af bestyrelsesmed-
lemmer i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kom-
34
munernes styrelse, er baseret på tilsynsmyndighedernes god-
kendelse ud fra en skønsmæssig vurdering af vederlagets
størrelse i hvert enkelt fællesskab og for hver enkelt besty-
relsespost. Dette er både ressourcekrævende for tilsynsmyn-
dighederne og for de enkelte kommunale fællesskaber og
giver – i kraft af den konkrete og individuelle vurdering –
ikke helt forudsigelige resultater.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det på den bag-
grund hensigtsmæssigt at få mulighed for med inddragelse
af KL at fastsætte enklere og mere gennemsigtige regler
for vederlæggelsen i kommunale fællesskaber, baseret på
objektive kriterier.
En objektiv tildelingsnøgle for vederlag kunne f.eks. med
udgangspunkt i det samlede faktiske vederlag til fælles-
skaberne være fællesskabets regnskabstal i form af fælles-
skabets balance, nettoomsætning og antal heltidsbeskæftige-
de. Tilsynsmyndighedernes godkendelse af bestyrelsesmed-
lemmers vederlæggelse vil herefter ikke længere være nød-
vendig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den bag-
grund, at et objektiveret regelsæt for vederlæggelse af besty-
relsesmedlemmer i § 60-fællesskaber vil kunne understøtte
en mere gennemsigtig og enklere administration af områ-
det. Regelsættet vil tage udgangspunkt i det nuværende sam-
lede vederlagsniveau for de kommunale fællesskaber, der
vil blive omfattet af regelsættet. Det er således ikke tanken
samlet set at fastsætte en større eller mindre vederlagsram-
me for de politikere, der vederlægges som følge af deres
medlemskab af et styrende organ for et kommunalt fælles-
skab, men at skabe en mere transparent og enkel ordning.
Dette kræver en bemyndigelse i lovgivningen, så det bli-
ver muligt med inddragelse af KL at basere vederlæggelsen
på tekniske beregninger med udgangspunkt i f.eks. fælles-
skabernes størrelse og regnskabstal og det eksisterende sam-
lede vederlagsniveau. Ved en bemyndigelse gives også den
fornødne fleksibilitet til at fastsætte ændrede vederlagsregler
ud fra ændrede regnskabstal for fællesskaberne.
2.2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i, at der § 60 i lov om kommunernes sty-
relse indsættes et stk. 4 med en bemyndigelse, hvorefter
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for
kommunale fællesskaber.
Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og
sundhedsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler
for vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer
for kommunale fællesskaber, baseret på et objektivt grund-
lag, f.eks. selskabets størrelse og regnskabstal.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigel-
sen. Bemyndigelsen vil for eksempel kunne udnyttes, hvis
Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter drøftelse med KL
vil kunne udfærdige en model baseret på objektive kriteri-
er, som tager udgangspunkt i det nuværende samlede ve-
derlagsniveau for den eller de pågældende grupper af kom-
munale fællesskaber. I det omfang bemyndigelsen skal ud-
nyttes for kommunale fællesskaber, der også er reguleret
i sektorlovgivningen, som eksempelvis trafikselskaber, skal
udmøntningen heraf også i relevant omfang drøftes med
vedkommende fagministerium. Bemyndigelsen vil kunne
anvendes således, at der fastsættes forskellige regler om
vederlag for forskellige objektivt afgrænsede grupper af fæl-
lesskaber.
Da bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte reg-
ler, der giver et loft for vederlæggelsens størrelse, som
fællesskabet vil kunne udnytte, foreslås det, at indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at bestem-
melser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende
organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes i aftalen
om det kommunale fællesskab, som de deltagende kommu-
nalbestyrelser efter de gældende regler for kommunale fæl-
lesskaber skal godkende på et møde. Denne aftale udgør
det kommunale fællesskabs vedtægter. Herved sikres de del-
tagende kommunalbestyrelsers inddragelse i beslutningspro-
cessen for fællesskabets fastsættelse af vederlag.
Da formålet med bemyndigelsen er at fastsætte nærmere
regler for vederlæggelse af medlemmerne af de styrende
organer for kommunale fællesskaber, baseret på et objek-
tivt grundlag, vil tilsynsmyndighedens godkendelse af hvert
enkelt vederlag eller af fællesskabets generelle vedtægtsbe-
stemmelser eller generelle beslutninger herom ikke længere
være nødvendig. Det foreslås derfor, at indenrigs- og sund-
hedsministeren vil kunne fastsætte regler om, at bestemmel-
ser om vederlæggelsen af medlemmerne af de styrende or-
ganer for kommunale fællesskaber ikke kræver godkendelse
af Ankestyrelsen.
Det foreslås, at bemyndigelsen også skal omfatte mulig-
hed for at fastsætte regler om vederlæggelse af medlemmer-
ne af de styrende organer for de små kommunale fællesska-
ber omfattet af § 60 a i lov om kommunernes styrelse. Her-
ved sikres parallelitet i regelsættet mellem større og små
kommunale fællesskaber.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 32 og 33, med tilhø-
rende bemærkninger.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.1,
indebærer, at vælgere, der flytter til en ny kommune i
den sidste uge før et kommunal- og regionalvalg, fremo-
ver bevarer deres valgret i fraflytningskommunen. Forslaget
vil nødvendiggøre en mindre ændring af valgudtrækkene
fra CPR til kommunerne, da valglisterne til kommunal-
og regionalvalg udarbejdes på grundlag af oplysningerne
i CPR. Forslaget vil således medføre en mindre, negativ
implementeringskonsekvens for staten. Omkostningerne til
ændring af valgudtrækkene fra CPR vil blive afholdt inden
for Indenrigs- og Sundhedsministeriets (CPR-administratio-
nens) ramme.
Forslaget indebærer, at omkring 4.000 flere vælgere kan
stemme (ca. 4.600 vælgere ved kommunal- og regionalval-
get i 2021). Dette indebærer en vis negativ implemente-
35
ringsmæssig og økonomisk konsekvens for kommunerne
ved afholdelse af kommunal- og regionalvalg. I dag har den-
ne gruppe vælgere dog allerede inden flytningen modtaget
valgkort og skal ikke have et nyt. Den præcise økonomiske
konsekvens for kommunerne lader sig derfor vanskeligt op-
gøre, men må forventes at være særdeles begrænset.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.2,
forhøjer stillerkravet ved regionalvalg i visse regioner, hvil-
ket samlet set må antages at føre til færre opstillede kandi-
datlister og dermed en administrativ lettelse for disse regio-
ner. Forslaget vurderes således at have positive implemente-
ringskonsekvenser for regionerne.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.5,
indebærer, at kommunerne ved folketingsvalg vil skulle tage
imod brevstemmer fra valgets udskrivelse, modsat i dag
hvor der kun kan brevstemmes i de sidste 3 uger. Henset til
at kommunerne allerede i dag i tilfælde af en valgudskrivel-
se til enhver tid skal være klar til at tage imod brevstemmer,
medfører forslaget efter Indenrigs- og Sundhedsministeri-
ets opfattelse ikke væsentlige økonomiske eller implemente-
ringsmæssige konsekvenser for kommunerne.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt.
2.1.6-2.1.9, indebærer, at kommunerne og valgbestyrelserne
vil få større frihed til at tilrettelægge modtagelsen, videre-
sendelsen og gennemgangen af brevstemmer på den måde,
som findes hensigtsmæssig. Kommunerne vil bl.a. få mulig-
hed for at videresende brevstemmer på en anden måde end
dagligt med almindelig post, hvilket kan medføre positive
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for kommunerne. De potentielle økonomiske besparelser la-
der sig dog vanskeligt opgøre.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.10,
indebærer, at Ankestyrelsen ved folketingsvalg fremover vil
skulle udarbejde nye fortegnelser over de opstillede kandi-
dater til brug for kommunernes udarbejdelse af stemmesed-
ler. Dette forventes at medføre en administrativ lettelse og
dermed positive implementeringskonsekvenser for kommu-
nerne.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.13,
der afskaffer pligten til at indrykke valgkortannoncer i dag-
bladene, vil indebære en besparelse for Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet på ca. 125.000-150.000 kr. pr. valghandling,
når der afholdes folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg el-
ler folkeafstemning. Afskaffelsen af pligten til at indrykke
valgkortannoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser må
tilsvarende forventes at indebære en beskeden besparelse for
kommunerne pr. valghandling. Forslaget vurderes dermed
at medføre en mindre, positiv økonomisk konsekvens og
implementeringskonsekvens for stat og kommuner.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.16
om ophævelse af valgretten til Europa-Parlamentet for her-
boende britiske statsborgere, vil nødvendiggøre en mindre
ændring af CPR-systemet, da valglisterne til Europa-Parla-
mentsvalg udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det
Centrale Personregister (CPR). Forslaget vil således medfø-
re en mindre, negativ implementeringskonsekvens for sta-
ten. Omkostningerne til ændringen af CPR-systemet vil
blive afholdt inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets
(CPR-administrationens) ramme.
Forslaget betyder, at en gruppe på op til ca. 13.000 briti-
ske vælgere (opgjort pr. 20. juni 2023) mister valgret og
valgbarhed til valg til Europa-Parlamentet. Dette medfører
en vis administrativ og økonomisk besparelse for kommu-
nerne ved afholdelse af valg til Europa-Parlamentet. Her-
under skal denne gruppe ikke modtage valgkort, ligesom
denne gruppe ikke kan brevstemme eller stemme på valgda-
gen. Den præcise besparelse lader sig vanskeligt opgøre,
men må forventes at være begrænset. Forslaget vil således
medføre en mindre, positiv implementeringskonsekvens og
økonomisk konsekvens for kommunerne.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.2.2
om ændringer i adgangen til at modtage erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste, kan give kommuner og regioner mindre
udgifter i udbetalte erstatninger, men kan også give begræn-
sede merudgifter ved administration af ordningen. Samlet
set vurderes det, at forslagets pkt. 2.2.2 ikke indebærer øko-
nomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i forslagets pkt.
2.2.4 om forbud mod anbringelse af kommuners og regio-
ners midler i alternative investeringsfonde, vurderes ikke at
have økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-
sekvenser for det offentlige. Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet er ikke bekendt med, at der er kommuner eller regioner,
der har anbragt midler i alternative investeringsfonde, og
eventuelle kommuner og regioner, der før lovens ikrafttræ-
den måtte have anbragt midler i alternative investeringsfon-
de, gives en frist på et år til at bringe sådanne anbringelser
til ophør.
Samlet set er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets op-
fattelse, at lovforslaget ikke indebærer økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner-
ne og regionerne i et sådant omfang, at det giver anledning
til regulering af statens tilskud til kommunerne og regioner-
ne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes at have følgende positive administrative
konsekvenser for borgerne:
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.1, vil
medføre, at vælgere, der flytter til en ny kommune i den
sidste uge op til et kommunal- og regionalvalg, som noget
nyt vil bevare deres valgret og dermed kunne stemme ved
valget.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.5, vil
indebære, at vælgerne vil have mulighed for at brevstemme
36
fra valgudskrivelsen, også når folketingsvalg udskrives med
langt varsel.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.6,
vil indebære, at vælgerne fremover altid vil kunne få kend-
skab til de opstillede partier og kandidater ved Europa-Par-
lamentsvalg, når de brevstemmer, modsat i dag, hvor brev-
stemmeperioden begynder før opstillingsfristen.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.12, in-
debærer en lempelse af stemmeseddelbedømmelsen, der vil
indebære, at færre vælgere fremover vil afgive en stemme,
der bliver vurderet som ugyldig og derfor ikke kan tælles
med.
Forslaget indebærer derudover følgende begrænsede nega-
tive administrative konsekvenser for borgerne:
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.2,
indebærer, at nye kandidatlister, der vil stille op til regions-
rådsvalg i visse regioner, fremover vil skulle indlevere flere
stillerunderskrifter end i dag.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.3 og
2.1.4, indebærer en afskaffelse af muligheden for at indgå
listeforbund og have ens listebetegnelser for kandidatlister
ved kommunal- og regionalvalg. Disse muligheder bliver
dog i praksis ikke benyttet i dag.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.16,
indebærer, at en gruppe på op til ca. 13.000 britiske vælgere
(opgjort pr. 20. juni 2023) mister deres valgret og valgbar-
hed til Europa-Parlamentsvalg.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekven-
ser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.1.14, vil
medføre, at Det Europæiske Råds afgørelser om sammen-
sætningen af Europa-Parlamentet efter artikel 14, stk. 2, i
traktaten om Den Europæiske Union fremover gennemføres
i dansk ret ved bekendtgørelse.
De foreslåede ændringer, der er beskrevet i pkt. 2.2.3, af-
spejler, at EU- og EØS-statsborgere, herunder også personer
med dansk indfødsret, m.v., der arbejder i Danmark, og
som varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i et
andet EU- eller EØS-land m.v., efter EU-retten har krav på
samme ret til fravær fra arbejdet og beskyttelse mod afske-
digelse som kommunal- og regionalpolitikere i Danmark.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni
2023 til den 17. august 2023 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporgani-
sationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældre-
råd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrel-
sen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet, FSR
– danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL,
KOMBIT, Københavns Universitet (Institut for Statskund-
skab), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Le-
derne, Lokallisterne i Danmark, Netværket af Ungdomsråd
(NAU), Syddansk Universitet (Institut for Statskundskab),
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Transparency Inter-
national Danmark, Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Insti-
tut for Politik og Samfund), Aalborg Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab) og
Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Den del af lovforslaget, der vedrører valgfrihed for kommu-
nalbestyrelser og regionsråd til at vælge erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste har tillige været sendt i høring i perioden
fra den 23. august 2023 til den 6. september 2023 til følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Danske
Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervs-
styrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, FSR – danske revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Univer-
sitet (Institut for Statskundskab), Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Lederne, Lokallisterne i Danmark,
Syddansk Universitet (Institut for Statskundskab), Syddansk
Universitet (Juridisk Institut), Transparency International
Danmark, Aalborg Universitet (Institut for Politik og Sam-
fund), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Uni-
versitet (Institut for Statskundskab) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
Lovforslaget indebærer samlet set ikke
positive eller negative økonomiske konse-
Lovforslaget indebærer samlet set ikke
positive eller negative økonomiske konse-
37
kommuner og re-
gioner
kvenser af betydning for stat, kommuner og
regioner.
kvenser af betydning for stat, kommuner
og regioner.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget indebærer en række mindre,
positive implementeringskonsekvenser for
kommuner og regioner, herunder bl.a.
pga. ændringerne af brevstemmeprocedu-
ren, udformningen af stemmesedler, æn-
dringen af stillerkravet til regionsrådsvalg
og ophævelse af loven om valgret til Brexit-
borgere.
Lovforslaget indebærer få mindre, negati-
ve implementeringskonsekvenser for kom-
munerne, bl.a. pga. de mindre ændringer
af reglerne om optagelse på valglisten ved
flytning kort før et kommunal- og regio-
nalvalg. Dette forslag samt forslaget ved-
rørende ophævelse af loven om valgret til
Brexit-borgere vil desuden nødvendiggøre
en mindre, negativ implementeringskonse-
kvens for staten i form af enkelte mindre
tilpasninger af CPR-systemet.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
De ca. 4000 vælgere, der forventeligt flytter
til en ny kommune i den sidste uge op til et
kommunal- og regionalvalg, vil som noget
nyt bevare deres valgret og dermed kunne
stemme ved valget.
Vælgere vil have mulighed for at brevstem-
me fra valgudskrivelsen, også når folke-
tingsvalg udskrives med langt varsel.
Vælgere vil fremover altid kunne få kend-
skab til de opstillede partier og kandida-
ter ved Europa-Parlamentsvalg, når de brev-
stemmer, modsat i dag, hvor brevstemme-
perioden begynder før opstillingsfristen.
Stemmeseddelbedømmelsen vil blive lem-
pet, så færre vælgere fremover vil afgive en
stemme, der bliver vurderet som ugyldig og
derfor ikke kan tælles med.
Kandidatlister, der vil stille op til regions-
rådsvalg i visse regioner, vil fremover vil
skulle indlevere flere stillerunderskrifter
end i dag.
Muligheden for at indgå listeforbund og
have ens listebetegnelser ved kommunal-
og regionalvalg afskaffes. Disse mulighe-
der bliver dog i praksis ikke benyttet i dag.
En gruppe på op til ca. 13.000 herboende
britiske vælgere (opgjort pr. 20. juni 2023)
mister deres valgret og valgbarhed til Eu-
ropa-Parlamentsvalg.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Det Europæiske Råds afgørelser om sammensætningen af Europa-Parlamentet efter
artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fremover gennemføres i dansk
ret ved bekendtgørelse. Se forslagets pkt. 2.1.14.
EU- og EØS-statsborgere, herunder også personer med dansk indfødsret, m.v., der arbej-
der i Danmark, og som varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i et andet
EU- eller EØS-land m.v., har efter EU-retten krav på samme ret til fravær fra arbejdet
og beskyttelse mod afskedigelse som kommunal- og regionalpolitikere i Danmark. Dette
implementeres med forslagets pkt. 2.2.3.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/ Går vi-
dere end mini-
Ja Nej
X
38
mumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Ved § 1, nr. 11 og 13, i lov nr. 2599 af 28. december
2021 blev folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og § 17, stk.
1, nr. 5, indsat, og Europa-Parlamentsvalglovens § 12 blev
ændret. I den forbindelse blev der ved en fejl ikke indsat en
henvisning til folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og Europa-
Parlamentsvalglovens § 12 i folketingsvalglovens § 17, stk.
1, nr. 5, der blev indsat ved ændringslovens § 1, nr. 13.
Der henvises derfor i folketingsvalglovens § 17, stk. 1,
nr. 5, ikke til folketingsvalglovens § 13, stk. 4, og § 12 i Eu-
ropa-Parlamentsvalgloven, der begge hjemler Valgnævnets
kompetence til at træffe afgørelse om tilbagekaldelse af en
godkendt partinavneændring.
Det følger af de foreslåede ændringer af § 17, stk. 1, nr. 5,
at der indsættes henvisninger til folketingsvalglovens § 13,
stk. 4, og Europa-Parlamentsvalglovens § 12.
Med de foreslåede ændringer henvises rettelig til de be-
stemmelser, der giver Valgnævnet kompetence til at træffe
afgørelse om at tilbagekalde en allerede godkendt partinav-
neændring.
Til nr. 3
Ved ændringen af folketingsvalglovens § 13, stk. 4, til §
13, stk. 5, i § 1, nr. 11, i lov nr. 2599 af 28. december 2021
blev der ved en fejl ikke konsekvensrettet i folketingsvalglo-
vens daværende § 17, stk. 1. nr. 5, der blev til § 17, stk. 1,
nr. 6, ved lovændringens § 1, nr. 13.
Der henvises derfor i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr.
6, fejlagtigt til § 13, stk. 4, der efter lovændringen vedrører
Valgnævnets tilbagekaldelse af en godkendt partinavneæn-
dring.
Det følger af den foreslåede ændring af § 17, stk. 1, nr. 6,
at henvisningen til § 13, stk. 4, ændres til § 13, stk. 5.
Med den foreslåede ændring henvises rettelig til den be-
stemmelse, der giver Valgnævnet kompetence til at føre en
fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af § 13, stk.
1, nr. 1-7, og som ikke er tilbagekaldt efter § 13, stk. 3 og 4
(Partinavneregistret).
Til nr. 4
Det fremgår af folketingsvalglovens § 18, stk. 7, og § 46,
stk. 2, 2. pkt., at fristerne i de pågældende bestemmelser
fremrykkes til den forudgående søgnedag, som ikke er en
lørdag, i de tilfælde hvor fristerne ellers ville falde på en
lørdag, søndag eller anden helligdag.
Det følger af den foreslåede ændring af § 18, stk. 7, og
§ 46, stk. 2, 2. pkt., at »søgnedag, som ikke er en lørdag«
ændres til »arbejdsdag«.
Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke
indebærer en ændring af bestemmelsernes indhold.
Til nr. 5
Det fremgår af folketingsvalglovens § 21, at senest 10
dage før valgdagen skal indenrigs- og sundhedsministeren
på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside og i
landets dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemnin-
gen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt
valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende mod-
tagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlag-
tigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, 1. pkt., at
»og i landets dagblade« udgår.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ikke længere skal bekendtgøre dag og
tid for afstemningen samt informationer om udsendelsen
af valgkort i landets dagblade, når der afholdes folketings-
valg. Ændringen vil også gælde ved afholdelse af Europa-
Parlamentsvalg og landsdækkende folkeafstemninger, da der
i Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, og folketings-
valglovens § 96, stk. 3, henvises til annonceringspligten i
folketingsvalglovens § 21, 1. pkt.
De oplysninger, der er nævnt i folketingsvalglovens § 21,
skal fortsat annonceres på Indenrigs- og Sundhedsministeri-
ets hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.13.2 og 2.1.13.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 42, stk. 1, i folketingsvalgloven, at An-
kestyrelsen snarest muligt efter udløbet af fristen i lovens
§ 37, jf. § 41, for hver storkreds skal udarbejde fortegnel-
ser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende stor-
kreds. Hvis et parti med sideordnet opstilling i en eller flere
opstillingskredse har anmeldt en prioriteret rækkefølge for
sine kandidater, skal Ankestyrelsen tillige udarbejde en for-
tegnelse, der for den eller de pågældende opstillingskredse
angiver denne prioriterede rækkefølge af kandidaterne. Fri-
sten i lovens § 37, jf. § 41, er kl. 12 10 dage før valgdagen.
Af lovens § 42, stk. 2, fremgår, at Ankestyrelsen snarest
muligt efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist for hver
storkreds skal sende fortegnelserne over de kandidater, der
er opstillet i vedkommende storkreds, til valgbestyrelsen i
hver opstillingskreds i storkredsen.
Det følger videre af § 42, stk. 3, at indenrigs- og sund-
hedsministeren forud for hvert valg giver Ankestyrelsen be-
sked om, hvilke fortegnelser der skal udarbejdes, hvorledes
de skal udformes, og hvilke oplysninger de skal indeholde.
39
Det foreslås at affatte § 42, stk. 1, således, at Ankesty-
relsen snarest muligt efter udløbet af fristerne i §§ 37 og
41 skal udarbejde fortegnelser for hver opstillingskreds og
storkreds over de opstillede kandidater.
Med den foreslåede ændring afskaffes kravet om, at Anke-
styrelsen skal udarbejde fortegnelser over den prioriterede
opstilling. I stedet stilles krav om, at Ankestyrelsen skal
udarbejde fortegnelser over de opstillede kandidater for
hver storkreds og som noget nyt også for hver opstillings-
kreds. Indenrigs- og sundhedsministeren vil forud for hvert
valg give Ankestyrelsen besked om det nærmere indhold af
fortegnelserne, jf. lovens § 42, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, vil medføre,
at bestemmelsen bliver mere fleksibel. Derudover vil kravet
om, at der skal udarbejdes fortegnelser for hver opstillings-
kreds, betyde, at Ankestyrelsen af indenrigs- og sundheds-
ministeren i medfør af § 42, stk. 3, kan blive pålagt at
udarbejde en fortegnelse for hver opstillingskreds, hvor alle
partier og kandidater fremgår i den rækkefølge, de skal an-
føres på stemmesedlen.
Det foreslås at affatte § 42, stk. 2, således, at Ankestyrel-
sen snarest muligt efter udarbejdelsen af fortegnelserne i
stk. 1 skal sende disse til valgbestyrelsen i vedkommende
opstillingskreds.
Kravet om, at fortegnelserne skal sendes til valgbestyrel-
sen, vil også blive anset som opfyldt, hvis fortegnelserne
elektronisk stilles til rådighed for valgbestyrelsen, f.eks.
gennem et valgadministrationssystem, som både Ankestyrel-
sen og kommunerne har adgang til.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10.2 og 2.1.10.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
§ 42, stk. 4, i folketingsvalgloven regulerer, at kandida-
tanmeldelser, partiernes meddelelse om godkendelse af kan-
didater og anmeldelse om opstillingsform ikke må gøres
offentligt tilgængelige, før Ankestyrelsen har udsendt for-
tegnelserne over de opstillede kandidater i vedkommende
storkreds, jf. stk. 3. Bestemmelsen henviser til stk. 3, der re-
gulerer selve indholdet af fortegnelserne, samt hvilke myn-
digheder – ud over valgbestyrelserne – Ankestyrelsen skal
sende fortegnelserne til. Derudover regulerer § 42, stk. 2, at
Ankestyrelsen skal sende fortegnelserne til valgbestyrelsen.
Det foreslås i § 42, stk. 4, at »stk. 3« ændres til »stk. 2 og
3«.
Med ændringen præciseres, at kandidatanmeldelser, parti-
ernes meddelelse om godkendelse af kandidater og anmel-
delse om opstillingsform ikke må gøres offentligt tilgænge-
lige, før Ankestyrelsen har udsendt fortegnelserne til enten
mindst én af de relevante valgbestyrelser, jf. § 42, stk. 2, el-
ler mindst én af de myndigheder, som dokumentet i medfør
af § 42, stk. 3, skal sendes til.
Der er alene tale om en præcisering af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10.2 og 2.1.10.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af folketingsvalglovens § 46, stk. 2, at for
øerne Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm,
Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø kan kommunalbestyrel-
sen, såfremt der på den pågældende ø ligger et afstemnings-
sted, på et møde senest 15 dage før valgdagen træffe afgø-
relse om, at afstemningen på øen først begynder kl. 9, uanset
om afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Hvis 15.-
dagen før valgdagen er en lørdag eller en søndag eller anden
helligdag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsens af-
gørelse til den umiddelbart foregående søgnedag, som ikke
er en lørdag.
Christiansø er ejet af den danske stat og hører under For-
svarsministeriet. Christiansø er ikke en del af en kommune
eller en region. Ved folketingsvalg er Christiansø en del af
Aakirkebykredsen sammen med en del af Bornholms Regi-
onskommune, jf. fortegnelsen over Folketingets valgkredse,
der er optaget som bilag 1 til folketingsvalgloven. Christi-
ansø Administration varetager en række opgaver i forbin-
delse med folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folke-
afstemninger, mens andre opgaver i forbindelse med valgene
efter aftale med Bornholms Regionskommune varetages af
denne.
Det foreslås, at det indsættes som et nyt punktum efter
1. pkt. i § 46, stk. 2, at for øen Christiansø kan kommunal-
bestyrelsen i Bornholms Regionskommune, såfremt der på
Christiansø ligger et afstemningssted, på et møde senest 15
dage før valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen på
øen først begynder kl. 9, uanset om afstemningen finder sted
på en arbejdsdag.
Forslaget vil indebære, at Christiansø bliver ligestillet med
de øvrige småøer omtalt i § 46, stk. 2, 1. pkt., for hvilke
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at afstemnin-
gen på øen først begynder kl. 9, uanset om afstemningen
finder sted på en arbejdsdag. Bestemmelsen skal give kom-
munalbestyrelsen mulighed for at afbøde eventuelle større
praktiske vanskeligheder ved at skulle åbne afstemningsste-
derne kl. 8, som måtte følge af, at afstemningsstedet er
beliggende på en mindre ø uden broforbindelse eller anden
fast forbindelse til fastlandet. Hensynet bag den foreslåede
bestemmelse er således at sikre, at stemmesedler og andet
valgmateriale kan nå frem til afstemningsstedet, inden af-
stemningen begynder.
Forslaget omfatter den afstemning, der finder sted på af-
stemningsstedet på Christiansø, og omfatter de vælgere, der
stemmer på dette afstemningssted, herunder også vælgerne
på Frederiksø.
Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller en søndag
eller anden helligdag, fremrykkes fristen for kommunalbe-
styrelsen i Bornholms Regionskommunes afgørelse til den
umiddelbart foregående søgnedag, som ikke er en lørdag, jf.
den gældende bestemmelse i § 46, stk. 2, 2. pkt., som med
forslaget bliver 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse
40
ved Europa-Parlamentsvalg og landsdækkende folkeafstem-
ninger, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. fol-
ketingsvalglovens § 46, stk. 2, og folketingsvalglovens 99,
stk. 1, jf. § 46, stk. 2. Da Christiansø ikke er en del af en
kommune eller en region, er bestemmelsen ikke relevant
ved kommunale og regionale valg.
Til nr. 9
Det fremgår af folketingsvalglovens § 47 a, stk. 2, 2. pkt.,
at fristen i bestemmelsen fremrykkes til den forudgående
hverdag, som ikke er en lørdag, i de tilfælde hvor fristerne
ellers ville falde på en lørdag, søndag eller anden helligdag.
Det følger af den foreslåede ændring af § 47 a, stk. 2,
2. pkt., at »hverdag, som ikke er en lørdag« ændres til »ar-
bejdsdag«.
Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke
indebærer en ændring af bestemmelsens indhold.
Til nr. 10
Det fremgår af folketingsvalglovens § 54, stk. 3, at vælge-
re, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller
arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 3, at
»anstalter« ændres til »fængsler«.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af
gældende ret. Der er alene tale om en sproglig modernise-
ring med henblik på at bringe bestemmelsen i overensstem-
melse med den aktuelle terminologi vedrørende kriminalfor-
sorgens institutioner.
Til nr. 11
Efter folketingsvalglovens § 54, stk. 4, kan vælgere, der
på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kun-
ne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i hjemmet,
medmindre de har mulighed for at stemme i den institution
eller boform m.v., hvor de bor. Anmodning om at brevstem-
me i hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før
valgdagen. Hvis tolv dage før valgdagen er en lørdag eller
søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om at
brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.
Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 4, 3.
pkt., at »lørdag eller søndag« ændres til »lørdag eller søndag
eller anden helligdag«, og at »mandag« ændres til »arbejds-
dag«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen også vil
blive rykket til den førstkommende arbejdsdag i de tilfæl-
de, hvor fristen falder på en helligdag, der ikke er en søn-
dag. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at fri-
sten vil blive rykket til den førstkommende arbejdsdag i de
tilfælde, hvor den førstkommende mandag er en helligdag.
Til nr. 12
Efter folketingsvalglovens § 54, stk. 4, 4. pkt., kan kom-
munalbestyrelsen fastsætte en senere frist for at indgive
anmodning om at brevstemme i hjemmet, dog senest den
tredjesidste søgnedag før valgdagen. Efter § 56, stk. 1, og
§ 58, stk. 4, kan brevstemmeafgivning ved folketingsvalg
finde sted her i landet og på danske havanlæg på dansk
område i de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest den
tredjesidste søgnedag før valgdagen. Efter § 100, stk. 4, kan
brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger finde sted her
i landet i de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog senest
den tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 4, 4.
pkt., § 56, stk. 1, § 58, stk. 4, og § 100, stk. 4, at »tredjesidste
søgnedag« ændres til »den tredjesidste hverdag, herunder
lørdag,«.
Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke
indebærer en ændring af bestemmelsernes indhold.
Til nr. 13
Folketingsvalglovens § 54, stk. 1-4, indeholder regler om,
at en række vælgergrupper kan brevstemme der, hvor de bor
eller opholder sig. Folketingsvalglovens § 55, stk. 1 og 2,
indeholder regler om, hvem der kan tage imod brevstemmer
de pågældende steder.
Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 1, at brev-
stemmer, der afgives på sygehuset eller i en af kriminalfor-
sorgens institutioner efter lovens § 54, stk. 1 eller 3, skal
afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens
forvaltning eller på institutionen.
Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 2, at brev-
stemmer, der afgives i vælgerens eget hjem eller i en af
de boformer og boliger, hvor man kan brevstemme efter
§ 54, stk. 2 eller 4, skal afgives til 2 stemmemodtagere,
der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Kommunal-
bestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne
er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens
forvaltning.
De nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførel-
se af brevstemmeafgivningen, herunder for udpegningen af
stemmemodtagere, er fastsat ved bekendtgørelse nr. 50 af
17. januar 2019 om brevstemmeafgivning i kriminalforsor-
gens fængsler og arresthuse, bekendtgørelse nr. 1137 af 18.
oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og
boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,
bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstem-
meafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr. 1139
af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehu-
se. Bekendtgørelserne er bl.a. udstedt i medfør af § 63, 1.
pkt., i folketingsvalgloven.
Det følger af den foreslåede ændring af § 55, stk. 1, at
henvisningen til § 54, stk. 1 og 3, ændres til § 54, stk. 1-4,
og at der efter »institutionen« indsættes »eller er udpeget
blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30«.
Den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 1, vil medføre, at
enhver brevstemme efter § 54, stk. 1-4, vil kunne afgives til
to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning
eller på institutionen eller er udpeget blandt de tilforordnede
vælgere.
41
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at § 55, stk. 2,
samtidig foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14.
Det vil fortsat være institutionens leder, der udpeger
stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivningen på sygehu-
se og i fængsler og arresthuse, og kommunalbestyrelsen, der
udpeger stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivningen i
særlige boliger og boformer og i vælgerens hjem. Kommu-
nalbestyrelsen skal tilstræbe, at tilforordnede vælgere fortsat
udpeges som brevstemmemodtagere.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeaf-
givning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brev-
stemme.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Folketingsvalglovens § 54, stk. 1-4, indeholder regler om,
at en række vælgergrupper kan brevstemme der, hvor de bor
eller opholder sig. Folketingsvalglovens § 55, stk. 1 og 2,
indeholder regler om, hvem der kan tage imod brevstemmer
de pågældende steder.
Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 1, at brev-
stemmer, der afgives på sygehuset eller i en af kriminalfor-
sorgens institutioner efter lovens § 54, stk. 1 eller 3, skal
afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens
forvaltning eller på institutionen.
Det fremgår af folketingsvalglovens § 55, stk. 2, at brev-
stemmer, der afgives i vælgerens eget hjem eller i en af
de boformer og boliger, hvor man kan brevstemme efter
§ 54, stk. 2 eller 4, skal afgives til 2 stemmemodtagere,
der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Kommunal-
bestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne
er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens
forvaltning.
Det foreslås, at § 55, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med, at
§ 55, stk. 1, med lovforslaget samtidig foreslås ændret, så
enhver brevstemme efter § 54, stk. 1-4, vil kunne afgives til
to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning
eller på institutionen eller er udpeget blandt de tilforordnede
vælgere. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af § 56, stk. 1, i folketingsvalgloven, at brev-
stemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3 uger
før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgda-
gen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 56, stk. 1, at
»de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest« ændres til »fra
valgets udskrivelse til og med«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at brevstemmeafgiv-
ning her i landet kan finde sted straks efter, at valget er
udskrevet.
Forslaget vil indebære, at vælgerne mindst ét sted i hver
kommune skal kunne brevstemme umiddelbart efter valgets
udskrivelse.
Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskre-
vet, når statsministeren offentliggør, at der udskrives folke-
tingsvalg. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annon-
ceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre
steder.
Formuleringen »til og med« er en sproglig præcisering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 og 2.1.5.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af § 58, stk. 4, i folketingsvalgloven, at på
danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgiv-
ning finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest
tredjesidste søgnedag før valgdagen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 58, stk. 4, at
»de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest« ændres til »fra
valgets udskrivelse til og med«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at man på danske
havanlæg på dansk område vil kunne påbegynde brevstem-
meafgivning straks efter, at valget er udskrevet. Forslaget
medfører ikke, at man skal begynde brevstemmeafgivningen
straks efter valgets udskrivelse, men blot at man ikke som
hidtil skal vente til 3 uger før valgdagen, hvis valget udskri-
ves med langt varsel.
Et folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskre-
vet, når statsministeren offentliggør, at der udskrives folke-
tingsvalg. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annon-
ceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre
steder.
Formuleringen »til og med« er en sproglig præcisering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 og 2.1.5.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af folketingsvalglovens § 64, stk. 2, at hvis
afsenderen af en brevstemme efter sin bopælsangivelse på
yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommu-
nalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den på-
gældende kommune.
Kravet om, at videresendelsen af brevstemmer til vælge-
rens bopælskommune skal ske straks, indebærer et krav om,
at videresendelsen skal ske uden unødigt ophold, dvs. dag-
ligt med almindelig post. Brevstemmer skal således videre-
sendes til vælgernes bopælskommuner løbende, efterhånden
som de modtages.
Det følger af den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, at
»straks« ændres til »snarest muligt«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen ik-
ke længere straks vil skulle videresende brevstemmer med
almindelig post, men vil kunne videredistribuere brevstem-
42
merne på en anden måde, som kommunen vurderer er hen-
sigtsmæssig. Det afgørende er, at forsendelsesformen sikrer,
at brevstemmerne når frem til den rette modtagerkommune i
rette tid, dvs. så de kan være modtaget på afstemningsstedet,
inden afstemningen begynder. Vælger kommunen at samle
alle brevstemmer, der skal videresendes, til bunke ét sted i
kommunen og videresende dem samlet, bør brevstemmerne
blive sendt ad mindst to omgange i løbet af brevstemmepe-
rioden. Den sidste afsendelse skal uanset forsendelsesform
ske umiddelbart efter brevstemmeperiodens udløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.9.2 og 2.1.9.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af folketingsvalglovens § 65, stk. 1, at valg-
styrerne gennemgår brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse og om nødvendigt en eller to dage før valg-
dagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brev-
stemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen,
herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brev-
stemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2
valgstyrere.
Det følger af den foreslåede ændring af § 65, stk. 1, 1.
pkt., at »Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne« ændres
til »Valgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gen-
nemgået«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 65, stk. 1, 3.
pkt., at der efter »2 valgstyrere« indsættes »eller 2 medlem-
mer af valgbestyrelsen«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved gennem-
gangen af brevstemmer skal medvirke enten 2 medlemmer
af valgbestyrelsen eller 2 valgstyrere fra det pågældende
afstemningssted.
Brevstemmegennemgangen vil med ændringen være valg-
bestyrelsens ansvar, og det vil dermed være valgbestyrelsen,
der beslutter, om det er valgbestyrelsesmedlemmer eller
valgstyrere, der skal medvirke ved gennemgangen.
Valgbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmegennemgan-
gen forestås på forskellig måde for de forskellige afstem-
ningsområder. Gennemgangen skal ske separat for hvert
enkelt afstemningssted, men kan som hidtil foregå centralt
ét sted i opstillingskredsen. Kommunens personale kan
bistå de medvirkende valgstyrere eller valgbestyrelsesmed-
lemmer, der tager stilling til de spørgsmål, der opstår under-
vejs i gennemgangen.
Valgstyrerne vil fortsat kunne medvirke ved gennemgan-
gen af de brevstemmer, der hører til valgstyrernes afstem-
ningssted. Valgbestyrelsen er modsat valgstyrerne valgt for
hele opstillingskredsen og vil derfor kunne medvirke ved
gennemgangen af brevstemmer for hele opstillingskredsen.
Det forudsættes, at medvirkende valgbestyrelsesmedlem-
mer repræsenterer forskellige grupper i kommunalbestyrel-
sen, og at medvirkende valgstyrere er udpeget af forskellige
grupper i kommunalbestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.8.2 og 2.1.8.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af § 69, stk. 1, nr. 2, i folketingsvalgloven,
at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,
såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmær-
ket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede ændring af § 69, stk. 1, nr. 2, indebærer, at
der efter »jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.,« indsættes »eller tilsvaren-
de afmærkning,«.
Den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, nr. 2, vil med-
føre, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er
ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke
er afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., eller tilsva-
rende afmærkning. Ud over kryds anerkendes således også
tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige af-
mærkninger.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse
for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. folketingsval-
glovens § 69, stk. 4, fastsætte nærmere regler om, hvordan
en afmærkning svarende til et kryds skal fortolkes, i be-
kendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til
folketingsvalg.
Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med
en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt ud-
fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er
sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er
anden afmærkning end en cirkel.
Det indebærer, at en stemmeseddel afgivet på afstem-
ningsstedet på valgdagen, der i forskellige situationer efter
bekendtgørelsen er gyldig med en afmærkning med et kryds,
ligeledes vil være gyldig i de samme situationer, hvis den
er afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en
helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken.
For så vidt angår afmærkning med en helt udfyldt/helt
skraveret afkrydsningsrubrik, vil der kunne opstå tilfælde,
hvor der skal foretages en konkret vurdering af, om en af-
mærkning er udtryk for, at vælgeren har ønsket at sætte sin
stemme på vedkommende parti eller kandidat. En stemme-
seddel er ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres,
hvilket parti eller hvilken kandidat uden for partierne vælge-
ren har villet give sin stemme. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis skraveringen har karakter af at strege et kryds ud for et
parti over. Her kan det ikke umiddelbart afgøres, hvad væl-
geren har villet stemme, og stemmesedlen må anses for at
være ugyldig. Vælgeren kan få ombyttet sin stemmeseddel,
hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort
ubrugelig, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Det fremgår af folketingsvalglovens § 95, stk. 2, 2. pkt., at
folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, stk.
1 og 7, skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter
43
Statsministerens bekendtgørelse af lovforslaget eller loven i
Statstidende.
Det følger af den foreslåede ændring af § 95, stk. 2, 2.
pkt., at »søgnedage« ændres til »hverdage, herunder lørda-
ge«.
Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke
indebærer en ændring af bestemmelsens indhold.
Til nr. 21
Efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., skal kom-
munalbestyrelsen, når dagen for en folkeafstemning er fast-
sat, udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og ud-
sende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4
for folketingsvalg.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 4 omfatter
bl.a. folketingsvalglovens § 19, stk. 4, § 21 og § 22. Efter
§ 19, stk. 4, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses
indretning. Efter § 21 skal indenrigs- og sundhedsministeren
senest 10 dage før valgdagen på Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriets hjemmeside og i landets dagblade bl.a. bekendtgø-
re, at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller
modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsæt-
tes over for kommunalbestyrelsen. Efter § 22 skal kommu-
nalbestyrelsen straks behandle de indsigelser, der er nævnt i
§ 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af
nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser
kan foretages til og med valgdagen. Kommunalbestyrelsen
skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten,
hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til ud-
landet, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslo-
vens § 6, stk. 1, 1. pkt., eller erhvervelse, henholdsvis forta-
belse, af dansk indfødsret.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 96, stk. 4, at kom-
munalbestyrelsen skal behandle indsigelser, udsende nye
valgkort og berigtige valglisten i overensstemmelse med §
22.
Forslaget vil indebære en tydeliggørelse af, hvad der gæl-
der i dag.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige
valglister, som skal udfærdiges for folkeafstemninger efter
folketingsvalglovens kapitel 12, og give adgang til berigti-
gelse også ved at fjerne en vælger fra valglisten.
Det foreslås endvidere, at det indsættes som nyt § 96,
stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler for udarbejdelsen af valglisterne efter stk. 2,
1. pkt., og disses indretning.
Den foreslåede bemyndigelse vil svare til bemyndigelsen
for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglo-
vens § 19, stk. 4, som gælder for landsdækkende folkeaf-
stemninger, jf. § 96, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede be-
myndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for
landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der
måtte blive fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 19, stk. 4, er ikke
udnyttet i dag.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at
fastsætte regler om fremgangsmåden for udarbejdelsen af
valglisterne samt om valglisternes udformning og opsæt-
ning, herunder digitale opsætning. Den foreslåede bemyndi-
gelse vil ikke ændre på, hvilke vælgere der er optaget på
valglisterne.
Den foreslåede bemyndigelse vil omfatte alle de forskel-
lige valglister, som skal udfærdiges for folkeafstemninger
efter folketingsvalglovens kapitel 12.
Til nr. 22
Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1, finder afstemnin-
gen på afstemningsdagen for en landsdækkende afstemning
og forberedelsen hertil sted i overensstemmelse med regler-
ne i § 44 og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslås, at henvisningen i § 99, stk. 1, til stk. 2-4
ændres til stk. 2-6.
Den foreslåede ændring hænger sammen med, at der med
lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås indsat nye stk. 5 og 6
i folketingsvalglovens § 99, der fraviger udgangspunktet
efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1. Med den foreslåede
ændring vil § 99, stk. 1, også indeholde en henvisning til
disse stykker. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
23.
Til nr. 23
Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 1, finder afstemnin-
gen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil sted i over-
ensstemmelse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for folke-
tingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 7 omfatter
bl.a. folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, § 49, stk. 4 og 5,
samt § 51, stk. 1, 1. pkt. Efter § 47 a, stk. 4, fastsætter in-
denrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om ændring
af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handi-
cap eller nedsat førlighed. Efter § 49, stk. 4, kan personlig
bistand til afkrydsning af stemmesedlen kun ydes, såfremt
vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder per-
sonlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti
eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Efter §
49, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen. Efter § 51, stk. 1, 1. pkt., må de person-
er, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen,
ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring
med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren
skal stemme på.
44
Det foreslås, at det i folketingsvalglovens § 99 indsættes
nye stk. 5-8.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 5, at
personlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen kun kan
ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem,
der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, om
vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det spørgsmål, der
stemmes om.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folke-
tingsvalglovens § 49, stk. 4, som gælder for landsdækkende
folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at indholdet af, hvad vælgeren umiddelbart over
for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan
tilkendegive, vil være, om vælgeren ønsker at stemme ja
eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 6, at de
personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstem-
ningen, under afstemningen ikke må give en vælger råd eller
opfordring, med hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller
nej til det spørgsmål, der stemmes om.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folke-
tingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., som gælder for lands-
dækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at indholdet af, hvad de personer, der forestår
eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke må give
en vælger råd eller opfordring med hensyn til, vil være,
om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der
stemmes om.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 7, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for
vælgere med handicap eller nedsat førlighed.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen ef-
ter folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, der allerede i dag
gælder for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede be-
myndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for
landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der
måtte blive fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, er
ikke udnyttet i dag.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at
fastsætte nærmere regler om udformning og indgivelse af
ansøgningen om ændring af afstemningssted, herunder hvil-
ke oplysninger ansøgningen skal indeholde, at ansøgningen
skal indeholde en erklæring fra vælgeren om, at ændringen
af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller
nedsatte førlighed, samt om, at ansøgningen skal indsendes
på et ansøgningsskema, der er godkendt af indenrigs- og
sundhedsministeren. Ministeren vil endvidere kunne fastsæt-
te regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle
indkomne ansøgninger, herunder frist for, hvornår indkomne
ansøgninger senest skal være behandlet, og om, hvorledes
vælgeren skal underrettes om kommunalbestyrelsens afgø-
relse samt frist herfor. Desuden vil ministeren kunne fast-
sætte regler om, hvordan kommunen sletter en vælger, hvis
ansøgning om ændring af afstemningssted er imødekommet,
fra valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindeligt
var tilknyttet, og tilføjer vælgeren valglisten på det afstem-
ningssted, som vælgeren er overført til, samt frist herfor. Mi-
nisteren vil herunder kunne fastsætte regler om, hvorvidt
valglisten for det nye afstemningssted skal påføres en be-
mærkning om årsagen til vælgerens optagelse på valglisten,
og om, hvorvidt valglisten for det oprindelige afstemnings-
sted skal påføres en bemærkning om årsagen til, at vælgeren
er slettet af valglisten, og om, på hvilket afstemningssted
vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Endelig vil
ministeren kunne fastsætte nærmere regler om, at kommu-
nalbestyrelsen er forpligtet til ved annoncering i relevante
medier at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med
muligheden for at afgive deres stemme på et andet afstem-
ningssted end det, de er tilknyttet på valglisten, og om de
nærmere betingelser herfor.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 99, stk. 8, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgiv-
ningen.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 49, stk. 5, som gælder for landsdækkende folkeafstemnin-
ger, jf. § 99, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede be-
myndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for
landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der
er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 49, stk. 5, er ud-
nyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgiv-
ningen. Bekendtgørelsen finder også anvendelse for lands-
dækkende folkeafstemninger.
Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrel-
sen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499
af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpe-
midler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks.
en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver
mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt
lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV
(Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster
og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrel-
sen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skrivered-
skaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæ-
45
ve-/sænkeborde til rådighed. Et hjælpemiddel, der vil kunne
anvendes ved folkeafstemninger, hvor det kun er muligt at
sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«, vil f.eks. kunne være en
overlægsplade, der lægges over stemmesedlen, med punkt-
skrift over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne,
således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil med den foreslåede
bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte
regler om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal
stille til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen. Der
tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil
kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er
udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye
eller ændrede krav om hjælpemidler.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der
blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler,
som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal
stilles til rådighed på samtlige afstemningssteder her i lan-
det, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på
ét eller nogle afstemningssteder i hver opstillingskreds.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvi-
dere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger
i enkelte kommuner ved kommende folkeafstemninger. En
sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommuner-
ne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler
til rådighed på ét eller flere afstemningssteder i kommu-
nen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst be-
slutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels
effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der
tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det
pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kom-
muner og i hvilket omfang.
Til nr. 24
Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved fol-
keafstemning brevstemmes i overensstemmelse med regler-
ne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslås, at henvisningen i § 100, stk. 1, til stk. 2-4
ændres til stk. 2-6.
Den foreslåede ændring hænger sammen med, at der med
lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås indsat nye stk. 5 og 6
i folketingsvalglovens § 100, der fraviger udgangspunktet
efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1. Med den foreslåede
ændring vil § 100, stk. 1, også indeholde en henvisning til
disse stykker. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
26.
Til nr. 25
Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved fol-
keafstemning brevstemmes i overensstemmelse med regler-
ne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Det fremgår af § 56, stk. 1, og § 58, stk. 4, i kapitel 8 i
folketingsvalgloven, at brevstemmeafgivning her i landet og
på danske havanlæg på dansk område kan finde sted de sids-
te 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før
valgdagen.
Disse bestemmelser foreslås ændret ved lovforslagets § 1,
nr. 15 og 16, så brevstemmeafgivningen kan finde sted fra
valgets udskrivelse for folketingsvalg.
Det foreslås, at det indsættes som 2. pkt. i § 100, stk. 4, at
brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i § 54 og § 58,
stk. 4, kan finde sted de sidste 3 uger før afstemningsdagen
til og med tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før afstem-
ningsdagen.
Ændringen er af ren lovteknisk karakter og er nødvendig
for at fastholde den hidtil gældende periode for brevstem-
meafgivning ved folkeafstemninger.
Til nr. 26
Efter folketingsvalglovens § 100, stk. 1, kan der ved fol-
keafstemning brevstemmes i overensstemmelse med regler-
ne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 8 omfatter
bl.a. folketingsvalglovens § 60, stk. 1, 2. pkt., § 61, stk.
6, § 62, stk. 1, 1. pkt., § 63, 1. og 2. pkt., og § 64, stk.
1. Efter § 60, stk. 1, 2. pkt., bestemmer indenrigs- og sund-
hedsministeren brevstemmematerialets nærmere indhold og
udformning. Efter § 61, stk. 6, kan personlig bistand til
afkrydsning af stemmesedlen kun ydes, såfremt vælgeren
umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig
bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller
hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Efter § 62,
stk. 1, 1. pkt., må stemmemodtagere og personer, der yder
personlig bistand til brevstemmeafgivningen, ikke i forbin-
delse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller
opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandi-
dat vælgeren skal stemme på. Efter § 63, 1. pkt., fastsætter
indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om tilret-
telæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt
om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Efter §
63, 2. pkt., kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
brevstemmeafgivningen. Efter § 64, stk. 1, 4. pkt., fastsæt-
ter indenrigs- og sundhedsministeren regler om brevstem-
meprotokollens indhold og udformning.
Det foreslås, at der i folketingsvalglovens § 100 indsættes
nye stk. 5-7.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 5, at
personlig bistand til udfyldning af stemmesedlen kun kan
ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den eller dem,
der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, om
vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det spørgsmål, der
stemmes om.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af det gæl-
dende § 61, stk. 6, i folketingsvalgloven, som gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens §
100, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
46
der i dag, at indholdet af, hvad vælgeren umiddelbart over
for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan
tilkendegive, vil være, om vælgeren ønsker at stemme ja
eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 6, at
stemmemodtagere og personer, der yder personlig bistand til
brevstemmeafgivningen, ikke i forbindelse med brevstem-
meafgivningen må give en vælger råd eller opfordring, med
hensyn til om vælgeren skal stemme ja eller nej til det
spørgsmål, der stemmes om.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af det gæl-
dende § 62, stk. 1, 1. pkt., i folketingsvalgloven, som gælder
for landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 100, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at indholdet af, hvad de personer, der forestår
eller yder personlig bistand til afstemningen, ikke må give
en vælger råd eller opfordring med hensyn til, vil være,
om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der
stemmes om.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 7, 1. pkt.,
at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om brevstemmematerialets indhold og udformning.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 60, stk. 1, 2. pkt., som gælder for landsdækkende folkeaf-
stemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede be-
myndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for
landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der
fastsættes for folketingsvalg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i praksis ikke
regler ved bekendtgørelse om brevstemmematerialets ind-
hold og udformning, men lader det af ministeriet autorise-
rede materiale fremstille hos et forlag med henblik på, at
kommunerne og andre myndigheder m.v. kan bestille de
fornødne eksemplarer til brug for brevstemmeafgivningen.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 7, 2.
pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brev-
stemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 63, 1. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemnin-
ger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede be-
myndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for
landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der
er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., er i
dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1137 af 18. oktober
2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger
efter lov om social service og boliglovgivningen, bekendt-
gørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgiv-
ning i vælgerens hjem, bekendtgørelse nr. 1139 af 18. ok-
tober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse samt be-
kendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019 om brevstemmeafgiv-
ning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. De nævnte
bekendtgørelser finder også anvendelse for landsdækkende
folkeafstemninger.
Den foreslåede bemyndigelse vil, som det er tilfældet for
de nævnte bekendtgørelser, kunne udnyttes til at fastsætte
nærmere regler for de brevstemmeformer, som bekendtgø-
relserne regulerer. Sådanne regler vil afhængig af brevstem-
meformens karakter f.eks. kunne være regler om kommu-
nalbestyrelsens og andre myndigheders opgaver vedrørende
tilrettelæggelse i form af forberedelse af brevstemmeafgiv-
ning og gennemførelse af selve brevstemmeafgivningen,
herunder ved forudgående underretning, om indgivelse af
ansøgning og fristen herfor, behandling af ansøgninger m.v.,
om stemmemodtagere, om stemmelokaler, om brevstemme-
materialet, om den almindelige fremgangsmåde ved brev-
stemmeafgivning, om hjælp til brevstemmeafgivning og om
vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstem-
meafgivning.
Den foreslåede bemyndigelse vil også, hvis det bliver
aktuelt, kunne udnyttes til at fastsætte regler for brevstem-
meafgivning ved andre brevstemmeformer end de nævnte
og vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om andre forhold
ved den pågældende brevstemmeform end de ovenfor nævn-
te. Bemyndigelsen vil også, hvis det bliver aktuelt, kunne
udnyttes til at ændre regelsættet i de gældende bekendtgørel-
ser.
