IFU alm. del - svar på spm. 241 om, hvorvidt man kan indsætte en bestemmelse i indfødsretslovens § 1 om, at et barn ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, der er idømt frihedsstraf
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 241)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mikkel Bjørn
IFU alm. del - svar på spm. 241.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/spm/241/svar/1984902/2759755.pdf
Ministeren Side 1/2 4. oktober 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sagsnr. 2023 - 14042 Akt-id 2452288 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 6. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 241 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 241: Vil ministeren redegøre for, om man i overensstemmelse med Danmarks internati- onale forpligtelser kan indsætte en bestemmelse i indfødsretslovens § 1 om, at et barn ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, der er idømt frihedsstraf eller lignende foranstaltning, medmindre barnet derved bliver stats- løst? Svar: 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Danmarks internationale forplig- telser i forhold til nærværende spørgsmål oplyse, at det følger af statsborgerrets- konventionens artikel 3, stk. 1, at enhver stat ifølge sin egen lovgivning fastsætter, hvem der er dens statsborgere. Det følger endvidere af statsborgerretskonventionens artikel 4, litra a og b, at en kontraherende stats regler om statsborgerret skal baseres på principperne om, at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og at statsløshed skal undgås. Det følger desuden af statsborgerretskonventionens artikel 6, stk. 1, litra a, at en kontraherende stat skal indrette sin lovgivning således, at dens statsborgerskab er- hverves ex lege (automatisk ifølge lov) af børn født af forældre, hvoraf den ene på tidspunktet for barnets fødsel er i besiddelse af statsborgerret i den kontraherende stat, medmindre andet følger af landets nationale lovgivning vedrørende børn født i udlandet. Det fremgår endvidere af børnekonventionens artikel 7, at børn fra fødslen skal have ret til at opnå et statsborgerskab. Tilsvarende følger det af artikel 24 i FN’s konvention om borgerlige og politiske ret- tigheder, at ethvert barn har ret til at erhverve et statsborgerskab. Det følger der- Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241 Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/2 udover af artikel 2 i konventionen, at enhver i konventionen deltagende stat for- pligter sig til at respektere og tilsikre alle personer, der befinder sig inden for dens område og er undergivet dens jurisdiktion, de i konventionen anerkendte rettighe- der uden forskelsbehandling af nogen art, herunder som følge af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. 2. Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Danmarks internationale forpligtelser ikke er til hinder for, at der indføres en bestemmelse om, at et barn født i udlandet ikke erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen efter en forælder, der er idømt frihedsstraf eller lignende foranstaltning, medmin- dre barnet derved bliver statsløst. Det er samtidig Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Danmarks internationale forpligtelser er til hinder for, at der indføres en bestemmelse om, at et barn født her i landet ikke erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen efter en forælder, der er idømt frihedsstraf eller lignende foranstaltning, medmindre barnet derved bliver statsløst. 3. Jeg skal for en god ordens skyld tilføje, at jeg ikke har planer om at foreslå en sådan ændring af reglerne. 4. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at betingelserne for automatisk erhvervelse af dansk statsborgskab ved fødslen senest blev strammet ved lov nr. 63 af 28. januar 2020, hvorefter et barn født i et område omfattet af straffelovens § 144 j, stk. 3, ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst eller opholder sig i området, medmindre barnet derved bliver statsløst, jf. indfødsretslovens § 1, stk. 2. Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen