BEU alm. del - svar på MFU spm. 332 om ministerens holdning til, at Søfartsstyrelsen, trods dens påstande om det modsatte, tilsyneladende aldrig af egen drift har orienteret Folketinget om Europarådets kritik af DIS-lovens §10, styk. 2 og 3
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 332)
Aktører:
BEU alm. del - svar på spm. 332.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/beu/spm/332/svar/1984801/2759529.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 4. oktober 2023 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Beskæftigelsesudvalg Besvarelse af spørgsmål 332 alm. del stillet af udvalget den 6. septem- ber efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Søren Søndergaard (EL). Spørgsmål: Vil ministeren – i forlængelse af BEU alm. del svar på spørgsmål 202 og 258 – oplyse sin holdning til, at Søfartsstyrelsen, trods dens påstande om det modsatte, tilsyneladende aldrig af egen drift har orienteret Folketinget om Europarådets kritik af DIS-lovens §10, styk. 2 og 3? Svar: Folketinget er ved forskellige lejligheder blevet orienteret om kritikken af DIS-lovens § 10, stk. 2 og 3 fra ILO, f.eks. i forbindelse med spørgsmål om ændring af sømands-beskatningsloven, tonnageskatteloven og forskel- lige andre love, samt ved besvarelse af udvalgsspørgsmål og ved mandat- notits forud for ILO’s årlige Arbejdskonference. Kritikken fra Europarådet er på linje med kritikken fra ILO. Kritikken om- handler i begge tilfælde foreneligheden mellem DIS-ordningen og retten til at organisere sig og retten til kollektive forhandlinger. Eftersom kritikken fra Europarådet indholdsmæssigt er på linje med kritikken fra ILO, er det min holdning, at Folketinget har været vidende om, at der var kritik af DIS- loven, uagtet at Søfartsstyrelsen ikke af egen drift specifikt har oplyst om kritikken fra Europarådet. Med venlig hilsen Morten Bødskov Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 332 Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)