DIU alm. del - svar på spm. 145 om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/9-23 om forslag til rådshenstillinger om digitale færdigheder

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning Lukket samråd i FT’s Udvalg for Digitalisering og It (DIU)
Titel Samrådsspørgsmål D: Vil ministeren redegøre for regeringens overve-
jelser om og holdning til de to udkast til rådshenstillinger om de vig-
tigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse, KOM (2023)
0205, og om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for
uddannelse, KOM(2023) 0206?
Målgruppe Medlemmerne af DIU
Arrangør Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Taletid Max. 10 minutter
Tid og sted FT, lok. 2-145, den 28. september 2023 kl. 14.00-15.00
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 145
Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 9
Disposition
1. Baggrund
2. Kontekst
3. Indhold
4. Dansk holdning
5. Forhandlingssituationen og videre proces
1. Baggrund
• Tak for indkaldelsen til dette lukkede samråd om Kommissio-
nens to forslag til rådshenstillinger om digital uddannelse fra
april i år.
• Jeg kan forstå, at udvalget ønsker at blive klogere på forslagene
- blandt andet efter en samtale med den danske EU-kommissær
tidligere på året. Det vil jeg selvfølgelig gerne bidrage til efter
bedste evne.
• Min plan er at fortælle lidt om forslagene, den danske holdning,
og hvordan forhandlingerne skrider frem.
• Inden jeg går i gang med indholdet, vil jeg tillade mig kort at
forklare, hvad en rådshenstilling er. Det skal nemlig ikke for-
veksles med traditionel EU-lovgivning.
Side 3 af 9
• Henstillinger er et almindeligt anvendt redskab på uddannelses-
området i EU. De er ikke juridisk bindende for medlemssta-
terne. Det skyldes, at undervisning og uddannelse i EU-regi er
medlemsstaternes kompetence.
• Kommissionen kan komme med forslag til rådshenstillinger,
som skal støtte medlemsstaternes indsatser, og de skal så vedta-
ges af Rådet.
• Henstillinger er som nævnt ikke juridisk bindende modsat di-
rektiver og forordninger. Det er således op til medlemsstaterne,
om og hvordan de vil implementere rådshenstillingerne natio-
nalt.
• Med det på plads vil jeg nu gå videre til forslagene.
2. Kontekst
• Kommissionens forslag skal også ses i sammenhæng med co-
rona-pandemien og skolenedlukningerne over hele Europa – og
hele verden. Det viste, at der var store forskelle også blandt
EU’s medlemslande i forhold til at kunne gennemføre online-
undervisning. Det gælder alt fra digital infrastruktur og læremid-
ler til de digitale færdigheder hos lærere, elever og forældre.
Side 4 af 9
• Forslagene er også en udløber af Kommissionens meddelelse
fra september 2020 om en handlingsplan for digital uddannelse
2021-2027. Den meddelelse fulgte Kommissionen op på i 2022
med en dialog om digital uddannelse med alle medlemsstater.
Det er sådan en dialog, som Kommissionen blandt andet med
dette forslag ønsker at gøre mere permanent.
• Og baggrunden for forslagene betyder også, at forslagene gene-
relt set har fokus på, hvordan EU’s medlemsstater kan blive
mere digitale, så de er bedre rustede til at håndtere situationer,
som dem vi oplevede med corona. Forslagene tager således kun
i mindre grad højde for den debat om skærme, som vi har haft i
Danmark og i andre EU-lande.
3. Indhold
• Kort sagt ønsker Kommissionen med henstillingerne at styrke
koordinationen i medlemsstaterne i forhold til digital uddan-
nelse og samtidig fremme digitale færdigheder på alle niveauer.
Det gælder lige fra dagtilbud til videregående uddannelser og
voksenuddannelse.
Side 5 af 9
• Derudover henstilles medlemsstaterne til, at de skal støtte un-
dervisning i informatik i skolen. Medlemsstaterne henstilles bl.a.
til at overveje om informatik bør oprettes som særskilt fag.
• Derudover foreslår Kommissionen, at der skal udarbejdes en
national strategi for digital uddannelse og færdigheder i alle
lande.
• Det skal ifølge Kommissionens forslag ske på tværs af ministe-
rier, myndigheder og interessenter. Og der bør følges op på
strategien via nationale mål.
• Endelig foreslår Kommissionen, at der på EU-niveau skal ned-
sættes en højniveaugruppe for digital uddannelse og færdighe-
der, som skal følge op på henstillingerne. Forventningen hos
Kommissionen er, at højniveaugruppen skal være et styringsfo-
rum, der udstikker retningslinjer for centrale strategiske emner
inden for digital uddannelse, og hvor medlemslandene forven-
tes at udpege repræsentanter, der skal dække på tværs af rele-
vante ministerområder og myndigheder.
4. Dansk holdning
Side 6 af 9
• Nu vil jeg så fortælle lidt om, hvordan vi ser på Kommissionens
forslag.
• Lad mig starte med at slå fast, at regeringen er enig i vigtighe-
den af digitale kompetencer. Det er efterspurgt både nu og her
og vil uden tvivl også være det i fremtiden. Vi støtter således in-
tentionen bag forslagene, men vi er generelt lidt skeptiske over
for forslagenes merværdi.
• Vi støtter videndeling på europæisk niveau. Selvom EU-landene
står forskellige steder i digitaliseringen – og har vidt forskellige
uddannelsessystemer – har vi mange af de samme udfordringer.
Ved at dele viden kan vi blive klogere på mulige løsninger.
• Det skal dog ske med respekt for den nationale kompetence på
uddannelsesområdet og uddannelsesinstitutionernes autonomi i
forhold til eksempelvis tilrettelæggelse af undervisningen.
• Dermed er det også sagt, at vi er nødt til at se nuanceret på digi-
talisering og uddannelse. Kommissionen har f.eks. ikke taget
højde for de mulige negative effekter ved et øget brug af
skærme. Det er ellers et tema, som vi har også ser en intens de-
bat om i blandt andet Sverige og Nederlandene.
Side 7 af 9
• Og som bekendt har jeg taget initiativ til en lovgivningsændring
på dagtilbudsområdet i forhold til skærme, og jeg har sendt et
brev til alle skoleledere for at sende et klart signal om, hvor jeg
står i forhold til skærme og mobiltelefoner i skolen.
• Det er således centralt for regeringen, at digitale værktøjer har
en klar pædagogisk og didaktisk værdi og ikke er et mål i sig
selv. Digitalisering er et redskab, som vi skal bruge med omhu,
og det afspejler forslagene ikke i tilstrækkelig grad.
• Derudover er regeringen skeptisk over for forslaget om natio-
nale strategier. Kommissionen beskriver meget detaljeret både
processer og målsætninger, selvom det helt klart må være et na-
tionalt anliggende. Vi mener derfor ikke, at der på EU-plan skal
stilles krav om, hvorvidt vi skal have en strategi, hvordan den
skal udarbejdes og med hvilke målsætninger.
• Endelig vil vi arbejde for, at opgaverne i den foreslåede højni-
veaugruppe for digital uddannelse varetages af den højniveau-
gruppe for uddannelse, som allerede findes. Vi mener ikke, at
der er behov for at skabe præcedens for separate og nye struk-
turer på højt niveau for enkelte tematikker, når der allerede fin-
Side 8 af 9
des flere forskellige tematiske arbejdsgrupper og en højniveau-
gruppe for uddannelse, hvor vi jo koordinerer nationalt mellem
ministerierne.
5. Forhandlingssituationen og videre proces
• Danmark står heldigvis ikke alene med flere af disse synspunk-
ter.
• Det synes at være en generel holdning under forhandlingerne i
Rådet på arbejdsgruppeniveau, at henstillingerne er formuleret
for detaljeret for medlemsstaterne og med for mange krav.
• Derudover er der stor modstand mod etableringen af en ny høj-
niveaugruppe for digital uddannelse, som medlemsstaterne ge-
nerelt finder overflødig og administrativt byrdefuldt.
• Med hensyn til de nationale strategier er der delte meninger om
behovet for dem. Danmark og visse andre lande som Sverige,
Portugal, Slovakiet og Malta har også gjort opmærksom på be-
hovet for en mere balanceret sprogbrug vedrørende fordele og
ulemper ved digital uddannelse, men det skal også ses i lyset af,
at EU-landene som nævnt er meget forskellige steder i forhold
til uddannelse og digitalisering.
Side 9 af 9
• Vi forventer nok et færdigt kompromis inden rådsmødet for
uddannelse ultimo november.
• Det vil derpå være op til Danmark at tage stilling til, hvordan de
i givet fald skal udmøntes.
• Tak.