GRU alm. del - svar på spm. 63 om, hvordan Arktisk Kommando sikrer, at de altid er opdateret om krydstogtsskibenes position
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 63)
Aktører:
GRU alm. del - svar på spm. 63.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/63/svar/1984630/2759208.pdf
Side 1 af 2 Dato: 4. oktober 2023 Enhed: TANA Sagsnr.: 2023/007021 Dok.nr.: 621744 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz (IA) har den 24. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 63, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 63: Det opleves ofte at krydstogtskibe ved Grønlands kyster må ændre deres planlagte anløb til en havn på grund af dårlige vejrforhold. Hvordan sik- rer Arktisk Kommando, at de altid er opdateret om krydstogtsskibenes position og findes der krav om melding til lokale myndigheder og sam- fund? I bekræftende fald bedes det oplyst, hvor længe før anløb, orien- teringen skal ske. Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra Forsvarskommandoen, der oplyser følgende: ”Alle skibe der sejler ind i Greenlandic Exclusive Economic Zone (GEZ) skal rapportere til meldesystemet GREENPOS. GEZ strækker sig op til 200 sømil fra Grønlands kystlinje. Skibenes GREENPOS-rapporteringer sendes til Arktisk Kommando og omfatter følgende: • Sailing plan: Rapporten sendes ved indpassage i GEZ, og inde- holder position, kurs, fart, forventet rute, information om skibet, vejrobservation samt antal personer om bord. • Position report: Rapporten sendes fire gange i døgnet og indehol- der position, kurs, fart og vejrobservation. • Final report: Rapporten sendes, når et skib ankommer til en grøn- landsk havn eller anden destination, eller når skibet forlader GEZ. • Deviation report: Rapporten sendes i tilfælde af ændringer til den oprindelige sejlplan som angivet i sailing plan. Alle krydstogtskibe er udstyret med Automatic Identification System (AIS), hvilket giver Arktisk Kommando mulighed for løbende at monito- rere skibenes bevægelser. Forsvarskommandoen har ikke indflydelse på krydstogtskibenes bevæ- gelser, dog kræver sejlads inden for tre sømil fra basislinjerne i Natio- nalparken i det nordøstlige Grønland særlig tilladelse. For så vidt spørgsmålet om eventuelle meldekrav til lokale myndigheder og samfund kan det oplyses, at Forsvarskommandoen som udgangs- punkt ikke videreformidler oplysninger om krydstogtskibe. Det skyldes, at GREENPOS-systemet hver sjette time udsender en autogeneret e- Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling) Sagsnr.: 2023/007021 Dok.nr.: 621744 Side 2 af 2 mail, hvori bl.a. deviering (afvigelse) fra sejlplanen eller ændringer i planlagte anløbshavne fremgår. Denne mail sendes automatisk til politiet i Grønland m.fl. Forsvarskommandoen har ikke kendskab til, om øvrige lokale myndigheder modtager informationen.” Jeg er bekendt med, at der i Grønland aktuelt pågår en debat om kryds- togtturisme og rammerne herfor. Jeg forventer, at området vil indgå i mine videre drøftelser med Naalakkersuisut. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen