Fremsat den 4. oktober 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 4. oktober 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov gælder for behandlings- og specialunder-
visningstilbud, der yder både støttende indsatser i form af
pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov og spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter
folkeskoleloven, til børn og unge, der har behov for begge
indsatser.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Barn og ung: Børn og unge fra starten af den undervis-
ningspligtige alder til og med 17 år.
2) Beliggenhedskommune: Kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet er beliggende.
3) Kvalitetsaftale: Den aftale mellem behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet og beliggenhedskommunen,
der indeholder de krav, som behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet skal opfylde, for at kunne drive
behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder
om økonomiske forhold, målgrupper og organisation.
4) Koncernlignende konstruktion: Konstruktion, som defi-
neret i § 2 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om socialtilsyn.
Kapitel 2
Henvisning til behandlings- og specialundervisningstilbud
§ 3. Det er en betingelse for, at et behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud kan modtage børn og unge, at be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet er godkendt af
beliggenhedskommunen efter bestemmelserne i kapitel 3,
og at barnet eller den unge er henvist til behandling- og
specialundervisningstilbuddet efter bestemmelserne i §§ 4
og 5.
§ 4. Vedkommende kommune kan henvise børn og unge,
der har behov for støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling efter barnets lov og har behov for spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter
folkeskoleloven til et behandlings- og specialundervisnings-
tilbud, hvis det pågældende behandlings- og specialunder-
visningstilbud vurderes at kunne imødekomme barnets eller
den unges behov.
Stk. 2. Det er en betingelse for henvisning efter stk. 1, at
kommunen har truffet afgørelse om både
1) barnets eller den unges behov for dagbehandling efter §
32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov og
2) henvisning til specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på
baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter
folkeskolelovens § 12, stk. 2.
Stk. 3. Fylder en ung, der er henvist efter stk. 1, 18 år
i løbet af skoleåret, kan den unge fortsætte i behandlings-
og specialundervisningstilbuddet resten af skoleåret, såfremt
der er enighed herom mellem vedkommende kommuner og
behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
§ 5. Henvisning til et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud i en anden kommune end den kommune, der
er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, må kun
ske efter forudgående aftale med beliggenhedskommunen.
§ 6. Beliggenhedskommunen skal sikre, at elevens behov
for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og be-
handling imødekommes, der hvor undervisningen gennem-
føres, hvis eleven er omfattet af folkeskolelovens § 23, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom eller lignende, der
må skønnes at blive af længere varighed, skal beliggenheds-
kommunen give meddelelse til den kommune, der er ansvar-
lig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser i
form af pædagogisk støtte og behandling, med henblik på at
den ansvarlige kommune kan vurdere om barnets eller den
unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling og behov for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand fortsat kan opfyldes i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet.
Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2023-24
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 23/11287
DA001170
Kapitel 3
Oprettelse og godkendelse af behandlings- og
specialundervisningstilbud
§ 7. Behandlings- og specialundervisningstilbud kan op-
rettes af regionsrådet, kommunalbestyrelsen eller private
leverandører. Private behandlings- og specialundervisnings-
tilbud skal være oprettet som selvejende institution, fore-
ning, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virk-
somhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder.
§ 8. Beliggenhedskommunen godkender efter ansøgning
behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf. §§ 9 og
10.
§ 9. Godkendelse sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale
med det pågældende behandlings- og specialundervisnings-
tilbud, der skal indeholde oplysning om de elementer, som
fremgår af stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og
regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Kvalitetsaftalen skal som minimum indeholde
følgende oplysninger om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet:
1) Navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer.
2) Adresse og fysiske rammer.
3) Antal pladser.
4) Ejerforhold og om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet er en afdeling af et tilbud eller om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i en
koncern eller en koncernlignende konstruktion.
5) Målgruppe.
6) Ydelser.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om kvalitetsaftalen, herunder krav til indgivelse
af ansøgning og om kvalitetsaftalens form og indhold.
§ 10. Det er en betingelse for beliggenhedskommunens
indgåelse af en kvalitetsaftale, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet efter en samlet vurdering har den for-
nødne kvalitet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Kvaliteten af et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og ind-
hold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b.
2) Organisation og ledelse.
3) Elevernes selvstændighed og relationer.
4) Målgrupper, metoder og resultater.
5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling
efter barnets lov.
6) Økonomiske forhold, jf. § 11.
7) Fysiske rammer.
8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samar-
bejde med de relevante kommunale myndigheder.
§ 11. Beliggenhedskommunen påser, at behandlings- og
specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske
kvalitet. I vurderingen af, om et behandlings- og special-
undervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet,
indgår
1) at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem
den forventede omsætning og omkostninger,
2) at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets planer for
faglig udvikling og større ændringer,
3) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvali-
tet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og
4) at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det
samlede behandlings- og specialundervisningstilbud og
særskilt for specialundervisningsdelen.
Stk. 2. I vurderingen af, om et privat behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske kvali-
tet, indgår ud over de i stk. 1 opregnede forhold
1) at behandlings- og specialundervisningstilbuddets soli-
ditetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og
specialundervisningstilbuddets alder og specialiserings-
grad,
2) om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er
økonomisk bæredygtigt,
3) om der er gennemsigtighed i behandlings- og special-
undervisningstilbuddets økonomi,
4) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år
og
5) behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgif-
ter til løn til ledelsen.
Stk. 3. Beliggenhedskommunen skal i sin vurdering af,
om et behandlings- og specialundervisningstilbud har den
fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1 og 2, tage udgangs-
punkt i de oplysninger, der fremgår af årsbudgettet og regn-
skabet.
Kapitel 4
Tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud
§ 12. Beliggenhedskommunen har ansvaret for tilsynet
med behandlings- og specialundervisningstilbuddet og fører
tilsyn med, om behandlings- og specialundervisningstilbud-
det overholder kvalitetsaftalen, jf. §§ 8-10, og har den for-
nødne økonomiske kvalitet, jf. § 11, samt om behandlings-
og specialundervisningstilbuddets årsbudget kan godkendes,
jf. § 13.
Stk. 2. Beliggenhedskommunen indgår aftale med social-
tilsynet, jf. § 2, stk. 2, 3 og 6, i lov om socialtilsyn, om at
socialtilsynet fører fagligt tilsyn med kvaliteten af støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der
ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale. Belig-
genhedskommunen kan indgå aftale med socialtilsynet om,
at socialtilsynet varetager tilsynsopgaver efter stk. 1 i videre
omfang end efter 1. pkt.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om beliggenhedskommunens tilsyn med be-
handlings- og specialundervisningstilbud, herunder krav til
tilsynets indhold, karakter og omfang.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med social- og boligministeren nærmere regler
om beliggenhedskommunernes indgåelse af aftale med so-
2
cialtilsynet om socialtilsynets tilsyn med behandlings- og
specialundervisningstilbud.
§ 13. Beliggenhedskommunen godkender årligt behand-
lings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget, hvis års-
budgettet
1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den fagli-
ge indsats og de afsatte økonomiske ressourcer,
2) ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets virksom-
hed,
3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige
midler og
4) adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbud-
get.
Stk. 2. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal
udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, som
bl.a. skal indeholde økonomiske nøgletal fra behandlings-
og specialundervisningstilbuddets seneste regnskab.
Stk. 3. Beliggenhedskommunen kan stille yderligere krav
til det enkelte behandlings- og specialundervisningstilbuds
budget- og regnskabsaflæggelse og om revision heraf, hvis
det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre til-
strækkelig gennemsigtighed i behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets økonomi.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om behandlings- og specialundervisningstil-
buds årlige rapport om tilbuddets virksomhed, jf. stk. 2.
§ 14. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal ef-
ter anmodning give beliggenhedskommunen de faglige, or-
ganisatoriske og økonomiske oplysninger om behandlings-
og specialundervisningstilbuddet, som beliggenhedskommu-
nen vurderer er nødvendige for beliggenhedskommunens til-
syn med behandlings- og specialundervisningstilbuddet, jf.
§§ 12 og 13.
Stk. 2. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal af
egen drift og uden unødigt ophold give oplysning til belig-
genhedskommunen om
1) væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen, jf. §§
8-11 og 13, og
2) bekymrende forhold og hændelser i behandlings- og
specialundervisningstilbuddet og om, hvorvidt andre
tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt
over for behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Stk. 3. Behandlings- og specialundervisningstilbud skal af
egen drift og uden unødigt ophold give oplysning til den
kommune, der har ansvaret for barnet eller den unge efter
barnets lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, om bekymrende forhold og
hændelser i behandlings- og specialundervisningstilbuddet
og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har foretaget til-
synsmæssige skridt over for behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet.
Stk. 4. Vedkommende kommune skal give socialtilsynet,
jf. § 12, stk. 2, de oplysninger efter stk. 1-3, som er nødven-
dige for, at socialtilsynet kan føre tilsyn med kvaliteten af
støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behand-
ling efter kvalitetsaftalen og barnets lov i behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Kapitel 5
Tilbagekaldelse af godkendelse
§ 15. Godkendelse efter § 9 kan tilbagekaldes, hvis be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet ikke opfylder
betingelserne for godkendelse, jf. §§ 8-10, ikke har den
fornødne økonomisk kvalitet, jf. § 11, eller beliggenheds-
kommunen ikke kan godkende årsbudgettet, jf. § 13. Frem-
gangsmåden i folkeskolelovens § 22 c finder anvendelse
på tilbagekaldelse efter 1. pkt., medmindre tilbagekaldelsen
sker efter påbud fra børne- og undervisningsministeren, jf.
folkeskolelovens § 57 f, stk. 3, og § 57 g, stk. 3.
Stk. 2. I tilfælde af, at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk.
1, skal den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den
unges behov for støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling, finde et andet behandlings- og special-
undervisningstilbud til barnet eller den unge.
Stk. 3. I tilfælde af, at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk.
1, skal beliggenhedskommunen give besked til den kommu-
ne, der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for
støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behand-
ling, om, at godkendelsen af behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet er tilbagekaldt.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 16. Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde
betaling med frigørende virkning til behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud.
Stk. 2. Beliggenhedskommunen og den kommune, der er
ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, aftaler
mellemkommunal refusion for betalinger efter stk. 1.
§ 17. Vedkommende minister kan til varetagelse af lov-
givnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver
oplysning om behandlings- og specialundervisningstilbud,
som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunal-
bestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på
behandlings- og specialundervisningstilbuds resultater eller
forhold i øvrigt.
Stk. 2. Vedkommende minister kan bestemme, at oplys-
ninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form og kan
herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om
elektronisk kommunikation mellem myndigheder og om an-
vendelse af digital signatur i forbindelse med levering af
oplysninger efter stk. 1 og 2.
§ 18. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget
en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan
styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i hen-
hold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang
3
kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbin-
delse fastsætte regler om adgangen til at klage og om frem-
gangsmåden herved.
§ 19. Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlig-
hed i forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2. Når vedkommende minister til brug for gennem-
førelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der
i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge
af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 12, stk. 2, træder i kraft den 1. juli 2024.
§ 21. § 3 finder til og med 30. juni 2024 ikke anvendelse
for dagbehandlingstilbud omfattet af § 20, stk. 5, i lov om
folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august
2023, som har indgået overenskomst med beliggenhedskom-
munen efter samme lovs § 22, stk. 5, 1. pkt., og regler
herom udstedt i medfør af samme lovs § 20, stk. 7. For
sådanne dagbehandlingstilbud finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse, indtil de er godkendt som behandlings- og
specialundervisningstilbud, jf. kapitel 3. Ansøgning om god-
kendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud
skal indgives inden den 1. april 2024.
Stk. 2. § 7, 2. pkt., finder til og med 31. december 2028
ikke anvendelse for private behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, som er oprettet før den 1. januar 2024, og som
på det tidspunkt ikke er selvejende institutioner, foreninger,
aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber eller virk-
somheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder. Er kravet i § 7, 2. pkt., ikke
opfyldt den 1. januar 2029, bortfalder godkendelsen.
Stk. 3. Til brug for behandlingen af ansøgning om god-
kendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud,
jf. § 8, kan behandlings- og specialundervisningstilbud, der
tidligere har drevet virksomhed som dagbehandlingstilbud
efter § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 15. august 2023, indsende eksisterende årsrap-
port eller regnskab for dagbehandlingstilbuddet til brug for
kommunalbestyrelsens vurdering efter § 10, stk. 2, nr. 6, jf.
§ 11, stk. 1, nr. 4.
Kapitel 8
Ændringer i anden lovgivning
§ 22. I barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 99 indsættes efter »jf. dog«: »2. pkt.,«.
2. I § 99 indsættes som 2. pkt.:
»Støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, kan dog
fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et
behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 4, stk. 3, i
lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn
og unge.«
§ 23. I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109
af 1. juli 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 753 af 13. juni
2023 og § 4 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Socialtilsynet udfører på vegne af kommunalbe-
styrelsen i den kommune, hvor et behandlings- og special-
undervisningstilbud er beliggende, og på grundlag af en af-
tale med den pågældende kommunalbestyrelse fagligt tilsyn
med kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og den ind-
gåede kvalitetsaftale, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om behand-
lings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.«
Kapitel 9
Territorialbestemmelser
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Behandlings- og specialundervisningstilbud – opgave, elever og ansvar
2.1. Tilbuddenes opgaver
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud
2.1.1.2. Støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling i dagbehandlingstilbud
2.1.1.3. Fritidstilbud til elever i tilbuddene
2.1.1.3.1. Dagtilbudsloven
2.1.1.3.2. Lov om social service
2.1.1.3.3. Folkeskoleloven
2.1.2. Barnets lov m.v.
2.1.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.2. Henvisning af elever til tilbuddene
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Folkeskoleloven
2.2.1.2. Lov om social service
2.2.1.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.2.2. Barnets lov m.v.
2.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.4. Den foreslåede ordning
2.3. Kommunalbestyrelsens ansvar for tilbuddene
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Barnets lov m.v.
2.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.4. Den foreslåede ordning
2.4. Klageadgange og statsligt tilsyn
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Tilsynet med kommunerne
2.4.1.2. Socialtilsynsloven
2.4.1.3. Folkeskoleloven
2.4.2. Barnets lov m.v.
2.4.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.4.4. Den foreslåede ordning
3. Godkendelse af behandlings- og specialundervisningstilbud
3.1. Krav til specialundervisningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Folkeskoleloven
3.1.1.2. Socialtilsynsloven
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
5
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Indførelse af obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om tilladelse til at foretage indsamling
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Folkeskoleloven
3.2.1.2. Socialtilsynsloven
3.2.2. Barnets lov m.v.
3.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.2.4. Den foreslåede ordning
3.3. Særligt om krav til økonomi
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Folkeskoleloven
3.3.1.2. Socialtilsynsloven
3.3.2. Barnets lov m.v.
3.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.3.4. Den foreslåede ordning
3.4. Krav til samarbejdet med kommunen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Barnets lov m.v.
3.4.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.4.4. Den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Det
betyder, at alle børn har krav på at få et undervisningstilbud
i folkeskolen, der kan opfylde deres undervisningsmæssige
behov.
Interne skoler er undervisningstilbud på anbringelsessteder
og i dagbehandlingstilbud. De har til formål at sikre, at
børn og unge, der bliver anbragt på et anbringelsessted eller
henvist til et dagbehandlingstilbud, får en undervisning, der
lever op til kravene i folkeskoleloven og sikrer dem kompe-
tencer m.v., der forbereder dem til videre uddannelse og
arbejde.
Der har løbende været kritik af det undervisningstilbud, som
elever på interne skoler har modtaget.
Folketingets Ombudsmand har blandt andet påpeget, at kva-
liteten af undervisningen på nogle af de interne skoler er
mangelfuld og utilstrækkelig, og at eleverne ikke modtager
den undervisning, de har krav på efter folkeskoleloven. Den-
ne kritik er blevet bekræftet af en undersøgelse af under-
visningen på de interne skoler, gennemført af Rambøll på
vegne af Børne- og Undervisningsministeriet i 2018.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden gen-
nemført tematiske tilsyn med undervisningen på de interne
skoler. Tilsynet bekræftede, at de interne skoler i overvejen-
de grad ikke lever op til reglerne i folkeskoleloven og de
tilhørende bekendtgørelser.
For at komme til bunds i problemstillingen og skabe grund-
laget for nye løsninger nedsatte Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet i januar 2020 en tværministeriel arbejdsgruppe med
Social- og Ældreministeriet og Finansministeriet. Gruppen
har haft til opgave at komme med et beslutningsoplæg til,
hvordan det sikres, at børn og unge, der i dag modtager
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder, får det un-
dervisningstilbud, som de har krav på efter folkeskoleloven.
Den tværministerielle arbejdsgruppe kom i foråret 2021
med afrapporteringen Styrkelse af specialundervisningen på
interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsesste-
der. Arbejdsgruppens hovedkonklusion var, at der er behov
for at styrke kvaliteten af undervisningen af de elever, som
i dag går på de interne skoler, så elevgruppen modtager den
undervisning, de har krav på og af en højere kvalitet end
i dag. Der er på baggrund af arbejdsgruppens kvalitative
6
undersøgelser og kortlægning af data identificeret væsentli-
ge udfordringer med at løfte ansvaret for undervisning af
børn og unge, der modtager specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand på en intern skole på et anbrin-
gelsessted eller i et dagbehandlingstilbud. Arbejdsgruppen
fremhævede seks punkter, herunder at der bør ske en styr-
kelse af kvaliteten på interne skole, at interne skoler på
dagbehandlingstilbud ikke har en klar lovhjemmel, og at
myndighedsansvaret og tilsynet med interne skoler bør styr-
kes. Den tværministerielle arbejdsgruppes hovedkonklusio-
ner er indgået i de politiske forhandlinger.
De politiske forhandlinger blev udmøntet i en aftale mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at
styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge
af 16. marts 2022. I aftalen er der enighed om at gennemføre
ændringer, så børn og unge, der er anbragte og udsatte,
gennem en god skolegang får mulighed for at komme ud af
deres udsathed og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Nærværende lovforslag udmønter den del af aftalen, der
vedrører reguleringen af det, der hidtil har været kendt
som dagbehandlingstilbud, som en kombineret behandlings-
og specialundervisningsinstitution i selvstændig lovgivning,
hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i
beliggenhedskommunens skoletilbud som et særligt tilbud,
der også tilbyder pædagogisk støtte og behandling efter ser-
viceloven, som fra den 1. januar 2024 i forhold til støtte
til børn og unge erstattes af barnets lov. Tilbuddene skif-
ter således navn fra dagbehandlingstilbud til behandlings-
og specialundervisningstilbud for at tydeliggøre tilbuddenes
dobbelte formål. Der henvises til aftalens initiativ 2 og 3
om myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud (fremover
behandlings- og specialundervisningstilbud) og økonomisk
bæredygtighed og gennemsigtighed for behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud.
Den nye samlede lovgivning vil blandt andet skulle indehol-
de bestemmelser om, at beliggenhedskommunen skal have
et samlet myndighedsansvar for behandlings- og specialun-
dervisningstilbud. Tilbuddene skal indgå på lige fod med
øvrige folkeskoletilbud i kommunen. Skoledelen af tilbud-
det vil således fortsat reguleres i folkeskoleloven.
Den nye samlede lovgivning vil også skulle indeholde be-
stemmelser om, at der for både offentlige og private behand-
lings- og specialundervisningstilbud indgås en kvalitetsafta-
le med beliggenhedskommunen, der omfatter både undervis-
ningstilbuddet og den del af tilbuddet, der yder indsatser
efter lov om social service og barnets lov. For at styrke
kvaliteten af undervisningen og behandlingsdelen vil der
endvidere skulle stilles krav til samarbejdet med det lokale
skolevæsen og socialforvaltningen. I kvalitetsaftalen aftales
både kvalitetsstandarder for undervisningen og for støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling. Kva-
litetsaftalerne vil skulle indgås efter en skabelon, der vil
skulle fastlægges i bekendtgørelse.
Behandlings- og specialundervisningstilbud skal fortsat kun-
ne drives af kommunale, regionale og private leverandører
med mulighed for at udtrække udbytte af overskud for så
vidt angår behandlingsdelen. Endvidere vil private, kommu-
nale og regionale tilbud fremover skulle leve op til lignen-
de krav til økonomisk kvalitet, herunder om økonomisk
bæredygtighed, sammenhæng mellem pris og kvalitet og
gennemsigtighed i økonomien, herunder med udbetaling af
udbytte, som der stilles til sociale tilbud i lov om social-
tilsyn. Kravene til private behandlings- og specialundervis-
ningstilbud om økonomisk bæredygtighed og gennemsigtig-
hed vil skulle fremgå af kvalitetsaftalen.
For at skabe gennemsigtighed og muliggøre et effektivt øko-
nomisk tilsyn, vil eksisterende private dagbehandlingstilbud,
der drives som personligt drevne virksomheder (f.eks. en-
keltmandsejede virksomheder), i løbet af en overgangsperi-
ode på fem år skulle omlægge sig til selvejende institutio-
ner, foreninger, aktieselskaber, anpartsselskaber, partnersel-
skaber eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis de fortsat
ønsker at opretholde deres undervisningstilbud.
De dele af aftalen, der vedrører reguleringen af specialun-
dervisningen samt det statslige tilsyn hermed, herunder spe-
cialundervisningen på børne- og ungehjem, er udmøntet i
det samtidig fremsatte lovforslag nr. L 28 om ændring af lov
om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskelli-
ge andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.).
2. Behandlings- og specialundervisningstilbud – opgave,
elever og ansvar
2.1. Tilbuddenes opgaver
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand i dagbehandlingstilbud
Det fremgår af § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen (folkesko-
leloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023,
at specialundervisning kan indrettes i et dagbehandlingstil-
bud eller i et efter lov om social service oprettet eller god-
kendt anbringelsessted.
Muligheden for at henvise børn og unge til specialundervis-
ning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder blev
indført ved lov nr. 412 af 26. juni 1998. Det fremgår af
forarbejderne til lovændringen i lovforslag nr. L 14, jf. Fol-
ketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 496, at
med forslaget etableres hjemmel til, at undervisningen af
børn og unge, der af de kommunale sociale myndigheder
er henvist til et dagbehandlingstilbud, eller som er anbragt
uden for hjemmet i et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i
lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse
7
nr. 1089 af 16. august 2023, kan tilrettelægges i dagbehand-
lingstilbuddet eller anbringelsesstedet, således at denne un-
dervisning henføres til folkeskolelovgivningens bestemmel-
ser om specialundervisning. Dette gælder undervisning fra
børnehaveklasseniveau til og med 10. klassetrin. Forslaget
indebærer, at også undervisning i amtskommunale (nu regio-
nale) døgninstitutioner henføres til folkeskolelovgivningens
bestemmelser om specialundervisning.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, jf. Folketingstiden-
de 1997-98 (2. samling), tillæg A, side 496f, at henvisning
af et barn til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud
eller anbringelsessted i øvrigt forudsætter, at der mellem
dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og skole-
myndighederne i stedets beliggenhedskommune/amt på for-
hånd er indgået en overenskomst, der indebærer kommu-
nens/amtskommunens godkendelse af stedets generelle eg-
nethed som varetager af specialundervisning af børn, der
har så store vanskeligheder, at det for en tid vil være mest
hensigtsmæssigt at undervise dem i dagbehandlingstilbuddet
eller i deres opholdssted.
Dagbehandlingstilbud har til forskel fra anbringelsessteder
ikke som institutioner hjemmel i serviceloven og er ikke un-
derlagt socialtilsynets godkendelse eller driftsorienterede til-
syn, ligesom de ikke er oprettet med hjemmel i folkeskole-
loven. Der er således ikke efter gældende ret et lovgivnings-
mæssig ophæng for den institutionelle ramme for elevernes
behandling og undervisning, ud over hvad der måtte fremgå
af den overenskomst, som skal indgås mellem kommunalbe-
styrelsen og dagbehandlingstilbuddet, jf. folkeskolelovens §
22, stk. 5.
Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kom-
munalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen
beliggende dagbehandlingstilbud kan henvise elever til spe-
cialundervisning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan
en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kom-
munen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er
oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise
elever til specialundervisning i anbringelsesstedet.
Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse og et dag-
behandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog
ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte
skoler, der efter lov om social service er godkendt som
anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan børne- og under-
visningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften
til undervisningen i et anbringelsessted.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 26.
maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og
på anbringelsessteder. Bekendtgørelsen omtales i det følgen-
de som bekendtgørelsen om interne skoler.
Det fremgår af bekendtgørelse om interne skolers § 15, stk.
1, at henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et
privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd mellem in-
stitutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommu-
nen er indgået overenskomst om undervisningens omfang,
indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme
gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelses-
steder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskom-
sten skal mindst omfatte følgende elementer:
1) Time- og læseplaner.
2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvali-
fikationer personalet har for at varetage den specialpædago-
giske bistand i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelses-
stedet.
3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.
4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.
5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.
6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af
magtanvendelse over for elever.
7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne
skole til Børne- og Undervisningsministeriet, som ministeri-
et måtte skønne nødvendig til opfølgning på skolens resulta-
ter og forhold i øvrigt.
8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.
9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for
et eller flere fag, jf. § 5, herunder procedure for inddragelse
af beliggenhedskommunen.
Det fremgår § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om interne sko-
ler, at time- og læseplanerne, jf. stk. 1, nr. 1, skal omfatte
folkeskolens fulde fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk.
1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Timeplanen skal
opfylde de i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, fastsatte krav til
undervisningstidens samlede varighed og må ikke overstige
det i folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft
over den højeste undervisningstid på 1.400 timer i et sko-
leår. Kommunalbestyrelsen kan desuden godkende særlige
læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.
2.1.1.2. Støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling i dagbehandlingstilbud
Efter servicelovens § 50 skal kommune iværksætte en bør-
nefaglig undersøgelse, når det må antages, at et barn eller
ung trænger til særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse
skal anlægge en helhedsbetragtning og skal omfatte barnets
eller den unges
– Udvikling og adfærd
– Familieforhold
– Skoleforhold
– Sundhedsforhold
– Fritidsforhold og venskaber
8
– Andre relevante forhold
Der skal i udgangspunktet være udarbejdet en børnefaglig
undersøgelse, inden der kan sættes en foranstaltning om
særlig støtte i gang. Kommunalbestyrelsen skal vælge den
eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer
og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige under-
søgelse efter § 50.
Efter servicelovens § 52, stk. 3 nr. 3, kan kommuner træffe
afgørelse om familiebehandling eller behandling af barnets
eller den unges problemer. Det kan eksempelvis bestå i,
at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i enten et
privat eller et offentligt tilbud. Dagbehandlingstilbud er ikke
et tilbud i servicelovens forstand og dermed ikke undergi-
vet regulering i serviceloven eller lov om socialtilsyn. Efter
servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9, kan kommuner træffe afgø-
relse om anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning,
behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Bestemmelsen
kan anvendes til at yde hjælpeforanstaltninger, der rent fy-
sisk er uden for hjemmet, f.eks. i et dagbehandlingstilbud.
2.1.1.3. Fritidstilbud til elever i tilbuddene
2.1.1.3.1. Dagtilbudsloven
Børn og unges adgang til at blive optaget i et dag-, fritids-
eller klubtilbud m.v. er reguleret i lov om dag-, fritids- og
klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022 med senere ændringer.
Efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og
klubtilbud, herunder det nødvendige antal pladser i dagtil-
bud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 8,
og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn
omfattet af § 44 a samt andre socialpædagogiske fritidstil-
bud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det
nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. anses
for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum,
hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der
har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v.
for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i
tilbuddet.
Det fremgår herudover af dagtilbudslovens § 4, stk. 3, at
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under
18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af
tilbuddene efter denne lov, oprettes efter bestemmelserne i
lov om social service.
For skolesøgende børn kan kommunerne oprette eller god-
kende fritidshjem efter dagtilbudslovens afsnit III, klubtil-
bud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtil-
budslovens afsnit IV eller skolefritidsordninger efter folke-
skoleloven.
Efter dagtilbudslovens § 52, stk. 3, kan fritidshjem efter
aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leveran-
dører som selvejende fritidshjem. Reglerne i denne lov om
selvejende fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som
nævnt i 1. pkt.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 52, stk. 4, at
fritidshjem efter aftale med kommunalbestyrelsen kan drives
af private leverandører som udliciterede fritidshjem. Regler-
ne i denne lov om udliciterede fritidshjem finder anvendelse
for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 52, stk. 5, at
fritidshjem efter aftale med kommunalbestyrelsen kan drives
af private leverandører som private fritidshjem. Reglerne
i denne lov om private fritidshjem finder anvendelse for
fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Etablering og drift af et privat fritidshjem forudsætter, at en
privat leverandør og kommunalbestyrelsen indgår en aftale
om driften af fritidshjemmet. Et privat fritidshjem kan såle-
des alene drives på baggrund af en aftale med kommunalbe-
styrelsen.
Der stilles ikke krav til, hvem kommunalbestyrelsen skal
indgå aftaler med. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der
afgør, om den vil indgå en aftale om etablering af et privat
fritidshjem, og kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at
indgå en aftale alene på grund af, at den tidligere har indgået
en aftale med et andet privat fritidshjem.
Aftalen mellem kommunalbestyrelsen og det private fritids-
hjem skal blandt andet regulere størrelsen af kommunalbe-
styrelsens tilskud til det private fritidshjem og vilkår for
opsigelse af aftalen med det private fritidshjem.
Det følger af dagtilbudslovens § 53, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter
§ 52, stk. 2-4. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Efter dagtilbudslovens § 53, stk. 2, kan kommunalbestyrel-
sen beslutte, at selvejende og udliciterede fritidshjem helt
eller delvis selv skal træffe afgørelse om optagelse i fritids-
hjemmet.
Det fremgår endvidere af dagtilbudslovens § 53, stk. 3, at
private fritidshjem skal træffe afgørelse om optagelse i det
private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise
plads i private fritidshjem.
Private fritidshjem indgår således ikke i kommunalbesty-
relsens forsyning, da kommunalbestyrelsen ikke har anvis-
ningsret til en plads i et privat fritidshjem. Et privat fritids-
hjem er et tilbud, der efter eget ønske vælges af forældrene.
Efter dagtilbudslovens § 66, stk. 3, kan klubtilbud m.v. –
dvs. klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til
9
større børn og unge – efter aftale med kommunalbestyrel-
sen drives af private leverandører som selvejende klubtil-
bud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v.
finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 66, stk. 4, at
klubtilbud m.v. efter aftale med kommunalbestyrelsen kan
drives af private leverandører som udliciterede klubtilbud
m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud m.v.
finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 66, stk. 5, at
klubtilbud m.v. efter aftale med kommunalbestyrelsen kan
drives af private leverandører som privat klubtilbud. Regler-
ne i denne lov om private klubtilbud m.v. finder anvendelse
for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Etablering af et privat klubtilbud skal baseres på en aftale
mellem kommunalbestyrelsen og den private leverandør,
som ønsker at drive klubtilbuddet. Aftalen regulerer forhol-
det mellem kommunalbestyrelsen og klubtilbuddet og dan-
ner grundlag for kommunalbestyrelsens tilskud til klubtil-
buddet og udførelse af tilsynsforpligtelsen.
Kommunalbestyrelsen afgør – som ved indgåelse af aftale
med et privat fritidshjem – selv, om den vil indgå aftale med
et privat klubtilbud om etablering.
Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for deltagelse
i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud. Den
kommunale forsyningsforpligtelse omfatter dog alene al-
dersgruppen under 18 år. Da klubtilbud m.v. retter sig mod
større børn og unge uden behov for pasning med kontrolle-
ret fremmøde, sætter dette en grænse for, hvor langt ned i
alder tilbuddene kan gå. Klubtilbud m.v. kan således ikke
etableres i stedet for et dagtilbud eller et fritidshjem til yngre
børn. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at fast-
lægge øvre og nedre aldersgrænser for de enkelte tilbud i
forhold til tilbuddenes mål og indhold.
2.1.1.3.2. Lov om social service
Efter servicelovens § 32, stk. 1, træffer kommunalbestyrel-
sen afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i
særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36,
eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller
efter dagtilbudsloven.
Efter servicelovens § 32, stk. 2, fastsætter social- og bolig-
ministeren nærmere regler om samarbejdet med forældre,
om inddragelse af barnet eller den unge, om udredning af
barnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved
kommunens sagsbehandling. Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 717 af 9. juni 2016 om hjælp til børn
og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig
støtte.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen visiterer barnet eller den unge til et særligt
dagtilbud, et særligt klubtilbud eller et andet tilbud efter
serviceloven eller dagtilbudsloven på baggrund af sagens
oplysninger, herunder de faglige undersøgelser af barnets
eller den unges ressourcer og behov, jf. § 1, stk. 1. Det er
ikke et krav, at der inden visitation til disse tilbud udarbejdes
en undersøgelse efter § 50 i lov om social service.
Det følger endvidere af servicelovens § 32, stk. 3, at kom-
munalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige
antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller
fritidshjem efter dagtilbudsloven.
Rækkevidden af bestemmelserne er nærmere beskrevet i
vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 om særlig støtte til
børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til service-
loven).
Det fremgår således af vejledningens pkt. 145, at målgrup-
pen af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne ofte har sammensatte behov, der
kræver en indsats fra flere forskellige fagpersoner. Kommu-
nalbestyrelsen skal derfor sikre en grundig, forsvarlig vurde-
ring af det enkelte barns eller den enkelte unges behov for
hjælp, støtte og behandling.
Det fremgår samme sted, at kommunalbestyrelsen på bag-
grund af faglige undersøgelser af barnets ressourcer og
behov skal kortlægge barnets funktionsevne og udarbejde
forslag til den særlige støtte og behandling
Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 147, at kom-
munalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 32, stk.
3, er et supplement til den kommunale forpligtelse efter
dagtilbudslovens § 4 i det omfang, dette ikke kan tilgodese
barnets særlige behov for støtte, behandling m.v. som følge
af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne.
Det fremgår samme sted, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v.
til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et
særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dæk-
kes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudsloven,
oprettes efter bestemmelserne i serviceloven. Forpligtelsen
efter servicelovens § 32, stk. 3, omfatter for så vidt angår
skolesøgende børn kun meget små og helt specielle grup-
per med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Forskellen i forpligtelsens omfang hænger
sammen med, at for børn under skolealderen er det typisk
dagtilbuddet, der giver barnet den særlige støtte og behand-
ling, mens den særlige støtte og behandling for børn i skole-
alderen primært varetages i skoletilbuddet.
Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 149, at de sær-
lige dagtilbud kan oprettes og drives som et selvstændigt
10
dagtilbud eller oprettes og drives i forbindelse med et dagtil-
bud. Kommunalbestyrelsen kan herudover indgå aftale med
regionsrådet, med andre kommuner eller med selvejende
særlige dagtilbud om oprettelse og drift af et særligt dagtil-
bud i form af f.eks. vuggestuer, børnehaver, aldersintegrere-
de institutioner og fritidshjem.
Det følger af servicelovens § 36, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
i særlige klubtilbud til børn, der på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et sær-
ligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes
gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og
66 i dagtilbudsloven.
Forpligtelsen vedrører kun meget små og helt specielle han-
dicapgrupper, der har et så særligt behov for støtte, behand-
ling mv., at det ikke kan imødekommes inden for de almin-
delige rammer.
2.1.1.3.3. Folkeskoleloven
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 7, kan folkeskolen tilbyde
børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er op-
taget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville
kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan
med godkendelse af børne- og undervisningsministeren be-
slutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af
skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra
det fyldte 3. år.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, gives specialundervisning
i folkeskolen i den almindelige klasse, i specialklasser eller
i specialskoler. Herudover kan specialundervisning efter fol-
keskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt., jf. § 22, indrettes i dagbe-
handlingstilbud eller anbringelsessteder. Anbringelsessteder
og dagbehandlingstilbud er således ikke folkeskoler, og kan
derfor ikke oprette skolefritidsordninger med hjemmel i fol-
keskolelovens § 3, stk. 7.
2.1.2. Barnets lov m.v.
Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række bestem-
melser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets lov, jf.
lov nr. 721 af 13. juni 2023. Samtidig foretages en række
konsekvensrettelser i anden lovgivning. Ændringerne træder
i kraft den 1. januar 2024.
Servicelovens §§ 32 og 36, som er omtalt i pkt. 2.1.1.3.2
ovenfor, ophæves og indholdet videreføres i det væsentlige
uændret i barnets lov. Servicelovens § 32 om særlige dag-
tilbud er således videreført uden materielle ændringer som
barnets lovs § 82. Servicelovens § 32, stk. 2, er videreført
uden materielle ændringer som barets lovs §§ 80 og 83, stk.
2. Servicelovens § 32, stk. 3, er videreført uden materielle
ændringer som barnets lovs § 83. Servicelovens § 32 a om
hjemmetræning er videreført uden materielle ændringer som
barnets lovs § 85. Servicelovens § 36 om særlige klubtilbud
er videreført uden materielle ændringer som barnets lovs
§ 84. Bemyndigelsesbestemmelserne i servicelovens § 32,
stk. 4 og 5, og § 36, stk. 2, er videreført uden materielle
ændringer i barnets lovs § 83, stk. 2, og § 84, stk. 2.
Servicelovens § 50, som er omtalt i pkt. 2.1.1.2 ovenfor, op-
hæves og indholdet reguleres i stedet i barnets lov. I barnets
lov videreføres således bestemmelsen, der regulerer den bør-
nefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50, men bestem-
melsen vil i barnets lov blive opdelt i tre bestemmelser, i
lovens §§ 18-20, der fastsætter regler om såkaldt screening,
en afdækning og en børnefaglig undersøgelse af barnet eller
den unges behov. I § 21 i barnets lov er der fastsat nærmere
regler om børnefaglig undersøgelse af andre børn i familien,
om gennemførelse af én samlet børnefaglig undersøgelse
for flere børn i familien og om, at der når der ikke tidlige-
re er iværksat støttende indsatser eller en anbringelse ved
væsentlige møder med barnet eller den unge i forbindelse
med den børnefaglige undersøgelse skal deltage to børne- og
ungerådgivere. I § 22 i barnets lov er der fastsat nærmere
regler om tilrettelæggelsen og indholdet af den børnefaglige
undersøgelse.
Det vil ikke længere i den børnefaglige undersøgelse efter
barnets lovs § 20, være direkte angivet i bestemmelsen,
hvilke forhold, der som udgangspunkt skal afdækkes. Æn-
dringen er foretaget ud fra et hensyn til behovet for regelfo-
renkling og afbureaukratisering med henblik på at flytte res-
sourcer fra unødig dokumentation til arbejdet med barnet og
familien. Det handler bl.a. om at sikre, at dokumentations-
krav afspejler kompleksiteten og tyngden af barnets behov
til gavn for en hurtigere indsats til barnet. Ligesom der kan
være behov for større frihed til sagsbehandlernes skøn med
færre procesregler.
Barnets lovs § 5 er en ny bestemmelse om barnets og den
unges rettigheder, herunder regler om barnets eller den un-
ges ret til løbende inddragelse ved samtaler og anden direkte
kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter
barnets lov om barnets eller den unges forhold. Bestemmel-
sen erstatter de gældende regler om bl.a. børnesamtale efter
servicelovens § 48 inden der træffes visse afgørelser om
støtte.
Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 og 9, som er omtalt i pkt.
2.1.1.2 ovenfor, ophæves og indholdet videreføres i barnets
lovs § 32, stk. 1, nr. 5 og 8. Servicelovens kapitel 11 om
støttende indsatser overføres til barnets lovs kapitel 4, dog
således at reglerne om anbringelse af børn og unge overfø-
res til barnets lov kapitel 5.
Servicelovens § 66, stk. 1, som er omtalt i pkt. 2.1.1.1 oven-
for, ophæves og indholdet videreføres med redaktionelle æn-
dringer i barnets lovs § 43, stk. 1, således at opholdssteder
for børn og unge samt døgninstitutioner erstattes af børne-
og ungehjem.
Med § 24, nr. 2, i lov nr. 753 af 13. juni 2023 foretages
endvidere en konsekvensrettelse i dagtilbudslovens § 4, stk.
3, som er omtalt i pkt. 2.1.1.3.1 ovenfor.
2.1.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
11
For mange børn i interne skoler i dagsbehandlingstilbud får
ikke en undervisning af tilstrækkelig høj kvalitet, og der er
væsentlige udfordringer med at leve op til folkeskolelovens
regler. Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres
myndighedsansvar for den interne skole. Mange elever får
ikke tilbud om undervisning i den fulde fagrække, og frita-
gelser for fag sker uden en individuel vurdering. Undervis-
ningsoverenskomsterne mellem stedlig kommune og intern
skole lever i mange tilfælde ikke op til reglerne, og nogle
kommuner varetager ikke i tilstrækkelig grad deres ansvar
og tilsynsforpligtelse over for de interne skoler.
Børn og unge, der har brug for et behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, skal have et samlet tilbud af høj kvalitet,
der lever op til kravene i folkeskoleloven og serviceloven,
fra 1. januar 2024 barnets lov. Udsatte børn og unge skal
i højere grad end i dag modtage det rigtige undervisnings-
tilbud på baggrund af en vurdering af deres undervisnings-
mæssige behov i sammenhæng med deres behov for sociale
indsatser.
Det er også vigtigt, at det bliver mere tydeligt, hvilke be-
stemmelser i barnets lov, der finder anvendelse i forhold
til de støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og be-
handling, som gives i behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddene.
Der kan være elever i behandlings- og specialundervisnings-
tilbud, der – ligesom elever i andre skoleformer – vil ha-
ve behov for at kunne fortsætte i et fritidstilbud efter sko-
le. Nogle elever vil kunne gå i et fritidstilbud, der også
optager elever fra andre skoler, men nogle elever vil have
behov for at kunne gå i et fritidstilbud i tilknytning til
behandlings- og specialundervisningstilbuddet, som drager
nytte af den særlige fysiske indretning eller faglige eksperti-
se, som behandlings- og specialundervisningstilbuddet har.
Der skal imidlertid ikke være en automatik i, at behandlings-
og specialundervisningstilbud indeholder et fritidstilbud til
eleverne i tilbuddet. Beliggenhedskommunen skal – som for
alle andre elever i kommunen – som hidtil have mulighed
for at tage stilling til, om elevernes behov bedst varetages
ved at etablere et fritidstilbud i tilknytning til behandlings-
og specialundervisningstilbuddet, eller ved at benytte eksi-
sterende fritidstilbud i kommunen.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres en selvstændig lov for de in-
stitutioner m.v., som i dag er kendt som dagbehandlingstil-
bud, og som fremover vil blive benævnt ’behandlings- og
specialundervisningstilbud’ for at tydeliggøre tilbuddenes
dobbelte formål.
Med denne lov vil de institutionelle rammer om behand-
lings- og specialundervisningstilbud kunne samles og udfol-
des, så der gives et samlet tilbud af høj kvalitet, der lever op
til kravene i folkeskoleloven og barnets lov.
Behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil skulle
defineres som tilbud til børn og unge, der både har behov
for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og be-
handling efter barnets lov og for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven. Be-
handlings- og specialundervisningstilbud vil således skulle
yde både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling og specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand.
Børne- og ungehjem, der er godkendt af socialtilsynet efter
socialtilsynsloven og har en kvalitetsaftale om specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand med beliggen-
hedskommunen, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtil-
syn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen
for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), vil kunne give
støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behand-
ling efter barnets lov samt specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til børn og
unge, der er omfattet af målgruppen for tilbuddet og er
henvist til dagbehandling i tilbuddet, og derfor ikke er an-
bragt. Sådanne børne- og ungehjem vil ikke blive omfattet
af reglerne om behandlings- og specialundervisningstilbud i
nærværende lovforslag af den grund.
Beliggenhedskommunen vil få det samlede myndighedsan-
svar for behandlings- og specialundervisningstilbud og vil
således både skulle godkende og føre tilsyn med behand-
lings- og specialundervisningstilbud beliggende i kommu-
nen. De nærmere bestemmelser herom fremgår af lovforsla-
gets §§ 8-13. Der henvises herudover til bemærkningerne
til bestemmelserne samt til pkt. 2.3 og 3 i de almindelige
bemærkninger.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle ind-
gå i beliggenhedskommunens skoletilbud som et særligt
tilbud ved siden af det kommunale skolevæsen, der også
tilbyder støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling efter barnets lov. Det betyder, at der vil skulle
etableres et tæt samspil til reglerne om specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand i folkeskoleloven. De
nærmere bestemmelser herom fremgår af lovforslagets §§
1, 3 og 4, stk. 2, nr. 2, om, at eleverne skal modtage
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
behandlings- og specialundervisningstilbuddet, lovforslagets
§ 4, stk. 3, § 6 og § 22, nr. 2, med særlig regulering af
undervisningen for elever, der bliver 18 år, og syge elever,
samt lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 1, § 11, stk. 1, nr. 4,
og § 13, stk. 1, nr. 4, med særskilte krav til den del af be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi, der
vedrører specialundervisningen. Der henvises herudover til
bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil herudover
skulle tilbyde støttende indsatser i form af pædagogisk bi-
stand og behandling. Det betyder, at der ligeledes vil skulle
etableres et tæt samspil til reglerne om børnefaglig undersø-
gelse og støttende indsatser efter §§ 20-22 og 32 i barnets
12
lov, reglerne om tilsyn med sociale tilbud i lov om social-
tilsyn (socialtilsynsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af
1. juli 2022. De nærmere bestemmelser herom fremgår af
lovforslagets §§ 1, 3 og 4, stk. 2, nr. 1, om, at eleverne skal
modtage støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling i behandlings- og specialundervisningstilbuddet,
samt §§ 8-13 og 23, nr. 1, som indeholder bestemmelser om
godkendelse og tilsyn, som i vidt omfang svarer til de tilsva-
rende regler i socialtilsynsloven. Der henvises herudover til
bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til,
om der kan etableres et fritidstilbud i tilknytning til behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet. Disse fritidstilbud
vil ikke kunne drives som en integreret del af behandlings-
og specialundervisningstilbuddet, men vil skulle etableres
efter dagtilbudsloven eller barnets lov og vil skulle drives
selvstændigt i overensstemmelse med reglerne for disse til-
bud. Optagelse i særlige dag- og klubtilbud efter barnets
lovs §§ 82-84 etableret i tilknytning til behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet vil således skulle ske i overens-
stemmelse med reglerne i barnets lov. Kommunalbestyrelsen
vil kunne beslutte, at fritidstilbuddene organiseres, så de
ligger ved siden af eller i samme lokaler som behandlings-
og specialundervisningstilbuddet.
For nærmere om behandlings- og specialundervisningstil-
buds opgaver henvises til lovforslagets §§ 1 og 6 samt be-
mærkningerne hertil.
2.2. Henvisning af elever til tilbuddene
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Folkeskoleloven
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis
udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
specialklasser og specialskoler. Der gives desuden special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,
hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennem-
føres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf.
§ 16, stk. 4.
Det fremgår af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at henvisning
til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter,
sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter sam-
råd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal
tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder
og modenhed.
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 3, at børne- og un-
dervisningsministeren fastsætter nærmere regler om special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder
om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt
bistand til kommunens udredning fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse
fravige §§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,
og § 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af 20.
juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Denne bekendtgørelse omtales i
det følgende som specialundervisningsbekendtgørelsen.
Det følger af specialundervisningsbekendtgørelsens § 2, stk.
1, at hvis det antages, at en elev har behov for specialpæda-
gogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven
indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstil-
ling afgives af skolens leder til pædagogisk-psykologisk
rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sund-
hedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske,
sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos ele-
ven, som giver grund til at antage, at eleven har behov for
specialpædagogisk bistand.
Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 3,
stk. 1, at den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter
samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre
sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra
andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede
tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved
overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådet
foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., ind-
drages regionsrådet efter samråd med forældrene.
Det fremgår endvidere af specialundervisningsbekendtgørel-
sens § 5, at specialpædagogisk bistand kan iværksættes uden
iagttagelse af den i §§ 2-4 angivne fremgangsmåde, hvis ele-
ven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødven-
diggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog
snarest foretages en pædagogiske-psykologisk vurdering,
hvis den etablerede specialpædagogiske bistand skønnes at
ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).
Efter specialundervisningsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, føl-
ger skolens leder udviklingen hos elever, der modtager spe-
cialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året
tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den
pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre.
Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 7,
stk. 3, at beslutningerne efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag
af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd
med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillæg-
ges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og
modenhed.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, at der for
hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin, som
led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal udarbejdes
en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og
kvalificere dialogen mellem skole og hjem og indeholde få,
væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og
alsidige udvikling.
13
Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, at for elever
i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i
skolen skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1-3, nævnte
oplysninger indeholde oplysninger om de indsatser og den
opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme eleve-
rnes udfordringer.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 5, at meddelel-
sesbogen skal være skriftlig. Meddelelsesbogen skal anven-
des regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og foræl-
drene mindst én gang om året.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, 1. pkt., kan specialunder-
visning indrettes i et dagbehandlingstilbud eller i et efter lov
om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted,
jf. § 22.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 6, har elever, som i løbet af
skoleåret fylder 18 år, ret til at fortsætte skolegangen i resten
af skoleåret.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 7, fastsætter børne- og
undervisningsministeren nærmere regler om bopælskommu-
nens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbud til
børn og unge, der af bopælskommunen er henvist til et
dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en
anden kommune.
Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 8, at børne- og
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om mini-
mumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og
på anbringelsessteder, om henvisning af børn til specialun-
dervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringel-
sessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted,
som børnene har fået anvist af bopælskommunen, og om
kvalifikationskrav til den, der tilrettelægger undervisningen.
Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelsen om interne
skoler.
Af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår
det, at henvisning til specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) i et dag-
behandlingstilbud eller et anbringelsesstedet forudsætter, at
eleven af de sociale myndigheder af sociale grunde er hen-
vist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringel-
sessted og at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise
eleven i kortere eller længere tid i et dagbehandlingstilbud
eller et anbringelsessted, f.eks. på grund af elevens svære
adfærdsvanskeligheder.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne
skoler, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor dag-
behandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet ligger (belig-
genhedskommunen), træffer beslutning om henvisning af en
elev til specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbuddet
eller anbringelsesstedet, jf. dog § 6, stk. 1, og § 9.
Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår
det, at reglerne om indhentelse af en pædagogisk-psykolo-
gisk vurdering i § 3, stk. 1, og i § 5 om elever, som befin-
der sig i en særlig vanskelig situation, i bekendtgørelsen
om folkeskolens specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand (specialundervisningsbekendtgørelsen) finder
tilsvarende anvendelse for henvisning til specialpædagogisk
bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.
Reglerne om elever, der henvises til et dagbehandlingstilbud
eller anbringes i et anbringelsessted i en anden kommune
end den anbringende kommune, fremgår af §§ 6-10 i be-
kendtgørelsen om interne skoler.
Af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår
det, at hvis de sociale myndigheder ønsker at anbringe en
elev i et anbringelsessted, der ligger i en anden kommune,
skal kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune ind-
drage beliggenhedskommunen forud for anbringelsen med
henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om barnets
undervisningstilbud.
Det følger endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om
interne skoler, at hvis anbringelsen sker akut, uden at der
forud for anbringelsen er etableret en faglig dialog om ele-
vens undervisningstilbud i henhold til stk. 1, skal kommu-
nalbestyrelsen i den anbringende kommune senest ved an-
bringelsen give beliggenhedskommunen meddelelse herom
med henblik på at få etableret den faglige dialog om elevens
undervisningstilbud.
Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler skal
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen give under-
retning til kommunalbestyrelsen i den anbringende kom-
mune, hvis kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen
ønsker at henvise eleven til specialpædagogisk bistand i
anbringelsesstedet. Underretningen skal indeholde en rede-
gørelse for, hvorfor eleven ikke kan henvises til et undervis-
ningstilbud i folkeskolen. Hvis der ikke kan opnås enighed
mellem kommunalbestyrelserne om at henvise til specialpæ-
dagogisk bistand i anbringelsesstedet, skal eleven henvises
til et undervisningstilbud i folkeskolen, herunder til et un-
dervisningstilbud i en specialklasse eller en specialskole.
Af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår
det, at der højst må gå 3 uger (15 skoledage) fra anbrin-
gelsen, før eleven får et undervisningstilbud i anbringelses-
stedet eller i en folkeskole. I den mellemliggende tid skal
der etableres enkeltmandsundervisning i henhold til reglerne
i § 12, stk. 2, i specialundervisningsbekendtgørelsen, med-
mindre den anbringende kommune kan godkende et andet
undervisningstilbud.
Det fremgår videre af § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om
interne skoler, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-
munen følger udviklingen hos elever, der modtager special-
pædagogisk bistand i et anbringelsessted.
Af § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen om interne skoler frem-
går det, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen
efter forhandlinger med den anbringende kommune og an-
bringelsesstedet mindst én gang om året tager stilling til,
14
om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev
i anbringelsesstedet skal fortsætte eller ændres, eller om
eleven skal henvises til et undervisningstilbud i folkeskole,
herunder til et undervisningstilbud i en specialklasse eller en
specialskole.
Det følger af § 9, stk. 3, i bekendtgørelsen om interne skoler,
at beslutningen efter stk. 2 træffes på grundlag af en pæda-
gogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven
og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende
vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, 1. pkt., at en
kommunalbestyrelsen efter overenskomst med et i kommu-
nen beliggende dagbehandlingstilbud kan henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbud-
det.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 22, stk. 6, 1.
pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem
en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller an-
bringelsessted.
2.2.1.2. Lov om social service
Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, at kommuner
kan træffe afgørelse om familiebehandling eller behandling
af barnets eller den unges problemer som foranstaltningsty-
pe. Iværksættelsen af en foranstaltning efter § 52, stk. 3,
nr. 3, forudsætter som udgangspunkt en forudgående udar-
bejdelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens
§ 50. Foranstaltningen iværksættes, når det vurderes, at den
bedst imødekommer de udfordringer, der er afdækket i den
børnefaglige undersøgelse. Behandlingen kan f.eks. bestå
i, at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i enten
et offentligt eller privat tilbud. Behandling i et dagbehand-
lingstilbud er således én af flere mulige måder, at kommu-
nen kan yde dagbehandling på, når der træffes afgørelse om
støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Det er ikke
nærmere reguleret i serviceloven, hvordan dagbehandling
skal tilbydes eller udføres, når der ydes støtte efter denne
bestemmelse.
Det fremgår af § 140, stk. 1, i serviceloven, at kommunal-
bestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes
afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder
hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente
udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse
af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler
da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4
måneder at opstille handleplan.
Det fremgår af samme lovs § 140, stk. 2, at en handleplan
skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der
er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage
udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgel-
se af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen
skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersø-
gelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller
den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det
overordnede mål for den unges overgang til voksenlivet,
herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.
2.2.1.3. Lov om retssikkerhed og administration på det soci-
ale område
Reglerne om, hvilken kommune, der har ansvar for den
enkelte borger, fremgår af lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, at opholds-
kommunen for et barn eller en ung under 18 år har pligt til
at yde hjælp, jf. dog § 9 b.
Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 2, har et barn eller en
ung under 18 år samme opholdskommune som forældrene,
jf. dog stk. 3-5. Et barn eller en ung under 18 år, der bor
mest hos den ene af forældrene, har opholdskommune hos
denne. Hvis barnet eller den unge bor lige meget hos begge
forældre, har barnet eller den unge opholdskommune, hvor
det er tilmeldt folkeregistret.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 3, at et barn
eller en ung under 18 år, der ikke bor sammen med nogen
af forældrene, og som har klaret sig selv, har selvstændig
opholdskommune.
Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, har forældremyndig-
hedsindehaverens opholdskommune pligt til at yde hjælp
efter kapitel 11 i lov om social service og til at iagttage de
forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Er et barn eller en ung
under 18 år anbragt uden for hjemmet, får barnet eller den
unge dog selvstændig opholdskommune i den kommune,
som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i
lov om social service, eller den kommune, som har afgivet
indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Bliver et barn eller
en ung, der har selvstændig opholdskommune efter 2. pkt.,
eller bliver et barn eller en ung, der er anbragt efter udlæn-
dingelovens § 62 l, stk. 1, eller § 62 x, stk. 1, visiteret til
en kommune efter integrationslovens § 10, får barnet eller
den unge selvstændig opholdskommune i denne kommune
fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende overgår
til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4. Barnets
eller den unges selvstændige opholdskommune samarbejder
med forældremyndighedens indehavers opholdskommune
om at løse familiens problemer og hører forældremyndig-
hedsindehaveren samt barnet eller den unge, inden der træf-
fes afgørelse efter kapitel 11 i lov om social service. Barnets
eller den unges selvstændige opholdskommune træffer afgø-
relser vedrørende barnets eller den unges forhold. Afgørel-
ser, der er målrettet forældremyndighedsindehaveren, træf-
fes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 5, at en ung
under 18 år, der selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle
eller et barn, har selvstændig opholdskommune.
15
Efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 6, kan forældremyn-
dighedens indehavers opholdskommune, når der er særlige
grunde til det, uanset bestemmelsen i stk. 4, 2.-4. pkt., indgå
aftale med barnets eller den unges opholdskommune om,
at den er handlekommune i forhold til barnet eller den un-
ge. En sådan aftale er betinget af, at forældremyndighedens
indehaver og den unge over 15 år giver samtykke.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7, har en ung
under 18 år selvstændig opholdskommune efter stk. 4, 2.
eller 3. pkt., bevarer denne kommune uanset § 9, stk. 1, plig-
ten til at yde hjælp efter lov om social service, når den unge
fylder 18 år, hvis kommunen eller anden offentlig myndig-
hed har medvirket til, at den pågældende i umiddelbar for-
længelse af anbringelsen får ophold i en boform omfattet af
§ 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved det fyldte 18. år
får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov
om social service. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende
anvendelse.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 8, at får en
ung i umiddelbar forlængelse af sin opretholdte anbringelse
i plejefamilie efter § 76 a i lov om social service ophold i
en boform omfattet af § 9, stk. 7, bevarer den kommune, der
efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp efter lov om social
service, denne pligt. § 9, stk. 8, 11 og 14, finder tilsvarende
anvendelse.
Efter retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 1, har en person, som
opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, ret
til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social
service i den kommune, hvor personen midlertidigt ophol-
der sig, når personen forud for det midlertidige ophold er
blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskom-
munen. Døende, for hvem der efter § 119 i lov om social
service udbetales plejevederlag i en anden kommune end
opholdskommunen, har efter § 83 i lov om social service
ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor
plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er
blevet bevilget af opholdskommunen.
Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 2,
at plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf.
§§ 120 og 122 i lov om social service, udbetales af den
kommune, hvori plejeforholdet finder sted.
Endelig fremgår det af retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 3,
at en ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for
opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har
ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlerti-
digt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlem-
met aktuelt har ophold.
2.2.2. Barnets lov m.v.
Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række be-
stemmelser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets
lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023. Samtidig foretages en
række konsekvensrettelser i anden lovgivning. Endvidere
ændres bestemmelserne om opholdskommune (handlekom-
mune) m.v. i retssikkerhedsloven ved lov nr. 754 af 13. juni
2023. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2024.
Servicelovens § 50, som er omtalt i pkt. 2.2.1.2 ovenfor, op-
hæves og indholdet reguleres i stedet i barnets lov. I barnets
lov videreføres således bestemmelsen, der regulerer den bør-
nefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50, men bestem-
melsen vil i barnets lov blive opdelt i tre bestemmelser, i
lovens §§ 18-20, der fastsætter regler om såkaldt screening,
en afdækning og en børnefaglig undersøgelse af barnet eller
den unges behov. I § 21 i barnets lov er der fastsat nærmere
regler om børnefaglig undersøgelse af andre børn i familien,
om gennemførelse af én samlet børnefaglig undersøgelse
for flere børn i familien og om, at der når der ikke tidlige-
re er iværksat støttende indsatser eller en anbringelse ved
væsentlige møder med barnet eller den unge i forbindelse
med den børnefaglige undersøgelse skal deltage to børne- og
ungerådgivere. I § 22 i barnets lov er der fastsat nærmere
regler om tilrettelæggelsen og indholdet af den børnefaglige
undersøgelse.
Barnets lovs § 5 er en ny bestemmelse om barnets og den
unges rettigheder, herunder regler om barnets eller den un-
ges ret til løbende inddragelse ved samtaler og anden direkte
kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter
barnets lov om barnets eller den unges forhold. Bestemmel-
sen erstatter de gældende regler om bl.a. børnesamtale efter
servicelovens § 48 inden der træffes visse afgørelser om
støtte.
Servicelovens § 52, stk. 3 nr. 3 og 9, som er omtalt i pkt.
2.2.1.2 ovenfor, ophæves og indholdet videreføres i barnets
lovs § 32, stk. 1, nr. 5 og 8. Servicelovens kapitel 11 om
støttende indsatser overføres til barnets lovs kapitel 4, dog
således at reglerne om anbringelse af børn og unge overfø-
res til barnets lov kapitel 5.
Servicelovens § 140, stk. 1 og 2, som er omtalt i pkt. 2.2.1.2
ovenfor, ophæves og indholdet reguleres i stedet i barnets
lov. Servicelovens § 140 om handleplaner overføres således
til barnets lovs §§ 91-92 om barnets plan og til §§ 108-109
om ungeplaner for unge over 15 år. Efter barnets lovs § 91,
stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der
skal udarbejdes en barnets plan, når der træffes afgørelser
om indsatser efter § 32, stk. 1. Efter barnets lovs § 91,
stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en barnets plan,
når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
efter §§ 46 eller 47. Som noget nyt skal barnets plan eller
ungeplanen udarbejdes senest 3 måneder efter iværksættel-
sen af indsatsen eller anbringelsen. Dette fremgår af barnets
lovs § 91, stk. 2, og § 108, stk. 3. Dog skal planen som
udgangspunkt udarbejdes forud for anbringelsen, hvis der
ikke kan opnås samtykke til anbringelse af et barn eller en
ung. Dette fremgår af barnets lovs § 91, stk. 2, og § 108, stk.
4.
Med § 1, nr. 2 og 11, i lov nr. 754 af 13. juni 2023 æn-
dres begrebet opholdskommune til handlekommune, og der
foretages en nyaffattelse af retssikkerhedslovens § 9 a om
16
handlekommune for børn og unge samt en række ændringer
i retssikkerhedslovens § 9 b, som er omtalt i pkt. 2.2.1.3
ovenfor.
Med § 2, nr. 4, i lov nr. 753 af 13. juni 2023 foretages
endvidere en konsekvensrettelse i retssikkerhedslovens § 9
b, stk. 1, 1. pkt., som er omtalt i pkt. 2.2.1.3 ovenfor.
2.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Elevgruppen på interne skoler på anbringelsessteder og i
dagbehandlingstilbud udgør i dag en meget sårbar og udsat
gruppe. Eleverne hører til blandt de allermest udfordrede
i folkeskolen målt på faglighed og overgang til ungdoms-
uddannelse. Gruppen af elever rummer i dag elever, som
ikke har behov for specialundervisning, men som primært er
henvist til skolerne på baggrund af sociale, adfærdsmæssige
eller lignende udfordringer.
Der er behov for klarere faglige rammer for, hvornår kom-
muner bør henvise børn og unge til interne skoler på anbrin-
gelsessteder og i dagbehandlingstilbud fremfor at modtage
undervisning i folkeskolens almen- og specialklasser eller
specialskoler. Udsatte børn og unge skal have krav på at
modtage det rette undervisningstilbud på baggrund af en
vurdering af deres undervisningsmæssige behov i sammen-
hæng med deres behov for sociale indsatser.
Ved henvisninger af elever til interne skoler sker der i
nogle tilfælde ikke den efter loven krævede vurdering af
både det sociale behov og det konkrete behov for specialun-
dervisning. Det er problematisk, hvis barnets mulighed for
undervisning i folkeskolen, herunder i et alternativt special-
undervisningstilbud, ikke i tilstrækkelig grad undersøges,
fordi der er et mere isoleret fokus på barnets eller den unges
sociale udfordringer. Mange elever får derfor ikke tilbud om
undervisning i den fulde fagrække og fritagelser for fag sker
uden en individuel vurdering.
Børn og unge, der har brug for et behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, skal have et samlet tilbud af høj kvalitet,
der lever op til kravene i folkeskoleloven og barnets lov.
Målgruppen for disse tilbud er børn og unge med behov
for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og be-
handling efter barnets lov i tilknytning til et specialunder-
visningstilbud. Det betyder, at tilbuddet i lighed med dagbe-
handlingstilbud skal give behandling efter barnets lov, som
imødekommer barnets eller familiens særlige støttebehov,
og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
efter folkeskoleloven. Specialundervisning betyder, at un-
dervisningen skal tilrettelægges under særlig hensyntagen til
eleven indlæringsforudsætninger og kan indebære en tilpas-
ning af undervisningen efter en individuel vurdering, som
f.eks. undervisning på et lavere niveau end det klassetrin,
der svarer til elevens skolealder, muligheden for fritagelse
for fag, nedsættelse af undervisningstiden efter lægeerklæ-
ringen m.v.
2.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at behandlings- og specialundervisningstilbud
reguleres som et tilbud om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til elever
som både har behov for specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand og behov for støttende indsatser i
form af pædagogisk støtte og behandling.
Det foreslås videre, at der skal træffes en afgørelse om bar-
nets behov for dagbehandling efter reglerne herom i barnets
lov og en afgørelse om specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.
Der vil således skulle træffes to selvstændige kommunale
afgørelser, for at et barn eller en ung kan henvises til et be-
handlings- og specialundervisningstilbud. Dette skal sikre,
at begge behov er opfyldt, sådan at barnet eller den unge
både kan modtage den relevante sociale indsats og et skole-
tilbud af høj kvalitet.
Dermed sikres for det første, at de socialfaglige hensyn til-
godeses gennem en afgørelse om barnets eller den unges
behov for dagbehandling i et behandlings- og specialunder-
visningstilbud efter § 32 i barnets lov. Det vil således være
afgørende, at barnet eller den unge har behov for de støtten-
de indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, som
tilbydes i det pågældende behandlings- og specialundervis-
ningstilbud.
Det sikres endvidere for det andet, at de undervisningsfagli-
ge hensyn tilgodeses gennem en afgørelse om henvisning
til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på baggrund af pædago-
gisk-psykologisk rådgivning efter folkeskolelovens § 12,
stk. 2. Det vil således være afgørende, at barnet eller den
unge har behov for specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand.
For unge, der bliver 18 år, vil en afgørelse efter barnets lov
som udgangspunkt falde bort, mens folkeskoleloven giver
mulighed for, at en elev, der bliver 18 år, kan forblive i sit
eksisterende skoletilbud skoleåret ud. Det foreslås derfor,
at en ung, der bliver 18 år, kan få mulighed for at blive i
et behandlings- og specialundervisningstilbud skoleåret ud,
hvis vedkommende kommuner – dvs. beliggenhedskommu-
nen og en eventuel anden kommune, som måtte være den
unges handlekommune –, behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet og den unge kan blive enige om det.
Det vil som udgangspunkt være den unges bopælskommune,
der vil skulle henvise barnet eller den unge til et behand-
lings- og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for un-
ge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.
Unge, der fylder 18 år, som er anbragt i en anden kom-
mune, hvor der efter reglerne i barnets lov om ungestøtte
træffes afgørelse om, at opholdet på anbringelsesstedet skal
opretholdes ved det fyldte 18. år, skifter i den forbindelse
handlekommune til den kommune, hvor anbringelsesstedet
ligger. Det gælder dog ikke for unge med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor der træffes
17
afgørelse om at opretholde døgnopholdet i en plejefamilie
efter det fyldte 18. år, jf. § 120 i barnets lov. I sådanne
tilfælde, samt i de tilfælde hvor en ung med en kommunes
medvirken f.eks. får ophold i et botilbud i umiddelbar for-
længelse af en anbringelse, bevarer den unge handlekommu-
ne i den kommune, der oprindeligt har truffet afgørelse om
anbringelse, jf. § 9 a, stk. 9, i retssikkerhedsloven.
Det foreslås videre, at henvisning til et konkret behandlings-
og specialundervisningstilbud i en anden kommune end den
kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges be-
hov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling, kun kan ske efter forudgående aftale med be-
liggenhedskommunen. Det vil være den kommune, der er
ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der
foretager både vurdering efter de sociale regler og har an-
svaret for at der er udarbejdet en pædagogisk-psykologisk
vurdering, jf. hertil folkeskolelovens § 12, stk. 2, samt den
foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 1, i det samtidig fremsatte
lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov,
lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af
undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den un-
ge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette
vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kom-
mune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurde-
re behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud
og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling
til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til.
Det vil indebære, at det alene er beliggenhedskommunen,
der kan indgå aftaler med behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, ligesom det alene er beliggenhedskommunen,
der kan yde betaling med frigørende virkning. Det foreslåe-
de vil gælde for både betaling for undervisningsdelen og den
socialfaglige del af tilbuddet.
Denne del af forslaget skal sikre, at behandlings- og special-
undervisningstilbud har de rette kompetencer til de børn, der
henvises hertil.
For nærmere om henvisning af børn og unge til behand-
lings- og specialundervisningstilbud henvises til lovforsla-
gets §§ 1 og 3-5 og bemærkningerne hertil, samt til lovfor-
slagets § 22, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
2.3. Kommunalbestyrelsens ansvar for tilbuddene
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
(kommunestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15.
januar 2019, at loven finder anvendelse på alle forhold i den
kommunale styrelse, medmindre andet særligt er hjemlet i
lovgivningen.
Efter kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, styres kommuner-
nes anliggender af kommunalbestyrelser, der vælges efter
reglerne i lov om kommunale og regionale valg.
Kommunalbestyrelsen har således det overordnede ansvar
for hele den kommunale virksomhed. Bestemmelsen inde-
bærer, at kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for og
føre tilsyn med, at kommunens forvaltning organisatorisk og
personalemæssigt fungerer tilfredsstillende. Det påhviler og-
så kommunalbestyrelsen at reagere, hvis der inden for for-
valtningen konstateres en retsstridig adfærd, jf. Folketingets
Ombudsmands beretning (FOB) 1988, side 69 ff. Kommu-
nalbestyrelsen kan også være pålagt at føre tilsyn med kva-
liteten af en selvejende institutions opgaver, men en sådan
tilsynspligt omfatter ikke den selvejende institutions over-
holdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler
om partshøring, aktindsigt og begrundelse. Om der derudo-
ver på ulovbestemt grundlag påhviler kommunalbestyrelsen
pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution, måtte
anses for uafklaret. Der henvises til Thomsen, H. B., Brandi-
Hansen, L., Ekmann, C., & Vigh, C. : Lov om kommunernes
styrelse (3. udg.), Djøf Forlag 2022, side 98-99.
Dagbehandlingstilbud har hidtil alene været reguleret i fol-
keskoleloven, hvor det blandt andet fremgår af § 20, stk.
5, 1. pkt., at specialundervisning kan indrettes i dagbehand-
lingstilbud eller i et efter serviceloven oprettet eller god-
kendt anbringelsessted.
Rammerne for kommunernes tilsyn med specialundervis-
ning i dagbehandlingstilbud følger af folkeskolelovens § 22,
stk. 5, 1. pkt., hvorefter en kommunalbestyrelse efter over-
enskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstil-
bud kan henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk.
2, i dagbehandlingstilbuddet.
Efter folkeskolelovens § 22, stk. 6, 1. pkt., kan børne- og
undervisningsministeren fastsætte regler om indgåelsen og
indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrel-
se og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om interne
skoler. Bekendtgørelsens kapitel 6 (§§ 15-16) indeholder
nærmere regler om overenskomsten med dagbehandlingstil-
bud og anbringelsessteder m.v.
18
Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, skal overenskom-
sten omfatte tilsynsfunktionen og dens indhold. Det følger
endvidere af bekendtgørelsens § 15, stk. 3, at den i stk. 1,
nr. 3, nævnte tilsynsfunktion blandt andet skal sikre, at un-
dervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
gives i overensstemmelse med de fastsatte time- og læsepla-
ner, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr.
7, at overenskomsten skal omfatte pligt til at tilvejebringe
enhver oplysning om den interne skole til Børne- og Under-
visningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig
til opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt.
Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 8, skal overenskom-
sten omfatte opsigelsesvarsel for overenskomsten.
Efter gældende ret er det beliggenhedskommunen, der hen-
viser elever til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud
og derfor som udgangspunkt afholder udgiften til specialun-
dervisningen, medmindre der er indgået en anden aftale med
den henvisende kommune. Beliggenhedskommunen, der har
indgået undervisningsoverenskomsten med dagbehandlings-
tilbuddet, vil herefter kunne kræve refusion af den henvi-
sende kommune. Dette følger forudsætningsvist af § 2 i
folkeskoleloven samt §§ 1 og 7 i bekendtgørelse nr. 1000
af 15. september 2014 om hvilken kommune en udgift en-
delig påhviler, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret
for folkeskolen, og udgifterne for folkeskolens undervisning
påhviler bopælskommunen.
Beliggenhedskommunen har således i dag ansvaret for un-
dervisningen på den interne skole i dagbehandlingstilbuddet
og betalingen herfor og skal sikre, at undervisningen lever
op til kravene i folkeskoleloven.
Ud over tilsynet med dagbehandlingstilbuddene som institu-
tioner, føres der også et personrettet tilsyn i forhold til den
indsats, der er iværksat for det enkelte barn efter servicelo-
ven.
Det følger således af servicelovens § 148, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, fører tilsyn med
de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i
forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. §
3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorientere-
de tilsyn, jf. § 148 a og lov om socialtilsyn.
Det fremgår videre af servicelovens § 148, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, skal løbende følge
de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfyl-
der sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsæt-
ninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
Dagbehandlingstilbud er ikke oprettet med hjemmel i ser-
viceloven, hvorfor servicelovens § 148 a om kommunens
pligt til at føre driftsorienteret tilsyn, ikke finder anvendel-
se. Dagbehandlingstilbud er heller ikke omfattet af socialtil-
synets godkendelse eller driftsorienterede tilsyn.
Kommunalbestyrelsen vil dog, jf. § 148, stk. 1, i servicelo-
ven være forpligtet til at føre personrettet tilsyn med de
sociale indsatser, der er iværksat efter serviceloven og efter
§ 148, stk. 2, i serviceloven være forpligtet til løbende at
følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat
opfylder sit formål.
2.3.2. Barnets lov m.v.
Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række be-
stemmelser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets
lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023. Samtidig foretages en
række konsekvensrettelser i anden lovgivning. Endvidere
ændres bestemmelserne om opholdskommune (handlekom-
mune) m.v. ved lov nr. 754 af 13. juni 2023. Ændringerne
træder i kraft den 1. januar 2024.
Servicelovens § 148, stk. 1, som er omtalt i pkt. 2.3.1 oven-
for, ophæves ikke, men indholdet videreføres i forhold til
hjælp og støtte til børn og unge i det væsentlige uændret i
barnets lovs § 156, stk. 1, dog således at det fremgår, at det
er barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i rets-
sikkerhedsloven, som har tilsynspligten i forhold til det en-
kelte barn eller den enkelte unge som kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse om, jf. § 10, stk. 1. Ændringen skal ses
i sammenhæng med de ændringer af retssikkerhedslovens §
9 a, som følger af § 1, nr. 2 og 11, i lov nr. 754 af 13. juni
2023.
Servicelovens § 148, stk. 2, som er omtalt i pkt. 2.3.1 oven-
for, ophæves ikke, men indholdet videreføres i forhold til
hjælp og støtte til børn og unge i barnets lovs § 156, stk.
2, med sproglige ændringer, herunder de ændringer i retssik-
kerhedslovens §§ 9 og 9 a, der følger af § 1, nr. 2 og 11, i
lov nr. 754 af 13. juni 2023.
Med § 2, nr. 4, i lov nr. 753 af 13. juni 2023 foretages
endvidere en konsekvensrettelse i retssikkerhedslovens § 9
b, stk. 1, 1. pkt., som er omtalt i pkt. 2.3.1 ovenfor.
2.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For mange børn og unge i interne skoler i dagbehandlings-
tilbud får i dag ikke en undervisning af tilstrækkelig høj
kvalitet, og der er væsentlige udfordringer med at leve op til
folkeskolelovens regler.
Kommunerne løfter ikke i tilstrækkelig grad deres myndig-
hedsansvar for den interne skole. Mange elever får ikke
tilbud om undervisning i den fulde fagrække, og fritagelser
for fag sker uden en individuel vurdering. Undervisnings-
overenskomsterne mellem stedlig kommune og intern skole
lever i mange tilfælde ikke op til reglerne, og nogle kommu-
19
ner varetager ikke i tilstrækkelig grad deres tilsynsforpligtel-
se over for de interne skoler.
På folkeskoleområdet sker der løbende en udvikling af
nye undervisningsmetoder, tilrettelæggelsesformer, under-
visningsmaterialer m.v. Udviklingen foregår på baggrund af
ny lovgivning, ny forskning, nye undersøgelser og drøftelser
i faglige miljøer. Men de interne skoler i dagbehandlingstil-
bud og på anbringelsessteder er generelt afkoblet fra belig-
genhedskommunens øvrige undervisningstilbud. De interne
skoler er således organisatorisk placeret langt fra kommu-
nens øvrige skoletilbud og koblingen sker kun ved kommu-
nernes tilsyn med undervisningen på de interne skoler. Dette
indebærer, at undervisningstilbud til elevgruppen oftest ik-
ke er koblet til den ekspertise og viden, som kommunens
almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i for-
hold til undervisning af børn med særlige behov. Resultatet
er, at undervisningen på interne skoler ikke i tilstrækkeligt
omfang har fulgt med den pædagogiske udvikling i folke-
skolen.
Eleverne på interne skoler hører til blandt de mest udfordre-
de i folkeskolen og skal derfor have undervisningstilbud
af høj kvalitet, så eleverne sikres forudsætningerne for at
komme på en ungdomsuddannelse og generelt klare sig godt
i livet. Interne skoler skal i højere grad ligne og svare til
undervisningen i folkeskolen. Beliggenhedskommunen skal
løfte sit myndighedsansvar for at sikre en fortsat kvalitets-
udvikling af undervisningen blandt andet gennem øget sam-
arbejde med kommunens skoler. Samarbejdet skal omfatte
sikring af udbud af fagrækken, brug af lærerressourcer og
faglokaler samt eleveres deltagelse i idrætsdage og kommu-
nale fritids- og kulturtilbud. Samarbejdet skal også omfatte
deltagelse i kommunale kompetence- og efteruddannelses-
aktiviteter for den undervisende personale. Undervisningen i
interne skoler skal som udgangspunkt være målrettet udslus-
ning til folkeskolen og et liv tættere på det omgivende sam-
fund med mulighed for bredere social deltagelse og spejling
i det almene undervisningsmiljø. Derudover er der behov for
at tydeliggøre, at der kan gives sociale indsatser i tilknytning
til undervisningen i folkeskolen.
Der er derfor behov for at præcisere reglerne om kommu-
nernes ansvar, så det sikres, at specialundervisningen i de
fremtidige behandlings- og specialundervisningstilbud lever
op til reglerne i folkeskoleloven, at kommunerne påtager sig
ansvaret for kvalitetsudviklingen af undervisningen på be-
handlings- og specialundervisningstilbud, og at kommuner-
ne fører tilsyn med behandlings- og specialundervisningstil-
buddenes specialundervisning.
Efter de gældende regler har hverken beliggenhedskommu-
nen eller den henvisende kommune ansvar for indhold og
kvalitet af den socialfaglige indsats i dagbehandlingstilbud,
da de ikke er reguleret som et tilbud. Den manglende regule-
ring betyder derudover, at dagbehandlingstilbud ikke er om-
fattet af krav til den økonomiske kvalitet, herunder krav om
bæredygtighed og gennemsigtighed, som gælder for tilbud
omfattet af socialtilsynsloven.
Der er derfor behov for at fastsætte bestemmelser om tilsy-
net med indholdet og kvaliteten af den socialfaglige indsats i
de fremtidige behandlings- og specialundervisningstilbud og
krav til den økonomiske kvalitet i tilbuddene, så det sikres,
at der samlet set føres tilsyn med, at det er egnede, kvalifi-
cerede og økonomisk bæredygtige behandlings- og special-
undervisningstilbud, der står for at give specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand og støttende indsatser i
form af pædagogisk støtte og behandling til nogle af landets
mest udsatte børn og unge.
2.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der med loven etableres en ordning, hvor
hver kommune får ansvaret for alle kommunale, regionale
og private behandlings- og specialundervisningstilbud, der
er beliggende i kommunen. Det vil også gælde i tilfælde,
hvor en region eller en anden kommune har etableret og
driver et behandlings- og specialundervisningstilbud i kom-
munen, som kun den pågældende region eller kommune i
praksis henviser børn og unge til.
Som ansvarlig kommune vil beliggenhedskommunen skulle
godkende det enkelte behandlings- og specialundervisnings-
tilbud ved at indgå en kvalitetsaftale med behandlings- og
specialundervisningstilbuddet. De nærmere bestemmelser
herom fremgår af lovforslagets §§ 8-10. Der henvises herud-
over til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3 i
de almindelige bemærkninger.
Herudover vil beliggenhedskommunen skulle indgå i et
samarbejde med behandlings- og specialundervisningstil-
buddene om kvalitetsudviklingen af deres undervisning,
således at behandlings- og specialundervisningstilbuddene
bliver koblet til den ekspertise og viden, som kommunens
almene folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i
forhold til undervisning af børn med særlige behov. Dette
kan f.eks. ske ved at lade medarbejdere i behandlings- og
specialundervisningstilbuddene deltage i kompetenceudvik-
ling for medarbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at
inddrage behandlings- og specialundervisningstilbuddene i
udviklingen af mål og rammer for kommunens skoler, og
ved at lade børn og unge, der er henvist til behandlings- og
specialundervisningstilbuddene, tage del i kommunens akti-
viteter for elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage,
projektuger m.v. De nærmere bestemmelser herom fremgår
af lovforslagets § 8 og § 10, stk. 2, nr. 8. Der henvises
herudover til bemærkningerne til bestemmelserne samt til
pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Beliggenhedskommunen vil endvidere skulle føre løben-
de tilsyn med behandlings- og specialundervisningstilbud-
det. Tilsynet vil både skulle omfatte institutionens special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand og støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behand-
ling. Med henblik på at sikre de nødvendige faglige kom-
petencer i tilsynet vil beliggenhedskommunen skulle indgå
aftale med socialtilsynet om tilsynet med behandlings- og
specialundervisningstilbuddene, jf. hertil pkt. 2.4 i de al-
20
mindelige bemærkninger. De nærmere bestemmelser herom
fremgår af lovforslagets §§ 11-13. Der henvises herudover
til bemærkningerne til bestemmelserne samt til pkt. 3 i de
almindelige bemærkninger.
På den måde sikres på den ene side, at beliggenhedskommu-
nen altid vil have overblik over, hvilke behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, der ligger i kommunen, og hvilke
børn og unge, der går på dem. Og på den anden side sikres
det, at beliggenhedskommunen altid vil have ansvaret for
tilsynet med et behandlings- og specialundervisningstilbud,
der ligger i kommunen. Dermed vil beliggenhedskommu-
nen have forudsætningerne for at føre opsyn med, at børn
og unge i behandlings- og specialundervisningstilbuddene
modtager den undervisning, de har krav på, og modtager
den pædagogiske støtte eller behandling, de har brug for.
Det foreslås i forlængelse heraf, at beliggenhedskommu-
nen skal kunne tilbagekalde en godkendelse af et behand-
lings- og specialundervisningstilbud, hvis tilbuddet ikke le-
ver op til kvalitetsaftalen og de foreslåede bestemmelser
i loven. Da de foreslåede krav til kvalitetsaftalen også om-
fatter krav til specialundervisningen, jf. hertil det samtidig
fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,
barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn
og unge m.v.), vil en sådan tilbagekaldelse også kunne ske
på grundlag af manglende kvalitet i undervisningen. Der
henvises til lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil.
For nærmere om kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-
munens ansvar for behandlings- og specialundervisningstil-
bud henvises til lovforslagets §§ 8-13 og bemærkningerne
hertil. For nærmere om samarbejdet mellem den ansvarli-
ge kommunalbestyrelse og behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet henvises endvidere til pkt. 3.4 i de almindeli-
ge bemærkninger.
2.4. Klageadgange og eksternt tilsyn
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Tilsynet med kommunerne
Det almindelige tilsyn med kommunerne varetages af An-
kestyrelsen efter reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelseslo-
ven. Ankestyrelsen fører et retligt tilsyn med, at kommuner-
ne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offent-
lige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne
omfatter den virksomhed, der udøves af kommunalbestyrel-
sen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der
udøves af myndigheder eller organer med tilknytning til en
kommune, men med selvstændig kompetence falder uden
for tilsynsmyndighedernes kompetence. Skolelederens virk-
somhed er, i det omfang skolelederen udøver selvstændige
beføjelser uafhængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfat-
tet af tilsynets kompetence.
Tilsynet viger i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyn-
digheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende
sag. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig
anledning til at rejse en tilsynssag.
2.4.1.2. Socialtilsynsloven
Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 1, at inden for
hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne
ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med
tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, og for at godkende og
føre tilsyn med de foreninger og private virksomheder, som
er nævnt i § 18 a. Kommunalbestyrelserne, som varetager
denne funktion, benævnes i denne lov socialtilsyn.
Efter socialtilsynslovens § 2, stk. 2, varetager kommunalbe-
styrelsen i følgende kommuner funktionen som socialtilsyn
efter stk. 1, jf. dog stk. 3, 4 og 6:
1) Frederiksberg Kommune i Region Hovedstaden.
2) Holbæk Kommune i Region Sjælland.
3) Faaborg-Midtfyn Kommune i Region Syddanmark.
4) Silkeborg Kommune i Region Midtjylland.
5) Hjørring Kommune i Region Nordjylland.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, at fra
reglen i stk. 2 gælder følgende undtagelser:
1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven
i Frederiksberg Kommune og opgaven vedrørende tilbud
beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor
Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgå-
et driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.
2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven
i Holbæk Kommune og opgaven vedrørende tilbud belig-
gende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk
Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale
med tilbuddet, jf. dog stk. 6.
3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i
Hjørring Kommune og opgaven vedrørende tilbud beliggen-
de i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring
Kommune enten er driftsherre eller har indgået driftsaftale
med tilbuddet, jf. dog stk. 6.
4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven
i Silkeborg Kommune og opgaven vedrørende tilbud belig-
gende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silke-
borg Kommune enten er driftsherre eller har indgået drifts-
aftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.
5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i
Faaborg-Midtfyn Kommune og opgaven vedrørende tilbud
beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor
Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har
indgået driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6.
6) Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der indgår i kon-
cerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk.
21
1, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen
eller den koncernlignende konstruktion har sin hovedadres-
se. Koncerner har hovedadresse, hvor moderselskabet har
hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13. Koncernlignende
konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud, jf. § 4, stk.
1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har
adresse.
Endelig følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 6, at so-
cial- og boligministeren kan fastsætte regler om hel eller
delvis fravigelse af stk. 2 og 3 og om ansvaret for varetagel-
sen af særlige opgaver.
Bemyndigelsen af udmøntet i socialtilsynsbekendtgørelsens
§ 1, hvoraf det fremgår, at der gælder følgende undtagelser i
prioriteret rækkefølge, til socialtilsynslovens § 2, stk. 2-5:
1) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven ved-
rørende godkendelse af og tilsyn med botilbud til voksne, jf.
§ 108, i lov om social service, med sikrede afdelinger, samt
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger samt åbne afdelinger i tilknytning til en
delvis lukket afdeling eller døgninstitution eller en sikret
døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
2) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven
vedrørende godkendelse af og tilsyn med pladser på efter-
skoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling,
jf. § 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service, når skolen har
flere end otte pladser til anbringelse, og opgaven vedrørende
godkendelse af og tilsyn med opholdssteder for børn og
unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, som har
tilknyttet et eller flere skibsprojekter.
3) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven
vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale
tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende kon-
struktioner samt tilsynet med samhandlen i koncerner eller
koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse i
Region Hovedstaden eller Region Sjælland.
4) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven
vedrørende godkendelse af og tilsyn med private sociale
tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende kon-
struktioner samt tilsynet med samhandelen i koncerner eller
koncernlignende konstruktioner, og som har hovedadresse
i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syd-
danmark.
5) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven
vedrørende godkendelse af og tilsyn med foreninger og pri-
vate virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Det følger af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, at socialtilsynet
godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende til-
bud:
1) Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og spe-
cialiserede plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om
social service.
2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§
107-110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehand-
lingstilbud efter §§ 101 og 101 a i lov om social service.
3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og
102 i lov om social service, når
a) tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre
bestemmelser end nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger,
b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og
ydes af et fast ansat personale,
c) tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte
efter § 85 i lov om social service og
d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.
Socialtilsynets tilsyn omfatter således ikke tilsyn med dag-
behandlingstilbud.
Det nærmere indhold af det driftsorienterede tilsyn er regu-
leret i socialtilsynslovens §§ 6-11.
Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 1, fører socialtilsynet
driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1,
for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet,
jf. § 6, og opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 5,
stk. 1.
Det følger af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, at socialtilsynet
skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dia-
log med tilbuddet. Dialogen skal bidrage til at fastholde og
udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialog skal indgå som led i
det løbende driftsorienterede tilsyn, og i forbindelse med at
der træffes afgørelser.
Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 3, skal socialtilsynet ved
varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant informa-
tion, herunder
1) aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i tilbuddet,
2) indhente oplysninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets
seneste årsrapport, jf. § 12, stk. 5,
3) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 1-3, fra de kommuner, som har ansvar for de enkelte
borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social servi-
ce, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område,
4) indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 4, fra de kommuner, hvis borgere modtager behandling
22
for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sund-
hedslovens § 141, stk. 1,
5) indhente oplysninger fra ungekriminalforsorgen om del-
vis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikre-
de afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service
og
6) indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet
samt fra andre relevante personer.
Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 7, stk. 4, at
socialtilsynet skal som led i det løbende driftsorienterede
tilsyn besøge alle omfattede tilbud, jf. § 4, mindst en gang
om året. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af
behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.
Efter socialtilsynslovens § 7, stk. 5, udarbejder socialtilsy-
net en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn, og efter
socialtilsynslovens § 7, stk. 6, fastsætter social- og boligmi-
nisteren nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af
det driftsorienterede tilsyn.
Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede
tilsyn mulighed for at gøre brug af sanktioner (påbud og
skærpet tilsyn) over for tilbud, som ikke har den fornødne
kvalitet eller på anden vis skal rette op på forhold af betyd-
ning for at kunne opretholde godkendelsen. Socialtilsynet
skal fastsætte en frist for et påbuds overholdelse.
Ligeledes kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af
et tilbuds godkendelse, hvis det ikke længere lever op til
grundlagt for godkendelsen.
Sanktionerne er hjemlet i socialtilsynslovens §§ 5 og 8.
Herudover indeholder socialtilsynslovens §§ 11 a-11 c nær-
mere regler om socialtilsynets økonomiske tilsyn med til-
buddene. Disse regler er gennemgået i de almindelige be-
mærkningers pkt. 3.3.1.2 nedenfor.
2.4.1.3. Folkeskoleloven
Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om blandt
andet henvisning m.v. til specialundervisning i dagbehand-
lingstilbud og på anbringelsessteder og over det nærmere
indhold af foranstaltningen er reguleret i folkeskolelovens §
51.
Det fremgår af folkeskolelovens § 51, stk. 9, at kommunal-
bestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på hen-
visning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på
anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, samt
afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4
uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.
1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf.
§ 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser
om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehand-
lingstilbud og på anbringelsessteder.
Klagenævnet for Specialundervisnings sammensætning og
virksomhed er nærmere reguleret i folkeskolelovens § 51
a. Ankestyrelsen er bemyndiget til at varetage sekretaria-
tsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervisning.
Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 1, skal klage til Klagen-
ævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9,
indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den
myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er
grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 51 b, stk. 2, at
giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klage-
ren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse
for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for
Specialundervisning.
Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 3, fastsætter børne- og
undervisningsministeren nærmere regler om behandlingen
af klagesager, herunder regler om tidsfrister for genvurde-
ring og videresendelse af klager. Bemyndigelsen er udmøn-
tet i specialundervisningsbekendtgørelsen, hvor kapitel 8 in-
deholder bestemmelser om indsendelse af klage til Klagen-
ævnet for Specialundervisning.
Herudover fører Børne- og Undervisningsministeriet – i
praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – tilsyn med
undervisningssektoren.
Det følger således blandt andet af folkeskolelovens § 57
d, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med
folkeskolers kvalitetsudvikling.
Ud over det lovbestemte kvalitetstilsyn efter folkeskolelo-
vens § 57 d kan børne- og undervisningsministeren som en
del af det overordnede sektoransvar udtale sig vejledende
om forståelsen af gældende uddannelsesregler m.v. og påtale
eventuelle manglende overholdelse heraf (ulovbestemt lega-
litetstilsyn). Ved manglende efterlevelse af en sådan påtale,
vil Børne- og Undervisningsministeriet kunne videregive
spørgsmålet til Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne, jf.
nærmere herom oven for i pkt. 2.4.1.1.
2.4.2. Barnets lov m.v.
Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række be-
stemmelser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets
lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023. Samtidig foretages en
række konsekvensrettelser i anden lovgivning. Endvidere
ændres bestemmelserne om opholdskommune (handlekom-
mune) m.v. ved lov nr. 754 af 13. juni 2023. Ændringerne
træder i kraft den 1. januar 2024.
Med § 2, nr. 4, 5, 6, 10, 11 og 12, i lov nr. 753 af 13. juni
2023 foretages konsekvensrettelser i socialtilsynslovens § 4,
stk. 1, nr. 1 og 2, § 6, stk. 3, § 7, stk. 3, nr. 3 og 5, § 9, stk.
1, 2. pkt., og § 10, stk. 1 og 4, som er omtalt i pkt. 2.4.1.2
ovenfor.
Med § 4, nr. 1 og 2, i lov nr. 754 af 13. juni 2023 foretages
23
endvidere konsekvensrettelser i socialtilsynslovens § 7, stk.
3, nr. 3, og § 10, stk. 1 og 4, som er omtalt i pkt. 2.4.1.2
ovenfor.
2.4.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der har været væsentlige udfordringer med kommunernes
ansvar for og tilsyn med interne skoler, og der er generelt
behov for at løfte kvaliteten i undervisningen på de interne
skoler. Herudover er der behov for et styrket tilsyn med den
socialfaglige del af dagbehandlingstilbuddene. Ligeledes er
der et ønske om at følge op på, om det styrkede myndig-
hedsansvar, jf. pkt. 2.3.3 i de almindelige bemærkninger,
har den ønskede virkning på kvaliteten af undervisningen på
interne skoler.
Det er derfor nødvendigt at supplere det eksisterende tilsyn
med kommunernes opgavevaretagelse på området, herunder
at sikre, at der føres et fagligt kvalificeret tilsyn med den
socialfaglige del af tilbuddets virksomhed. Der er således
behov for at etablere et institutionsrettet tilsyn med behand-
lings- og specialundervisningstilbuddene, der også dækker
støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behand-
ling, som tilbuddene yder.
Et sådan tilsyn vil skulle ligne det institutionsrettede tilsyn,
der føres med andre sociale tilbud, herunder børne- og unge-
hjem. Tilsynet vil dog skulle tilpasses til behandlings- og
specialundervisningstilbuddenes forhold, hvor børn og unge
ikke er anbragte uden for hjemmet, og derfor tager hjem
efter undervisningens ophør hver dag.
Øvrige tilsyn med dagbehandlingstilbud eller med kommu-
nernes opgavevaretagelse vil ikke skulle begrænses i forhold
til de eksisterende ordninger, herunder f.eks. det personrette-
de tilsyn med børn og unge i tilbuddene. Klageadgangene
samt Ankestyrelsens kompetence forudsættes at være uæn-
drede.
2.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbesty-
relsen til at indgå en aftale med det socialtilsynet om at
føre fagligt tilsyn med kvaliteten af den socialfaglige del af
behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Dermed vil
socialtilsynet på vegne af kommunalbestyrelsen i den kom-
mune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbud er
beliggende, og på grundlag af en aftale med den pågældende
kommunalbestyrelse skulle udføre fagligt tilsyn med kvali-
teten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede kva-
litetsaftale. Det vil således alene være det praktiske arbejde i
forbindelse med tilsynsopgaven, der udføres af socialtilsynet
på vegne af den ansvarlige kommunalbestyrelse. Den kom-
munalbestyrelse, som er ansvarlig for godkendelse af det en-
kelte behandlings- og specialundervisningstilbud, vil derfor
også være ansvarlig for at træffe eventuelle afgørelser, lige-
som sagsskridt, der f.eks. har karakter af procesbeslutninger,
heller ikke kan overlades til socialtilsynet.
Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministe-
ren efter forhandling med social- og boligministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem be-
liggenhedskommunen og socialtilsynet.
Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministe-
ren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at spe-
cialundervisningen i behandlings- og specialundervisnings-
tilbud overholder kravene til undervisningen og har den
fornødne kvalitet. Der henvises til § 1, nr. 17, i det samtidig
fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,
barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og
unge m.v.).
For nærmere om samarbejdet mellem beliggenhedskommu-
nen og socialtilsynet henvises til lovforslagets § 12 og be-
mærkningerne hertil.
3. Godkendelse af behandlings- og specialundervisnings-
tilbud
3.1. Krav til specialundervisningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Folkeskoleloven
Dagbehandlingstilbud er ikke oprettet med hjemmel i ser-
viceloven og er ikke omfattet af socialtilsynets godkendelse
eller driftsorienterede tilsyn, ligesom de ikke er oprettet med
hjemmel i folkeskoleloven. Der er således ikke efter gæl-
dende ret et lovgivningsmæssig ophæng for den institutio-
nelle ramme for elevernes behandling og undervisning, ud
over hvad der måtte fremgå af den overenskomst som skal
indgås mellem kommunalbestyrelsen og dagbehandlingstil-
buddet jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5.
Den overenskomst, der skal indgås efter folkeskolelovens §
22, stk. 5, er nærmere reguleret i § 15 i bekendtgørelse om
interne skoler.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et
privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd mellem in-
stitutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommu-
nen er indgået overenskomst om undervisningens omfang,
indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme
gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelses-
steder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskom-
sten skal mindst omfatte følgende elementer:
1) Time- og læseplaner.
2) Personalets kvalifikationer. Det skal fremgå, hvilke kvali-
fikationer personalet har for at varetage den specialpædago-
giske bistand i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelses-
stedet.
3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.
24
4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.
5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.
6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af
magtanvendelse over for elever.
7) Pligt til at tilvejebringe enhver oplysning om den interne
skole til Børne- og Undervisningsministeriet, som ministeri-
et måtte skønne nødvendig til opfølgning på skolens resulta-
ter og forhold i øvrigt.
8) Opsigelsesvarsel for overenskomsten.
9) Procedure for og dokumentation af elevers fritagelse for
et eller flere fag, jf. § 5, herunder procedure for inddragelse
af beliggenhedskommunen.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at time- og
læseplanerne skal omfatte folkeskolens fulde fagrække efter
folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, § 19 c, stk. 2, og § 19 d,
stk. 2 og 4. Timeplanen skal opfylde de i folkeskolelovens
§ 14 b, stk. 1, fastsatte krav til undervisningstidens samlede
varighed og må ikke overstige det i folkeskolelovens § 14 b,
stk. 2, 1. pkt., fastsatte loft over den højeste undervisningstid
på 1.400 timer i et skoleår. Kommunalbestyrelsen kan desu-
den godkende særlige læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40,
stk. 3.
3.1.1.2. Socialtilsynsloven
Dagbehandlingstilbud har hidtil ikke været reguleret som
institutioner i og ikke været omfattet af socialtilsynsloven.
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Dagbehandlingstilbud har ikke tidligere været reguleret
som institutioner i hverken serviceloven eller folkeskolelo-
ven. Den manglende regulering af dagbehandlingstilbud be-
tyder blandt andet, at tilbuddene ikke omfattet af krav til
den økonomiske kvalitet, herunder krav om bæredygtig og
gennemsigtighed, som gælder for tilbud omfattet af socialtil-
synsloven.
Hverken beliggenhedskommunen eller henvisende kommu-
ne har i dag ansvar for indhold og kvalitet af den socialfagli-
ge indsats i dagbehandlingstilbud, da dagbehandlingstilbud
ikke er reguleret som tilbud.
Aftalepartierne er enige om, at kvaliteten i dagbehandlings-
tilbud skal hæves, sådan at børn og unge får et skoletilbud
af høj kvalitet. Aftalepartierne er enige om, at en måde at
løfte kvaliteten i tilbuddene er, at beliggenhedskommune
skal godkende tilbuddene, sådan at der alene kan henvises
elever til godkendte tilbud.
Det fremgår af den politiske aftale, at der for at styrke un-
dervisningen og behandlingsdelen af tilbuddene skal stilles
krav til samarbejde med det lokale skolevæsen og socialfor-
valtningen. Det fremgår videre, at der i kvalitetsaftalen vil
skulle aftales både kvalitetsstandarder for undervisningen og
den pædagogiske støtte og behandling, og at der vil skulle
udarbejdes en kvalitetsmodel, der i lighed med kvalitetsmo-
dellen på det sociale område opstiller en række kvalitets-
stander med henblik på at minimere unødigt bureaukrati.
Aftalepartierne er enige om, at kommunerne skal godkende
behandlings- og specialundervisningstilbud og indgå kvali-
tetsaftalerne med det enkelte tilbud.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at børn og unge, der
har brug for et kombineret behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, skal have et samlet tilbud af høj kvalitet, der
lever op til kravene i folkeskoleloven og barnets lov.
Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen træf-
fer afgørelse om godkendelse af regionale, kommunale og
private behandlings- og specialundervisningstilbud, og at
godkendelsen sker ved at indgå en kvalitetsaftale med til-
buddet.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling
til om betingelserne for at godkende et tilbud som et be-
handlings- og specialundervisningstilbud er opfyldt, såfremt
blandt andet de foreslåede krav til undervisningens indhold
er opfyldt.
Vurderingen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet,
vil skulle ske ud fra en samlet faglig vurdering under hensyn
til tilbuddets karakter og målgruppe. Kommunalbestyrelsen
vil ved godkendelse skulle foretage en bedømmelse af alle
forholdene.
Det foreslås videre, at kvaliteten i behandling- og specialun-
dervisningstilbud skal vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold
m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b.
2) Organisation og ledelse.
3) Elevernes selvstændighed og relationer.
4) Målgrupper, metoder og resultater
5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter
barnets lov.
6) Økonomiske forhold, jf. § 11.
7) Fysiske rammer.
8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samar-
bejde med de relevante kommunale myndigheder.
Det foreslås således, at undervisningens indhold reguleres i
folkeskoleloven, idet behandlings- og specialundervisnings-
tilbud er en del af beliggenhedskommunens skoletilbud
som et særligt tilbud ved siden af det kommunale skolevæ-
25
sen. Det betyder, at behandlings- og specialundervisningstil-
bud vil skulle opfylde kravene, der stilles i folkeskoleloven.
Det foreslås, at dette tydeliggøres ved at henvise til den
kvalitetsaftale, der følger af folkeskolelovens § 22 b som af-
fattet ved § 1, nr. 12, i det samtidig fremsatte lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtil-
syn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen
for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), hvor kravene til
undervisningens indhold fremgår.
Det foreslås endvidere, at kvalitetsmodellen vil skulle an-
vendes i vurderingen af kvaliteten i behandlings- og special-
undervisningstilbud ved godkendelsen af og i tilsynet med
tilbuddet. Kvalitetsmodellen vil for behandlings- og special-
undervisningstilbud foruden de undervisningsmæssige krav
skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes
eller de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå
i sociale relationer og opnå selvstændigheder samt om fast-
holdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske færdigheder
gennem behandling eller sociale indsatser.
For nærmere om godkendelse og temaer i kvalitetsaftalen
med hensyn til specialundervisningen henvises til lovforsla-
gets § 10, stk. 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3.2. Krav til støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Folkeskoleloven
Der henvises til pkt. 2.1.1, hvor gældende ret for indholdet i
dagbehandlingstilbud er beskrevet.
Der stilles ikke i de gældende regler om overenskomsten
mellem kommunalbestyrelsen og dagbehandlingstilbud krav
til organisation og ledelse, arbejdet med elevernes selvstæn-
dighed og relationer, målgruppebeskrivelser, metoder som
anvendes eller hvilke resultater, som dagbehandlingstilbud-
det opnår, eller til tilbuddets fysiske rammer. Herudover er
kravene til budget og regnskab, beskrivelse af tilsynsfunkti-
onen og opsigelsesvarsel ikke beskrevet nærmere, så udfyld-
ningen heraf i det hele afhænger af kommunalbestyrelsen og
dagbehandlingstilbuddet.
3.2.1.2. Socialtilsynsloven
Til sammenligning indeholder socialtilsynsloven en række
krav til økonomien i tilbud omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr.
2-4, herunder døgntilbud efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.
6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 1, er det en betingelse for
godkendelse af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet
efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
Det følger af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 7, at tilbud-
denes kvalitet blandt andet vurderes inden for temaet økono-
mi.
Det fremgår dog af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er til-
buddet omfattet af § 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service,
fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets organisation,
ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-18.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 4, fastsætter social- og
boligministeren nærmere regler om det økonomiske tilsyn
og vurderingen af tilbuddenes kvalitet, herunder i form af
opstilling af kriterier og indikatorer for kvalitetstemaerne, jf.
stk. 2.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 62 af 19.
januar 2023 om socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen).
Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, at ved
socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den
fornødne kvalitet efter § 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8, i lov om
socialtilsyn, skal socialtilsynet anvende den kvalitetsmodel,
der fremgår af bilag 1, hvis der er tale om et tilbud omfattet
af § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn.
Af bekendtgørelsens bilag 1 fremgår blandt andet temaer,
kriterier og indikatorer for tilbud. Temaerne omfatter blandt
andet: selvstændighed og relationer, målgruppe, metoder og
resultater, organisation og ledelse, kompetencer, samt fysi-
ske rammer.
Til disse temaer er knyttet kriterier, som er nedbrudt i indi-
katorer. Bedømmelsen af indikatorerne og kriterier skal un-
derstøtte socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet. So-
cialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderin-
gen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for
rammerne af temaet.
Socialtilsynet skal ved godkendelse foretage en bedømmel-
se af alle indikatorer i kvalitetsmodellen og skal på den
baggrund kunne stå inde for, at tilbuddet har den fornødne
kvalitet i forhold til alle temaer, men fastlægger selv, efter
en konkret vurdering i forhold til det enkelte tilbud, hvornår
og hvor tit tilbuddet skal bedømmes i forhold til de enkelte
indikatorer.
3.2.2. Barnets lov m.v.
Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række be-
stemmelser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets
lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023. Samtidig foretages en
række konsekvensrettelser i anden lovgivning. Endvidere
ændres bestemmelserne om opholdskommune (handlekom-
mune) m.v. ved lov nr. 754 af 13. juni 2023. Ændringerne
træder i kraft den 1. januar 2024.
Med § 2, nr. 5 og 10, i lov nr. 753 af 13. juni 2023 foretages
konsekvensrettelser i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og
§ 6, stk. 3, som er omtalt i pkt. 3.2.1.2 ovenfor.
3.2.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Dagbehandlingstilbud er i dag ikke underlagt lovgivnings-
mæssig regulering som egentlig tilbud efter den sociale
lovgivning eller som undervisningstilbud. Dagbehandlings-
26
tilbud skal indgå undervisningsoverenskomster med kom-
munen. Der har været udfordringer med, at undervisnings-
overenskomsterne mellem den stedlige kommune og den
interne skole ikke har levet op til reglerne.
Eleverne på interne skoler hører til blandt de mest udfordre-
de i folkeskolen og skal derfor have et undervisningstilbud
af høj kvalitet.
Med etablering af en samlet institution for behandlings- og
specialundervisningstilbud vil der imidlertid blive behov for
at fastsætte bestemmelser om temaer til vurdering af tilbud-
denes kvalitet i lighed med den ordning, der kendes fra
sociale tilbud omfattet af socialtilsynsloven.
Det fremgår af den politiske aftale, at der for både offentlige
og private tilbud vil kunne indgås en kvalitetsaftale med
den stedlige kommune, der vil skulle omfatte både undervis-
ningstilbuddet og den del af tilbuddet, der vil skulle yde
indsatser efter barnets lov.
Det fremgår ligeledes af aftalen, at kvalitetsaftalen vil skul-
le omfatte både kvalitetsstandarder for undervisning og for
støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behand-
ling.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at beliggenhedskommunen vil skulle godkende
behandlings- og specialundervisningstilbud. Godkendelsen
vil skulle ske ved indgåelse af en kvalitetsaftale, hvis kom-
munalbestyrelsen vurderer at tilbuddet efter en samlet vur-
dering har den fornødne kvalitet.
Det foreslås, at kvaliteten af behandlings- og specialunder-
visningstilbud vil kunne vurderes inden for forskellige te-
maer om blandt andet undervisningens organisering, tilrette-
læggelse og indhold, tilbuddets organisation og ledelse, mål-
grupper, metoder og resultater samt fysiske rammer. Der vil
skulle udarbejdes en kvalitetsmodel, der i lighed med kva-
litetsmodellen på socialområdet opstiller en række kvalitets-
standarder med henblik på at minimere unødig bureaukrati. I
forhold til den socialfaglige indsats vil de konkrete kvali-
tetsstandarder kunne omfatte, hvordan der arbejdes med at
styrke børnenes og de unges udvikling af sociale kompeten-
cer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed
samt om fastholdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske
færdigheder gennem behandling eller sociale indsatser. I for-
hold til undervisningen vil de konkrete kvalitetsstandarder
kunne omfatte mål for og hvordan der arbejdes med eleve-
rnes faglige og alsidige udvikling og trivsel og overgang til
ungdomsuddannelse.
Det foreslås, at undervisningens organisering, tilrettelæggel-
se og indhold vil skulle fastlægges i ændringer i folkeskole-
loven. Med hensyn til den nærmere regulering heraf henvi-
ses til § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det samtidig
fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,
barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og
unge m.v.).
For nærmere om godkendelse og temaer i kvalitetsaftalen
henvises til lovforlagets §§ 9 og 10, samt bemærkninger
hertil.
3.3. Særligt om krav til økonomi
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Folkeskoleloven
Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at en kom-
munalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen
beliggende dagbehandlingstilbud kan henvise elever til spe-
cialundervisning i dagbehandlingstilbuddet. Tilsvarende kan
en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kom-
munen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er
oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise
elever til specialundervisning i anbringelsesstedet.
Det fremgår af § 22, stk. 6, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse og et dag-
behandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog
ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte
skoler, der efter lov om social service er godkendt som
anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan børne- og under-
visningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften
til undervisningen i et anbringelsessted.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om interne
skoler.
Det fremgår af bekendtgørelsen om interne skolers § 15, stk.
1, at henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et
privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd mellem in-
stitutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommu-
nen er indgået overenskomst om undervisningens omfang,
indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme
gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelses-
steder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskom-
sten skal mindst omfatte blandt andet budgettet for undervis-
ningen og aflæggelse af regnskab, jf. bestemmelsens nr. 5.
3.3.1.2. Socialtilsynsloven
Til sammenligning indeholder socialtilsynsloven en række
krav til økonomien i tilbud omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr.
2-4, herunder døgntilbud efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.
6-8, jf. dog § 66 f, og §§ 107-110.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 1, er det en betingelse for
godkendelse af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet
efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet.
Det følger af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 7, at tilbud-
denes kvalitet blandt andet vurderes inden for temaet økono-
mi, jf. dog stk. 3.
27
Det fremgår dog af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at er til-
buddet omfattet af § 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service,
fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets organisation,
ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 13-18.
Efter socialtilsynslovens § 6, stk. 4, fastsætter social- og
boligministeren nærmere regler om det økonomiske tilsyn
og vurderingen af tilbuddenes kvalitet, herunder i form af
opstilling af kriterier og indikatorer for kvalitetstemaerne, jf.
stk. 2.
Bemyndigelsen er udmøntet i socialtilsynsbekendtgørelsen,
som blandt andet indeholder nærmere regler om tilbuddenes
budgetter, private tilbuds regnskaber og tilbuddenes årsrap-
port. Herudover har socialtilsynsbekendtgørelsen tidligere
indeholdt et tema om økonomi i bilaget med kvalitetsmodel-
len. Dette tema blev med lov nr. 2620 af 28. december 2021
om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud blandt andet erstattet af reglerne i
socialtilsynslovens §§ 11 a-11 c.
Efter socialtilsynslovens § 11 a, stk. 1, skal socialtilsynet
ved vurderingen af, om et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1,
nr. 2-4, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2,
nr. 7, tage stilling til følgende forhold:
1) Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
2) Om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne
kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbud-
dets målgruppe.
3) Om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
Efter socialtilsynslovens § 11 a, stk. 2, skal socialtilsynet
som led i vurderingen efter stk. 1 sikre sig følgende:
1) At revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige sup-
plerende oplysninger til årsregnskabet.
2) At der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold
mellem den forventede omsætning og omkostningerne.
3) At tilbuddets årsbudget afspejler tilbuddets målgruppe og
metoder og tilbuddets planer for faglig udvikling og større
ændringer.
4) At det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i for-
hold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 3, at
socialtilsynet som led i vurderingen af, om et privat tilbud
har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1 og 2, skal
vurdere tilbuddets udgifter til løn til ledelsen. Denne vurde-
ring skal offentliggøres på Tilbudsportalen.
Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 11 a, stk.
4, at socialtilsynet i sin vurdering af, om et tilbud har den
fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal
tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af de øko-
nomiske nøgletal, jf. § 12, stk. 5, årsbudgettet, jf. § 16, det
private tilbuds årsregnskab, jf. § 17, og revisionspåtegnin-
gen, jf. § 18. Hvis disse oplysninger vurderes ikke at være
tilstrækkelige, kan socialtilsynet efter en konkret vurdering
indhente supplerende oplysninger hos tilbuddet, driftsherren
og revisor.
Det følger herudover af socialtilsynslovens § 11 a, stk. 5, at
hvis socialtilsynet i forbindelse med sin stillingtagen efter
stk. 1, nr. 2, vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt
sammenholdt med tilbuddets kvalitet, skal socialtilsynet be-
mærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7, stk. 5, og på Tilbuds-
portalen, jf. § 22, stk. 2.
Efter socialtilsynslovens § 11 b, stk. 1, godkender socialtil-
synet tilbuddets årsbudget, jf. § 16, stk. 1, som led i godken-
delsen af tilbuddet, jf. § 5, stk. 1, og det driftsorienterede
tilsyn, jf. § 7, stk. 1, hvis følgende forhold er opfyldt:
1) Årsbudgettet sikrer den nødvendige sammenhæng mel-
lem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
2) Årsbudgettet indeholder ikke udgifter uvedkommende for
tilbuddets virksomhed.
3) Årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af
offentlige midler.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 11 b, stk. 2,
at socialtilsynet som led i godkendelsen af årsbudgettet skal
påse følgende forhold:
1) At udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad
der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom,
der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen).
2) At vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger,
hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets
omfang.
3) At goodwill ikke medregnes.
4) At transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern el-
ler en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår,
i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var sket mellem uafhængige parter.
Det fremgår herudover af socialtilsynslovens § 11 b, stk. 3,
at socialtilsynet til brug for vurderingen af, om tilbuddets
udgifter til leje af den faste ejendom, jf. stk. 2, nr. 1, oversti-
ger markedslejen, kan indhente uafhængige valuarvurderin-
ger, som betales af tilbuddet.
Efter socialtilsynslovens § 11 b, stk. 4, godkender socialtil-
synet tilbuddets årsbudget i sin helhed og kan afvise at
godkende årsbudgettet, med henvisning til at årsbudgettet på
baggrund af enkelte poster ikke opfylder kravene i stk. 1.
3.3.2. Barnets lov m.v.
Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række be-
stemmelser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets
28
lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023. Samtidig foretages en
række konsekvensrettelser i anden lovgivning. Endvidere
ændres bestemmelserne om opholdskommune (handlekom-
mune) m.v. ved lov nr. 754 af 13. juni 2023. Ændringerne
træder i kraft den 1. januar 2024.
Med § 2, nr. 5 og 10, i lov nr. 753 af 13. juni 2023 foretages
konsekvensrettelser i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og
§ 6, stk. 3, som er omtalt i pkt. 3.3.1.2 ovenfor.
3.3.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Dagbehandlingstilbud kan i dag drives af både kommunale,
regionale og private leverandører. Det skal de foreslåede
behandlings- og specialundervisningstilbud også kunne.
Der er ikke hjemmel i folkeskoleloven til at betale en mer-
pris for undervisning. Kommunerne skal derfor sikre, at
den pris, som de betaler for undervisning på interne skoler
på private dagbehandlingstilbud, udelukkende anvendes til
formålet. Derimod er der mulighed for at trække udbytte
ud for så vidt angår behandlingsdelen. Dette skal også være
rammerne for de foreslåede behandlings- og specialunder-
visningstilbud.
Med etablering af en samlet institution for behandlings-
og specialundervisningstilbud vil der imidlertid blive behov
for at fastsætte bestemmelser om økonomisk bæredygtighed
og gennemsigtighed, herunder gennemsigtighed med udbe-
taling af udbytte, så det blandt andet bliver muligt for
kommunerne at sikre, at der er sammenhæng mellem pris
og kvalitet, og at specialundervisningsdelen ikke giver over-
skud.
Der findes allerede regler i socialtilsynsloven om økono-
misk bæredygtighed og gennemsigtighed, som gælder for
tilbud omfattet af socialtilsynsloven, der har fællestræk
med de foreslåede behandlings- og specialundervisningstil-
bud. Der vil derfor skulle stilles krav til behandlings- og
specialundervisningstilbuddenes økonomi, som svarer til so-
cialtilsynslovens regler med de tilpasninger, der er nødven-
dige under hensyn til behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddenes særlige forhold, herunder at der ikke er tale om
døgntilbud.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om at styrke undervisningen for an-
bragte og udsatte børn og unge, at private, kommunale og
regionale tilbud fremover vil skulle leve op til lignende krav
til økonomisk kvalitet, herunder om økonomisk bæredygtig-
hed, sammenhæng mellem pris og kvalitet og gennemsigtig-
hed i økonomien, herunder med udbetaling af udbytte, som
der stilles til sociale tilbud i socialtilsynsloven og den aftale,
der dannede baggrund for lov nr. 2620 af 28. december 2021
om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske
tilsyn med sociale tilbud, jf. pkt. 3.3.1.2 ovenfor. Det bety-
der, at de kommunale og regionale tilbud også vil skulle
omfattes for at sikre gennemsigtighed med deres økonomi.
Det fremgår endvidere af aftalen om at styrke undervisnin-
gen for anbragte og udsatte børn og unge, at der vil skulle
medtages lignende krav fra den nævnte ændring af socialtil-
synsloven, som blandt andet omfatter krav om økonomisk
bæredygtighed i forhold til pris og kvalitet, herunder krav
om årsbudget og regnskab, krav om kommuners adgang til
økonomiske nøgletal, krav om oplysningspligt ved koncern
eller koncernlignende konstruktioner samt krav om oplys-
ning om ejerforhold og omfang af udbetalt udbytte de sidste
fem år. Der vil derimod ikke skulle stilles krav om indbe-
retning på Tilbudsportalen, oplysningspligt om større vedli-
geholdelsesarbejder, valuarvurderinger og skærpede krav til
revisor og skærpet økonomisk tilsyn. Kravene til private
behandlings- og specialundervisningstilbud om økonomisk
bæredygtighed og gennemsigtighed vil skulle fremgå af
kvalitetsaftalen.
Det foreslås derfor, at der indføres krav til behandlings-
og specialundervisningstilbuds økonomi, således at både
private, kommunale og regionale behandlings- og special-
undervisningstilbud vil skulle opfylde krav om fornøden
økonomisk kvalitet. Den fornødne økonomiske kvalitet vil
skulle vurderes ud fra specifikke oplysninger om tilbuddets
økonomi, herunder årsbudget og regnskab, ligesom tilbud-
denes årsbudgetter vil skulle godkendes hvert år, så det
sikres, at tilbuddene løbende har den fornødne økonomiske
kvalitet. Der foreslås endvidere visse regler om en årlig
rapport, regnskabsaflæggelse og revision for behandlings-
og specialundervisningstilbud.
Med hensyn til den nærmere regulering af spørgsmålet om
at trække udbytte ud, henvises til § 1, nr. 12, og bemærknin-
gerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring
af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og
forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for an-
bragte og udsatte børn og unge m.v.).
For nærmere om økonomiske krav til behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud henvises til lovforslagets § 10, stk.
2, nr. 6, samt §§ 11 og 13 og bemærkningerne hertil.
3.4. Krav til samarbejdet med kommunen
3.4.1. Gældende ret
Der henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger,
hvor gældende ret for indholdet i dagbehandlingstilbud er
beskrevet, og til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger,
hvor gældende ret om kommunalbestyrelsens ansvar for til-
buddene, herunder kommunalbestyrelsens godkendelse af
og tilsyn med tilbuddene, er nærmere beskrevet.
Der stilles i de gældende regler om overenskomsten mellem
kommunalbestyrelsen og dagbehandlingstilbud krav om be-
skrivelse af tilsynsfunktionen og pligt til at tilvejebringe
enhver oplysning om den interne skole til Børne- og Under-
visningsministeriet, som ministeriet måtte skønne nødvendig
til opfølgning på skolens resultater og forhold i øvrigt, men
indholdet er ikke beskrevet nærmere, så udfyldningen heraf
afhænger i det hele af kommunalbestyrelsen og dagbehand-
29
lingstilbuddet. Der henvises til § 15, stk. 1, nr. 3 og 7, i
bekendtgørelse om interne skoler.
Til sammenligning indeholder socialtilsynslovens § 7, stk.
2, en bestemmelse om, at socialtilsynet blandt andet skal
indgå i dialog med tilbuddet, og at dialogen skal bidrage til
at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialog skal
indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn, og i
forbindelse med at der træffes afgørelser.
Herudover indeholder socialtilsynslovens §§ 10 og 12 be-
stemmelser om oplysningspligter. Socialtilsynslovens § 10
regulerer socialtilsynets oplysningspligter over for kommu-
nerne, og socialtilsynslovens § 12 regulerer tilbuddenes ori-
enteringspligter over for socialtilsynet.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 10, stk. 1, at hvis so-
cialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold i et
tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, skal socialtilsynet
underrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte bor-
geres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service,
jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, når disse borgere kan blive berørt.
Efter socialtilsynslovens § 10, stk. 2, skal socialtilsynet, hvis
socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold på
et behandlingssted, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, under-
rette de kommuner, hvis borgere modtager behandling for
alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sundheds-
lovens § 141, stk. 1.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 3, at
hvis socialtilsynet får oplysninger om bekymrende forhold
i et tilbud, jf. § 4, stk. 1, som er nødvendige og relevante
af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under
en anden offentlig myndighed, skal socialtilsynet uden unø-
digt ophold videregive oplysningerne til denne anden myn-
dighed, herunder oplysninger om, hvorvidt socialtilsynet har
taget tilsynsmæssige skridt.
Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 4, at
hvis socialtilsynet bliver opmærksom på uhensigtsmæssige
forhold i forhold til den enkelte borger, der relaterer sig til
den enkelte kommunes ansvar efter lov om social service,
jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, kan socialtilsynet orientere den pågældende
kommune herom.
Efter socialtilsynslovens § 12, stk. 1, skal tilbud og plejefa-
milier, jf. § 4, stk. 1, der søger om godkendelse eller er
godkendt efter § 5, til brug for vurderingen af ansøgningen
give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og økonomi-
ske oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder
om.
Det følger endvidere af socialtilsynslovens § 12, stk. 2, at
tilbud og plejefamilier, der er godkendt efter § 5, skal
1) af egen drift straks give socialtilsynet oplysninger om
væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen, jf. § 5, stk.
2 og 3,
2) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvil-
ke kommuner der har ansvar for at yde hjælp til borgere, der
har ophold i tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. §§
9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område,
3) efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvil-
ke kommuner der i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1,
har borgere, som modtager behandling på behandlingsstedet,
4) efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som
er nødvendige for, at socialtilsynet kan udføre det driftsori-
enterede tilsyn,
5) af egen drift og uden unødigt ophold give socialtilsynet
oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbud-
det og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget
tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet, og
6) af egen drift og uden unødigt ophold give den kommune
med ansvar for den enkelte borger efter lov om social servi-
ce, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, oplysninger om bekymrende forhold og
hændelser i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndighe-
der har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.
Det fremgår af socialtilsynslovens § 12, stk. 3, at tilbud efter
§ 4, stk. 2-4, revisorer og driftsherrer skal
1) af egen drift give socialtilsynet de relevante og nødvendi-
ge oplysninger om tilbuds og koncerners og koncernlignen-
de konstruktioners økonomiske forhold og
2) efter anmodning give socialtilsynet supplerende økono-
mioplysninger for tilbud og koncerner og koncernlignende
konstruktioner, hvis socialtilsynet vurderer, at de indberette-
de oplysninger ikke er fyldestgørende, eller er i tvivl om,
hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med de fakti-
ske forhold.
Efter socialtilsynslovens § 12, stk. 4, skal sundhedspersoner,
jf. sundhedslovens § 6, efter anmodning give socialtilsynet
oplysninger om borgere i sundhedsfaglig behandling, jf.
sundhedslovens § 5, på tilbud omfattet af § 4, stk. 1, i lov
om socialtilsyn, når de er nødvendige, for at socialtilsynet
kan udføre det driftsorienterede tilsyn.
Herudover følger det af socialtilsynslovens § 12, stk. 5, at
tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, der er godkendt efter §
5, skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed,
som blandt andet skal indeholde økonomiske nøgletal fra
tilbuddets seneste årsregnskab, og efter socialtilsynslovens
§ 12, stk. 6, fastsætter social- og boligministeren nærmere
regler om tilbuddenes oplysningspligt efter stk. 1-5 og om
tilbuddenes årlige rapport om tilbuddets virksomhed efter
stk. 5.
3.4.2. Barnets lov m.v.
30
Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række be-
stemmelser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets
lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023. Samtidig foretages en
række konsekvensrettelser i anden lovgivning. Endvidere
ændres bestemmelserne om opholdskommune (handlekom-
mune) m.v. ved lov nr. 754 af 13. juni 2023. Ændringerne
træder i kraft den 1. januar 2024.
Med § 2, nr. 6, i lov nr. 753 af 13. juni 2023 foretages
konsekvensrettelser i socialtilsynslovens § 10, stk. 1 og 4,
og § 12, stk. 2, nr. 6, som er omtalt i pkt. 3.4.1 ovenfor.
Med § 4, nr. 3 og 4, i lov nr. 754 af 13. juni 2023 foretages
endvidere konsekvensrettelser i socialtilsynslovens § 12, stk.
2, nr. 2 og 6, som er omtalt i pkt. 3.4.1 ovenfor.
3.4.3. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For at sikre børn og unge i interne skoler i dagbehandlings-
tilbud en undervisning og et tilbud af tilstrækkelig høj kva-
litet er det nødvendigt, at alle omkring disse børn og unge
tager et fælles ansvar for at sikre dem det bedst mulige
tilbud. Det kræver, at tilbuddene og myndighederne samar-
bejder loyalt om opgaven.
Det betyder, at det er nødvendigt at sikre, at behandlings-
og specialundervisningstilbud bliver koblet til den ekspertise
og viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklas-
ser og specialskoler har i forhold til undervisning af børn
med særlige behov, således at tilbuddene får adgang til den
løbende udvikling af nye undervisningsmetoder, tilrettelæg-
gelsesformer, undervisningsmaterialer m.v. Dette kræver et
gensidigt forpligtende samarbejde mellem behandlings- og
specialundervisningstilbud og beliggenhedskommune.
For at kunne styrke tilsynet med behandlings- og special-
undervisningstilbud, er det derfor nødvendigt at sikre et
klart grundlag for, at beliggenhedskommunen, en eventuel
henvisende kommune og de øvrige tilsynsmyndigheder har
adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
varetage tilsynet.
Beliggenhedskommunen, en eventuel henvisende kommune
og de øvrige tilsynsmyndigheder er alle offentlige myndig-
heder, som efter reglerne i den sociale lovgivning og fol-
keskoleloven er forpligtede til at orientere hinanden om
forhold af væsentlig betydning for løsningen af deres opga-
ver. Behandlings- og specialundervisningstilbud vil derimod
få mulighed for at være oprettet som private virksomhe-
der. Der er derfor behov for at sikre, at behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddene kommunikerer til kommunerne
om alle væsentlige forhold.
3.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om samarbejdet
mellem behandlings- og specialundervisningstilbud og be-
liggenhedskommune, både om at sikre kvaliteten i og udvik-
lingen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Det
vil således skulle fremgå af kvalitetsaftalen, hvordan sam-
arbejdet tilrettelægges, herunder hvordan beliggenhedskom-
munen vil medvirke til og sikre, at behandlings- og special-
undervisningstilbuddene bliver koblet til den ekspertise og
viden, som kommunens almene folkeskoler, specialklasser
og specialskoler har i forhold til undervisning af børn med
særlige behov. Dette kan f.eks. ske ved at lade medarbejde-
re i behandlings- og specialundervisningstilbuddene deltage
i kompetenceudvikling for medarbejdere i det kommunale
skolevæsen, ved at inddrage behandlings- og specialunder-
visningstilbuddene i udviklingen af mål og rammer for kom-
munens skoler, og ved at lade børn og unge, der er henvist
til behandlings- og specialundervisningstilbuddene, tage del
i kommunens aktiviteter for elever i folkeskolen, herunder
f.eks. idrætsdage, projektuger m.v. De nærmere bestemmel-
ser herom fremgår af lovforslagets § 8 og § 10, stk. 2,
nr. 8. Der henvises herudover til bemærkningerne til bestem-
melserne samt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes bestemmelser om,
i hvilke situationer et behandlings- og specialundervisnings-
tilbud som minimum skal orientere beliggenhedskommunen
og en eventuel henvisende kommune, og inden for hvilke
frister.
De foreslåede bestemmelser vil skulle svare til bestemmel-
serne i socialtilsynslovens § 12 med de tilpasninger, der
følger af behandlings- og specialundervisningstilbuddenes
særlige forhold.
For nærmere om behandlings- og specialundervisningstil-
buds og kommunalbestyrelsens orienteringspligter henvises
til lovforslagets § 6, stk. 2, § 14 og § 15, stk. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
En styrkelse af kvaliteten i undervisningen i behandlings-
og specialundervisningstilbud vurderes at understøtte delmål
nr. 4.1., hvorefter det skal sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning
og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante
og effektive læringsresultater, inden 2030.
Herudover vurderes et styrket fokus på behandlings- og
specialundervisningstilbud og på specialundervisningen i
behandlings- og specialundervisningstilbud i væsentligt om-
fang at understøtte delmål 4.5., hvorefter ulighed mellem
kønnene i uddannelser skal afskaffes inden 2030, og der
skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og
erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, her-
under mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i
udsatte situationer. Initiativet vil således medvirke til at sik-
re lige adgang til kvalitetsuddannelse for børn med handicap
og børn i udsatte positioner.
Herudover vurderes specifikke krav til og tilsyn med tilbud-
denes fysiske rammer m.v. alt andet lige at kunne understøt-
te delmål nr. 4.a., hvorefter uddannelsesinstitutioner skal
bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv,
31
handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt,
inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre negative økonomiske
og implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner-
ne. De økonomiske konsekvenser skønnes fuldt indfaset at
udgøre ca. 7 mio. kr. årligt.
De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser
knytter sig til kommunernes fremadrettede meropgave med
at have et samlet myndighedsansvar for behandlings- og
specialundervisningstilbud – som hidtil har været benævnt
dagbehandlingstilbud. Det indebærer en større regulering af
disse tilbud med blandt andet krav til indførsel af kvalitets-
aftaler på baggrund af en kvalitetsmodel, tilsyn med støtten-
de indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, som
ydes efter barnets lov samt til økonomisk tilsyn. De øko-
nomiske konsekvenser forventes til dels at vedrøre afledte
takststigninger, som følge af indførsel af kvalitetsaftaler og
de krav, som følger heraf for tilbuddene. Lovforslaget har
ikke økonomiske konsekvenser for stat og regioner.
Det forventes at lovforslaget i alt vil berøre ca. 85 behand-
lings- og specialundervisningstilbud.
De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med
kommunerne.
Lovforslaget opfylder betingelserne for digitaliseringsklar
lovgivning. For lovforslaget er særligt princip nr. 1 (enkle
og klare regler) relevant. De øvrige principper for digitalise-
ringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske og admini-
strative konsekvenser for private virksomheder, som driver
behandlings- og specialundervisningstilbud, og hvor der til-
bydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand. De økonomiske og administrative konsekvenser knyt-
ter sig til, at virksomhederne får en økonomisk og admini-
strativ meropgave som følge af de foreslåede bestemmelser
om indførsel af kvalitetsaftaler og de krav, som følger der-
af. Det vurderes, at virksomhederne kan overføre de økono-
miske konsekvenser til tilbuddenes takster, og dermed dæk-
kes af kommunerne, som kompenseres herfor.
Herudover vurderes det, at de personligt ejede virksomheder
i kraft af deres drift af tilbud på området allerede har den
fornødne kapital på 40 t. kr., der er det fastsatte krav til
startkapital i et anpartsselskab. Der vurderes derfor ikke at
være væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
som følge af den foreslåede bestemmelse om krav til virk-
somhedsform.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts
2023 til den 8. maj 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
6-byerne, ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankesty-
relsen, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og
Sundhed, Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædago-
gernes Landsforbund, Børnenes Bureau, Børne- og kultur-
chefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, CEPOS, Cevea, Danmarks Fiskeriforening Produ-
cent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Læ-
rerforening, Danmarks Private Skoler, Danmarks Statistik,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisnings-
miljø, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening
for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Dan-
ske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Lands-
forbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervssko-
ler og -Gymnasier, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik-
og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Profes-
sionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Dan-
ske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd,
Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvildige
konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne,
Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Firmai-
drætten, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn
og unge, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Forenin-
gen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for For-
ældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie
Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge, Forenings-
fællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Frisk-
olerne, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelses-
32
forening, Hvor Er Der En Voksen, IFFD – Idræts- og Fri-
tidsfaciliteter i Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kriminal-
forsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen
for Socialpædagoger, Landsorganisationen for sociale tilbud
(LOS), Landssamråd for PPR-chefer, Ledersamrådet, Lille-
skolerne, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, UD-
KAST 66 Netværket for kostafdelinger, Open Denmark,
Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Dan-
mark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet
af Specialskoleledere, Selveje Danmark, Selvejende og pri-
vate institutioners forening, Sjældne Diagnoser, Skole og
Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpæda-
gogernes Landsforbund, Social- og Boligstyrelsen, Socialtil-
syn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, So-
cialtilsyn Øst, Socialtilsyn Syd, Landsforeningen for nuvæ-
rende og tidligere anbragte, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund og Ungdomsringen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ca. 7 mio. kr. i kommunale merudgifter fuldt
indfaset.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Med lovforslaget stilles yderligere krav, som
medfører øget sagsbehandling i kommunerne
og i de berørte tilbud, og som derved vil have
negative implementeringskonsekvenser.
Kommunerne kompenseres herfor og vil have
mulighed for at søge yderligere midler til im-
plementeringsunderstøttelse.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget indebærer negative økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. De dækkes
dog af kommunerne, som kompenseres herfor.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Lovforslaget indebærer negative administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. De gældende regler om
dagbehandlingstilbud fremgår af de almindelige bemærknin-
gers pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 ovenfor. Nogle af disse regler
ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i
de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.2.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1, at denne
lov gælder for behandlings- og specialundervisningstilbud,
der yder både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
og behandling efter barnets lov og specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven, til
børn og unge, der har behov for begge indsatser.
Den foreslåede § 1 præsenterer anvendelsesområdet for den
foreslåede lov om behandlings- og specialundervisningstil-
bud til børn og unge. Den foreslåede bestemmelse under-
33
streger det dobbelte formål, som behandlings- og specialun-
dervisningstilbud fortsat vil skulle have.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således være
integrerede tilbud og vil samlet skulle opfylde folkeskolelo-
vens formålsbestemmelse, som fremgår af folkeskolelovens
§ 1, hvorefter folkeskolen i samarbejde med forældrene skal
give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,
gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem
forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres for
menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte
elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejds-
metoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og vir-
kelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får
tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og
folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfri-
hed, ligeværd og demokrati.
Samtidig vil behandlings- og specialundervisningstilbuddet
skulle opfylde formålet med støtte og indsatser efter barnets
lov, som fremgår af §§ 1 og 2 i barnets lov. Efter disse
bestemmelser skal støtten forebygge sociale problemer og
tilgodese særlige behov, der følger af nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne og skal iværksættes med henblik på at
sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte efter
barnets lov, kan opnå samme muligheder for omsorg, læring,
personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt vok-
senliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også
iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse
og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge og familien.
Tilbuddene vil være en del af folkeskolen ved siden af det
kommunale skolevæsen. Tilbuddene vil som udgangspunkt
være omfattet af den indholdsmæssige del af folkeskolen,
men ikke den organisatoriske. Tilbuddene vil således f.eks.
ikke være omfattede af reglerne om kommunalbestyrelsens,
skolebestyrelsens og skolelederens kompetencer i folkesko-
lelovens kapitel 6, men vil på lige fod med øvrige folkesko-
letilbud i kommunen skulle indgå ved opfyldelsen af kom-
munens ansvar for, at alle børn i kommunen sikres ret til
vederlagsfri undervisning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens
§ 2, stk. 1. Kommunen vil derfor fortsat skulle sikre, at
eleverne får den undervisning, de har ret til efter folkeskole-
loven. Kommunen vil også være forpligtet til at inddrage
tilbuddene i kommunens fælles aktiviteter for kommunernes
skoler. Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtil-
syn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen
for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Målgruppen for disse tilbud vil være børn og unge med
behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
og behandling efter barnets lov i tilknytning til et tilbud om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ef-
ter folkeskoleloven.
Målgruppen vil være børn og unge fra starten af den under-
visningspligtige alder til og med 17 år. Elever, som i løbet
af skoleåret fylder 18 år, vil dog få mulighed for at fortsætte
skolegangen i resten af skoleåret. Der henvises til den fore-
slåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 3, og § 22, nr. 1
og 2, og bemærkningerne hertil.
Baggrunden for forslaget er at sikre, at børn og unge, der har
behov for et behandlings- og specialundervisningstilbud, vil
kunne modtage et samlet tilbud af høj kvalitet, der lever op
til kravene i både folkeskoleloven og barnets lov.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle til-
byde både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling og tilbyde specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand. Behandlings- og specialundervisnings-
tilbud vil ikke kunne henvise specialundervisningen og an-
den specialpædagogisk bistand til en anden skole, eller den
støttende indsats til en andet tilbud. Det vil være afgørende,
at specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand
og støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og be-
handling gives i et samlet tilbud. Dette vil være gældende
for både kommunale, regionale og private behandlings- og
specialundervisningstilbud, og uanset om behandlings- og
specialundervisningstilbuddene indgår i koncerner eller kon-
cernlignende konstruktioner.
Børne- og ungehjem, der er godkendt af socialtilsynet efter
socialtilsynsloven og har en kvalitetsaftale om specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand med beliggen-
hedskommunen, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om social-
tilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisnin-
gen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.), vil kunne
give støttende indsatser i form af pædagogisk støtte eller
behandling efter barnets lov samt specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til
børn og unge, der er omfattet af målgruppen for tilbuddet
og er henvist til dagbehandling i tilbuddet, og derfor ikke er
anbragt. Sådanne børne- og ungehjem vil ikke blive omfattet
af reglerne om behandlings- og specialundervisningstilbud i
nærværende lovforslag af den grund.
Et barn eller en ung, der ikke har et behov for specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand, vil ikke kunne
henvises til et behandlings- og specialundervisningstilbud,
ligesom et barn eller en ung, der ikke har behov for støtten-
de indsatser i form af pædagogisk støtte eller behandling,
ikke vil kunne henvises til et behandlings- og specialunder-
visningstilbud. De af lovforslaget omfattende tilbud vil ale-
ne kunne modtage børn eller unge, der har behov for både
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og
har et behov for støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte eller behandling efter barnets lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 2
34
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. Der er derfor ikke fastsat
særskilte regler med definitioner.
Efter det foreslåede § 2, nr. 1, forstås ved barn og ung: Børn
og unge fra starten af den undervisningspligtige alder til og
med 17 år.
Det foreslåede vil indebære, at børn og unge nedad i alder
vil være afgrænset af undervisningspligtens indtræden. Un-
dervisningspligtens indtræden er reguleret i folkeskolelo-
vens § 34, og indtræder som udgangspunkt den 1. august
i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at børn og unge op-
adtil i alder vil være afgrænset til og med 17 år. Elever, som
i løbet af skoleåret fylder 18 år, vil dog få mulighed for
at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Der henvises
i denne forbindelse til den foreslåede bestemmelse i lovfor-
slagets § 4, stk. 3, og § 22, nr. 1 og 2, og bemærkningerne
hertil.
Efter det foreslåede i § 2, nr. 2, forstås ved beliggenheds-
kommune: Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende.
Når der i lovforslaget anvendes betegnelsen ”beliggenheds-
kommune” vil dette henvise til kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor behandlings- og specialundervisningstilbud-
det har sin adresse, jf. herved den foreslåede bestemmelse
i § 9, stk. 2, nr. 2. Det bemærkes, at begreberne stedlig
kommune og skolekommune har samme betydning.
Efter det foreslåede i § 2, nr. 3, forstås ved kvalitetsaftale:
Den aftale mellem behandlings- og specialundervisningstil-
buddet og beliggenhedskommunen, der indeholder de krav,
som behandlings- og specialundervisningstilbuddet skal op-
fylde, for at kunne drive behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, herunder om økonomiske forhold, målgrupper
og organisation.
Når der i lovforslaget anvendes betegnelsen ”kvalitetsaftale”
vil dette betyde, at beliggenhedskommunen har vurderet, at
behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den for-
nødne kvalitet og har truffet afgørelse om godkendelse af
tilbuddet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1.
Behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil således
varetage en myndighedsopgave på grundlag af en særskilt
forvaltningsakt. Der vil derfor ikke være tale om en afta-
le i aftaleretlig forstand, men en ensidig forvaltningsakt
fra beliggenhedskommunen, hvori beliggenhedskommunen
godkender behandlings- og specialundervisningstilbuddet på
baggrund af en vurdering af, om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet opfylder kravene og vilkårene for god-
kendelse.
Efter det foreslåede i § 2, nr. 4, forstås ved koncernlignende
konstruktion: Konstruktion, som defineret i § 2 a, stk. 1, 2.
pkt., i lov om socialtilsyn.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbud vil anses for at indgå i en koncernlignende
konstruktion i de samme situationer som de sociale tilbud,
der er omfattet af socialtilsynets tilsyn efter socialtilsynslo-
ven, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil således
skulle anses for at indgå i en koncernlignende konstruktion,
hvis 1) der ikke er tale om en koncern i selskabsretlig for-
stand, 2) der mellem et eller flere private tilbud, jf. social-
tilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, eller andre virksomheder
sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, herunder
køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejen-
dom m.v., og 3) der er én eller flere fysiske personer, der
ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig
bestemmende indflydelse på tilbud og virksomheder nævnt i
nr. 2, eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder eller ejer-
kreds i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, herunder sam-
menfald ved nærtstående. De tre betingelser vil alle skulle
være opfyldt, for at der vil være tale om en koncernlignende
konstruktion.
Til § 3
Dagbehandlingstilbud er ikke i gældende ret underkastet
regler om forudgående godkendelse i folkeskoleloven og
barnets lov. Der er dog fastsat nærmere regler om indgåelse
af overenskomst mellem dagbehandlingstilbuddet og den
kommune, dagbehandlingstilbuddet er beliggende i.
Det fremgår således af folkeskolelovens § 22, stk. 5, 1.
pkt., at en kommunalbestyrelsen efter overenskomst med et
i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud kan henvise
elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehand-
lingstilbuddet.
De gældende regler om henvisning af elever til dagbehand-
lingstilbud fremgår af de almindelige bemærkningers pkt.
2.2.1.1 og 2.2.1.2 ovenfor. Nogle af disse regler ændres med
barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindeli-
ge bemærkningers pkt. 2.2.2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, at det er en
betingelse for, at et behandlings- og specialundervisningstil-
bud kan modtage børn og unge, at behandlings- og special-
undervisningstilbuddet er godkendt af beliggenhedskommu-
nen efter bestemmelserne i kapitel 3, og at barnet eller den
unge er henvist til behandling- og specialundervisningstil-
buddet efter bestemmelserne i §§ 4 og 5.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i be-
liggenhedskommunen alene vil kunne henvise eller accepte-
re andre kommunalbestyrelsers henvisning af elever til et
behandlings- og specialundervisningstilbud, når kommunal-
bestyrelsen har godkendt behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet ved at indgå en kvalitetsaftale med tilbuddet
efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets kapitel 3.
Det foreslåede har til hensigt at fastslå, at alene godkendte
behandlings- og specialundervisningstilbud vil kunne mod-
35
tage børn og unge. Dette vil betyde, at beliggenhedskommu-
nen allerede vil have forholdt sig til, om det pågældende
behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder betin-
gelserne for at blive godkendt.
Det vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet er beliggende,
der vil skulle godkende tilbuddet efter reglerne i kapitel
3. Det vil ligeledes være beliggenhedskommunen, der har
ansvaret for tilbuddet. Dette vil også gælde for tilbud, som
er ejet af andre kommuner end beliggenhedskommunen.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at henvisning til
et behandlings- og specialundervisningstilbud vil kræve, at
børn og unge opfylder betingelserne om henvisning efter
de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 4 og 5 om
elevens behov for støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling og for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Det vil således være en betingelse, at der for det enkelte
barn eller den enkelte unge, der ønskes henvist til et be-
handlings- og specialundervisningstilbud, både er truffet af-
gørelse om støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
eller behandling efter barnets lov og en afgørelse om spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter
folkeskoleloven, samt at henvisningen foretages af eller ef-
ter aftale med beliggenhedskommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis
udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
specialklasser og specialskoler. Der gives desuden special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,
hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennem-
føres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf.
§ 16, stk. 4.
Det fremgår af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at henvisning
til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter,
sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter sam-
råd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal
tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder
og modenhed.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 20, stk. 6, at
elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at
fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, at kommuner
kan træffe afgørelse om familiebehandling eller behandling
af barnets eller den unges problemer som foranstaltningsty-
pe. Denne bestemmelse ophæves i forbindelse med barnets
lov, således at det fra 1. januar 2024 vil følge af barnets lovs
§ 32, stk. 1, nr. 5 og 8, at når det må anses for at være af væ-
sentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige
behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om en eller flere af følgende støttende indsatser, jf. dog §
54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: 5)
Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge,
eller 8) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning,
behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
De gældende regler i serviceloven og folkeskoleloven om
henvisning af børn og unge til dagbehandlingstilbud fremgår
af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nog-
le af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024
som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 1, at vedkommende
kommune kan henvise børn og unge, der har behov for støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling
efter barnets lov og har behov for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven til et
behandlings- og specialundervisningstilbud, hvis det pågæl-
dende behandlings- og specialundervisningstilbud vurderes
at kunne imødekomme barnets eller den unges behov.
Det foreslåede vil betyde, at det vil være en kommunal op-
gave at henvise elever til behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, når et barn eller en ung har behov for både støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling
efter barnets lov og behov for et specialundervisningstilbud.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den un-
ge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette
vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kom-
mune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurde-
re behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud
og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling
til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om,
hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere be-
skrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil betyde, at det vil være den forvaltning,
der varetager myndighedsopgaver efter barnets lov, i den
kommune, der har ansvaret for særlig støtte til børn og
unge efter retssikkerhedsloven, der vil være ansvarlig for
at iværksætte støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
36
og behandling efter barnets lov, og det vil være skoleforvalt-
ningen eller lignende i den samme kommune, der vil være
ansvarlig for at iværksætte specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Henvisning til et behandlings-
og specialundervisningstilbud vil således kræve, at der etab-
leres et tæt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger,
og at der etableres et tæt samarbejde mellem de kommuner,
der måtte være involveret i at tilvejebringe det nødvendige
grundlag for en sådan henvisning. Det vil eksempelvis kun-
ne være i form af et fælles visitationsudvalg, hvor flere
forvaltninger er repræsenteret.
Det vil være afgørende for at kunne henvise til et behand-
lings- og specialundervisningstilbud, at tilbuddet vurderes
til at kunne varetage det konkrete barns særlige behov for
både støttende indsatser i form af pædagogisk støtte eller
behandling og behovet for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Det bemærkes, at barnets tarv altid vil skulle indgå med
vægt ved kommunalbestyrelsens beslutning om en sådan
henvisning, idet det fremgår af artikel 3, stk. 1, i FN’s kon-
vention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (heref-
ter børnekonventionen), at i alle foranstaltninger vedrørende
børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private
institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyn-
digheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i
første række.
Det bemærkes, at det fremgår af artikel 12, stk. 2, i børne-
konventionen, at børn skal gives mulighed for at udtale sig i
enhver behandling hos en domstol eller forvaltningsmyndig-
hed i sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem
en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse
med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
Det bemærkes videre, at det fremgår af barnets lovs § 5,
at barnets eller den unges holdning og synspunkter skal
tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden
direkte kontakt, inden der træffes afgørelser og beslutninger
om barnets forhold efter barnets lov som træder i kraft den
1. januar 2024. Børn og unge, der er fyldt 10 år, vil desuden
have adgang til at klage over en afgørelse om en støttende
indsats efter barnets lov, hvis de er uenige i afgørelsen, jf. §
145 i barnets lov, der også træder i kraft den 1. januar 2024.
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 2, at det er en betin-
gelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har truffet
afgørelse om både
1) barnets eller den unges behov for dagbehandling efter §
32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov og
2) henvisning til specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, på bag-
grund af pædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkesko-
lelovens § 12, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle træffe to selvstændige og tidsmæssigt sammenhæn-
gende afgørelser for at sikre, at barnets eller den unges
behov for både støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte eller behandling og behov for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand er tilstrækkeligt oplyst og
begrundet.
Det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 1, vil indebære, at det vil
være en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen
har truffet afgørelse om barnets eller den unges behov for
dagbehandling efter § 32, stk. 1, nr. 5 eller 8, i barnets lov.
Det foreslåede vil således indebære, at der vil skulle træffes
afgørelse om pædagogisk støtte eller behandling af barnets
eller den unges problemer efter barnets lovs § 32, stk. 1, nr.
5 eller 8, og at denne behandling vil skulle foregå ved at
barnet eller den unge bevilges dagbehandling i et privat eller
offentlig behandlings- og specialundervisningstilbud.
Ved pædagogisk støtte eller behandling af barnet eller den
unge forstås socialpædagogisk, psykologisk eller anden til-
svarende støtte eller behandling af barnet eller den unge, der
har til formål at afhjælpe barnets eller den unges vanskelig-
heder. Det vil f.eks. kunne være målrettet traumer hos barnet
eller den unge, tilknytningsforstyrrelser, opmærksomheds-
forstyrrelser, selvskade eller udadreagerende adfærd, andre
adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder m.v.
Den pædagogiske støtte og behandling vil kunne foregå på
flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsme-
toder. Den pædagogiske støtte og behandlingen vil f.eks.
kunne gives ambulant, eller ved at barnet eller den unges
bevilges dagbehandling i en privat eller offentlig institu-
tion. For at det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 1, skal opfyldes,
kræver det, at der træffes afgørelse om, at barnet bevilges
dagbehandling.
Den pædagogiske støtte og behandling af barnet eller den
unges problemer efter foreslåede bestemmelse vil også kun-
ne gives som supplerende støtte under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet.
Behandling af barnets eller den unges problemer vil også
kunne involvere familien, og der vil derfor kunne være en
glidende overgang mellem familiebehandling og behandling
af barnet eller den unge.
En afgørelse om at bevilge et barn eller ung dagbehandling
skal være baseret på enten en afdækning eller en børnefaglig
undersøgelse efter §§ 19 eller 20 i barnets lov. Støttende
indsatser i form af behandling og herunder dagbehandling
iværksættes, når det vurderes, at den bedst imødekommer de
udfordringer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgel-
se eller afdækningen, jf. §§ 19 og 20 i barnets lov. Formålet
med indsatsen eller anbringelsen skal fremgå af afgørelsen
om iværksættelse af en støttende indsats eller en anbringel-
se. I det omfang, der udarbejdes en barnets plan eller unge-
plan, skal der i den forbindelse i samarbejde med barnet
eller den unge og eventuelt deres forældre og tilbuddet udar-
bejdes konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og
udvikling.
37
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den un-
ge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette
vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kom-
mune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurde-
re behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud
og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling
til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om,
hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere be-
skrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede i § 4, stk. 2, nr. 2, vil indebære, at det er
en betingelse for henvisning efter stk. 1, at kommunen har
truffet afgørelse om henvisning til specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3,
stk. 2, på baggrund af pædagogisk-psykologisk rådgivning
efter folkeskolelovens § 12, stk. 2.
Det foreslåede vil således indebære, at der først vil skulle af-
gives en indstilling til pædagogisk-psykologisk rådgivning,
som vil skulle beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en
vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, og hvil-
ke former for støtte, der allerede er iværksat. Indstillingen
til pædagogisk psykologisk rådgivning vil kunne afgives af
enten barnets eller den unges skoleleder, den kommunale
sundhedstjeneste, den kommunale sagsbehandler, forældre-
ne eller eleven selv.
Der vil på baggrund af indstillingen skulle udarbejdes en
pædagogisk-psykologisk vurdering efter folkeskolelovens §
12, stk. 2, der vil have til formål at belyse elevens faglige,
personlige og sociale potentialer og færdigheder med hen-
blik på at yde skolen, eleven og forældrene rådgivning og
støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens
særlige behov og forudsætninger.
Meddelelsesbogen efter folkeskolelovens § 13 a vil skulle
indeholde få væsentlige fokuspunkter for elevens faglige
og alsidige udvikling samt oplysninger om de indsatser og
den opfølgning, tilbuddet har iværksat for at imødekomme
elevens udfordringer. Meddelelsesbogen vil kunne justeres
løbende og vil derfor være mere dynamisk end barnets plan
eller ungeplanen, der udarbejdes efter barnets lov. Meddelel-
sesbogen vil kunne indgå i grundlaget for den pædagogiske-
psykologiske vurdering. Kommunen og skolen vil skulle
koordinere, og der vil skulle tages stilling til, hvordan den
udvidede meddelelsesbog kobles til øvrige tiltag og indsat-
ser for eleven.
Det vil være barnets eller den unges skolekommune, dvs.
den kommune, hvor eleven aktuelt modtager sin undervis-
ning, der er ansvarlig for den pædagogiske-psykologiske
rådgivning, og derfor barnets eller den unges skolekommu-
ne, der vil skulle udarbejde den pædagogiske-psykologiske
vurdering, som afgørelsen om henvisning vil skulle træffes
på baggrund af.
Kommunalbestyrelsen i vedkommende kommune vil heref-
ter på baggrund af den pædagogiske-psykologiske vurdering
skulle træffe afgørelse om iværksættelse af specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings-
og specialundervisningstilbud, hvis barnet også har behov
for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og be-
handling, jf. bestemmelsens nr. 1.
Det vil være barnets eller den unges bopælskommune, der
vil skulle henvise barnet eller den unge til et behandlings-
og specialundervisningstilbud. Dette vil gælde for børn og
unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kom-
mune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurde-
re behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud
og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling
til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om,
hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere be-
skrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at barnet eller den unge vil kun-
ne have en sag i både den forvaltning, der varetager myndig-
hedsopgaver efter barnets lov, og i skoleforvaltningen, og at
barnet eller den unge vil kunne have sager i flere kommuner
efter henholdsvis barnets lov og folkeskoleloven. Det vil
således medføre, at der vil skulle udveksles relevante oplys-
ninger mellem forvaltningerne, sådan at barnet eller den un-
ge får et relevant tilbud, der både imødekommer eventuelle
behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
og behandling og imødekommer et eventuelt behov for spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. De
nærmere regler om udveksling af oplysninger mellem myn-
dighederne fremgår af pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærk-
ninger samt af bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 4.
38
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, at fylder en ung,
der er henvist efter stk. 1, 18 år i løbet af skoleåret, kan den
unge fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbud-
det resten af skoleåret, såfremt der er enighed herom mellem
vedkommende kommuner og behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet.
Det foreslåede vil således indebære, at en ung, som i pe-
rioden frem til det fyldte 18. år har modtaget støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et
behandlings- og specialundervisningstilbud, vil kunne fort-
sætte i det behandlings- og specialundervisningstilbud indtil
udgangen af det skoleår, hvor den unge bliver 18 år. Skole-
året løber fra den 1. august til den 31. juli i det efterfølgende
kalenderår.
Bestemmelsen supplerer dermed folkeskolelovens § 20, stk.
6, hvorefter elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har
ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Elever
har således et retskrav på at kunne fortsætte deres skolegang
resten af skoleåret, men ikke et retskrav på at kunne fortsæt-
te på den skole, de hidtil har gået på.
Det vil derfor være en betingelse, at den unge efter folke-
skolelovens regler om specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand opfylder betingelserne for at modtage
undervisning på et behandlings- og specialundervisningstil-
bud. Reglerne herom er nærmere beskrevet i de almindelige
bemærkningers pkt. 2.2.1.1. Det vil således være en betin-
gelse, at den unge har behov for at modtage specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand, men ikke at
der er truffet en ny afgørelse herom i forbindelse med, at
den unge fylder 18 år. Besluttes det derimod, at den unge
ikke skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstil-
buddet efter det fyldte 18. år, vil der skulle iværksættes en
pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på ændring
af den unges specialundervisningstilbud.
Det vil endvidere være en betingelse, at der er truffet afgø-
relse efter den foreslåede bestemmelse i § 99, 2. pkt., i
barnets lov som affattet ved lovforslagets § 22, nr. 2, om, at
de støttende indsatser til den unge efter barnets lov § 32, stk.
1, kan fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i
et behandlings- og specialundervisningstilbud. Der henvises
til lovforslagets § 22, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det vil være op til kommunalbestyrelsen i vedkommende
kommuner – dvs. beliggenhedskommunen og en eventuel
anden kommune, som måtte være den unges handlekom-
mune – og behandlings- og specialundervisningstilbuddet i
samarbejde med den unge at tage stilling til, om den unge
skal fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbud-
det efter det fyldte 18. år, samt hvordan betalingen herfor
tilrettelægges. Hvis en af kommunerne eller behandlings- og
specialundervisningstilbuddet ikke ønsker at medvirke til,
at den unge kan forblive i behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet efter det fyldte 18. år, vil den unge således
ikke kunne fortsætte heri. Det vil naturligvis være en forud-
sætning for beslutningen, at den unge ønsker at fortsætte i
behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det vil som udgangspunkt være den unges bopælskommune,
der vil skulle henvise den unge til et behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud. Dette vil gælde for unge, der ikke
er anbragt uden for hjemmet.
Unge, der fylder 18 år, som er anbragt i en anden kom-
mune, hvor der efter reglerne i barnets lov om ungestøtte
træffes afgørelse om, at opholdet på anbringelsesstedet skal
opretholdes ved det fyldte 18. år, skifter i den forbindelse
handlekommune til den kommune, hvor anbringelsesstedet
ligger. Det gælder dog ikke for unge med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor der træffes
afgørelse om at opretholde døgnopholdet i en plejefamilie
efter det fyldte 18. år, jf. § 120 i barnets lov. I sådanne
tilfælde, samt i de tilfælde hvor en ung med en kommunes
medvirken f.eks. får ophold i et botilbud i umiddelbar for-
længelse af en anbringelse, bevarer den unge handlekommu-
ne i den kommune, der oprindeligt har truffet afgørelse om
anbringelse, jf. § 9 a, stk. 9, i retssikkerhedsloven. I dette
tilfælde vil det være den anbringende kommune, der vil
skulle indgå aftale med beliggenhedskommunen og behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet om, at den unge kan
fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet,
når den unge fylder 18 år i løbet af skoleåret. Reglerne
om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere
beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Reglerne om elever, der henvises til et dagbehandlingstilbud
eller anbringes i et anbringelsessted i en anden kommune
end den anbringende kommune, fremgår af §§ 6-10 i be-
kendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskole-
loven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (be-
kendtgørelsen om interne skoler).
Af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om interne skoler fremgår
det, at hvis de sociale myndigheder ønsker at anbringe en
elev i et anbringelsessted, der ligger i en anden kommune,
skal kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune ind-
drage beliggenhedskommunen forud for anbringelsen med
henblik på, at der kan etableres en faglig dialog om barnets
undervisningstilbud.
Det følger endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om
interne skoler, at hvis anbringelsen sker akut, uden at der
forud for anbringelsen er etableret en faglig dialog om ele-
vens undervisningstilbud i henhold til stk. 1, skal kommu-
nalbestyrelsen i den anbringende kommune senest ved an-
bringelsen give beliggenhedskommunen meddelelse herom
med henblik på at få etableret den faglige dialog om elevens
undervisningstilbud.
39
De gældende regler om henvisning af børn og unge til
dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. De gældende regler om kommu-
nalbestyrelsens ansvar for dagbehandlingstilbud fremgår af
pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle
af disse regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024
som beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2.
og 2.3.2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, at henvis-
ning til et behandlings- og specialundervisningstilbud i en
anden kommune end den kommune, der er ansvarlig for
barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form
af pædagogisk støtte og behandling, kun må ske efter forud-
gående aftale med beliggenhedskommunen.
Det foreslåede vil medføre, at børn og unge kun vil kunne
henvises til behandlings- og specialundervisningstilbud i en
anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i beliggenheds-
kommunen har godkendt behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet ved at indgå en kvalitetsaftale med behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet, og efterfølgende har
indgået aftale med den kommune, der er ansvarlig for bar-
nets eller den unges behov for støttende indsatser i form af
pædagogisk støtte og behandling, om henvisning til tilbud-
det.
