IFU alm. del - svar på spm. 240 om, hvornår ministeren mener, at der er tale om en tilstrækkelig mængde sprogbærere for at man kan udvises til et givent land

Ministeren
Side 1/2
4. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 14041
Akt-id 2452273
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 240
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 240:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på IFU alm. del. - spm. 65 tilkendegive, hvornår
ministeren mener, at der er tale om en tilstrækkelig mængde sprogbærere for at
man kan udvises til et givent land, uagtet at den udvistes sprog ikke er officielt an-
erkendt, når der i Højesterets dom i sagen BS-23360/2022-HJR lægges vægt på, at
kvinden ikke taler persisk men kun aserbajdsjansk, som hele 15 mio. mennesker
taler i Iran?
Svar:
1. Der kan henvises til den tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 65 fra Folketingets
Indfødsretsudvalg, hvor følgende bl.a. fremgår om Højesterets dom af 22. marts
2023:
”Det følger af Højesterets præmisser i dommen af 22. marts 2023, at der ved
en afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab ifølge forarbejderne
(Folketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) skal fore-
tages en proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågæl-
dende sammenholdt med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på
linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene
i forbindelse med frakendelse af indfødsret efter § 8 B, stk. 1.
Det fremgår videre af præmisserne til dommen, at det af forarbejderne til §
8 B, stk. 1, (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, pkt.
4.2.5) fremgår, at der i tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af
en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, og der er
tale om mere alvorlige forhold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af
dansk indfødsret. Den betydning, en frakendelse har for den pågældende,
kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i for-
bindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har no-
gen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. Det er anført,
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 240
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
at Danmark i disse situationer bør tage ansvaret for den pågældende danske
statsborgers handlinger.”
2. I proportionalitetsafvejningen indgår således en flerhed af faktorer, hvorunder
sproglige forhold kan tillægges vægt som en del af afvejningen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen


Ministeren
Side 1/2
21. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 5569
Akt-id 2272751
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 27. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 65 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 65:
Vil ministeren redegøre for præmisserne i Højesterets dom BS-23360/2022-HJR af-
sagt den 22. marts 2023, herunder, at der ikke bør ske frakendelse af indfødsret i
forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen
eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land, hvor den pågældende
dog stadig har ret til statsborgerskab?
Svar:
Det følger af Højesterets præmisser i dommen af 22. marts 2023, at der ved en
afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab ifølge forarbejderne (Folketings-
tidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) skal foretages en proporti-
onalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt
med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på linje med den proportiona-
litetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse af
indfødsret efter § 8 B, stk. 1.
Det fremgår videre af præmisserne til dommen, at det af forarbejderne til § 8 B,
stk. 1, (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, pkt. 4.2.5) fremgår,
at der i tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af en eller flere af be-
stemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, og der er tale om mere alvorlige for-
hold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af dansk indfødsret. Den betydning,
en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder
bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den
pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet
land. Det er anført, at Danmark i disse situationer bør tage ansvaret for den pågæl-
dende danske statsborgers handlinger.
Om den konkrete person fremgår det af dommen, at A er født i Danmark i 1994 af
en mor med dengang iransk statsborgerskab. Hendes far havde dobbelt statsbor-
gerskab (dansk og iransk). Han flygtede til Danmark i 1980’erne, og hendes mor
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 240
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
kom til landet i 1991. A erhvervede både dansk og iransk indfødsret ved fødslen. A
har haft sin opvækst og skolegang i Danmark, hvor hendes forældre og søster bor.
A har ikke på noget tidspunkt haft bopæl i Iran. A udrejste af Danmark i april 2015
og bosatte sig derefter i Syrien i et område kontrolleret af Islamisk Stat, hvor hun
opholdt sig, indtil hun blev taget til fange i marts 2019, hvorefter hun har opholdt
sig først i al-Hol-lejren og siden i al-Roj-lejren.
Det fremgår videre af dommen, at A ifølge sin mors og søsters forklaringer har væ-
ret på ferie i Iran et par gange, mens hun var barn, men har ikke haft længereva-
rende ophold i landet. A har ingen kontakt til slægtninge i Iran. A forstår ikke farsi,
som er Irans officielle sprog, men hendes mor har undertiden talt til hende på aser-
bajdsjansk, der tales af en del af befolkningen i Iran.
Højesteret finder på den baggrund, at A må anses for alene at have en meget ringe
tilknytning til Iran.
Højesteret finder endvidere, at der ved proportionalitetsafvejningen ikke kan læg-
ges vægt på den tilknytning til Syrien, som A har fået til dette land ved at være
indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og have opholdt sig først i et
område, der dengang var kontrolleret af Islamisk Stat, og efterfølgende i al-Hol- og
Roj-lejrene.
Højesteret finder på den baggrund, at Udlændinge- og Integrationsministeriets af-
gørelse om fratagelse af A’s danske indfødsret ikke er i overensstemmelse med det
krav om proportionalitet, der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1.
Jeg kan i øvrigt henvise til Udlændinge- og Integrationsministeriets orientering af
28. marts 2023 om dommen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen