URU alm. del - svar på spm. 180 om forløbet, der ledte frem til udarbejdelsen af L33 ”Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund)”

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del - svar på spørgsmål 180.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/spm/180/svar/1984821/2759559.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Sag/ID Nr. Enhed Dato
2023-5485 MENA 4. oktober 2023
URU alm. del. Svar på spørgsmål 180 fra Kim Edberg Andersen
stillet den 21. september 2023 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil udenrigsministeren i detaljer og med dato redegøre for forløbet, der ledte
frem til udarbejdelsen af L33 ”Forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud
mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et
trossamfund)”, herunder navnlig redegøre for, om det var Udenrigsministeriet,
der indledte kontakten til fremmede stater vedrørende koranafbrændinger og en
ændring af dansk lovgivning, eller om det var fremmede stater, der indledte
kontakten til Udenrigsministeriet om koranafbrændinger og ændring af dansk
lovgivning?
Svar
Vi stod ved udgangen af juli måned i en situation, hvor koranafbrændingerne
havde nået et omfang, hvor Danmark i flere dele af verden på tværs af
kontinenter var begyndt at blive set som et land, der faciliterer forhånelse og
nedgørelse af andre landes kulturer, religioner og traditioner.
15 landes regeringer havde på det tidspunkt udsendt fordømmelse af Danmark.
Flere af vores ambassadører var blevet kaldt op til samtaler. 57 udenrigsministre
fra Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) skulle deltage i et hasteindkaldt
møde den 31. juli med det ene formål at drøfte tiltag mod Danmark og Sverige
som følge af koranafbrændingerne.
En række af de handlinger, vi så i Danmark, havde som deres primære formål at
forhåne og fremprovokere reaktioner i og fra andre lande. Det kan have
konsekvenser, der skader Danmark og vores ligesindedes interesser i verden. Det
kan også have store sikkerhedsmæssige konsekvenser i Danmark.
På denne alvorlige baggrund tog regeringen initiativ til at fremsætte et lovforslag.
Ligeledes havde jeg på eget initiativ i perioden fra medio juli til ultimo august
dialog med mine kollegaer fra en lang række af de berørte lande med henblik på,
i første omgang, at formidle regeringens afstandtagen til koranafbrændingerne
og senere for at informere om regeringens lovinitiativ.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen