Fremsat den 5. oktober 2023 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)

Fremsat den 5. oktober 2023 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger,
lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer
(Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforberedelse til private fysiske eller juridiske personer)
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6.
januar 2022, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Ejere af grisebesætninger, som pr. 1. februar er
registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med
en besætningsstørrelse på mere end 10 dyr i kategorien
søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt, betaler
til dækning af omkostninger til kontrol af besætningsejeres
efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdom-
men porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) et
årligt beløb på 529 kr. pr. besætning.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris-
og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og løn-
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade
opkrævning efter stk. 1.«
2. I § 66 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren kan delegere sagsforberedende opga-
ver inden for lovens kapitel 6 til private fysiske eller juridi-
ske personer.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 2
I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8.
juli 2021, foretages følgende ændringer:
1. § 43, stk. 3, 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. For den ordinære kontrol af dyrevelfærd i besæt-
ninger betaler ejere af dyrehold, som pr. 1. februar er regi-
streret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), et årligt
beløb på:
1) 3.168 kr. for ejere af dyrehold, hvor mindst én besæt-
ning er en kvægbesætning af en størrelse på over 40
dyr.
2) 3.128 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning
af en størrelse på over 40 dyr.
3) 1.962 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-2, og hvor mindst én besætning har en størrelse på
over 40 dyr, for fjerkræ dog 2000 dyr. 1. pkt. gælder
ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier
samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse
i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres
til fjerkræslagteri.
4) 1.145 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-3, og hvor mindst én besætning er en kvægbesæt-
ning af en størrelse på mindst 10 dyr.
5) 1.131 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-4, og hvor mindst én besætning er en grisebesæt-
ning af en størrelse på mindst 10 dyr.
6) 710 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-5, og hvor mindst én besætning har en størrelse
på mindst 10 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur,
kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der
alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning,
eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.
Stk. 4. Virksomheder, som beskæftiger sig med sammen-
bringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for
syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for
kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et
beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse
med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøve-
Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2023-24
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2023-24-30-00133
DC001270
kontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegåen-
de kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.«
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 5-6.
2. I § 43, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 3 og 5« til:
»stk. 3 og 4«, og der indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade
opkrævning efter stk. 3 og 4.«
3. I § 43 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Beløbene i stk. 3 og 4 bliver årligt pr. 1. januar
pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.«
§ 3
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1523 af 26.
oktober 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 36 b indsættes:
»§ 36 c. Dyrlæger betaler til dækning af omkostninger
ved kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt
vedrørende smitsomme husdyrsygdomme et årligt beløb på
2.063 kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli er registreret i VetStat
(Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsafta-
le eller pr. 1. juli er registreret i VetStat som tilknyttet en
dyrlægepraksis og inden for perioden fra den 1. januar til og
med den 30. juni er registreret med mindst 10 ordinationer
i VetStat til andre dyregrupper end dyregrupperne ”hest” og
”kæledyr”.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris-
og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og løn-
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade
opkrævning efter stk. 1.«
§ 4
I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 1.
juli 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, ændres »4.374 kr.« til: »6.515 kr.«, og »883
kr.« ændres til: »1.315 kr.«
2. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beløbene i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris-
og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og løn-
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 15, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller
delvist at undlade opkrævning efter stk. 1.«
§ 5
I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 2.
juli 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 b indsættes:
»§ 2 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan på anmodning fra en fysisk eller juridisk person eller
en sammenslutning af sådanne yde bistand i forbindelse
med eksport af foderstoffer. Ministeren kan endvidere yde
bistand af mere generel art til eksporterhverv.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter
stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de
faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i
forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.«
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 5 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Betalingsbestemmelser
2.1.1. Lov om hold af dyr
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåe-
de ordning
2.1.2. Dyrevelfærdsloven
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåe-
de ordning
2.1.2.2.1. Velfærdskontrol i besætninger
2.1.2.2.2. Slagtekyllinger
2.1.2.2.3. Transport af dyr
2.1.3. Lov om dyrlæger
2.1.3.1 Gældende ret
2.1.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåe-
de ordning
2.1.4. Lov om dyreforsøg
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåe-
de ordning
2.1.5. Lov om foderstoffer
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåe-
de ordning
2.2. Delegation af sagsforberedende arbejde
2.2.1. Gældende ret
3
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indebærer, at en række bestemmelser om og
takster for betaling for kontrol m.v. på Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeris område, som i dag er fastsat i
tekstanmærkninger til finansloven, indarbejdes i de relevan-
te love. Det følger af almindelig lovgivningspraksis og af
Finansministeriets budgetvejledning, at ændring af eksister-
ende lovgivning ved tekstanmærkning kun bør finde sted,
hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivnin-
gen ikke kan afventes.
På denne baggrund foreslås det, at betalingsbestemmelser-
ne fra tekstanmærkning nr. 158 og nr. 196 ad § 24.32.01.
med fornødne tilpasninger indsættes i de love, som betalin-
gerne vedrører, det vil sige henholdsvis lov om hold af
dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger og lov om dyrefor-
søg. Samtidig foreslås taksterne justeret.
Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 125 ad §
24.32.01., som giver hjemmel til at opkræve brugerbetaling
for bistand i forbindelse med eksport, indarbejdes i lov om
foderstoffer.
Endelig foreslås det, at der etableres en hjemmel i lov om
hold af dyr til at delegere sagsforberedende arbejde til priva-
te fysiske eller juridiske personer på varig basis.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Betalingsbestemmelser
2.1.1. Lov om hold af dyr
2.1.1.1. Gældende ret
Lov om hold af dyr indeholder i § 53, stk. 1, hjemmel til,
at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler om, at udgifter i forbindelse med laboratorieundersø-
gelser og udtagning af prøver og andre foranstaltninger, der
iværksættes i medfør af loven eller regler fastsat i medfør af
loven eller af den Europæiske Unions forordninger, helt el-
ler delvist afholdes af den for dyreholdet ansvarlige ejer el-
ler bruger eller sammenslutning heraf. Endvidere indeholder
§ 53, stk. 2, hjemmel til, at ejere af dyrehold og virksomhe-
der samt importører og eksportører afholder udgifterne ved
den kontrol og det tilsyn, der udføres efter loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller af den Europæiske Unions
forordninger, medmindre ministeren bestemmer andet.
Gebyrerne faktureres efter bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni
2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende
dyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1068 af 8.
august 2023.
I maj 2023 blev der med hjemmel i lov om hold af dyr ind-
ført nye regler om grisesygdommen porcin reproduktions-
og respirationssygdom (PRRS) med henblik på reduktion
af forekomst af sygdommen i danske virksomheder med
grise, jf. bekendtgørelse nr. 997 af 29. juni 2023 om porcin
reproduktions- og respirationssygdom (PRRS).
PRRS er en luftbåren virussygdom, der kun kan smitte gri-
se. Sygdommen medfører høj dødelighed blandt patte- og
smågrise og øget antibiotikaforbrug til behandling af efter-
følgende infektioner. Visse tredjelande afviser at modtage
dyr og afledte produkter, herunder kød fra virksomheder,
som er smittet med PRRS.
Fødevarestyrelsen udfører kontrollen med besætningseje-
res efterlevelse af reglerne om PRRS. Kontrollen udføres
bl.a. som stikprøvebaseret basiskontrol og kontrolkampag-
ner. Kontrollen kan f.eks. have fokus på besætningsejernes
og besætningsdyrlægernes PRRS-dokumentation. Finanslo-
ven for 2023 indeholder i tekstanmærkning nr. 158, stk.
3, ad § 24.32.01. en bemyndigelse til ministeren for fødeva-
4
rer, landbrug og fiskeri til at opkræve et beløb på 507 kr.
pr. besætning til finansiering af kontrol med besætningseje-
res efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for sygdom-
men. Taksten i tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, finansierer
kontrol med besætningers PRRS-sundhedsstatus og den bag-
vedliggende dokumentation samt en årlig kontrolkampagne.
PRRS-reduktionsstrategien blev iværksat i foråret 2023, og
gebyrbestemmelsen blev første gang medtaget på finanslo-
ven for 2023 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24.32.01.
2.1.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og
Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksister-
ende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis
ændringen er tidsbegrænset, eller hvis ændring af lovgivnin-
gen ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at
bestemmelsen om betaling for kontrol med besætningseje-
res efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesyg-
dommen PRRS fra tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, ad §
24.32.01. indarbejdes i lov om hold af dyr, som indehol-
der hjemlen til kontrollen. Bestemmelsen om betaling for
kontrollen foreslås indsat som § 53 a i lov om hold af
dyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der foreslås samtidig en
mindre sproglig tilretning i forhold til tekstanmærkningen
for 2023. Der foretages således en justering af hvilke typer
besætninger, der er omfattet af betaling, idet det foreslås, at
det er besætninger med mere end 10 dyr i kategorien søer,
gylte og orner eller mere end 100 grise der omfattes, hvor
det i tekstanmærkningen gældende i 2023 er fastsat, at det
er mere end 10 søer i kategorien søer/gylte/orner eller mere
end 100 grise, der er omfattet. Ændringen skyldes, at søer
ikke er registreret separat i CHR, men er registreret i katego-
rien ”søer, gylte og orner ”. Det er således ikke muligt fra
CHR at udtrække data til brug for opkrævningen, som kun
omfatter søer og derfor foreslås, at bestemmelsen fremover
omfatter alle dyr i kategorien søer, gylte og orner. Samtidig
foreslås en rent sproglig ændring, idet kategorien søer/gyl-
te/orner foreslås ændret til søer, gylte og orner, hvilket er
kategoriens betegnelse i CHR-registeret.
Taksten i den foreslåede § 53 a er i forhold til taksten for
2023 reguleret som følge af pris- og lønudviklingen.
For at sikre, at der fremover kan ske regulering med den
sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet, foreslås det endvidere, at der
indsættes en bestemmelse om sådan regulering. Taksten vil
således fremover årligt pr. 1. januar blive reguleret med den
sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Den regulerede takst vil fremgå
af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling
for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Hvis der
bliver behov for at hæve taksten for at tilstræbe balance over
en 4-årig periode, som forudsat i Finansministeriets budget-
vejledning, vil dette ske ved lov. I visse tilfælde kan der,
med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov
for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en
delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at
undlade opkrævning af betaling.
2.1.2. Dyrevelfærdsloven
2.1.2.1. Gældende ret
Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 1 og 2, bemyndiger ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler
om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udfø-
res efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller
i henhold til Den Europæiske Unions forordninger. Herudo-
ver giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om
betaling for særlige ydelser og ekspeditioner m.v.
Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 4, fastsætter betalinger
til finansiering af den ordinære dyrevelfærdskontrol i besæt-
ninger, og stk. 5 fastsætter en betalingsforpligtelse til dæk-
ning af udgifterne i forbindelse med kontrollen på slagterier
af slagtekyllingers trædepuder og fjerdragt med henblik på
identifikation af velfærdsproblemer.
Bestemmelserne i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 4,
om den ordinære kontrol i besætninger er erstattet af be-
stemmelserne i stk. 2-7 i tekstanmærkning nr. 196, ad §
24.32.01. Med tekstanmærkning nr. 196, stk. 2-7, er der
tilvejebragt hjemmel til, at der opkræves andre takster for
kontrol end dem, som fremgår af dyrevelfærdslovens § 43,
stk. 3 og 4.
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 5, fremgår, at producenter,
der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, betaler
et beløb på 774 kr. for hver levering og pr. hus, hvorfra kyl-
lingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med
kontrollen på slagterierne af slagtekyllingernes trædepuder
og fjerdragt med henblik på identifikation af velfærdspro-
blemer. Taksten i § 43, stk. 5, er senest ændret ved tekstan-
mærkning nr. 196, stk. 1, ad § 24.32.01., og udgør nu 512 kr.
Det følger af tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad §
24.32.01., at samlesteder og besætningsejere m.v., som op-
kræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, opkræves et beløb
til finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stik-
prøvekontrol ved af- og pålæsning af dyr samt dybdegående
kontroller i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd ved ud-
førsel af levende dyr.
Der opkræves således et beløb på 85 kr. pr. kvarters fakture-
ret kontroltid i forbindelse med syn af dyr, der faktureres
for i henhold til §§ 8, 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 977 af
27. juni 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og
levende dyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1068
af 8. august 2023. Der foretages en samlet opkrævning af
betalingen til finansiering af alle de nævnte typer kontrol.
Taksten finansierer stikprøvekontrol ved af- og pålæsning af
dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med kontrol
af dyrevelfærd i forbindelse med udførsel af levende dyr.
5
Ved stikprøvekontrol ved af- og pålæsning kontrolleres do-
kumenter, herunder bl.a. certifikater, logbog og synsgodken-
delse. Herudover skal dyrenes transportegnethed og øvrige
forhold, herunder arealkrav, være i overensstemmelse med
reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. decem-
ber 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed
forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF
og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (Transportfor-
ordningen). Transportmidlets indretning, herunder bl.a. ven-
tilation, strøelse og udformning, kontrolleres ligeledes.
Taksten dækker også udgifter til dybdegående kontroller,
som kan målrettes enten mod virksomheder med øget behov
for kontrol og vejledning om reglerne eller mod særlige
risikoområder, f.eks. kontrol af adgang til vand på transport-
midlerne ved en varm sommer. Der gennemføres op til 100
dybdegående kontroller om året.
2.1.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.2.1. Velfærdskontrol i besætninger
I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og
Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksister-
ende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis
ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen
ikke kan afventes.
På denne baggrund foreslås det, at stk. 2-7 i tekstanmærk-
ning nr. 196, ad § 24.32.01. indarbejdes i dyrevelfærdslo-
vens § 43 som et nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Tak-
sterne reguleres som følge af, at der over tid skal tilstræbes
balance på ordningen samt regulering af pris- og lønudvik-
lingen i forhold til taksterne for 2023, jf. lovforslagets § 2,
nr. 3. Taksterne i 2023 er nedsat med henblik på afvikling
af akkumuleret overskud fra tidligere år og dækker således
ikke de reelle omkostninger. Taksterne i 2024 er beregnet,
så der budgetteres med akkumuleret balance på ordningen
ultimo 2025.
I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance
på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en beta-
ling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det
fremgår af bemærkningerne til den gældende § 43, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, A, L80 som fremsat, side 132, at mi-
nisteren kan fastsætte regler om helt eller delvist at undlade
opkrævning af betaling. Med henblik på at præcisere, at det-
te videreføres, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning
af betaling.
Herudover foreslås der ingen indholdsmæssige ændringer i
forhold til det, der følger af tekstanmærkningerne.
2.1.2.2.2. Slagtekyllinger
Velfærdskontrollen på slagterier af slagtekyllingers trædepu-
der og fjerdragt udføres aktuelt på baggrund af reglerne
i bekendtgørelse nr. 1747 af 30. november 2020 om dyre-
velfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og
rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om
uddannelse ved hold af slagtekyllinger. Kontrollen omfatter
alle slagtehold fra alle producenter, der leverer til danske
slagterier. Før slagtning kontrolleres pålideligheden af de
medfølgende oplysninger om afstamning eller race, den
daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Endvidere
vurderes fjerdragtens tilstand i forbindelse med inspektion
før slagtning. Efter slagtning undersøges ethvert slagtehold
(dvs. kyllinger fra samme flok i samme hus, der er leveret
til slagtning indenfor 24 timer) for forekomsten af trædepu-
desvidninger. Når et slagtehold undersøges, udtages et antal
fødder fra de leverede dyr, i alt 100 fødder fra holdet (50
fra den første tredjedel og 50 fra den sidste tredjedel af
slagteholdet), uanset, hvor stort slagteholdet er.
Gebyrer, der betales for benyttelse af det offentliges ydelser,
udgør ikke skat efter grundlovens § 43, medmindre geby-
ret overstiger værdien af den offentlige ydelse, herunder
omkostningerne ved administrationen m.v. i tilknytning til
ydelsen. Ved en skat eller afgift forstås derimod enhver
pligtmæssig betaling til det offentlige, der ikke kan ses som
et vederlag for en konkret modydelse.
Betalingen, der finansierer dyrevelfærdskontrollen på slagt-
erierne, opkræves hos alle kyllingeproducenter, der leverer
slagtekyllinger til danske slagterier, og udgør efter ministeri-
ets vurdering et gebyr. Taksten vil derfor blive fastsat med
hjemmel i § 43, stk. 1, i dyrevelfærdsloven, hvorefter mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der er
omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller i
henhold til Den Europæiske Unions forordninger.
Det foreslås derfor, at stk. 5 i dyrevelfærdslovens § 43
ophæves, jf. affattelsen af lovforslagets § 2, nr. 1. Den om-
handlede betaling vil dermed kunne fastsættes administrativt
i medfør af lovens § 43, stk. 1. Taksten vil fremgå af den til
enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol
af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten vil blive
fastsat i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets
budgetvejledning således, at der tilstræbes fuld dækning for
de omkostninger, der er forbundet med det pågældende ge-
byrbelagte område, og således at der tilstræbes balance over
en 4-årig periode.
2.1.2.2.3. Transport af dyr
Tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad § 24.32.01. giver hjem-
mel til opkrævning fra samlesteder og besætningsejere af
betaling til finansieringen af Fødevarestyrelsens omkostnin-
ger til stikprøvekontrol ved af- og pålæsning samt dybdegå-
ende kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.
I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og
Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksister-
ende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis
ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen
ikke kan afventes.
6
På denne baggrund foreslås det, at tekstanmærkning nr.
158, stk. 2, ad § 24.32.01. indarbejdes i dyrevelfærdslo-
vens § 43. Bestemmelsen foreslås indsat som et nyt stk.
4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Terminologien opdateres i
den forbindelse, således at ”samlesteder” ændres til ”virk-
somheder, der beskæftiger sig med sammenbringning”, i
overensstemmelse med terminologien i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om
overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af
visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundheds-
loven«). Der er alene tale om en rent sproglig tilpasning.
Endvidere justeres taksten som følge af afvikling af forven-
tet akkumuleret overskud ultimo 2023 og en reduktion af
kontrolfrekvensen i 2024.
Det bemærkes, at lovforslagets takster for henholdsvis ordi-
nær dyrevelfærdskontrol i besætninger og stikprøvekontrol
ved på- og aflæsning samt dybdegående kontroller ikke af-
spejler de reelle omkostninger ved gennemførelsen af kon-
trollen, idet der er indregnet afvikling af forventet akkumu-
leret overskud ultimo 2023. I tilfælde af, at taksterne frem-
over skal hæves med henblik på at tilstræbe balance, vil
dette ske ved lov. I visse tilfælde kan der, med henblik på at
sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at op-
kræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende
betaling. Det fremgår af bemærkningerne til den gældende
§ 43, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L80 som fremsat,
side 132, at ministeren kan fastsætte regler om helt eller
delvist at undlade opkrævning af betaling. Med henblik på at
præcisere, at dette også gælder for det foreslåede nye stk. 4,
foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.
Herudover foreslås der ingen indholdsmæssige ændringer i
forhold til det, der følger af tekstanmærkningerne.
Taksterne vil fremover årligt pr. 1. januar blive reguleret
med den sats for udviklingen i det generelle pris- og lønin-
deks, der er fastsat af Finansministeriet, jf. lovforslagets § 2,
nr. 3. Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid
gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødeva-
rer, foder og levende dyr m.v.
2.1.3. Lov om dyrlæger
2.1.3.1 Gældende ret
Ved tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01. er der
etableret hjemmel til finansiering af kontrol med overhol-
delse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme hus-
dyrsygdomme.
Tekstanmærkningen bemyndiger ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri til at opkræve et årligt beløb på 1.976
kr. pr. dyrlæge til finansiering af kontrol med overholdelse
af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyr-
sygdomme. Beløbet opkræves hos dyrlæger, der pr. 1. juli
2023 er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst
én sundhedsrådgivningsaftale, eller pr. 1. juli 2023 er regi-
streret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden
for perioden den 1. januar 2023 til og med den 30. juni
2023 er registreret med mindst 10 ordinationer i VetStat med
undtagelse af ordineringer til dyregrupperne "hest (11)" og
"kæledyr (90)".
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndiget
til at føre kontrol med dyrlægers udøvelse af dyrlægegerning
i medfør af § 11, stk. 2, i lov om dyrlæger.
Styrket kontrol af dyrlæger med fokus på dyrlægers anmel-
depligt af smitsomme husdyrsygdomme blev oprindelig ind-
ført i 2020 og var bevillingsfinansieret. Den omfatter ge-
nerel kontrol med dyrlægers anmeldepligt. Anmeldepligten
vurderes at være et vigtigt led i at forhindre udbredelse
af smitte med alvorlige smitsomme husdyrsygdomme som
f.eks. afrikansk svinepest.
I maj 2022 blev det besluttet at brugerfinansiere ordningen i
lighed med andre kontrolordninger inden for lovens område,
og tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01. blev i den
forbindelse optaget på finansloven for 2023.
Kontrollen udføres som stikprøvekontrol rettet mod dyrlæ-
ger, som arbejder med produktionsdyr.
2.1.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og
Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksister-
ende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis
ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen
ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at be-
stemmelsen om kontrol med dyrlægers anmeldepligt fra
tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01., indarbejdes
i lov om dyrlæger, som indeholder hjemlen til kontrol. Be-
stemmelsen foreslås indsat som § 36 b.
Taksten på 2.063 kr. i den foreslåede § 36 b er i forhold til
taksten for 2023 reguleret som følge af pris- og lønudviklin-
gen.
Taksten vil fremover årligt pr. 1. januar blive reguleret med
den sats for udviklingen i det generelle pris-og lønindeks,
der er fastsat af Finansministeriet. Den regulerede takst vil
fremgå af den til enhver tid gældende betalingsbekendtgø-
relse. Hvis der bliver behov for at hæve taksten for at til-
stræbe balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.
I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på
ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling
eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det fore-
slås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.
Herudover foreslås der ingen indholdsmæssige ændringer i
forhold til det, der følger af tekstanmærkningerne.
2.1.4. Lov om dyreforsøg
7
2.1.4.1. Gældende ret
Betaling for tilladelser til dyreforsøg er reguleret i § 15 i
lov om dyreforsøg. Af § 15 fremgår, at der betales 4.374
kr. for en tilladelse, og for hvert af de følgende påbegyndte
år, hvor tilladelsen er gældende, betales 883 kr. Ved tekst-
anmærkning nr. 158, stk. 1, ad § 24.32.01. til finansloven
for 2023, blev ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bemyndiget til at lade Fødevarestyrelsen opkræve 5.303 kr.
for tilladelser til dyreforsøg, og 1.071 kr. for hvert af de
følgende påbegyndte år. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
2.1.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og
Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksister-
ende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis
ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen
ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at tak-
sterne for tilladelser til dyreforsøg fra tekstanmærkning 158,
stk. 1, ad § 24.32.01. indarbejdes i § 15 i lov om dyreforsøg.
De foreslåede takster ved ændring af § 15, stk. 1, er regule-
ret i forhold til de takster, som fremgår af tekstanmærknin-
gen for 2023, som følge af pris- og lønudviklingen samt
med henblik på, at ordningen er i balance ultimo 2025.
For at sikre, at der fremadrettet kan ske regulering med den
sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet, foreslås det endvidere, at der
i dyreforsøgslovens § 15 som stk. 2 indsættes en bestemmel-
se, hvorefter beløbene efter § 15, stk. 1, årligt pr. 1. januar
bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle
pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Den
regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder
og levende dyr m.v. Såfremt der bliver behov for at hæve
taksten for at tilstræbe balance over en 4-årig periode, vil
dette ske ved lov.
I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på
ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling
eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det fore-
slås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.
2.1.5. Lov om foderstoffer
2.1.5.1. Gældende ret
Ved tekstanmærkning nr. 125 ad § 24.11.01., § 24.21.01.,
§ 24.32.01. og § 24.61.01. bemyndiges ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler for bistand
til løsning af problemer i forbindelse med eksport samt vej-
ledning. Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast
tidsbaseret sats til hel eller delvis dækning af de faktiske
omkostninger. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsy-
delsen kan kræves refunderet.
Denne tekstanmærkning, som har været optaget på finanslo-
ven siden 2002, er i relation til fødevarer og dyr allerede
overført til henholdsvis § 44 i fødevareloven og § 57 i lov
om hold af dyr.
Sammen med disse bestemmelser i henholdsvis fødevarelo-
ven og lov om hold af dyr er tekstanmærkningen hjemmel
til §§ 73 og 74 i bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni 2023 om
betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1068 af 8. august 2023,
som fastlægger brugerbetalingen, når Fødevarestyrelsen ef-
ter anmodning yder bistand til løsning af særlige problemer i
forbindelse med eksport af fødevarer, foderstoffer og leven-
de dyr samt animalske nonfood produkter.
2.1.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og
Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksister-
ende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis
ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen
ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at tekst-
anmærkning nr. 125 ad § 24.32.01. indarbejdes i lov om
foderstoffer.
Bestemmelsen, som foreslås indsat i foderstofloven, skal ses
i sammenhæng med de tilsvarende bestemmelser i § 44 i
lov om fødevarer og § 57 i lov om hold af dyr. Det foreslås
derfor, at bestemmelsen affattes som de tilsvarende bestem-
melser i fødevareloven og lov om hold af dyr.
2.2. Delegation af sagsforberedende arbejde
2.2.1. Gældende ret
Lov om hold af dyr indeholder i § 66, stk. 3-4, hjemmel
til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan hen-
lægge sine beføjelser vedrørende drift af Det Centrale Hus-
dyrbrugsregister (CHR) og til at udstede identifikationsdo-
kument for enhovede dyr til en privat institution. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at
klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan
ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.
Delegation til private af kompetence til at træffe afgørelse
kræver klar og udtrykkelig lovhjemmel.
Ombudsmanden har i FOB 2013-9 behandlet delegation til
private aktører.
Folketingets Ombudsmand har i udtalelsen udtalt sig nær-
mere om myndigheders adgang til at delegere til private,
når der ikke er tale om afgørelsesvirksomhed, men derimod
forberedelse af sager, hvori en myndighed vil skulle træffe
en forvaltningsafgørelse. Ombudsmanden udtalte i den for-
bindelse, at der i disse situationer ikke gælder et alminde-
ligt krav om lovhjemmel, idet der ikke er tale om, at den
pågældende private aktør endeligt kan fastlægge borgernes
retsstilling. Baseret på nærmere oplysninger om en konkret
8
delegation af sagsforberedelse udtalte ombudsmanden sig
samtidig om, hvilke elementer der kan have betydning for,
om delegation til private kan ske uden lovhjemmel. Om-
budsmanden udtalte endvidere, at det har betydning, hvor
omfattende delegationen er, både med hensyn til andelen af
myndighedens sager og delegationens tidsmæssige udstræk-
ning. Ordninger, hvorefter private aktører på mere varig
basis varetager sagsforberedende arbejde på vegne af en
offentlig myndighed, vil således ifølge ombudsmandens ud-
talelse i almindelighed ikke kunne ske uden lovhjemmel.
Lov om hold af dyr indeholder ikke en bestemmelse, der
omhandler muligheden for adgang til at delegere (herunder
på mere varig basis) til private, når der er tale om forbe-
redelse af sager, hvori en myndighed vil skulle træffe en
forvaltningsafgørelse.
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris over-
vejelser og den foreslåede ordning
Der er en lang tradition for, at overvågning, kontrol og
bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme foregår i et
tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og de relevante
erhvervsorganisationer. Dette samarbejde har bl.a. bestået i
vidensdeling, udarbejdelse af strategier m.v.
I forhold til visse dyresygdomme har de relevante erhvervs-
organisationer selv prioriteret at overvåge, begrænse udbre-
delsen eller udrydde konkrete dyresygdomme og zoonoser
ad frivillighedens vej. Dette er sket gennem frivillige pro-
grammer, som besætningsejere har kunnet tilslutte sig, og
som har omfattet bl.a. prøveudtagning i besætninger og
udbredelse af information og retningslinjer til besætnings-
ejere. På denne måde har organisationerne kunnet udbrede
viden om konkrete sygdomme samt oparbejdet et erfarings-
grundlag, der har dannet grundlag for strategier om smitte-
begrænsning.
Som led i disse frivillige ordninger har organisationer bl.a.
etableret databaser, prøveudtagningssystemer samt en lang
række informationssystemer til besætningsejere og i denne
forbindelse også oparbejdet kompetencerne og de tekniske
løsninger til at gennemføre overvågnings- og bekæmpelses-
programmer.
Disse kompetencer og tekniske løsninger gør visse organisa-
tioner og private aktører kompetente og højt kvalificerede til
at varetage konkrete opgaver som led i sygdomsovervågning
og -bekæmpelse.
De frivillige ordninger har historisk haft en stor tilslut-
ning. For at opnå den bedst mulige effekt og for effektivt at
kunne forebygge eller bekæmpe dyresygdomme kan der dog
opstå behov for, at erhvervets frivillige ordninger supple-
res med offentlige overvågnings- og bekæmpelsesprogram-
mer. Dette er eksempelvis tilfældet i relation til luftbårne
sygdomme såsom porcin reproduktions- og respirationssyg-
dom (PRRS), Mund- og Klovesyge og Newcastle Disease,
hvor smitte kan ske mellem nabovirksomheder, hvis én af
virksomhederne ikke foretager tilstrækkelige smitteforebyg-
gende og -begrænsende foranstaltninger.
Hertil kommer, at smitte med visse sygdomme kan være
forbundet med vidtrækkende erhvervs- og samfundsøkono-
miske konsekvenser. Dette skyldes, at der både inden for EU
og mellem tredjelande fastsættes handelsbegrænsninger for
dyr og afledte produkter, som er smittet med visse sygdom-
me. Et eksempel herpå er handelsbegrænsninger for grise og
afledte produkter, som er smittet med PRRS, hvor Ukraine,
Kina og Argentina på nuværende tidspunkt har indført et
indførselsforbud. Dette betyder, at en virksomhed smittet
med PRRS ikke kan eksportere til disse tredjelande. Følge-
lig har begrænsning af smitsomme dyresygdomme både en
erhvervsøkonomisk og samfundsøkonomisk betydning.
I de tilfælde, hvor det besluttes at etablere obligatoriske
overvågnings- eller bekæmpelsesprogrammer, kan det være
hensigtsmæssigt – også på mere varig basis - at uddelegere
det sagsforberedende arbejde til en privat fysisk eller jurid-
isk person, der - ud over den administrative kompetence -
tillige besidder den særlige faglige indsigt og de tekniske
kvalifikationer, der bedst sikrer en optimal gennemførelse
af aktiviteten. Der vil være tale om sagsforberedende aktivi-
teter som f.eks. indhentning af relevante oplysninger såsom
offentligt tilgængelige oplysninger samt udtalelser fra både
besætningsejer og den tilknyttede dyrlæge, herunder lagring
af disse oplysninger i datasystemer, som er særligt udviklet
til disse formål.
Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indsæt-
tes et nyt stk. 3 i § 66 i lov om hold af dyr, med henblik
på at etablere hjemmel til delegation til private fysiske eller
juridiske personer af sagsforberedende arbejde i forbindelse
med opgaver, hvori Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri træffer afgørelse efter regler fastsat i medfør af lo-
vens kapitel 6. Herved sikres hjemmel til, at der også på me-
re varig basis kan ske delegation af denne type aktivitet til
private såvel fysiske som juridiske personer. Det forventes,
at bestemmelsen navnlig vil være relevant i forbindelse med
understøttelse af myndighedernes opgaver med overvågning
og bekæmpelse af husdyrsygdomme.
Det forudsættes endvidere, at de ordninger, der iværksættes
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, tilrettelægges
på en måde, der sikrer, at forudsætningerne for delegation
som omtalt i ombudsmandens udtalelse FOB 2013-9 opfyl-
des, jf. lovforslagets afsnit 2.2.1.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således sik-
re, at der kun vil ske delegation af sagsforberedende arbejde
til private fysiske eller juridiske personer, såfremt disse har
den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven,
og at opgaven må kunne udføres, uden at der opstår interes-
sekonflikter. Det vil tilsvarende blive sikret, at de sagsskridt,
som den private fysiske eller juridiske person foretager, le-
ver op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav m.v., der
stilles til den offentlige forvaltning. Den private fysiske eller
juridiske person skal derfor iagttage helt de samme regel-
9
sæt som den ansvarlige myndighed, herunder offentligretlige
regler og grundsætninger. Det indebærer bl.a., at indhentelse
af oplysninger må ske inden for de samme retlige rammer,
som gælder for det offentlige, at f.eks. partshøring må ske
i overensstemmelse med forvaltningsloven, og at der iagt-
tages fortrolighed i overensstemmelse med lovgivningens
almindelige regler.
Administrationen vil blive tilrettelagt på en sådan måde,
at der vil være sikkerhed for, at den ikke medfører tab af
rettigheder for den eller de private parter i den sag som
forberedes. Det forudsættes således, at der fastlægges ret-
ningslinjer, som sikrer, at der ikke i realiteten delegeres
afgørelseskompetence. Ministeriet vil i øvrigt have instruk-
tionsbeføjelser samt tilsynsforpligtigelsen over den private
fysiske eller juridiske persons opgavevaretagelse. Instrukti-
onsbeføjelsen vil bl.a. bestå af instrukser om efterlevelse af
god forvaltningsskik og saglighed i opgavevaretagelsen.
Ministeren vil altid være ansvarlig for sagsbehandlingen og
skal sikre, at oplysninger, som den private fysiske eller juri-
diske person tilvejebringer som led i sagsbehandlingen, vil
tilgå ministeriet.
Det forudsættes, at der vil blive indgået samarbejdsaftaler,
som skal sikre overholdelse af de ovennævnte krav, her-
under sikring af de nødvendige offentligretlige regler og
grundsætninger, og som vil indeholde bestemmelser om af-
talens opsigelse. Herudover vil der i relevant omfang blive
udarbejdet databehandleraftaler mellem ministeriet og den
private fysiske eller juridiske person. Ministeriet vil kunne
fratage den private fysiske eller juridiske person forberedel-
sen af en konkret sag eller hele opgaven ved opsigelse af
aftalen, f.eks. i forbindelse misligholdelse.
Delegationen ændrer ikke på, at den forvaltningsretlige af-
gørelse træffes af ministeriet og under ministeriets ansvar,
og at afgørelsen vil kunne påklages efter de almindelige
regler herom.
Den foreslåede bestemmelse hjemler alene adgang til at de-
legere forberedelse af sager til private fysiske eller juridiske
personer, hvori ministeriet skal træffe afgørelse. Bestemmel-
sen omfatter således ikke hjemmel til delegation af afgørel-
seskompetence til private.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Flytning af hjemler fra tekstanmærkning til materiel lov
samt hjemlen til delegation af sagsforberedende opgaver
medfører ikke i sig selv økonomiske eller administrative
konsekvenser. De foreslåede takster i lov om hold af dyr,
dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger og lov om dyreforsøg,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4,
nr. 1, gældende fra 2024, er justeret i forhold til taksterne
i 2023. Samlet set estimeres det, at de justerede takster
medfører en merbetaling på 3,6 mio. kr. i 2024 i forhold
til 2023. De 3,6 mio. kr. er opgjort i 2023-priser. Årsagen
til takstjusteringerne er, at det er nødvendigt at regulere
taksterne for at tilstræbe balance på ordningerne over tid.
Bemyndigelsen i det foreslåede § 66, stk. 3, i lov om hold af
dyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til at delegere opgaver inden
for lovens kapitel 6 til fysiske eller juridiske personer, og
den foreslåede § 2 c i lov om foderstoffer, jf. lovforslagets §
5, nr. 1, om bistand i forbindelse med eksport af foderstoffer,
vurderes ikke at ville medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre miljø- eller na-
turmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og
andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anven-
delsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne
for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plante-
beskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005,
(EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012,
(EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031,
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009
samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF,
2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004
og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/
EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og
97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen
om offentlig kontrol) (herefter kontrolforordningen), at ge-
byrer og afgifter bør dække, men ikke overstige de kom-
petente myndigheders omkostninger, herunder indirekte om-
kostninger, ved offentlig kontrol. De betalingsordninger,
som er omhandlet ovenfor i lovforslagets §§ 1-3 og § 5
og afsnit 2.1.1. – 2.1.3. samt 2.1.5, er omfattet af kontrol-
forordningen. Dette gælder derimod ikke den ordning, som
omhandler tilladelser til dyreforsøg, jf. lovforslagets § 4 og
afsnit 2.1.4. ovenfor.
10
Det vurderes, at ordningen i det foreslåede § 66, stk. 3 i
lov om hold af dyr, som er beskrevet i afsnit 2.2. ovenfor,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil være omfattet af anvendel-
sesområdet for kontrolforordningen, hvorefter det følger af
præambel nr. 46, at de kompetente myndigheder bør kunne
delegere nogle af deres opgaver til andre organer, og at der
i så fald bør fastlægges passende betingelser for at sikre, at
upartiskhed, kvalitet og sammenhæng i udøvelsen af andre
officielle aktiviteter sikres.
Det vurderes, at opgaverne, som ønskes delegeret i medfør
af den foreslåede hjemmel, vil være omfattet af forordnin-
gens begreb ”andre officielle aktiviteter”, jf. forordningens
artikel 2, stk. 2, og at den private aktør i denne forbindelse
vil blive betragtet som et ”organ med delegerede opgaver”,
jf. forordningens artikel 3, nr. 5.
I medfør af forordningens artikel 31, kan den kompetente
myndighed under visse betingelser delegere bestemte opga-
ver i forbindelse med andre officielle aktiviteter. Af stk. 1
følger det, at delegation bl.a. kan ske, hvis organet råder
over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang
til at varetage de delegerede opgaver, og hvis organet råder
over et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifi-
kationer og erfaring, jf. betingelserne i artikel 29, bortset fra
betingelsen i litra b), nr. iv). Det følger desuden af artikel
31, stk. 2, at delegationen skal være skriftlig og skal inde-
holde en præcis beskrivelse af opgaverne, som delegeres,
samt på hvilke betingelser opgaverne skal varetages, jf. be-
tingelserne i artikel 30.
I artikel 32 oplistes en række forpligtelser, der gælder for or-
ganer med delegerede opgaver. Herefter skal organet regel-
mæssigt orientere den delegerende kompetence myndighed
om de aktiviteter, som udføres på vegne af myndigheden,
og skal give den kompetente myndighed adgang til organets
lokaler og faciliteter, samt skal samarbejde og yde bistand til
myndigheden, jf. forordningens artikel 32 litra a) og c).
Det følger af artikel 33, at den kompetente myndighed skal
foretage audit eller inspektioner af sådanne organer med de-
legerede opgaver og skal trække delegationen tilbage, hvis
opgaverne ikke varetages tilfredsstillende.
Ordninger, som påtænkes at være omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse, vurderes at være i overensstemmelse med
ovennævnte betingelser i forordningen om offentlig kontrol
og sagsforberedende opgaver vil således udelukkende blive
delegeret til private fysiske eller juridiske personer, som
har særlig ekspertise, nødvendigt udstyr og tilstrækkeligt
personale med de fornødne kvalifikationer. Delegationen vil
altid ske på skriftligt grundlag, og på baggrund af detaljere-
de beskrivelser og instrukser. Ministeriet vil i øvrigt have
instruktionsbeføjelser samt tilsynsforpligtigelsen over den
private fysiske eller juridiske persons opgavevaretagelse. In-
struktionsbeføjelsen vil bl.a. bestå af instrukser om god for-
valtningsskik og saglighed i opgavevaretagelsen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni
2023 til den 17. august 2023 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: A/S Mortalin,
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alternativfon-
det, ANIMA, Anticimex A/S, Applia, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og Konditor-
mestre i Danmark, Bech Food – DinFødevarekonsulent,
Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Bornholms Land-
brug og Fødevarer, Brancheforeningen for farmaceutiske in-
dustrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaf-
fe og The, Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder
i Danmark (LIF), Bryggeriforeningen, Center for Miljø og
Toksologi på DHI Vand - Miljø – Sundhed, Comida Fø-
devarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAK-
OFO, Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA),
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening,
Danmarks civile Hundeførerforening, Danmarks Farve- og
Lakindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restau-
ranter og Cafeer, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieuni-
on, Dansk Erhverv, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Ge-
de Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Ken-
nel Klub, Dansk Planteværn, Dansk Rideforbund, Dansk
Skalddyrcenter, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og
Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk
Træforening, Dansk Veterinær Konsortium-KU, Danske Ad-
vokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Fugleforenin-
ger, Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske
Mink, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske
Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Universiteter,
Danske Ørredsøer, DAZA (Danske Zoologiske Haver og
Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug, De Samvirkende Købmænd, Deanfood ApS, Den
Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske
Dyrlægeforening (DDD), Det Danske Fjerkræråd (JNL),
Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO,
Dansk Flavour Organisation, DHI A/S, DHI, Center for Mil-
jø og Toksologi DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforenin-
gen, DinSmiley, DOSO-DyreværnsOrganisationernes Sam-
arbejdsOrganisation, DTU-Fødevareinstituttet, Dyrefondet,
Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd,
Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS,
ECSCOM/Kim Iversen, EFSA – Effektiv Food Safety Ad-
vise, EMCON, eSmiley, Eurofins Milk Testing Denmark
A/S, Eurofins Miljø A/S, Eurofins Steins Laboratorium A/S,
Faglig Fælles Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mærket,
Felis Danica, Fokus på Dyr, Food Consult Nordic, Food
Diagnostics ApS, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet
Tænk, Force Technology, Foreningen af Tilsynsfunktionæ-
rer, Foreningen Eksotiske Pattedyr, Foreningen for Biody-
namisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Frit Fjerkræ,
Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Frie Bønder Leven-
de Land, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fødevare og
Egenkontrol, Fødevaredanmark, FødevareExperten, Fødeva-
regruppen, Fødevarepaletten ApS, Fødevarer til Medicin-
ske Formål (FMF), Gigtforeningen, Greenpeace Danmark,
Grønlands Selvstyre, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S, Have-
11
selskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening,
Hestens Værn, Hjerteforeningen, Horesta, Højmarkslabora-
toriet, A/S, International Transport Danmark, ISI Food Pro-
tection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH
CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SER-
VICES Sverige, Kliniske Diætister, Kopenhagen fur, Kom-
munernes Landsforening, Kosmetik- og hygiejnebranchen,
Kost & Ernæringsforbundet, Motion & Sund fornuft (KMS),
Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducen-
ter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsfor-
eningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for He-
ste, Lolex ApS, Maistic Bio Group, Marine Ingredients,
Mejeriforeningen, Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiej-
ne, Ninkovich Consult ApS, NOAHs Sekretariat, NOPA-
LAX, Nordic Petfood Association (NPFA), Nyt Hesteliv,
Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Ostehandlerforenin-
gen for Danmark, Pernod Ricard Denmark, Plantebranchen,
Plastindustrien i Danmark, QFish/Foreningen af Fiskeaukti-
oner og Samlecentraler i Danmark, QMS – Consult, Quali-
ty Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Salling
Group, SAMMARK, SEDAN, SEGES, SGS Analytics Den-
mark A/S, Sills & Løndal Rådgivning ApS, Smiley-One,
SPF-Danmark, Statens Seruminstitut, Stop Spild Af Mad,
Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, VAREFAKTA, Viden-
center For Svineproduktion, VikingGenetics, ViNordic –
Veterinary Industry Nordic, World Animal Protection Dan-
mark, WWF Verdensnaturfonden, Würtz QA og Økologisk
Landsforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Taksterne i 2024 medfører en merbetaling på i
alt 3,6 mio. kr. i forhold til 2023
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-rettens regler om offentlig kontrol og
andre officielle aktiviteter (forordningen om offentlig kontrol)
Er i strid med de fem
principper for implemente-
ring af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er ved tekstan-
mærkning nr. 158, stk. 3, ad § 24.32.01. bemyndiget til at
lade Fødevarestyrelsen opkræve et årligt beløb på 507 kr. pr.
grisebesætning med mere end 10 søer eller mere end 100
grise til finansiering af kontrol med besætningsejeres efter-
levelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdommen
porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS).
Det årlige beløb opkræves hos ejere af grisebesætninger,
som i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Cen-
trale Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar er registreret
med en besætningsstørrelse på mere end 10 søer i kategorien
søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det foreslås, at betalingsbestemmelserne fra tekstanmærk-
ning nr. 158, stk. 3, ad § 24.32.01. indsættes i lov om hold
af dyr. Der foreslås samtidig en mindre sproglig tilretning i
forhold til tekstanmærkningen for 2023.
Bestemmelsen foreslås indsat som § 53 a. Det fremgår af
det foreslåede stk. 1, at ejere af grisebesætninger, som i Det
12
Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), der pr. 1. februar er
registreret med en besætningsstørrelse på mere end 10 dyr i
kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt,
til dækning af omkostninger til kontrol af besætningsejeres
efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdom-
men porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS)
betaler et årligt beløb på 529 kr. pr. besætning.
Der foretages en justering af hvilke typer besætninger, der er
omfattet af betaling, idet det foreslås, at det er besætninger
med mere end 10 dyr i kategorien søer, gylte og orner eller
mere end 100 grise der omfattes, hvor det i tekstanmærknin-
gen gældende i 2023 er fastsat, at det er mere end 10 søer
i kategorien søer/gylte/orner eller mere end 100 grise, der
er omfattet. Ændringen skyldes, at søer ikke er registreret
separat i CHR, men er registreret i kategorien ”søer, gylte
og orner”. Det er således ikke muligt fra CHR at udtrække
data til brug for opkrævningen, som kun omfatter søer og
derfor foreslås, at bestemmelsen fremover omfatter alle dyr
i kategorien søer, gylte og orner. Samtidig foreslås en rent
sproglig ændring, idet kategorien søer/gylte/orner foreslås
ændret til søer, gylte og orner, hvilket er kategoriens beteg-
nelse i CHR-registeret.
Taksten i den foreslåede § 53 a, stk. 1, er endvidere i forhold
til taksten for 2023 reguleret som følge af pris- og lønudvik-
lingen.
Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at der indsættes en
bestemmelse om, at beløbet årligt bliver pris- og lønregule-
ret pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.
Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gæl-
dende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer,
foder og levende dyr m.v.
Såfremt der vil blive behov for at hæve taksten for at tilstræ-
be balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.
Med forslaget til stk. 3 foreslås det, at ministeren kan fast-
sætte regler om opkrævning efter stk. 1. Det kan f.eks. være
forhold, der relaterer sig til betaling, herunder betalingsfri-
ster. I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance
på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en beta-
ling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det
foreslås derfor endvidere, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning
af betaling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Lov om hold af dyr indeholder ikke i dag bestemmelser, der
giver mulighed for at delegere sagsforberedende opgaver på
varig basis til private fysiske eller juridiske personer.
Det foreslås, at der som nyt stk. 3 i § 66 indsættes en
bestemmelse, hvorefter ministeren kan delegere sagsforbe-
redende opgaver inden for lovens kapitel 6 til private fysi-
ske eller juridiske personer. Det forventes, at bestemmelsen
navnlig vil være relevant i forbindelse med understøttelse af
myndighedernes opgaver med overvågning og bekæmpelse
af husdyrsygdomme.
Folketingets Ombudsmand har i udtalelsen FOB 2013-9 an-
givet, hvilke krav, der vil være gældende ved delegation til
en privat aktør, når der ikke er tale om afgørelsesvirksom-
hed. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at der i disse
situationer ikke gælder et almindeligt krav om lovhjemmel,
idet der ikke er tale om, at den pågældende private aktør en-
deligt kan fastlægge borgernes retsstilling. Ombudsmanden
udtalte endvidere, at det har betydning, hvor omfattende de-
legationen er, både med hensyn til andelen af myndighedens
sager og delegationens tidsmæssige udstrækning. Ordninger,
hvorefter private aktører på mere varig basis varetager sags-
forberedende arbejde på vegne af en offentlig myndighed,
vil således ifølge ombudsmandens udtalelse i almindelighed
ikke kunne ske uden lovhjemmel.
Ved indgåelse af aftaler om delegation af sagsforberedende
opgaver, der vil blive indgået med de private fysiske eller
juridiske personer, vil der blive taget udgangspunkt i de
forudsætninger for delegation, som oplistes i FOB 2013-9.
Det vil således være en forudsætning, at de private fysiske
eller juridiske personer har den nødvendige fagkyndige ek-
spertise til at udføre opgaven, og opgaven kan udføres, uden
at der opstår interessekonflikter. Det vil blive sikret, at de
sagsskridt, som den private fysiske eller juridiske person
foretager, lever op til de saglige og retssikkerhedsmæssige
krav m.v., der stilles til den offentlige forvaltning. Admini-
strationen vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at der er
sikkerhed for, at den ikke medfører tab af rettigheder for den
eller de private parter i sagen.
Herudover vil udvælgelsen af de private juridiske eller fysi-
ske personer, som der delegeres forberedelse af sager til,
skulle ske på baggrund af objektive, gennemsigtige og ikke-
diskriminerende vilkår.
Den foreslåede hjemmel vil udelukkende medføre adgang
til at delegere det sagsforberedende arbejde og således ikke
afgørelseskompetence.
Ministeren vil i øvrigt have instruktionsbeføjelser samt til-
synsforpligtigelsen over den private fysiske eller juridiske
persons opgavevaretagelse. Instruktionsbeføjelsen vil bl.a.
bestå af instrukser om god forvaltningsskik og saglighed i
opgavevaretagelsen.
Det er umiddelbart hensigten med bestemmelsen at henlæg-
ge sagsforberedende opgaver som f.eks. indhentning af re-
levante oplysninger, såsom offentligt tilgængelige oplysnin-
ger, samt udtalelser fra både besætningsejer og den tilknyt-
tede dyrlæge, herunder lagring af disse oplysninger i datasy-
13
stemer, som er særligt udviklet til disse formål, til en fysisk
eller juridisk person.
I forbindelse med delegation af sagsforberedende arbejde vil
der blive indgået samarbejdsaftaler og om nødvendigt data-
behandleraftaler mellem ministeriet og den private fysiske
eller juridiske person. Dette betyder, at aftaleforholdet ved
misligholdelse vil kunne blive opsagt af begge parter. Mini-
steriet vil kunne hjemtage opgaverne eller dele af opgaverne
både i konkrete sager og ved opsigelse af aftalen. Som en
del af aftalegrundlaget vil der desuden være instrukser om
offentligretlige regler om principper, som de private fysiske
eller juridiske personer vil skulle iagttage i forbindelse med
opgavevaretagelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 1 og 2, bemyndiger ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler
om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udfø-
res efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller
i henhold til Den Europæiske Unions forordninger. Herudo-
ver kan der fastsættes regler om betaling for særlige ydelser
og ekspeditioner m.v. Lovens § 43, stk. 3 og 4, fastsætter be-
talinger til finansiering af den ordinære dyrevelfærdskontrol
i besætninger.
Det følger af tekstanmærkning nr. 196, ad § 24.32.01., at be-
stemmelserne i tekstanmærkningens stk. 2-7, træder i stedet
for dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 4, om den ordinære
kontrol i besætninger.
Der opkræves ét årligt beløb pr. besætningsejer, uanset
hvor mange besætninger besætningsejeren ejer, uanset hvor
stor den største besætning er, og uanset om en besætnings-
ejer eventuelt ejer besætninger med flere forskellige dyrear-
ter. Da den styrkede kontrol udføres i besætninger med grise
og kvæg, opkræves ejere af grisebesætninger og kvægbesæt-
ninger et højere beløb end de besætningsejere, som ikke ejer
besætninger med grise eller kvæg. Såfremt en besætnings-
ejer ejer flere besætninger, der består af grise og kvæg, er
det antallet af dyr i de enkelte besætninger, der er afgørende
for, hvilket beløb, der opkræves. Opkrævningen sker dog
kun hos ejere af besætninger, hvor mindst én besætning er
på over 10 dyr. Herudover er dyrehold bestående af akvakul-
tur, kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der
alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller
slagtefjerkræ, som ikke leveres til fjerkræslagteri undtaget
fra betaling.
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 5, fremgår, at producenter,
der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, betaler
et beløb på 774 kr. for hver levering og pr. hus, hvorfra
kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse
med kontrollen på slagterier af slagtekyllingers trædepuder
og fjerdragt med henblik på identifikation af velfærdspro-
blemer. Taksten i § 43, stk. 5, er senest ændret ved tekstan-
mærkning nr. 196, stk. 1, ad § 24.32.01. på finansloven for
2023, og udgør nu 512 kr.
Det følger af tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad §
24.32.01., at virksomheder, som beskæftiger sig med sam-
menbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves ge-
byr for syn af dyr ved udførsel, opkræves et beløb til
finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprø-
vekontrol ved af- og pålæsning af dyr samt dybdegående
kontroller i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd i forbin-
delse med udførsel af levende dyr. Opkrævningen sker hos
virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning,
og besætningsejere m.v., som allerede opkræves gebyr for
syn af dyr ved udførsel. Der opkræves således til finansie-
ring af stikprøvebaseret basiskontrol ved af- og pålæsning
samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af
dyr et beløb på 85 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i
forbindelse med syn af dyr, der faktureres for i henhold til
§§ 8, 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni 2023 om
betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 5, fastsætter en takst på 774
kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med kontrol på
slagterier af slagtekyllingers trædepuder og fjerdragt med
henblik på identifikation af velfærdsproblemer. Taksten er
ændret ved tekstanmærkning nr. 196, stk. 1, ad § 24.32.01.
på finansloven for 2023, og udgør dermed i 2023 en takst på
512 kr. Betalingen, der opkræves hos alle kyllingeproducen-
ter, der leverer slagtekyllinger til danske slagterier, udgør et
gebyr. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i den gældende
§ 43, stk. 5, ophæves. Den omhandlede betaling vil dermed
kunne fastsættes administrativt i medfør af lovens § 43,
stk. 1. Taksten vil fremgå af den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder
og levende dyr m.v. Taksten vil blive fastsat i overensstem-
melse med reglerne i Finansministeriets budgetvejledning
således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,
der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område
og således, at der tilstræbes balance over en 4-årig periode.
Med forslaget til et nyt stk. 3 i dyrevelfærdslovens § 43
foreslås det, at stk. 2-7 i tekstanmærkning nr. 196, ad §
24.32.01. indarbejdes i loven. Det fremgår af den foreslåede
bestemmelse, at ejere af dyrehold, som pr. 1. februar er regi-
streret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), betaler et
årligt beløb på:
1) 3.168 kr. for ejere af dyrehold, hvor mindst én besæt-
ning er en kvægbesætning af en størrelse på over 40
dyr.
2) 3.128 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning
af en størrelse på over 40 dyr.
3) 1.962 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-2, og hvor mindst én besætning har en størrelse på
14
over 40 dyr, for fjerkræ dog 2000 dyr. 1. pkt. gælder
ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier
samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse
i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres
til fjerkræslagteri.
4) 1.145 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-3, og hvor mindst én besætning er en kvægbesæt-
ning af en størrelse på mindst 10 dyr.
5) 1.131 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-4, og hvor mindst én besætning er en grisebesæt-
ning af en størrelse på mindst 10 dyr.
6) 710 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-5, og hvor mindst én besætning har en størrelse
på mindst 10 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur,
kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der
alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning,
eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.
Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til
det, der følger af tekstanmærkningen, udover en regulering
af taksterne med henblik på at tilstræbe balance på ordnin-
gen over tid. Herudover foretages en regulering af pris- og
lønudviklingen i forhold til taksterne for 2023. Taksterne
blev i 2023 nedsat med henblik på afvikling af akkumuleret
overskud fra tidligere år.
Med forslaget til stk. 4 foreslås det, at tekstanmærkning
nr. 158, stk. 2, ad § 24.32.01. indarbejdes i dyrevelfærdslo-
vens § 43. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at
virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning,
og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af
dyr ved udførsel, skal betale et beløb på 33 kr. pr. kvarters
faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finan-
siering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning
og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbin-
delse med udførsel af levende dyr. Terminologien opdateres
i den forbindelse, således at ”samlesteder” ændres til ”virk-
somheder, der beskæftiger sig med sammenbringning”, i
overensstemmelse med terminologien i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om
overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af
visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundheds-
loven«). Der er alene tale om en rent sproglig tilpasning.
Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold
til det, der følger af tekstanmærkningen, udover at taksten
reduceres som følge af afvikling af forventet akkumuleret
overskud og en reduktion i kontrolfrekvensen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 6, at ministeren
kan fastsætte regler om opkrævning af de beløb, der er
nævnt i § 43, stk. 3 og 5. Der foreslås en konsekvensrettelse
af henvisningen i § 43, stk. 6, der som følge af ændringen
i lovforslagets § 2, nr. 1, bliver til § 43, stk. 5. Det foreslås
således, at henvisningen til § 43, stk. 3 og 5, ændres til en
henvisning til § 43, stk. 3-4, idet beløbene som følge af
ændringen i lovforslagets § 2, nr. 1, fremover vil fremgå af
dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3-4.
I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance
på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en beta-
ling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det
foreslås derfor endvidere, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning
af betaling. Dette svarer til det, der i dag gælder for dyrevel-
færdslovens § 43, jf. pkt. 2.1.2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 43, stk. 3 og 5, i dyrevelfærdsloven, at de
omhandlede beløb pris- og lønreguleres.
Med lovforslagets § 2, nr. 1 foreslås dyrevelfærdslovens §
43, stk. 3 og 5, ophævet, og der foreslås et nyt stk. 3 og 4.
Det er hensigten at videreføre den gældende pris- og lønre-
gulering. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 7
i dyrevelfærdslovens § 43, hvoraf det fremgår, at beløbene
i de foreslåede stk. 3 og 4 årligt pr. 1. januar bliver pris-
og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og løn-
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.
Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gæl-
dende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer,
foder og levende dyr m.v.
Til § 3
Til nr. 1
Tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01. bemyndiger
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at opkræve
et årligt beløb på 1.976 kr. pr. dyrlæge til finansiering af
kontrol med overholdelse af dyrlægernes anmeldepligt ved-
rørende smitsomme husdyrsygdomme. Beløbet opkræves
hos dyrlæger, der pr. 1. juli 2023 er registreret i VetStat
(Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsafta-
le, eller pr. 1. juli 2023 er registreret i VetStat som tilknyttet
en dyrlægepraksis og inden for perioden 1. januar 2023 til
og med 30. juni 2023 er registreret med mindst 10 ordinatio-
ner i VetStat med undtagelse af ordineringer til dyregrupper-
ne "hest (11)" og "kæledyr (90)".
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i medfør af
§ 11, stk. 2, i dyrlægeloven bemyndiget til at føre kontrol
med dyrlægers udøvelse af dyrlægegerning. Kontrollen ud-
føres som stikprøvekontrol, rettet mod dyrlæger, som arbej-
der med produktionsdyr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Det foreslås, at bestemmelsen fra tekstanmærkning nr. 158,
15
stk. 4, ad § 24.32.01. om betaling for kontrol med dyrlæ-
gers anmeldepligt indarbejdes i lov om dyrlæger. Bestem-
melsen foreslås indsat som § 36 c, stk. 1. Det fremgår
af den foreslåede bestemmelse, at dyrlæger til dækning af
omkostninger ved kontrol med overholdelse af dyrlægers
anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme be-
taler et årligt beløb på 2.063 kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli
er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst én
sundhedsrådgivningsaftale eller pr. 1. juli er registreret i Vet-
Stat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for perioden
den 1. januar til og med den 30. juni er registreret med
mindst 10 ordinationer i VetStat til andre dyregrupper end
dyregrupperne ”hest” og ”kæledyr”.
Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer. Kontrollen
vil fortsat blive udført som stikprøvekontrol, rettet mod dyr-
læger, som arbejder med produktionsdyr.
Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at beløbene efter stk. 1
årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats
for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finans-
ministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele
kronebeløb og offentliggøres i den til enhver tid gældende
betalingsbekendtgørelse.
Såfremt der vil blive behov for at hæve taksten for at tilstræ-
be balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.
Med forslaget til stk. 3 foreslås det, at ministeren kan fast-
sætte regler om opkrævning efter stk. 1. Det kan f.eks. være
forhold, der relaterer sig til betaling, herunder betalingsfri-
ster. I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance
på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en beta-
ling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det
foreslås derfor endvidere, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning
af betaling.
Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til
det, der følger af tekstanmærkningen. Taksten i den foreslåe-
de § 36 c er dog i forhold til taksten for 2023 reguleret som
følge af pris- og lønudviklingen fra 1.976 kr. til 2.063 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Betaling for tilladelser til dyreforsøg er reguleret i § 15,
stk. 1, i lov om dyreforsøg. Af § 15, stk. 1, fremgår, at der
betales 4.374 kr. for en tilladelse, og for hvert af de følgende
påbegyndte år, hvor tilladelsen er gældende, betales der 883
kr. Bestemmelsen er ændret ved tekstanmærkning nr. 158,
stk. 1, ad 24.32.01., hvoraf det fremgår, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at lade Føde-
varestyrelsen opkræve 5.303 kr. for tilladelser til dyreforsøg,
og 1.071 kr. for hvert af de følgende påbegyndte år.
Med forslaget foreslås det, at taksterne i § 15, stk. 1, i lov
om dyreforsøg ændres. Det foreslås således, at taksten på
4.374 kr. ændres til 6.515 kr., og at 883 kr. ændres til 1.315
kr.
De foreslåede takster er reguleret i forhold til de takster, som
fremgår af tekstanmærkningen for 2023, med henblik på at
tilstræbe balance på ordningen over en 4-årig periode. Her-
udover reguleres taksterne som følge af pris- og lønudviklin-
gen.
Såfremt der vil blive behov for at hæve taksten for at tilstræ-
be balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Til nr. 2
For at sikre, at der fremadrettet kan ske regulering med den
sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der
er fastsat af Finansministeriet, foreslås der i § 15 indsat et
nyt stk. 2. Det fremgår af forslaget, at beløbene efter stk. 1
årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats
for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finans-
ministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele
kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.
Det er hensigten, at offentliggørelsen vil ske i den til enhver
tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fø-
devarer, foder og levende dyr m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på
ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling
eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det fore-
slås derfor, at der i stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes et nyt
2. pkt., hvoraf det fremgår, at ministeren kan fastsætte regler
om helt eller delvist at undlade opkrævning efter stk. 1.
Til § 5
Til nr. 1
Ved tekstanmærkning nr. 125 ad § 24.11.01., § 24.21.01.,
§ 24.32.01. og § 24.61.01. er der skabt hjemmel til på
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område at
indføre brugerbetaling for bistand til erhvervet ved løsning
af problemer i forbindelse med kommerciel eksport af bl.a.
foderstoffer.
Denne tekstanmærkning, som har været optaget på finanslo-
ven siden 2002, er i relation til fødevarer og dyr allerede
overført til henholdsvis § 44 i fødevareloven og § 57 i
lov om hold af dyr. Sammen med disse to bestemmelser
er tekstanmærkningen hjemmel til §§ 73 og 74 i bekendtgø-
relse nr. 977 af 27. juni 2023 om betaling for kontrol af
16
fødevarer, foder og levende dyr m.v., som fastlægger bru-
gerbetalingen, når Fødevarestyrelsen efter anmodning yder
bistand til løsning af særlige problemer i forbindelse med
eksport af fødevarer, foder og levende dyr samt animalske
nonfood produkter.
Med forslaget til § 2 c foreslås det, at ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri på anmodning fra en fysisk eller
juridisk person eller en sammenslutning af sådanne kan yde
bistand i forbindelse med eksport af foderstoffer. Ministeren
kan endvidere yde bistand af mere generel art til ekspor-
terhverv. Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter
stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de
faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i
forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.
Det foreslåede indebærer, at tekstanmærkning nr. 125 ad §
24.32.01. indarbejdes i foderstofloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil der som hidtil kunne
ydes enkelte virksomheder bistand i forbindelse med ek-
sport. Dette kan omfatte konkrete situationer som eksempel-
vis frigivelse af et parti til omsætning på et eksportmarked
og bistand af mere generel karakter såsom etablering af mu-
lighed for, at den pågældende virksomhed kan eksportere til
et konkret tredjeland. Der vil endvidere kunne ydes bistand
til bl.a. erhvervsorganisationer af mere generel karakter ek-
sempelvis i forbindelse med eksportfremstød.
Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til
det, der følger af tekstanmærkningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland.
I stk. 2 foreslås det, at lovens § 1 vedrørende lov om hold af
dyr, § 3 vedrørende lov om dyrlæger og § 5 vedrørende lov
om foderstoffer ved kongelig anordning helt eller delvis skal
kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsiger. Hovedlovene indeholder til-
svarende bestemmelser om det territoriale anvendelsesområ-
de. Lovændringerne kan ikke sættes i kraft for Færøerne,
da hovedlovene ikke gælder for Færøerne, og ikke kan sæt-
tes i kraft for Færøerne. Lovændringerne i § 2 vedrørende
dyrevelfærdsloven og § 4 vedrørende lov om dyreforsøg kan
ikke sættes i kraft for Grønland, da hovedlovene ikke gælder
for Grønland, og ikke kan sættes i kraft for Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar
2022, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 53 indsættes:
»§ 53 a. Ejere af grisebesætninger, som pr. 1. februar er
registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med
en besætningsstørrelse på mere end 10 dyr i kategorien
søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt, betaler
til dækning af omkostninger til kontrol af besætningsejeres
efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdom-
men porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) et
årligt beløb på 529 kr. pr. besætning.
Stk. 2. Beløbet efter stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris-
og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og løn-
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade
opkrævning efter stk. 1.«
§ 66. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiske-
ri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministe-
riet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage
over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der
er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister eller vedkommende kommunale organisation fast-
sætte regler om andre offentlige myndigheders eller instituti-
oners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Mi-
nisteren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over disse myndigheders eller institutioners
afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage.
2. I § 66 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ministeren kan delegere sagsforberedende opgaver
inden for lovens kapitel 6 til private fysiske eller juridiske
personer.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
18
Stk. 3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser vedrørende
drift af Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), jf. § 6, til
en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om adgangen til at klage over den private
institutions afgørelser, herunder om den private institutions
adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet kla-
ge. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der forelig-
ger klage.
Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at udstede
identifikationsdokument for enhovede dyr efter regler fastsat
i medfør af § 4, stk. 1, til en privat institution. Ministeren
kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at
klage over den private institutions afgørelser, herunder om
den private institutions adgang til at genoptage en sag, efter
at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne,
uden at der foreligger klage. Ministeren kan i den forbindel-
se endvidere fastsætte regler om, at den private institution
kan opkræve gebyrer på ministerens vegne.
Stk. 5. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven
eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i
afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen
videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved vide-
resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud-
talelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
§ 2
I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli
2021, foretages følgende ændringer:
§ 43. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-
sætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopga-
ver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af
loven eller i henhold til Den Europæiske Unions forordnin-
ger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for sær-
lige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, god-
kendelser, registreringer, tilladelser, anmeldelser, undersø-
gelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til
loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til
1. § 43, stk. 3, 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. For den ordinære kontrol af dyrevelfærd i besætnin-
ger betaler ejere af dyrehold, som pr. 1. februar er registreret
i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), et årligt beløb
på:
1) 3.168 kr. for ejere af dyrehold, hvor mindst én besæt-
ning er en kvægbesætning af en størrelse på over 40
dyr.
19
forordninger udstedt af Den Europæiske Union om forhold,
der er omfattet af denne lov.
Stk. 3. Ejere af dyrehold bortset fra akvakulturbrug, som
i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar er registreret som
ejer af en eller flere besætninger med en besætningsstørrelse
på mindst 10 dyr, betaler til dækning af omkostningerne ved
ordinær kontrol i besætningerne et årligt beløb på 1.909 kr.,
hvis mindst én besætning har en størrelse på over 40 dyr, for
fjerkræ dog 2.000 dyr. Har ingen besætning en størrelse på
over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr, udgør beløbet 690 kr.
Beløbene bliver årligt pris- og lønreguleret pr. 1. januar med
den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af
Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 4. Taksterne, jf. stk. 3, 1. og 2. pkt., finder kun anven-
delse for besætninger med fjerkræ, der er registreringspligti-
ge i henhold til bekendtgørelse om registrering af besætnin-
ger i CHR.
Stk. 5. Producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier
her i landet, betaler et beløb på 774 kr. for hver levering
og pr. hus, hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgif-
terne i forbindelse med kontrollen på slagterierne af slagt-
ekyllingernes trædepuder og fjerdragt med henblik på iden-
tifikation af velfærdsproblemer. Beløbene bliver årligt pris-
og lønreguleret pr. 1. januar med den sats for det generelle
pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det
regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og
offentliggøres ved bekendtgørelse.
2) 3.128 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning
af en størrelse på over 40 dyr.
3) 1.962 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-2, og hvor mindst én besætning har en størrelse på
over 40 dyr, for fjerkræ dog 2000 dyr. 1. pkt. gælder
ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier
samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse
i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres
til fjerkræslagteri.
4) 1.145 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-3, og hvor mindst én besætning er en kvægbesæt-
ning af en størrelse på mindst 10 dyr.
5) 1.131 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-4, og hvor mindst én besætning er en grisebesæt-
ning af en størrelse på mindst 10 dyr.
6) 710 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af
nr. 1-5, og hvor mindst én besætning har en størrelse
på mindst 10 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur,
kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der
alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning,
eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.
Stk. 4. Virksomheder, som beskæftiger sig med sammen-
bringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for
syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for
kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et
beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse
med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøve-
kontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegåen-
de kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.«
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 5-6.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af de
beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for
kontrol, der udføres efter lov om hold af dyr eller lov om
fødevarer, sker efter stk. 1 og 2, når kontrollen indgår som
en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.
2. I § 43, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 3 og 5« til:
»stk. 3 og 4«, og der indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade
opkrævning efter stk. 3 og 4.«
3. I § 43 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Beløbene i stk. 3 og 4 bliver årligt pr. 1. januar
pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.«
§ 3
I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1523 af 26.
oktober 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 36 b indsættes:
20
»§ 36 c. Dyrlæger betaler til dækning af omkostninger ved
kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrø-
rende smitsomme husdyrsygdomme et årligt beløb på 2.063
kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli er registreret i VetStat (Dyrlæge-
registret) med mindst én sundhedsrådgivningsaftale eller pr.
1. juli er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægeprak-
sis og inden for perioden fra den 1. januar til og med den 30.
juni er registreret med mindst 10 ordinationer i VetStat til
andre dyregrupper end dyregrupperne ”hest” og ”kæledyr”.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og løn-
reguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks,
der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb af-
rundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved
bekendtgørelse.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade
opkrævning efter stk. 1.«
§ 4
I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 1. juli
2022, foretages følgende ændringer:
§ 15. For tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales 4.374 kr.
For hvert af de følgende påbegyndte år betales 883 kr.
1. I § 15, stk. 1, ændres »4.374 kr.« til: »6.515 kr.«, og »883
kr.« ændres til: »1.315 kr.«
2. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beløbene i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris-
og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og løn-
indeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggø-
res ved bekendtgørelse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 15, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller del-
vist at undlade opkrævning efter stk. 1. «
§ 5
I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 2. juli
2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 b indsættes:
»§ 2 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på
anmodning fra en fysisk eller juridisk person eller en sam-
menslutning af sådanne yde bistand i forbindelse med ek-
sport af foderstoffer. Ministeren kan endvidere yde bistand
af mere generel art til eksporterhverv.
21
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter stk.
1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske
omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i forbin-
delse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.«
22