Det foreslås, at det indsættes som nyt § 100, stk. 7, 3. pkt.,
at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeaf-
givningen.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 63, 2. pkt., som gælder for landsdækkende folkeafstemnin-
ger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde
for landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede
bemyndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for
landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der
er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., er
udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018
om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeaf-
givningen. Bekendtgørelsen gælder for landsdækkende fol-
keafstemninger.
Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrel-
47
sen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499
af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpe-
midler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks.
en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver
mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt
lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV
(Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster
og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrel-
sen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skrivered-
skaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt hæ-
ve-/sænkeborde, til rådighed. Et hjælpemiddel, der vil kunne
anvendes ved folkeafstemninger, hvor det kun er muligt at
sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«, vil f.eks. kunne være en
overlægsplade, der lægges over stemmesedlen, med punkt-
skrift over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne,
således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil med denne bemyn-
digelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler
om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal stille til
rådighed ved brevstemmeafgivningen. Der tages samtidig
højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille
hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at
der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede
krav om hjælpemidler.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil
der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemid-
ler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen,
skal stilles til rådighed på samtlige brevstemmesteder i hver
kommune, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rå-
dighed på ét eller nogle brevstemmesteder i hver kommune.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvi-
dere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger
i enkelte kommuner ved kommende folkeafstemninger. En
sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommuner-
ne pålægges at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler
til rådighed på ét eller flere brevstemmesteder i kommu-
nen. Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst be-
slutningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels
effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der
tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det
pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kom-
muner og i hvilket omfang.
Det foreslås, at det indsættes i § 100, stk. 7, 4. pkt., at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
brevstemmeprotokollens indhold og udformning.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 64, stk. 1, 4. pkt., som gælder for landsdækkende folkeaf-
stemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, og at den foreslåede be-
myndigelse vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for
landsdækkende folkeafstemninger, der afviger fra, hvad der
er eller måtte blive fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt.,
er udnyttet ved cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 til alle
kommunalbestyrelser om brevstemmeprotokollers indhold
og udformning. Cirkulæret gælder for landsdækkende folke-
afstemninger.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes ud fra til-
svarende principper, som indenrigs- og sundhedsministeren
har udnyttet bemyndigelsen for folketingsvalg, med de æn-
dringer, der følger af den landsdækkende folkeafstemnings
karakter. Der vil bl.a. i overensstemmelse med ovennævnte
cirkulære kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger
brevstemmeprotokollen skal indeholde, og på hvilket tids-
punkt de pågældende oplysninger skal indføres i brevstem-
meprotokollen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler
om, hvorledes brevstemmeprotokollen skal udformes, her-
under at brevstemmeprotokollen skal være udformet i over-
ensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller, In-
denrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille.
Til nr. 27
Det fremgår af § 101, stk. 2, nr. 2, i folketingsvalglo-
ven, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er
ugyldig, såfremt den ikke er afkrydset i overensstemmelse
med § 99, stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af § 101, stk. 2, nr.
2, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er
ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er
afmærket med kryds i overensstemmelse med § 99, stk. 3,
eller tilsvarende afmærkning.
Den foreslåede bestemmelse i § 101, stk. 2, nr. 2, vil med-
føre, at der ud over kryds anerkendes tilsvarende afmærk-
ninger på stemmesedlen som gyldige afmærkninger.
Herudover medfører forslaget en mindre sproglig ændring
af bestemmelsens ordlyd, således at den i relevant omfang
vil svare til ordlyden af de tilsvarende bestemmelser i folke-
tingsvalglovens § 69, stk. 1, nr. 2, Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 29, stk. 1, nr. 2, og kommunal- og regionalvalglovens
§ 75, stk. 1, nr. 2, hvorefter en stemmeseddel er ugyldig, så-
fremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket
med kryds. Denne ændring er alene af teknisk karakter.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse
for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. folketingsval-
glovens § 101, stk. 3, fastsætte nærmere regler om, hvor-
dan en afmærkning svarende til et kryds skal fortolkes, i
bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til
folkeafstemninger.
Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med
en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt ud-
fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er
sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er
anden afmærkning end en cirkel.
Det indebærer, at en stemmeseddel, herunder en brevstem-
meseddel, der i forskellige situationer efter bekendtgørelsen
er gyldig med en afmærkning med et kryds, ligeledes vil
være gyldig i de samme situationer, hvis den er afmær-
48
ket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en helt ud-
fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket med
en cirkel om afkrydsningsrubrikken.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Det fremgår af folketingsvalglovens § 106, stk. 1, at med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes den, der overtræder folketingsvalglovens § 12 c, §
32 a, § 51, § 59, stk. 2, eller § 62 med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 106,
stk. 1, til § 62 ændres til § 62, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, eller § 100, stk. 6.
Ændringen vil medføre, at den, der overtræder folketings-
valglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §
99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2,
eller § 100, stk. 6, straffes med bøde eller fængsel i indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1,
2. pkt., eller stk. 2, i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, er
en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106, stk. 1,
er pålagt fysiske personer for overtrædelse af § 51, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, også omfatter overtrædelse af § 51, stk. 1,
2. pkt., eller stk. 2, ved landsdækkende folkeafstemninger.
Efter folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., må de
personer, der forestår afstemningen, ikke over for uvedkom-
mende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive
stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers
stemmeafgivning. Efter § 51, stk. 2, må ingen uvedkommen-
de føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgi-
ver stemme. Disse bestemmelser gælder for landsdækkende
folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1. På denne baggrund fore-
slås det præciseret, at overtrædelse af § 99, stk. 1, jf. § 51,
stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, vil blive gjort strafbar.
Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 6, i straffebestem-
melsen i folketingsvalglovens § 106, stk. 1, vil indebære, at
overtrædelse af det foreslåede nye § 99, stk. 6, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 23, gøres strafbar i overensstemmelse med §
106, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 99,
stk. 6, vil indebære, at de personer, der forestår eller yder
personlig bistand til afstemningen, ikke under afstemningen
må give en vælger råd eller opfordring, med hensyn til
om vælgeren skal stemme ja eller nej til det spørgsmål,
der stemmes om. Bestemmelsen er en præcisering af den
tilsvarende bestemmelse i § 51, stk. 1, 1. pkt., for folketings-
valg. Overtrædelse af § 51, stk. 1, 1. pkt., er strafbar i dag
efter § 106, stk. 1. På denne baggrund foreslås det præcise-
ret, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 99,
stk. 6, vil blive gjort strafbar.
Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk.
1, 2. pkt., eller stk. 2 i folketingsvalglovens § 106, stk. 1,
er en præcisering af, at det strafansvar, der efter § 106, stk.
1, er pålagt fysiske personer for overtrædelse af § 62, stk.
1, 2. pkt., og § 62, stk. 2, også omfatter overtrædelse af
§ 62, stk. 1, 2. pkt., og § 62, stk. 2, ved landsdækkende
folkeafstemninger.
Efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., må stem-
memodtagere ikke over for uvedkommende oplyse, om en
vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold
vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Efter § 62, stk. 2,
må ingen uvedkommende føre systematisk kontrol med, om
vælgere afgiver brevstemme. Disse bestemmelser gælder for
landsdækkende folkeafstemninger, jf. § 100, stk. 1. På denne
baggrund foreslås det præciseret, at overtrædelse af § 100,
stk. 1, jf. § 62, stk. 2, vil blive gjort strafbar.
Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 6, i folketingsval-
glovens § 106, stk. 1, vil indebære, at overtrædelse af det
foreslåede nye § 100, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 26,
gøres strafbar i overensstemmelse med § 106, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 100,
stk. 6, vil indebære, at stemmemodtagere og personer, der
yder personlig bistand til brevstemmeafgivningen, ikke i
forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger
råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren skal stem-
me ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om. Bestem-
melsen er en præcisering af den tilsvarende bestemmelse i
§ 62, stk. 1, 1. pkt., for folketingsvalg. Overtrædelse af §
62, stk. 1, 1. pkt., er strafbar i dag efter § 106, stk. 1. På
denne baggrund foreslås det præciseret, at overtrædelse af
den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 100,
stk. 6, vil blive gjort strafbar.
De øvrige betingelser for strafansvar efter folketingsval-
glovens § 106, stk. 1, gælder fortsat.
Til nr. 29
Efter folketingsvalglovens § 106, stk. 2, kan der pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel for overtrædelse af § 12 c, § 32 a, § 51, stk. 2, og §
62, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 106,
stk. 2, til § 62, stk. 2, ændres til § 62, stk. 2, § 99, stk. 1, jf. §
51, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2.
Ændringen vil medføre, at juridiske personer, der overtræ-
der folketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, og §
100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, kan pålægges strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede indsættelse af § 99, stk. 1, jf. § 51, stk.
2, i folketingsvalglovens § 106, stk. 2, er en præcisering
af, at det strafansvar, der efter § 106, stk. 2, er pålagt
juridiske personer for overtrædelser af § 51, stk. 2, også
omfatter overtrædelser af § 51, stk. 2, ved landsdækkende
folkeafstemninger.
Efter folketingsvalglovens § 51, stk. 2, må ingen uved-
49
kommende føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder
og afgiver stemme. Bestemmelsen gælder for landsdækken-
de folkeafstemninger, jf. § 99, stk. 1. På denne baggrund
foreslås det præciseret, at juridiske personers overtrædelse
af folketingsvalglovens § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, vil
blive gjort strafbar på samme måde som juridiske personers
overtrædelse af folketingsvalglovens § 51, stk. 2.
Den foreslåede indsættelse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk.
2, i folketingsvalglovens § 106, stk. 2, er en præcisering
af, at det strafansvar, der efter § 106, stk. 2, er pålagt
juridiske personer for overtrædelser af § 62, stk. 2, også
omfatter overtrædelser af § 62, stk. 2, ved landsdækkende
folkeafstemninger.
Efter folketingsvalglovens § 62, stk. 2, må ingen uved-
kommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere
afgiver brevstemme. Bestemmelsen gælder for landsdæk-
kende folkeafstemninger, jf. § 100, stk. 1. På denne bag-
grund foreslås det præciseret, at juridiske personers overtræ-
delse af § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2, vil blive gjort strafbar
på samme måde som juridiske personers overtrædelse af §
62, stk. 2.
Til nr. 30
Der er ikke fastsat regler i valglovgivningen om andre
landes afholdelse af valg i Danmark eller om danske myn-
digheders eventuelle bistand til sådanne valghandlinger på
dansk grund. Så længe det ikke strider mod anden lovgiv-
ning, kan vælgere i andre lande således deltage i andre lan-
des valg på dansk grund, f.eks. ved at afgive en brevstemme
i Danmark efter det pågældende lands regler. Ingen danske
myndigheder er pålagt opgaver, pligter eller udgifter i den
forbindelse.
Det følger af den foreslåede § 107 a i folketingsvalgloven,
at indenrigs- og sundhedsministeren efter anmodning fra
Ukraine kan fastsætte regler om, at danske myndigheder
yder teknisk bistand til Ukraines afholdelse af et valg eller
en folkeafstemning for landets vælgere i Danmark. Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om det nærmere indhold af den bistand, der ydes.
Den foreslåede bestemmelse i § 107 a vil medføre, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, der
pålægger danske myndigheder opgaver i forbindelse med
afholdelse af et konkret valg eller en konkret folkeafstem-
ning i Ukraine på dansk grund. Der vil eksempelvis kunne
fastsættes regler om, at kommunerne bistår med registrering
af vælgere, modtagelse af brevstemmer, tilvejebringelse af
stemmemateriale og faciliteter, opgørelse m.v.
Den foreslåede ændring sikrer hjemmel til, at danske
myndigheder kan bistå Ukraine med at afholde valg i lyset
af krigen i Ukraine.
Bemyndigelsen påtænkes først udmøntet på et senere tids-
punkt, hvor Ukraine måtte anmode Danmark om at yde bi-
stand til et fremtidigt ukrainsk valg, og hvor de praktiske og
tekniske behov i forbindelse med et fremtidigt ukrainsk valg
er afklaret. Ukraines anmodning kan enten blive formidlet
direkte til Danmark eller blive formidlet indirekte til Dan-
mark via FN, EU eller en anden international organisation.
Bemyndigelsen kan udmøntes i den situation, hvor inden-
rigs- og sundhedsministeren vurderer, at Ukraine ikke har
den nødvendige infrastruktur eller ressourcerne til selv at
kunne afholde et valg med deltagelse af landets vælgere
i Danmark. Bemyndigelsen vil kunne udmøntes efter en
afslutning af krigen, men eventuelt også før dette tidspunkt.
Bemyndigelsen kan udnyttes en eller flere gange til at
fastsætte regler om danske myndigheders bistand i forbin-
delse med afholdelse af et konkret valg eller en konkret fol-
keafstemning i Ukraine. Bemyndigelsen kan derimod ikke
udnyttes til at fastsætte stående eller generelle regler om, at
danske myndigheder bistår ved valghandlinger i Ukraine.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.15.2 og 2.1.15.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter gældende ret vælges der 14 danske medlemmer
til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
1. Danmark udgør ét valgområde, hvori samtlige 14 med-
lemmer vælges ved forholdstalsvalg, jf. § 2, stk. 1.
Det følger af artikel 14, stk. 2, i Traktaten om Den
Europæiske Union, at Det Europæiske Råd med Europa-Par-
lamentets godkendelse afgør sammensætningen af Europa-
Parlamentet, herunder antallet af danske medlemmer.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 1, at inden-
rigs- og sundhedsministeren bekendtgør antallet af danske
medlemmer, der vælges til Europa-Parlamentet, på grundlag
af Den Europæiske Unions regler herom.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, at »14«
ændres til »danske«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at antallet af danske
medlemmer i Europa-Parlamentet ikke længere skal fremgå
direkte af Europa-Parlamentsvalgloven, men i stedet skal
fremgå af bekendtgørelse.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil ikke blive tillagt be-
føjelser til selvstændigt at beslutte antallet af danske med-
lemmer af Europa-Parlamentet. Ministeren skal bekendtgøre
indholdet af Det Europæiske Råds afgørelse efter artikel 14,
stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union.
Bekendtgørelsen vil ske løbende efter behov og i så god
tid inden valg til Europa-Parlamentet som muligt. Den fore-
slåede bestemmelse indebærer, at indenrigs- og sundheds-
ministeren skal bekendtgøre antallet af danske medlemmer
af Europa-Parlamentet, når der sker ændringer heri på bag-
grund af den ovenfor beskrevne beslutningsprocedure. Be-
stemmelsen vil derimod ikke indebære en pligt til på ny
at bekendtgøre antallet af danske medlemmer forud for
et Europa-Parlamentsvalg, hvis der ikke er sket ændringer
siden den seneste bekendtgørelse. Antallet af medlemmer
bekendtgøres første gang i god tid forud for Europa-Parla-
mentsvalget i 2024.
50
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.14.2 og 2.1.14.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1,
at enhver, der har valgret, og som 4 uger før valgdagen
opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen,
er valgbar, jf. dog stk. 2 og 3.
Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, at »4
uger« ændres til »7 uger«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen for at op-
fylde valgbarhedsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen
fremrykkes til 7 uger før valgdagen i stedet for 4 uger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at
anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket
fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1,
at partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger
før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og
som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette,
samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parla-
mentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og
som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette,
har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Efter § 22, 1.
pkt., skal partier, der har ret til og ønsker at deltage i valg
til Europa-Parlamentet, senest samtidig med indlevering af
kandidatlisten meddele indenrigs- og sundhedsministeren,
hvilken myndighed inden for partiet der er legitimeret til
at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering
og tilbagekaldelse af kandidatlister og anmeldelse af valg-
forbund.
Det følger af den foreslåede ændring, at der i overskriften
til kapitel 3, i § 10, stk. 1, og § 22, 1. pkt., efter »valg«
indsættes »af danske medlemmer«.
De foreslåede ændringer indebærer ikke en ændring af
gældende ret. Der er alene tale om en præcisering af, at be-
stemmelserne omfatter partier, der har opnået repræsentation
i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af danske
medlemmer til dette, og dermed ikke partier, der alene har
opnået repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst
afholdte valg af medlemmer til dette i andre medlemsstater.
Til nr. 5
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1,
at partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger
før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget, og
som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette,
samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parla-
mentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og
som seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette,
har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1,
2. pkt., at en kandidatliste tidligst kan indleveres seks uger
før valgdagen.
Det følger af den foreslåede ændring, at »seks uger« æn-
dres til »9 uger« tre steder i § 10, stk. 1, og i § 19, stk. 1, 2.
pkt.
Den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, vil medføre, at fri-
sten for at være opstillingsberettiget til Europa-Parlaments-
valg fremrykkes fra 6 til 9 uger for valgdagen.
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, 2. pkt., vil med-
føre, at den tidligste frist for at indlevere en kandidatliste
tilsvarende fremrykkes fra 6 til 9 uger før valgdagen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at den seneste
frist for at anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås
fremrykket fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, stk.
1, 3. pkt., at Valgnævnet ikke kan træffe afgørelse om æn-
dring af navnet på et opstillingsberettiget parti i perioden fra
8 uger før dagen for et valg til Europa-Parlamentet til og
med valgdagen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 10 a, stk. 1, 3.
pkt., at »8 uger« ændres til »11 uger«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Valgnævnet ikke
kan træffe afgørelse om ændring af navnet på et opstillings-
berettiget parti i perioden fra 11 uger før dagen for et valg til
og med valgdagen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at
anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket
fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.
1, 1. pkt., at nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Par-
lamentsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og sundhedsmini-
steren senest kl. 12 otte uger før valgdagen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, 1. pkt.,
at »otte uger« ændres til »11 uger«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at nye partier, der
ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes
for indenrigs- og sundhedsministeren senest kl. 12 11 uger
før valgdagen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at fristen for at
anmelde kandidater til valget tilsvarende foreslås fremrykket
fra 4 til 7 uger før valgdagen. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.
51
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Europa-Parlamentsvalglovens § 10 definerer de partier,
der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Det frem-
går af lovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at indenrigs- og sundheds-
ministeren tildeler de partier, der har ret til at deltage i Euro-
pa-Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som partierne skal
opføres med på stemmesedlerne.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, 1.
pkt., at der indsættes en henvisning til lovens § 10. Den fore-
slåede ændring indebærer ikke en ændring af bestemmelsens
indhold. I medfør af den foreslåede ændring af lovens §
10, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, indebærer den foreslåede
henvisning til § 10 alene en præcisering af, at § 13 omfatter
partier, der har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet
ved det sidst afholdte valg af danske medlemmer til dette,
og dermed ikke partier, der alene har opnået repræsentation
i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte valg af medlem-
mer til dette i andre medlemsstater.
Til nr. 9
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt.,
skal kommunalbestyrelsen i de år, hvor valg af danske med-
lemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, udarbejde en
valgliste over vælgerne i kommunen. Efter § 14, stk. 2,
1. pkt., finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven
tilsvarende anvendelse for udarbejdelse af valglisten og for
optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter
Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 eller 4.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 4 omfatter
bl.a. folketingsvalglovens § 19, stk. 4. Efter § 19, stk. 4, kan
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler
om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.
Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsæt-
tes et nyt § 14, stk. 5, hvorefter indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af
valglisterne samt disses indretning.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen ef-
ter folketingsvalglovens § 19, stk. 4, der gælder for Europa-
Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk.
2, 1. pkt.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parla-
mentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for
folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 19, stk. 4, er ikke
udnyttet i dag.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at
fastsætte regler om fremgangsmåden for udarbejdelsen af
valglisterne samt om valglisternes udformning og opsæt-
ning, herunder digitale opsætning. Den foreslåede bemyndi-
gelse vil ikke ændre på, hvilke vælgere der er optaget på
valglisterne.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle de forskellige
valglister, som skal udfærdiges efter Europa-Parlamentsval-
gloven for de vælgere, der er omfattet af § 14.
Til nr. 10
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1. pkt.,
skal kommunalbestyrelsen i de år, hvor valg af danske med-
lemmer til Europa-Parlamentet skal afholdes, udarbejde en
valgliste over vælgerne i kommunen. Efter § 14, stk. 2,
1. pkt., finder reglerne om valglister i folketingsvalgloven
tilsvarende anvendelse for udarbejdelse af valglisten og for
optagelse på denne liste af personer, der har valgret efter
Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 eller 4.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 15, stk. 2, bekendt-
gør indenrigs- og sundhedsministeren efter reglerne i folke-
tingsvalgloven, at udsendelse af valgkort vil finde sted, samt
dag og tid for afstemningen. Efter folketingsvalglovens §
21 skal indenrigs- og sundhedsministeren senest 10 dage før
valgdagen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmesi-
de og i landets dagblade bl.a. bekendtgøre, at indsigelser
om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af
valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for
kommunalbestyrelsen.
Efter folketingsvalglovens § 22, som gælder tilsvarende
for Europa-Parlamentsvalg for så vidt angår vælgere med
dansk indfødsret og bopæl i Danmark, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbesty-
relsen straks behandle indsigelser om manglende modtagel-
se af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt
indhold samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse
af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettel-
ser kan foretages til og med valgdagen. Kommunalbestyrel-
sen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten,
hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til ud-
landet, dødsfald eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af
dansk indfødsret.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk.
1, at kommunalbestyrelsen straks skal behandle indsigelser
om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af
valgkort med fejlagtigt indhold samt i givet fald berigtige
fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i
valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valg-
dagen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter eksempelvis situati-
oner, hvor vælgerens valgkort er gået tabt under forsendel-
sen, eller hvor valgkortet er påført en forkert adresse på
afstemningsstedet. Forslaget vil indebære en tydeliggørelse
af, hvad der gælder i dag.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses § 15 a, stk.
2, at kommunalbestyrelsen endvidere til og med valgdagen
skal berigtige valglisten, hvis kommunen modtager medde-
lelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, erhvervelse, hen-
holdsvis fortabelse, af dansk indfødsret eller fortabelse af
52
statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunen til
og med valgdagen skal afhente post og efterse sin postkasse
og elektroniske post for at behandle meddelelser om de
nævnte tilfælde, der kan have betydning for vælgerens opta-
gelse på valglisten. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte
alle de forskellige valglister, som skal udfærdiges efter Eu-
ropa-Parlamentsvalgloven, og give pligt til berigtigelse ved
at slette eller tilføje en vælger fra valglisten i de tilfælde,
der er nævnt i bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse
vil gælde for alle vælgere med valgret til Europa-Parlamen-
tet. Den foreslåede bestemmelse vil indebære en tydeliggø-
relse af, hvad der gælder i dag.
Til nr. 11
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 1, tilveje-
bringer valgbestyrelsen stemmesedler samt opslag med an-
givelse af de opstillede kandidatlister og anmeldte valgfor-
bund. Valgbestyrelsen forestår endvidere stemmeoptællin-
gen i opstillingskredsen, i det omfang det er fastsat i Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2 henholdsvis stk. 3. Det
fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 17, stk. 2, at med
de ændringer, der følger af § 17, stk. 1, finder reglerne i
kapitel 5 i folketingsvalgloven tilsvarende anvendelse ved
valg til Europa-Parlamentet.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 5 omfatter
bl.a. folketingsvalglovens § 28, stk. 3, 3. pkt., hvorefter
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om valg-
bogens indhold og udformning, og § 29, stk. 5, 2. pkt.,
hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler
om afstemningsbogens indhold og udformning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 17, stk. 3, i Europa-
Parlamentsvalgloven, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte regler om valgbogens og afstemnings-
bogens indhold og udformning.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 28, stk. 3, 3. pkt., og § 29, stk. 5, 2. pkt., der også
gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 17, stk. 2.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parla-
mentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for
folketingsvalg.
Til nr. 12
Europa-Parlamentsvalglovens § 10 definerer de partier,
der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Det frem-
går af lovens § 18, stk. 1, at de partier, der har ret til at
deltage i valg til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater
til valget.
Det følger af den foreslåede ændring af § 18, stk. 1, at der
indsættes en henvisning til lovens § 10.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af
bestemmelsens indhold. I medfør af den foreslåede ændring
af lovens § 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, indebærer den
foreslåede henvisning til § 10 alene en præcisering af, at §
18 omfatter partier, der har opnået repræsentation i Europa-
Parlamentet ved det sidst afholdte valg af danske medlem-
mer til dette, og dermed ikke partier, der alene har opnået
repræsentation i Europa-Parlamentet ved det sidst afholdte
valg af medlemmer til dette i andre medlemsstater.
Til nr. 13
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 1,
1. pkt., at kandidatlister skal være indleveret til indenrigs-
og sundhedsministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen.
Det fremgår af § 20, stk. 3, at en indleveret kandidatliste
kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sundhedsministeren
senest kl. 12 fire uger før valgdagen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 19, stk. 1., 1.
pkt., og § 20, stk. 3, at »fire uger« ændres til »7 uger«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at partier, der ønsker
at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indlevere deres
kandidatlister til indenrigs- og sundhedsministeren senest
kl. 12 7 uger før valgdagen, og at indleverede kandidatlister
senest kan tilbagekaldes over for indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren senest kl. 12 7 uger før valgdagen.
Forslaget vil indebære, at kandidatlisterne er godkendt og
offentliggjort, når brevstemmeafgivningen her i landet be-
gynder 6 uger før valgdagen. Vælgerne vil dermed fremover
have mulighed for at gøre sig bekendt med navnene på de
opstillede partier og kandidater allerede fra det tidspunkt,
hvor brevstemmeafgivningen påbegyndes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.6.2 og 2.1.6.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder
afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil sted efter
reglerne i § 44 og kapitel 7 i folketingsvalgloven med de
afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater
uden for partierne, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at henvisningen i § 25, stk. 1, til stk. 2 og 3
ændres til stk. 2-4.
Med ændringen vil det blive præciseret, at Europa-Parla-
mentsvalglovens § 25, stk. 4, er en fravigelse af udgangs-
punktet efter § 25, stk. 1. Efter § 25, stk. 4, må en kandidat
ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde personlig
bistand til stemmeafgivning. Dette er en fravigelse af de
tilsvarende regler for folketingsvalg, hvor forbuddet mod
personlig bistand til stemmeafgivning på valgdagen alene
gælder kandidaten i storkredsen, jf. folketingsvalglovens §
49, stk. 3.
Til nr. 15
53
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, finder
afstemning på valgdagen og forberedelsen hertil sted efter
reglerne i folketingsvalglovens § 44 og kapitel 7 med de
afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstilles kandidater
uden for partierne, jf. dog Europa-Parlamentsvalglovens §
25, stk. 2 og 3.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 7 omfatter
bl.a. folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, og § 49, stk. 5. Efter
§ 47 a, stk. 4, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren
nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøg-
ning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed. Efter
§ 49, stk. 5, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
te regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen.
Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsæt-
tes et nyt § 25, stk. 5, hvorefter indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om ændring af afstem-
ningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller
nedsat førlighed.
Den foreslåede bemyndigelse vil svare til bemyndigelsen
for indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglo-
vens § 47 a, stk. 4, der gælder for Europa-Parlamentsvalg,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parla-
mentsvalg, der afviger fra, hvad der måtte blive fastsat for
folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 47 a, stk. 4, er
ikke udnyttet i dag.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at
fastsætte nærmere regler om udformning og indgivelse af
ansøgningen om ændring af afstemningssted, herunder hvil-
ke oplysninger ansøgningen skal indeholde, at ansøgningen
skal indeholde en erklæring fra vælgeren om, at ændringen
af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller
nedsatte førlighed, samt om, at ansøgningen skal indsendes
på et ansøgningsskema, der er godkendt af indenrigs- og
sundhedsministeren. Ministeren vil endvidere kunne fastsæt-
te regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle
indkomne ansøgninger, herunder frist for, hvornår indkomne
ansøgninger senest skal være behandlet, og om, hvorledes
vælgeren skal underrettes om kommunalbestyrelsens afgø-
relse samt frist herfor. Desuden vil ministeren kunne fast-
sætte regler om, hvordan kommunen sletter en vælger, hvis
ansøgning om ændring af afstemningssted er imødekommet,
fra valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindeligt
var tilknyttet, og tilføjer vælgeren valglisten på det afstem-
ningssted, som vælgeren er overført til, samt frist herfor. Mi-
nisteren vil herunder kunne fastsætte regler om, hvorvidt
valglisten for det nye afstemningssted skal påføres en be-
mærkning om årsagen til vælgerens optagelse på valglisten,
og om, hvorvidt valglisten for det oprindelige afstemnings-
sted skal påføres en bemærkning om årsagen til, at vælgeren
er slettet af valglisten, og om, på hvilket afstemningssted
vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Endelig vil
ministeren kunne fastsætte nærmere regler om, at kommu-
nalbestyrelsen er forpligtet til ved annoncering i relevante
medier at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med
muligheden for at afgive deres stemme på et andet afstem-
ningssted end det, de er tilknyttet på valglisten, og om de
nærmere betingelser herfor.
Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsæt-
tes et nyt § 25, stk. 6, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved stemmeafgivningen.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 49, stk. 5, der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1. Det tydeliggøres med
forslaget, at en tilsvarende bemyndigelse også gælder for
Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parla-
mentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive
fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 49, stk. 5, er ud-
nyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgiv-
ningen. Bekendtgørelsen finder også anvendelse for Europa-
Parlamentsvalg.
Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrel-
sen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499
af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpe-
midler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks.
en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver
mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt
lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV
(Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster
og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrel-
sen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skrivered-
skaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt
hæve-/sænkeborde, til rådighed.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil med den foreslåede
bemyndigelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte
regler om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal
stille til rådighed ved stemmeafgivningen på valgdagen. Der
tages samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil
kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er
udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at stille nye
eller ændrede krav om hjælpemidler.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der
blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemidler,
som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, skal
stilles til rådighed på samtlige afstemningssteder her i lan-
det, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rådighed på
ét eller nogle afstemningssteder i hver kommune.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvi-
dere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger
i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgs-
54
ordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges
at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på
ét eller flere afstemningssteder i kommunen. Formålet med
en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag
som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget
vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling
til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende
hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i
hvilket omfang.
Til nr. 16
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der
ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne
i folketingsvalglovens kapitel 8, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at henvisningen i § 26, stk. 1, til stk. 2 og 3
ændres til stk. 2-6.
Med den foreslåede ændring vil § 26, stk. 1, indeholde en
henvisning til alle de relevante stykker i Europa-Parlaments-
valglovens § 26, der fraviger udgangspunktet i stk. 1, om
at der ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter
reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8.
Med ændringen vil det dermed blive præciseret, at Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 4, der indeholder regler
om brevstemmematerialet ved Europa-Parlamentsvalg og
giver hjemmel til at bestemme brevstemmematerialets nær-
mere indhold og udformning, er en fravigelse af udgangs-
punktet efter § 26, stk. 1.
Ændringen vil endvidere medføre, at henvisningen omfat-
ter det nye § 26, stk. 5, der foreslås indsat med lovforslagets
§ 2, nr. 19, og som fraviger udgangspunktet efter § 26, stk.
1. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 19. Med
ændringen vil det endelig blive præciseret, at Europa-Parla-
mentsvalglovens § 26, stk. 5, der som følge af lovforslagets
§ 2, nr. 19, bliver stk. 6, er en fravigelse af udgangspunktet
efter § 26, stk. 1. Det fremgår af § 26, stk. 5, at en kandi-
dat ikke som stemmemodtager må yde personlig bistand til
brevstemmeafgivning. Dette er en fravigelse af de tilsvaren-
de regler for folketingsvalg, hvor forbuddet mod personlig
bistand til brevstemmeafgivning alene gælder kandidaten i
storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 5.
Til nr. 17
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt.,
kan brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor
enhver vælger efter reglerne i folketingsvalgloven kan brev-
stemme, finde sted de sidste 6 uger før valgdagen, dog se-
nest tredjesidste søgnedag før valgdagen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, 1.
pkt., at »tredjesidste søgnedag« ændres til »den tredjesidste
hverdag, herunder lørdag,«.
Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke
indebærer en ændring af bestemmelsens indhold.
Til nr. 18
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der
ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne
i kapitel 8 i lov om valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.
Det fremgår af § 56, stk. 1, og § 58, stk. 4, i kapitel 8 i
folketingsvalgloven, at brevstemmeafgivning her i landet og
på danske havanlæg på dansk område kan finde sted de sids-
te 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før
valgdagen.
Disse bestemmelser foreslås ændret ved lovforslagets § 1,
nr. 15 og 16, så brevstemmeafgivningen kan finde sted fra
valgets udskrivelse for folketingsvalg.
Det foreslås, at det indsættes som et nyt punktum efter
1. pkt. i § 26, stk. 2, at brevstemmeafgivning de steder, der
er nævnt i § 54 og § 58, stk. 4, kan finde sted de sidste 3
uger før valgdagen til og med tredjesidste hverdag, herunder
lørdag, før valgdagen.
Ændringen er af ren lovteknisk karakter og er nødvendig
for at fastholde den hidtil gældende periode for brevstem-
meafgivning ved valg til Europa-Parlamentet.
Til nr. 19
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der
ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne
i kapitel 8 i folketingsvalgloven, jf. dog Europa-Parlaments-
valglovens § 26, stk. 2 og 3.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 8 omfatter
bl.a. folketingsvalglovens § 61, stk. 2. Det fremgår af § 61,
stk. 2, at der på stemmesedlen anføres navnet eller bogstav-
betegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den
storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet
i den pågældende storkreds, anføres navnet på kandidaten,
eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnel-
sen.
Ved Europa-Parlamentsvalg kan de partier, der har ret
til at deltage i valget, opstille kandidater til valg i hele lan-
det, uden at kandidatopstillingen sker i storkredse, jf. Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 18. Som følge heraf kan vælge-
ren på brevstemmesedlen ved Europa-Parlamentsvalg anføre
navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandida-
ter opstillet til valget, og ikke som ved folketingsvalg kun
for et parti, der har kandidater opstillet i vedkommende stor-
kreds. Tilsvarende kan vælgeren på brevstemmesedlen ved
Europa-Parlamentsvalg anføre navnet på enhver kandidat,
der er opstillet til valget, og ikke som ved folketingsvalg
kun for kandidater, der er opstillet i storkredsen.
Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalglovens indsæt-
tes som et nyt § 26, stk. 5, at på brevstemmesedlen anføres
navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandi-
dater opstillet til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en
bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt
med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af folke-
tingsvalglovens § 61, stk. 2, der gælder for Europa-Par-
lamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk.
55
1. Forslaget vil være en tydeliggørelse af, hvad der gælder i
dag.
Til nr. 20
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk.
5, der bliver stk. 6, at en kandidat ikke som stemmemodta-
ger må yde personlig bistand til brevstemmeafgivning. Det
fremgår endvidere af Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 6, at om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer ved Europa-
Parlamentsvalg gælder reglerne i kapitel 8 i folketingsval-
gloven.
Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 6, der med lovforslagets § 2, nr. 19, bliver stk. 7, efter
ordet »gælder« indsættes »i øvrigt«.
Med den foreslåede indsættelse af ordene »i øvrigt« tyde-
liggøres det, at det foreslåede § 25, stk. 5, og § 25, stk. 5,
der bliver stk. 6, er fravigelser af reglerne i folketingsvalglo-
vens kapitel 8 om brevstemmeafgivning.
Ændringen hænger sammen med lovforslagets § 2, nr.
19, der indsætter et nyt § 26, stk. 5, i Europa-Parlaments-
valgloven, der fraviger reglerne i folketingsvalglovens ka-
pitel 8. Det foreslås indsat som nyt § 26, stk. 5, at på
brevstemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen
for et parti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet
på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller
bogstavbetegnelsen. Dette er en fravigelse af de tilsvarende
regler ved folketingsvalg, hvor der alene kan stemmes på
partier og kandidater, der er opstillet i storkredsen.
Ændringen hænger endvidere sammen med, at Europa-
Parlamentsvalglovens § 26, stk. 5, der bliver stk. 6, fraviger
reglerne i folketingsvalglovens kapitel 8. Efter § 26, stk. 5,
der bliver stk. 6, kan en kandidat ikke som stemmemodtager
yde personlig bistand. Dette er en fravigelse af de tilsvaren-
de regler ved folketingsvalg, hvor forbuddet mod personlig
bistand til brevstemmeafgivning alene gælder kandidaten i
storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 5.
Til nr. 21
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der
ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne
i kapitel 8 i folketingsvalgloven, jf. dog Europa-Parlaments-
valglovens § 26, stk. 2 og 3. Efter Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 26, stk. 6, der med lovforslagets § 2, nr. 19, bliver
stk. 7, gælder om fremgangsmåden ved brevstemmeafgiv-
ning samt om modtagelse og kontrol af brevstemmer regler-
ne i kapitel 8 i folketingsvalgloven.
Henvisningen til folketingsvalglovens kapitel 8 i de nævn-
te bestemmelser omfatter bl.a. folketingsvalglovens § 63,
1. og 2. pkt., og § 64, stk. 1, 4. pkt. Efter folketingsvalglo-
vens § 63, 1. pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministe-
ren nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse
af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved af-
givelse af brevstemme. Efter folketingsvalglovens § 63, 2.
pkt., kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler
om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstem-
meafgivningen. Efter folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4.
pkt., fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om
brevstemmeprotokollens indhold og udformning.
Det foreslås, at der i Europa-Parlamentsvalglovens § 26
indsættes et nyt stk. 8.
Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalglovens indsæt-
tes som nyt § 26, stk. 8, 1. pkt., at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse
og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om frem-
gangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 63, 1. pkt., der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Eu-
ropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 og stk. 6, der bliver
stk. 7.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde for
Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parla-
mentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive
fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 1. pkt., er i
dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1137 af 18. oktober
2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger
efter lov om social service og boliglovgivningen, bekendt-
gørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstemmeaf-
givning i vælgerens hjem, bekendtgørelse nr. 1139 af 18.
oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehuse samt
bekendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019 om brevstemmeaf-
givning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. De
nævnte bekendtgørelser finder også anvendelse for Europa-
Parlamentsvalg.
Den foreslåede bemyndigelse vil, som det er tilfældet for
de nævnte bekendtgørelser, kunne udnyttes til at fastsætte
nærmere regler for de brevstemmeformer, som bekendtgø-
relserne regulerer. Sådanne regler vil afhængig af brevstem-
meformens karakter f.eks. kunne være regler om kommu-
nalbestyrelsens og andre myndigheders opgaver vedrørende
tilrettelæggelse i form af forberedelse af brevstemmeafgiv-
ning og gennemførelse af selve brevstemmeafgivningen,
herunder ved forudgående underretning, om indgivelse af
ansøgning og fristen herfor, behandling af ansøgninger m.v.,
om stemmemodtagere, om stemmelokaler, om brevstemme-
materialet, om den almindelige fremgangsmåde ved brev-
stemmeafgivning, om hjælp til brevstemmeafgivning og om
vejledning af vælgeren om fremgangsmåden ved brevstem-
meafgivning, om opstillede partier og kandidater m.v.
Den foreslåede bemyndigelse vil også, kunne udnyttes
til at fastsætte regler for brevstemmeafgivning ved andre
brevstemmeformer end de nævnte og vil kunne udnyttes til
at fastsætte regler om andre forhold ved den pågældende
brevstemmeform end de ovenfor nævnte. Bemyndigelsen vil
56
også, kunne udnyttes til at ændre regelsættet i de gældende
bekendtgørelser.
Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalglovens indsæt-
tes som nyt § 26, stk. 8, 2. pkt., at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal
stilles til rådighed ved brevstemmeafgivningen.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 63, 2. pkt., der gælder for Europa-Parlamentsvalg, jf. Eu-
ropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 og stk. 6, der bliver
stk. 7.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde for
Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parla-
mentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive
fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 63, 2. pkt., er ud-
nyttet ved bekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgiv-
ningen. Bekendtgørelsen gælder for Europa-Parlamentsvalg.
Med den foreslåede bemyndigelse vil kommunalbestyrel-
sen f.eks., som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 1499
af 12. december 2018, kunne forpligtes til at stille hjælpe-
midler til rådighed, der giver særligt gode lysforhold, f.eks.
en ikke-håndholdt LED-lampe, samt hjælpemidler, der giver
mulighed for forstørrelse af tekst, f.eks. en ikke-håndholdt
lup, eller et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV
(Closed Circuit Television), hvor skriftstørrelse, kontraster
og lysstyrke kan reguleres af vælgeren. Kommunalbestyrel-
sen vil også kunne forpligtes til at stille særlige skrivered-
skaber, f.eks. sorte penne med en vis stregtykkelse, samt
hæve-/sænkeborde, til rådighed.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil med denne bemyn-
digelse løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler
om, hvilke hjælpemidler kommunalbestyrelsen skal stille til
rådighed ved brevstemmeafgivningen. Der tages samtidig
højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille
hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at
der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede
krav om hjælpemidler.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil
der blandt andet kunne tages stilling til, om de hjælpemid-
ler, som skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen,
skal stilles til rådighed på samtlige brevstemmesteder i hver
kommune, eller om hjælpemidlerne alene skal stilles til rå-
dighed på ét eller nogle brevstemmesteder i hver kommune.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil endvi-
dere kunne ske ved, at der gennemføres forsøgsordninger
i enkelte kommuner ved kommende valg. En sådan forsøgs-
ordning vil f.eks. kunne bestå i, at kommunerne pålægges
at stille ét eller flere konkrete hjælpemidler til rådighed på
ét eller flere brevstemmesteder i kommunen. Formålet med
en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag
som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget
vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling
til, om der skal fastsættes regler om, at det pågældende
hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner og i
hvilket omfang.
Det foreslås, at det i Europa-Parlamentsvalgloven indsæt-
tes som nyt § 26, stk. 8, 3. pkt., at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte regler om brevstemmeprotokollens
indhold og udformning.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til bemyndigelsen for
indenrigs- og sundhedsministeren efter folketingsvalglovens
§ 64, stk. 1, 4. pkt., der gælder for Europa-Parlamentsvalg,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 og stk. 6, der
bliver stk. 7.
Forslaget vil indebære, at det tydeliggøres, hvad der gæl-
der i dag, at en tilsvarende bemyndigelse også vil gælde for
Europa-Parlamentsvalg, og at den foreslåede bemyndigelse
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler for Europa-Parla-
mentsvalg, der afviger fra, hvad der er eller måtte blive
fastsat for folketingsvalg.
Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 64, stk. 1, 4. pkt.,
er udnyttet ved cirkulære nr. 54 af 8. maj 2001 til alle
kommunalbestyrelser om brevstemmeprotokollers indhold
og udformning. Cirkulæret gælder for Europa-Parlaments-
valg.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes ud fra
tilsvarende principper, som indenrigs- og sundhedsministe-
ren har udnyttet bemyndigelsen for folketingsvalg, med
de ændringer, der følger af Europa-Parlamentsvalgets ka-
rakter. Der vil bl.a. i overensstemmelse med ovennævnte
cirkulære kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger
brevstemmeprotokollen skal indeholde, og på hvilket tids-
punkt de pågældende oplysninger skal indføres i brevstem-
meprotokollen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler
om, hvorledes brevstemmeprotokollen skal udformes, her-
under at brevstemmeprotokollen skal være udformet i over-
ensstemmelse med de fortrykte brevstemmeprotokoller, In-
denrigs- og Sundhedsministeriet har ladet fremstille.
Til nr. 22
Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentsval-
gloven, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er
ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er
afmærket med kryds, jf. folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2.
pkt.
Det følger af den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, nr. 2, i
Europa-Parlamentsvalgloven, at en stemmeseddel afgivet på
afstemningsstedet er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på
stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. folketingsval-
glovens § 48, stk. 1, 2. pkt., eller tilsvarende afmærkning.
Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 2, vil med-
føre, at der ud over kryds anerkendes tilsvarende afmærk-
ninger på stemmesedlen som gyldige afmærkninger.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forelæggelse
for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, jf. Europa-Parla-
57
mentsvalglovens § 29, stk. 3, fastsætte nærmere regler om,
hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal fortolkes,
i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til
Europa-Parlamentsvalg.
Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med
en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt ud-
fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er
sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er
anden afmærkning end en cirkel.
Det indebærer, at en stemmeseddel afgivet på afstem-
ningsstedet på valgdagen, der i forskellige situationer efter
bekendtgørelsen er gyldig med en afmærkning med et kryds,
ligeledes vil være gyldig i de samme situationer, hvis den
er afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en
helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken.
For så vidt angår afmærkning med en helt udfyldt/helt
skraveret afkrydsningsrubrik, vil der kunne opstå tilfælde,
hvor der skal foretages en konkret vurdering af, om en
afmærkning er udtryk for, at vælgeren har ønsket at sætte
sin stemme på vedkommende parti eller kandidat. En stem-
meseddel er ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan afgø-
res, hvilket parti vælgeren har villet give sin stemme. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis skraveringen har karakter af
at strege et kryds ud for et parti over. Her kan det ikke
umiddelbart afgøres, hvad vælgeren har villet stemme, og
stemmesedlen må anses for at være ugyldig. Vælgeren kan
få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkryds-
et eller ved uagtsomhed er gjort ubrugelig, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 48,
stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) art. 300, stk. 1, at Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen bistås af bl.a. et regionsudvalg med
rådgivende funktioner. Det følger desuden af TEUF art. 300,
stk. 3, at Regionsudvalget består af repræsentanter for regio-
nale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en
regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige
over for en valgt forsamling.
TEUF art. 305 fastsætter i den forbindelse, at et medlem
af Regionsudvalget ikke samtidig kan være medlem af Euro-
pa-Parlamentet.
Ved Amsterdam-traktaten af 10. november 1997 om æn-
dring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne
om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse til-
knyttede akter blev det desuden tilføjet til den daværende
artikel 6 i akt om almindelige direkte valg af medlemmer-
ne af Europa-Parlamentet, at hvervet som medlem af Euro-
pa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som medlem af
Regionsudvalget. Artikel 6 blev omnummereret til artikel
7 uden øvrige ændringer ved Rådets afgørelse af 25. juni
og 23. september 2002 om ændring af akt om almindelige
direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet.
På den baggrund og som en konsekvens af de nævnte EU-
retlige regler foreslås det, at der indsættes et nyt nummer om
hvervet som medlem af Regionsudvalget i § 42, stk. 1.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af § 42, stk. 1,
at hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt
med hvervet som medlem af Regionsudvalget.
Til nr. 24
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1,
nr. 3, at, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der overtræder Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk.
1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i folketingsvalgloven.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, kan der
ved valg til Europa-Parlamentet brevstemmes efter reglerne
i folketingsvalglovens kapitel 8, jf. dog Europa-Parlaments-
valglovens § 26, stk. 2 og 3.
Det fremgår af folketingsvalglovens § 59, stk. 2, at så
snart skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver
bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal
skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeaf-
givning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning
kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse
af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme
frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller
hvis tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hin-
der herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg,
jf. folketingsvalglovens § 59, stk. 2, sidste pkt.
Det foreslås, at i Europa-Parlamentsvalglovens § 46, stk.
1, nr. 3, udgår »§ 59, stk. 2, og«.
Ændringen vil indebære, at overtrædelser af Europa-Par-
lamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §
59, stk. 2, ikke vil kunne straffes efter Europa-Parlaments-
valglovens § 46, stk. 1, nr. 3, og at alene overtrædelser af
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsval-
glovens § 62, stk. 2, vil kunne straffes efter Europa-Parla-
mentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 3.
Ændringen er begrundet i, at bestemmelsen i folketings-
valglovens § 59, stk. 2, der gælder i den situation, hvor
skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver bekendt
med, at der er udskrevet valg til Folketinget, efter sit indhold
ikke finder anvendelse på Europa-Parlamentsvalg, hvor der
i stedet gælder de i loven fastsatte frister, herunder for brev-
stemmeafgivning, i forhold til dagen for afholdelse af Euro-
pa-Parlamentsvalget, som indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter på grundlag af De Europæiske Fællesskabers reg-
ler herom, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 9, stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 3, nr. 1, i kommunal- og regio-
nalvalgloven, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter
58
udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet,
jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men
som ikke kan udsendes af landet, jf. udlændingelovens § 31,
ikke har valgret.
Efter den dagældende § 32, stk. 1, 1. pkt., i udlændingelo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, med-
førte en dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlæn-
ding udvises, at udlændingens visum og opholdstilladelse
bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må
indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).
Med lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændin-
geloven, integrationsloven og forskellige andre love (For-
enkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændin-
genævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse
for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og æn-
dring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølg-
ning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreg-
lerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevid-
den af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.)
blev indholdet af § 32, stk. 1, 1. pkt., i udlændingeloven
flyttet til lovens § 26 c og i den forbindelse præciseret og
sprogligt forenklet, og lovens § 32 blev nyaffattet.
Efter § 26 c i udlændingeloven medfører en afgørelse om
udvisning, at udlændingens ret til ophold bortfalder.
Det fremgår af bemærkningerne til § 26 c i udlændingelo-
ven, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 189, som
fremsat, side 104, at den foreslåede bestemmelse er en vi-
dereførelse af den gældende bestemmelse i § 32, stk. 1,
nr. 1, i udlændingeloven, og at der med forslaget således
ikke er materielle ændringer af gældende ret. En afgørelse
om udvisning vil således fortsat omfatte udvisninger ved
dom, kendelse eller beslutning, og virkningen af en sådan
udvisning vil fortsat være, at udlændingens opholdsgrundlag
bortfalder.
I forbindelse med indførelsen af § 26 c i udlændingeloven
og nyaffattelsen af lovens § 32 blev § 1, stk. 3, nr. 1, i kom-
munal- og regionalvalgloven ved en fejl ikke konsekvens-
ændret.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 1, stk. 3, nr. 1, fra §
32, stk. 1, til § 26 c.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 1, stk. 3, nr. 1,
i kommunal- og regionalvalgloven henviser til § 26 c i ud-
lændingeloven. Dette er en konsekvensrettelse af de nævnte
ændringer af udlændingeloven, der blev indført ved lov nr.
821 af 9. juni 2020. Der er med lovforslaget ikke i øvrigt
tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.
Til nr. 2
Det fremgår af § 8, stk. 1, i kommunal- og regionalval-
gloven, at i de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunal-
bestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælge-
re. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde
i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en tilflyt-
terliste.
Det foreslås, at § 8, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Forslaget vil indebære, at valglisten ikke længere skal
defineres som bestående af en hovedliste og en tilflytterliste
i kommunal- og regionalvalgloven, men alene som én valg-
liste.
Vælgerne skal fortsat optages på valglisten i den kommu-
ne, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregis-
ter (CPR) 15 dage før valgdagen og eventuelt 7 dage før
valgdagen, men det er ikke nødvendigt at sondre mellem
en hovedliste og en tilflytterliste i kommunal- og regional-
valgloven, da der i praksis i valgadministrationssystemet
alene udarbejdes én valgliste for hvert afstemningsområde i
kommunen, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget vil endvidere indebære, at terminologien kom-
mer i overensstemmelse med folketingsvalgloven og Euro-
pa-Parlamentsvalgloven, i hvilke der heller ikke sondres
mellem forskellige valglister.
Til nr. 3
Det fremgår af § 8, stk. 2, i kommunal- og regionalvalglo-
ven, at på hovedlisten skal optages de vælgere, der senest
mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og
som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytnings-
kommunen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, at ter-
minologien ændres, således at hovedlisten ændres til valgli-
sten.
Ændringen er en sproglig konsekvens af, at det i lovforsla-
gets § 3, nr. 2, foreslås, at valglisten ikke længere defineres
som bestående af en hovedliste og en tilflytterliste i kommu-
nal- og regionalvalgloven, men alene som én valgliste.
Til nr. 4
Det fremgår af § 8, stk. 2, i kommunal- og regionalvalglo-
ven, at på hovedlisten skal optages de vælgere, der senest
mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og
som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytnings-
kommunen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, at på
valglisten skal optages de vælgere, der senest mandagen 15
dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest
denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen,
jf. dog stk. 4 og 5.
Forslaget vil indebære, at der i § 8, stk. 2, indsættes en
henvisning til stk. 4 og 5, som indeholder undtagelser til
udgangspunktet i stk. 2 om, at vælgerne skal optages på
valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR) 15 dage før valgdagen, hvis
vælgerne efter dette tidspunkt flytter til en anden kommune.
Ændringen er alene af teknisk karakter og skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 3, nr. 7, hvorved nye stykker
4 og 5 foreslås indsat.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 og 2.1.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 8, stk. 3, i kommunal- og regionalvalglo-
ven, at på tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er
59
optaget på hovedlisten, og som senest tirsdagen 7 dage før
valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag
har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen.
Bestemmelsen omfatter både vælgere, der flytter fra en
kommune til en anden kommune i Danmark, og vælgere,
der flytter fra udlandet til en kommune i Danmark.
Det foreslås, at § 8, stk. 3, ophæves.
Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 3, nr. 7, hvor
det foreslås at indsætte to nye stykker i § 8, som regulerer,
hvorvidt en vælger, der flytter kort tid før et kommunal-
og regionalvalg, skal optages på valglisten i den kommune,
vælgeren flytter fra, eller den kommune, vælgeren flytter
til. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.
7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 og 2.1.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 8, stk. 4, 1. pkt., i kommunal- og regio-
nalvalgloven, at vælgere, der senest mandagen 15 dage før
valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest
på denne dag har anmeldt flytningen til kommunen, skal
optages på hovedlisten under den nye bopæl.
Det følger af den foreslåede ændring af § 8, stk. 4, 1. pkt.,
at terminologien ændres, således at hovedlisten ændres til
valglisten.
Ændringen er en sproglig konsekvens af, at det i lovforsla-
gets § 3, nr. 2, foreslås, at valglisten ikke længere defineres
som bestående af en hovedliste og en tilflytterliste i kommu-
nal- og regionalvalgloven, men alene som én valgliste.
Til nr. 7
Det fremgår af § 8, stk. 3, i kommunal- og regionalvalglo-
ven, at på tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er
optaget på hovedlisten, og som senest tirsdagen 7 dage før
valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag
har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen.
Kommunen skal manuelt slette en vælger af valglisten,
hvis kommunen modtager meddelelse om vælgerens fraflyt-
ning til en anden kommune senere end 7 dage før valgda-
gen, og flyttedatoen er før eller lig med valgdatoen, jf. kom-
munal- og regionalvalglovens § 12, stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen i § 8, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 3, nr. 5.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 8, stk. 4, hvoref-
ter vælgere, der senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er
flyttet til en anden kommune, og som senest denne dag
har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, optages på
valglisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end
tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til en anden kom-
mune eller senere end denne dag har anmeldt flytningen
til tilflytningskommunen, skal forblive optaget på valglisten
under den hidtidige bopæl.
Forslaget i § 8, stk. 4, vil indebære, at vælgere, der bor
og er optaget på valglisten i én kommune, og som senest
tirsdagen 7 dage før valgdagen flytter til en anden kommune
og senest denne dag anmelder flytningen til tilflytningskom-
munen, som hidtil vil blive optaget på valglisten under den
nye bopæl. Optagelse på valglisten i tilflytningskommunen
vil som hidtil foregå på baggrund af vælgernes flytteanmel-
delser.
Forslaget i § 8, stk. 4, vil videre indebære, at vælgere,
der bor i udlandet 15 dage før valget, og som senere end
mandagen 15 dage før valgdagen flytter til en kommune i
Danmark og herefter senest 7 dage før valgdagen flytter til
en anden kommune og senest denne dag anmelder flytnin-
gen til tilflytningskommunen, vil blive optaget på valglisten
under den nye bopæl i den seneste tilflytningskommune.
Forslaget i § 8, stk. 4, vil videre indebære, at vælgere, der
bor og er optaget på valglisten i én kommune, og som sene-
re end tirsdagen 7 dage før valgdagen flytter til en anden
kommune eller senere end denne dag anmelder flytningen til
tilflytningskommunen, som noget nyt skal forblive optaget
på valglisten under den hidtidige bopæl.
Forslaget i § 8, stk. 4, vil samtidig indebære, at kommu-
nen ikke skal slette en vælger, der flytter mellem to kom-
muner senere end 7 dage før valgdagen, da vælgeren skal
forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Forslaget vil således indebære, at vælgere, der flytter fra
én kommune til en anden kommune i Danmark senere end
7 dage før valgdagen, som noget nyt vil kunne stemme til
kommunal- og regionalvalget i fraflytningskommunen.
Det foreslås samtidig, at der indsættes et nyt § 8, stk. 5,
hvorefter vælgere, der senere end mandagen 15 dage før
valgdagen er flyttet til kommunen fra udlandet, optages på
valglisten, hvis de senest tirsdagen 7 dage før valgdagen
er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt
flytningen til tilflytningskommunen.
Forslaget i § 8, stk. 5, vil indebære, at vælgere, der ikke
bor i en kommune i Danmark 15 dage før valgdagen, men
som flytter til kommunen fra udlandet senest tirsdagen 7
dage før valgdagen og senest denne dag anmelder flytningen
til tilflytningskommunen, som hidtil vil blive optaget på
valglisten i tilflytningskommunen.
Forslaget i § 8, stk. 5, vil videre indebære, at vælgere,
der bor i en kommune i Danmark 15 dage før valgdagen
og derfor optages på valglisten i den pågældende kommune,
og som herefter flytter til udlandet med den konsekvens,
at de slettes af valglisten i den pågældende kommune, og
derefter flytter tilbage til Danmark senest tirsdagen 7 dage
før valgdagen, vil blive optaget på valglisten i tilflytnings-
kommunen.
Som eksempel herpå kan nævnes det tilfælde, at en vælger
bor i Sønderborg Kommune 15 dage før valgdagen, men
flytter til Tyskland 14 dage før valgdagen. Vælgeren flytter
herefter tilbage til Danmark til Københavns Kommune 10
dage før valgdagen. Vælgeren vil ved flytningen til Tysk-
land blive slettet af valglisten i Sønderborg Kommune, men
60
vil blive optaget på valglisten i Københavns Kommune ved
flytningen hertil.
Optagelse på og sletning fra valglisten i tilflytningskom-
munen vil som hidtil foregå på baggrund af vælgernes flyt-
teanmeldelser. Forslaget er en tydeliggørelse af den gælden-
de retstilstand.
En vælger, der flytter fra udlandet til en kommune i Dan-
mark senere end tirsdagen 7 dage før valgdagen eller senere
end denne dag anmelder flytningen til tilflytningskommu-
nen, kan som hidtil hverken stemme ved kommunalbesty-
relsesvalget eller regionsrådsvalget på grund af manglende
optagelse på valglisten i tilflytningskommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 og 2.1.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 9, stk. 1, i kommunal- og regionalval-
gloven, at hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysnin-
gerne i Det Centrale Personregister (CPR), oplysninger om
personer, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at være
bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) eller
efter § 1, stk. 2, og oplysninger om udlændinge, der ikke har
valgret efter § 1, stk. 3 og 4.
Det fremgår af § 9, stk. 2, i kommunal- og regionalvalglo-
ven, at tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplys-
ningerne i Det Centrale Personregister (CPR), oplysninger
om personer, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR)
eller efter § 1, stk. 2, og oplysninger om udlændinge, der
ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, at
terminologien ændres, således at hovedlisterne ændres til
valglisterne.
Det foreslås videre, at § 9, stk. 2, ophæves.
Ændringerne er en konsekvens af, at det i lovforslagets §
3, nr. 2, foreslås, at valglisten ikke længere defineres som
bestående af en hovedliste og en tilflytterliste i kommunal-
og regionalvalgloven, men alene som én valgliste. Det er
således ikke nødvendigt at regulere i § 9, stk. 2, på hvilket
grundlag tilflytterlisterne kan udarbejdes.
Til nr. 9
Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., i kommunal- og regio-
nalvalgloven, at så snart valglisten er udarbejdet, udsender
kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført
på valglisten.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 10, stk. 1, 1.
pkt., at kommunalbestyrelsen forud for valgdagen udsender
valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten, jf. § 8,
stk. 2-5.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen som hidtil
udsender valgkort til de vælgere, der er bopælsregistreret i
kommunen henholdsvis 15 og 7 dage før valgdagen. Der er
tale om en ændring af sproglig og teknisk karakter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 og 2.1.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 10, stk. 2, 2. pkt., i kommunal- og regi-
onalvalgloven, at valgkort, der udsendes til vælgere, der er
opført på tilflytterlisten, endvidere skal indeholde oplysning
om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere
udsendt valgkort.
Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 2, 2.
pkt., at valgkort, der udsendes til vælgere, der er omfattet
§ 8, stk. 4, 1. pkt., eller stk. 5, endvidere skal indeholde
oplysning om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt
tidligere udsendt valgkort.
Den foreslåede affattelse af § 8, stk. 4, 1. pkt., eller stk. 5,
jf. lovforslagets § 3, nr. 7, vil indebære, at disse bestemmel-
ser omfatter vælgere, der er flyttet og har anmeldt flytningen
fra én kommune til en anden kommune i Danmark senest 7
dage før valgdagen (stk. 4, 1. pkt.), samt vælgere, der senere
end 15 dage, men senest 7 dage før valgdagen er flyttet
og har anmeldt flytningen fra udlandet til en kommune i
Danmark (stk. 5).
Forslaget vil indebære, at en vælger, der allerede har mod-
taget et valgkort, og som modtager et nyt valgkort, fordi
vælgeren senere end mandagen 15 dage før valgdagen og
senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til en anden
kommune og senest denne dag har anmeldt flytningen til
tilflytningskommunen, skal have oplyst, at det nye valgkort
træder i stedet for det valgkort, vælgeren allerede har modta-
get.
Forslaget vil videre indebære, at en vælger, der allerede
har modtaget et valgkort, fordi vedkommende er optaget på
valglisten i en kommune senest 15 dage før valgdagen, men
som flytter til udlandet og herefter tilbage til en kommune
i Danmark senest 7 dage før valgdagen, skal have oplyst, at
det nye valgkort træder i stedet for det valgkort, vælgeren
allerede har modtaget.
Forslaget er en tydeliggørelse af den gældende retstil-
stand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 og 2.1.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 11,
at senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbe-
styrelsen bekendtgøre på kommunens hjemmeside og i de
stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt
valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende mod-
tagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlag-
tigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 11, at »og i de
stedlige dagblade eller lokalaviser« udgår.
Den foreslåede ændring af vil indebære, at kommunalbe-
styrelserne ikke længere skal bekendtgøre informationer om
udsendelsen af valgkort i de stedlige dagblade eller lokalavi-
ser, når der afholdes kommunal- og regionalvalg.
61
De oplysninger, der er nævnt i kommunal- og regional-
valglovens § 11, skal fortsat annonceres på kommunernes
hjemmesider.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.13.2 og 2.1.13.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 12, stk. 2, 2. pkt., i kommunal- og regi-
onalvalgloven, at er en vælger flyttet til en anden kommu-
ne inden for samme region, og optages vælgeren ikke på
valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres
det i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive
stemme til regionsrådsvalget.
Det foreslås, at § 12, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 3, nr. 7, hvor
det foreslås at indsætte to nye stykker i § 8, som regulerer,
hvorvidt en vælger, der flytter kort tid før et kommunal-
og regionalvalg, skal optages på valglisten i den kommune,
vælgeren flytter fra, eller den kommune, vælgeren flytter
til. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.
7.
Der vil herefter ikke kunne opstå en situation, hvor en
vælger mister valgretten til kommunalvalg, men bevarer den
til regionsrådsvalg. Bestemmelsen vil derfor være overflø-
dig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 og 2.1.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 13, stk. 2, nr. 1, i kommunal- og regi-
onalvalgloven, at valgbestyrelsen modtager og godkender
kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valg-
forbund. Efter § 40, 1. pkt., skal skriftlig anmeldelse om
indgåede listeforbund og valgforbund indleveres til valgbe-
styrelsens formand senest kl. 12 mandagen 43 dage før
valgdagen. Efter § 43, stk. 1, 1. pkt., skal de godkendte
kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt
oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund til kom-
munalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg bekendtgøres af
kommunalbestyrelsen. Ifølge § 51, stk. 3, skal der i stem-
melokalerne være opslag, der angiver samtlige godkendte
kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og regionsråds-
valget med angivelse af disses bogstavbetegnelse og liste-
betegnelse og med kandidaternes navne i den rækkefølge,
hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal tillige
indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgfor-
bund.
Det foreslås, at ordene »listeforbund og« udgår i § 13, stk.
2, nr. 1, § 40, 1. pkt., § 43, stk. 1, 1. pkt., og § 51, stk. 3, 2.
pkt.
De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, nr. 1, vil indebære,
at valgbestyrelsen ikke længere skal modtage og godkende
anmeldelser om listeforbund.
Den foreslåede ændring af § 40, 1. pkt., vil indebære, at
skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund til valgbesty-
relsens formand senest kl. 12 mandagen 43 dage før valgda-
gen ikke længere skal ske.
Den foreslåede ændring af § 43, stk. 1, 1. pkt., vil indebæ-
re, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal bekendtgøre
oplysning om anmeldte listeforbund til kommunalbestyrel-
sesvalg og regionsrådsvalg.
Den foreslåede ændring af § 51, stk. 3, 2. pkt., vil indebæ-
re, at opslagene i stemmelokalerne ikke længere skal inde-
holde oplysning om indgåede listeforbund.
Til nr. 14
Det fremgår af § 19, stk. 3, i kommunal- og regional-
valgloven, at en kandidatliste til regionsrådsvalg skal være
underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stille-
re. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal
stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af
stillere i regionen.
Det foreslås, at § 19, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og at det
i stedet indsættes, at en kandidatliste til regionsrådsvalg i
Region Nordjylland og Region Sjælland skal være under-
skrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere, og som
et nyt 2. pkt., at til regionsrådsvalg i Region Syddanmark
er mindsteantallet af stillere 100, i Region Midtjylland 150
og i Region Hovedstaden 200. Mindsteantallet er fortsat et
minimumskrav fastsat ved lov og kan hverken fraviges af
indenrigs- og sundhedsministeren eller af regionsrådet.
Forslaget vil indebære, at mindsteantallet af stillere, der
skal have underskrevet en kandidatliste, for at denne kan
stille op til regionsrådsvalg, vil være uændret for Region
Nordjylland og Region Sjælland, hvor stillerkravet som hid-
til vil være 50, men at mindsteantallet af stillere i Region
Syddanmark vil være 100, at mindsteantallet af stillere i
Region Midtjylland vil være 150, og at mindsteantallet af
stillere i Region Hovedstaden vil være 200.
Kravet om, at kandidatlisterne højst må være underskrevet
af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mind-
steantallet af stillere i regionen, jf. kommunal- og regional-
valglovens § 19, stk. 3, 2. pkt., der med lovforslaget bliver
3. pkt., er i øvrigt uændret. Det højeste antal stillere, en
kandidatliste til regionsrådsvalg fremover må underskrives
af, bliver herefter som en konsekvens af lovændringen for-
skelligt for regionerne.
Ved regionsrådsvalg i Region Nordjylland og Region
Sjælland må kandidatlisterne som hidtil højst være under-
skrevet af 75 stillere. Ved regionsrådsvalg i Region Syddan-
mark må kandidatlisterne fremover højst være underskrevet
af 150 stillere. Ved regionsrådsvalg i Region Midtjylland
må kandidatlisterne fremover højst være underskrevet af
225 stillere. Ved regionsrådsvalg i Region Hovedstaden må
kandidatlisterne fremover højst være underskrevet af 300
stillere i regionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 og 2.1.2.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
62
Til nr. 15
Det fremgår af § 21, stk. 1, i kommunal- og regionalval-
gloven, at en kandidatliste højst må indeholde fire navne
mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen
henholdsvis regionen, jf. dog stk. 2. Ifølge bestemmelsens
stk. 2 må det samlede antal kandidater på kandidatlister, der
indgår listeforbund, jf. § 37, højst udgøre otte mere end det
antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis
regionen.
Det foreslås, at », jf. dog stk. 2« udgår i § 21, stk. 1, og at
stk. 2 ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 21, stk. 2, vil indebære,
at der ikke længere vil være regler om det samlede antal
kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund. Som
konsekvens af den foreslåede ophævelse af stk. 2 foreslås
henvisningen i stk. 1 til stk. 2 tilsvarende at udgå. De fore-
slåede ændringer skal ses i lyset af, at det med lovforslagets
§ 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for kandidatlister til
at indgå listeforbund.
Til nr. 16
Det fremgår af § 23 a, 1. pkt., i kommunal- og regional-
valgloven, at kandidatlistens ledelse senest samtidig med
indlevering af kandidatlisten skal meddele formanden for
valgbestyrelsen, hvilken repræsentant for listen der er legi-
timeret til at udøve kandidatlistens beføjelser i forbindelse
med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlisten samt
anmeldelse af og tilbagetrækning fra liste- og valgforbund,
og som valgbestyrelsen i øvrigt kan rette henvendelse til
som kontaktperson vedrørende kandidatlisten.
Efter § 43, stk. 1, skal de godkendte kandidatlister, her-
under samtlige kandidaters navne, samt oplysning om an-
meldte listeforbund og valgforbund til kommunalbestyrel-
sesvalg og regionsrådsvalg bekendtgøres af kommunalbe-
styrelsen. Bekendtgørelse sker på kommunens hjemmeside
og ved opslag de steder i kommunen, hvor enhver vælger
kan brevstemme, jf. § 59, når fristen for anmeldelse af liste-
og valgforbund er udløbet.
Det fremgår af § 43, stk. 3, at kandidatlisterne, herunder
oplysninger om de enkelte kandidater og kandidatlisternes
opstillingsform, jf. §§ 23-25, deres anmodning om bogstav-
betegnelse, jf. § 34, og deres anmeldelse af liste- og valgfor-
bund, jf. §§ 37 og 38, ikke må gøres offentligt tilgængelige,
før bekendtgørelsen efter stk. 1 af de godkendte kandidatli-
ster har fundet sted.
Det foreslås, at »liste- og« udgår fra § 23 a og § 43, stk. 1,
2. pkt., og stk. 3.
Den foreslåede ændring af § 23 a vil medføre, at kandi-
datlistens ledelse ikke længere skal meddele formanden for
valgbestyrelsen, hvilken repræsentant for listen der er legi-
timeret til at udøve kandidatlistens beføjelser i forbindelse
med anmeldelse af og tilbagetrækning fra listeforbund.
Den foreslåede ændring af § 43, stk. 1, 2. pkt., vil medfø-
re, at bekendtgørelse af godkendte kandidatlister m.v. ikke
længere er knyttet til, når fristen for anmeldelse af listefor-
bund er udløbet, men fremover vil skulle ske, når fristen
for anmeldelse af valgforbund er udløbet. Forslaget vil ikke
indebære en ændring af det tidspunkt, hvor offentliggørelse
af godkendte kandidatlister m.v. skal ske.
Den foreslåede ændring af § 43, stk. 3, vil medføre, at an-
meldelse af listeforbund ikke længere indgår i opregningen
af oplysninger, som ikke må gøres offentligt tilgængelige,
før bekendtgørelsen af de godkendte kandidatlister har fun-
det sted.
De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Til nr. 17
Det fremgår af § 24 b, stk. 1, 1. pkt., i kommunal- og
regionalvalgloven, at hvis der er indleveret flere kandidatli-
ster med samme listebetegnelse, der ikke er omfattet af §
24 a, stk. 2-4, og ikke er omfattet af stk. 7, træffer valgbesty-
relsen afgørelse om, hvilken kandidatliste eller hvilke kandi-
datlister der ikke kan anvende den angivne listebetegnelse,
jf. stk. 2-6. Det fremgår af § 24 b, stk. 1, 2. pkt., at 1.
pkt. ikke er til hinder for, at kandidatlister anvender samme
listebetegnelse med tilføjelse af en betegnelse, der angiver et
særligt lokalt eller andet tilhørsforhold.
Det foreslås, at § 24 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil være muligt
for flere kandidatlister at anvende samme listebetegnelse,
selvom de tilføjer en betegnelse, der angiver et særligt lo-
kalt eller andet tilhørsforhold. Den foreslåede ændring vil
dermed medføre, at der kommer et undtagelsesfrit forbud
mod, at kandidatlister anvender samme listebetegnelse.
Hvis flere kandidatlister indleveres med samme listebeteg-
nelse, træffer valgbestyrelsen som hidtil afgørelse om, hvil-
ken kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ikke kan an-
vende den angivne listebetegnelse, efter kriterierne angivet
i § 24 b, stk. 2-6. Dette vil med forslaget også gælde, hvis
flere kandidatlister indleveres med samme listebetegnelse,
hvor der er tilføjet en betegnelse, der angiver et særligt
lokalt eller andet tilhørsforhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 og 2.1.4.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18 og 19
Det fremgår § 31, stk. 2, i kommunal- og regionalvalglo-
ven, at hvis det samlede antal kandidater på kandidatlister,
der indgår listeforbund, overstiger det antal kandidater, der
er angivet i § 21, stk. 2, nedsættes de enkelte kandidatlisters
kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk. 3. De overskydende
kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i stk.
1. Det fremgår af stk. 3, at giver den forholdsmæssige forde-
ling ikke hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, ikke
det tilladte antal kandidater, forhøjes de største brøker, indtil
antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige berettiget
til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrel-
sens foranstaltning. Efter stk. 4 indføres det i valgbogen,
hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1-3, og
63
en udskrift heraf sendes til kandidatlistens repræsentant, jf. §
23 a.
Det foreslås med nr. 18, at § 31, stk. 2 og 3, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 31, stk. 2 og 3, skal ses
i lyset af, at det med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at
ophæve adgangen for kandidatlister til at indgå listeforbund.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere vil være regler
om, hvordan valgbestyrelsen skal forholde sig i tilfælde af
indlevering af kandidatlister med et højere antal kandidater
end det, der er tilladt for kandidatlister, der indgår listefor-
bund.
Det foreslås med nr. 19, at henvisningen til stk. 1-3 i § 31,
stk. 4, der med nr. 18 bliver stk. 2, ændres til stk. 1.
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ophævelse
af stk. 2 og 3.
Til nr. 20
Det fremgår af § 34, stk. 2 og 3, i kommunal- og re-
gionalvalgloven, at hvis flere kandidatlister bortset fra en
betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørs-
forhold, jf. § 24 b, stk. 1, 2. pkt., har samme listebetegnelse,
skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmo-
der herom. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bog-
stavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand
samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen
skal for hver kandidatliste være underskrevet af kandidatli-
stens repræsentant, jf. § 23 a.
Det fremgår af § 35, at hvis flere kandidatlister skal have
tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bogstavbe-
tegnelsen (A. 1, A. 2, A. 3 osv.) i den rækkefølge, hvori
kandidatlisterne er indleveret.
Det foreslås, at § 34, stk. 2 og 3, og § 35 ophæves.
Forslaget vil indebære, at valgbestyrelsen ikke længere
kan tildele samme bogstavbetegnelse til flere kandidatlister.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 3, nr. 17, hvorved adgangen til at anvende
samme listebetegnelse, dog med tilføjelse af en betegnelse,
der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, fore-
slås ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 og 2.1.4.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21 og 22
Overskriften til §§ 37-43 i kommunal- og regionalvalglo-
ven er »Listeforbund og valgforbund«.
Det fremgår af § 37 i kommunal- og regionalvalgloven,
at kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse,
kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse
kandidatlister kan kun indgås ét listeforbund.
Det foreslås med nr. 21, at overskriften før § 37 affattes
»Valgforbund«.
Forslaget er en konsekvensændring af forslaget om at op-
hæve muligheden for at indgå listeforbund.
Det foreslås med nr. 22, at § 37 ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 37 vil indebære, at det
ikke længere vil være muligt for kandidatlister, der har
samme listebetegnelse og bogstavbetegnelse, at indgå liste-
forbund. Forslaget berører ikke kandidatlisters mulighed for
at indgå valgforbund, jf. § 38, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 og 2.1.3.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Det fremgår af § 38, stk. 1, 1. pkt., i kommunal- og regi-
onalvalgloven, at kandidatlister, der ikke er tildelt samme
bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå valgfor-
bund.
Det foreslås, at ledsætningen », der ikke er tildelt samme
bogstavbetegnelse,« udgår fra § 38, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget skal ses i lyset af, at det med lovforslagets §
3, nr. 20, foreslås at ophæve § 34, stk. 2 og 3, og § 35,
hvorved det ikke længere vil være muligt at tildele flere
kandidatlister samme bogstavbetegnelse. Som konsekvens
heraf er det ikke længere nødvendigt at præcisere i § 38, at
valgforbund kun kan indgås af kandidatlister, der ikke har
samme bogstavbetegnelse.
Til nr. 24
Det fremgår af § 38, stk. 2, i kommunal- og regional-
valgloven, at kandidatlister, der har indgået listeforbund,
betragtes som én kandidatliste ved anvendelse af reglerne i
stk. 1 om indgåelse af valgforbund.
Det foreslås, at § 38, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Til nr. 25
Det fremgår af § 39, stk. 1, i kommunal- og regionalvalg-
loven, at kandidatlister, der har indgået listeforbund eller
valgforbund, betragtes som én kandidatliste ved opgørelsen
af, hvor mange mandater der ved valget er tilfaldet de enkel-
te kandidatlister, jf. § 81, stk. 2. Ifølge § 41, stk. 1, 1. og
2. pkt., kan en kandidatliste trækkes tilbage fra et anmeldt
listeforbund eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om til-
bagetrækning fra anmeldte listeforbund eller valgforbund
skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12
mandagen 43 dage før valgdagen.
Det foreslås, at listeforbund udgår af § 39, stk. 1, og § 41,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund. Forslaget vil ikke
indebære en ændring af gældende ret for så vidt angår valg-
forbund.
64
Til nr. 26
Det fremgår af § 39, stk. 2, i kommunal- og regionalval-
gloven, at kandidatlister, der har indgået listeforbund, anfø-
res i samme felt på stemmesedlen, jf. § 46, stk. 3.
Det foreslås, at § 39, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 39, stk. 2, skal ses i lyset
af, at det med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve
adgangen for kandidatlister til at indgå listeforbund. Som
følge heraf vil ingen kandidatlister længere skulle anføres i
samme felt på stemmesedlen.
Til nr. 27
Det fremgår af § 42 i kommunal- og regionalvalgloven,
at hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid
med reglerne i §§ 37-38, gælder følgende: 1) Er der indgået
flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt samme
bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgå-
et. 2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere
valgforbund, anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet
ikke som deltager i nogen af forbundene. 3) Hvis der i et
valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt samme
bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som
deltager i valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige
indgår i ét listeforbund.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 42, at har en
kandidatliste indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten
ikke som deltager i nogen af forbundene.
Den foreslåede nyaffattelse skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære en videreførelse
af de gældende regler for kandidatlister, der indgår i valgfor-
bund, jf. den gældende § 42, nr. 2.
Til nr. 28
Det fremgår af § 43, stk. 3, i kommunal- og regionalval-
gloven, at kandidatlisterne, herunder oplysninger om de en-
kelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, jf. §§
23-25, deres anmodning om bogstavbetegnelse, jf. § 34, og
deres anmeldelse af liste- og valgforbund, jf. §§ 37 og 38,
ikke må gøres offentligt tilgængelige, før bekendtgørelsen
efter stk. 1 af de godkendte kandidatlister har fundet sted.
Det foreslås, at henvisningen til §§ 37 og 38 ændres til en
henvisning til § 38.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de ophævelse af § 37, jf. lovforslagets § 3, nr. 22.
Til nr. 29 og 30
Det fremgår af § 46, stk. 1, i kommunal- og regionalval-
gloven, at kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i sær-
skilte felter, jf. dog stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk ræk-
kefølge efter bogstavbetegnelsen. Kandidatlister, der ikke
er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst
på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnel-
sen. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at hvis flere kan-
didatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse, anføres de
pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det
tal, der er tilføjet bogstavbetegnelsen. Efter stk. 3 anføres
kandidatlister, der har indgået listeforbund, i samme felt. In-
den for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker
ved siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse
og listebetegnelse.
Det foreslås, at § 46, stk. 2 og 3, ophæves, og at henvis-
ningen til stk. 3 i § 46, stk. 1, udgår.
Den foreslåede ophævelse af § 46, stk. 2 og 3, skal ses
i lyset af, at det med lovforslagets § 3, nr. 20, foreslås
at afskaffe muligheden for at anvende samme bogstavbeteg-
nelser, og at det med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at
ophæve adgangen for kandidatlister til at indgå listeforbund.
Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, er en konsekvens
af den foreslåede ophævelse af stk. 2 og 3.
Til nr. 31
Bestemmelserne §§ 47 og 48 i kommunal- og regional-
valgloven beskriver udformningen af stemmesedler. Ifølge §
47, 1. pkt., skal kandidaternes navne anføres på stemmesed-
len i feltet henholdsvis rubrikken for den pågældende kandi-
datliste. Det fremgår af § 48, stk. 1, at hvis det af hensyn til
stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt,
kan indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning fra
valgbestyrelsen godkende, at kandidaternes navne ikke bli-
ver anført på stemmesedlen til valget i kommunen henholds-
vis regionen. Såfremt kandidaternes navne ikke anføres på
stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der
inden for feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste
er plads til, at vælgeren kan skrive et kandidatnavn.
Det foreslås, at »henholdsvis rubrikken« udgår af § 47, 1.
pkt., og § 48, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 3,
nr. 30, foreslås at ophæve § 46, stk. 3, hvoraf det følger,
at kandidater for kandidatlister, der har indgået listeforbund,
skal anføres i rubrikker inden for samme felt på stemme-
sedlen. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Til nr. 32
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 47,
hvordan kandidaterne anføres på stemmesedlen til kommu-
nale og regionale valg. Kandidaternes navne anføres i den
rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten. Af bestemmel-
sens 3. pkt. fremgår, at hvis kandidaterne er opstillet i en
bestemt rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes
navne et nummer, der angiver denne rækkefølge.
Det foreslås, at § 47, 3. pkt., ophæves.
Med den foreslåede ændring fjernes oplysninger om op-
stillingsform fra stemmesedlen til kommunale og regionale
valg. Med ændringen vil numrene ud for kandidater, der er
opstillet med partiliste ved kommunale og regionale valg,
dermed ikke længere skulle anføres på stemmesedlen. Her-
65
efter vil alle kandidater skulle anføres på stemmesedlen på
samme måde, uanset opstillingsform. Det betyder, at alle
kandidater fortsat vil skulle anføres i den rækkefølge, der er
angivet på kandidatlisten, og at der som noget nyt ikke vil
skulle sættes numre ud for kandidaterne med partilisteopstil-
ling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.11.2 og 2.1.11.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 60,
stk. 3, at vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens
anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 60, stk. 3, at
»anstalter« ændres til »fængsler«.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af
gældende ret. Der er alene tale om en sproglig modernise-
ring med henblik på at bringe bestemmelsen i overensstem-
melse med den aktuelle terminologi vedrørende kriminalfor-
sorgens institutioner.
Til nr. 34
Kommunal- og regionalvalglovens § 60, stk. 1-4, indehol-
der regler om, at en række vælgergrupper, kan brevstemme
der, hvor de bor eller opholder sig. Kommunal- og regional-
valglovens § 61, stk. 1 og 2, indeholder regler om, hvem der
kan tage imod brevstemmer de pågældende steder.
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 61,
stk. 1, at brevstemmer, der afgives på sygehuset eller i en
af kriminalforsorgens institutioner efter lovens § 60, stk. 1
og 3, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i
kommunens forvaltning eller på institutionen.
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 61,
stk. 2, at brevstemmer, der afgives i vælgerens eget hjem
eller i en af de boformer og boliger, hvor man kan brev-
stemme efter § 60, stk. 2 eller 4, skal afgives til 2 stem-
memodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede væl-
gere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af
stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale
ansat i kommunens forvaltning.
De nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførel-
se af brevstemmeafgivningen, herunder for udpegningen af
stemmemodtagere, er fastsat ved bekendtgørelse nr. 50 af
17. januar 2019 om brevstemmeafgivning i kriminalforsor-
gens fængsler og arresthuse, bekendtgørelse nr. 1137 af 18.
oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse boformer og
boliger efter lov om social service og boliglovgivningen,
bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om brevstem-
meafgivning i vælgerens hjem og bekendtgørelse nr. 1139
af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sygehu-
se. Bekendtgørelserne er udstedt i medfør af bl.a. § 69, 1.
pkt. i kommunal- og regionalvalgloven.
Det følger af den foreslåede ændring af § 61, stk. 1, at
henvisningen til § 60, stk. 1 og 3, ændres til § 60, stk. 1-4,
og at der efter »institutionen« indsættes »eller er udpeget
blandt de tilforordnede vælgere«.
Den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 1, vil medføre, at
enhver brevstemme efter § 60, stk. 1-4, vil kunne afgives til
to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning
eller på institutionen eller er udpeget blandt de tilforordnede
vælgere.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at § 61, stk. 2,
samtidig foreslås ophævet med lovforslagets § 3, nr. 35.
Det vil fortsat være institutionens leder, der udpeger
stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivningen på sygehu-
se og i fængsler og arresthuse, og kommunalbestyrelsen, der
udpeger stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivningen i
særlige boliger og boformer og i vælgerens hjem. Kommu-
nalbestyrelsen skal tilstræbe, at tilforordnede vælgere fortsat
udpeges som brevstemmemodtagere.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeaf-
givning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brev-
stemme, jf. kommunal- og regionalvalglovens § 69, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 35
Kommunal- og regionalvalglovens § 60, stk. 1-4, indehol-
der regler om, at en række vælgergrupper, kan brevstemme
der, hvor de bor eller opholder sig. Kommunal- og regional-
valglovens § 61, stk. 1 og 2, indeholder regler om, hvem der
kan tage imod brevstemmer de pågældende steder.
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 61,
stk. 1, at brevstemmer, der afgives på sygehuset eller i en
af kriminalforsorgens institutioner efter lovens § 60, stk. 1
og 3, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i
kommunens forvaltning eller på institutionen.
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 61,
stk. 2, at brevstemmer, der afgives i vælgerens eget hjem
eller i en af de boformer og boliger, hvor man kan brev-
stemme efter § 60, stk. 2 eller 4, skal afgives til 2 stem-
memodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede væl-
gere. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af
stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale
ansat i kommunens forvaltning.
Det foreslås, at § 61, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med, at
§ 61, stk. 1, med lovforslaget samtidig foreslås ændret, så
enhver brevstemme efter § 60, stk. 1-4, vil kunne afgives til
to stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning
eller på institutionen eller er udpeget blandt de tilforordnede
vælgere. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 34.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7.2 og 2.1.7.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 36
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 70,
66
stk. 2, at hvis afsenderen af en brevstemme efter sin bopæls-
angivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune,
skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen
til den pågældende kommune.
Kravet om, at videresendelsen af brevstemmer til vælge-
rens bopælskommune skal ske straks, indebærer et krav om,
at videresendelsen skal ske uden unødigt ophold, dvs. dag-
ligt med almindelig post. Brevstemmer skal således videre-
sendes til vælgernes bopælskommuner løbende, efterhånden
som de modtages.
Det følger af den foreslåede ændring af § 70, stk. 2, at
»straks« ændres til »snarest muligt«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen ik-
ke længere straks vil skulle videresende brevstemmer med
almindelig post, men vil kunne videredistribuere brevstem-
merne på en anden måde, som kommunen vurderer er hen-
sigtsmæssig. Det afgørende er, at forsendelsesformen sikrer,
at brevstemmerne når frem til den rette modtagerkommune i
rette tid, dvs. så de kan være modtaget på afstemningsstedet,
inden afstemningen begynder. Vælger kommunen at samle
alle brevstemmer, der skal videresendes, til bunke ét sted i
kommunen og videresende dem samlet, bør brevstemmerne
blive sendt ad mindst to omgange i løbet af brevstemmepe-
rioden. Den sidste afsendelse skal uanset forsendelsesform
ske umiddelbart efter brevstemmeperiodens udløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.9.2 og 2.1.9.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 37
Det fremgår af kommunal- og regionalvalglovens § 71,
stk. 1, at valgstyrerne gennemgår brevstemmerne inden af-
stemningens begyndelse og om nødvendigt en eller to dage
før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om
brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgan-
gen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en
brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst
2 valgstyrere.
Det følger af den foreslåede ændring af § 71, stk. 1, 1.
pkt., at »Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne« ændres
til »Valgbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver gen-
nemgået«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 71, stk. 1, 3.
pkt., at der efter »2 valgstyrere« indsættes »eller 2 medlem-
mer af valgbestyrelsen«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved gen-
nemgangen af brevstemmer skal medvirke enten 2 medlem-
mer af valgbestyrelsen eller 2 valgstyrere fra det pågælden-
de afstemningssted.
Brevstemmegennemgangen vil med ændringen være valg-
bestyrelsens ansvar, og det vil dermed være valgbestyrelsen,
der beslutter, om det er valgbestyrelsesmedlemmer eller
valgstyrere, der skal medvirke ved gennemgangen.
Valgbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmegennemgan-
gen forestås på forskellig måde for de forskellige afstem-
ningsområder. Gennemgangen skal ske separat for hvert
enkelt afstemningssted, men kan som hidtil foregå centralt
ét sted i kommunen. Kommunens personale kan bistå de
medvirkende valgstyrere eller valgbestyrelsesmedlemmer,
der tager stilling til de spørgsmål, der opstår undervejs i
gennemgangen.
Valgstyrerne vil fortsat kunne medvirke ved gennemgan-
gen af de brevstemmer, der hører til valgstyrernes afstem-
ningssted. Valgbestyrelsen er modsat valgstyrerne valgt for
hele kommunen og vil derfor kunne medvirke ved gennem-
gangen af brevstemmer for hele kommunen.
Det forudsættes, at medvirkende valgbestyrelsesmedlem-
mer repræsenterer forskellige grupper i kommunalbestyrel-
sen, og at medvirkende valgstyrere er udpeget af forskellige
grupper i kommunalbestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.8.2 og 2.1.8.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 38
Bestemmelsen § 74 i kommunal- og regionalvalgloven be-
skriver reglerne for stemmeoptælling for henholdsvis stem-
merne afgivet på valgdagen og brevstemmer. Ifølge § 74,
stk. 1, 4. og 5. pkt., skal det for hvert listeforbund optælles,
hvor mange stemmer der anses for afgivet for listeforbun-
det. Dette stemmetal skal derefter sammentælles med stem-
metallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Det
følger af § 74, stk. 2, 2.-4. pkt., at har vælgeren sat kryds
ud for såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der
har indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kan-
didatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen
som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren
alene sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de kan-
didatlister, der har indgået et listeforbund, anses stemmen
som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af
de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende
gælder, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller
flere af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Det
følger af § 74, stk. 3, 3.-5. pkt., at har vælgeren på brev-
stemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for
kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet
på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister,
der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen som
afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på
brevstemmesedlen alene anført den fælles listebetegnelse
eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet
og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der delta-
ger i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på
brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstav-
betegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listefor-
bund, tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en
af de øvrige kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
Det foreslås, at § 74, stk. 1, 4. og 5. pkt., stk. 2, 2.-4. pkt.,
og stk. 3, 3.-5. pkt., ophæves.
De foreslåede ændringer af § 74, stk. 1, 4. og 5. pkt.,
stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3, 3.-5. pkt., skal ses i lyset af, at
det med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgan-
gen for kandidatlister til at indgå listeforbund. Som følge
67
heraf vil der ikke længere kunne være afgivet stemmer for
listeforbund, og sådanne stemmer vil dermed ikke længere
skulle optælles i forbindelse med stemmeoptællingen.
Til nr. 39
Det fremgår af § 74, stk. 2, 1. pkt., i kommunal- og regio-
nalvalgloven, at en stemme er afgivet for den kandidatliste,
inden for hvis felt henholdsvis rubrik på stemmesedlen væl-
geren har sat kryds. Det fremgår af § 78, stk. 5, 1. pkt., at
har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatli-
ste eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på
en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken
af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin
stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten
(listestemme).
Det foreslås, at i § 74, stk. 2, 1. pkt., og § 78, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »henholdsvis rubrik«.
Forslaget skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 3,
nr. 30, foreslås at ophæve § 46, stk. 3, hvoraf det følger,
at kandidater for kandidatlister, der har indgået listeforbund,
skal anføres i rubrikker inden for samme felt på stemme-
sedlen. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Til nr. 40
Det fremgår af § 75, stk. 1, nr. 2, i kommunal- og regio-
nalvalgloven, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsste-
det er ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen
ikke er afmærket med kryds, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede ændring af § 75, stk. 1, nr. 2, indebærer, at
»eller tilsvarende afmærkning,« indsættes efter »jf. § 54, stk.
1, 2. pkt.,«.
Den foreslåede bestemmelse i § 75, stk. 1, nr. 2, vil med-
føre, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er
ugyldig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke
er afmærket med kryds, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., eller tilsva-
rende afmærkning. Ud over kryds anerkendes således også
tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen som gyldige af-
mærkninger.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter kommunal- og
regionalvalglovens § 75, stk. 4, fastsætte nærmere regler
om, hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal for-
tolkes, i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler
afgivet til kommunale og regionale valg.
Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med
en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt ud-
fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er
sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er
anden afmærkning end en cirkel.
Det indebærer, at en stemmeseddel afgivet på afstem-
ningsstedet på valgdagen, der i forskellige situationer efter
bekendtgørelsen er gyldig med en afmærkning med et kryds,
ligeledes vil være gyldig i de samme situationer, hvis den
er afmærket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en
helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken.
For så vidt angår afmærkning med en helt udfyldt/helt
skraveret afkrydsningsrubrik, vil der kunne opstå tilfælde,
hvor der skal foretages en konkret vurdering af, om en af-
mærkning er udtryk for, at vælgeren har ønsket at sætte sin
stemme på vedkommende kandidatliste eller kandidat. En
stemmeseddel er ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan
afgøres, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin
stemme. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis skraveringen
har karakter af at strege et kryds ud for en kandidatliste
over. Her kan det ikke umiddelbart afgøres, hvad vælgeren
har villet stemme, og stemmesedlen må anses for at være
ugyldig. Vælgeren kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis
den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort
ubrugelig, jf. kommunal- og regionalvalglovens § 54, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 41
Det fremgår af § 75, stk. 1, nr. 3, i kommunal- og regio-
nalvalgloven, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsste-
det er ugyldig, såfremt det ikke med sikkerhed kan afgøres,
hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har
villet give sin stemme. Ifølge stk. 2, nr. 2, er en brevstemme-
seddel ugyldig, såfremt det ikke med sikkerhed kan afgøres,
hvilken kandidatliste eller listeforbund vælgeren har villet
give sin stemme.
Det foreslås, at »eller hvilket listeforbund« i § 75, stk. 1,
nr. 3, og »eller listeforbund« i stk. 2, nr. 2, udgår.
De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund. Som følge heraf skal
der ikke tages højde for, om en stemme eller en brevstemme
kan henføres til et listeforbund.
Til nr. 42
Det fremgår af § 78, stk. 2, 4. og 5. pkt., i kommunal-
og regionalvalgloven, at for hvert listeforbund opgøres, hvor
mange stemmer der i hele kommunen anses for afgivet for
listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemme-
tallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Det
fremgår af stk. 4, 2. og 4. pkt., at har vælgeren sat kryds
ud for såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister,
der har indgået et listeforbund, som ud for navnet på en
kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen som en per-
sonlig stemme for den pågældende kandidat. Har vælgeren
på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse
eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået
et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet
på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, an-
ses brevstemmesedlen som en personlig stemme for den
pågældende kandidat. Det fremgår af stk. 5, 3. pkt., at har
vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles liste-
betegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har
68
indgået et listeforbund, som navnene på flere kandidater,
der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i
listeforbundet, anses brevstemmesedlen som en listestemme
for den pågældende kandidatliste.
Det foreslås, at § 78, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4, 2. og 4.
pkt., og stk. 5, 3. pkt., ophæves.
De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund. Som følge heraf skal
reglerne om bedømmelse af stemmesedler ikke tage højde
for stemmer afgivet for listeforbund.
Til nr. 43-46
§ 81 i kommunal- og regionalvalgloven beskriver den
første runde af mandatfordelingen blandt kandidatlister-
ne. Det fremgår af § 81, stk. 1, at for hvert valgforbund
sammentælles stemmetallene for de kandidatlister og liste-
forbund, der har indgået valgforbundet. Ifølge § 81, stk. 2,
skal det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det sam-
lede stemmetal for hvert listeforbund, der ikke har indgået
valgforbund, samt stemmetallet for hver kandidatliste, der
hverken har indgået listeforbund eller valgforbund, divide-
res med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal di-
visioner som det antal mandater, der højst kan ventes at til-
falde valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det
valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der har
den største af de fremkomne kvotienter, får det første man-
dat i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Det
fremgår af § 81, stk. 3, at hvis der er tilfaldet et valgforbund,
et listeforbund eller en kandidatliste flere mandater end det
samlede antal kandidater, der er opstillet på de kandidatli-
ster og listeforbund, der indgår i valgforbundet henholdsvis
listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de over-
skydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller
den kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest
berettiget til yderligere mandater.
Det fremgår af § 82, stk. 1, at det antal mandater, der er
tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister
og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. § 81, stk. 1,
efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81, stk. 2.
Det foreslås, at »og listeforbund« udgår i § 81, stk. 1 og 3,
og § 82, stk. 1.
De foreslåede ændringer af § 81, stk. 1, stk. 2, 1. og
2. pkt., og stk. 3, og 82, stk. 1, vil medføre, at der ved
sammentællingen af stemmer og mandatfordelingen ikke
længere skal tages højde for listeforbund, men udelukkende
kandidatlister og valgforbund. De foreslåede ændringer skal
ses i lyset af, at det med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at
ophæve adgangen for kandidatlister til at indgå listeforbund.
Til nr. 47
Det fremgår af § 82, stk. 2, i kommunal- og regional-
valgloven, at hvis der er tilfaldet en kandidatliste eller et
listeforbund, der har indgået valgforbund, flere mandater
end antallet af kandidater på kandidatlisten henholdsvis det
samlede antal kandidater i listeforbundet, overføres det eller
de overskydende mandater til den kandidatliste eller det
listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1
er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Det foreslås, at »eller et listeforbund«, »henholdsvis det
samlede antal kandidater i listeforbundet« og »eller det liste-
forbund« udgår fra § 82, stk. 2.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved fordelin-
gen af mandater inden for valgforbund ikke længere skal
tages højde for deltagende listeforbund. De foreslåede æn-
dringer skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 3,
nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for kandidatlister til at
indgå listeforbund.
Til nr. 48
§ 83 i kommunal- og regionalvalgloven beskriver mandat-
fordelingen mellem kandidatlister, der har indgået listefor-
bund.
Det foreslås, at § 83 ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 83 skal ses i lyset af, at det
med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen
for kandidatlister til at indgå listeforbund.
Til nr. 49
Det fremgår af § 88, stk. 1, i kommunal- og regionalval-
gloven, at valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbo-
gen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til kom-
munalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes bl.a.
de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer
for hver kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og
stemmerne for hvert listeforbund samles i pakker for sig, jf.
bestemmelsens nr. 6.
Det foreslås, at »hver kandidat, listestemmerne for hver
kandidatliste og stemmerne for hvert listeforbund« i § 88,
stk. 1, nr. 6, ændres til »hver kandidat og listestemmerne for
hver kandidatliste«.
Den foreslåede ændring af vil indebære, at stemmerne for
listeforbund ikke skal indgå i de særskilte pakker. Ændrin-
gen skal ses i lyset af, at det med lovforslagets § 3, nr. 22,
foreslås at ophæve adgangen for kandidatlister til at indgå
listeforbund. Som følge heraf vil der ikke længere kunne
afgives stemmer for listeforbund.
Til nr. 50
Det fremgår af § 91, stk. 3, i kommunal- og regionalval-
gloven, at er der ingen stedfortræder på den pågældende
kandidatliste, overføres mandatet til den kandidatliste, der
efter reglerne i § 81, stk. 3, § 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er
nærmest berettiget til yderligere mandater.
Det foreslås, at der i § 91, stk. 3, efter »§ 81, stk. 3,«
indsættes »eller«, og at »eller § 83, stk. 2,« udgår.
Den foreslåede ændring indebærer, at henvisningen i § 91,
stk. 3, til § 83, stk. 2, udgår. Ændringen er en konsekvens af
den foreslåede ophævelse af § 83, jf. lovforslagets § 3, nr.
48.
69
Til nr. 51
Efter kommunal- og regionalvalglovens § 105 h, stk.
6, kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende
førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet,
ved bindende kommunale folkeafstemninger brevstemme i
hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i den
institution eller boform m.v., hvor de bor. Anmodning om
at brevstemme i hjemmet skal indgives senest 12 dage før
afstemningsdagen. Hvis 12 dage før afstemningsdagen er
en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive an-
modning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende
mandag kl. 12.
Det følger af den foreslåede ændring af § 105 h, stk. 6, at
»lørdag eller søndag« ændres til »lørdag eller søndag eller
anden helligdag«, og at »mandag« ændres til »arbejdsdag«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen også vil
blive rykket til den førstkommende arbejdsdag i de tilfæl-
de, hvor fristen falder på en helligdag, der ikke er en søn-
dag. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at fri-
sten vil blive rykket til den førstkommende arbejdsdag i de
tilfælde, hvor den førstkommende mandag er en helligdag.
Til nr. 52
Efter kommunal- og regionalvalglovens § 105 h, stk.
6, kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende
førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet,
ved bindende kommunale folkeafstemninger brevstemme i
hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i den
institution eller boform m.v., hvor de bor. Anmodning om
at brevstemme i hjemmet skal indgives senest 12 dage før
afstemningsdagen. Hvis 12 dage før afstemningsdagen er en
lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive anmod-
ning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende man-
dag kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere
frist for indgivelse af anmodningen, dog senest tredjesidste
søgnedag før afstemningsdagen.
Efter kommunal- og regionalvalglovens § 105 h, stk. 7,
kan brevstemmeafgivning ved bindende kommunale folke-
afstemninger finde sted de sidste 3 uger før afstemningsda-
gen, dog senest tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.
Det følger af den foreslåede ændring af § 105 h, stk. 6,
3. pkt., og stk. 7, at »tredjesidste søgnedag« ændres til »den
tredjesidste hverdag, herunder lørdag,«.
Der er alene tale om en sproglig modernisering, der ikke
indebærer en ændring af bestemmelsernes indhold.
Til nr. 53
Det fremgår af § 105 i, stk. 2, nr. 2, i kommunal- og regio-
nalvalgloven, at en stemmeseddel, herunder en brevstemme-
seddel, er ugyldig, hvis den ikke er afkrydset i overensstem-
melse med § 105 g, stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af § 105 i, stk. 2, nr.
2, at »den ikke er afkrydset« ændres til »vælgerens stemme
på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds«, og at der
efter »§ 105 g, stk. 3,« indsættes »eller tilsvarende afmærk-
ning,«.
Den foreslåede bestemmelse i § 105 i, stk. 2, nr. 2, vil
medføre, at en stemmeseddel, herunder en brevstemmesed-
del, er ugyldig, hvis vælgerens stemme på stemmesedlen
ikke er afmærket med kryds i overensstemmelse med § 105
g, stk. 3, eller tilsvarende afmærkning. Ud over kryds aner-
kendes tilsvarende afmærkninger på stemmesedlen således
også som gyldige afmærkninger.
Herudover medfører forslaget en mindre sproglig ændring
af bestemmelsens ordlyd, således at den i relevant omfang
vil svare til ordlyden af de tilsvarende bestemmelser i folke-
tingsvalglovens § 69, stk. 1, nr. 2, Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 29, stk. 1, nr. 2, og kommunal- og regionalvalglovens
§ 75, stk. 1, nr. 2, hvorefter en stemmeseddel er ugyldig, så-
fremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket
med kryds. Denne ændring er alene af teknisk karakter.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter kommunal- og
regionalvalglovens § 105 i, stk. 6, fastsætte nærmere regler
om, hvordan en afmærkning svarende til et kryds skal for-
tolkes, i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler
afgivet til bindende kommunale folkeafstemninger.
Ved tilsvarende afmærkning forstås en afmærkning med
en asterisk/stjerne (*), en afmærkning med en helt ud-
fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik og en afmærkning
med en cirkel om afkrydsningsrubrikken, både hvis der er
sat et kryds i forvejen (inde i cirklen), og hvis der ikke er
anden afmærkning end en cirkel.
Det indebærer, at en stemmeseddel, herunder en brevstem-
meseddel, der i forskellige situationer efter bekendtgørelsen
er gyldig med en afmærkning med et kryds, ligeledes vil
være gyldig i de samme situationer, hvis den er afmær-
ket med en asterisk/stjerne (*), afmærket med en helt ud-
fyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik eller afmærket med
en cirkel om afkrydsningsrubrikken.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.12.2 og 2.1.12.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse
fastsætter borgmesteren tid og sted for afholdelsen af eks-
traordinære møder i kommunalbestyrelsen, hvilket så vidt
muligt offentliggøres.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse tilføjes ordene »jf. dog § 10 a, stk. 1,
1. pkt.«.
Tilføjelsen skal henlede opmærksomheden på, at § 8, stk.
2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse fraviges ved den
med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslåede bestemmelse i lovens
§ 10 a, stk. 1, 1. pkt., idet denne bestemmelse foreskriver, at
formanden for kommunalbestyrelsen i stedet for at fastsætte
et fysisk sted for afholdelsen af et ekstraordinært møde kan
bestemme, at mødet afholdes som video- eller telefonmø-
de. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
3.
Regionslovens § 10, stk. 2, fastsætter, at bl.a. § 8, stk. 2, i
70
lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse
for regionsråd. Regionslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at bl.a.
§§ 10-15 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende
anvendelse for regionsråd. Den foreslåede ændring af § 8,
stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil derfor
ligesom den foreslåede bestemmelse i lovens § 10 a, stk. 1,
1. pkt., gælde tilsvarende for regionsråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse
er kommunalbestyrelsens møder offentlige. Bestemmelsen
indebærer et krav om fysiske offentlige møder, der ikke
kan opfyldes ved at afvikle et kommunalbestyrelsesmøde
virtuelt og livestreame lyd eller video eller offentliggøre en
optagelse af mødet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunernes styrelse tilføjes ordene: »jf. dog § 10 a«.
Tilføjelsen skal henlede opmærksomheden på, at § 10, stk.
1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse fraviges ved den
med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslåede bestemmelse i lovens
§ 10 a, idet denne bestemmelse giver mulighed for, at eks-
traordinære møder i kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde
kan afholdes som video- eller telefonmøde. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3.
Regionslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at bl.a. §§ 10-15 i
lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse
for regionsråd. Den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, 1.
pkt., i lov om kommunernes styrelse vil derfor ligesom den
foreslåede bestemmelse i lovens § 10 a gælde tilsvarende for
regionsråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse
er kommunalbestyrelsens møder offentlige. Bestemmelsen
indebærer et krav om fysiske offentlige møder, der ikke kan
opfyldes ved at afvikle et kommunalbestyrelsesmøde virtu-
elt og livestreame lyd eller video eller ved at offentliggøre
en optagelse af mødet. Det følger af § 8, stk. 2, 2. pkt., i
lov om kommunernes styrelse, at formanden fastsætter tid
og sted for afholdelse af ekstraordinære møder i kommunal-
bestyrelsen, hvilket så vidt muligt offentliggøres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.1
for en nærmere gennemgang af gældende ret.
Det følger af det foreslåede § 10 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunernes styrelse, at formanden i særlige tilfælde
kan bestemme, at et ekstraordinært møde skal afholdes som
video- eller telefonmøde.
Efter bestemmelsen vil »særlige tilfælde«, hvor et eks-
traordinært kommunalbestyrelsesmøde kan afholdes som vi-
deo- eller telefonmøde, omfatte tilfælde, hvor der på et eks-
traordinært møde skal behandles en eller ganske få sager,
der ikke kan afvente det førstkommende ordinære møde,
når beslutning i sagen eller sagerne efter lovgivningen ikke
kan overlades til et udvalg eller til forvaltningen, men skal
træffes af kommunalbestyrelsen. Betingelsen er kun opfyldt,
hvis alle de sager, der skal behandles på det ekstraordinære
møde, er omfattet af et delegationsforbud.
Et forbud imod delegation fra kommunalbestyrelsen kan
følge af skreven lovgivning, f.eks. fordi lov om kommuner-
nes styrelse angiver, at kommunalbestyrelsen er kompetent,
eller fordi det i en anden lov er angivet, at kommunalbesty-
relsen skal træffe beslutningen i et møde. Et delegationsfor-
bud kan også gælde i tilfælde, hvor sagen ifølge sin særlige
beskaffenhed ikke kan overlades til et andet niveau i kom-
munen. Det sidste gælder f.eks. beslutninger om kommunal-
bestyrelsens egne forhold som eksempelvis medlemmernes
fritagelse for hverv og deres vederlæggelse, men også f.eks.
ansættelse af direktører i kommunen.
Et møde, hvor nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer
deltager virtuelt, mens andre er samlet fysisk, vil ikke op-
fylde kravet efter § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse, til at være et fysisk offentligt møde. Et sådant
»hybridmøde« kan dermed også kun afholdes, i det omfang
den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at afholde
kommunalbestyrelsesmøder som virtuelle møder og på de
vilkår, lovforslaget fastsætter herfor.
Ekstraordinære møder, der efter den foreslåede bestem-
melse kan afholdes virtuelt, kan ligesom fysiske ekstraordi-
nære møder alene afholdes, når formanden finder det fornø-
dent, eller når mindst en tredjedel af medlemmerne anmoder
herom, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se.
Efter den foreslåede bestemmelse dækker begrebet »vi-
deo- eller telefonmøde« ikke over en bestemt teknisk løs-
ning. Det er således op til kommunalbestyrelsen at afgøre,
hvilken teknisk løsning der skal anvendes, men det er en
forudsætning, at alle medlemmer af kommunalbestyrelsen
har teknisk mulighed og forudsætninger for at anvende
løsningen, hvilket kommunalbestyrelsen må sikre sig. Det
er også en forudsætning, at den tekniske løsning er sikker-
hedsmæssigt forsvarlig. Hvis det af tekniske eller sikker-
hedsmæssige årsager er hensigtsmæssigt, kan kommunalbe-
styrelsen kræve, at der anvendes kommunalt udstyr, som
medlemmerne har fået stillet til rådighed af kommunen.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at kommunen
ikke anvender en teknisk løsning til deltagelse i et video-
eller telefonmøde, som et eller flere kommunalbestyrelses-
medlemmer − f.eks. på grund af et handicap – ikke har
mulighed for at bruge.
Beslutningen om at afholde et ekstraordinært møde virtu-
elt vil efter den foreslåede bestemmelse skulle træffes af
formanden, der har opgaven med at forberede møderne, og
som efter § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse
fastsætter tid og sted for ekstraordinære fysiske møder.
Det følger af det foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt., i lov
om kommunernes styrelse, at modsætter mindst en tredjedel
af medlemmerne sig inden for en frist fastsat af formanden
71
efter indkaldelsen af mødet, at det afholdes som video- eller
telefonmøde, skal formanden i stedet fastsætte at mødet af-
holdes som fysisk møde, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse.
Henset til de væsentlige forskelle, der er mellem virtuelle
og fysiske møder, indebærer bestemmelsen, at en tredjedel
af kommunalbestyrelsens medlemmer inden for en af for-
manden fastsat frist efter indkaldelsen til et virtuelt møde
vil kunne forhindre, at mødet afholdes virtuelt. I så fald
skal formanden i stedet indkalde til et fysisk møde. I tilfæl-
de, hvor et ekstraordinært møde afholdes efter ønske fra
(mindst) en tredjedel af medlemmerne, vil disse medlemmer
dermed også kunne forhindre, at mødet afholdes virtuelt.
Den af formanden fastsatte frist for at modsætte sig, at
mødet afholdes virtuelt, skal være rimelig. Henset til, at der
vil være tale om indkaldelse til et ekstraordinært møde, som
skal behandle sager, der ikke kan afvente det næste ordinære
møde, indebærer bestemmelsen ikke, at en frist skal være
meget lang. Hvad der er en rimelig frist, vil navnlig bero
på, hvor meget den eller de sager, der skal behandles, ha-
ster. Formanden må imidlertid ikke, uden at dette er påkræ-
vet på baggrund af sagens omstændigheder, sætte så kort en
frist − på f.eks. et par timer − at det reelt ikke er muligt for
en tredjedel af kommunalbestyrelsens medlemmer at gøre
indsigelse.
Det følger af det foreslåede i § 10 a, stk. 2, 1. pkt., i
lov om kommunernes styrelse, at oplysning om, at et ekstra-
ordinært møde afholdes som video- eller telefonmøde, og
tidspunktet for mødets afholdelse så vidt muligt skal offent-
liggøres.
Der gælder ikke formkrav for offentliggørelsen af afhol-
delsen af mødet, og normalt vil kommunen kunne offentlig-
gøre oplysning om virtuelle møder på samme måde, som
den offentliggør oplysning om andre kommunalbestyrelses-
møder. Offentliggørelse på kommunens hjemmeside vil op-
fylde lovens krav.
Derfor vil det, uanset om et ekstraordinært kommunalbe-
styrelsesmøde afholdes fysisk eller virtuelt, antagelig sjæl-
dent være nødvendigt at afholde det med så kort varsel,
at forudgående offentliggørelse ikke er mulig. Formulerin-
gen ”så vidt muligt” i den foreslåede bestemmelse tager
dog principielt højde for sådanne situationer, og er i øvrigt
parallel med, hvad der efter § 8, stk. 2, i lov om kommuner-
nes styrelse gælder om offentliggørelse af tid og sted for
ekstraordinære fysiske møder.
Det følger af det foreslåede i § 10 a, stk. 2, 2. pkt., i lov
om kommunernes styrelse, at der skal ske offentlig video-
eller lydtransmission af mødet, eller at en video- eller lydop-
tagelse af mødet skal offentliggøres snarest efter mødet.
Bestemmelsen skal sikre åbenhed om forhandlingerne, når
ekstraordinære møder i kommunalbestyrelser afholdes som
virtuelle møder i stedet for fysiske offentlige møder.
Efter den foreslåede bestemmelse dækker begrebet »vi-
deo- eller lydtransmission« ikke over en bestemt teknisk
løsning. Det er dog en forudsætning, at borgerne forholds-
vis let kan tilgå transmissionen, f.eks. via internettet på en
computer, telefon eller tablet. Transmission via kommunens
hjemmeside vil opfylde kravet. Der kan ikke stilles krav
om, at borgerne skal købe adgang til bestemte tekniske løs-
ninger ud over almindelig internetadgang eller telefonabon-
nement. Tilsvarende krav gælder for borgernes adgang til en
offentliggjort video- eller lydoptagelse af mødet.
Den foreslåede bestemmelse kræver, at en video- eller
lydoptagelse af mødet – som alternativ til direkte transmis-
sion af mødet – skal offentliggøres »snarest muligt«. Det
betyder, at en optagelse af mødet som udgangspunkt skal
offentliggøres i umiddelbar forlængelse af mødet. Det vil
normalt ikke være tilstrækkeligt at offentliggøre optagelsen
dagen efter mødet, og offentliggørelse vil i øvrigt ikke kun-
ne udsættes uden saglig begrundelse. Tekniske vanskelighe-
der med offentliggørelsen vil efter omstændighederne udgø-
re en sådan saglig grund, men de må søges løst uden unødigt
ophold.
Det følger af det foreslåede § 10 a, stk. 2, 3. pkt., i lov
om kommunernes styrelse, at lovens § 10, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved afholdelse
af ekstraordinære møder som virtuelle møder. De nævnte
bestemmelser i lovens § 10 vedrører kommunalbestyrelsens
behandling af sager for lukkede døre.
Henvisningen til § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse betyder, at livestreaming af lyd eller video
fra mødet eller offentliggørelse af optagelse heraf ikke skal
ske for så vidt angår sager, hvori der vil eller kan forven-
tes at blive inddraget fortrolige oplysninger, og sager om
hjælp på det sociale område til enkeltpersoner. I tilfælde af
livestreaming fra mødet skal denne afbrydes under behand-
lingen af sådanne sager. Tilsvarende skal en offentliggjort
optagelse af mødet ikke omfatte behandlingen af sådanne
sager.
Henvisningen til § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse betyder, at kommunalbestyrelsen eller forman-
den vil kunne beslutte, at der ikke skal ske livestreaming af
lyd eller video eller offentliggørelse af optagelse af drøftel-
ser om, hvorvidt der er grundlag for en sådan lukket behand-
ling af en sag.
Henvisningen til § 10, stk. 2, i lov om kommunernes sty-
relse betyder, at kommunalbestyrelsen kan tillade ikke-med-
lemmer at deltage i ekstraordinære virtuelle møder, i det
omfang de efter lovens § 10, stk. 2, kan deltage i fysiske
møder.
Regionslovens § 12, stk. 1, fastsætter, at bl.a. §§ 10-15 i
lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse
for regionsråd. Den foreslåede § 10 a i lov om kommuner-
nes styrelse vil derfor gælde tilsvarende for regionsråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.1.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse ydes
der for deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 6, diæter
og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter
reglerne i § 16 a.
72
Efter § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren størrelsen af
diæterne. Diæterne fastsættes til et bestemt beløb pr. dag
og således, at der for dage, hvor varetagelsen af hvervet
beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Ved
beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglæg-
ger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til
og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen
foregår inden for samme kommunes grænser.
Ved § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 2001 af
28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for vare-
tagelsen af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen) er
fastsat, at diæterne udgør 440 kr. pr. dag (2022-niveau). Di-
ætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første
gang den 1. januar 2023.
Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre det
femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4 timers
varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.
Ved § 5, stk. 2, 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen er
fastsat, at kommunalbestyrelsen afgør, om erstatningskravet
kan anses for dokumenteret.
Det foreslås at, § 16, stk. 3, ændres »§ 16 a« til: »§ 16 a,
stk. 2-4.«
Forslaget om, at der i § 16, stk. 3, henvises til de gældende
bestemmelser i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes
styrelse, er en præcisering af gældende ret. Forslaget vil som
hidtil indebære, at der for deltagelse i det konstituerende
møde, jf. § 6, ydes diæter efter § 16 a, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse og erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse.
Forslaget om, at der i § 16, stk. 3, henvises til den nye
bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrel-
se, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, vil
indebære en ændring af gældende ret.
Forslaget om, at der tillige henvises til § 16 a, stk. 4,
i lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved
lovforslagets § 4, nr. 18, indebærer, at kommunalbestyrelsen
– i lighed med, hvad der ved lovforslagets § 4, nr. 8, fore-
slås at gælde for medlemmer af kommunalbestyrelsen – vil
kunne beslutte, at den adgang, som et medlem af kommu-
nalbestyrelsen efter § 16, stk. 3, har til at vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er betin-
get af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig
revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbe-
styrelsen kan fastsætte nærmere krav til den pågældendes
fremlæggelse af revisorerklæringen. Beslutningen efter § 16
a, stk. 4, 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det
tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen
efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer be-
slutningen.
Om betingelserne for og retsvirkningen af kommunalbe-
styrelsens beslutning om at gøre erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsbetingelse betinget af fremlæggelse af en reviso-
rerklæring, henvises der til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Forslaget om, at der udelukkende skal henvises til stk.
2-4, indebærer ingen ændring af gældende ret, da de øvrige
stykker heller ikke i dag finder anvendelse for kommunalbe-
styrelsesmedlemmer, der deltager i det konstituerende møde.
Der vil som hidtil efter § 16, stk. 3, i lov om kommuner-
nes styrelse være tale om ydelser, som det er pligtigt for
medlemmet at modtage, jf. den gældende bestemmelse i §
16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse, der med lovfor-
slagets § 4, nr. 8, bliver stk. 10. § 16 a, stk. 5, finder derfor
ikke anvendelse.
De medlemmer af kommunalbestyrelsen, der deltager i det
konstituerende møde, vil som hidtil have ret til henholdsvis
efter kommunalbestyrelsens beslutning adgang til godtgørel-
se efter § 8, 2. pkt., og § 16, stk. 10 og 11, der med lovfor-
slagets § 4, nr. 8, bliver stk. 11 og 12, i lov om kommuner-
nes styrelse. De pågældende medlemmer vil tillige have ret
til godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæ-
ring efter de nærmere regler i det foreslåede § 16, stk. 11,
litra d, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4,
nr. 14. § 16 a, stk. 6 og 7, i lov om kommunernes styrelse
om godtgørelse finder derfor ikke anvendelse.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regions-
rådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de
foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til
blandt andet § 16, stk. 3, og § 16 a i lov om kommunernes
styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse ydes
der for deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 6, diæter
og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter
reglerne i § 16 a.
Det foreslås, at det i § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at §
16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.
Ændringen vil medføre, at der til kommunalbestyrelses-
medlemmer for deltagelse i det konstituerende møde ydes
godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring,
som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet
skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortje-
neste.
Efter det foreslåede § 16 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 4, nr.
21, ydes der i forbindelse med deltagelsen i de i § 16, stk. 1,
litra a-c, nævnte møder m.v. til den, der ikke er medlem af
kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgif-
ter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16
a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation
for tabt arbejdsfortjeneste.
Om betingelserne for den i § 16 a, stk. 8, nævnte godtgø-
73
relse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
21.
Forslaget hænger sammen med, at kommunalbestyrelsens
adgang til efter § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrel-
se at beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en er-
klæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt
efter revisorloven, også gælder for adgangen til erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 3, i
lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 4.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regions-
rådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de
foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til
blandt andet § 16, stk. 3, og § 16 a i lov om kommunernes
styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan
et medlem vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste veder-
lag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad
gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra
a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrel-
sen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse
af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan
pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som
af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder af
ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af
erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.
I § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse er det
fastsat, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag,
bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et
kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstat-
ning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets
varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i mø-
der i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der
udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der
på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt veder-
læggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommu-
nalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse
fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for
varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra
c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i
revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at
modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse
omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens med-
lemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kom-
munalbestyrelsen beslutte at yde et medlem erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren størrelsen af
diæterne. Diæterne fastsættes til et bestemt beløb pr. dag
og således, at der for dage, hvor varetagelsen af hvervet
beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Ved
beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglæg-
ger, medtages også den tid, der er fornøden til at rejse til
og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen
foregår inden for samme kommunes grænser.
I § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension
m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse
nr. 2001 af 28. oktober 2021) (vederlagsbekendtgørelsen)
er fastsat, at det faste vederlag reduceres med 20.741 kr.,
såfremt et medlem har valgt at modtage erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Reduktionen i det faste
vederlag reguleres som det faste vederlag efter stk. 2, 1. og
2. pkt. Ved reguleringen anses det anførte beløb på 20.741
kr. som grundbeløb pr. 1. april 2016. Valget skal foretages
forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. For
det første år i valgperioden skal valget dog først foretages
inden den 1. februar.
I § 2, stk. 2, 1. pkt. i vederlagsbekendtgørelsen er fastsat,
at det faste vederlag reguleres én gang årligt pr. 1. april med
en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønud-
viklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked.
I § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen er
fastsat, at diæterne udgør 440 kr. pr. dag (2022-niveau). Di-
ætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første
gang den 1. januar 2023.
I § 5, stk. 2, 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen er fastsat,
at kommunalbestyrelsen afgør, om erstatningskravet kan an-
ses for dokumenteret.
Det foreslås, at § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse ophæves, og i stedet indsættes en bestem-
melse om, at kommunalbestyrelsen senest 6 måneder før
funktionsperiodens udløb med virkning for den kommen-
de funktionsperiode kan beslutte, at kommunalbestyrelsens
medlemmer mod reduktion af det faste vederlag kan vælge
at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste for et regnskabsår ad gangen. Beslutningen er bindende
efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.
Den foreslåede nye § 16, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse indebærer, at det enkelte medlem af kommu-
nalbestyrelsen herefter ikke som i dag vil have en ubetinget
ret til – mod reduktion i det faste vederlag - at vælge at
modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
for deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder
m.v. Den nævnte ret for medlemmet til at vælge erstatning
74
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil kun bestå i det
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen senest seks måneder før
funktionsperiodens udløb med virkning for den kommen-
de funktionsperiode har besluttet, at kommunalbestyrelsens
medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumen-
teret tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at ordningen
med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal
finde anvendelse, vil det enkelte medlem kunne vælge ve-
derlæggelse i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
med virkning for et regnskabsår ad gangen. Kommunens
regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december, jf.
§ 36 i lov om kommunernes styrelse. Valget skal som hidtil
foretages forud for det kommende regnskabsår, og for det
første år i valgperioden inden den 1. februar, jf. § 2, stk.
3, i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for
varetagelsen af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001
af 28. oktober 2021).
Reduktionen af det faste vederlag vil som hidtil ske i over-
ensstemmelse med de gældende regler herom i § 2i bekendt-
gørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen
af kommunale hverv (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober
2021).
Med dette forslag sikres, at den enkelte kommunalbesty-
relse fremover vil kunne foretage den lokale afvejning af,
om kommunalbestyrelsens medlemmer skal have ret til at
vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste. Om begrundelsen for indførelsen af valgfrihed
for kommunalbestyrelsen til at beslutte, om kommunalbe-
styrelsens medlemmer skal have ret til at vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, henvises
nærmere til pkt. 2.2.2.2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Den foreslåede bestemmelse regulerer alene kommunalbe-
styrelsesmedlemmers adgang til at modtage erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste inden for kommunalbe-
styrelsens funktionsperiode.
For deltagelse i kommunalbestyrelsens konstituerende
møde – der skal afholdes i tidsrummet 1.-15. december i
det år, hvori valget afholdes, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse – ydes der diæter og erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a,
stk. 2-4, jf. § 16, stk. 3, som ændret ved lovforslagets § 4,
nr. 4. Denne adgang til at modtage erstatning for dokumen-
teret tabt arbejdsfortjeneste berøres ikke af den foreslåede
bestemmelse.
Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte
møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk.
1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, ydes
diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
efter reglerne i § 16 a, stk. 2-4, jf. § 16, stk. 8, som ændret
ved lovforslagets § 4, nr. 10. Denne adgang til at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste berøres
ikke af den foreslåede bestemmelse.
Til stedfortrædere, der er indkaldt for en periode, ydes
vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne,
jf. vederlagsbekendtgørelsens § 6 (bekendtgørelse nr. 2011
af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for
varetagelsen af kommunale hverv). Disse stedfortræderes
adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste vil være omfattet af den foreslåede bestem-
melse.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke den adgang,
som ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer har efter kom-
munalbestyrelsens beslutning til erstatning for dokumente-
ret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af kommunale
hverv. Denne adgang vil som hidtil være reguleret i § 16
a i lov om kommunernes styrelse.
Efter § 16 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte
at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste til den, som uden at være medlem af kommunal-
bestyrelsen deltager i de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte
møder m.v. Denne adgang består fortsat. En kommunalbe-
styrelse kan, uagtet at den afgående kommunalbestyrelse
senest seks måneder før funktionsperiodens udløb måtte ha-
ve besluttet, at kommunalbestyrelsens medlemmer ikke kan
vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste, træffe beslutning om diæter og/eller erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til ikke-kommunal-
bestyrelsesmedlemmer for varetagelse af kommunale hverv.
Den beslutning, som kommunalbestyrelsen efter stk. 5,
1. pkt., kan træffe, vil være en beslutning om, at kommunal-
bestyrelsens medlemmer vil kunne vælge at modtage erstat-
ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i
de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om
kommunernes styrelse, eller at kommunalbestyrelsens med-
lemmer ikke vil have en sådan ret. Kommunalbestyrelsen
vil ikke kunne knytte betingelser eller vilkår til en sådan
beslutning. Det vil være et enten-eller.
Den beslutning, som kommunalbestyrelsen efter stk. 5, 1.
pkt., kan træffe, vil således være en generel beslutning om,
at kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at
modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
for deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk.
1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbe-
styrelsen vil ikke kunne træffe en konkret beslutning om,
at enkelte af kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne
vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste, og at andre af kommunalbestyrelsen ikke skal
kunne gøre dette.
Der vil være tale om en tilvalgsordning. For at kommunal-
bestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil det væ-
re en betingelse, at den afgående kommunalbestyrelse senest
seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning
for den kommende funktionsperiode har besluttet, at kom-
munalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Det vil
således være nødvendigt, for at ordningen med erstatning
75
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan finde anvendel-
se for den tiltrædende kommunalbestyrelse henholdsvis det
tiltrædende regionsråd, at den afgående kommunalbestyrelse
henholdsvis det afgående regionsråd aktivt har tilvalgt ord-
ningen senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb.
En beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer
ikke kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de møder m.v., der
er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes
styrelse, vil medføre, at kommunalbestyrelsens medlemmer
ikke med hjemmel i andre bestemmelser i loven vil kunne
få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste eller
godtgørelse svarende hertil.
Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning som nævnt i
stk. 5, 1. pkt., om, at kommunalbestyrelsens medlemmer ik-
ke skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de møder m.v., der
er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes
styrelse, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne beslutte at
yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til
et medlem for udførelse af de aktiviteter, der er nævnt i
§ 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse, jf.
lovforslagets § 4, nr. 7, hvori § 16, stk. 5, 5. pkt., i lov om
kommunernes styrelse foreslås ændret.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer
beslutning efter stk. 5, 1. pkt. om, hvorvidt kommunalbesty-
relsens medlemmer skal kunne vælge at modtage erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Denne beslutning
vil ikke kunne overlades til et udvalg eller til forvaltnin-
gen. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at kom-
munalbestyrelsens medlemmer skal kunne vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil den
daglige administration af, hvorvidt det enkelte medlem har
dokumenteret sin tabte arbejdsfortjeneste, kunne overlades
til forvaltningen.
Kommunalbestyrelsen vil kunne foretage en afvejning af
på den ene side hensynet til at sikre en passende vederlæg-
gelse af medlemmer, der påføres tabt arbejdsfortjeneste som
følge af medlemmets kommunale hverv, og på den anden
side hensynet til at undgå det bureaukrati, der kan være
forbundet med den gældende adgang til at vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Kommu-
nalbestyrelsen har frihed til selv at vægte de forskellige
hensyn ved beslutningen om, hvorvidt den kommende kom-
munalbestyrelse skal have adgang til at vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Det vil være en betingelse for, at medlemmerne af en
kommunalbestyrelse kan vælge at modtage erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, at den afgående kom-
munalbestyrelse senest seks måneder før funktionsperiodens
udløb med virkning for den kommende funktionsperiode har
truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer
kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste. Den i § 16, stk. 5, 1. pkt., angivne frist vil
indebære, at den afgående kommunalbestyrelse senest den
30. juni i det år, hvor funktionsperioden udløber, og hvor der
afholdes kommunale valg, jf. § 6 i lov om kommunale og
regionale valg, skal have truffet beslutning om, at kommu-
nalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de
møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om
kommunernes styrelse.
Har kommunalbestyrelsen ikke inden denne frist truffet
nogen beslutning om dette spørgsmål, vil undladelsen her-
af medføre, at kommunalbestyrelsens medlemmer for den
kommende funktionsperiode ikke kan vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Fristen vil endvidere indebære, at hvis en afgående kom-
munalbestyrelse inden for den i § 16, stk. 5, 1. pkt., angiv-
ne frist har truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsens
medlemmer kan vælge at modtage erstatning for dokumen-
teret tabt arbejdsfortjeneste, skal den kommende kommunal-
bestyrelse træffe fornyet beslutning herom senest seks må-
neder inden udløbet af den kommende kommunalbestyrelses
funktionsperiode, hvis det ønskes, at kommunalbestyrelsens
medlemmer i den efterfølgende kommunalbestyrelse skal
have samme ret som den kommende kommunalbestyrelse
til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste.
Fristen vil desuden indebære, at kommunalbestyrelsen in-
den den i § 16, stk. 5. 1. pkt., angivne frist på seks måne-
der før funktionsperiodens udløb kan omgøre en beslutning,
som kommunalbestyrelsen tidligere har truffet om, hvorvidt
kommunalbestyrelsens medlemmer i den kommende funkti-
onsperiode kan vælge at modtage erstatning for dokumen-
teret tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder, hvad enten den
afgående kommunalbestyrelse har besluttet, at kommunal-
bestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, eller det modsat-
te. Den afgående kommunalbestyrelse kan omgøre en tidli-
gere beslutning flere gange, når blot den seneste omgørelse
sker senest seks måneder før funktionsperiodens udløb.
Den i § 16, stk. 5, 1. pkt., angivne frist er en gyldigheds-
betingelse. Træffer den afgående kommunalbestyrelse på et
senere tidspunkt end seks måneder før funktionsperiodens
udløb beslutning om at kommunalbestyrelsens medlemmer
kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste, vil denne beslutning ikke have gyldig-
hed. Hverken Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller andre
vil kunne meddele dispensation fra fristen i § 16, stk. 5,
1. pkt. Dette skyldes, at det af hensyn til de personer, der
måtte vælge at stille op som kandidater til det kommende
kommunalvalg skal herske klarhed over, hvilken form for
vederlæggelse m.v. der vil gælde for den kommende kom-
munalbestyrelses medlemmer.
Det foreslås fastsat som et nyt § 16, stk. 5, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse, at beslutningen er bindende efter det
i 1. pkt. nævnte tidspunkt.
Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsens be-
slutning efter 1. pkt., om, hvorvidt kommunalbestyrelsens
medlemmer mod reduktion af det faste vederlag skal kunne
76
vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste for et regnskabsår ad gangen for deltagelse i de
møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om
kommunernes styrelse, er bindende efter seks måneder før
udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Dvs., at
en afgående kommunalbestyrelse, fra og med den 1. juli i
det år, hvor funktionsperioden udløber, og hvor der afholdes
kommunale valg, jf. § 6 i lov om kommunale og regionale
valg, ikke vil kunne omgøre en beslutning, som kommunal-
bestyrelsen måtte have truffet senest den 30. juni i dette
år. Dette gælder, hvad enten den afgående kommunalbesty-
relse har besluttet, at kommunalbestyrelsens medlemmer
skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste, eller det modsatte.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at den kommen-
de kommunalbestyrelse vil være bundet af den beslutning,
som den afgående kommunalbestyrelse måtte have truffet
senest den 30. juni i det år, hvor funktionsperioden udløber,
om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer skal kunne
vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste.
De foreslåede nye bestemmelser i § 16, stk. 5, 1. og 2.
pkt., i lov om kommunernes styrelse om adgang til senest 6
måneder før funktionsperiodens udløb at træffe en bindende
beslutning om, hvorvidt kommunalbestyrelsens medlemmer
mod reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et
regnskabsår ad gangen, vil finde tilsvarende anvendelse på
vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet i kraft af hen-
visningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 5,
i lov om kommunernes styrelse. Denne henvisning foreslås
opretholdt ved den i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslåede æn-
dring af regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at de foreslåede nye bestemmelser i § 16,
stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse om
adgang til senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb at
træffe en bindende beslutning om, hvorvidt kommunalbesty-
relsens medlemmer mod reduktion af det faste vederlag kan
vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste for et regnskabsår ad gangen, træder i kraft fra
den kommende funktionsperiode efter næste kommunalvalg,
der påbegyndes den 1. januar 2026. Tilsvarende gælder for
regioner i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1,
1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Der
henvises til lovforslagets § 10, stk. 2.
Det foreslås videre, at en kommunalbestyrelse og et regi-
onsråd fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025
kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens eller
regionsrådets medlemmer for den kommende funktionsperi-
ode kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste. Beslutningen er bindende efter den 30.
juni 2025. Der henvises til lovforslagets § 11, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.1 og 2.2.2.3.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan
et medlem vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste veder-
lag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad
gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra
a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrel-
sen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse
af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan
pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som
af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder af
ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af
erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.
I § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse er det
fastsat, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag,
bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et
kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstat-
ning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets
varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i mø-
der i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der
udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der
på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt veder-
læggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommu-
nalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse
fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for
varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra
c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i
revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at
modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse
omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens med-
lemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg. For udførelsen af disse aktiviteter kan kommunalbesty-
relsen beslutte at yde et medlem erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste.
Om gældende ret henvises nærmere til bemærkningerne til
§ 4, nr. 6.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt.,
i lov om kommunernes styrelse indsættes efter »kommunal-
bestyrelsen«: », såfremt kommunalbestyrelsen har truffet
den beslutning, der er nævnt i 1. pkt.«
Den foreslåede ændring vil indebære, at kommunalbesty-
relsen kun kan beslutte at yde erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste til et medlem for udførelse af de i stk.
1, litra f, nævnte aktiviteter, jf. det gældende 5. pkt., såfremt
den afgående kommunalbestyrelse senest seks måneder før
funktionsperiodens udløb har truffet den i 1. pkt. nævnte
beslutning om, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan
vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
77
fortjeneste for deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte
møder m.v. Der henvises til den foreslåede indsættelse af nyt
1. og 2. pkt. i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse i
lovforslagets § 4, nr. 6.
Den foreslåede ændring vil indebære, at såfremt den af-
gående kommunalbestyrelse senest seks måneder før funk-
tionsperiodens udløb har truffet en beslutning om, at kom-
munalbestyrelsens medlemmer ikke kan vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for delta-
gelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v., og
såfremt denne beslutning er bindende, jf. 2. pkt. i § 16, stk.
5, i lov om kommunernes styrelse, vil den kommende kom-
munalbestyrelse ikke kunne beslutte i medfør af § 16, stk.
5, 5. pkt., der bliver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse
at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte
aktiviteter.
Har den afgående kommunalbestyrelse senest seks måne-
der før funktionsperiodens udløb truffet en beslutning om,
at kommunalbestyrelsens medlemmer kan vælge at modtage
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for delta-
gelse i de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v., og
er denne beslutning bindende, jf. 2. pkt. i § 16, stk. 5, i lov
om kommunernes styrelse, vil den kommende kommunalbe-
styrelse lovligt kunne beslutte i medfør af § 16, stk. 5, 5.
pkt., der bliver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse at
yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra
f, nævnte aktiviteter.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 6.
Den foreslåede ændring af § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver
4. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil finde tilsvarende
anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet
i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.,
til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Denne
henvisning foreslås opretholdt ved den i lovforslagets § 5,
nr. 1, foreslåede ændring af regionslovens § 11, stk. 1, 1.
pkt.
Det foreslås, at ændringen af § 16, stk. 5, 5. pkt., der bli-
ver 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse træder i kraft fra
den kommende funktionsperiode efter næste kommunalvalg,
der påbegyndes den 1. januar 2026. Tilsvarende gælder for
regioner i kraft af henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1,
1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Der
henvises til lovforslagets § 10, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.1 og 2.2.2.3.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan
et medlem af kommunalbestyrelsen vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I så fald
reduceres det faste vederlag. Valget foretages med virkning
for et regnskabsår ad gangen. Erstatning ydes for deltagel-
se i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover
kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et
medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktivite-
ter. Erstatningen kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af
det diætbeløb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er
fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a,
stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om ydelse af erstatningen, herunder om reduktion af
det faste vederlag.
Det fremgår af § 16, stk. 6, i lov om kommunernes sty-
relse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag,
bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et
kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstat-
ning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets
varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i mø-
der i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der
udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der
på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt veder-
læggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommu-
nalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse
fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for
varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra
c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, samt deltagelse
i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at
modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse
omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens med-
lemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kom-
munalbestyrelsen beslutte at yde et medlem erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Det fremgår af ministeriets vederlagsvejledning, jf. vejled-
ning nr. 9631 af 15. juni 2022 om vederlag, diæter, pension
m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, at kommunal-
bestyrelsen normalt vil kunne anse tabet for dokumenteret
ved en erklæring fra den pågældende selvstændigt erhvervs-
drivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de
foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det
påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i
hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før
tabet kan anses for dokumenteret. Når kommunalbestyrelsen
skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumente-
ret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed,
lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som
følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste
modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumente-
res.
Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at
ministeriet har udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og
ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
er selvstændigt erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt
arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring.
78
Det foreslås, at der efter stk. 5, indsættes en bestemmelse
i § 16, stk. 6, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-
tjeneste efter stk. 5 er betinget af medlemmets fremlæggelse
af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er god-
kendt efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsæt-
te nærmere krav til revisorerklæringen og til medlemmets
fremlæggelse heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest
2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen
skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil kommu-
nalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Det foreslås således i § 16, stk. 6, 1. pkt., at kommunalbe-
styrelsen kan beslutte, at adgangen efter stk. 5 til erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget af med-
lemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhæn-
gig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Dette gælder både medlemmets ret til efter stk. 5, 1.-4.
pkt., at vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for delta-
gelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder og kommunalbe-
styrelsens adgang til efter stk. 5, 5. pkt., at beslutte at yde
erstatning til et kommunalbestyrelsesmedlem for udførelse
af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Den foreslåede
bestemmelse regulerer alene kommunalbestyrelsesmedlem-
mers adgang til at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste inden for kommunalbestyrelsens funkti-
onsperiode.
For deltagelse i kommunalbestyrelsens konstituerende
møde – der skal afholdes i tidsrummet 1.-15. december i
det år, hvori valget afholdes, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov
om kommunernes styrelse – ydes der diæter og erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16
a, stk. 2-4, jf. § 16, stk. 3, som ændret ved lovforslagets §
4, nr. 4. Adgangen til at stille krav om fremlæggelse af revi-
sorerklæring over for medlemmer, der deltager i kommunal-
bestyrelsens konstituerende møde, reguleres hermed ikke af
det foreslåede § 16, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes
styrelse, men af det foreslåede § 16 a, stk. 4, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 18.
Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte
møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk.
1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, ydes
diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
efter reglerne i § 16 a, stk. 2-4, jf. § 16, stk. 8, som ændret
ved lovforslagets § 4, nr. 10. Adgangen til at stille krav om
fremlæggelse af revisorerklæring over for stedfortrædere,
der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbe-
styrelsen, reguleres hermed ikke af det foreslåede § 16, stk.
6, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, men af det fore-
slåede § 16 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 18.
Til stedfortrædere, der er indkaldt for en periode, ydes
vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste og godtgørelse efter samme regler som til kommunalbe-
styrelsesmedlemmer, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 6 (be-
kendtgørelse nr. 2011 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæ-
ter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv). Dis-
se stedfortræderes adgang til at modtage erstatning for doku-
menteret tabt arbejdsfortjeneste vil således være omfattet af
den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke den adgang,
som ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer har efter kom-
munalbestyrelsens beslutning til erstatning for dokumente-
ret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af kommunale
hverv. Adgangen til at stille krav om fremlæggelse af revi-
sorerklæring over for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer
vil være reguleret i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 18.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer
beslutning efter stk. 6, 1. pkt. om, hvorvidt adgangen efter
stk. 5 til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
skal være betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæ-
ring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter
revisorloven. Denne beslutning vil ikke kunne overlades til
et udvalg eller til forvaltningen. Den daglige administration
af, hvorvidt det enkelte medlem har opfyldt kravet om frem-
læggelse af revisorerklæring, vil kunne overlades til forvalt-
ningen.
Et medlem vil kun kunne opfylde kommunalbestyrelsens
beslutning om, at adgangen til erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste er betinget af medlemmets fremlæg-
gelse af revisorerklæring, hvis revisorerklæringen er afgivet
af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorlo-
ven. Kravet om, at revisor skal være godkendt efter revi-
sorloven, vil indebære, at revisor skal være godkendt efter
revisorlovens §§ 3, 3 a, 10 eller 11, jf. lovbekendtgørelse nr.
1219 af 31. august 2022, jf. herved også revisorlovens § 1 a,
stk. 1, nr. 1. Kravet om, at revisor skal være uafhængig, vil
indebære, at revisor skal opfylde kravene efter revisorlovens
§ 24 til revisors uafhængighed og udføre de handlinger, som
kræves efter revisorlovens kapitel 4 for at sikre sig imod
trusler mod revisors uafhængighed. Dette gælder, uanset om
revisorerklæringen afgives uden sikkerhed.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt og i
hvilket omfang kommunalbestyrelsen vælger at beslutte at
gøre medlemmets adgang til dokumenteret tabt arbejdsfor-
tjeneste betinget af medlemmets fremlæggelse af en reviso-
rerklæring.
Kommunalbestyrelsens afgrænsning af, hvilke grupper af
kommunalbestyrelsesmedlemmer et krav om fremlæggelse
af revisorerklæringer skal gælde for, vil skulle være sag-
ligt begrundet. Kommunalbestyrelsen vil kunne inddrage
hensynet til, om udgiften til revisorerklæring står mål med
størrelsen af den tabte arbejdsfortjeneste, medlemmet kræ-
ver erstattet. Dette krav vil i almindelighed være opfyldt,
hvis kommunalbestyrelsen vælger kun at stille dette krav
til eksempelvis selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunal-
bestyrelsen vil også kunne vælge kun at stille krav til særli-
ge grupper af selvstændigt erhvervsdrivende, hvor der erfa-
ringsmæssigt i kommunen er særlige udfordringer med at
få dokumenteret et medlems tabte arbejdsfortjeneste. Ønsker
kommunalbestyrelsen også at stille dette krav til lønmodta-
gere, vil et sådant krav kræve en særlig saglig begrundel-
79
se. Et eksempel på en sådan begrundelse ville kunne være,
at en eventuel tabt arbejdsfortjeneste ikke umiddelbart kan
opgøres ud fra lønmodtagernes lønsedler, f.eks. fordi den
pågældende har flere ansættelser eller får suppleret sin løn
med andre indtægter. Det vil ikke være sagligt kun at stille
krav om fremlæggelse af revisorerklæring til bestemte navn-
givne medlemmer.
Kommunalbestyrelsen vil til enhver tid i løbet af funkti-
onsperioden under overholdelse af den i stk. 6, 3. pkt., fast-
satte frist kunne træffe beslutning om at gøre medlemmets
adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af
medlemmets fremlæggelse af en revisorerklæring. Beslut-
ningen efter 1. pkt. vil gælde, indtil kommunalbestyrelsen
ændrer beslutningen, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der gør
medlemmets adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
betinget af medlemmets fremlæggelse af en revisorerklæ-
ring, vil kommunalbestyrelsen som udgangspunkt alene med
henvisning til medlemmets manglende opfyldelse af dette
krav være berettiget til at nægte medlemmet erstatning for
den af medlemmet opgivne tabte arbejdsfortjeneste, med-
mindre medlemmet i øvrigt kan godtgøre, at medlemmet
ikke har mulighed for eller kun med store vanskeligheder
kan fremskaffe en revisorerklæring, og medlemmet i øvrigt
kan dokumentere den opgivne tabte arbejdsfortjeneste.
Det foreslås i § 16, stk. 6, 2. pkt., at kommunalbestyrel-
sen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til
medlemmets fremlæggelse heraf.
Fastsætter kommunalbestyrelsen nærmere krav til reviso-
rerklæringen, vil disse kunne gælde både for erklæringens
indhold samt for selve fremlæggelsen. Kommunalbestyrel-
sen vil ikke kunne pålægge et medlem at benytte sig af
en bestemt revisor eller at benytte sig af kommunens revi-
sor. Det vil være medlemmet selv, der afgør, hvilken revi-
sor medlemmet ønsker at benytte. Medlemmet vil kunne
vælge at benytte sig af revisor for den virksomhed, hvis
tabte arbejdsfortjeneste medlemmet ønsker at få erstatning
for, men dette er ikke noget krav. I det tilfælde, hvor et
medlem ikke ønsker at benytte sig af nogen revisor, vil
kommunalbestyrelsen ikke kunne pålægge medlemmet at
benytte sig af nogen revisor, men kommunalbestyrelsen vil
i så fald være berettiget til at nægte medlemmet erstatning
for den af medlemmet opgivne tabte arbejdsfortjeneste med
den konsekvens, at medlemmet får fuldt vederlag for den
resterende del af kalenderåret.
Kommunalbestyrelsen vil i medfør af det foreslåede stk.
6, 2. pkt., kunne stille krav om, med hvilken grad af sikker-
hed revisorerklæringen skal afgives, herunder med begræn-
set eller høj grad af sikkerhed. Kommunalbestyrelsen vil
også kunne beslutte, at erklæringen kan afgives uden sikker-
hed. Beslutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring skal
afgives med begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed,
skal revisor udføre erklæringsopgaven i overensstemmelse
med god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1. Afgivelse
af en erklæring med begrænset sikkerhed eller høj grad af
sikkerhed forudsætter, at der er egnede kriterier for revisi-
onshandlingen.
Det vil ikke være tilstrækkeligt, at disse kriterier fastsæt-
tes i et samarbejde mellem revisor og medlemmet (erklæ-
ringskunden). Dette følger af de internationale revisions-
standarder, der skal følges som følge af kravet om god
revisorskik i revisionslovens § 16, stk. 1, der gælder for
erklæringer, der afgives med begrænset sikkerhed eller høj
grad af sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med sin beslutning
om medlemmets fremlæggelse af revisorerklæring med be-
grænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed – inden for
reglerne i lov om kommunernes styrelse om adgangen til
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste – kun-
ne fastsætte, hvilke handlinger revisor som minimum skal
udføre som grundlag for afgivelse af erklæringen. Det vil
afhænge af, hvilken type erklæring kommunalbestyrelsen
har besluttet, at revisor skal udfærdige, hvilke handlinger
revisor konkret skal udføre. En erklæring uden sikkerhed vil
således sædvanligvis kræve færre handlinger end en erklæ-
ring med begrænset eller høj grad af sikkerhed. Kravene til
revisors handlinger vil desuden kunne være forskellige fra
erklæringskunde til erklæringskunde, da individuelle forhold
hos den enkelte kunde kan medføre henholdsvis færre eller
flere krav. Revisor vil f.eks. ved udførelse af en revision
(erklæring med høj grad af sikkerhed) generelt opnå overbe-
visning ved at foretage analyser og forespørgsler til ledelsen
samt relevante kontroller af væsentlige poster i regnskabet
ved hjælp af eksempelvis fysisk kontrol, observationer, ind-
hentelse af eksterne bekræftelser m.v., mens revisor ved et
review (erklæring med begrænset sikkerhed) generelt vil op-
nå overbevisning ved at tage udgangspunkt i de oplysninger,
revisor får fra ledelsen, og gennemgangen af regnskabet
primært vil være baseret på analytiske handlinger og fore-
spørgsler til ledelsen. I forbindelse med udfærdigelse af er-
klæringer med begrænset sikkerhed vil revisor, kun hvis der
ved disse handlinger konstateres noget usædvanligt, udføre
en yderligere kontrol af oplysningerne.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring kan afgi-
ves uden sikkerhed, skal revisor alene udføre erklæringsop-
gaven med professionel kompetence, jf. revisorlovens § 16,
stk. 4.
Det foreslås i § stk. 6, 3. pkt., at beslutningen efter 1. pkt.
træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket
beslutningen skal gælde.
Bestemmelsen fastsætter et krav til, hvorfra beslutningen
tidligst vil kunne gælde. Herved vil medlemmet få passen-
de tid til at indrette sig efter kommunalbestyrelsens beslut-
ning. Kommunalbestyrelsen vil kunne lade beslutningen
gælde fra et senere tidspunkt.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at kommunalbesty-
relsens beslutning om, at adgangen efter § 16, stk. 5, i lov
om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af medlemmets
fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revi-
sor, der er godkendt efter revisorloven, alene vil skulle gæl-
de fremadrettet, dvs. alene for den periode, der ligger efter
80
to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslut-
ning. Beslutningen kan ikke gælde forud for dette tidspunkt.
Vælger et medlem at fremsætte krav om tabt arbejdsfor-
tjeneste for en periode, der både ligger forud for og efter
to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens beslut-
ning, vil medlemmet alene skulle fremlægge en revisorer-
klæring for den del af den tabte arbejdsfortjeneste, der kan
henføres til perioden efter to måneders-dagen regnet fra
kommunalbestyrelsens beslutning.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at beslutningen efter 1. pkt.
gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen efter
§ 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse til erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget
af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig
revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil gælde også
for efterfølgende kommunalbestyrelser, indtil kommunalbe-
styrelsen måtte beslutte at ændre beslutningen, jf. det fore-
slåede stk. 6, 4. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid i løbet af funkti-
onsperioden ændre beslutningen, og kommunalbestyrelsen
kan ændre beslutningen flere gange.
Ønsker kommunalbestyrelsen at omgøre en beslutning
om, at adgangen efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes
styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste skal være betinget af medlemmets fremlæggelse af en
erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt
efter revisorloven, herunder ændre eventuelle krav til erklæ-
ringens sikkerhed, vil dette kunne ske uden frist.
Det foreslåede § 16, stk. 6, i lov om kommunernes sty-
relse om adgang til at stille krav om revisorerklæring som
betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil finde
tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af
regionsrådet, jf. regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., hvis
henvisning til § 16 i lov om kommunernes styrelse foreslås
ændret med lovforslagets § 5, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan
et medlem vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste. I så fald reduceres det faste veder-
lag. Valget foretages med virkning for et regnskabsår ad
gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra
a-e, nævnte møder m.v. Herudover kan kommunalbestyrel-
sen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse
af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan
pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som
af indenrigs- og sundhedsministeren er fastsat for møder af
ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af
erstatningen, herunder om reduktion af det faste vederlag.
I § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse er det
fastsat, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag,
bortset fra ydelser efter stk. 1, 2 og 4, for varetagelse af et
kommunalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende erstat-
ning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervets
varetagelse.
Efter § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i mø-
der i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der
udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der
på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt veder-
læggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommu-
nalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse
fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for
varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra
c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i
revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e. For disse møder m.v. har medlemmet ret til at vælge at
modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Efter § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse
omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens med-
lemmer varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kom-
munalbestyrelsen beslutte at yde et medlem erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Om gældende ret henvises nærmere til bemærkningerne til
§ 4, nr. 6.
Det foreslås, at § 16, stk. 6, 1. pkt., affattes således, at
det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter stk. 5, såfremt kommunalbestyrelsen
har truffet den i stk. 5, 1. pkt., nævnte beslutning, er betinget
af medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgivet af en
uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Forslaget hænger sammen med lovforslagets § 4, nr. 6. I
§ 4, nr. 6, foreslås, at § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., i lov om
kommunernes styrelse ophæves, og i stedet indsættes en
bestemmelse i 1. pkt. om, at kommunalbestyrelsen senest
seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for
den kommende funktionsperiode kan beslutte, at kommunal-
bestyrelsens medlemmer mod reduktion af det faste veder-
lag kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste for et regnskabsår adgangen. Endvidere
foreslås indsat en bestemmelse i 2. pkt. om, at beslutningen
er bindende efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.
Den i lovforslagets § 4, nr. 6, foreslåede bestemmelse
foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, hvor kommu-
nalbestyrelsernes og regionsrådenes nye funktionsperiode
påbegyndes, jf. lovforslagets § 10, stk. 2.
Forslaget hænger endvidere sammen med lovforslagets §
4, nr. 8. I § 4, nr. 8, foreslås, at der i § 16 efter stk. 5
indsættes et nyt stykke, hvorefter kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt
81
arbejdsfortjeneste efter stk. 5 er betinget af medlemmets
fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revi-
sor, der er godkendt efter revisorloven. Kommunalbestyrel-
sen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til
medlemmets fremlæggelse heraf. Beslutningen efter 1. pkt.
træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket
beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder,
indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Den i lovforslagets § 4, nr. 8, foreslåede bestemmelse om
adgangen til at stille krav om revisorerklæring som doku-
mentation for tabt arbejdsfortjeneste foreslås at træde i kraft
den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.
Det tydeliggøres med forslaget, at den foreslåede adgang
for en kommunalbestyrelse efter § 16, stk. 6, i lov om kom-
munernes styrelse til at stille krav om revisorerklæring som
betingelse for dokumentation for et medlems tabte arbejds-
fortjeneste alene finder anvendelse, såfremt kommunalbe-
styrelsen har truffet den i § 16, stk. 5, 1. pkt., beslutning om,
at kommunalbestyrelsens medlemmer har ret til at vælge at
modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Om forståelsen af de øvrige betingelser i bestemmelsen,
der svarer til den i lovforslagets § 4, nr. 8, foreslåede § 16,
stk. 6, 1. pkt., henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 4, nr. 8.
Den foreslåede ændring i den foreslåede § 16, stk. 6, 1.
pkt., i lov om kommunernes styrelse, vil finde tilsvarende
anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet
i kraft af den foreslåede henvisningen i regionslovens § 11,
stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrel-
se. Der henvises til den i lovforslagets § 5, nr. 1, foreslåede
ændring af regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at den foreslåede ændring i den foreslåede
§ 16, stk. 6, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse træ-
der i kraft fra den kommende funktionsperiode efter næste
kommunalvalg, der påbegyndes den 1. januar 2026. Tilsva-
rende gælder for regioner i kraft af henvisningen i regionslo-
vens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 5, i lov om kommuner-
nes styrelse. Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2.
Det foreslås videre, at en kommunalbestyrelse og et re-
gionsråd tidligst 1. januar 2025 og senest 30. juni 2025
kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens eller
regionsrådets medlemmer for den kommende funktionsperi-
ode kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste. Beslutningen er bindende efter den 30.
juni 2025. Der henvises til lovforslagets § 11 stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.1 og 2.2.2.3.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse ydes
der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte
møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1
og stk. 2, 2. pkt., diæter og erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at § 16, stk. 8, i lov om kommunernes sty-
relse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk.
9, ændres, således at henvisningen til § 16 a, stk. 2 og 3,
ændres til § 16 a, stk. 2-4.
Forslaget om, at der i § 16, stk. 8, henvises til de gældende
bestemmelser i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes
styrelse, er i overensstemmelse med gældende ret. Forslaget
vil som hidtil indebære, at der til stedfortrædere, der indkal-
des til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf.
§ 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om kom-
munernes styrelse, ydes diæter efter § 16 a, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse og erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse.
Om indholdet af reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om
kommunernes styrelse henvises til bemærkningerne til § 4,
nr. 4.
Forslaget om, at der i § 16, stk. 8, henvises til den nye
bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrel-
se, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, vil
indebære en ændring af gældende ret.
Forslaget om, at der tillige henvises til § 16 a, stk. 4, i
lov om kommunernes styrelse, som foreslås indsat ved lov-
forslagets § 4, nr. 18, indebærer, at kommunalbestyrelsen vil
kunne beslutte, at den adgang, som en stedfortræder efter §
16, stk. 8, har til at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste, skal være betinget af fremlæggelse af en
erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt
efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte
nærmere krav til den pågældendes fremlæggelse af reviso-
rerklæringen. Beslutning herom træffes mindst to måneder
forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde.
Om betingelserne for og retsvirkningen af kommunalbe-
styrelsens beslutning om at gøre erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsbetingelse betinget af fremlæggelse af en reviso-
rerklæring, henvises der til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regions-
rådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de
foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til
blandt andet § 16, stk. 8, og § 16 a i lov om kommunernes
styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse ydes
der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte
møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1
og stk. 2, 2. pkt., diæter og erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 9, som
2. pkt. indsættes, at § 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anven-
delse.
Ændringen vil medføre, at der til stedfortrædere, der ind-
82
kaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen,
jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov
om kommunernes styrelse, ydes godtgørelse af dokumente-
rede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen
efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som doku-
mentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Efter det foreslåede § 16 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 4, nr.
21, ydes der i forbindelse med deltagelsen i de i § 16, stk. 1,
litra a-c, nævnte møder m.v. til den, der ikke er medlem af
kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgif-
ter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16
a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som dokumentation
for tabt arbejdsfortjeneste.
Om betingelserne for den i § 16 a, stk. 8, nævnte godtgø-
relse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
21.
Forslaget hænger sammen med, at kommunalbestyrelsens
adgang til efter § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrel-
se at beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en er-
klæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt
efter revisorloven, også gælder for adgangen til erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 8, i
lov om kommunernes styrelse. Der henvises til lovforslagets
§ 4, nr. 10.
Den foreslåede ændring vil gælde tilsvarende for regions-
rådsmedlemmer, jf. regionslovens § 11, stk. 1, der med de
foreslåede ændringer ved lovforslagets § 5, nr. 1, henviser til
blandt andet § 16, stk. 8, der bliver stk. 6, og § 16 a i lov om
kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse er
enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer
den pågældende efter reglerne i stk. 1-8.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 9, i lov om kommunernes
styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 10,
foretages en ændring af »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 4, nr. 8, om indsættelse af et nyt stk. 6 i § 16 i
lov om kommunernes styrelse, der vil indebære, at kommu-
nalbestyrelsen får mulighed for at beslutte, at adgangen til
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk.
5 er betinget af medlemmets fremlæggelse af en erklæring
afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revi-
sorloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse ydes
der til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med
deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., bl.a.
godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbun-
det med et fysisk handicap, jf. litra b, og godtgørelse af
dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge næ-
re pårørende, jf. litra c.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 10, litra b, der bliver
stk. 11, litra b, foretages en ændring af »handicap og« til:
»handicap,«, og at der i litra c ændres »pårørende.« til:
»pårørende og«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 4, nr. 14, om indsættelse af et nyt litra d i § 16,
stk. 10, i lov om kommunernes styrelse, der bliver § 16, stk.
11. Ændringen vil medføre, at der til kommunalbestyrelses-
medlemmer i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra
a-f, nævnte møder m.v., bl.a. ydes godtgørelse af udgifter til
revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den fore-
slåede bestemmelse i § 16, stk. 6, i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har besluttet skal frem-
lægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse ydes
der til kommunalbestyrelsesmedlemmer i forbindelse med
deltagelse i de i stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., bl.a.
godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbun-
det med et fysisk handicap, jf. litra b, og godtgørelse af
dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge næ-
re pårørende, jf. litra c.
Efter § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i mø-
der i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der
udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der
på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt veder-
læggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommu-
nalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse
fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for
varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra
c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i
revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e, samt varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg, jf. litra f.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, ind-
sættes som litra d »godtgørelse af dokumenterede udgifter
til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 6
har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt
arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 14.«
Ændringen vil medføre, at der til kommunalbestyrelses-
medlemmer i forbindelse med deltagelse i de i stk. 1, litra
a-f, nævnte møder m.v., bl.a. ydes godtgørelse af udgifter til
revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den fore-
83
slåede bestemmelse i § 16, stk. 6, i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har besluttet skal frem-
lægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Godt-
gørelsen skal ydes inden for det maksimumbeløb, som in-
denrigs- og sundhedsministeren måtte fastsætte i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 14, i lov om kom-
munernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 17.
Godtgørelsen vil som de øvrige godtgørelser i § 16, stk.
10, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 11,
være obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde, men fri-
villig for kommunalbestyrelsesmedlemmet at modtage.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil ha-
ve ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den
revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den fore-
slåede bestemmelse i § 16, stk. 6, i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, har besluttet skal frem-
lægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, og ik-
ke andre revisorerklæringer, som kommunalbestyrelsesmed-
lemmet selv beslutter at indhente.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil ha-
ve ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den
i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring i forbindelse
med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder
m.v. Henvisningen til de i § 16, stk. 1, litra a-f, nævnte
møder m.v. skal forstås i overensstemmelse med ministeriets
praksis for forståelsen af de omhandlede bestemmelser. Ud-
gifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring
i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra g, nævn-
te aktiviteter kan godtgøres efter kommunalbestyrelsens be-
slutning i henhold til § 16, stk. 11, der med lovforslagets §
4, nr. 8, bliver stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, men
er ikke nogen ret for medlemmet.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil ha-
ve ret til at få godtgjort, vil skulle være dokumenteret. Kom-
munalbestyrelsen eller efter bemyndigelse kommunens for-
valtning afgør, hvornår dette vil være tilfældet.
Der vil ikke blive stillet særskilt krav til, at den udgift,
som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil have ret til at få
godtgjort, skal være nødvendig. Det vil være tilstrækkeligt,
at der er tale om udgifter til den revisorerklæring, som kom-
munalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 16,
stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4,
nr. 8, har besluttet skal fremlægges som dokumentation for
tabt arbejdsfortjeneste.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte reg-
ler om et maksimumbeløb for godtgørelsen, jf. den foreslåe-
de § 16, stk. 14.
Det foreslåede § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommuner-
nes styrelse om adgang til at stille krav om revisorerklæring
som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil
finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer
af regionsrådet, jf. regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., hvis
henvisning til § 16 i lov om kommunernes styrelse foreslås
ændret med lovforslagets § 5, nr. 1.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter § 16, stk. 11, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse
kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde de i stk. 10 nævnte
godtgørelser til kommunalbestyrelsens medlemmer i forbin-
delse med udførelse af de i stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 11, 1. pkt., i lov om kom-
munernes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver §
16, stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
Forslaget vil indebære, at henvisningen til de i stk. 10
nævnte godtgørelser ændres til stk. 11. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af lovforslagets § 4, nr. 8, om
indsættelse af et nyt stk. 6 i § 16 i lov om kommunernes
styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse kan der
til kommunalbestyrelsens formand, magistratsmedlemmer,
jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd ikke ydes de
vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller den godtgørel-
se, der er nævnt i stk. 10, litra c.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 12, i lov om kommunernes
styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk. 13,
ændres, »stk. 1, 2 og 4-7« til: »stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8«, og
»den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c« ændres til:
»de godtgørelser, der er nævnt i stk. 11, litra c og d«.
Forslaget vil indebære, at der til kommunalbestyrelsens
formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a
nævnte udvalgsformænd ikke vil kunne ydes de vederlag,
der er nævnt i stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8, i § 16 i lov om kommu-
nernes styrelse, og ikke vil kunne ydes de godtgørelser, der
er nævnt i litra c eller d, i § 16, stk. 10 i lov om kommuner-
nes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver § 16, stk.
11.
Forslaget om, at henvisningen til de tidligere stykker i §
16 vil blive ændret, er konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 4, nr. 8, om indsættelse af et nyt stk. 6 i § 16
i lov om kommunernes styrelse.
Forslaget om, at den nye godtgørelse efter litra d, der
med lovforslagets § 4, nr. 14, foreslås indsat i § 16, stk.
10, der bliver stk. 11, ikke vil kunne ydes til kommunalbe-
styrelsens formand, magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de
i § 64 a nævnte udvalgsformænd, er en konsekvens af, at
kommunalbestyrelsens formand m.v. ikke vil kunne modta-
ge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf.
henvisningen i § 16, stk. 12, der med lovforslagets § 4, nr.
8, bliver stk. 13, til stk. 5 og 6, der bliver stk. 5 og 7, i
§ 16, og følgelig ikke vil kunne modtage godtgørelse for
dokumenterede udgifter til revisorerklæring, der fremlægges
som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
84
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse har
et medlem af kommunalbestyrelsen ikke ret til at modtage
godtgørelse for en revisorerklæring, som medlemmet har
indhentet som dokumentation for medlemmets ret til at
modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Efter lov om
kommunernes styrelse har indenrigs- og sundhedsministeren
ikke bemyndigelse til at fastsætte regler om et maksimum-
beløb for godtgørelsen.
Det foreslås i § 16 indsat som et stk. 14, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimum-
beløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 11, litra d.
Efter det foreslåede § 16, stk. 11, litra d, ydes der til kom-
munalbestyrelsesmedlemmer godtgørelse af dokumenterede
udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen ef-
ter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som dokumentation
for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 14.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen.
Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og
sundhedsministeren mulighed for at sikre kommunen mod
uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisions-
udgifter, hvis der skulle opstå behov for det.
Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fast-
sætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors veder-
lag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere
størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulig-
hed for at regulere størrelsen af det vederlag, medlemmet
skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis et medlems udgift til en revisionserklæring er højere
end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksimumbe-
løb til godtgørelse, må medlemmet således selv afholde dif-
ferencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved kommu-
nalbestyrelsernes brug af adgangen til at gøre erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorer-
klæring viser sig at opstå et behov for at sikre kommunen
mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af re-
visionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil
blive fastsat efter drøftelse med KL og Erhvervsministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan
kommunalbestyrelsen beslutte at yde diæter og erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at
være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i § 16,
stk. 1, litra a-f, nævnte møder mv.
Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre
det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4
timers varighed, jf. stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.
Det fremgår af § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag
for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes
den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste i forbindelse hermed.
Efter § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i mø-
der i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der
udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der
på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt veder-
læggelse, jf. litra b, deltagelse i kurser m.v., der af kommu-
nalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse
fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for
varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, jf. litra
c, deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse i
revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e, samt varetagelse af nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg, jf. litra f. For udførelsen af disse aktiviteter kan kom-
munalbestyrelsen beslutte at yde et ikke-medlem erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Det fremgår af ministeriets vederlagsvejledning, jf. vejled-
ning nr. 9631 af 15. juni 2022 om vederlag, diæter, pension
m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, at kommunal-
bestyrelsen normalt vil kunne anse tabet for dokumenteret
ved en erklæring fra den pågældende selvstændigt erhvervs-
drivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de
foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det
påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i
hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før
tabet kan anses for dokumenteret. Når kommunalbestyrelsen
skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumente-
ret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed,
lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som
følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste
modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumente-
res.
Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at
ministeriet har udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og
ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
er selvstændigt erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt
arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring. Til-
svarende gælder for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer,
der varetager kommunale hverv, der vederlægges efter § 16
a.
Det foreslås, at der efter stk. 3 indsættes en bestemmelse i
§ 16 a stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-
85
neste efter stk. 1 er betinget af fremlæggelse af en erklæring
afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revi-
sorloven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav
til revisorerklæringen og til fremlæggelsen heraf. Beslutnin-
gen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det
tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen
efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer be-
slutningen.
Det foreslås således i 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at adgangen efter § 16 a, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en erklæ-
ring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter
revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsen
beslutte dette i forbindelse med den eventuelle beslutning,
som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 1, i lov om kom-
munernes styrelse måtte træffe om at yde erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være
medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de møder m.v.,
der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes
styrelse. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte dette
som betingelse for den ret, som kommunalbestyrelsens med-
lemmer efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse
har til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste for deltagelse i det konstituerende møde, jf. den
i lovforslagets § 4, nr. 4, foreslåede ændring af § 16, stk.
3. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne beslutte dette
som betingelse for den ret, som en stedfortræder, der efter
§ 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse indkaldes til enkelte møder i kommu-
nalbestyrelsen, efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse har til at modtage erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste for deltagelse i de nævnte møder, jf. den i
lovforslagets § 4, nr. 10, foreslåede ændring af § 16, stk. 8.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer
beslutning efter stk. 4, 1. pkt. om, hvorvidt adgangen efter
stk. 1 til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en
uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Den-
ne beslutning vil ikke kunne overlades til et udvalg eller
til forvaltningen. Den daglige administration af, hvorvidt
kravet om fremlæggelse af revisorerklæring er opfyldt i det
enkelte tilfælde, vil kunne overlades til forvaltningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen til er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er betinget
af den pågældendes fremlæggelse af revisorerklæring, vil
kunne opfyldes, hvis revisorerklæringen er afgivet af en uaf-
hængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Kravet
om, at revisor skal være godkendt efter revisorloven, vil
indebære, at revisor skal være godkendt efter revisorlovens
§§ 3, 3 a, 10 eller 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af
31. august 2022, jf. herved også revisorlovens § 1 a, stk.
1, nr. 1. Kravet om, at revisor skal være uafhængig, vil
indebære, at revisor skal opfylde kravene efter revisorlovens
§ 24 til revisors uafhængighed og udføre de handlinger, som
kræves efter revisorlovens kapitel 4 for at sikre sig imod
trusler mod revisors uafhængighed. Dette gælder, uanset om
revisorerklæringen afgives uden sikkerhed.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt og i
hvilket omfang kommunalbestyrelsen vælger at beslutte at
gøre den pågældendes adgang til dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste betinget af den pågældendes fremlæggelse af en
revisorerklæring.
Kommunalbestyrelsens afgrænsning af, over for hvilke
personer et krav om revisorerklæring skal gælde for, vil
skulle være sagligt begrundet. Kommunalbestyrelsen vil
kunne inddrage hensynet til, om udgiften til revisorerklæ-
ring står mål med størrelsen af den tabte arbejdsfortjeneste,
medlemmet kræver erstattet. Dette krav vil i almindelighed
være opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen vælger kun at stil-
le dette krav til eksempelvis selvstændigt erhvervsdriven-
de. Kommunalbestyrelsen vil også kunne vælge kun at stille
krav til særlige grupper af selvstændigt erhvervsdrivende,
hvor der erfaringsmæssigt i kommunen er særlige udfordrin-
ger med at få dokumenteret et medlems tabte arbejdsfor-
tjeneste. Ønsker kommunalbestyrelsen også at stille dette
krav til lønmodtagere, vil et sådant krav kræve en særlig
saglig begrundelse. Et eksempel på en sådan begrundelse
ville kunne være, at en eventuel tabt arbejdsfortjeneste ikke
umiddelbart kan opgøres ud fra lønmodtagernes lønsedler,
f.eks. fordi den pågældende har flere ansættelser eller får
suppleret sin løn med andre indtægter. Det vil ikke være
sagligt kun at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæ-
ring til bestemte navngivne personer.
Kommunalbestyrelsen vil til enhver tid i løbet af funkti-
onsperioden under overholdelse i den i stk. 4, 3. pkt., fast-
satte frist kunne træffe beslutning om at gøre adgangen til
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af den pågæl-
dendes fremlæggelse af en revisorerklæring. Beslutningen
vil være gældende, indtil kommunalbestyrelsen ændrer be-
slutningen, jf. stk. 4, 4. pkt.
Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der gør
den pågældendes adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortje-
neste betinget af den pågældendes fremlæggelse af en revi-
sorerklæring, vil kommunalbestyrelsen som udgangspunkt
alene med henvisning til den pågældendes manglende opfyl-
delse af dette krav være berettiget til at nægte den pågæl-
dende erstatning for den opgivne tabte arbejdsfortjeneste,
medmindre den pågældende i øvrigt kan godtgøre, at den
pågældende ikke har mulighed for eller kun med store
vanskeligheder kan fremskaffe en revisorerklæring, og den
pågældende i øvrigt kan dokumentere den opgivne tabte
arbejdsfortjeneste.
Det foreslås i § 16 a, stk. 4, 2. pkt., at kommunalbestyrel-
sen kan fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til
den pågældendes fremlæggelse heraf.
Fastsætter kommunalbestyrelsen nærmere krav til reviso-
rerklæringen vil disse kunne gælde både for erklæringens
indhold og til indholdet og selve fremlæggelsen. Kommu-
nalbestyrelsen vil ikke kunne pålægge den pågældende at
benytte sig af en bestemt revisor eller at benytte sig af kom-
munens revisor. Det vil være den pågældende selv, der af-
86
gør, hvilken revisor den pågældende ønsker at benytte. Den
pågældende vil kunne vælge at benytte sig af revisor for den
virksomhed, hvis tabte arbejdsfortjeneste den pågældende
ønsker at få erstatning for, men dette er ikke noget krav. I
det tilfælde, hvor den pågældende ikke ønsker at benytte
sig af nogen revisor, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne
pålægge den pågældende at benytte sig af nogen revisor,
men kommunalbestyrelsen vil i så fald være berettiget til
at nægte medlemmet erstatning for den af den pågældende
opgivne tabte arbejdsfortjeneste med den konsekvens, at den
pågældende får fuldt vederlag for den resterende del af ka-
lenderåret.
Kommunalbestyrelsen vil i medfør af det foreslåede stk.
4, 2. pkt., kunne stille krav om, med hvilken sikkerhed
revisorerklæringen skal afgives, herunder med høj grad af
sikkerhed. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte, at
erklæringen kan afgives uden sikkerhed. Beslutter kommu-
nalbestyrelsen, at en erklæring skal afgives med begrænset
sikkerhed eller høj grad af sikkerhed, skal revisor udføre er-
klæringsopgaven i overensstemmelse med god revisorskik,
jf. revisorlovens § 16, stk. 1. Afgivelse af en erklæring med
begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed forudsætter,
at der er egnede kriterier for revisionshandlingen.
Det vil ikke være tilstrækkeligt, at disse kriterier fastsæt-
tes i et samarbejde mellem revisor og den pågældende
(erklæringskunden). Dette følger af de internationale revisi-
onsstandarder, der skal følges som følge af kravet om god
revisorskik i revisionslovens § 16, stk. 1, der gælder for
erklæringer, der afgives med begrænset sikkerhed eller høj
grad af sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med sin beslutning
om den pågældendes fremlæggelse af revisorerklæring med
begrænset sikkerhed eller høj grad af sikkerhed– inden for
reglerne i lov om kommunernes styrelse om adgangen til
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste – kun-
ne fastsætte, hvilke handlinger revisor som minimum skal
udføre som grundlag for afgivelse af erklæringen. Det vil
afhænge af, hvilken type erklæring kommunalbestyrelsen
har besluttet, at revisor skal udfærdige, hvilke handlinger
revisor konkret skal udføre. En erklæring uden sikkerhed vil
således sædvanligvis kræve færre handlinger end en erklæ-
ring med begrænset eller høj grad af sikkerhed. Kravene til
revisors handlinger vil desuden kunne være forskellige fra
erklæringskunde til erklæringskunde, da individuelle forhold
hos den enkelte kunde kan medføre henholdsvis færre eller
flere krav. Revisor vil f.eks. ved udførelse af en revision
(erklæring med høj grad af sikkerhed) generelt opnå overbe-
visning ved at foretage analyser og forespørgsler til ledelsen
samt relevante kontroller af væsentlige poster i regnskabet
ved hjælp af eksempelvis fysisk kontrol, observationer, ind-
hentelse af eksterne bekræftelser m.v., mens revisor ved et
review (erklæring med begrænset sikkerhed) generelt vil op-
nå overbevisning ved at tage udgangspunkt i de oplysninger,
revisor får fra ledelsen, og gennemgangen af regnskabet
primært vil være baseret på analytiske handlinger og fore-
spørgsler til ledelsen. I forbindelse med udfærdigelse af er-
klæringer med begrænset sikkerhed vil revisor, kun hvis der
ved disse handlinger konstateres noget usædvanligt, udføre
en yderligere kontrol af oplysningerne.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at en erklæring kan afgi-
ves uden sikkerhed, skal revisor alene udføre erklæringsop-
gaven med professionel kompetence, jf. revisorlovens § 16,
stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at beslutningen efter 1. pkt.
træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket
beslutningen skal gælde.
Bestemmelsen fastsætter et krav til, hvorfra beslutningen
tidligst vil kunne gælde. Herved vil de pågældende få pas-
sende tid til at indrette sig efter kommunalbestyrelsens be-
slutning. Kommunalbestyrelsen vil kunne lade beslutningen
gælde fra et senere tidspunkt.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at kommunalbesty-
relsens beslutning om, at adgangen efter § 16 a, stk. 1, i lov
om kommunernes styrelse til erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse
af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er god-
kendt efter revisorloven, alene vil skulle gælde fremadrettet,
dvs. alene for den periode, der ligger efter to måneders-dag-
en regnet fra kommunalbestyrelsens beslutning. Beslutnin-
gen kan ikke gælde forud for dette tidspunkt.
Vælger den pågældende at fremsætte krav om tabt ar-
bejdsfortjeneste for en periode, der både ligger forud for og
efter to måneders-dagen regnet fra kommunalbestyrelsens
beslutning, vil den pågældende alene skulle fremlægge en
revisorerklæring for den del af den tabte arbejdsfortjeneste,
der kan henføres til perioden efter to måneders-dagen regnet
fra kommunalbestyrelsens beslutning.
Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at beslutningen efter 1. pkt.
gælder, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslutningen.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, at adgangen efter
16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse til erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget
af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig
revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil gælde også
for efterfølgende kommunalbestyrelser, indtil disse måtte
beslutte at ændre kommunalbestyrelsens beslutning, jf. stk.
4, 4. pkt.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid i løbet af funkti-
onsperioden ændre beslutningen, og kommunalbestyrelsen
kan ændre beslutningen flere gange.
Ønsker kommunalbestyrelsen at omgøre en beslutning
om, at adgangen efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste skal være betinget af medlemmets fremlæggelse af en
erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt
efter revisorloven, herunder ændre eventuelle krav til erklæ-
ringens sikkerhed, vil dette kunne ske uden frist.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse vil i de tilfælde, hvor der efter anden lovgivning
ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til
medlemmer af et bestemt organ, finde anvendelse i det om-
87
fang, den pågældende anden lovgivning har henvisninger til
§ 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse om adgang til at stille krav om revisorerklæring som
betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil finde
tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til ikke-medlemmer
af regionsrådet, der varetager regionale hverv, jf. regionslo-
vens § 11, stk. 1, 1. pkt., hvis henvisning til § 16 a i lov om
kommunernes styrelse opretholdes med dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag
for varetagelse af et kommunalt hverv, kan der ikke ydes
den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste i forbindelse hermed.
Efter § 16 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse er
enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer
den pågældende efter reglerne i stk. 1-3.
Det foreslås at ændre § 16 a, stk. 5, i lov om kommuner-
nes styrelse, der med lovforslagets § 1, nr. 18, bliver stk. 6,
således at henvisningen til stk. 1-3 ændres til stk. 1-5.
Forslaget om at indsætte en henvisning til stk. 4 er en
følge af lovforslagets § 4, nr. 18, om indsættelse af et nyt
stk. 4 i § 16 a i lov om kommunernes styrelse om erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste. Det foreslåede stk. 4 vedrører
efter sin karakter erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der
efter de gældende bestemmelser i § 16 a, stk. 5, jf. stk. 3, der
med lovforslagets § 4, nr. 18, bliver § 16 a, stk. 6, jf. stk. 4,
er pligtig at modtage for ikke-kommunalbestyrelsesmedlem-
mer.
Forslaget om at indsætte en henvisning til stk. 5 – der
i dag er § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse –
er begrundet i, at bestemmelsen efter sin karakter vedrører
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der efter de gældende
bestemmelser i § 16 a, stk. 5, jf. stk. 3, er pligtig at modta-
ge for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. Forslaget in-
debærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse ydes
der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen,
i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c,
nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser
samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til
børnepasning.
I § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, der
med lovforslagets § 4, nr. 18, bliver § 16 a, stk. 7, foreslås
henvisningen til stk. 10 ændret til stk. 11.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af stk. 10
bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, om indsættelse af
et nyt stk. 4 i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Efter § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse ydes
der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen,
i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c,
nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser
samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til
børnepasning.
Efter § 16, stk. 1, litra a-c, i lov om kommunernes sty-
relse omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens
medlemmer deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og
dennes udvalg samt underudvalg, jf. litra a, deltagelse i
møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv,
der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre
der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt
vederlæggelse, jf. litra b, og deltagelse i kurser m.v., der
af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter be-
myndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have be-
tydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte
hverv, jf. litra c.
Det foreslås, at der i § 16 a efter stk. 6, der bliver stk. 7,
indsættes et stk. 8, hvorefter der i forbindelse med deltagelse
i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-c, ydes
godtgørelse til den, der ikke er medlem af kommunalbesty-
relsen, af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som
kommunalbestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlæg-
ges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog
stk. 10 og § 11, stk. 4, i regionsloven.
Ændringen vil medføre, at der til den, der ikke medlem
af kommunalbestyrelsen, i forbindelse med deltagelse i de i
stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v., bl.a. ydes godtgørelse
af udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen
efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov
om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, har
besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt ar-
bejdsfortjeneste. Godtgørelsen skal ydes inden for det mak-
simumbeløb, som indenrigs- og sundhedsministeren måtte
fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16 a,
stk. 10, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4,
nr. 23, og i § 11, stk. 4, i regionsloven, jf. lovforslagets § 5,
nr. 3.
Godtgørelsen vil som de øvrige godtgørelser i § 16 a, stk.
6, være obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde, men
frivillig at modtage.
Den udgift, som den, der ikke er medlem af kommunal-
bestyrelsen, vil have ret til at få godtgjort, vedrører alene
udgifter til den revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen
efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov
om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, har
besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt ar-
bejdsfortjeneste, og ikke andre revisorerklæringer, som den,
88
der ikke medlem af kommunalbestyrelsen, selv beslutter at
indhente.
Den udgift, som kommunalbestyrelsesmedlemmet vil ha-
ve ret til at få godtgjort, vedrører alene udgifter til den
i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring i forbindelse
med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte møder
m.v. Henvisningen til de i § 16, stk. 1, litra a-c, nævnte
møder m.v. skal forstås i overensstemmelse med ministeriets
praksis for forståelsen af de omhandlede bestemmelser. Ud-
gifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæring
i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra d-g,
nævnte møder m.v. kan godtgøres efter kommunalbestyrel-
sens beslutning i henhold til § 16 a, stk. 7, der bliver stk. 9,
men er ikke nogen ret for medlemmet.
Den udgift, som den, der ikke medlem af kommunalbe-
styrelsen, vil have ret til at få godtgjort, vil skulle være do-
kumenteret. Kommunalbestyrelsen eller efter bemyndigelse
kommunens forvaltning afgør, hvornår dette vil være tilfæl-
det.
Der vil ikke blive stillet ikke særskilt krav til, at den
udgift, som den, der ikke medlem af kommunalbestyrelsen,
vil have ret til at få godtgjort, skal være nødvendig. Det vil
være tilstrækkeligt, at der er tale om udgifter til den reviso-
rerklæring, som kommunalbestyrelsen efter den foreslåede
bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrel-
se, jf. lovforslagets § 4, nr. 18, har besluttet skal fremlægges
som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse om godtgørelse for udgifter til den revisorerklæring,
som kommunalbestyrelsen har adgang til at stille krav om
som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil
finde tilsvarende anvendelse på erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste, som kommunalbestyrelsens medlem-
mer efter § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse har ret
til at modtage for deltagelse i det konstituerende møde. Der
henvises til § 16, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes
styrelse, som foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 5.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse om godtgørelse for udgifter til den revisorerklæring,
som kommunalbestyrelsen har adgang til at stille krav om
som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil
endvidere finde tilsvarende anvendelse på erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste, som en stedfortræder, der
efter § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse indkaldes til enkelte møder i kommu-
nalbestyrelsen, efter § 16, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse har ret til at modtage for deltagelse i de nævnte
møder. Der henvises til § 16, stk. 8, 2. pkt., i lov om kom-
munernes styrelse, som foreslås indsat med lovforslagets §
4, nr. 11.
Det foreslåede nye § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse om adgang til at stille krav om revisorerklæring
som betingelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil
finde tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til ikke-med-
lemmer af regionsrådet, der varetager regionale hverv, jf.
regionslovens § 11, stk. 1, hvis henvisning til § 16 a i lov
om kommunernes styrelse opretholdes med dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse kan
kommunalbestyrelsen beslutte at godtgøre de i stk. 6 nævnte
udgifter til den, der uden at være medlem af kommunalbe-
styrelsen deltager i de i § 16, stk. 1, litra d-g, nævnte aktivi-
teter.
Efter § 16, stk. 1, litra d-g, i lov om kommunernes styrelse
omfatter det faste vederlag til kommunalbestyrelsens med-
lemmer deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, jf. litra d, deltagelse
i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, jf. litra
e, varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes ud-
valg, jf. litra f, og udførelse af andre aktiviteter i forbindelse
med de under litra a-f nævnte møder m.v.
Det foreslås, at § 16 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om kommuner-
nes styrelse, der med lovforslagets § 4, nr. 21, bliver stk. 9,
1. pkt., ændres, således at henvisningen til de i stk. 6 nævnte
udgifter ændres til stk. 7 og 8.
Ændringen af henvisningen fra stk. 6 til stk. 7 er en kon-
sekvens af, at § 16 a, stk. 7, med lovforslagets § 4, nr. 21,
bliver § 16 a, stk. 8.
Indsættelsen af henvisningen til stk. 8 er en følge af det
med lovforslagets § 4, nr. 21, foreslåede nye stk. 8 om ret til
godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring,
som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, har besluttet
skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortje-
neste.
Ændringen vil betyde, at kommunalbestyrelsen får adgang
til at beslutte godtgørelse af dokumenterede udgifter til revi-
sorerklæring i forbindelse med de i § 16, stk. 1, litra d-g,
nævnte aktiviteter, forudsat at der er tale om dokumentere-
de udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen
efter § 16 a, stk. 4, har besluttet skal fremlægges som doku-
mentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter § 16 a, stk. 6, jf. § 16, stk. 10, i lov om kommu-
nernes styrelse har den, der varetager et kommunalt hverv
uden at være medlem af kommunalbestyrelsen, ikke ret til
at modtage godtgørelse for en revisorerklæring, som den
pågældende har indhentet som dokumentation for den tabte
arbejdsfortjeneste. Efter lov om kommunernes styrelse har
indenrigs- og sundhedsministeren ikke bemyndigelse til at
fastsætte regler om et maksimumbeløb for godtgørelsen.
Det foreslås i § 16 a indsat som et stk. 10, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimum-
89
beløb for den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, herunder
den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9.
Efter det foreslåede § 16 a, stk. 8, ydes der til den, der
ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af do-
kumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunal-
bestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som
dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 21.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen.
Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og
sundhedsministeren mulighed for at sikre kommunen mod
uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisions-
udgifter, hvis der skulle opstå behov for det.
Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fast-
sætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors veder-
lag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere
størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulig-
hed for at regulere størrelsen af det vederlag, den pågælden-
de skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis den pågældendes udgift til en revisionserklæring er
højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksi-
mumbeløb til godtgørelse, må den pågældende således selv
afholde differencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved kommu-
nalbestyrelsernes brug af adgangen til at gøre erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorer-
klæring viser sig at opstå et behov for at sikre kommunen
mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af re-
visionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil
blive fastsat efter drøftelse med KL og Erhvervsministeriet.
Den foreslåede bemyndigelse for indenrigs- og sundheds-
ministeren i § 16 a, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse
til at fastsætte regler om et maksimumbeløb for den i § 16
a, stk. 8, nævnte godtgørelse vil også omfatte den godtgø-
relse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som
kommunalbestyrelsens medlemmer efter § 16, stk. 3, jf. §
16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse har adgang til
at modtage for deltagelse i det konstituerende møde. Der
henvises til § 16, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes
styrelse, som foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 5.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere omfatte den
godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring,
som en stedfortræder, der efter § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1
og stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse indkaldes
til enkelte møder i kommunalbestyrelsen, efter § 16, stk. 8,
der med lovforslagets § 4, nr. 8, bliver stk. 9, i lov om kom-
munernes styrelse har adgang til at modtage. Der henvises
til § 16, stk. 8, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, som
foreslås indsat med lovforslagets § 4, nr. 11.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at
fastsætte forskellige regler for godtgørelsens størrelse, der
vil kunne afhænge af godtgørelsens art og hjemmelsgrund-
lag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Det fremgår af § 16 b, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse, at et medlem af en kommunalbestyrelse, der er
lønmodtager, har ret til fravær fra arbejdet, i det omfang det
er nødvendigt af hensyn til deltagelse i de møder m.v., der
er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes
styrelse. Efter § 16 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
gælder dette dog ikke borgmesteren, magistratsmedlemmer,
jf. § 64, og de i § 64 a nævnte udvalgsformænd. Efter §
16 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse omfatter retten
til fravær kun tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets
varetagelse ikke taler imod, at der indrømmes ret til fravær.
Efter det foreslåede § 16 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse har en lønmodtager, der er statsbor-
ger i Den Europæiske Union, i en stat, der er omfattet
af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i
Schweiz, og som varetager et kommunalpolitisk hverv i et af
de pågældende lande, ret til fravær fra arbejdet i Danmark af
hensyn til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det
omfang som er fastsat i § 16 b, stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke tredjelands-
statsborgere, der varetager kommunalpolitiske hverv i de af
bestemmelsen omfattede lande, medmindre der er tale om
en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- eller EØS-
statsborger, en statsborger i Schweiz eller en af bestemmel-
sen omfattet britisk statsborger, som er omfattet af den fore-
slåede bestemmelses 3. pkt. Sådanne tredjelandsstatsborgere
vil derimod kunne blive omfattet af en aftale med det pågæl-
dende land i medfør af den gældende bestemmelse i § 16 b,
stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.
Det er efter den foreslåede bestemmelse ikke et krav, at
det land, hvori den pågældende lønmodtager, der er EU-
eller EØS-statsborger, herunder også en person med dansk
indfødsret, eller en statsborger i Schweiz, varetager et kom-
munalpolitisk hverv, er det samme som det land, hvori den
pågældende EU- eller EØS-statsborger eller statsborger i
Schweiz er statsborger. Det er tilstrækkeligt, at den pågæl-
dende lønmodtager, der er EU- eller EØS-statsborger eller
statsborger i Schweiz, varetager et kommunalpolitisk hverv i
et andet EU- eller EØS-land eller Schweiz.
Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., gælder retten til fra-
vær alene lønmodtagere. Bestemmelsen omfatter efter sit
indhold alene lønmodtagere i Danmark og ikke lønmodta-
gere i udlandet. Retten til fravær omfatter ligesom for kom-
munalbestyrelsesmedlemmer i Danmark både offentligt og
privat ansatte lønmodtagere. Hvis fravær efter aftale med
parterne ikke kan tilvejebringes ved omlægning af arbejdet,
ydes frihed mod lønafkortning. Retten til fravær omfatter
ikke selvstændigt erhvervsdrivende.
Når der i den foreslåede bestemmelse henvises til kom-
munalpolitiske hverv, menes hverv på lokalpolitisk niveau,
90
hvortil pågældende vælges ved almindelige valg. Bestem-
melsen omfatter de hverv, der er omfattet af § 16, stk. 1,
litra a-e, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen
finder anvendelse på tilsvarende hverv i det pågældende
EU-, EØS-land eller Schweiz. Bestemmelsen omfatter valg-
te personer på ethvert af de lokale niveauer i det pågældende
land under det eller de landsdækkende lovgivende niveauer
samt under det eller de regionale niveauer, hvor der efter
det pågældende lands egen lovgivning er folkevalgte orga-
ner. Bestemmelsen omfatter således valgte personer i lokale
myndigheder på flere niveauer i det pågældende land, f.eks.
sogne, kommuner, købstæder m.v.
Det må afhænge af den nærmere udformning af lovgivnin-
gen i pågældende land, om denne betingelse i den foreslåede
stk. 4 er opfyldt. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i
denne vurdering kunne tage udgangspunkt i det pågældende
lands egen fastlæggelse af, hvilke typer lokalpolitiske hverv
det pågældende land i sin egen lovgivning har givet ret til
fravær fra arbejdet.
Er der flere lokalpolitiske niveauer i det pågældende EU-,
EØS-land eller Schweiz, vil bestemmelsen gælde dem alle.
Fraværet fra ens arbejde som lønmodtager kan alene ske,
i det omfang det er nødvendigt af deltagelse i det kommu-
nale hverv, som EU- eller EØS-statsborgeren, herunder og-
så en person med dansk indfødsret, eller statsborgeren fra
Schweiz varetager i et andet EU-land end Danmark, et EØS-
land eller Schweiz.
Fraværet må alene være begrundet i varetagelsen af det
kommunale hverv og ikke i partimæssige eller andre politi-
ske aktiviteter. Fraværet kan være begrundet i afholdelsen
af møder i det kommunalpolitiske organ eller i udvalg eller
underudvalg. Fraværet kan endvidere være begrundet i an-
dre aktiviteter end møder, der er af betydning for udøvelsen
af det kommunale hverv, som f.eks. deltagelse i seminarer,
kurser, studieture, besigtigelses- og tilsynsforretninger.
Der henvises til bemærkningerne til § 16 b, stk. 1-3, der
blev indsat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, jf. Folketingsti-
dende 1994-95, tillæg A, L 167, s. 2090 ff.
Endvidere vil undtagelserne i § 16 b, stk. 2 og 3, i
lov om kommunernes styrelse gælde tilsvarende. Det vil
sige, at indehavere af lokalpolitiske hverv i et andet EU-,
EØS-land eller Schweiz, der i henseende til funktioner og
vederlæggelse kan sidestilles med hvervet som borgmester i
Danmark, ikke vil have ret til fravær fra arbejdet, jf. § 16 b,
stk. 2. Det vil endvidere sige, at retten til fravær fra arbejdet
ikke vil omfatte tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets
varetagelse taler imod, at der indrømmes ret til fravær, jf. §
16 b, stk. 3.
Ved vurderingen af, om et lokalpolitisk hverv i et andet
EU-, EØS-land eller Schweiz er undtaget fra den ret til fra-
vær fra arbejdet, der tilkommer kommunalbestyrelsesmed-
lemmer i Danmark, jf. undtagelsen i § 16 b, stk. 2, i lov
om kommunernes styrelse, vil det være afgørende, om det
pågældende lokalpolitiske hverv kan sidestilles med borg-
mesterhvervet i Danmark. Der må i den forbindelse lægges
vægt på, om indehaveren af det pågældende lokalpolitiske
hverv varetager tilsvarende funktioner som en borgmester i
Danmark, f.eks. i form af formandskabet for et lokalpolitisk
organ eller i form af ledelse af (dele af) det lokalpolitiske
organs forvaltning. Der må herudover lægges vægt på, om
indehaveren på tilsvarende måde som en borgmester i Dan-
mark har en vederlæggelse, der ud fra det pågældende lands
eget lønniveau må karakteriseres som fuldtidsvederlæggelse.
Ved vurderingen af, om afgørende hensyn taler imod, at
der indrømmes ret til fravær, jf. undtagelsen i § 16 b, stk.
3, i lov om kommunernes styrelse, skal der lægges vægt på
fraværets omfang og på arbejdsgiverens mulighed for at er-
statte den specialiserede arbejdskraft. Meget specialiserede
arbejdsfunktioner kan være vanskelige at erstatte, og er det
ikke muligt at finde en afløser eller tilrette arbejdets udfø-
relse på en anden måde, vil det i sådanne særlige tilfælde
derfor kunne være udelukket for lønmodtageren at kræve
frihed.
Hvilke undtagelsessituationer der kan begrunde fravigelse
af kravet om fravær, giver den hidtidige praksis vedrørende
offentligt ansattes ret til tjenestefrihed til varetagelse af of-
fentlige ombud eksempler på. Det er således almindeligt an-
taget, at visse grupper af offentligt ansatte (f.eks. inden for
sundhedsvæsenet og brandvæsenet) på grund af arbejdets
karakter i særlige tilfælde vil være afskåret fra at forlade
arbejdspladsen og derfor ikke vil kunne påberåbe sig den
allerede eksisterende ret til tjenestefrihed for offentligt an-
satte. Kun i sådanne særlige tilfælde, hvor afgørende hensyn
til arbejdets varetagelse vejer tungere end hensynet til vare-
tagelsen af det kommunale hverv, vil lovens undtagelsesbe-
stemmelse kunne gøres gældende af arbejdsgiver.
Der henvises til bemærkningerne til den gældende be-
stemmelse i § 16 b, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 380
af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A,
s. 2090-91.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises
desuden til pkt. 2.2.3.1.1.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Efter det foreslåede § 16 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kom-
munernes styrelse har en lønmodtager, der er statsborger i
Det Forenede Kongerige, og som inden den 31. december
2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager
i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne
ret, samme ret til fravær fra arbejdet, som gælder for kom-
munalbestyrelsesmedlemmer i Danmark efter § 16 b, stk.
1-3, i lov om kommunernes styrelse, og som efter 1. pkt.
fastslås at gælde for EU-statsborgere, EØS-statsborgere og
statsborgere i Schweiz, der varetager et kommunalpolitisk
hverv i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz.
Udtrykket lønmodtager omfatter på samme måde som ef-
ter 1. pkt. alene private og offentlige lønmodtagere i Dan-
mark.
At 1. pkt. gælder tilsvarende, betyder, at en lønmodtager,
der er statsborger i Det Forenede Kongerige, der er omfattet
af 2. pkt., skal varetage et kommunalpolitisk hverv i et EU-
eller EØS-land eller Schweiz.
91
Udtrykket kommunalpolitisk hverv skal forstås på samme
måde som efter 1. pkt.
En statsborger i Det Forenede Kongerige skal forstås som
defineret i den nye erklæring fra regeringen for Det Forene-
de Kongerige Storbritannien og Nordirland af 31. december
1982 vedrørende definitionen af udtrykket statsborgere sam-
men med erklæring nr. 63 af 13. december 2007, der er
knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference,
der vedtog Lissabontraktaten om ændring af traktaten om
Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 264 af 25.
marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i forbindel-
se med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæ-
iske Union uden en aftale.
Formuleringen »udøvede sin fri bevægelighed som ar-
bejdstager i overensstemmelse med EU-retten« skal forstås
i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unions-
borgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring
af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv
64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/
EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF,
EU-Tidende 2004, nr. L 158, som udmøntet i bekendtgørel-
se nr. 1457 af 6. oktober 2020 om ophold i Danmark for
udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions reg-
ler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen). Der
henvises hertil til udtrædelsesaftalens artikel 24, jf. artikel
126, jf. aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det
Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1. pkt.
Efter det foreslåede § 16 b, stk. 4, 3. pkt., i lov om kom-
munernes styrelse har en lønmodtager, der er familiemedlem
til en person omfattet af det foreslåede 1. eller 2. pkt., der
har krav herpå i medfør af EU-retten, desuden samme ret
til fravær fra arbejdet, som gælder for kommunalbestyrelses-
medlemmer i Danmark efter § 16 b, stk. 1-3, i lov om
kommunernes styrelse, og som efter 1. pkt. fastslås at gæl-
de for EU-statsborgere, EØS-statsborgere og statsborgere i
Schweiz, der varetager et kommunalpolitisk hverv i et andet
EU-, EØS-land eller Schweiz.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som efter 1. pkt.
alene private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
At 1. pkt. gælder tilsvarende, betyder, at der skal være tale
om en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- eller
EØS-statsborger, herunder en person med dansk indfødsret,
en statsborger i Schweiz eller en statsborger i Det Forenede
Kongerige, der er omfattet af 2. pkt., som skal varetage
et kommunalpolitisk hverv i et EU- eller EØS-land eller
Schweiz.
Udtrykket kommunalpolitisk hverv skal forstås på samme
måde som efter 1. pkt. Det er efter den foreslåede bestem-
melse ikke et krav, at det land, hvori den lønmodtager, som
er familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger m.v.,
varetager et kommunalpolitisk hverv, er det samme som det
land, hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger eller
statsborger i Schweiz er statsborger.
Forpligtelser efter forordning nr. 492/2011 og traktatens
bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed finder
anvendelse på EU- og EØS-statsborgere samt deres familie-
medlemmer i den forstand, som det er opstillet i artikel 2,
nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF
af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemed-
lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-
ternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68
og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,
72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/
EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L
158. Efter opholdsdirektivets artikel 24, stk. 1, 2. pkt., har
familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlems-
stat, men som har ret til ophold eller tidsubegrænset ophold,
ret til ligebehandling.
Retten til arbejdskraftens fri bevægelighed finder ligeledes
anvendelse på statsborgere fra Schweiz, jf. artikel 9, stk. 1, i
bilag I i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund
på den anden side om fri bevægelighed for personer.
Britiske statsborgere, der udøvede deres ret til fri bevæge-
lighed som arbejdstagere i EU i overensstemmelse med EU-
retten inden udløbet af overgangsperioden den 31. december
2020 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kon-
gerige og stadig udøver retten herefter, har bevaret de rettig-
heder, der følger af arbejdskraftens fri bevægelighed, jf. arti-
kel 24, jf. artikel 126 i aftale om Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske
Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til EU-,
EØS-statsborgere, statsborgere i Schweiz eller britiske stats-
borgere omfattet af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., har
således samme ret til fravær fra arbejdet, som gælder for
kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark efter § 16 b,
stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1. pkt.
Med det nye stykke sikres det, at dansk lovgivning afspej-
ler Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Der henvises til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter § 16 b, stk. 4, som med lovforslagets § 4, nr. 24,
bliver stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan indenrigs-
og sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed
indgå aftale med et andet land, hvorefter personer, der vare-
tager kommunalpolitiske hverv i det pågældende land, kan
opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til
varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang
som er fastsat i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes
styrelse.
Det foreslås, at § 16 b, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om
kommunernes styrelse, ændres, således at der efter »Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan« indsættes ordene »uden
92
for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4«, »personer« ændres til
»lønmodtagere«, og »i det pågældende land« udgår.
Den foreslåede tilføjelse af »uden for de tilfælde, der er
nævnt i stk. 4« vil medføre, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren ikke længere vil kunne indgå aftale med et EU-,
EØS-land eller Schweiz, hvorefter lønmodtagere, der vare-
tager kommunalpolitiske hverv, kan opnå ret til fravær fra
arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommu-
nalpolitiske hverv i det omfang, som er fastsat i § 16 b, stk.
1-3, i lov om kommunernes styrelse, da statsborgere i EU-,
EØS-lande eller Schweiz allerede vil være omfattet af det
foreslåede § 16 b, stk. 4, og dermed have ret til fravær.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil fortsat under forud-
sætning af gensidighed kunne indgå aftaler med andre lande
– herunder lande, der ikke grænser op til Danmark – hvor-
efter lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv,
kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til
varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv, i det omfang
som er fastsat i § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes
styrelse. Tilsvarende vil indenrigs- og sundhedsministeren
kunne indgå aftaler med et EU-, EØS-land eller Schweiz el-
ler et tredjeland om ret til fravær fra arbejde for tredjelands-
statsborgere med kommunalpolitiske hverv i det pågældende
land.
Ændringen af »personer« til »lønmodtagere« er alene
en sproglig konsekvensrettelse. Bestemmelsen omfatter på
samme måde som det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 24, alene private og offentlige lønmodtagere i
Danmark.
At ordene »i det pågældende land« udgår, vil medføre, at
det ikke længere vil være et krav, at den aftale, som inden-
rigs- og sundhedsministeren indgår med et andet land om
gensidig indrømmelse af ret til fravær fra arbejde, alene skal
vedrøre personer, der varetager kommunalpolitiske hverv
i det land, som indenrigs- og sundhedsministeren indgår
aftale med. Det vil fremover være tilstrækkeligt, at aftalen
vedrører personer, der er statsborgere i det land, Danmark
har indgået gensidig aftale med efter bestemmelsen, og at
disse varetager et kommunalpolitisk hverv. Med ændringen
vil der blive givet mulighed for at indgå aftale med et andet
land om gensidig indrømmelse af ret til fravær fra arbejde
for personer, der har statsborgerskab i det pågældende land,
men som varetager kommunalpolitiske hverv i et eller flere
tredjelande.
Der henvises til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter § 16 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler med hen-
blik på opfyldelsen af en aftale, jf. stk. 4.
Det foreslås at ændre § 16 b, stk. 5, der med lovforslagets
§ 4, nr. 24, bliver stk. 6, i lov om kommunernes styrelse,
således at ordene »jf. stk. 4« ændres til »der er indgået i
medfør af stk. 5«.
Forslaget vil medføre, at det fremover vil fremgå af be-
stemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, der er
indgået i medfør af stk. 5.
Det forhold, at »jf.« ændres til »der er indgået i medfør
af« i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, nr.
26, er en sproglig præcisering. Ændringen af henvisningen
til stk. 4 til stk. 5 er en konsekvensrettelse som følge af
lovforslagets § 4, nr. 24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Efter § 16 c i lov om kommunernes styrelse må en ar-
bejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er
opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt
til en kommunalbestyrelse i Danmark.
Det foreslås at tilføje et stk. 2 i § 16 c i lov om kommu-
nernes styrelse, der vil medføre, at en arbejdsgiver ikke må
afskedige en lønmodtager, der er omfattet af § 16 b, stk. 4,
fordi denne er opført på en kandidatliste til et valg eller er
valgt til et kommunalpolitisk hverv i et land, der er omfattet
af § 16 b, stk. 4.
Forslaget vil medføre, at en arbejdsgiver ikke må afskedi-
ge en lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Uni-
on, herunder også personer med dansk indfødsret, i en stat,
der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-
område, eller i Schweiz, der varetager et kommunalpolitisk
hverv i et af de pågældende lande, fordi denne er opført på
en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kommunalpoli-
tisk hverv i et EU-, EØS-land eller Schweiz. Beskyttelsen
mod afskedigelse vil tilsvarende gælde for en lønmodtager,
der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden
den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelig-
hed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten
og stadig udøver denne ret. Tilsvarende vil også gælde for
en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- eller EØS-
statsborger, statsborger i Schweiz eller en af bestemmelsen
omfattet statsborger i Det Forenede Kongerige, der har krav
herpå i medfør af EU-retten.
Efter det foreslåede stk. 2 vil beskyttelsen mod afskedigel-
se fra arbejdet i Danmark for en lønmodtager, der er EU-
eller EØS-statsborger, herunder også personer med dansk
indfødsret, eller statsborger i Schweiz, og som varetager
kommunalpolitiske hverv i et andet EU-, EØS-land eller
Schweiz, således være den samme som for en lønmodtager,
der varetager kommunalpolitiske hverv i Danmark. Derudo-
ver vil denne beskyttelse gælde tilsvarende for en lønmodta-
ger, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som
inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevæge-
lighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten
og stadig udøver denne ret. Tilsvarende vil også gælde for
en lønmodtager, der er familiemedlem til en EU- og EØS-
statsborger, statsborger i Schweiz eller en af bestemmelsen
omfattet statsborger i Det Forenede Kongerige, der har krav
herpå i medfør af EU-retten.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som efter det
93
foreslåede § 16, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24, alene
private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
Udtrykket kommunalpolitiske hverv i det foreslåede § 16
c, stk. 2, skal forstås på samme måde som i det foreslåede §
16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24.
For så vidt angår kravet om, at vedkommende EU- el-
ler EØS-statsborger m.v. skal varetage et kommunalpolitisk
hverv i et af pågældende EU- eller EØS-lande m.v., henvises
til bemærkningerne til § 4, nr. 24. Det er efter den foreslåede
bestemmelse ikke et krav, at det EU- eller EØS-land, hvori
den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. varetager et
kommunalpolitisk hverv, er det samme som det land, hvori
den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er statsbor-
ger.
For så vidt angår rækkevidden af udtrykket statsborger i
Det Forenede Kongerige samt kravet om, at vedkommende
statsborger inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til
fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med
EU-retten og stadig udøver denne ret, jf. det foreslåede stk.
2, 2. pkt., henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 24.
For så vidt angår familiemedlemmer til EU- og EØS-stats-
borgere, statsborgere i Schweiz og de af bestemmelsen om-
fattede statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har ret til
ligebehandling i medfør af EU-retten, henvises til bemærk-
ningerne til § 4, nr. 24.
Beskyttelsen mod afskedigelse, fordi vedkommende er
valgt til en kommunalbestyrelse, omfatter den samlede op-
gavevaretagelse, der normalt følger af hvervet som kom-
munalbestyrelsesmedlem. Således vil bestemmelsen også
beskytte mod afskedigelse, selvom afskedigelsen alene er
begrundet i, at den pågældende lønmodtager er valgt som
medlem af eller som formand for et af kommunalbestyrelsen
nedsat udvalg eller har deltaget i møder i anden sammen-
hæng, i seminarer eller kurser m.v.
Derimod beskytter bestemmelsen ikke mod afskedigelse,
der (reelt) er begrundet i, at den pågældende lønmodtager
er valgt som formand for kommunalbestyrelsen eller et der-
med sidestillet hverv, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 24. For-
manden for kommunalbestyrelsen eller et dermed sidestillet
hverv vil dog fortsat være beskyttet mod afskedigelse, der er
begrundet i, at vedkommende er opført på en kandidatliste
eller er (gen)valgt til kommunalbestyrelsen.
Ud over den periode, hvor lønmodtageren er medlem af
kommunalbestyrelsen, gælder beskyttelsen mod afskedigel-
se også i den tid forud for et kommunalvalg, hvor den på-
gældende er opført på en kandidatliste. Herudover omfatter
bestemmelsen også den periode efter kommunalvalget, hvor
den nye kommunalbestyrelse er valgt, men endnu ikke er
tiltrådt.
Der henvises til bemærkningerne til § 16 c, der blev ind-
sat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende
1994-95, tillæg A, s. 2090-91.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Det fremgår af § 16 d, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse, at såfremt en lønmodtager, der er opført på en
kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kom-
munalbestyrelse, afskediges, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes disse forhold. Efter
stk. 2 skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, hvis en
lønmodtager afskediges i strid med § 16 c. Efter stk. 3
fastsættes godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn,
under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Det følger af det foreslåede § 16 d, stk. 4, at stk. 1-3
gælder tilsvarende, hvis en lønmodtager, der er omfattet af
§ 16 b, stk. 4, afskediges, fordi denne er opført på en kandi-
datliste til et valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv
i et land, der er omfattet af § 16 b, stk. 4.
Det foreslåede stk. 4 vil således medføre, at de gældende
bestemmelser i § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes sty-
relse tilsvarende gælder for en lønmodtager, der er statsbor-
ger i Den Europæiske Union, herunder også personer med
dansk indfødsret, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som
varetager kommunalpolitiske hverv i et af de pågældende
lande. Det vil desuden gælde for en lønmodtager, der er
statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den
31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som
arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig
udøver denne ret. Tilsvarende vil desuden gælde for en løn-
modtager, der er familiemedlem til en EU- eller EØS-stats-
borger, en statsborger i Schweiz eller en af bestemmelsen
omfattet britisk statsborger, der har krav herpå i medfør af
EU-retten.
Om den nærmere afgrænsning af, hvilken personkreds be-
stemmelsen omfatter, henvises til bemærkningerne til § 4,
nr. 24.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som det foreslåe-
de § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24, alene private og
offentlige lønmodtagere i Danmark.
Udtrykket kommunalpolitiske hverv skal forstås på
samme måde som i det foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 24.
For så vidt angår kravet om, at vedkommende EU- eller
EØS-statsborger m.v. skal være opført på en kandidatliste
til et valg eller være valgt til et kommunalpolitisk hverv
i et af pågældende EU- eller EØS-lande m.v., henvises til
bemærkningerne til § 4, nr. 24. Det er efter den foreslåede
bestemmelse ikke et krav, at det EU-land eller EØS-land,
hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er
opført på en kandidatliste til et valg eller er valgt til et kom-
munalpolitisk hverv, er det samme som det land, hvori den
pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er statsborger.
Det vil således være arbejdsgiveren, der skal bevise, at en
afskedigelse af en lønmodtager, der er EU- eller EØS-stats-
borger, herunder også en person med dansk indfødsret, m.v.,
ikke er sket i strid med det foreslåede § 16 c, stk. 2, i lov
om kommunernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 24. Dette
94
vil følge af det foreslåede § 16 d, stk. 4, jf. stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse.
Afskediger arbejdsgiveren en lønmodtager i strid med det
foreslåede § 16 c, stk. 2, skal arbejdsgiveren betale lønmod-
tageren en godtgørelse. Dette vil følge af det foreslåede § 16
d, stk. 4, jf. stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til
lønmodtagerens løn i 78 uger beregnet fra tidspunktet for
afskedigelsen. Dette vil følge af det foreslåede § 16 d, stk.
4, jf. stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til, hvor længe lønmodtageren har
været ansat hos arbejdsgiveren, og sagens omstændigheder
i øvrigt. I den forbindelse bemærkes, at håndhævelsen af
retten til fravær fra arbejdet må anses for central af hensyn
til en ligelig befolkningsmæssig repræsentation i kommunal-
bestyrelserne. En tilsidesættelse af loven bør på denne bag-
grund resultere i en betydelig godtgørelse. Godtgørelsen for-
udsættes udbetalt som en kapitaliseret engangsydelse. Tvi-
ster om lovligheden af en afskedigelse og om godtgørelsens
størrelse afgøres ved de almindelige domstole.
Der henvises til bemærkningerne til § 16 d, der blev ind-
sat ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, jf. Folketingstidende
1994-95, tillæg A, s. 2091.
Det følger af det foreslåede § 16 d, stk. 5, at indenrigs-
og sundhedsministeren uden for de tilfælde, der er nævnt
i § 16 c, stk. 2, og § 16 d, stk. 4, under forudsætning af
gensidighed kan indgå aftale med et andet land, hvorefter
lønmodtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv, helt
eller delvis kan opnå den beskyttelse mod afskedigelse, der
er nævnt i § 16 c og § 16 d, stk. 1-3.
Med det foreslåede stk. 5 vil indenrigs- og sundhedsmini-
steren uden for de tilfælde, der er nævnt i § 16 c, stk. 2,
og § 16 d, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse under for-
udsætning af gensidighed kunne indgå aftale med et andet
land, hvorefter lønmodtagere, der varetager kommunalpoliti-
ske hverv, kan opnå samme beskyttelse mod afskedigelse
fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det
kommunalpolitiske hverv, i det omfang som følger af § 16
c og § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse. Tilsva-
rende vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne indgå af-
taler med et EU-, EØS-land eller Schweiz eller et tredjeland
om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejde for tredjelands-
statsborgere med kommunalpolitiske hverv i det pågældende
land.
Bestemmelsen omfatter på samme måde som efter det
foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24, alene
private og offentlige lønmodtagere i Danmark.
Udtrykket kommunalpolitiske hverv skal forstås på
samme måde som udtrykket kommunalpolitiske hverv i det
foreslåede § 16 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 24.
Bestemmelsen fastsætter ingen forpligtelse for indenrigs-
og sundhedsministeren til at indgå aftaler med et andet
land om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet for løn-
modtagere, der varetager kommunalpolitiske hverv i det på-
gældende andet land. Det er således op til indenrigs- og
sundhedsministeren, i hvilket omfang og på hvilken måde
bemyndigelsen vil blive udnyttet.
Kravet om gensidighed betyder, at det er en forudsætning,
at det land, Danmark indgår aftale med om beskyttelse mod
afskedigelse fra arbejdet i forhold til kommunalpolitikere,
der arbejder i Danmark og varetager kommunalpolitiske
hverv i det pågældende land, har eller indfører et lignende
regelsæt om beskyttelse mod afskedigelse i forhold til per-
soner, der varetager kommunalpolitiske hverv i Danmark,
men arbejder i det pågældende land.
Kravet om gensidighed indebærer alene, at det land, Dan-
mark indgår aftale med om beskyttelse mod afskedigelse fra
arbejdet, har et lignende, men ikke nødvendigvis det samme
regelsæt om beskyttelse mod afskedigelse. Regelsættet skal
i sine kerneelementer (beskyttelse mod afskedigelse for løn-
modtagere med kommunalpolitiske hverv) svare til det dan-
ske regelsæt, men regelsættet i det land, Danmark indgår af-
tale med, behøver ikke at være udformet på nøjagtig samme
måde som efter §§ 16 c og 16 d i lov om kommunernes
styrelse.
Efter bestemmelsen er indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiget til at indgå aftale om beskyttelse mod afskedi-
gelse fra arbejdet med et andet land. Bestemmelsen indehol-
der ikke nogen begrænsning i, med hvilket land en sådan
aftale kan indgås. Der er således intet krav om, at det land,
Danmark indgår aftale med, grænser op til Danmark.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være et
krav, at den aftale, som indenrigs- og sundhedsministeren
indgår med et andet land om gensidig indrømmelse af be-
skyttelse mod afskedigelse, alene skal vedrøre personer, der
varetager kommunalpolitiske hverv i det land, som inden-
rigs- og sundhedsministeren indgår aftale med. Det vil frem-
over være tilstrækkeligt, at aftalen vedrører personer, der er
statsborger i det land, Danmark har indgået gensidig aftale
med efter bestemmelsen, og at disse varetager et kommunal-
politisk hverv. Med ændringen vil der blive givet mulighed
for at indgå aftale med et andet land om gensidig indrøm-
melse af beskyttelse mod afskedigelse af personer, der har
statsborgerskab i det pågældende land, men som varetager
kommunalpolitiske hverv i et eller flere tredjelande.
Dette svarer i øvrigt til, hvad der gælder for aftaler med
andre lande om ret til fravær fra arbejdet af hensyn til
varetagelsen af et kommunalpolitisk hverv, jf. den gælden-
de bestemmelse i § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse. Der henvises til bemærkningerne til § 16 b, stk.
4, der blev indsat ved lov nr. 180 af 24. februar 2015, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54, side
10.
Under tilsvarende betingelser vil indenrigs- og sundheds-
ministeren kunne indgå aftaler med et EU-, EØS-land eller
Schweiz om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejde for
tredjelandsstatsborgere med kommunalpolitiske hverv i det
pågældende land.
Det følger af det foreslåede § 16 d, stk. 6, at indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelsen af en aftale, der er indgået i medfør af stk. 5.
95
Opfyldelse af en aftale, som indenrigs- og sundhedsmini-
steren har indgået i medfør af det foreslåede stk. 5 i § 16
d i lov om kommunernes styrelse, vil ske ved en bekendtgø-
relse, hvorefter personer, som arbejder i et andet land, kan
opnå samme beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet, som
gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark. Af-
talen bliver hermed en del af dansk ret med den virkning,
at den pågældende lønmodtager kan gøre retskrav gældende
over for en dansk arbejdsgiver i henhold til den udstedte be-
kendtgørelse. Der henvises til bemærkningerne til den gæl-
dende bestemmelse i § 16 b, stk. 5, i lov om kommunernes
styrelse, der blev indsat ved lov nr. 180 af 24. februar 2015,
jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54,
side 11.
Der henvises til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Efter § 42, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse
skal enhver kommune lade sine regnskaber revidere af en
statsautoriseret eller registreret revisor.
Det foreslås, at § 42, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes
styrelse ændres, således at udtrykket »statsautoriseret eller
registreret revisor« ændres til: »revisor, der er godkendt ef-
ter revisorloven«.
Ændringen vil betyde, at enhver kommune vil skulle la-
de sine regnskaber revidere af en revisor, der er godkendt
efter revisorloven. Der er alene tale om en ajourføring af
sprogbrugen i overensstemmelse med gældende revisorlov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022.
Forslaget vil således medføre, at en revisor, som Er-
hvervsstyrelsen har godkendt som statsautoriseret revisor i
medfør af revisorloven, som hidtil kan være kommunens
revisor. En revisor, der efter de før den 1. januar 2014
gældende regler i revisorloven er registreret som revisor,
kan efter revisorloven fortsætte som registreret revisor, indtil
vedkommendes godkendelse slettes i Erhvervsstyrelsens re-
gister over offentligt godkendte revisorer, jf. § 4, stk. 1, i lov
nr. 617 af 12. juni 2013 om ændring af blandt andet revisor-
loven. En registreret revisor kan således ligeledes som hidtil
være kommunens revisor.
Til nr. 30
Det følger af § 44 i lov om kommunernes styrelse, at
midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal
foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på
postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller
investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Det foreslås, at der i § 44 i lov om kommunernes styrelse
tilføjes ordene »jf. dog stk. 2«.
Tilføjelsen skal henlede opmærksomheden på, at bestem-
melsen i § 44, hvorefter kommuners midler bl.a. kan anbrin-
ges i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, hvori
fondes midler kan anbringes, fraviges ved det med lovfor-
slagets § 4, nr. 31, foreslåede stk. 2, der foreskriver, at
der ikke kan anbringes midler i alternative investeringsfon-
de. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr.
31.
Regionslovens § 29 fastsætter, at bl.a. § 44 i lov om
kommunernes styrelse om kommuners anbringelse af midler
finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets økonomiske
forvaltning. Den foreslåede ændring af § 44 i lov om kom-
munernes styrelse, herunder det foreslåede stk. 2 til bestem-
melsen, vil derfor gælde tilsvarende for regionsråd.
Der henvises til pkt. 2.2.4.2 og 2.2.4.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Det følger af § 44 i lov om kommunernes styrelse, at
midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal
foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på
postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller
investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.
Med hensyn til investeringsbeviser følger det af bestem-
melsen, at en kommune kan anbringe midler heri, hvis fonde
har adgang hertil.
De nærmere regler om fondes anbringelse af midler er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020 om
anbringelse og bestyrelse af fondes midler (anbringelsesbe-
kendtgørelsen).
Det følger af anbringelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr.
5, og § 13, at fonde under visse nærmere betingelser kan
anbringe deres midler i alternative investeringsfonde. Kom-
muner og regioner har efter § 44 i lov om kommunernes
styrelse, jf. regionslovens § 29, derfor også denne mulighed.
Der henvises til pkt. 2.2.4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.
Det følger af det med lovforslaget foreslåede stk. 2 til
§ 44, at der ikke kan anbringes midler i alternative investe-
ringsfonde.
Forslaget vil indebære, at kommuner fremover ikke kan
anbringe midler i alternative investeringsfonde, uanset hvad
der gælder for fondes anbringelse af midler heri.
Bestemmelsen vil således indebære, at den adgang til at
investere i alternative investeringsfonde, der har været efter
§ 44 i lov om kommunernes styrelse siden den 1. november
2020, ophæves.
Regionslovens § 29 fastsætter, at bl.a. § 44 i lov om
kommunernes styrelse om kommuners anbringelse af midler
finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets økonomiske
forvaltning. Det med lovforslaget foreslåede stk. 2 til be-
stemmelsen vil derfor gælde tilsvarende for regionsråd.
Det foreslås, at bestemmelsen til og med den 31. decem-
ber 2024 ikke finder anvendelse på midler, som kommuner
og regioner inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2024
har anbragt i alternative investeringsfonde. Kommuner og
regioner, der før lovens ikrafttræden har anbragt midler i
alternative investeringsfonde, vil således få en frist på et år
96
til at bringe sådanne anbringelser til ophør. Der henvises til
lovforslagets § 11, stk. 4.
Der henvises til pkt. 2.2.4.2 og 2.2.4.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 32
Der kan alene udbetales vederlag, herunder diæter samt
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, til med-
lemmerne af et styrende organ i et kommunalt fællesskab,
jf. § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvis dette
fremgår af de af tilsynsmyndigheden godkendte vedtægter,
og vederlagets størrelse er godkendt af tilsynsmyndigheden.
Udgangspunktet ved den kommunale tilsynsmyndigheds
godkendelse af vederlag er, at der alene kan vederlægges
med udbetaling af mødediæter og/eller erstatning for doku-
menteret tabt arbejdsfortjeneste. I de tilfælde, hvor forbere-
delsen til møderne går ud over, hvad der normalt kan for-
ventes, eller hvor der foreligger en betydelig arbejdsindsats,
der ikke direkte er knyttet til mødevirksomhed, f.eks. forbe-
redelsesarbejde, deltagelse i drøftelser, forhandlinger, besig-
tigelser o.l., har tilsynsmyndigheden dog ved godkendelse af
vedtægterne for det kommunale fællesskab godkendt et fast
vederlag.
Vilkår om vederlæggelse af medlemmer af de styrende or-
ganer i kommunale fællesskaber, der opfylder revisorlovens
betingelser for at være små virksomheder, jf. § 60 a i lov om
kommunernes styrelse, som er fastsat og godkendt før den 1.
juli 2018, er fortsat gyldige. Bestemmelsen i lovens § 60 a
trådte i kraft den 1. juli 2018, jf. lov nr. 144 af 28. februar
2018. Siden den nævnte dato har der imidlertid for sådanne
små kommunale fællesskaber alene kunnet fastsættes vilkår
om udbetaling af diæter samt erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste til medlemmerne af det styrende or-
gan, jf. lovens § 60 a, stk. 4.
Det foreslås at der i § 60 indsættes som et stk. 4, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
vederlæggelse af medlemmerne af de styrende organer for
kommunale fællesskaber omfattet af stk. 1. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan herunder fastsætte regler om, at
bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de
styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes
i aftalen om det kommunale fællesskab, og at sådanne be-
stemmelser ikke kræver godkendelse fra Ankestyrelsen. In-
denrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige § 60 a,
stk. 4.
Formålet med bemyndigelsen, jf. 1. pkt., vil være at gi-
ve indenrigs- og sundhedsministeren adgang til at fastsætte
regler for vederlæggelse af medlemmerne af de styrende
organer for kommunale fællesskaber, der er baseret på et ob-
jektivt grundlag, f.eks. selskabets størrelse og regnskabstal.
Bemyndigelsen vil kunne udmøntes ved at fastsætte ob-
jektive kriterier for vederlæggelsen, f.eks. i form af selska-
bets balancesum, nettoomsætning og antal helårsbeskæfti-
gelse eller i form af andre objektive kriterier, med den
virkning at opfyldelse af et eller flere af de fastsatte kriterier
medfører en bestemt vederlagssum pr. funktion i selskabets
styrende organ, som enten skal være obligatorisk for fælles-
skabet at yde eller skal være et loft for den vederlæggelse,
som fællesskabet selv kan beslutte at yde. Den konkrete
vederlæggelse af det enkelte hverv eller, hvis de af inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsatte regler giver mulighed
herfor, loftet for vederlæggelse skal i givet fald fremgå af
det kommunale fællesskabs vedtægter. Bemyndigelsen vil
også kunne udnyttes til at fastsætte et fast beløb for veder-
læggelsen af det styrende organ i det enkelte kommunale
fællesskab eller i grupper af kommunale fællesskaber, der
er baseret på et objektivt grundlag. Der vil kunne ske en
kombination heraf, således at der for forskellige kommunale
fællesskaber gælder forskellige vederlagsformer.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte veder-
læggelse for enhver form for styrende organ i et kommunalt
fællesskab, dvs. både formandskab, forretningsudvalg, be-
styrelse og repræsentantskab. Har et kommunalt fællesskab
flere styrende organer, vil bemyndigelsen kunne anvendes i
forhold til dem alle eller nogle af dem.
Bemyndigelsen vil kunne udmøntes ved fastsættelse af
differentieret vederlæggelse for selskabets formand, næst-
formand eller næstformænd, medlemmer af forretningsud-
valget og øvrige medlemmer af bestyrelsen. Bemyndigelsen
vil også kunne udnyttes til at fastsætte vederlæggelse for
medlemmerne af et repræsentantskab. Bemyndigelsen vil
kunne udmøntes ved fastsættelse af faste årlige, kvartalsvi-
se eller månedlige vederlag, ved fastsættelse af diæter og
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller en kombination
heraf. Der vil kunne ske en kombination heraf, således at der
for forskellige kommunale fællesskaber gælder forskellige
vederlagsformer.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes i forhold til ethvert
kommunalt fællesskab, der er oprettet i henhold til § 60 i
lov om kommunernes styrelse, herunder i forhold til de små
kommunale fællesskaber, der er fritaget for tilsynsmyndig-
hedens godkendelse i henhold til § 60 a i lov om kommuner-
nes styrelse.
Bemyndigelsen forudsættes dog ikke anvendt i forhold til
de små kommunale fællesskaber omfattet af § 60 a i lov
om kommunernes styrelse, hvor der i aftalen om oprettelse
af fællesskabet er fastsat vilkår om, at medlemmerne af fæl-
lesskabets styrende organer alene modtager diæter og erstat-
ning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne
i § 16 a, stk. 2 og 3. Det samme gælder fællesskaber, hvori
der slet ikke ydes vederlag.
Bemyndigelsen vil i forhold til de små kommunale fælles-
skaber, hvor der i aftalen om oprettelse af fællesskabet er
fastsat vilkår om faste vederlag til medlemmerne af fælles-
skabets styrende organer, kunne anvendes på den måde, at
visse af de små kommunale fællesskaber bliver omfattet af
nye objektive kriterier, mens andre af de små kommunale
fællesskaber får fastsat vederlag svarende til deres hidtidi-
ge vederlagsbestemmelser. Det forudsættes herved, at for-
skellene i grundlaget for vederlæggelsen af de forskellige
97
grupper af kommunale fællesskaber er sagligt begrundet, jf.
nærmere nedenfor.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes i forhold til kom-
munale fællesskaber, hvis virksomhed er reguleret i anden
lovgivning, og hvor der ikke i loven eller i medfør af loven
er fastsat særlige bestemmelser om vederlæggelse, f.eks.
efter luftfartsloven, havneloven og trafikselskabsloven. Be-
myndigelsen vil for disse fællesskaber blive udnyttet efter
en drøftelse med vedkommende fagminister. Er der i medfør
af anden lovgivning fastsat særlige retsforskrifter om veder-
læggelse, hvilket f.eks. er tilfældet for trafikselskaber, vil en
eventuel udnyttelse af bemyndigelsen og ændring af disse
særlige retsforskrifter blive drøftet med vedkommende fag-
minister. Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes i forhold
til kommunale fællesskaber, hvor der i anden lovgivning
er fastsat særskilte bestemmelser om vederlæggelse, f.eks.
fælles beredskabskommissioner efter beredskabsloven.
Bemyndigelsen forudsættes ikke anvendt i forhold til de
kommunale fællesskaber, der efter nærmere fastsat over-
gangsperiode skal ophøre, fordi opgaven, som fællesskabet
varetager, er omfattet af kravet om organisering af denne
opgave i selskabsform efter miljøbeskyttelsesloven, varme-
forsyningsloven og elforsyningsloven. Der henvises herved
til lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ændring af lov om mil-
jøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning
og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbræn-
dingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingseg-
net affald).
Bemyndigelsen vil kunne anvendes i forhold til samtlige
de kommunale fællesskaber, de er møntet på, jf. ovenfor,
men bemyndigelsen vil også kunne anvendes alene i forhold
til visse grupper af kommunale fællesskaber, og bestemmel-
sen vil kunne anvendes forskelligt i forhold til forskellige
sagligt afgrænsede grupper af kommunale fællesskaber. Den
eller de grupper af kommunale fællesskaber, der vil blive
underkastet forskellig regulering i henhold til bemyndigel-
sen, vil eksempelvis sagligt kunne afgrænses i henhold til
deres opgave, finansieringsgrundlag, det lovgrundlag, som
opgaven udføres i medfør af, eller fællesskabets størrelse,
herunder om fællesskabet er omfattet af § 60 a eller ej.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigel-
sen. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes, hvis ministeriet ef-
ter drøftelse med KL og eventuelle fagministerier vil kunne
udfærdige et regelsæt baseret på objektive kriterier, som tag-
er udgangspunkt i det nuværende samlede vederlagsniveau
for den eller de pågældende grupper af kommunale fælles-
skaber.
Som fastsat i bestemmelsens 2. pkt. vil indenrigs- og
sundhedsministeren i medfør af bemyndigelsen kunne fast-
sætte regler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af
medlemmerne af de styrende organer for kommunale fæl-
lesskaber skal fastsættes i aftalen om det kommunale fælles-
skab, og at sådanne bestemmelser ikke kræver godkendelse
fra Ankestyrelsen.
Da bemyndigelsen i 1. pkt. vil kunne udnyttes til at
fastsætte regler, der giver et loft for vederlæggelsens stør-
relse, som fællesskabet vil kunne udnytte, foreslås det, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om,
at bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de
styrende organer for kommunale fællesskaber skal fastsættes
i aftalen om det kommunale fællesskab, som de deltagende
kommunalbestyrelser efter de gældende regler for kommu-
nale fællesskaber skal godkende på et møde. Denne aftale
udgør det kommunale fællesskabs vedtægter. Indenrigs- og
sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler om, at det
enkelte vederlag for det enkelte hverv eller et loft for veder-
læggelsen skal fastsættes i vedtægterne. Herved sikres de
deltagende kommunalbestyrelsers inddragelse i beslutnings-
processen for fællesskabets fastsættelse af vederlag.
Da formålet med bemyndigelsen i 1. pkt. endvidere er at
fastsætte nærmere regler for vederlæggelse af medlemmerne
af de styrende organer for kommunale fællesskaber, der er
baseret på et objektivt grundlag, vil tilsynsmyndighedens
godkendelse af hvert enkelt vederlag eller af fællesskabets
generelle vedtægtsbestemmelser eller generelle beslutninger
herom ikke være nødvendig. Det foreslås derfor, at inden-
rigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
bestemmelser om vederlæggelsen af medlemmerne af de
styrende organer for kommunale fællesskaber ikke kræver
godkendelse fra Ankestyrelsen.
Det foreslås i bestemmelsens 3. pkt., at indenrigs- og
sundhedsministeren herved kan fravige § 60 a, stk. 4. Efter
§ 60 a, stk. 4, kan der i aftaler omfattet af § 60 a, stk. 1,
kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder
diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af
fællesskabets styrende organ for deltagelse i møder i forbin-
delse med varetagelse af hvervet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets
§ 4, nr. 33, foreslåede ændring af § 60 a, stk. 4, hvorefter der
efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1 kun kan ydes diæter
og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter
reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesska-
bets styrende organ for deltagelse i møder i forbindelse med
varetagelse af hvervet. Ændringen i lovforslagets § 4, nr.
33, vil betyde, at der fremadrettet ikke gyldigt kan eksistere
vilkår i aftaler om fast vederlag til medlemmer af fællesska-
bets styrende organ. Dette vil gælde, selv om vilkårene er
godkendt forud for den 1. juli 2018.
Forslaget i 3. pkt. vil medføre, at indenrigs- og sundheds-
ministeren i medfør af den i 1. pkt. foreslåede bemyndigelse
vil kunne fastsætte regler om faste vederlag til medlemmer-
ne af de styrende organer i små kommunale fællesskaber
omfattet af § 60 a, og at disse regler vil kunne fravige
bestemmelsen i § 60 a, stk. 4. Den i 1. pkt. foreslåede be-
myndigelse forudsættes som anført ovenfor ikke anvendt for
så vidt angår små kommunale fællesskaber omfattet af § 60
a, for hvilke der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt gælder
vilkår om, at medlemmerne af de styrende organer alene kan
ydes vederlæggelse i form af diæter og dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste, eller i hvilke der slet ikke ydes vederlag.
98
Der henvises til pkt. 2.2.5.2 og 2.2.5.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 33
Det fremgår af § 60 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse, at aftaler om kommunale fællesskaber, jf.
§ 60, stk. 1, der opfylder kriterierne i revisorlovens § 1 a,
stk. 1, nr. 4, for at være små virksomheder, ikke kræver
godkendelse fra Ankestyrelsen. Bestemmelsen i lovens § 60
a trådte i kraft den 1. juli 2018, jf. lov nr. 144 af 28. februar
2018.
Det fremgår af § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse, at der i aftaler omfattet af stk. 1 kun kan fastsæt-
tes vilkår om, at det kommunale fællesskab yder diæter og
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reg-
lerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets
styrende organ for deltagelse i møder i forbindelse med
varetagelse af hvervet.
Bestemmelsen berører derimod ikke eksisterende små
kommunale fællesskabers muligheder for også efter ikraft-
trædelsen af § 60 a at udbetale vederlag til medlemmer
af de styrende organer i overensstemmelse med vedtægtsbe-
stemmelser om vederlæggelse, der allerede før bestemmel-
sens ikrafttræden den 1. juli 2018 var godkendt af det kom-
munale tilsyn. Der henvises nærmere til Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 78 som fremsat, side 18.
Det foreslås, at § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse ændres, således at »I aftaler omfattet af stk. 1 kan
der kun fastsættes vilkår om, at det kommunale fællesskab
yder« i § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse ændres
til »Efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1 kan det kommu-
nale fællesskab kun yde«, og således at der indsættes efter
»hvervet« », jf. dog § 60, stk. 4«
Det foreslås således for det første, at »I aftaler omfattet af
stk. 1 kan der kun fastsættes vilkår om, at det kommunale
fællesskab yder« i § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse ændres til »Efter vilkår i aftaler omfattet af stk. 1
kan det kommunale fællesskab kun yde «.
Ændringen vil betyde, at tidligere godkendte vilkår med
bestemmelser om fast vederlag til medlemmer af styrende
organer i små kommunale fællesskaber ikke vil være gyl-
dige efter bestemmelsens ikrafttræden og dermed ikke vil
kunne danne grundlag for udbetaling af vederlag.
Det foreslås for det andet, at i § 60 a, stk. 4, i lov om
kommunernes styrelse indsættes efter »hvervet« », jf. dog §
60, stk. 4«.
Ændringen vil – sammen med den første foreslåede æn-
dring af § 60 a, stk. 4, i lovforslagets § 4, nr. 33 – betyde, at
det fremover vil følge af § 60 a, stk. 4, i lov om kommuner-
nes styrelse, at der efter vilkår i aftaler omfattet af § 60 a,
stk. 1, kun kan ydes diæter og erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2 og 3, til
medlemmerne af fællesskabets styrende organ for deltagelse
i møder i forbindelse med varetagelse af hvervet, men at
dette dog kan fraviges ved regler fastsat i medfør af det i
lovforslagets § 4, nr. 32, foreslåede § 60, stk. 4, i lov om
kommunernes styrelse.
Ændringen vil være en konsekvens af, at det i § 60, stk.
4, 1. pkt., foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om vederlæggelse af medlemmerne af de
styrende organer for kommunale fællesskaber omfattet af §
60, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 32, og at det i § 60, stk. 4,
3. pkt., foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren herved
kan fravige § 60 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 4,
nr. 33.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttrædelse af den foreslåede æn-
dring. Der henvises til forslagets § 9, stk. 3.
Der henvises til pkt. 2.2.5.2 og 2.2.5.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 34
Der kan alene udbetales vederlag, herunder diæter samt
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, til med-
lemmerne af et styrende organ i et kommunalt fællesskab,
jf. § 60, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, hvis det-
te fremgår af de af tilsynsmyndigheden godkendte vedtæg-
ter, og vederlagets størrelse er godkendt af tilsynsmyndig-
heden. Der henvises nærmere til bemærkningerne til det
foreslåede nye § 60, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse,
der foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 32.
Efter § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse kan
der i aftaler omfattet af stk. 1 kun fastsættes vilkår om,
at det kommunale fællesskab yder diæter og erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16
a, stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets styrende
organ for deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af
hvervet.
Efter § 60 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse
kræver aftaler om kommunale fællesskaber, jf. § 60, stk.
1, der opfylder kriterierne for at være små virksomheder
efter revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 4, ikke godkendelse fra
Ankestyrelsen.
Efter § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste pr. dag højst udgøre
det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4
timers varighed, jf. stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om ydelse af erstatningen.
Det fremgår af ministeriets vederlagsvejledning, jf. vejled-
ning nr. 9631 af 15. juni 2022 om vederlag, diæter, pension
m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, at kommunal-
bestyrelsen normalt vil kunne anse tabet for dokumenteret
ved en erklæring fra den pågældende selvstændigt erhvervs-
drivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de
foreliggende omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det
påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering i
hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før
tabet kan anses for dokumenteret. Når kommunalbestyrelsen
skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumente-
ret, skal den iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed,
99
lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som
følge heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste
modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller dokumente-
res.
Det fremgår videre af ministeriets vederlagsvejledning, at
ministeriet har udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og
ufravigeligt krav til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der
er selvstændigt erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt
arbejdsfortjeneste ved at fremlægge en revisorerklæring. Til-
svarende gælder for kommunale fællesskaber.
En deltagende kommune yder til et kommunalbestyrelses-
medlem, der efter udpegning af kommunalbestyrelsen er
medlem af et styrende organ i et kommunalt fællesskab,
den i § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse nævn-
te godtgørelse samt i forbindelse med deltagelse i de i §
16, stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10,
nævnte godtgørelser. Dette skyldes, at hvervet som medlem
af styrelsesorganet i et kommunalt fællesskab, der varetages
efter valg af kommunalbestyrelsen i en deltagerkommune,
må betragtes som et sådant kommunalt hverv, jf. § 16, stk. 1,
litra b, der giver adgang til de ovennævnte godtgørelser.
Efter § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse yder
en deltagende kommune den, der ikke er medlem af kom-
munalbestyrelsen og efter udpegning af kommunalbestyrel-
sen er medlem af et styrende organ i et kommunalt fælles-
skab, i forbindelse med deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-c,
nævnte møder m.v. de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser
samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til
børnepasning.
Det foreslås, at der i lov om kommunernes styrelse ind-
sættes en ny bestemmelse som § 60 b, stk. 1, 1. pkt., hvoref-
ter styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab omfattet §
60 kan beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste efter vilkårene i aftalen omfattet af §
60, herunder efter § 60 a, stk. 4, er betinget af fremlæggelse
af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er god-
kendt efter revisorloven.
Styrelsesorganet for et kommunalt fællesskab omfattet af
§ 60 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil efter det
foreslåede § 60 b, stk. 1, 1. pkt., kunne beslutte, at den
adgang for medlemmerne af fællesskabets styrende organ
til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-
neste for varetagelse af dette hverv, der i henhold til § 60
a, stk. 4, måtte være fastsat i vilkårene for aftalen for det
kommunale fællesskab omfattet af § 60 a, stk. 1, er betinget
af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig
revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Endvidere vil styrelsesorganet for et kommunalt fælles-
skab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse
uden at være omfattet af § 60 a, kunne beslutte, at den
adgang for medlemmerne af fællesskabets styrende organ til
at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste for varetagelse af dette hverv, der måtte være fastsat i
vilkårene for den af tilsynsmyndighederne godkendte aftale
for det kommunale fællesskab omfattet af § 60, er betinget
af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig
revisor, der er godkendt efter revisorloven.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse således ikke væ-
re nødvendigt, at de deltagende kommunalbestyrelser skal
fastsætte i aftalen for det kommunale fællesskab omfattet
af § 60, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste er betinget af fremlæggelse af en erklæring
afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revi-
sorloven. Da det er det kommunale fællesskab, der udbetaler
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er det
naturligt, at det vil være fællesskabets styrelsesorgan, der
træffer beslutning herom.
Det vil være styrelsesorganet for det kommunale fælles-
skab, der på et møde træffer beslutning efter § 60 b, stk. 1,
1. pkt. om, hvorvidt adgangen til erstatning for dokumente-
ret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse
af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er god-
kendt efter revisorloven. Denne beslutning vil ikke kunne
overlades til et udvalg eller til det kommunale fællesskabs
forvaltning. Den daglige administration af, hvorvidt kravet
om fremlæggelse af revisorerklæring er opfyldt i det enkelte
tilfælde, vil kunne overlades til det kommunale fællesskabs
forvaltning.
Det kommunale fællesskabs styrelsesorgans beslutning
om, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste skal være betinget af det pågældende medlems
fremlæggelse af revisorerklæring, vil kunne opfyldes, hvis
revisorerklæringen er afgivet af en uafhængig revisor, der er
godkendt efter revisorloven. Se bemærkningerne til § 4, nr.
18, for så vidt angår disse begreber.
Det vil være op til styrelsesorganet for det kommunale
fællesskab, hvorvidt og i hvilket omfang styrelsesorganet
vælger at beslutte at gøre styrelsesorganets medlemmers
adgang til dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af
den pågældendes fremlæggelse af en revisorerklæring. Om
den nærmere rækkevidde af kravet til saglig udvælgelse af,
hvilke grupper af styrelsesorganets medlemmer der vil skul-
le undergives et krav til fremlæggelse af revisorerklæring,
henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Styrelsesorganet vil til enhver tid i løbet af funktionspe-
rioden under overholdelse i den i § 16 a, stk. 4, 3. pkt.,
fastsatte frist, jf. herved det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kun-
ne træffe beslutning om at gøre adgangen til dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste betinget af det pågældende medlems
fremlæggelse af en revisorerklæring, og styrelsesorganet vil
til enhver tid kunne omgøre en sådan beslutning.
Har styrelsesorganet truffet en beslutning, der gør det
pågældende medlems adgang til dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste betinget af den pågældendes fremlæggelse af
en revisorerklæring, vil styrelsesorganet som udgangspunkt
alene med henvisning til medlemmets manglende opfyldelse
af dette krav være berettiget til at nægte medlemmet erstat-
ning for den opgivne tabte arbejdsfortjeneste, medmindre
medlemmet i øvrigt kan godtgøre, at den pågældende ikke
har mulighed for eller kun med store vanskeligheder kan
100
fremskaffe en revisorerklæring, og medlemmet i øvrigt kan
dokumentere den opgivne tabte arbejdsfortjeneste.
Har styrelsesorganet truffet en beslutning, der gør det på-
gældende medlems adgang til dokumenteret tabt arbejdsfor-
tjeneste betinget af fremlæggelse af en revisorerklæring, og
fremlægger medlemmet en revisorerklæring, vil styrelsesor-
ganet i helt særlige tilfælde efter en konkret vurdering kunne
vurdere, at medlemmet samlet set ikke har fremlagt fornø-
den dokumentation for sin tabte arbejdsfortjeneste.
Det foreslås, at der i lov om kommunernes styrelse ind-
sættes en ny bestemmelse som § 60 b, stk. 1, 2. pkt., hvoref-
ter § 16 a, stk. 4, 2.-4. pkt., i lov om kommunernes styrelse
finder tilsvarende anvendelse på erklæringer omfattet af 1.
pkt.
Efter § 16 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, kan
kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere krav til revisorer-
klæringen og til medlemmets fremlæggelse heraf.
At § 16 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at styrelsesorga-
net vil kunne fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen
og til den pågældendes fremlæggelse heraf, dvs. både til
indholdet og selve fremlæggelsen. Styrelsesorganet vil ikke
kunne pålægge den pågældende at benytte sig af en bestemt
revisor eller at benytte sig af det kommunale fællesskabs
revisor. Det vil være den pågældende selv, der afgør, hvilken
revisor den pågældende ønsker at benytte.
Styrelsesorganet vil endvidere i medfør af det foreslåede
stk. 1, 2. pkt., kunne stille krav om, med hvilken sikkerhed
revisorerklæringen skal afgives, herunder med høj grad af
sikkerhed. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Efter § 16 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, træffes
beslutning herom senest to måneder forud for det tidspunkt,
fra hvilket beslutningen skal gælde.
At § 16 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at styrelsesorga-
nets beslutning om, at adgangen for styrelsesorganets med-
lemmer efter § 60 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse
til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal
være betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en
uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven, vil
skulle træffes senest to måneder forud for det tidspunkt, fra
hvilket beslutningen skal gælde.
Bestemmelsen fastsætter et krav til, hvorfra beslutningen
tidligst vil kunne gælde. Styrelsesorganet vil kunne lade
beslutningen gælde fra et senere tidspunkt.
Vælger det pågældende medlem at fremsætte krav om
tabt arbejdsfortjeneste for en periode, der både ligger forud
for og efter to måneders-dagen regnet fra styrelsesorganets
beslutning, vil medlemmet alene skulle fremlægge en revi-
sorerklæring for den del af den tabte arbejdsfortjeneste, der
kan henføres til perioden efter to måneders-dagen regnet fra
styrelsesorganets beslutning.
Efter § 16 a, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se, som foreslås indsat ved lovforslagets § 4, nr. 18, kan
kommunalbestyrelsen ændre den i 1. pkt. nævnte beslutning.
At § 16 a, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrel-
se finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at styrelsesorga-
nets beslutning efter § 60 b, stk. 1, 1. pkt., om, at adgangen
for styrelsesorganets medlemmer til erstatning for dokumen-
teret tabt arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæg-
gelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der
er godkendt efter revisorloven, vil gælde, indtil styrelsesor-
ganet ændrer den beslutning, der er nævnt i § 60 b, stk. 1, 1.
pkt.
Styrelsesorganets beslutning om, at adgangen for styrel-
sesorganets medlemmer til erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste skal være betinget af fremlæggelse af en
erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt
efter revisorloven, vil gælde også for efterfølgende styrel-
sesorganer, indtil disse måtte beslutte at ændre styrelsesor-
ganets beslutning.
Styrelsesorganet kan til enhver tid i løbet af funktionspe-
rioden ændre beslutningen, og styrelsesorganet kan ændre
beslutningen flere gange.
Ønsker styrelsesorganet at omgøre en beslutning om, at
adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-
neste skal være betinget af det pågældendes medlems frem-
læggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der
er godkendt efter revisorloven, herunder ændre eventuelle
krav til erklæringens sikkerhed, vil dette kunne ske uden
frist.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 18.
Det foreslås, at der i lov om kommunernes styrelse ind-
sættes en ny bestemmelse som § 60 b, stk. 2, hvorefter
det kommunale fællesskab i forbindelse med varetagelse af
hvervet som medlem af styrelsesorganet yder godtgørelse
af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som styrel-
sesorganet efter stk. 1 har besluttet skal fremlægges som
dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at det vil være det kommunale
fællesskab og ikke vedkommende deltagerkommune, der
yder den i § 16 a, stk. 8, nævnte godtgørelse. Da det er
det kommunale fællesskab, der udbetaler erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er det naturligt, at det vil
være fællesskabet, der udbetaler godtgørelsen. Godtgørelsen
skal ydes inden for det maksimumbeløb, som indenrigs- og
sundhedsministeren måtte fastsætte i medfør af den foreslå-
ede bestemmelse i § 60 b, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse, jf. nedenfor.
Godtgørelsen vil være obligatorisk for det kommunale
fællesskab at yde, men frivillig for medlemmet af det kom-
munale fællesskabs styrelsesorgan at modtage.
Den udgift, som et medlem af det kommunale fællesskabs
styrelsesorgan vil have ret til at få godtgjort, vedrører alene
udgifter til den i bestemmelsen omhandlede revisorerklæ-
101
ring i forbindelse med varetagelsen af hvervet som medlem
af det kommunale fællesskabs styrelsesorgan.
Den udgift, som et medlem af det kommunale fællesskabs
styrelsesorgan vil have ret til at få godtgjort, vil skulle væ-
re dokumenteret. Styrelsesorganet eller efter bemyndigelse
fællesskabets forvaltning afgør, hvornår dette vil være tilfæl-
det.
Der vil ikke blive stillet ikke særskilt krav til, at den
udgift, som medlemmet af det kommunale fællesskabs sty-
relsesorgan vil have ret til at få godtgjort, skal være nødven-
dig. Det vil være tilstrækkeligt, at der er tale om udgifter til
den revisorerklæring, som det kommunale fællesskabs sty-
relsesorgan efter den foreslåede bestemmelse i § 60 b, stk. 1,
1. pkt., har besluttet skal fremlægges som dokumentation for
tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 14 og
nr. 21.
Det foreslås i § 60 b i lov om kommunernes styrelse
indsat som et stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om et maksimumbeløb for den godtgørelse,
der er nævnt i stk. 2.
Efter det foreslåede § 60 b, stk. 2, yder det kommunale
fællesskab i forbindelse med varetagelse af hvervet som
medlem af styrelsesorganet godtgørelse af dokumenterede
udgifter til revisorerklæring, som styrelsesorganet efter stk.
1 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt
arbejdsfortjeneste.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen.
Formålet med bemyndigelsen er at give indenrigs- og
sundhedsministeren mulighed for at sikre det kommunale
fællesskab mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgø-
relse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov for
det.
Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fast-
sætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors veder-
lag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere
størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulig-
hed for at regulere størrelsen af det vederlag, den pågælden-
de skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis den pågældendes udgift til en revisionserklæring er
højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksi-
mumbeløb til godtgørelse, må den pågældende således selv
afholde differencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved de kom-
munale fællesskabers brug af adgangen til at gøre erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revi-
sorerklæring viser sig at opstå et behov for at sikre kommu-
nen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af
revisionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil
blive fastsat efter drøftelse med KL og Erhvervsministeriet.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes til at
fastsætte forskellige regler for godtgørelsens størrelse, der
vil kunne afhænge af de kommunale fællesskabers forskelli-
ge karakter.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., ydes der vederlag,
pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6 og
8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog
stk. 3. Bestemmelsen omhandler vederlag, pension m.v. til
medlemmer af og formænd for regionsrådet.
Efter regionslovens § 50, stk. 1, 1. pkt., ydes der vederlag
m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6, og 8-12, §
16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk.
2. Bestemmelsen omhandler vederlag m.v. til medlemmer af
forberedelsesudvalget.
Det foreslås, at henvisningen i regionslovens § 11, stk. 1,
1. pkt., og § 50, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 1, 3-6 og 8-12, i
lov om kommunernes styrelse ændres til § 16, stk. 1, 3-7 og
9-13 i lov om kommunernes styrelse.
Henvisningen vil indebære, at det foreslåede stk. 6 i lov
om kommunernes styrelse om adgang til at stille krav om
revisorerklæring som betingelse for dokumenteret tabt ar-
bejdsfortjeneste finder tilsvarende anvendelse på vederlag
m.v. til medlemmer af regionsrådet.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 4, nr. 8, om indsættelse af et nyt stk. 6 i § 16 i lov
om kommunernes styrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., ydes der vederlag,
pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6 og
8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog
stk. 3. Bestemmelsen omhandler vederlag, pension m.v. til
medlemmer af og formænd for regionsrådet.
Det foreslås, at der i regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
Det tydeliggøres med ændringen, at den foreslåede be-
myndigelse i regionslovens § 11, stk. 4, jf. lovforslagets §
5, nr. 3, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om maksi-
mumbeløb for de i bestemmelsen nævnte godtgørelser, der
vil fravige regionslovens § 11, stk. 1, 1. pkt. og den deri
indeholdte henvisning til bestemmelserne i lov om kommu-
nernes styrelse.
Den foreslåede bestemmelse hænger sammen med lovfor-
slagets § 5, nr. 1, hvori det foreslås, at henvisningen i regi-
onslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., til § 16, stk. 1, 3-6 og 8-12, i
102
lov om kommunernes styrelse ændres til § 16, stk. 1, 3-7 og
9-13 i lov om kommunernes styrelse.
Lovforslagets § 5, nr. 1, vil indebære, at den foreslåede
§ 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, jf.
lovforslagets § 4, nr. 14, vil finde tilsvarende anvendelse på
vederlag m.v. til medlemmer af regionsrådet.
Efter det foreslåede § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommu-
nernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 14, ydes der til kom-
munalbestyrelsesmedlemmer godtgørelse af dokumenterede
udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen ef-
ter § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet
skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortje-
neste.
Den foreslåede bestemmelse hænger desuden sammen
med lovforslagets § 5, nr. 3, hvorefter det foreslås i region-
slovens § 11 indsat som et stk. 4, at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte regler om maksimumbeløb for de
godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra d, og
§ 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse, herunder den
godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov
om kommunernes styrelse.
Det tydeliggøres således med ændringen, at den godtgø-
relse, som medlemmet har krav på, af dokumenterede udgif-
ter til revisorerklæring, som regionsrådet efter det foreslåede
§ 11, stk. 1, 1. pkt. i regionsloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 1,
jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, har besluttet
skal fremlægges som dokumentation for medlemmets tabte
arbejdsfortjeneste, ikke må overstige det eventuelle maksi-
mumbeløb for godtgørelsen, som indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren måtte fastsætte i medfør af det foreslåede § 11, stk.
4, i regionsloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Til nr. 3
Efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 10, i lov
om kommunernes styrelse, har et medlem af regionsrådet
ikke ret til at modtage godtgørelse for en revisorerklæring,
som medlemmet har indhentet som dokumentation for med-
lemmets ret til at modtage erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste. Efter regionsloven, jf. lov om kommunernes styrelse,
har indenrigs- og sundhedsministeren ikke bemyndigelse til
at fastsætte regler om et maksimumbeløb for godtgørelsen.
Det foreslås i regionslovens § 11 indsat som et stk. 4, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
maksimumbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf.
§ 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, i lov om kommuner-
nes styrelse, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8,
jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.
Efter det foreslåede § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommu-
nernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 14, ydes der til kom-
munalbestyrelsesmedlemmer godtgørelse af dokumenterede
udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen ef-
ter § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet
skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortje-
neste.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 14.
§ 16, stk. 6 og stk. 11, litra d, i lov om kommunernes
styrelse finder tilsvarende anvendelse på vederlag m.v. til
medlemmer af regionsrådet, jf. regionslovens § 11, stk. 1,
som ændret ved lovforslagets § 5, nr. 1.
Efter det foreslåede § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 21, ydes der til den, der
ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af do-
kumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunal-
bestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som
dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 21.
§ 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse finder tilsva-
rende anvendelse på vederlag m.v. til medlemmer af regi-
onsrådet, jf. regionslovens § 11, stk. 1, som ændret ved
lovforslagets § 5, nr. 1.
Efter det foreslåede § 16, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, finder § 16 a, stk.
8, i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse for
medlemmer af kommunalbestyrelsen, der deltager i kommu-
nalbestyrelsens konstituerende møde.
Efter det foreslåede § 16, stk. 8, 2. pkt., i lov om kommu-
nernes styrelse, der bliver § 16, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 11, finder § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes
styrelse tilsvarende anvendelse for stedfortrædere, der ind-
kaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen,
jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., i lov om
kommunernes styrelse.
De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for
regionsrådsmedlemmer og disses stedfortrædere, jf. region-
slovens § 11, stk. 1, som ændret ved lovforslagets § 5, nr. 1.
Formålet med bemyndigelsen i regionslovens § 11, stk.
4, er at give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for
at sikre regionen mod uforholdsmæssigt store udgifter til
godtgørelse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov
for det.
Det vil ikke være pligtmæssigt at udnytte bemyndigelsen.
Bemyndigelsen giver således alene mulighed for at fast-
sætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors veder-
lag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere
størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at give mulig-
hed for at regulere størrelsen af det vederlag, medlemmet
skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis den pågældendes udgift til en revisionserklæring er
højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksi-
mumbeløb til godtgørelse, må den pågældende således selv
afholde differencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved regio-
nernes brug af adgangen til at gøre erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorerklæ-
103
ring viser sig at opstå et behov for at sikre regionen mod
uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisions-
udgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil blive
fastsat efter drøftelse med Danske Regioner og Erhvervsmi-
nisteriet.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 12, stk. 1, i regionsloven, at bl.a. § 16 b,
stk. 1-3, og §§ 16 c-16 e om kommunalbestyrelsesmedlem-
mers ret til fravær fra arbejde, forbud mod afskedigelse m.v.
i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendel-
se for regionsrådet og dets medlemmer.
Det følger af det foreslåede § 12, stk. 2, i regionsloven, at
en lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union,
i en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som varetager et
regionalpolitisk hverv i et af de pågældende lande, har ret
til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen
af det regionalpolitiske hverv, i det omfang som er fastsat
i regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov
om kommunernes styrelse. 1. pkt. gælder tilsvarende for en
lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige,
og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til
fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med
EU-retten og stadig udøver denne ret. 1. pkt. gælder desuden
tilsvarende for en lønmodtager, der er familiemedlem til
EU- eller EØS-statsborger, en statsborger i Schweiz eller en
af bestemmelsen omfattet britisk statsborger, der har krav
herpå i medfør af EU-retten.
Forslaget vil medføre, at en lønmodtager, der er statsbor-
ger i Den Europæiske Union, herunder også personer med
dansk indfødsret, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som
varetager et regionalpolitisk hverv i et af de pågældende
lande, vil have samme ret til fravær fra arbejdet i Danmark
af hensyn til varetagelsen af det regionalpolitiske hverv i det
pågældende land i det omfang, som er fastsat i § 16 b, stk.
1-3, i lov om kommunernes styrelse. Tilsvarende vil gælde
for en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kon-
gerige, og som inden den 31. december 2020 udøvede sin
ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse
med EU-retten og stadig udøver denne ret. Tilsvarende vil
desuden gælde for en lønmodtager, der er familiemedlem til
en EU- eller EØS-statsborger, en statsborger i Schweiz eller
en af bestemmelsen omfattet britisk statsborger, der har krav
herpå i medfør af EU-retten.
Udtrykket lønmodtager skal forstås på samme måde som i
det foreslåede § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse,
jf. lovforslagets § 4, nr. 24.
Udtrykket regionalpolitiske hverv skal forstås på samme
måde som udtrykket kommunalpolitiske hverv i det foreslå-
ede § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 24, blot med den tilpasning, at udtrykket
omfatter folkevalgte hverv på et eller flere regionale niveau-
er i det pågældende EU- eller EØS-land m.v. Bestemmelsen
omfatter valgte personer på ethvert af de regionale niveauer
i det pågældende land under det eller de landsdækkende
lovgivende niveauer, hvor der efter det pågældende lands
egen lovgivning er folkevalgte organer. Bestemmelsen om-
fatter således valgte personer i lokale myndigheder på flere
niveauer i det pågældende land, f.eks. regioner, amter, pro-
vinser m.v.
For så vidt angår kravet om, at vedkommende EU- eller
EØS-statsborger m.v. skal varetage et regionalpolitisk hverv
i et af pågældende EU- eller EØS-lande m.v., henvises til
bemærkningerne til § 4, nr. 24. Det er efter den foreslåede
bestemmelse ikke et krav, at det EU-land eller EØS-land,
hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. vare-
tager et regionalpolitisk hverv, er det samme som det land,
hvori den pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er
statsborger.
For så vidt angår rækkevidden af udtrykket statsborger i
Det Forenede Kongerige samt kravet om, at vedkommende
statsborger inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til
fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med
EU-retten og stadig udøver denne ret, henvises til bemærk-
ningerne til § 4, nr. 24.
For så vidt angår familiemedlemmer til EU- og EØS-stats-
borgere, statsborgere i Schweiz og de af bestemmelsen om-
fattede statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har ret til
ligebehandling i medfør af EU-retten, henvises til bemærk-
ningerne til § 4, nr. 24.
Rækkevidden af retten til fravær fra arbejdet for indehave-
re af regionalpolitiske hverv i et andet EU-, EØS-land eller
Schweiz m.v. skal forstås på tilsvarende måde som retten til
fravær fra arbejdet for indehavere af regionalpolitiske hverv
i Danmark, jf. de gældende bestemmelser i regionsloven §
12, stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrel-
se. Fraværet fra arbejdet i Danmark vil således skulle være
nødvendigt af hensyn til deltagelsen i det regionale hverv,
som EU- eller EØS-statsborgeren, herunder også en person
med dansk indfødsret, eller statsborgeren fra Schweiz m.v.
varetager i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz, jf. § 16
b, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse. Indehavere af regi-
onalpolitiske hverv i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz,
der i henseende til funktioner og vederlæggelse kan sidestil-
les med hvervet som regionsrådsformand i Danmark, vil
ikke have ret til fravær fra arbejdet, jf. § 16 b, stk. 2, i lov
om kommunernes styrelse. Retten til fravær fra arbejdet vil
ikke omfatte tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets
varetagelse taler imod, at der indrømmes ret til fravær, jf. §
16 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til
bemærkningerne til § 4, nr. 24.
Det nye stk. 2 vil medføre, at der for EU- og EØS-stats-
borgere, herunder også for personer med dansk indfødsret,
for statsborgere i Schweiz og for de af bestemmelsen omfat-
tede statsborgere i Det Forenede Kongerige, der varetager
regionalpolitiske hverv i et EU- eller EØS-land m.v., indfø-
res de samme regler om ret til fravær fra arbejdet i Danmark
med henblik på varetagelsen af regionalpolitiske hverv, som
104
allerede gælder for varetagelsen af regionalpolitiske hverv i
Danmark.
Det følger af det foreslåede § 12, stk. 3, i regionsloven,
at en lønmodtager omfattet af regionslovens § 12, stk. 2,
har ret til den beskyttelse mod afskedigelse, der er nævnt i
regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d, stk.
1-3, i lov om kommunernes styrelse.
Forslaget vil medføre, at en lønmodtager, der er statsbor-
ger i Den Europæiske Union, i en stat, der er omfattet
af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
i Schweiz, og som varetager regionalpolitiske hverv i et
af de pågældende lande, vil nyde samme beskyttelse mod
afskedigelse fra arbejdet i Danmark, der er nævnt i det med
lovforslagets § 4, nr. 27, foreslåede § 16 c, stk. 2, og det
med lovforslagets § 4, nr. 28, foreslåede § 16 d, stk. 4,
jf. stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, som regions-
rådsmedlemmer i Danmark. Tilsvarende vil gælde for en
lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige,
og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til
fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med
EU-retten og stadig udøver denne ret. Tilsvarende vil desu-
den gælde for en lønmodtager, der er familiemedlem til en
EU- eller EØS-statsborger, en statsborger i Schweiz eller en
af bestemmelsen omfattet britisk statsborger, der har krav
herpå i medfør af EU-retten.
Udtrykket lønmodtager skal forstås på samme måde som i
det foreslåede § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse,
jf. lovforslagets § 4, nr. 24.
Udtrykket regionalpolitiske hverv skal forstås på samme
måde som udtrykket kommunalpolitiske hverv i det foreslå-
ede § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf. lov-
forslagets § 4, nr. 24, blot med den tilpasning, at udtrykket
omfatter folkevalgte hverv på et eller flere regionale niveau-
er i det pågældende EU- eller EØS-land m.v. Bestemmelsen
omfatter valgte personer på ethvert af de regionale niveauer
i det pågældende land under det eller de landsdækkende
lovgivende niveauer, hvor der efter det pågældende lands
egen lovgivning er folkevalgte organer. Bestemmelsen om-
fatter således valgte personer i lokale myndigheder på flere
niveauer i det pågældende land, f.eks. regioner, amter, pro-
vinser m.v.
For så vidt angår kravet om, at vedkommende EU- eller
EØS-statsborger m.v. skal være opført på en kandidatliste
til et valg til eller være valgt til et regionalpolitisk hverv
i et af pågældende EU- eller EØS-lande m.v., henvises til
bemærkningerne til § 4, nr. 24.
For så vidt angår rækkevidden af udtrykket statsborger i
Det Forenede Kongerige samt kravet om, at vedkommende
statsborger inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til
fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med
EU-retten og stadig udøver denne ret, henvises til bemærk-
ningerne til § 4, nr. 24. Det er efter den foreslåede bestem-
melse ikke et krav, at det EU-land eller EØS-land, hvori den
pågældende EU- eller EØS-statsborger m.v. er opført på en
kandidatliste til et valg eller er valgt til et regionalpolitisk
hverv, er det samme som det land, hvori den pågældende
EU- eller EØS-statsborger m.v. er statsborger.
For så vidt angår familiemedlemmer til EU- og EØS-stats-
borgere, statsborgere i Schweiz og de af bestemmelsen om-
fattede statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har ret til
ligebehandling i medfør af EU-retten, henvises til bemærk-
ningerne til § 4, nr. 24.
Rækkevidden af beskyttelsen mod afskedigelse af indeha-
vere af regionalpolitiske hverv i et andet EU-, EØS-land
eller Schweiz m.v. efter det foreslåede § 12, stk. 3, i region-
sloven skal forstås på tilsvarende måde som beskyttelsen
mod afskedigelse af regionsrådsmedlemmer i Danmark ef-
ter de gældende bestemmelser i regionslovens § 12, stk. 1,
jf. § 16 c, stk. 1 og § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommune-
renes styrelse. En arbejdsgiver må således ikke afskedige
en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste
til regionsrådsvalg eller er valgt til et regionsråd, jf. § 16
c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Afskediges en
lønmodtager i strid hermed, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes disse forhold, jf. §
16 d, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Afskediges en
lønmodtager i strid hermed, skal arbejdsgiveren betale en
godtgørelse, der ikke kan overstige 78 ugers løn, og som
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt, jf. § 16 d, stk. 2 og 3, i lov
om kommunernes styrelse. Der henvises til bemærkningerne
til § 4, nr. 27 og 28.
Det nye stk. 3 vil medføre, at der for EU- og EØS-stats-
borgere, herunder også for personer med dansk indfødsret,
for statsborgere i Schweiz og for de af bestemmelsen omfat-
tede statsborgere i Det Forenede Kongerige, der varetager
regionalpolitiske hverv i et EU- eller EØS-land m.v., indfø-
res de samme regler om beskyttelse mod afskedigelse fra
arbejdet i Danmark med henblik på varetagelsen af regio-
nalpolitiske hverv, som allerede gælder for varetagelsen af
regionalpolitiske hverv i Danmark.
Der henvises til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af regionslovens § 12, stk. 2, at indenrigs-
og sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed
kan indgå aftale med et andet land, hvorefter personer, der
varetager regionalpolitiske hverv i det pågældende land, kan
opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til vare-
tagelsen af det regionalpolitiske hverv i det omfang, som er
fastsat i stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes
styrelse.
Det foreslås, at bestemmelsen i regionslovens § 12, stk.
2, der med lovforslagets § 5, nr. 4, bliver stk. 4, ændres,
således at der efter »Indenrigs- og sundhedsministeren kan«
indsættes ordene »uden for de tilfælde, der er nævnt i stk.
2«, »personer« ændres til »lønmodtagere«, og »i det pågæl-
dende land« udgår.
Den foreslåede tilføjelse af »uden for de tilfælde, der
er nævnt i stk. 2« vil medføre, at indenrigs- og sundheds-
105
ministeren under forudsætning af gensidighed ikke længe-
re vil kunne indgå aftale med et EU-, EØS-land eller
Schweiz, hvorefter lønmodtagere, der varetager regionalpo-
litiske hverv, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark
af hensyn til varetagelsen af det regionalpolitiske hverv, i
det omfang som er fastsat i regionslovens § 12, stk. 1, § 16
b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, da statsborgere i
EU-, EØS-lande eller Schweiz allerede vil være omfattet af
det foreslåede § 12, stk. 3, i regionsloven og dermed have
ret til fravær.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil fortsat under forud-
sætning af gensidighed kunne indgå aftaler med andre lande
– herunder lande, der ikke grænser op til Danmark – hvoref-
ter lønmodtagere, der varetager regionalpolitiske hverv, kan
opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til va-
retagelsen af det regionalpolitiske hverv, i det omfang som
er fastsat i regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3,
i lov om kommunernes styrelse. Tilsvarende vil indenrigs-
og sundhedsministeren kunne indgå aftaler med et EU-,
EØS-land eller Schweiz eller et tredjeland om ret til fravær
fra arbejde for tredjelandsstatsborgere med regionalpolitiske
hverv i det pågældende land.
Ændringen af »personer« til »lønmodtagere« er alene
en sproglig konsekvensrettelse. Udtrykket lønmodtager skal
forstås på samme måde som i det foreslåede § 16 b, stk.
4, i kommunestyrelsesloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 24,
og udtrykket regionalpolitisk hverv skal forstås på samme
måde som i det foreslåede § 12, stk. 2 og 3, i regionsloven,
jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
At ordene »i det pågældende land« udgår, vil medføre,
at det ikke længere vil være et krav, at den aftale, som
indenrigs- og sundhedsministeren indgår med et andet land
om gensidig indrømmelse af ret til fravær fra arbejde, alene
skal vedrøre personer, der varetager regionalpolitiske hverv
i det land, som indenrigs- og sundhedsministeren indgår
aftale med. Det vil fremover være tilstrækkeligt, at aftalen
vedrører personer, der er statsborger i det land, Danmark
har indgået gensidig aftale med efter bestemmelsen, og at
disse varetager et regionalpolitisk hverv. Med ændringen vil
der blive givet mulighed for at indgå aftale med et andet
land om gensidig indrømmelse af ret til fravær fra arbejde
for personer, der har statsborgerskab i det pågældende land,
men som varetager regionalpolitiske hverv i et eller flere
tredjelande. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 25.
Der henvises pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af regionslovens § 12, stk. 2, at indenrigs-
og sundhedsministeren under forudsætning af gensidighed
kan indgå aftale med et andet land, hvorefter personer, der
varetager regionalpolitiske hverv i det pågældende land, kan
opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til vare-
tagelsen af det regionalpolitiske hverv i det omfang, som er
fastsat i stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes
styrelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 efter regionslo-
vens § 12, stk. 2, der med lovforslagets § 5, nr. 4, bliver stk.
4.
Det foreslås i det nye stk. 5, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, under
forudsætning af gensidighed kan indgå aftale med et andet
land, hvorefter lønmodtagere, der varetager regionalpoliti-
ske hverv, helt eller delvis kan opnå ret til den beskyttelse
mod afskedigelse, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og
§ 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.
Det foreslås således i stk. 5, at der indføres de samme
regler om mulighed for under forudsætning af gensidighed
at indgå aftale med andre lande om beskyttelse mod afskedi-
gelse fra arbejdet i Danmark med henblik på varetagelsen
af regionalpolitiske hverv, som med lovforslagets § 4, nr.
28, foreslås indført for varetagelsen af kommunalpolitiske
hverv.
Udtrykket lønmodtager skal forstås på samme måde som
i det foreslåede § 16 b, stk. 4, i kommunestyrelsesloven, jf.
lovforslagets § 4, nr. 24, og udtrykket regionalpolitisk hverv
skal forstås på samme måde som i det foreslåede § 12, stk. 2
og 3, i regionsloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Bestemmelsen fastsætter ingen forpligtelse for indenrigs-
og sundhedsministeren til at indgå aftaler med et andet land
om beskyttelse mod afskedigelse fra arbejdet for personer,
der varetager regionalpolitiske hverv. Det er således op til
indenrigs- og sundhedsministeren, i hvilket omfang og på
hvilken måde bemyndigelsen vil blive udnyttet.
Kravet om gensidighed betyder, at det er en forudsætning,
at det land, Danmark indgår aftale med om beskyttelse mod
afskedigelse fra arbejdet i forhold til regionalpolitikere, der
arbejder i Danmark og varetager regionalpolitiske hverv,
har eller indfører et lignende regelsæt om beskyttelse mod
afskedigelse i forhold til personer, der varetager regionalpo-
litiske hverv i Danmark, men arbejder i det pågældende
land.
Kravet om gensidighed indebærer alene, at det land, Dan-
mark indgår aftale med om beskyttelse mod afskedigelse fra
arbejdet, har et lignende, men ikke nødvendigvis det samme
regelsæt om beskyttelse mod afskedigelse. Regelsættet skal
i sine kerneelementer (beskyttelse mod afskedigelse for løn-
modtagere med regionalpolitiske hverv) svare til det danske
regelsæt, men regelsættet i det land, Danmark indgår aftale
med, behøver ikke at være udformet på nøjagtig samme
måde som efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 16 c og § 16
d i lov om kommunernes styrelse.
Efter bestemmelsen er indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiget til at indgå aftale om beskyttelse mod afskedi-
gelse fra arbejdet med et andet land. Bestemmelsen indehol-
der ikke nogen begrænsning i, med hvilket land en sådan
aftale kan indgås. Der er således intet krav om, at det land,
Danmark indgår aftale med, grænser op til Danmark.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være et
krav, at den aftale, som indenrigs- og sundhedsministeren
indgår med et andet land om gensidig indrømmelse af be-
skyttelse mod afskedigelse, alene skal vedrøre personer, der
varetager regionalpolitiske hverv i det land, som indenrigs-
106
og sundhedsministeren indgår aftale med. Det vil fremover
være tilstrækkeligt, at aftalen vedrører personer, der er stats-
borgere i det land, Danmark har indgået gensidig aftale med
efter bestemmelsen, og at disse varetager et regionalpolitisk
hverv. Med ændringen vil der blive givet mulighed for at
indgå aftale med et andet land om gensidig indrømmelse af
beskyttelse mod afskedigelse af personer, der har statsbor-
gerskab i det pågældende land, men som varetager regional-
politiske hverv i et eller flere tredjelande.
Dette svarer i øvrigt til, hvad der gælder for aftaler med
andre lande om ret til fravær fra arbejdet af hensyn til
varetagelsen af et kommunalpolitisk hverv, jf. den gælden-
de bestemmelse i § 16 b, stk. 4, i lov om kommunernes
styrelse. Der henvises til bemærkningerne til § 16 b, stk.
4, der blev indsat ved lov nr. 180 af 24. februar 2015, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54, side
10.
Under tilsvarende betingelser vil indenrigs- og sundheds-
ministeren kunne indgå aftaler med et EU-, EØS-land eller
Schweiz eller tredjeland om beskyttelse mod afskedigelse
fra arbejde for tredjelandsstatsborgere med regionalpolitiske
hverv i det pågældende land.
Udtrykket lønmodtager skal forstås på samme måde som
i det foreslåede § 16 b, stk. 4, i kommunestyrelsesloven, jf.
lovforslagets § 4, nr. 24, og udtrykket regionalpolitisk hverv
skal forstås på samme måde som i det foreslåede § 12, stk. 2
og 3, i regionsloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 28.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter regionslovens § 12, stk. 3, kan indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætte regler med henblik på opfyldelsen
af en aftale, jf. stk. 2.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 12, stk. 3, der med
lovforslagets § 5, nr. 6, bliver stk. 6, således at ordene »jf.
stk. 2« ændres til »der er indgået i medfør af stk. 4 og 5«.
Forslaget medfører, at det fremover vil fremgå af bestem-
melsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, der er ind-
gået i medfør af stk. 4 og 5. At »jf.« ændres til »der er
indgået i medfør af«, er en sproglig præcisering. Ændringen
af henvisningen til stk. 2 til stk. 4 er en konsekvensrettelse
som følge af lovforslagets § 5, nr. 4.
Som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 5, nr. 6,
foreslås indsat et nyt stk. 5 i regionslovens § 12 med en be-
myndigelse til at indgå aftale med et andet land om gensidig
beskyttelse af de pågældende landes regionalpolitikere, fore-
slås det, at der i stk. 3, der bliver stk. 6, også indsættes en
henvisning til stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren vil
således kunne fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af
en aftale, som indenrigs- og sundhedsministeren har indgået
i medfør af det foreslåede § 12, stk. 5, i regionsloven.
Dette vil ske ved en bekendtgørelse, hvorefter personer,
som arbejder i et andet land, kan opnå ret til fravær fra ar-
bejdet, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til at kunne
deltage i det regionalpolitiske arbejde og/eller beskyttelse
mod afskedigelse. Aftalen bliver hermed en del af dansk ret
med den virkning, at den pågældende lønmodtager kan gøre
retskrav gældende over for en dansk arbejdsgiver i henhold
til den udstedte bekendtgørelse. Der henvises til bemærknin-
gerne til den gældende bestemmelse i regionslovens § 12,
stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 180 af 24. februar 2015, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 54, side
11.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 og 2.2.3.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter regionslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., skal enhver region
skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
Det foreslås, at regionslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres, således at udtrykket »statsautoriseret eller registreret
revisor« ændres til: »revisor, der er godkendt efter revisorlo-
ven«.
Ændringen vil betyde, at enhver region vil skulle lade sine
regnskaber revidere af en revisor, der er godkendt efter re-
visorloven. Der er alene tale om en ajourføring af sprogbru-
gen i overensstemmelse med gældende revisorlovgivning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022 af revisorlo-
ven.
Forslaget vil medføre, at en revisor, som Erhvervsstyrel-
sen har godkendt som statsautoriseret revisor i medfør af
revisorloven, som hidtil kan være regionens revisor. En revi-
sor, der efter de før den 1. januar 2014 gældende regler i re-
visorloven er registreret som revisor, kan efter revisorloven
fortsætte som registreret revisor, indtil vedkommendes god-
kendelse slettes i Erhvervsstyrelsens register over offentligt
godkendte revisorer, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 617 af 12. juni
2013 om ændring af blandt andet revisorloven. En registre-
ret revisor kan således ligeledes som hidtil være regionens
revisor.
Til § 6
Til nr. 1
Efter § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om revision af den kom-
munale inddeling (inddelingsloven) ydes der vederlag m.v.
i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6, og 8-12, § 16
a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk.
2. Bestemmelsen omhandler vederlag m.v. til medlemmer
af sammenlægningsudvalget.
Det foreslås, at henvisningen i inddelingslovens § 17, stk.
1, 1. pkt., til § 16, stk. 1, 3-6, og 8-12, i lov om kommuner-
nes styrelse ændres til § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13 i lov om
kommunernes styrelse.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 4, nr. 8, om indsættelse af et nyt stykke 6 i § 16 i
lov om kommunernes styrelse om adgang for kommunalbe-
styrelsen til at stille krav om fremlæggelse af revisorerklæ-
107
ring som dokumentation for erstatning for tabt arbejdsfortje-
neste.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2.2 og 2.2.2.3.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indeholder en ændring af
partistøttelovens § 3 i forhold til den version af bestemmel-
sen, der er vedtaget ved lov nr. 714 af 13. juni 2023, jf.
lovens § 2, nr. 4. Bestemmelsen i § 2, nr. 4, i lov nr. 714 af
13. juni 2023 ophæver partistøttelovens § 3, stk. 2 og 3, og
indsætter en ny § 3, stk. 2, der indeholder 3 numre. § 3, stk.
2, nr. 3, indeholder en bestemmelse om listeforbund.
Med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås det at ophæve ad-
gangen for kandidatlister til at indgå listeforbund ved kom-
munal- og regionalvalg. Som en konsekvens af at denne
adgang ophæves, foreslås det at ophæve bestemmelsen om
listeforbund i partistøttelovens § 3, stk. 2, nr. 3, der indsæt-
tes ved § 2, nr. 4, i lov nr. 714 af 13. juni 2023.
Lov nr. 714 af 13. juni 2023 træder i kraft den 1. januar
2024 og er dermed endnu ikke i kraft. Af lovtekniske grunde
er det derfor nødvendigt i dette lovforslag at ophæve den
gældende partistøttelovs § 3, stk. 2 og 3, og indsætte en ny
§ 3, stk. 2, uden bestemmelsen i nr. 3 om listeforbund. Der-
udover er det nødvendigt at ophæve § 2, nr. 4, i lov nr. 714
af 13. juni 2023. For nærmere om ophævelsen af § 2, nr. 4,
henvises til § 8, nr. 1, og de specielle bemærkninger hertil.
Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, i partistøtteloven,
at en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte re-
gionsrådsvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske
arbejde i regionen. Tilskuddet udgør årligt 2,50 kr. for hver
stemme, kandidatlisten har fået ved valget. Det fremgår af
stk. 2, at der ikke ydes tilskud til kandidatlister, der har fået
færre end 500 stemmer ved valget. Det fremgår af stk. 3,
at der ydes tilskud til kandidatlister, som i henhold til lov
om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund,
uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået
500 stemmer eller derover.
Med lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det, at den gældende
§ 3, stk. 2 og 3, i partistøtteloven ophæves, og i stedet
indsættes en ny stk. 2, som skal regulere bundgrænsen for
udbetaling af partistøtte.
Med den foreslåede § 3, stk. 2, i partistøtteloven ydes der
alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af
betingelserne i nr. 1 og 2.
Efter den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 1, ydes der tilskud, hvis
kandidatlisten har opnået repræsentation i regionsrådet ved
det senest afholdte regionsrådsvalg.
Efter den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 2, ydes der tilskud, hvis
kandidatlisten ved det senest afholdte regionsrådsvalg har
fået et antal stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige
gyldige stemmer.
En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et re-
gionsrådsvalg, vil således være berettiget til partistøtte, hvis
kandidatlisten opnår et antal stemmer, der mindst svarer til
0,8/41 af samtlige gyldige stemmer ved valget. Det betyder,
at kandidatlisten har fået et antal stemmer, der mindst svarer
til 80 pct. af et mandat.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 8, nr. 1.
I modsætning til, hvad der følger af lov nr. 714 af 13.
juni 2023, ydes der ikke længere tilskud til kandidatlister
baseret på stemmetallet for listeforbund, jf. ophævelsen af
partistøttelovens § 3, stk. 2, nr. 3, der følger af lovforslagets
§ 8, nr. 1.
Om baggrunden for lovforslagets § 7, nr. 1, henvises til af-
snit 2.1.3 og 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget bag lov nr. 714 af 13. juni 2023, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 104 som fremsat.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse indeholder en ændring af
partistøttelovens § 4 i forhold til den version af bestemmel-
sen, der er vedtaget ved lov nr. 714 af 13. juni 2023, jf.
lovens § 2, nr. 6. Bestemmelsen i § 2, nr. 6, i lov nr. 714 af
13. juni 2023 ophæver partistøttelovens § 4, stk. 2 og 3, og
indsætter en ny § 4, stk. 2, der indeholder 3 numre. § 4, stk.
2, nr. 3, indeholder en bestemmelse om listeforbund.
Med lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås det at ophæve ad-
gangen for kandidatlister til at indgå listeforbund ved kom-
munal- og regionalvalg. Som en konsekvens af at denne
adgang ophæves, foreslås det at ophæve bestemmelsen om
listeforbund i partistøttelovens § 4, stk. 2, nr. 3, der indsæt-
tes ved § 2, nr. 6, i lov nr. 714 af 13. juni 2023.
Lov nr. 714 af 13. juni 2023 træder i kraft den 1. januar
2024, og er dermed endnu ikke i kraft. Af lovtekniske grun-
de er det derfor nødvendigt i dette lovforslag at ophæve den
gældende partistøttelovs § 4, stk. 2 og 3, og indsætte en ny
§ 4, stk. 2, uden bestemmelsen i nr. 3 om listeforbund. Der-
udover er det nødvendigt at ophæve § 2, nr. 6, i lov nr. 714
af 13. juni 2023. For nærmere om ophævelsen af § 2, nr. 6,
henvises til § 8, nr. 2, og de specielle bemærkninger hertil.
Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, i partistøtteloven,
at en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte
kommunalbestyrelsesvalg, har ret til tilskud til kandidatli-
stens politiske arbejde i kommunen. Tilskuddet udgør årligt
4 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget. Det
fremgår af stk. 2, at der ikke ydes tilskud til kandidatlister,
der har fået færre end 100 stemmer, i Københavns Kom-
mune 500 stemmer, ved valget. Det fremgår af stk. 3, at
der ydes tilskud til kandidatlister, som i henhold til lov
om kommunale og regionale valg indgik i et listeforbund,
uanset bestemmelsen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået
100 stemmer, i Københavns Kommune 500 stemmer, eller
derover.
Med lovforslagets § 7, nr. 2, foreslås det, at den gældende
§ 4, stk. 2 og 3, i partistøtteloven ophæves, og i stedet
indsættes en ny stk. 2, som skal regulere bundgrænsen for
udbetaling af partistøtte.
Med den foreslåede § 4, stk. 2, i partistøtteloven ydes der
108
alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af
betingelserne i nr. 1 og 2.
Efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 1, ydes der tilskud, hvis
kandidatlisten har opnået repræsentation i kommunalbesty-
relsen ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg.
Efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2, ydes der tilskud, hvis
kandidatlisten ved det senest afholdte kommunalbestyrelses-
valg har fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af
samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens
medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et
kommunalbestyrelsesvalg, vil således være berettiget til
partistøtte, hvis kandidatlisten opnår et antal stemmer, der
mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer ved valget
delt med kommunalbestyrelsens medlemstal. Det betyder, at
kandidatlisten har fået et antal stemmer, der mindst svarer til
80 pct. af et mandat.
Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelses-
vedtægten. Medlemstallet i kommunalbestyrelsen i kommu-
ner med over 20.000 indbyggere skal være ulige og mindst
19 og højst 31, i Københavns Kommune dog højst 55. I
kommunerne med under 20.000 indbyggere skal medlems-
tallet være ulige og mindst 9 og højst 31, jf. § 5, stk. 1, i lov
om kommunernes styrelse.
Det følger af § 6 a i lov om kommunale og regionale
valg, at ændringer i styrelsesvedtægten, hvorved kommu-
nalbestyrelsens medlemstal ændres, skal være vedtaget af
kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 2, stk. 2,
i lov om kommunernes styrelse, som fastsætter proceduren
for ændringer i styrelsesvedtægten, senest den 1. august i
det kommunale valgår for at få virkning fra førstkommende
valgperiode.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 8, nr. 2.
I modsætning til, hvad der følger af lov nr. 714 af 13. juni
2023, ydes der ikke længere tilskud til kandidatlister baseret
på stemmetallet for listeforbund, jf. ophævelsen af partistøt-
telovens § 4, stk. 2, nr. 3, der følger af lovforslagets § 8,
nr. 2. Om baggrunden for lovforslagets § 7, nr. 2, henvises
til afsnit 2.1.3 og 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget bag lov nr. 714 af 13. juni 2023, jf. Folketingsti-
dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 104 som fremsat.
Til § 8
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse ophæver § 2, nr. 4, i lov nr.
714 af. 13. juni 2023. Bestemmelsen i § 2, nr. 4, ophæver
partistøttelovens § 3, stk. 2 og 3, og indsætter en ny § 3, stk.
2. Den foreslåede ophævelse af § 2, nr. 4, er en konsekvens
af lovforslagets § 7, nr. 1, hvorfor der henvises til bemærk-
ningerne hertil.
For en beskrivelse af den gældende § 3 i partistøtteloven
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1.
Partistøttelovens § 3, stk. 2, som indsat ved § 2, nr. 4,
i lov nr. 714 af 13. juni 2023, regulerer bundgrænsen for
udbetaling af partistøtte. Det fremgår af bestemmelsen, at
der alene ydes tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst
én af betingelserne i nr. 1-3. Betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 1
og 2, foreslås indsat på ny med lovforslagets § 7, nr. 1.
Efter § 3, stk. 2, nr. 3, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten
ved det senest afholdte regionsrådsvalg indgik i et listefor-
bund i henhold til lov om kommunale og regionale valg, og
listeforbundet ved dette valg har fået et antal stemmer, der
mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige stemmer.
En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et
regionsrådsvalg, og som har indgået listeforbund, er såle-
des berettiget til partistøtte, hvis listeforbundet får et antal
stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige
stemmer ved valget. Det betyder, at listeforbundet har fået et
antal stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, indsættes ikke på ny med
dette lovforslag. Det vil medføre, at der ikke længere ydes
tilskud til kandidatlister baseret på stemmetallet for listefor-
bund. Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 7, nr. 1.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse ophæver § 2, nr. 6, i lov nr.
714 af. 13. juni 2023. Bestemmelsen i § 2, nr. 6, ophæver
partistøttelovens § 4, stk. 2 og 3, og indsætter en ny § 4, stk.
2. Den foreslåede ophævelse af § 2, nr. 6, er en konsekvens
af lovforslagets § 8, nr. 1, hvorfor der henvises til bemærk-
ningerne hertil.
For en beskrivelse af den gældende § 4 i partistøtteloven
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1.
Partistøttelovens § 4, stk. 2, som indsat ved § 2, nr. 6,
i lov nr. 714 af 13. juni 2023, regulerer bundgrænsen for
udbetaling af partistøtte. Det fremgår af bestemmelsen, at
der alene ydes tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst
én af betingelserne i nr. 1-3. Betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 1
og 2, foreslås indsat på ny med lovforslagets § 8, nr. 1.
Efter § 4, stk. 2, nr. 3, ydes der tilskud, hvis kandidatlisten
ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg indgik i et
listeforbund i henhold til lov om kommunale og regionale
valg, og listeforbundet ved dette valg har fået et antal stem-
mer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer
delt med kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i
lov om kommunernes styrelse.
En kandidatliste, der ikke opnår repræsentation ved et
kommunalbestyrelsesvalg, og som har indgået listeforbund,
vil således være berettiget til partistøtte, hvis listeforbundet
får et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige
gyldige stemmer ved valget delt med kommunalbestyrelsens
medlemstal. Det betyder, at listeforbundet har fået et antal
stemmer, der mindst svarer til 80 pct. af et mandat.
Bestemmelsen i § 4, stk. 2, nr. 3, indsættes ikke på ny med
109
dette lovforslag. Det vil medføre, at der ikke længere ydes
tilskud til kandidatlister baseret på stemmetallet for listefor-
bund. Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at det med
lovforslagets § 3, nr. 22, foreslås at ophæve adgangen for
kandidatlister til at indgå listeforbund.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 7, nr. 2.
Til § 9
Det følger af lov nr. 268 af 26. marts 2019 om midlertidig
videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og re-
gionale valg og lov om valg af danske medlemmer til Euro-
pa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges
udtræden af Den Europæiske Union, at lov om kommunale
og regionale valg samt lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet finder anvendelse for statsborgere i Det
Forenede Kongerige, der på tidspunktet for Storbritanniens
udtræden af EU den 31. januar 2020 havde og siden da
uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, idet de pågældende
personer stilles, som om de fortsat var statsborgere i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
Det foreslås, at lov om midlertidig videreførelse af rettig-
heder efter lov om kommunale og regionale valg og lov
om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i for-
bindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den
Europæiske Union ophæves.
Ophævelsen betyder, at britiske statsborgere ikke vil kun-
ne stemme eller stille op som kandidat ved valg til Europa-
Parlamentet i Danmark. Ændringen har derimod ikke prak-
tisk betydning for herboende briters valgret ved kommunale
og regionale valg, da den gruppe vælgere, der er omfattet
af loven, også vil opfylde kravet om 4 års forudgående fast
bopæl i Danmark i kommunal- og regionalvalglovens § 1,
stk. 1, nr. 4.
Ophævelsen af loven får ikke betydning for lovens §
6. Det skyldes, at lovens § 6 er en særskilt ændring af
folketingsvalglovens § 22, stk. 2, der trådte i kraft og der-
med blev en del af folketingsvalgloven den 1. februar 2020,
hvilket blev indarbejdet ved lovbekendtgørelse nr. 1260 af
27. august 2020. Lovens § 6 er derfor fortsat i kraft.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.16 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Forslaget vil indebære, at lovforslaget, med undtagelse af
bestemmelserne i § 4, nr. 6, 7 og 9, træder i kraft den 1.
januar 2014.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 4, nr. 6, 7 og 9,
træder i kraft den 1. januar 2026.
Forslaget vil indebære, at den foreslåede tilvalgsordning
for kommunalbestyrelser og regionsråd til at beslutte, om
kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer skal have
ret til at vælge at modtage dokumenteret tabt arbejdsfortje-
neste, jf. § 4, nr. 6, 7 og 9, først træder i kraft for kommunal-
bestyrelsernes og regionsrådenes kommende funktionsperio-
de, der påbegyndes den 1. januar 2026.
Det foreslås med stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 4, nr. 33.
Forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren kan udnytte bemyndigelsen i den foreslåede stk. 3 til at
sætte de i lovforslagets § 4, nr. 33, foreslåede ændringer af
§ 60 a i lov om kommunernes styrelse i kraft, samtidig med
at indenrigs- og sundhedsministeren udnytter den foreslåede
bemyndigelse i lovforslagets § 4, nr. 32, til at fastsætte reg-
ler for vederlæggelsen af medlemmer af styrende organer
for små kommunale fællesskaber omfattet af lovforslagets §
4, nr. 32 og 33.
Herved sikres, at den gældende bestemmelse i § 60 a i
lov i kommunernes styrelse fortsat vil være gældende indtil
udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i lovforslaget §
4, nr. 32, og at aftaler om vederlæggelse af de styrende
organer, der er indgået forud for ikrafttrædelsen den 1. juli
2018 af lov nr. 144 af 28. februar 2018, hvorved § 60 a
blev indsat i lov om kommunernes styrelse, fortsat vil være
gældende indtil udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i
lovforslagets § 4, nr. 32.
Til § 11
Det foreslås med stk. 1, at lovens § 1, nr. 6 og 7, ikke
finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives før lo-
vens ikrafttræden. For folketingsvalg udskrevet før lovens
ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
For folketingsvalg, der udskrives senest dagen før lovens
ikrafttræden, skal Ankestyrelsen dermed fortsat udarbejde
fortegnelsen over den prioriterede opstilling, jf. den gælden-
de § 42, stk. 1, 2. pkt. i folketingsvalgloven. Det er således
valgudskrivelsestidspunktet, og ikke hvornår valget skal af-
holdes, der er afgørende.
Det foreslås med stk. 2, at regler fastsat i medfør af §
49, stk. 5, § 63 og § 64, stk. 1, i folketingsvalgloven og
§ 14, stk. 5, i Europa-Parlamentsvalgloven finder anvendel-
se for landsdækkende folkeafstemninger og valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, indtil de ophæves, eller
der fastsættes nye regler efter § 99, stk. 8, og § 100, stk. 7,
i folketingsvalgloven, jf. denne lovs § 1, nr. 23 og 26, samt
§ 14, stk. 5, der bliver stk. 6, og § 25, stk. 6, i Europa-Parla-
mentsvalgloven, jf. denne lovs § 2, nr. 9 og 15.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at de gælden-
de bekendtgørelser m.v., der er fastsat i medfør af de gæl-
dende bestemmelser, forbliver i kraft indtil videre.
I medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i folketingsval-
glovens § 49, stk. 5, og § 63, 2. pkt., er udstedt bekendtgø-
relse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der
skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.
I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i folketingsval-
glovens § 63, 1. pkt., er udstedt bekendtgørelse nr. 1137
af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning i visse bofor-
mer og boliger efter lov om social service og boliglovgiv-
110
ningen. I medfør af samme bemyndigelsesbestemmelse er
udstedt bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017 om
brevstemmeafgivning i vælgerens hjem. I medfør af samme
bemyndigelsesbestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr.
1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på sy-
gehuse. I medfør af samme bemyndigelsesbestemmelse er
endelig udstedt bekendtgørelse nr. 50 af 17. januar 2019
om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse.
I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i folketingsval-
glovens § 64, stk. 1, 4. pkt., er udstedt cirkulære nr. 54 af 8.
maj 2001 til alle kommunalbestyrelser om brevstemmepro-
tokollers indhold og udformning.
I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr.
9, bliver § 14, stk. 6, er udstedt bekendtgørelse nr. 79 af 31.
januar 1994 om slettelse af valglisten til Europa-Parlaments-
valg af personer med dansk indfødsret, der er optaget på
valglisten i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union.
Forslaget vil indebære, at de nævnte bekendtgørelser og
det nævnte cirkulære fortsat vil gælde for landsdækkende
folkeafstemninger og for Europa-Parlamentsvalg, indtil de
ophæves eller afløses.
Det foreslås med stk. 3, at regler fastsat i medfør af kom-
munal- og regionalvalglovens § 8, stk. 5, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 295 af 7. marts 2022, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 8,
stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.
Bemyndigelsen i kommunal- og regionalvalglovens § 8,
stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 295 af 7. marts 2022, er
udmøntet ved bekendtgørelse nr. 99 af 28. januar 2019 om
optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg af
statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæ-
iske Union, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol
(EU-diplomater m.fl.), og bekendtgørelse nr. 827 af 8. juni
2020 om optagelse på valglisten til kommunale og regionale
valg af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den
Europæiske Union, der lovligt har bopæl i Danmark uden at
være bopælsregistreret i CPR eller registreret i Udenrigsmi-
nisteriets protokol.
Forslaget vil indebære, at disse regler vil forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 8, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.
Det foreslås i tilknytning til lovforslagets § 4, nr. 30 og
31, med stk. 4, at forbuddet i lovforslagets § 4, nr. 31 mod
anbringelse af midler i alternative investeringsfonde til og
med den 31. december 2024 ikke finder anvendelse på mid-
ler, som kommuner og regioner inden lovens ikrafttræden
har anbragt i alternative investeringsfonde.
Kommuner og regioner, der før lovens ikrafttræden har
anbragt midler i alternative investeringsfonde, vil således få
en frist på et år til at bringe sådanne anbringelser til ophør.
Det foreslås i stk. 5, at en kommunalbestyrelse og et regi-
onsråd tidligst den 1. januar 2025 og senest den 30. juni
2025 kan træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens
eller regionsrådets medlemmer for funktionsperioden, der
påbegyndes den 1. januar 2026, kan vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Beslutnin-
gen er for den kommende funktionsperiode bindende efter
den 30. juni 2025.
Forslaget hænger sammen med lovforslagets § 10, stk.
2, hvorefter lovforslagets § 4, nr. 6, 7 og 9, træder i kraft
den 1. januar 2026. Lovforslagets § 10, stk. 2, vil indebære,
at den foreslåede tilvalgsordning for kommunalbestyrelser
og regionsråd til at beslutte, om kommunalbestyrelses- og
regionsrådsmedlemmer skal have ret til at vælge at modta-
ge dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. lovforslagets §
4, nr. 6, 7 og 9, først træder i kraft for kommunalbestyrel-
sernes og regionsrådenes kommende funktionsperiode, der
påbegyndes den 1. januar 2026.
Det sikres med det foreslåede stk. 5, at den afgående kom-
munalbestyrelse og det afgående regionsråd, uagtet at den
foreslåede tilvalgsordning ikke er trådt i kraft endnu, kan
træffe en bindende beslutning om, at kommunalbestyrelsens
eller regionsrådets medlemmer for funktionsperioden, der
påbegyndes den 1. januar 2026, kan vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Medlemmerne af en kommunalbestyrelse eller et regions-
råd vil i den funktionsperiode, der påbegyndes den 1. januar
2026, alene have ret til at vælge at modtage erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, såfremt den afgående
kommunalbestyrelse henholdsvis det afgående regionsråd
fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 har truf-
fet beslutning om, at kommunalbestyrelsens eller regionsrå-
dets medlemmer for funktionsperioden, der påbegyndes den
1. januar 2026, kan vælge at modtage erstatning for doku-
menteret tabt arbejdsfortjeneste. Om betydningen af dette
aktive tilvalg henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
4, nr. 6.
Det fastsættes i stk. 5, at den afgående kommunalbestyrel-
se og det afgående regionsråd vil kunne træffe denne beslut-
ning fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025,
dvs. senest seks måneder før funktionsperiodens udløb. Om
betydningen af denne frist henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 4, nr. 6.
Den afgående kommunalbestyrelses henholdsvis det afgå-
ende regionsråds beslutning om, at kommunalbestyrelsens
eller regionsrådets medlemmer for funktionsperioden, der
påbegyndes den 1. januar 2026, kan vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil være
bindende efter den 30. juni 2025, dvs. fra og med den 1. juli
2026. Om betydningen af denne bestemmelse henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 6.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne
111
og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Partistøtteloven, der ændres med denne lovs §§ 7 og 8,
gælder delvis for Grønland og kan helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger. De foreslåede ændringer af partistøtteloven
vedrører dog partistøttelovens §§ 3 og 4, der ikke gælder for
Grønland og ikke kan sættes i kraft ved kongelig anordning
for Færøerne, da de omhandler partistøtte for kandidatlister,
der har været opstillet til kommunal- og regionalvalg i Dan-
mark.
De øvrige hovedlove, der ændres med denne lov, gælder
ikke og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
112
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1156 af 8. september 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 17. Indenrigs- og sundhedsministeren ned-
sætter et valgnævn, der træffer afgørelse om
1-4) ---
5) godkendelse af navneændringer for opstil-
lingsberettigede partier til folketingsvalg, jf. §
11 a, eller valg til Europa-Parlamentet, jf. § 10 a
i lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet,
6) optagelse i Partinavneregistret, jf. § 13, stk.
4,
7-9) ---
Stk. 2-9. ---
1. I § 17, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »§ 11 a«:
»og § 13, stk. 4«.
2. I § 17, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 10 a« til: »§§
10 a og 12«.
3. I § 17, stk. 1, nr. 6, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
§ 18. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis 15.-dagen før valgdagen er en
lørdag eller søndag eller anden helligdag, frem-
rykkes den i stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4
nævnte frist for optagelse på valglisten, for så
vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden
kommune, eller som flytter inden for kommu-
nen, til den umiddelbart forudgående søgnedag,
som ikke er en lørdag.
§ 46. ---
Stk. 2. For øerne Agersø, Anholt, Askø, Aver-
nakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø,
Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø,
Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Se-
jerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø kan
kommunalbestyrelsen, såfremt der på den på-
gældende ø ligger et afstemningssted, på et mø-
de senest 15 dage før valgdagen træffe afgørel-
se om, at afstemningen på øen først begynder
kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på
4. I § 18, stk. 7, og § 46, stk. 2, 2. pkt., ændres
»søgnedag, som ikke er en lørdag« til: »arbejds-
dag«.
113
en arbejdsdag. Hvis 15.-dagen før valgdagen
er en lørdag eller en søndag eller anden hellig-
dag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrel-
sens afgørelse til den umiddelbart foregående
søgnedag, som ikke er en lørdag.
Stk. 3. ---
§ 21. Senest 10 dage før valgdagen skal in-
denrigs- og sundhedsministeren på Indenrigs-
og Sundhedsministeriets hjemmeside og i lan-
dets dagblade bekendtgøre dag og tid for af-
stemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at
der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at
indsigelser om manglende modtagelse af valg-
kort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt
indhold skal fremsættes over for kommunalbe-
styrelsen.
5. I § 21, 1. pkt., udgår »og i landets dagblade«.
§ 42. For hver storkreds skal Ankestyrelsen
snarest muligt efter udløbet af fristen i § 37, jf.
§ 41, udarbejde fortegnelser over de kandidater,
der er opstillet i vedkommende storkreds. Hvis
et parti med sideordnet opstilling i en eller fle-
re opstillingskredse har anmeldt en prioriteret
rækkefølge for sine kandidater i den eller de
pågældende opstillingskredse, jf. § 41, stk. 2,
skal Ankestyrelsen snarest muligt efter udløbet
af fristen i § 37, jf. § 41, tillige udarbejde en
fortegnelse, der for den eller de pågældende
opstillingskredse angiver den rækkefølge, hvori
alle det pågældende partis kandidater i storkred-
sen skal anføres på stemmesedlen for den eller
de pågældende opstillingskredse.
Stk. 2. For hver storkreds skal Ankestyrelsen
snarest muligt efter udløbet af den i stk. 1
nævnte frist sende fortegnelserne over de kandi-
dater, der er opstillet i vedkommende storkreds,
til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i stor-
kredsen.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kandidatanmeldelserne, jf. § 33 a, par-
tiernes meddelelse om godkendelse af kandida-
ter, jf. § 37, og anmeldelse om opstillingsform,
jf. § 41, må ikke gøres offentligt tilgængelige,
før Ankestyrelsen har udsendt fortegnelserne
over de opstillede kandidater i vedkommende
storkreds, jf. stk. 3.
6. § 42, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ankestyrelsen skal snarest muligt efter udlø-
bet af fristerne i § 37 og § 41 udarbejde for-
tegnelser for hver opstillingskreds og storkreds
over de opstillede kandidater.
Stk. 2. Ankestyrelsen skal snarest muligt efter
udarbejdelsen af fortegnelserne i stk. 1 sende
disse til valgbestyrelsen i vedkommende opstil-
lingskreds.«
7. I § 42, stk. 4, ændres »stk. 3« til: »stk. 2 og
3«.
114
§ 46. ---
Stk. 2. For øerne Agersø, Anholt, Askø, Aver-
nakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø,
Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø,
Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Se-
jerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø kan
kommunalbestyrelsen, såfremt der på den på-
gældende ø ligger et afstemningssted, på et mø-
de senest 15 dage før valgdagen træffe afgørel-
se om, at afstemningen på øen først begynder
kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på
en arbejdsdag. Hvis 15.-dagen før valgdagen
er en lørdag eller en søndag eller anden hellig-
dag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrel-
sens afgørelse til den umiddelbart foregående
søgnedag, som ikke er en lørdag.
Stk. 3. ---
8. I § 46, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»For øen Christiansø kan kommunalbestyrelsen
i Bornholms Regionskommune, såfremt der på
Christiansø ligger et afstemningssted, på et mø-
de senest 15 dage før valgdagen træffe afgørel-
se om, at afstemningen på øen først begynder
kl. 9, uanset om afstemningen finder sted på en
arbejdsdag.«
§ 47 a. ---
Stk. 2. Ansøgning om at afgive stemme på
et andet afstemningssted i opstillingskredsen i
bopælskommunen skal indgives senest kl. 12
8 dage før valgdagen til kommunalbestyrelsen
i vælgerens bopælskommune. Hvis 8 dage før
valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden
helligdag, fremrykkes ansøgningsfristen til den
umiddelbart forudgående hverdag, som ikke er
en lørdag. Ansøgning skal indgives forud for
hvert valg til Folketinget og kan tidligst indgi-
ves, når valget er udskrevet.
Stk. 3-4. ---
9. I § 47 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »hverdag, som
ikke er en lørdag« til: »arbejdsdag«.
§ 54. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Vælgere, der er indsat i en af kriminal-
forsorgens anstalter eller arresthuse, kan brev-
stemme i institutionen.
Stk. 4. Vælgere, der på grund af sygdom eller
manglende førlighed ikke vil kunne møde frem
på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjem-
met, medmindre de har mulighed for at stemme
i en af de institutioner, boformer m.v., der er
nævnt i stk. 2. Anmodning om at brevstemme
i hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage
før valgdagen. Hvis tolv dage før valgdagen er
en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at
indgive anmodning om at brevstemme i hjem-
10. I § 54, stk. 3, ændres »en af kriminalfor-
sorgens anstalter« til: »et af kriminalforsorgens
fængsler«.
11. I § 54, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »søn-
dag«: »eller anden helligdag«, og »mandag«
ændres til: »arbejdsdag«.
115
met til førstkommende mandag kl. 12. Kommu-
nalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for
indgivelsen af anmodningen om at brevstemme
i hjemmet, dog senest tredjesidste søgnedag før
valgdagen. Anmodningen skal indgives til op-
holdskommunen.
Stk. 5. ---
§ 54. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Vælgere, der på grund af sygdom eller
manglende førlighed ikke vil kunne møde frem
på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjem-
met, medmindre de har mulighed for at stemme
i en af de institutioner, boformer m.v., der er
nævnt i stk. 2. Anmodning om at brevstemme
i hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage
før valgdagen. Hvis tolv dage før valgdagen er
en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at
indgive anmodning om at brevstemme i hjem-
met til førstkommende mandag kl. 12. Kommu-
nalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for
indgivelsen af anmodningen om at brevstemme
i hjemmet, dog senest tredjesidste søgnedag før
valgdagen. Anmodningen skal indgives til op-
holdskommunen.
Stk. 5. ---
§ 56. Brevstemmeafgivning her i landet kan
finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog
senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.
Stk. 2. ---
§ 58. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. På danske havanlæg på dansk område
kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste
3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste
søgnedag før valgdagen.
§ 100. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved folkeafstemninger kan brevstem-
meafgivning på de steder i kommunerne, hvor
enhver vælger kan brevstemme, jf. § 53, finde
sted de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog
12. I § 54, stk. 4, 4. pkt., § 56, stk. 1, § 58,
stk. 4, og § 100, stk. 4, ændres »tredjesidste søg-
nedag« til: »den tredjesidste hverdag, herunder
lørdag,«.
116
senest tredjesidste søgnedag før afstemningsda-
gen.
§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1 og 3,
afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i
kommunens forvaltning eller på institutionen.
Stk. 2. Brevstemmer efter § 54, stk. 2 og 4,
afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget
blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 30. Kom-
munalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af
stemmemodtagerne er en person udpeget blandt
personale ansat i kommunens forvaltning.
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 54, stk.
5, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere
vælgere til at fungere som brevstemmemodta-
gere.
13. I § 55, stk. 1, ændres »§ 54, stk. 1 og 3«
til: »§ 54, stk. 1-4«, og efter »institutionen« ind-
sættes: »eller er udpeget blandt de tilforordnede
vælgere, jf. § 30«.
14. § 55, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 56. Brevstemmeafgivning her i landet kan
finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog
senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.
Stk. 2. ---
15. I § 56, stk. 1, ændres »de sidste 3 uger før
valgdagen, dog senest« til: »fra valgets udskri-
velse til og med«.
§ 58. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. På danske havanlæg på dansk område
kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste
3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste
søgnedag før valgdagen.
16. I § 58, stk. 4, ændres »de sidste 3 uger før
valgdagen, dog senest« til: »fra valgets udskri-
velse til og med«.
§ 64. ---
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangi-
velse på yderkuverten har bopæl i en anden
kommune, skal kommunalbestyrelsen straks vi-
deresende brevstemmen til den pågældende
kommune.
Stk. 3-6. ---
17. I § 64, stk. 2, ændres »straks« til: »snarest
muligt«.
§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne
inden afstemningens begyndelse og om nødven-
digt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverter-
ne åbnes, og det undersøges, om brevstemmer-
ne kan komme i betragtning. Ved gennemgan-
gen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen
af, om en brevstemme kan komme i betragt-
ning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.
Stk. 2-3. ---
18. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgsty-
rerne gennemgår brevstemmerne« til: »Valgbe-
styrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver
gennemgået«, og i 3. pkt. indsættes efter »2
valgstyrere«: »eller 2 medlemmer af valgbesty-
relsen«.
§ 69. En stemmeseddel afgivet på afstem-
ningsstedet er ugyldig, såfremt
1) ---
19. I § 69, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. §
48, stk. 1, 2. pkt.,«: »eller tilsvarende afmærk-
ning,«.
117
2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er
afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt.,
3-5) ---
Stk. 2-4. ---
§ 95. ---
Stk. 2. Statsministeren bekendtgør lovforsla-
get eller loven i Statstidende med meddelel-
se om, hvilken dag folkeafstemning finder
sted. Folkeafstemning efter grundlovens § 20,
stk. 2, og § 42, stk. 1 og 7, skal afholdes tid-
ligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendt-
gørelsen. Folkeafstemning efter grundlovens §
88 skal afholdes inden 1/2 år efter Folketingets
endelige vedtagelse af forslaget.
Stk. 3-4. ---
20. I § 95, stk. 2, 2. pkt., ændres »søgnedage«
til: »hverdage, herunder lørdage,«.
§ 96. ---
Stk. 2-3. ---
21. I § 96 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal behandle
indsigelser, udsende nye valgkort og berigtige
valglisten i overensstemmelse med § 22.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af
valglisterne efter stk. 2, 1. pkt., og disses indret-
ning.«
§ 99. Afstemningen på afstemningsdagen og
forberedelsen hertil finder sted i overensstem-
melse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for fol-
ketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. ---
22. I § 99, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-6«.
23. I § 99 indsættes som stk. 5-8:
»Stk. 5. Personlig bistand til afkrydsning af
stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren
umiddelbart over for den eller dem, der yder
personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive,
om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til
det spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 6. De personer, der forestår eller yder per-
sonlig bistand til afstemningen, må ikke under
afstemningen give en vælger råd eller opfor-
dring, med hensyn til om vælgeren skal stemme
ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ændring af afstem-
ningssted efter ansøgning for vælgere med han-
dicap eller nedsat førlighed.
118
Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved stemmeafgivningen.«
§ 100. Ved folkeafstemning kan der brevstem-
mes i overensstemmelse med reglerne i kapitel
8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ved folkeafstemninger kan brevstem-
meafgivning på de steder i kommunerne, hvor
enhver vælger kan brevstemme, jf. § 53, finde
sted de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog
senest tredjesidste søgnedag før afstemningsda-
gen.
24. I § 100, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-6«.
25. I § 100, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt i
§ 54 og § 58, stk. 4, kan finde sted de sidste 3
uger før afstemningsdagen til og med tredjesid-
ste hverdag, herunder lørdag, før afstemnings-
dagen.«
26. I § 100 indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. Personlig bistand til udfyldning af
stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren
umiddelbart over for den eller dem, der yder
personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive,
om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til
det spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 6. Stemmemodtagere og personer, der
yder personlig bistand til brevstemmeafgivnin-
gen, må ikke i forbindelse med brevstemmeaf-
givningen give en vælger råd eller opfordring,
med hensyn til om vælgeren skal stemme ja
eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om brevstemmemate-
rialets indhold og udformning. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om tilrettelæggelse og gennemførelse af
brevstemmeafgivning samt om fremgangsmå-
den ved afgivelse af brevstemme. Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
brevstemmeafgivningen. Indenrigs- og sund-
hedsministeren kan fastsætte regler om brev-
stemmeprotokollens indhold og udformning.«
§ 101. ---
Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brev-
stemmeseddel, er ugyldig, såfremt
1) ---
27. I § 101, stk. 2, nr. 2, ændres »den ikke er
afkrydset« til: »vælgerens stemme på stemme-
sedlen ikke er afmærket med kryds«, og efter
»§ 99, stk. 3,« indsættes: »eller tilsvarende af-
mærkning,«.
119
2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse
med § 99, stk. 3,
3-6) ---
Stk. 3. ---
§ 106. Medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes den, der
overtræder § 12 c, § 32 a, § 51, § 59, stk. 2,
eller § 62 med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der.
Stk. 2. Der kan pålægges juridiske personer
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-
tel for overtrædelse af § 12 c, § 32 a, § 51, stk.
2, og § 62, stk. 2.
Stk. 3. ---
28. I § 106, stk. 1, ændres »eller § 62« til: »§
62, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 1, 2. pkt., eller stk.
2, § 99, stk. 6, § 100, stk. 1, jf. § 62, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, eller § 100, stk. 6«.
29. I § 106, stk. 2, ændres »og § 62, stk. 2« til:
»§ 62, stk. 2, § 99, stk. 1, jf. § 51, stk. 2, og §
100, stk. 1, jf. § 62, stk. 2«.
30. Efter § 107 indsættes i afsnit I:
Ȥ 107 a. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan efter anmodning fra Ukraine fastsætte reg-
ler om, at danske myndigheder yder teknisk
bistand til Ukraines afholdelse af et valg eller
en folkeafstemning for landets vælgere i Dan-
mark. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
den forbindelse fastsætte regler om det nærmere
indhold af den bistand, der ydes.«
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 7.
marts 2022, foretages følgende ændringer:
§ 1. Til Europa-Parlamentet vælges 14 danske
medlemmer.
1. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Indenrigs- og sundhedsministeren be-
kendtgør antallet af danske medlemmer, der
vælges til Europa-Parlamentet, på grundlag af
Den Europæiske Unions regler herom.«
§ 2. Danmark udgør ét valgområde, hvori
samtlige 14 medlemmer vælges ved forholds-
talsvalg.
Stk. 2-3. ---
2. I § 2, stk. 1, ændres »14« til: »danske«.
§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver,
der har valgret efter § 3, jf. §§ 3 a og 3 b, og
som 4 uger før valgdagen opfylder valgretsbe-
tingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2-4. ---
3. I § 6, stk. 1, ændres »4 uger« til: »7 uger«.
120
Kapitel 3
Partier, der har ret til at deltage i valg til Euro-
pa-Parlamentet
§ 10. Partier, der ved et folketingsvalg afholdt
senest seks uger før valgdagen har opnået re-
præsentation i Folketinget, og som seks uger
før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette,
samt partier, der ved det sidst afholdte valg til
Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i
Europa-Parlamentet, og som seks uger før valg-
dagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til
at deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 2. ---
§ 22. Partier, der har ret til og ønsker at
deltage i valg til Europa-Parlamentet, skal se-
nest samtidig med indlevering af kandidatli-
sten meddele indenrigs- og sundhedsministe-
ren, hvilken myndighed inden for partiet der
er legitimeret til at udøve partiets beføjelser
i forbindelse med indlevering og tilbagekaldel-
se af kandidatlister og anmeldelse af valgfor-
bund. Den angivne myndighed anses for legiti-
meret over for indenrigs- og sundhedsministe-
ren, indtil partiet afgiver ny meddelelse.
4. I overskriften til kapitel 3, i § 10, stk. 1, og
§ 22, 1. pkt., indsættes efter »valg«: »af danske
medlemmer«.
§ 10. Partier, der ved et folketingsvalg afholdt
senest seks uger før valgdagen har opnået re-
præsentation i Folketinget, og som seks uger
før valgdagen fortsat er repræsenteret i dette,
samt partier, der ved det sidst afholdte valg til
Europa-Parlamentet har opnået repræsentation i
Europa-Parlamentet, og som seks uger før valg-
dagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til
at deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Stk. 2. ---
§ 19. Kandidatlister skal være indleveret
til indenrigs- og sundhedsministeren senest
kl. 12 fire uger før valgdagen. En kandidatli-
ste kan tidligst indleveres seks uger før valgda-
gen. Kandidatlister skal indleveres på en formu-
lar, der er godkendt af indenrigs- og sundheds-
ministeren.
Stk. 2-4. ---
5. Tre steder i § 10, stk. 1, og i § 19, stk. 1, 2.
pkt., ændres »seks uger« til: »9 uger«.
§ 10 a. Ændring af navnet på et opstillings-
berettiget parti, jf. § 10 i denne lov og § 11
6. I § 10 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »8 uger« til:
»11 uger«.
121
i lov om valg til Folketinget, kan alene ske
efter forudgående godkendelse af Valgnævnet,
jf. § 17 i lov om valg til Folketinget. Ansøg-
ning herom skal underskrives af formanden for
partiets landsorganisation og indsendes til Valg-
nævnet. Valgnævnet kan ikke træffe afgørelse
efter 1. pkt. i perioden fra 8 uger før dagen for
et valg til Europa-Parlamentet til og med valg-
dagen. Valgnævnets godkendelse efter 1. pkt.
gælder, så længe partiet er opstillingsberettiget.
Stk. 2. ---
§ 11. Nye partier, der ønsker at deltage i Euro-
pa-Parlamentsvalg, skal anmeldes for indenrigs-
og sundhedsministeren senest kl. 12 otte uger
før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge er-
klæringer fra et antal vælgere, der mindst sva-
rer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved
det sidst afholdte folketingsvalg. Erklæringerne,
der skal følge anmeldelsen, skal være registreret
som vælgererklæringer for partiet i den digitale
løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren
stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1.
pkt.
Stk. 2-14. ---
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »otte uger« til:
»11 uger«.
§ 13. Indenrigs- og sundhedsministeren tilde-
ler de partier, der har ret til at deltage i Europa-
Parlamentsvalg, en bogstavbetegnelse, som par-
tierne skal opføres med på stemmesedlerne. Ved
tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne
så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de
har haft ved tidligere valg.
Stk. 2. ---
8. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Europa-
Parlamentsvalg,«: »jf. § 10,«.
§ 14. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Indenrigs- og boligministeren fastsæt-
ter nærmere regler om slettelse af valglisten ef-
ter stk. 4.
9. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af
valglisterne efter stk. 2, 1. pkt., og disses indret-
ning.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10. Efter § 15 indsættes i kapitel 4:
Ȥ 15 a. Kommunalbestyrelsen skal straks be-
handle indsigelser om manglende modtagelse af
valgkort eller modtagelse af valgkort med fejl-
agtigt indhold samt i givet fald berigtige fejlene
ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettel-
122
ser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages
til og med valgdagen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere
til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis
kommunen modtager meddelelse om fraflytning
til udlandet, dødsfald, erhvervelse, henholdsvis
fortabelse, af dansk indfødsret eller fortabelse
af statsborgerskab i en af de øvrige medlemssta-
ter i Den Europæiske Union.«
§ 17. ---
Stk. 2. ---
11. I § 17 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om valgbogens og afstemnings-
bogens indhold og udformning.«
§ 18. De partier, der har ret til at deltage i valg
til Europa-Parlamentet, kan opstille kandidater
til valget.
Stk. 2. ---
12. I § 18, stk. 1, indsættes efter »Europa-Parla-
mentet,«: »jf. § 10,«.
§ 19. Kandidatlister skal være indleveret
til indenrigs- og sundhedsministeren senest
kl. 12 fire uger før valgdagen. En kandidatli-
ste kan tidligst indleveres seks uger før valgda-
gen. Kandidatlister skal indleveres på en formu-
lar, der er godkendt af indenrigs- og sundheds-
ministeren.
Stk. 2-4. ---
§ 20. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En indleveret kandidatliste kan tilbage-
kaldes over for indenrigs- og sundhedsministe-
ren senest kl. 12 fire uger før valgdagen.
13. I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 3, ændres
»fire uger« til: »7 uger«.
§ 25. Afstemning på valgdagen og forberedel-
sen hertil finder sted efter reglerne i § 44 og
kapitel 7 i lov om valg til Folketinget med de
afvigelser, der følger af, at der ikke kan opstil-
les kandidater uden for partierne, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2-4. ---
14. I § 25, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk.
2-4«.
15. I § 25 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ændring af afstem-
ningssted efter ansøgning for vælgere med han-
dicap eller nedsat førlighed.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved stemmeafgivningen.«
123
§ 26. Ved valg til Europa-Parlamentet kan der
brevstemmes efter reglerne i kapitel 8 i lov om
valg til Folketinget, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Her i landet kan brevstemmeafgivning
på de steder i kommunerne, hvor enhver væl-
ger efter reglerne i lov om valg til Folketinget
kan brevstemme, finde sted de sidste 6 uger før
valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før
valgdagen. På Færøerne, i Grønland, i udlandet,
på danske skibe i udenrigsfart og på danske
havanlæg uden for dansk område kan brevstem-
meafgivning finde sted de sidste 3 måneder før
valgdagen.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. En kandidat må ikke som stemmemod-
tager yde personlig bistand til brevstemmeaf-
givning.
Stk. 6. Om fremgangsmåden ved brevstem-
meafgivning samt om modtagelse og kontrol af
brevstemmer gælder reglerne i kapitel 8 i lov
om valg til Folketinget.
16. I § 26, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk.
2-6«.
17. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »tredjesidste
søgnedag« til: »den tredjesidste hverdag, herun-
der lørdag,«.
18. I § 26, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Brevstemmeafgivning de steder, der er nævnt
i § 54 og § 58, stk. 4, i lov om valg til Folke-
tinget, kan finde sted de sidste 3 uger før valg-
dagen til og med tredjesidste hverdag, herunder
lørdag, før valgdagen.«
19. I § 26 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. På brevstemmesedlen anføres navnet
eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har
kandidater opstillet til valget. Ønsker vælgeren
at stemme på en bestemt kandidat, anføres nav-
net på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af
partinavnet eller bogstavbetegnelsen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
20. I § 26, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
efter »gælder«: »i øvrigt«.
21. I § 26 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse
og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt
om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstem-
me. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen. Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
ler om brevstemmeprotokollens indhold og ud-
formning.«
§ 29. En stemmeseddel afgivet på afstem-
ningsstedet er ugyldig, såfremt
1) ---
22. I § 29, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 48,
stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget,«:
»eller tilsvarende afmærkning,«.
124
2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er
afmærket med kryds, jf. § 48, stk. 1, 2. pkt., i
lov om valg til Folketinget,
3-5) ---
Stk. 2-3. ---
§ 42. Hvervet som medlem af Europa-Parla-
mentet er uforeneligt med hvervet som
1-8) ---
9) medlem af udvalg eller organer, som er
oprettet i henhold til traktaterne om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab og Det Europæ-
iske Atomenergifællesskab med henblik på at
administrere Fællesskabernes pengemidler eller
udføre vedvarende direkte forvaltning,
10) medlem af Den Europæiske Investerings-
banks bestyrelse eller direktion eller ansat i
denne og
11) tjenestemand eller anden ansat i aktiv tje-
neste i De Europæiske Fællesskabers institutio-
ner eller dertil knyttede organer eller organisati-
oner eller i Den Europæiske Centralbank.
Stk. 2. ---
23. I § 42, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som et nyt
nummer:
»9) medlem af Regionsudvalget,«
Nr. 9-11 bliver herefter nr. 10-12.
§ 46. Medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder
1-2) ---
3) § 26, stk. 1, jf. § 59, stk. 2, og § 62 i lov om
valg til Folketinget.
Stk. 2-4. ---
24. I § 46, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 59, stk. 2, og«.
§ 3
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 295 af 7. marts 2022, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Følgende personer har uanset stk. 1, nr.
2-4, ikke valgret:
1) En udlænding, hvis opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,
er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1,
1. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 32, stk. 1,« til:
»§ 26 c«.
125
eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes
af landet, jf. udlændingelovens § 31,
2-5) ---
Stk. 4-5. ---
§ 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste
over kommunens vælgere. Valglisten skal udar-
bejdes for hvert afstemningsområde i kommu-
nen. Valglisten består af en hovedliste og en
tilflytterliste.
Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælge-
re, der senest mandagen 15 dage før valgdagen
er flyttet til kommunen, og som senest denne
dag har anmeldt flytningen til tilflytningskom-
munen.
Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de væl-
gere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som
senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet
til kommunen, og som senest denne dag har
anmeldt flytningen til tilflytningskommunen.
Stk. 4. Vælgere, der senest mandagen 15 dage
før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og
som senest på denne dag har anmeldt flytnin-
gen til kommunen, skal optages på hovedlisten
under den nye bopæl. Vælgere, der senere end
mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet in-
den for kommunen, eller som senere end denne
dag har anmeldt flytningen til kommunen, skal
forblive optaget på valglisten under den hidtidi-
ge bopæl.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler om optagelse på valgli-
sten af personer, der har valgret efter § 1, stk.
1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det
Centrale Personregister (CPR) eller efter § 1,
stk. 2, og om disse personers anmeldelse af til-
flytning til en anden kommune og fraflytning til
udlandet.
2. § 8, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
3. I § 8, stk. 2, ændres »hovedlisten« til: »valg-
listen«.
4. I § 8, stk. 2, indsættes efter »tilflytningskom-
munen«: », jf. dog stk. 4 og 5«.
5. § 8, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
6. I § 8, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »hovedlisten« til: »valglisten«.
7. I § 8 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3,
som nye stykker:
»Stk. 4. Vælgere, der senest tirsdagen 7 dage
før valgdagen er flyttet til en anden kommune,
og som senest denne dag har anmeldt flytningen
til tilflytningskommunen, optages på valglisten
under den nye bopæl. Vælgere, der senere end
tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til en
anden kommune, eller som senere end denne
dag har anmeldt flytningen til tilflytningskom-
munen, skal forblive optaget på valglisten under
den hidtidige bopæl.
Stk. 5. Vælgere, der senere end mandagen 15
dage før valgdagen er flyttet til kommunen fra
udlandet, optages på valglisten, hvis de senest
tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til
kommunen og senest denne dag har anmeldt
flytningen til tilflytningskommunen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
126
§ 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag
af oplysningerne i Det Centrale Personregister
(CPR), oplysninger om personer, der har valgret
efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) eller
efter § 1, stk. 2, og oplysninger om udlændinge,
der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på
grundlag af oplysningerne i Det Centrale Per-
sonregister (CPR), oplysninger om personer,
der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at
være bopælsregistreret i Det Centrale Personre-
gister (CPR) eller efter § 1, stk. 2, og oplysnin-
ger om udlændinge, der ikke har valgret efter §
1, stk. 3 og 4.
Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes
navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en
rubrik til afmærkning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
der for et eller flere eller alle afstemningsområ-
der i kommunen skal benyttes en elektronisk
valgliste.
Stk. 5. Indenrigs- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udarbejdelsen af valg-
listerne samt disses indretning.
8. I § 9, stk. 1, ændres »Hovedlisterne« til:
»Valglisterne«, og stk. 2 ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
§ 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsen-
der kommunalbestyrelsen valgkort til de væl-
gere, der er opført på valglisten. Kommunalbe-
styrelsen udsender dog alene efter anmodning
valgkort til de vælgere, der intet fast opholds-
sted har, men som efter reglerne i lov om Det
Centrale Personregister er registreret i kommu-
nen som fraflyttet den tidligere adresse.
Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning
om vælgerens navn og adresse, nummer på
valglisten samt om afstemningsstedets belig-
genhed og dag og tid for afstemningen. Valg-
kort, der udsendes til vælgere, der er opført på
tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplys-
ning om, at valgkortet træder i stedet for et
eventuelt tidligere udsendt valgkort.
9. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udsender forud for
valgdagen valgkort til de vælgere, der er opta-
get på valglisten, jf. § 8, stk. 2-5.«.
10. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »der er opført
på tilflytterlisten,« til: »der er omfattet af § 8,
stk. 4, 1. pkt., eller stk. 5,«.
§ 11. Senest lørdagen 10 dage før valgda-
gen skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre på
kommunens hjemmeside og i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt
valgkort til vælgerne, og at indsigelser om
11. I § 11 udgår »og i de stedlige dagblade eller
lokalaviser«.
127
manglende modtagelse af valgkort eller modta-
gelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal
fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
§ 12. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere
til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis
kommunen modtager meddelelse om flytning
fra kommunen, dødsfald eller erhvervelse hen-
holdsvis fortabelse af dansk indfødsret eller op-
lysninger om udlændinge, der er omfattet hen-
holdsvis ikke længere er omfattet af § 1, stk. 3
og 4. Er en vælger flyttet til en anden kommune
inden for samme region, og optages vælgeren
ikke på valglisten i denne kommune, jf. § 8,
stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren
alene er berettiget til at afgive stemme til regi-
onsrådsvalget.
12. § 12, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 13. ---
Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende op-
gaver:
1) Modtager og godkender kandidatlister samt
anmeldelser om listeforbund og valgforbund,
2-4) ---
Stk. 3. ---
§ 40. Skriftlig anmeldelse om indgåede liste-
forbund og valgforbund skal indleveres til valg-
bestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen
43 dage før valgdagen. Anmeldelsen skal for
hver kandidatliste være underskrevet af kandi-
datlistens repræsentant, jf. § 23 a.
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder
samtlige kandidaters navne, samt oplysning om
anmeldte listeforbund og valgforbund til kom-
munalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg be-
kendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendt-
gørelse sker på kommunens hjemmeside og ved
opslag de steder i kommunen, hvor enhver væl-
ger kan brevstemme, jf. § 59, når fristen for
anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet.
Stk. 2-3. ---
§ 51. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være op-
slag, der angiver samtlige godkendte kandidat-
lister til kommunalbestyrelsesvalget og regions-
13. I § 13, stk. 2, nr. 1, § 40, 1. pkt., § 43,
stk. 1, 1. pkt., og § 51, stk. 3, 2. pkt., udgår
»listeforbund og«.
128
rådsvalget med angivelse af disses bogstavbe-
tegnelse og listebetegnelse og med kandidater-
nes navne i den rækkefølge, hvori de er anført
på stemmesedlen. Opslagene skal tillige inde-
holde oplysning om indgåede listeforbund og
valgforbund.
Stk. 4. ---
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kandidatliste til regionsrådsvalg
skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i
regionen som stillere. Kandidatlisterne må højst
være underskrevet af et antal stillere, der svarer
til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere
i regionen.
Stk. 4. ---
14. § 19, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»En kandidatliste til regionsrådsvalg skal i Re-
gion Nordjylland og Region Sjælland være un-
derskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som
stillere. Til regionsrådsvalg i Region Syddan-
mark er mindsteantallet af stillere 100, i Regi-
on Midtjylland 150 og i Region Hovedstaden
200.«
§ 21. En kandidatliste må højst indeholde fire
navne mere end det antal medlemmer, der skal
vælges i kommunen henholdsvis regionen, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandi-
datlister, der indgår listeforbund, jf. § 37, må
højst udgøre otte mere end det antal medlem-
mer, der skal vælges i kommunen henholdsvis
regionen.
Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end
en liste, jf. § 30.
15. I § 21, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«, og stk.
2 ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 23 a. Kandidatlistens ledelse skal senest
samtidig med indlevering af kandidatlisten
meddele formanden for valgbestyrelsen, hvil-
ken repræsentant for listen der er legitimeret til
at udøve kandidatlistens beføjelser i forbindelse
med indlevering og tilbagekaldelse af kandidat-
listen samt anmeldelse af og tilbagetrækning fra
liste- og valgforbund, og som valgbestyrelsen i
øvrigt kan rette henvendelse til som kontaktper-
son vedrørende kandidatlisten. Repræsentanten
kan være stiller for eller kandidat på listen el-
ler ingen af delene. Den angivne repræsentant
anses for legitimeret over for valgbestyrelsen,
indtil kandidatlistens ledelse afgiver meddelelse
om en ny repræsentant til valgbestyrelsens for-
mand. Kandidatlistens ledelse skal i forbindelse
med meddelelse om en ny repræsentant give
16. I § 23 a, 1. pkt., og § 43, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 3, udgår »liste- og«.
129
oplysning om dennes navn, bopæl og kontakt-
oplysninger.
§ 43. De godkendte kandidatlister, herunder
samtlige kandidaters navne, samt oplysning om
anmeldte listeforbund og valgforbund til kom-
munalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg be-
kendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendt-
gørelse sker på kommunens hjemmeside og ved
opslag de steder i kommunen, hvor enhver væl-
ger kan brevstemme, jf. § 59, når fristen for
anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kandidatlisterne, herunder oplysninger
om de enkelte kandidater og kandidatlisternes
opstillingsform, jf. §§ 23-25, deres anmodning
om bogstavbetegnelse, jf. § 34, og deres anmel-
delse af liste- og valgforbund, jf. §§ 37 og
38, må ikke gøres offentligt tilgængelige, før
bekendtgørelsen efter stk. 1 af de godkendte
kandidatlister har fundet sted.
§ 24 b. Er der indleveret flere kandidatlister
med samme listebetegnelse, der ikke er omfattet
af § 24 a, stk. 2-4, og ikke er omfattet af stk.
7, træffer valgbestyrelsen afgørelse om, hvilken
kandidatliste eller hvilke kandidatlister der ik-
ke kan anvende den angivne listebetegnelse, jf.
stk. 2-6. 1. pkt. er ikke til hinder for, at kandi-
datlister anvender samme listebetegnelse med
tilføjelse af en betegnelse, der angiver et særligt
lokalt eller andet tilhørsforhold.
Stk. 2-7. ---
17. § 24 b, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 31. ---
Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater
på kandidatlister, der indgår listeforbund, det
antal kandidater, der er angivet i § 21, stk. 2,
nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatan-
tal forholdsmæssigt, jf. stk. 3. De overskydende
kandidater på hver kandidatliste slettes som an-
givet i stk. 1.
Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling
ikke hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes,
ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de
største brøker, indtil antallet er nået. Er to eller
flere kandidatlister lige berettiget til en kandi-
datplads, foretages lodtrækning ved valgbesty-
relsens foranstaltning.
18. § 31, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
130
Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kan-
didater der er slettet efter reglerne i stk. 1-3,
og en udskrift heraf sendes til kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a.
19. I § 31 stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1«.
§ 34. ---
Stk. 2. Har flere kandidatlister bortset fra en
betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller
andet tilhørsforhold, jf. § 24 b, stk. 1, 2. pkt.,
samme listebetegnelse, skal de tildeles samme
bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af
samme bogstavbetegnelse skal indleveres til
valgbestyrelsens formand samtidig med indle-
vering af kandidatlisten. Anmodningen skal for
hver kandidatliste være underskrevet af kandi-
datlistens repræsentant, jf. § 23 a.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt
samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bog-
stavbetegnelsen (A. 1, A. 2, A. 3 osv.) i den
rækkefølge, hvori kandidatlisterne er indleveret.
20. § 34, stk. 2 og 3, og § 35 ophæves.
21. Overskriften før § 37 affattes således:
Listeforbund og valgforbund »Valgforbund«
§ 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bog-
stavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at ind-
gå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan
kun indgås ét listeforbund.
22. § 37 ophæves.
§ 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme
bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at
indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun
indgå ét valgforbund.
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listefor-
bund, betragtes som én kandidatliste ved anven-
delse af reglerne i stk. 1.
23. I § 38, stk. 1, 1. pkt., udgår », der ikke er
tildelt samme bogstavbetegnelse,«.
24. § 38, stk. 2, ophæves.
§ 39. Kandidatlister, der har indgået listefor-
bund eller valgforbund, betragtes som én kandi-
datliste ved opgørelsen af, hvor mange mandat-
er der ved valget er tilfaldet de enkelte kandi-
datlister, jf. § 81, stk. 2.
Stk. 2. ---
§ 41. En kandidatliste kan trækkes tilba-
ge fra et anmeldt listeforbund eller valgfor-
bund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning
25. I § 39, stk. 1, og § 41, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
udgår »listeforbund eller«.
131
fra anmeldte listeforbund eller valgforbund skal
indleveres til valgbestyrelsens formand senest
kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen. Med-
delelsen skal være underskrevet af kandidatli-
stens repræsentant, jf. § 23 a.
Stk. 2. ---
§ 39. ---
Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listefor-
bund, anføres i samme felt på stemmesedlen, jf.
§ 46, stk. 3.
26. § 39, stk. 2, ophæves.
§ 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller
valgforbund i strid med reglerne i §§ 37-38,
gælder følgende:
1) Er der indgået flere listeforbund mellem
kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbe-
tegnelse, anses ingen af listeforbundene for ind-
gået.
2) Har en kandidatliste eller et listeforbund
indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten
henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i
nogen af forbundene.
3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kan-
didatlister, der er tildelt samme bogstavbeteg-
nelse, anses ingen af disse kandidatlister som
deltager i valgforbundet, medmindre kandidatli-
sterne tillige indgår i ét listeforbund.
27. § 42 affattes således:
»§ 42. Har en kandidatliste indgået flere valg-
forbund, anses kandidatlisten ikke som deltager
i nogen af forbundene.«
§ 43. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kandidatlisterne, herunder oplysninger
om de enkelte kandidater og kandidatlisternes
opstillingsform, jf. §§ 23-25, deres anmodning
om bogstavbetegnelse, jf. § 34, og deres anmel-
delse af liste- og valgforbund, jf. §§ 37 og
38, må ikke gøres offentligt tilgængelige, før
bekendtgørelsen efter stk. 1 af de godkendte
kandidatlister har fundet sted.
28. I § 43, stk. 3, ændres »§§ 37 og 38« til »§
38«.
§ 46. Kandidatlisterne anføres på stemmesed-
len i særskilte felter, jf. dog stk. 3. Felterne
anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbe-
tegnelsen. Kandidatlister, der ikke er tildelt no-
gen bogstavbetegnelse, jf. § 36, anføres nederst
på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter
listebetegnelsen.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt
samme bogstavbetegnelse, anføres de pågæl-
29. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 3«.
30. § 46, stk. 2 og 3, ophæves.
132
dende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge ef-
ter det tal, der er tilføjet bogstavbetegnelsen.
Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listefor-
bund, anføres i samme felt. Inden for feltet an-
føres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved
siden af hinanden under den fælles bogstavbe-
tegnelse og listebetegnelse.
§ 47. Kandidaternes navne anføres på stem-
mesedlen i feltet henholdsvis rubrikken for den
pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne
anføres i den rækkefølge, der er angivet på kan-
didatlisten, enten under hinanden eller i kolon-
ner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne
er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste),
sættes foran kandidaternes navne et nummer,
der angiver denne rækkefølge.
§ 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens
størrelse og overskuelighed er nødvendigt, kan
indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøg-
ning fra valgbestyrelsen godkende, at kandida-
ternes navne ikke bliver anført på stemmesed-
len til valget i kommunen henholdsvis regio-
nen. Såfremt kandidaternes navne ikke anføres
på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes
således, at der inden for feltet henholdsvis ru-
brikken for hver kandidatliste er plads til, at
vælgeren kan skrive et kandidatnavn.
Stk. 2-3. ---
31. I § 47, 1. pkt., og § 48, stk. 1, 2. pkt., udgår
»henholdsvis rubrikken«.
32. § 47, 3. pkt., ophæves.
§ 60. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Vælgere, der er indsat i en af kriminal-
forsorgens anstalter eller arresthuse, kan brev-
stemme i institutionen.
Stk. 4-5. ---
33. I § 60, stk. 3, ændres »en af kriminalfor-
sorgens anstalter« til: »et af kriminalforsorgens
fængsler«.
§ 61. Brevstemmer efter § 60, stk. 1 og 3,
afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i
kommunens forvaltning eller på institutionen.
Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 2 og 4,
afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget
blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17, stk.
1. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,
at en af stemmemodtagerne er en person udpe-
get blandt personale ansat i kommunens forvalt-
ning.
34. I § 61, stk. 1, ændres »§ 60, stk. 1 og 3«
til: »§ 60, stk. 1-4«, og efter »institutionen« ind-
sættes: »eller er udpeget blandt de tilforordnede
vælgere«.
35. § 61, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2
133
Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 60, stk.
5, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere
vælgere til at fungere som brevstemmemodta-
gere.
§ 70. ---
Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangi-
velse på yderkuverten har bopæl i en anden
kommune, skal kommunalbestyrelsen straks vi-
deresende brevstemmen til denne.
Stk. 3-5. ---
36. I § 70, stk. 2, ændres »straks« til: »snarest
muligt«.
§ 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne
inden afstemningens begyndelse og om nødven-
digt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverter-
ne åbnes, og det undersøges, om brevstemmer-
ne kan komme i betragtning. Ved gennemgan-
gen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen
af, om en brevstemme kan komme i betragt-
ning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.
Stk. 2-3. ---
37. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valgsty-
rerne gennemgår brevstemmerne« til: »Valgbe-
styrelsen sørger for, at brevstemmerne bliver
gennemgået«, og i 3. pkt. indsættes efter »2
valgstyrere«: »eller 2 medlemmer af valgbesty-
relsen«.
§ 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager
valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, jf.
dog § 78 a, stemmeoptælling på afstemningsste-
det. Stemmeoptællingen er offentlig. Særskilt
for kommunalbestyrelsesvalget og regionsråds-
valget optælles, hvor mange stemmer der ved
afstemningen er afgivet for hver af kandidat-
listerne. For hvert listeforbund optælles, hvor
mange stemmer der anses for afgivet for liste-
forbundet. Dette stemmetal sammentælles der-
efter med stemmetallene for de enkelte kandi-
datlister i listeforbundet.
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandi-
datliste, inden for hvis felt henholdsvis rubrik
på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har
vælgeren sat kryds såvel ud for den fælles li-
stebetegnelse for kandidatlister, der har indgået
et listeforbund, som i rubrikken for en af de
kandidatlister, der deltager i listeforbundet, an-
ses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den
pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene
sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de
kandidatlister, der har indgået et listeforbund,
anses stemmen som afgivet for listeforbundet
og henføres ikke til nogen af de kandidatlister,
der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gæl-
der, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for
38. § 74, stk. 1, 4. og 5. pkt., stk. 2, 2.-4. pkt., og
stk. 3, 3.-5. pkt., ophæves.
134
to eller flere af de kandidatlister, der deltager i
listeforbundet.
Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den
kandidatliste, hvis listebetegnelse eller bogstav-
betegnelse vælgeren har anført på brevstemme-
sedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen an-
ført navnet på en kandidat, anses stemmen som
afgivet for den pågældende kandidatliste. Har
vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den
fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har
indgået et listeforbund, som navnet på en kandi-
dat, der er opstillet på en af de kandidatlister,
der deltager i listeforbundet, anses brevstemme-
sedlen ligeledes som afgivet for den pågælden-
de kandidatliste. Har vælgeren på brevstemme-
sedlen alene anført den fælles listebetegnelse el-
ler bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har
indgået listeforbund, anses stemmen som afgi-
vet for listeforbundet og henføres ikke til nogen
af de kandidatlister, der deltager i listeforbun-
det. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brev-
stemmesedlen har anført listebetegnelsen eller
bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har
indgået et listeforbund, tilligemed navnet på en
kandidat, der er opstillet på en af de øvrige
kandidatlister, der deltager i listeforbundet.
§ 74. ---
Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandi-
datliste, inden for hvis felt henholdsvis rubrik
på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har
vælgeren sat kryds såvel ud for den fælles li-
stebetegnelse for kandidatlister, der har indgået
et listeforbund, som i rubrikken for en af de
kandidatlister, der deltager i listeforbundet, an-
ses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den
pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene
sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de
kandidatlister, der har indgået et listeforbund,
anses stemmen som afgivet for listeforbundet
og henføres ikke til nogen af de kandidatlister,
der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gæl-
der, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for
to eller flere af de kandidatlister, der deltager i
listeforbundet.
Stk. 3. ---
§ 78. ---
39. I § 74, stk. 2, 1. pkt., og § 78, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »henholdsvis rubrik«.
135
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for beteg-
nelsen for en kandidatliste eller inden for kandi-
datlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan
måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvil-
ken af kandidatlistens kandidater vælgeren har
villet give sin stemme, anses stemmesedlen som
afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsva-
rende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesed-
len har anført listebetegnelsen eller bogstavbe-
tegnelsen for en kandidatliste eller navnene på
flere kandidater opstillet på samme kandidatli-
ste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført
såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbe-
tegnelse for kandidatlister, der har indgået et
listeforbund, som navnene på flere kandidater,
der er opstillet på en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses brevstemmesed-
len ligeledes som en listestemme for den pågæl-
dende kandidatliste.
Stk. 6. ---
§ 75. En stemmeseddel afgivet på afstem-
ningsstedet er ugyldig, såfremt
1) ---
2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er
afmærket med kryds, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.,
3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvil-
ken kandidatliste eller hvilket listeforbund væl-
geren har villet give sin stemme,
4-5) ---
Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, så-
fremt
1) ---
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvil-
ken kandidatliste eller listeforbund vælgeren
har villet give sin stemme,
3-6) ---
Stk. 3-4. ---
40. I § 75, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. §
54, stk. 1, 2. pkt.,«: »eller tilsvarende afmærk-
ning,«.
41. I § 75, stk. 1, nr. 3, udgår »eller hvilket
listeforbund«, og i stk. 2, nr. 2, udgår »eller
listeforbund«.
§ 78. ---
Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager
valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmel-
se af de afgivne stemmesedler efter reglerne
i §§ 74, 75 og 78 a. Resultaterne af optællin-
gerne indføres i den pågældende valgbog. Der-
efter opgøres, hvor mange stemmer der i hele
42. § 78, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 4, 2. og 4.
pkt., og stk. 5, 3. pkt., ophæves.
136
kommunen er tilfaldet hver kandidatliste. For
hvert listeforbund opgøres, hvor mange stem-
mer der i hele kommunen anses for afgivet for
listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles
med stemmetallene for de enkelte kandidatlister
i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen
og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet
på en kandidat eller såvel ud for navnet på en
kandidat som ud for betegnelsen for den kandi-
datliste, kandidaten er opstillet på, anses stem-
mesedlen som afgivet for kandidaten (personlig
stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel
den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der
har indgået et listeforbund, som ud for navnet
på en kandidat, der er opstillet på en af de kan-
didatlister, der deltager i listeforbundet, anses
stemmesedlen ligeledes som en personlig stem-
me for den pågældende kandidat. Tilsvarende
gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har
anført navnet på en kandidat eller såvel navnet
på en kandidat som listebetegnelsen eller bog-
stavbetegnelsen for den kandidatliste, kandida-
ten er opstillet på. Har vælgeren på brevstem-
mesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse
eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der
har indgået et listeforbund, som navnet på en
kandidat, der er opstillet på en af de kandidat-
lister, der deltager i listeforbundet, anses brev-
stemmesedlen ligeledes som en personlig stem-
me for den pågældende kandidat.
Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for beteg-
nelsen for en kandidatliste eller inden for kandi-
datlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan
måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvil-
ken af kandidatlistens kandidater vælgeren har
villet give sin stemme, anses stemmesedlen som
afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsva-
rende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesed-
len har anført listebetegnelsen eller bogstavbe-
tegnelsen for en kandidatliste eller navnene på
flere kandidater opstillet på samme kandidatli-
ste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført
såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbe-
tegnelse for kandidatlister, der har indgået et
listeforbund, som navnene på flere kandidater,
137
der er opstillet på en af de kandidatlister, der
deltager i listeforbundet, anses brevstemmesed-
len ligeledes som en listestemme for den pågæl-
dende kandidatliste.
Stk. 6. ---
§ 81. For hvert valgforbund sammentælles
stemmetallene for de kandidatlister og listefor-
bund, der har indgået valgforbundet.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et li-
steforbund eller en kandidatliste flere mandat-
er end det samlede antal kandidater, der er
opstillet på de kandidatlister og listeforbund,
der indgår i valgforbundet henholdsvis listefor-
bundet og kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til det valgforbund, det
listeforbund eller den kandidatliste, der efter be-
regningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til
yderligere mandater.
§ 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et
valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister
og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf.
§ 81, stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er
angivet i § 81, stk. 2.
Stk. 2. ---
43. I § 81, stk. 1 og 3, og § 82, stk. 1, udgår »og
listeforbund«.
§ 81. ---
Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valg-
forbund, det samlede stemmetal for hvert liste-
forbund, der ikke har indgået valgforbund, samt
stemmetallet for hver kandidatliste, der hverken
har indgået listeforbund eller valgforbund, divi-
deres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et
så stort antal divisioner som det antal mandater,
der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet,
listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgfor-
bund, det listeforbund eller den kandidatliste,
der har den største af de fremkomne kvotienter,
får det første mandat i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet. Den næststørste kvo-
tient giver ret til det andet mandat og så fremde-
les, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet er fordelt. Er kvotien-
terne lige store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et li-
steforbund eller en kandidatliste flere mandat-
er end det samlede antal kandidater, der er
44. I § 81, stk. 2, 1. pkt., ændres », det samlede
stemmetal for hvert listeforbund, der ikke har
indgået valgforbund, samt stemmetallet for hver
kandidatliste, der hverken har indgået listefor-
bund eller valgforbund« til: »samt stemmetallet
for hver kandidatliste, der ikke har indgået valg-
forbund«, og », listeforbundet« udgår.
45. I § 81, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, udgår », det
listeforbund«.
138
opstillet på de kandidatlister og listeforbund,
der indgår i valgforbundet henholdsvis listefor-
bundet og kandidatlisten, overføres det eller de
overskydende mandater til det valgforbund, det
listeforbund eller den kandidatliste, der efter be-
regningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til
yderligere mandater.
46. I § 81, stk. 3, udgår », et listeforbund«, og
»valgforbundet henholdsvis listeforbundet og«
ændres til: »valgforbundet, henholdsvis«.
§ 82. ---
Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et
listeforbund, der har indgået valgforbund, flere
mandater end antallet af kandidater på kandidat-
listen henholdsvis det samlede antal kandidater
i listeforbundet, overføres det eller de oversky-
dende mandater til den kandidatliste eller det
listeforbund i valgforbundet, der efter beregnin-
gerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere
mandater.
47. I § 82, stk. 2, udgår »eller et listeforbund«,
»henholdsvis det samlede antal kandidater i li-
steforbundet« og »eller det listeforbund«.
§ 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et
listeforbund, jf. § 81, stk. 2 og 3, og § 82, for-
deles mellem kandidatlisterne i listeforbundet
efter den fremgangsmåde, der er angivet i § 81,
stk. 2.
Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne
i listeforbundet flere mandater end antallet af
kandidater på kandidatlisten, overføres det eller
de overskydende mandater til den af de øvrige
kandidatlister i listeforbundet, der efter bereg-
ningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderli-
gere mandater.
48. § 83 ophæves.
§ 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskri-
ver valgbogen straks efter valgets opgørelse og
afleverer den til kommunalbestyrelsen. I sær-
skilte pakker sammenbindes
1-5) ---
6) de gyldige stemmesedler, således at de per-
sonlige stemmer for hver kandidat, listestem-
merne for hver kandidatliste og stemmerne for
hvert listeforbund samles i pakker for sig, og
7) ---
Stk. 2-3. ---
49. I § 88, stk. 1, nr. 6, ændres »hver kandidat,
listestemmerne for hver kandidatliste og stem-
merne for hvert listeforbund« til: »hver kandi-
dat og listestemmerne for hver kandidatliste«.
§ 91. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den på-
gældende kandidatliste, overføres mandatet til
den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk.
50. I § 91, stk. 3, indsættes efter »§ 81, stk. 3,«:
»eller«, og »eller § 83, stk. 2,« udgår.
139
3, § 82, stk. 2, eller § 83, stk. 2, er nærmest
berettiget til yderligere mandater.
Stk. 4. ---
§ 105 h. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Anmodning om at brevstemme i hjem-
met af de grunde, der er nævnt i § 60, stk. 4, 1.
pkt., kan tidligst indgives til opholdskommunen
4 uger før afstemningsdagen og skal indgives
senest 12 dage før afstemningsdagen. Er 12
dage før afstemningsdagen en lørdag eller søn-
dag, forlænges fristen for at indgive anmodning
om at brevstemme i hjemmet til førstkommende
mandag kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan fast-
sætte en senere frist for indgivelse af anmodnin-
gen efter 1. pkt., dog senest tredjesidste søgne-
dag før afstemningsdagen.
Stk. 7. Brevstemmeafgivning efter stk. 1-6, jf.
§ 59 og § 60, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5,
kan finde sted de sidste 3 uger før afstemnings-
dagen, dog senest tredjesidste søgnedag før af-
stemningsdagen.
Stk. 8-12. ---
51. I § 105 h, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»søndag«: »eller anden helligdag«, og »man-
dag« ændres til: »arbejdsdag«.
52. I § 105 h, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, ændres
»tredjesidste søgnedag« til: »den tredjesidste
hverdag, herunder lørdag,«.
§ 105 i. ---
Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brev-
stemmeseddel, er ugyldig, hvis
1) ---
2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse
med § 105 g, stk. 3,
3-6) ---
Stk. 3-6. ---
53. I § 105 i, stk. 2, nr. 2, ændres »den ikke er
afkrydset« til: »vælgerens stemme på stemme-
sedlen ikke er afmærket med kryds«, og efter
»§ 105 g, stk. 3,« indsættes: »eller tilsvarende
afmærkning,«.
§ 4
I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 47 af 19. januar 2019, som ændret
ved § 3 i lov nr. 888 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes,
når borgmesteren finder det fornødent, eller
mindst en tredjedel af medlemmerne forlanger
det. Borgmesteren fastsætter tid og sted for
de ekstraordinære møders afholdelse, hvilket så
vidt muligt offentliggøres.
1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »offentlig-
gøres«: », jf. dog § 10 a, stk. 1, 1. pkt«.
140
Stk. 3-7. ---
§ 10. Kommunalbestyrelsens møder er offent-
lige. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
en sag skal behandles for lukkede døre, når det-
te findes nødvendigt på grund af sagens beskaf-
fenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver
grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede
døre, hvis dette bestemmes af kommunalbesty-
relsen eller formanden.
Stk. 2. ---
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »offentli-
ge«: », jf. dog § 10 a«.
3. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Formanden kan i særlige tilfæl-
de bestemme, at et ekstraordinært møde afhol-
des som video- eller telefonmøde. Modsætter
mindst en tredjedel af medlemmerne sig inden
for en frist fastsat af formanden efter indkaldel-
sen af mødet, at det afholdes som video- eller
telefonmøde, skal formanden i stedet fastsætte
at mødet afholdes som fysisk møde, jf. § 8, stk.
2, 2. pkt.
Stk. 2. Oplysning om, at et ekstraordinært mø-
de afholdes som video- eller telefonmøde, og
tidspunktet for mødets afholdelse skal så vidt
muligt offentliggøres. Der skal ske offentlig vi-
deo- eller lydtransmission af mødet, eller en
video- eller lydoptagelse af mødet skal offent-
liggøres snarest muligt efter mødet. § 10, stk.
1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 16. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For deltagelse i det konstituerende mø-
de, jf. § 6, ydes der diæter og erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne
i § 16 a.
4. I § 16, stk. 3, ændres »§ 16 a« til: »§ 16 a,
stk. 2-4«.
5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»§ 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4. ---
Stk. 5. Et medlem kan vælge at modtage er-
statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-
ste. I så fald reduceres det faste vederlag. Valget
foretages med virkning for et regnskabsår ad
gangen. Erstatning ydes for deltagelse i de i
stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v. Herudover
kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstat-
ning til et medlem for udførelse af de i stk. 1,
6. § 16, stk. 5, 1.-3. pkt., ophæves, og i ste-
det indsættes: »Kommunalbestyrelsen kan se-
nest 6 måneder før funktionsperiodens udløb
med virkning for den kommende funktionsperi-
ode beslutte, at kommunalbestyrelsens medlem-
mer mod reduktion af det faste vederlag kan
vælge at modtage erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad
141
litra f, nævnte aktiviteter. Erstatningen kan pr.
dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbe-
løb, som af indenrigs- og sundhedsministeren er
fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed,
jf. § 16 a, stk. 2. Indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætter nærmere regler om ydelse af
erstatningen, herunder om reduktion af det faste
vederlag.
gangen. Beslutningen er bindende efter det i 1.
pkt. nævnte tidspunkt.«
7. I § 16, stk. 5, 5. pkt., der bliver 4. pkt.,
indsættes efter »kommunalbestyrelsen«: », så-
fremt kommunalbestyrelsen har truffet den be-
slutning, der er nævnt i 1. pkt.,«
8. I § 16 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
adgangen til erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter stk. 5 er betinget af
medlemmets fremlæggelse af en erklæring afgi-
vet af en uafhængig revisor, der er godkendt
efter revisorloven. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen
og til medlemmets fremlæggelse heraf. Beslut-
ningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder
forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutnin-
gen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gæl-
der, indtil kommunalbestyrelsen ændrer beslut-
ningen.«
Stk. 6-12 bliver herefter stk. 7-13.
9. § 16, stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at adgan-
gen til erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste efter stk. 5, såfremt kommunalbesty-
relsen har truffet den i stk. 5, 1. pkt., nævnte
beslutning, er betinget af medlemmets fremlæg-
gelse af en erklæring afgivet af en uafhængig
revisor, der er godkendt efter revisorloven.«
Stk. 8. Til stedfortrædere, der indkaldes til at
deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen,
jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.,
ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a, stk. 2
og 3.
10. I § 16, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »§ 16
a, stk. 2 og 3« til: »§ 16 a, stk. 2-4«.
11. I § 16, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes som
2. pkt.:
»§ 16 a, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 9. Enhver er forpligtet til at modtage de
ydelser, der tilkommer den pågældende efter
reglerne i stk. 1-8.
12. I § 16, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk.
1-8« til: »stk. 1-9«.
142
Stk. 10. I forbindelse med deltagelse i de i
stk. 1, litra a-f, nævnte møder m.v., ydes der til
kommunalbestyrelsesmedlemmer
a) ---,
b) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige
udgifter forbundet med et fysisk handicap og
c) godtgørelse af dokumenterede, nødvendige
udgifter til pasning af syge nære pårørende.
13. I § 16, stk. 10, litra b, der bliver stk. 11, litra
b, ændres »handicap og« til: »handicap,«, og i
litra c ændres »pårørende.« til: »pårørende og«.
14. I § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes
som litra d:
»d) godtgørelse af dokumenterede udgifter til
revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen ef-
ter stk. 6 har besluttet skal fremlægges som do-
kumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. dog
stk. 14.«
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
yde de i stk. 10 nævnte godtgørelser til kommu-
nalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med
udførelse af de i stk. 1, litra g, nævnte aktivi-
teter. Kommunalbestyrelsen kan endvidere be-
slutte at godtgøre andre udgifter, som er for-
bundet med kommunalbestyrelsesmedlemmer-
nes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder m.v.,
eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse
hermed.
15. I § 16, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1.
pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
Stk. 12. Til kommunalbestyrelsens formand,
magistratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a
nævnte udvalgsformænd kan der ikke ydes de
vederlag, der er nævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller
den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.
16. I § 16, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres
»stk. 1, 2 og 4-7« til: »stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8«, og
»den godtgørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c«
ændres til: »de godtgørelser, der er nævnt i stk.
11, litra c og d«.
17. I § 16 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om et maksimumbeløb for
den godtgørelse, der er nævnt i stk. 11, litra d.«
§ 16 a. ---
Stk. 2-4. ---
18. I § 16 a indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
adgangen til erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter stk. 1 er betinget af
fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uaf-
143
hængig revisor, der er godkendt efter revisor-
loven. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nær-
mere krav til revisorerklæringen og til fremlæg-
gelsen heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes
senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra
hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen
efter 1. pkt. gælder, indtil kommunalbestyrelsen
ændrer beslutningen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 5. Enhver er forpligtet til at modtage de
ydelser, der tilkommer den pågældende efter
reglerne i stk. 1-3.
19. I § 16 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.
Stk. 6. I forbindelse med deltagelse i de i § 16,
stk. 1, litra a-c, nævnte møder m.v. ydes der til
den, der ikke er medlem af kommunalbestyrel-
sen, de i § 16, stk. 10, nævnte godtgørelser samt
godtgørelse af dokumenterede, nødvendige ud-
gifter til børnepasning.
20. I § 16 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 10« til: »stk. 11«.
21. I § 16 a indsættes efter stk. 6, der bliver stk.
7, som nyt stykke:
»Stk. 8. I forbindelse med deltagelse i de mø-
der m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-c,
ydes der til den, der ikke er medlem af kommu-
nalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede
udgifter til revisorerklæring, som kommunalbe-
styrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlæg-
ges som dokumentation for tabt arbejdsfortjene-
ste, jf. dog stk. 10 og § 11, stk. 4, i regionslo-
ven.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
godtgøre de i stk. 6 nævnte udgifter til den, der
uden at være medlem af kommunalbestyrelsen
22. I § 16 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.
144
deltager i de i § 16, stk. 1, litra d-g, nævnte
aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan endvide-
re beslutte at godtgøre andre udgifter, som er
forbundet med deltagelse i de i § 16, stk. 1,
nævnte møder m.v., eller beslutte at yde anden
støtte i forbindelse hermed.
§ 16 b. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
under forudsætning af gensidighed indgå aftale
med et andet land, hvorefter personer, der vare-
tager kommunalpolitiske hverv i det pågælden-
de land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i
Danmark af hensyn til varetagelsen af det kom-
munalpolitiske hverv i det omfang, som er fast-
sat i stk. 1-3.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af
en aftale, jf. stk. 4.
23. I § 16 a indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om et maksimumbeløb for
den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, herunder
den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16,
stk. 3 og 9.«
24. I § 16 b indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. En lønmodtager, der er statsborger i
Den Europæiske Union, i en stat, der er omfat-
tet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-
område, eller i Schweiz, og som varetager et
kommunalpolitisk hverv i et af de pågældende
lande, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark
af hensyn til varetagelsen af det kommunalpoli-
tiske hverv, i det omfang som er fastsat i stk.
1-3. 1. pkt. gælder tilsvarende for en lønmodta-
ger, der er statsborger i Det Forenede Kongeri-
ge, og som inden den 31. december 2020 udø-
vede sin ret til fri bevægelighed som arbejdsta-
ger i overensstemmelse med EU-retten og sta-
dig udøver denne ret. 1. pkt. gælder desuden
tilsvarende for en lønmodtager, der er familie-
medlem til en person omfattet af 1. eller 2. pkt.,
der har krav herpå i medfør af EU-retten.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
25. I § 16 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »Indenrigs- og sundhedsministeren kan«:
»uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4«,
»personer« ændres til: »lønmodtagere«, og »i
det pågældende land« udgår.
26. I § 16 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf.
stk. 4« til: »der er indgået i medfør af stk. 5«.
§ 16 c. --- 27. I § 16 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en
lønmodtager, der er omfattet af § 16 b, stk. 4,
fordi denne er opført på en kandidatliste til et
valg eller er valgt til et kommunalpolitisk hverv
i et land, der er omfattet af § 16 b, stk. 4.«
145
§ 16 d. ---
Stk. 2-3. ---
28. I § 16 d indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende, hvis en
lønmodtager, der er omfattet af § 16 b, stk. 4,
afskediges, fordi denne er opført på en kandi-
datliste til et valg eller er valgt til et kommunal-
politisk hverv i et land, der er omfattet af § 16
b, stk. 4.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
uden for de tilfælde, der er nævnt i § 16 c,
stk. 2, og § 16 d, stk. 4, under forudsætning
af gensidighed indgå aftale med et andet land,
hvorefter lønmodtagere, der varetager kommu-
nalpolitiske hverv, helt eller delvis kan opnå
den beskyttelse mod afskedigelse, der er nævnt
i § 16 c og § 16 d, stk. 1-3.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af
en aftale, der er indgået i medfør af stk. 5.«
§ 42. Enhver kommune skal lade sine regn-
skaber revidere af en statsautoriseret eller re-
gistreret revisor. Kommunens revision skal væ-
re sagkyndig og uafhængig. Kommunalbesty-
relsen antager kommunens revision, der skal
godkendes af Ankestyrelsen. Godkendelsen kan
altid tilbagekaldes. Kommunalbestyrelsens af-
skedigelse af revisionen kræver samtykke fra
Ankestyrelsen.
Stk. 2-7. ---
29. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »statsautorise-
ret eller registreret revisor« til: »revisor, der er
godkendt efter revisorloven«.
§ 44. Midler, som ikke af hensyn til de dag-
lige forretninger skal foreligge kontant, skal
indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto
eller anbringes i sådanne obligationer eller in-
vesteringsbeviser, i hvilke fondes midler kan
anbringes.
30. I § 44 indsættes efter »kan anbringes«: », jf.
dog stk. 2«.
31. I § 44 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Der kan ikke anbringes midler i alter-
native investeringsfonde.«
§ 60. ---
Stk. 2-3. ---
32. I § 60 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om vederlæggelse af medlem-
merne af de styrende organer for kommunale
fællesskaber omfattet af stk. 1. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan herunder fastsætte reg-
ler om, at bestemmelser om vederlæggelsen af
medlemmerne af de styrende organer for kom-
munale fællesskaber skal fastsættes i aftalen
om det kommunale fællesskab, og at sådanne
146
bestemmelser ikke kræver godkendelse fra An-
kestyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan herved fravige § 60 a, stk. 4.«
§ 60 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I aftaler omfattet af stk. 1 kan der kun
fastsættes vilkår om, at det kommunale fælles-
skab yder diæter og erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a,
stk. 2 og 3, til medlemmerne af fællesskabets
styrende organ for deltagelse i møder i forbin-
delse med varetagelse af hvervet.
33. I § 60 a, stk. 4, ændres »I aftaler omfattet
af stk. 1 kan der kun fastsættes vilkår om, at det
kommunale fællesskab yder« til: »Efter vilkår
i aftaler omfattet af stk. 1 kan det kommunale
fællesskab yde«, og efter »hvervet« indsættes:
», jf. dog § 60, stk. 4«.
34. Efter § 60 a indsættes:
Ȥ 60 b. Styrelsesorganet for et kommunalt
fællesskab omfattet af § 60 kan beslutte, at
adgangen til erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste efter vilkårene i aftalen om-
fattet af § 60, herunder efter § 60 a, stk. 4, er
betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet
af en uafhængig revisor, der er godkendt efter
revisorloven. § 16 a, stk. 4, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på erklæringer omfattet
af 1. pkt.
Stk. 2. Det kommunale fællesskab yder i
forbindelse med varetagelse af hvervet som
medlem af styrelsesorganet godtgørelse af do-
kumenterede udgifter til revisorerklæring, som
styrelsesorganet efter stk. 1 har besluttet skal
fremlægges som dokumentation for tabt ar-
bejdsfortjeneste, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om et maksimumbeløb for den
godtgørelse, der er nævnt i stk. 2.«
§ 5
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 447 af
8. april 2022, foretages følgende ændringer:
§ 11. Der ydes vederlag, pension m.v. i over-
ensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6 og 8-12, §
16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse,
jf. dog stk. 3. Regionsrådet kan beslutte at yde
vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1.
pkt. nævnte bestemmelser.
1. I § 11, stk. 1, 1, pkt., og § 50, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 16, stk. 1, 3-6 og 8-12« til: »§ 16,
stk. 1, 3-7 og 9-13«.
147
Stk. 2-3. ---
§ 50. Der ydes vederlag m.v. i overensstem-
melse med § 16, stk. 1, 3-6, og 8-12, § 16 a og
§ 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk.
2. Forberedelsesudvalget kan beslutte at yde ve-
derlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt.
nævnte bestemmelser.
Stk. 2-3. ---
2. I § 11, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »stk. 3«:
»og 4«.
3. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om et maksimumbeløb for de
godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16,
stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den
godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3
og 9, i lov om kommunernes styrelse.«
§ 12. ---
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
under forudsætning af gensidighed indgå aftale
med et andet land, hvorefter personer, der vare-
tager regionalpolitiske hverv i det pågældende
land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Dan-
mark af hensyn til varetagelsen af det regional-
politiske hverv i det omfang, som er fastsat i
stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommuner-
nes styrelse.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af
en aftale, jf. stk. 2.
4. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. En lønmodtager, der er statsborger i
Den Europæiske Union, i en stat, der er omfat-
tet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-
område, eller i Schweiz, og som varetager et
regionalpolitisk hverv i et af de pågældende
lande, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark
af hensyn til varetagelsen af det regionalpoliti-
ske hverv, i det omfang som er fastsat i stk.
1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes
styrelse. 1. pkt. gælder tilsvarende for en løn-
modtager, der er statsborger i Det Forenede
Kongerige, og som inden den 31. december
2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som
arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten
og stadig udøver denne ret. 1. pkt. gælder desu-
den tilsvarende for en lønmodtager, der er fami-
liemedlem til en person omfattet af 1. eller 2.
pkt., der har krav herpå i medfør af EU-retten.
Stk. 3. En lønmodtager, der er omfattet af stk.
2, har ret til den beskyttelse mod afskedigelse,
der er nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d,
stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
5. I § 12, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes
efter »Indenrigs- og sundhedsministeren kan«:
»uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2«,
»personer« ændres til: »lønmodtagere«, og »i
det pågældende land« udgår.
6. Efter § 12, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes
som nyt stykke:
148
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, under
forudsætning af gensidighed indgå aftale med et
andet land, hvorefter lønmodtagere, der vareta-
ger regionalpolitiske hverv, helt eller delvis kan
opnå ret til den beskyttelse mod afskedigelse,
der er nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d,
stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
7. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk.
2« til: »der er indgået i medfør af stk. 4 og 5«.
§ 28. Enhver region skal lade sine regnska-
ber revidere af en statsautoriseret eller regi-
streret revisor. Regionens revision skal være
sagkyndig og uafhængig. Regionsrådet antager
regionens revision, der skal godkendes af An-
kestyrelsen. Godkendelsen kan altid tilbagekal-
des. Regionsrådets afskedigelse af revisionen
kræver samtykke fra Ankestyrelsen.
8. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »statsautorise-
ret eller registreret revisor« til: »revisor, der er
godkendt efter revisorloven«.
§ 6
I lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af
den kommunale inddeling, som ændret ved §§
11 og 12 i lov nr. 382 af 3. maj 2006, foretages
følgende ændring:
§ 17. Der ydes sammenlægningsudvalgets
medlemmer vederlag m.v. i overensstemmelse
med reglerne i § 16, stk. 1, 3-6 og 8-12, § 16 a
og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog
stk. 2. Sammenlægningsudvalget kan beslutte at
yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i
1. pkt. nævnte bestemmelser.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
1. I § 17, stk. 1, 1, pkt., ændres »§ 16, stk. 1, 3-6
og 8-12« til: »§ 16, stk. 1, 3, 4 og 6-10«.
§ 7
I partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189
af 27. september 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 3. --- 1. § 3, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
149
Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til kandidatlister,
der har fået færre end 500 stemmer ved valget,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Til kandidatlister, som i henhold til
lov om kommunale og regionale valg indgik i
et listeforbund, ydes tilskud uanset bestemmel-
sen i stk. 2, såfremt listeforbundet har fået 500
stemmer eller derover.
»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatli-
ster, der opfylder mindst én af følgende betin-
gelser:
1) Kandidatlisten har opnået repræsentation
i regionsrådet ved det senest afholdte regions-
rådsvalg.
2) Kandidatlisten har ved det senest afhold-
te regionsrådsvalg fået et antal stemmer, der
mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige
stemmer.«
§ 4. ---
Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til kandidatlister,
der har fået færre end 100 stemmer, i Køben-
havns Kommune 500 stemmer, ved valget, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Til kandidatlister, som i henhold til lov
om kommunale og regionale valg indgik i et li-
steforbund, ydes tilskud uanset bestemmelsen i
stk. 2, såfremt listeforbundet har fået 100 stem-
mer, i Københavns Kommune 500 stemmer, el-
ler derover.
2. § 4, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatli-
ster, der opfylder mindst én af følgende betin-
gelser:
1) Kandidatlisten har opnået repræsentation
i kommunalbestyrelsen ved det senest afholdte
kommunalbestyrelsesvalg.
2) Kandidatlisten har ved det senest afholdte
kommunalbestyrelsesvalg fået et antal stemmer,
der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige
stemmer delt med kommunalbestyrelsens med-
lemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse.«
§ 8
I lov nr. 714 af 13. juni 2023 om ændring
af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Nye
bundgrænser for offentlig partistøtte og anord-
ningshjemmel til ikraftsættelse af partistøttelo-
ven for Færøerne m.v.) foretages følgende æn-
dringer:
4. § 3, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatli-
ster, der opfylder mindst én af følgende betin-
gelser:
1) Kandidatlisten har opnået repræsentation
i regionsrådet ved det senest afholdte regions-
rådsvalg.
2) Kandidatlisten har ved det senest afhold-
te regionsrådsvalg fået et antal stemmer, der
1. § 2, nr. 4, ophæves.
150
mindst svarer til 0,8/41 af samtlige gyldige
stemmer.
3) Kandidatlisten indgik ved det senest af-
holdte regionsrådsvalg i et listeforbund i hen-
hold til lov om kommunale og regionale valg,
og listeforbundet har ved dette valg fået et antal
stemmer, der mindst svarer til 0,8/41 af samtli-
ge gyldige stemmer.«
6. § 4, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatli-
ster, der opfylder mindst én af følgende betin-
gelser:
1) Kandidatlisten har opnået repræsentation
i kommunalbestyrelsen ved det senest afholdte
kommunalbestyrelsesvalg.
2) Kandidatlisten har ved det senest afholdte
kommunalbestyrelsesvalg fået et antal stemmer,
der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige
stemmer delt med kommunalbestyrelsens med-
lemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse.
3) Kandidatlisten indgik ved det senest af-
holdte kommunalbestyrelsesvalg i et listefor-
bund i henhold til lov om kommunale og regio-
nale valg, og listeforbundet har ved dette valg
fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5
af samtlige gyldige stemmer delt med kommu-
nalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov
om kommunernes styrelse.«
2. § 2, nr. 6, ophæves.
§ 9
Lov nr. 268 af 26. marts 2019 om midlerti-
dig videreførelse af rettigheder efter lov om
kommunale og regionale valg og lov om valg
af danske medlemmer til Europa-Parlamentet i
forbindelse med Det Forenede Kongeriges ud-
træden af Den Europæiske Union ophæves.
151