Det foreslåede vil indebære, at den kommune, som ønsker at
henvise et barn til støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte eller behandling og specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand i et behandlings- og specialunder-
visningstilbud, som ligger i en anden kommune, vil skulle
indgå aftale med kommunen, hvor behandlings- og special-
undervisningstilbuddet ligger. Den henvisende kommune vil
således ikke kunne indgå aftale direkte med tilbuddet.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den un-
ge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette
vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden for
hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende kom-
mune, der i forbindelse med en anbringelse vil skulle vurde-
re behovet for et behandlings- og specialundervisningstilbud
og henvise barnet eller den unge hertil, herunder tage stilling
til, hvilket konkret behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om,
hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere be-
skrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere skulle ses i sam-
menhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 16, stk. 1, hvorefter det alene er beliggenhedskommunen,
der kan yde betaling med frigørende virkning til behand-
lings- og specialundervisningstilbud, og den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 16, stk. 2, hvoraf følger, at belig-
genhedskommunen og den kommune, der er ansvarlig for
barnets eller den unges behov for støttende indsatser i form
af pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommu-
nal refusion for betalinger efter stk. 1.
Det foreslåede har til hensigt at styrke myndighedsansvaret
med de omhandlede behandlings- og specialundervisnings-
tilbud i den forstand, at beliggenhedskommunen vil skulle
forholde sig til godkendelsen af behandlings- og special-
undervisningstilbuddet, før der vil kunne indgås en aftale
med den henvisende kommune. Beliggenhedskommunen vil
samtidig sikre, at behandlings- og specialundervisningstil-
buddet alene modtager børn og unge inden for den rette
målgruppe og i tilbud, der fortsat er godkendt. Det foreslåe-
de vil ligeledes betyde, at beliggenhedskommunen vil have
et overblik over de børn eller unge, der henvises til et kon-
kret behandlings- og specialundervisningstilbud og disses
årsager til henvisning til behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet, herunder om behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet vil have de relevante kompetencer til at
imødekomme barnets eller de unges udfordringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Det fremgår af folkeskolelovens § 23, stk. 1, at elever, der
gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn
til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen,
undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de op-
holder sig. Efter folkeskolelovens § 23, stk. 2, påhviler det
kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på
de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre in-
stitutioner, som modtager børn i alderen 6-18 år, medmindre
der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Insti-
tutionen skal stille egnede lokaler til rådighed. Det følger
af folkeskolelovens § 23, stk. 3, at børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og
2. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 694 af
20. juni 2014 om sygeundervisning af elever i folkeskolen
og frie grundskoler. I det følgende omtales bekendtgørelsen
som sygeundervisningsbekendtgørelsen.
Efter sygeundervisningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal
skolens leder ved fravær på grund af sygdom eller lignende,
der må skønnes at blive af længere varighed, rette henven-
delse til forældrene med henblik på en vurdering af behovet
for sygeundervisning, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 1, og
friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Henvendelsen skal ske sna-
40
rest muligt. Skolens leder skal under alle omstændigheder
rette henvendelse til forældrene senest 3 uger (15 skoledage)
efter, at eleven sidst deltog i undervisningen eller skulle
have påbegyndt skolegangen.
Det følger af sygeundervisningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1,
at opholder eleven sig i hjemmet, påhviler det skolens leder
efter samråd med forældrene og eleven at sørge for, at den
nødvendige undervisning iværksættes.
Det fremgår endvidere af sygeundervisningsbekendtgørel-
sens § 2, stk. 2, at opholder eleven sig på et sygehus, et
hospital eller en anden institution, skal skolens leder indhen-
te oplysning om, hvorvidt eleven modtager undervisning. Er
dette ikke tilfældet, skal skolens leder underrette kommunal-
bestyrelsen i den kommune, hvor institutionen ligger.
Det følger af sygeundervisningsbekendtgørelsens § 4, stk.
1, at omfanget af sygeundervisningen til enhver tid skal
afpasses efter den enkelte elevs alder, helbredstilstand og
øvrige forudsætninger.
Efter sygeundervisningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, tilret-
telægges undervisningen efter samråd med forældrene og
eleven.
Dansk socialpolitik bygger på et princip om sektoran-
svar. Dette princip indebærer, at den sektor, som generelt
stiller en ydelse til rådighed, har ansvaret for at sikre, at
denne ydelse også er tilgængelig for mennesker med særlige
behov. Det betyder f.eks., at i det omfang, der er tale om
behandling, som under en indlæggelse normalt ydes efter
sundhedslovgivningen, vil dette også gælde, hvis et barn
eller en ung, som får støtte i form af behandling efter ser-
viceloven, indlægges. Tilsvarende vil gælde efter barnets
lov. Ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 ophæves en række
bestemmelser i serviceloven og fremgår i stedet af barnets
lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023. Ændringerne træder i
kraft den 1. januar 2024.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, at be-
liggenhedskommunen skal sikre, at elevens behov for støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling
imødekommes, der hvor undervisningen gennemføres, hvis
eleven er omfattet af folkeskolelovens § 23, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at støttende indsatser i form
af pædagogisk støtte og behandling indtænkes i sygeunder-
visningen efter folkeskoleloven for de børn og unge, der er
henvist til et behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det foreslåede vil skulle forstås i overensstemmelse med
det gældende princip om sektoransvar, således at f.eks. i det
omfang, der er tale om behandling, som under en indlæggel-
se normalt ydes efter sundhedslovgivningen, vil dette også
gælde, hvis et barn eller en ung, som får støtte i form af
behandling efter barnets lov, indlægges.
Ansvaret for, at barnet eller den unge også modtager støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling
under længerevarende sygdom eller lignende, vil påhvile
beliggenhedskommunen som skolekommune.
Beliggenhedskommunen vil kunne opfylde sine forpligtelser
efter den foreslåede bestemmelse ved at indgå aftale med
behandlings- og specialundervisningstilbuddet om, at tilbud-
det varetager støttende indsatser i form af pædagogisk støt-
te og behandling under sygdom for børn og unge, der er
henvist til tilbuddet. Aftalen herom vil skulle fremgå af kva-
litetsaftalen, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
9, stk. 2, nr. 6.
Støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behand-
ling vil skulle foregå samme sted som sygeundervisnin-
gen. Det vil indebære, at såfremt eleven opholder sig i
hjemmet under sygdomsforløbet, vil beliggenhedskommu-
nen skulle sikre, at støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling også foregår her, ligesom hvis sygeun-
dervisningen foregår på et hospital eller lignende, vil støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling
også skulle foregå her, inden for rammerne af sektoransva-
ret.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, at ved
fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes
at blive af længere varighed, skal beliggenhedskommunen
give meddelelse den kommune, der er ansvarlig for barnets
eller den unges behov for støttende indsatser i form af
pædagogisk støtte og behandling med henblik på, at den
ansvarlige kommune kan vurdere om barnets eller den unges
behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling og behov for specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand fortsat kan opfyldes i behandlings-
og specialundervisningstilbuddet.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
bopælskommune, der vil skulle modtage oplysningen. Dette
vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende
kommune, der vil skulle modtage oplysningen. Reglerne
om, hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere
beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil indebære, at såfremt en elev skønnes at
være sygemeldt i en længere periode, vil kommunalbesty-
relsen i beliggenhedskommunen skulle oplyse dette til den
henvisende kommune. Den henvisende kommune vil heref-
41
ter kunne vurdere, om elevens konkrete behov for støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling bedst
varetages med sygeundervisning, om indsatsen skal ophøre
eller ændres eller om eleven vil skulle visiteres til et andet
tilbud.
Vurderingen efter stk. 2, vil skulle foretages på baggrund
af en konkret vurdering af eleven, hvor der vil kunne indgå
oplysninger om elevens sygdom, trivsel i tilbuddet og andre
relevante faktorer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. Der er derfor ikke fastsat
særskilte regler om ejerforhold m.v. De gældende regler om
dagbehandlingstilbud fremgår af de almindelige bemærknin-
gers pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 ovenfor. Nogle af disse regler
ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i
de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, at be-
handlings- og specialundervisningstilbud kan oprettes af
regionsrådet, kommunalbestyrelsen eller private leverandø-
rer. Private behandlings- og specialundervisningstilbud skal
være oprettet som selvejende institution, forening, aktiesel-
skab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder.
Det foreslåede vil indebære, at der vil blive stillet krav til
de ejerforhold, der kan benyttes ved etablering og drift af
behandlings- og specialundervisningstilbud.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således kun-
ne oprettes af regionsråd, således at behandlings- og special-
undervisningstilbuddet er regionalt. Et regionsråd vil, som
i dag, både kunne oprette tilbud inden for og uden for regio-
nens geografiske område.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil endvidere
kunne oprettes af kommunalbestyrelser, således at behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet er kommunalt. En
kommunalbestyrelse vil, som i dag, både kunne oprette til-
bud inden for og uden for kommunens geografiske område.
Endvidere vil behandlings- og specialundervisningstilbud
kunne oprettes af private leverandører, således at behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet er i privat eje. Det
foreslåede i bestemmelsens 2. pkt. vil dog indebære, at pri-
vate tilbud alene vil kunne oprettes i de opregnede virksom-
hedsformer efter lov om visse erhvervsdrivende virksomhe-
der, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, og
derfor ikke vil kunne oprettes og drives som personligt ejede
virksomheder.
Bestemmelsen i § 7, 2. pkt., har det samme indhold som
socialtilsynslovens § 12 b. Formålet med den foreslåede be-
stemmelse er at sikre overensstemmelse mellem regulerin-
gen af behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
tilbud omfattet af socialtilsynsloven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at
understøtte muligheden for at føre et effektivt tilsyn med
tilbuddenes økonomi og at sikre bedre gennemsigtighed i
tilbuddenes økonomi. Det er således kendetegnende for de
nævnte virksomhedsformer i modsætning til personligt ejede
virksomheder, at der enten er klar adskillelse mellem ejers
og tilbuddets økonomi, eller at der ikke er en ejerkreds, idet
tilbuddet er selvejende.
Bestemmelsen vil således gælde for private tilbud, men ikke
for offentligt ejede tilbud.
Det foreslåede vil indebære, at private tilbud, der er opret-
tet som personligt ejede virksomheder, fra og med lovens
ikrafttræden ikke vil kunne godkendes af kommunalbesty-
relsen.
Det bemærkes, at det for at sikre allerede oprettede private
tilbud, der er oprettet som personligt ejet virksomhed, en
hensigtsmæssig tid til at overgå til en anden af de nævnte
virksomhedsformer, i lovforslagets § 21, stk. 2, foreslås
at indrømme allerede oprettede private tilbud, der drives i
form af en personligt ejet virksomhed, en periode fra lovens
ikrafttræden og frem til og med den 31. december 2028 til at
foretage den nødvendige omdannelse.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsæt-
ter driften med en ændret virksomhedsform, vil skulle an-
ses som samme virksomhed i forhold til lovforslagets ord-
ning. Ændres virksomhedsformen vil dette således skulle
meddeles til beliggenhedskommunen med henblik på opda-
tering af godkendelsen og dermed kvalitetsaftalen, jf. lov-
forslagets § 9, stk. 2, nr. 4, og der vil skulle indsendes
regnskab for behandlings- og specialundervisningstilbuddets
virksomhed i det forgangne regnskabsår med henblik på
tilsynet med den økonomiske kvalitet, jf. lovforslagets § 11,
stk. 1, nr. 4.
Til § 8
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. Det følger af § 15, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand efter folkesko-
leloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (be-
kendtgørelsen om interne skoler), at henvisning af en elev til
specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regio-
nalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget
af, at der på forhånd mellem institutionen og kommunalbe-
styrelsen i beliggenhedskommunen er indgået overenskomst
om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på
den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbe-
handlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i
en anden kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte
blandt andet tilsynsfunktionen og dens indhold, jf. bestem-
42
melsens nr. 3. Det følger endvidere af bekendtgørelsens §
15, stk. 3, at den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion blandt
andet skal sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder gives i overensstemmelse med de fast-
satte time- og læseplaner, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
De gældende regler om kommunalbestyrelsens ansvar for og
tilsyn med dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler
ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i
de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.
Det følger af det foreslåede § 8, at beliggenhedskommunen
efter ansøgning godkender behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet, jf. §§ 9 og 10.
Det foreslåede har til hensigt at tydeliggøre, at det er be-
liggenhedskommunen, der vil have det samlede ansvar for
behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbud vil skulle indgive en ansøgning om god-
kendelse til den kommune, hvor behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet er beliggende.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle ind-
sende de nødvendige oplysninger i forbindelse med ansøg-
ning om godkendelse. Beliggenhedskommunen vil herefter
skulle gennemgå oplysningerne og vil skulle indgå kvalitets-
aftale med behandlings- og specialundervisningstilbuddet,
hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder
kravene og vilkårene for godkendelse, jf. hertil lovforslagets
§ 9.
Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen vil
have eneansvaret for godkendelse af behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, der er beliggende i kommunen. En
anden kommune end beliggenhedskommunen vil således
ikke kunne godkende et tilbud og henvise elever direkte
hertil. Det vil også være tilfældet, hvor det pågældende be-
handlings- og specialundervisningstilbud er ejet og drevet af
den anden kommune. Se hertil den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 5. Det vil også alene være beliggenheds-
kommunen, som vil kunne forestå betaling for elever i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, uanset hvilken
kommune eleven måtte være bosiddende i, herunder hvilken
kommune, der er elevens handlekommune efter den sociale
lovgivning. Se hertil den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 16.
Ved et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle
forstås en selvstændig juridisk enhed eller en geografisk
selvstændig del af en juridisk enhed, der tilbyder både støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling
efter den sociale lovgivning og specialundervisning. Kom-
munalbestyrelsens godkendelse vil således skulle omfatte
ethvert behandlings- og specialundervisningstilbud eller af-
deling af et behandlings- og specialundervisningstilbud, som
er beliggende i kommunen.
Det vil således ikke være afgørende, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er kommunalt, regionalt eller
privat. Det vil heller ikke være afgørende, om et privat til-
bud er organiseret som selvejende institution, forening, ak-
tieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomhed
med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervs-
drivende virksomheder, eller om det indgår i en koncern
eller koncernlignende konstruktion med en sådan organisa-
tionsform. Det bemærkes, at det fremgår af de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets § 7, 2. pkt., og § 21, stk. 2, at et
behandlings- og specialundervisningstilbud også vil kunne
drives som personligt drevet virksomhed indtil den 1. januar
2029, hvis virksomheden er oprettet før lovens ikrafttræden
den 1. januar 2024.
Den foreslåede placering af ansvaret hos kommunalbestyrel-
sen i den stedlige kommune vil omfatte hele behandlings-
og specialundervisningstilbuddets virksomhed, herunder bå-
de støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og be-
handling i tilbuddet og specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand i tilbuddet.
Det bemærkes, at specialundervisningsdelen af behandlings-
og specialundervisningstilbuds virksomhed vil være en del
af kommunens samlede skoletilbud i den kommune, hvor
tilbuddet ligger. Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle sik-
re, at behandlings- og specialundervisningstilbuddene bliver
koblet til den ekspertise og viden, som kommunens almene
folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold
til undervisning af børn med særlige behov, og sikre, at
behandlings- og specialundervisningstilbud har adgang til
de fornødne undervisningsfaciliteter m.v. Der henvises til
lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 7 og 8, samt til § 1, nr. 12,
og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag
om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om
socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervis-
ningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Dagbehandlingstilbud er institutionelt ureguleret og er ikke
i dag underlagt en samlet godkendelse eller driftsorienteret
tilsyn. Det følger dog af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehand-
lingstilbud og på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om
interne skoler), at dagbehandlingstilbud skal indgå en over-
enskomst om undervisningen med kommunen, hvor kom-
munens krav til undervisningen og tilsynet hermed skal væ-
re omfattet.
De gældende regler om indgåelse af overenskomster med
dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse
regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som be-
skrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.
43
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, at
godkendelse sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale med det
pågældende behandlings- og specialundervisningstilbud, der
skal indeholde oplysning om de elementer, som fremgår af
stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler udstedt i
medfør heraf.
Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen
vil skulle gennemgå behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets ansøgning og oplysninger og vil skulle indgå
kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstil-
buddet, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet
opfylder kravene og vilkårene for godkendelse.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at der vil skulle
udformes en skabelon for kvalitetsaftaler til brug for god-
kendelse, og at kommunerne vil være forpligtet til at anven-
de denne skabelon. Kvalitetsaftalen vil blandt andet skulle
indeholde oplysninger om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddenes økonomiske forhold, målgrupper og orga-
nisation.
Behandlings- og specialundervisningstilbuddene vil således
varetage en myndighedsopgave på grundlag af en særskilt
forvaltningsakt. Der vil derfor ikke være tale om en afta-
le i aftaleretlig forstand, men en ensidig forvaltningsakt
fra beliggenhedskommunen, hvori beliggenhedskommunen
godkender behandlings- og specialundervisningstilbuddet på
baggrund af en vurdering af, om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet opfylder kravene og vilkårene for god-
kendelse.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at godkende
et behandlings- og specialundervisningstilbud, vil beliggen-
hedskommunen skulle lægge vægt på behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddets forventede evne til at opfylde
betingelserne. Det vil således ikke være en betingelse for
godkendelse, at behandlings- og specialundervisningstilbud-
det allerede på tidspunktet for godkendelse har et elevgrund-
lag, ligesom godkendelse heller ikke vil være bundet op
på forsyningsbehovet for tilbuddet i kommunen. Dette vil
dog naturligt indgå i behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets økonomiske forhold, herunder særligt tilbuddenes
årsbudgetter og regnskaber. Det vil således kunne forudsæt-
tes, at et behandlings- og specialundervisningstilbud, der
vedblivende ikke modtager elever/børn og unge, ikke vil
være økonomisk bæredygtigt.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle over-
holde de fastsatte regler om minimumsstørrelse, jf. §§ 11 og
12 i bekendtgørelse om interne skoler.
Beliggenhedskommunen vil skulle iagttage reglerne i for-
valtningsloven ved behandlingen af ansøgning om godken-
delse. Beliggenhedskommunen vil kunne indgå kvalitets-
aftaler med alle, både offentlige og private behandlings-
og specialundervisningstilbud, der ligger i kommunen. Det
foreslåede vil videre betyde, at kommunen også vil skulle
godkende tilbud, som kommunen selv ejer, når disse er
beliggende i kommunen og opfylder betingelserne for god-
kendelse. Det foreslåede vil således indebære, at alle tilbud
uanset ejerforhold vil skulle godkendes af den stedlige kom-
mune.
Beliggenhedskommunen vil skulle godkende tilbud ved at
indgå kvalitetsaftaler med tilbuddene. Der vil ikke være
tidsbegrænsninger i kvalitetsaftalen, så længe tilbuddet fort-
sat lever op til den aftalte kvalitet, jf. dog § 15.
Elementerne, der vil skulle indgå i kvalitetsaftalen, vil frem-
gå af stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler
udstedt i medfør heraf.
I godkendelsen vil der således både skulle aftales kvalitets-
standarder for undervisningen og for den pædagogiske støtte
og behandling inden for nærmere fastslåede temaer i lovfor-
slagets § 10. I forhold til den social faglige indsats vil de
konkrete kvalitetsstandarder f.eks. kunne omfatte, hvordan
der arbejdes med at styrke børnene eller de unges udvikling
af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og
opnå selvstændighed samt om fastholdelse eller styrkelse
af fysiske eller kognitive færdigheder gennem behandling
eller sociale indsatser. I forhold til undervisningen vil kvali-
tetsaftalen kunne omfatte mål for og hvordan der arbejdes
med elevernes faglige og alsidige udvikling og trivsel med
henblik på at kunne vende tilbage til et undervisningstilbud
i elevens folkeskole samt overgang til ungdomsuddannel-
se. Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle omfatte, hvordan
der måles og følges op på kvaliteten.
Kvalitetsaftalen vil også skulle omfatte indhold af tilsyns-
funktionen og sanktionsmuligheder, hvis kvalitetsaftalen ik-
ke overholdes. Kvalitetsaftalen vil skulle suppleres af et
budget for tilbuddet, der blandt andet vil skulle sikre, at
der er et rimeligt forhold mellem pris og kvalitet, ligesom
undervisningsdelen vil skulle have et særskilt budget.
Kvalitetsaftalen vil endvidere skulle opfylde de krav til kva-
litetsaftalens form og indhold, som vil blive fastsat med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9,
stk. 3.
Det følger af det foreslåede § 9, stk. 2, at kvalitetsaftalen
som minimum skal indeholde følgende oplysninger om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet:
1) Navn, cvr-nummer og eventuelt institutionsnummer.
2) Adresse og fysiske rammer.
3) Antal pladser.
4) Ejerforhold og om behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet er en afdeling af et tilbud, eller om behandlings-
og specialundervisningstilbuddet indgår i en koncern eller
en koncernlignende konstruktion.
5) Målgruppe.
6) Ydelser.
44
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at godkendelse
af et behandlings- og specialundervisningstilbud vil skulle
indeholde en beskrivelse af disse seks forhold.
Den endelige godkendelse vil samlet set indebære en vurde-
ring af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet
vil være egnet til at yde relevant pædagogisk støtte og
behandling og specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand til den konkrete målgruppe i overensstemmelse
med betingelserne i §§ 7-13.
Oplysninger i bestemmelsens stk. 2 vil skulle være objektive
beskrivelser af forholdene.
Oplysningerne vil kunne anvendes af kommunerne til at
identificere behandlings- og specialundervisningstilbud ud
fra objektive forhold. Oplysningerne vil ikke skulle offent-
liggøres på Tilbudsportalen.
Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 1, at kvalitetsaftalen skal
indeholde oplysninger om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddets navn, cvr-nummer og eventuelt institutions-
nummer.
Det foreslåede vil indebære, at der i kvalitetsaftalen vil
skulle være oplysninger om behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets navn og om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets cvr-nummer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1052 af 16. oktober 2019 om Det Centrale Virksomhedsre-
gister (CVR-loven). Hensigten hermed vil være, at der kan
ske umiddelbar identifikation af tilbuddet. Det foreslåede
vil også indebære, at oplysninger om tilbuddets nummer
i institutionsregisteret anføres i kvalitetsaftalen. Dette vil
have til hensigt at smidiggøre den statistiske viden om til-
buddene. Det foreslåede vil alene være aktuelt for allerede
eksisterende tilbud, idet nyopstartede tilbud ikke vil have et
institutionsnummer inden indgåelse af en kvalitetsaftale.
Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 2, at kvalitetsaftalen skal
indeholde oplysninger om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddets adresse og fysiske rammer. Det foreslåede
vil indebære, at der i kvalitetsaftalen vil skulle være oplys-
ninger om behandlings- og specialundervisningstilbuddets
adresse samt en nærmere beskrivelse af stedets fysiske ram-
mer, herunder hvilke bygninger tilbuddet råder over og lig-
nende oplysninger.
Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen vil
få viden om, hvor behandlings- og specialundervisningstil-
buddet er beliggende, og hvor behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets vil have sine aktiviteter og således føre
et effektivt tilsyn med tilbuddet. Det vil medføre, at kommu-
nen, herunder efter ønske fra andre myndigheder, som vil
have behov herfor, hurtigt vil kunne danne sig et overblik
over, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil
være egnet til det konkrete barn, som kommunen skal finde
et tilbud til.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 10, stk. 2, nr. 7, hvorefter kvalitetsvurderingen vil
skulle omfatte temaet ’Fysiske rammer’. Den foreslåede be-
stemmelse vil alene stille krav om at opregne de faktiske
fysiske forhold, hvorimod bestemmelsen i § 10 vil indebære
en vurdering af de fysiske rammer, herunder om disse er
egnet til at huse et behandlings- og specialundervisningstil-
bud. Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 2, vil
i modsætning hertil være objektive og umiddelbare identifi-
cerbare.
Det foreslås § 9, stk. 2, nr. 3, at der i kvalitetsaftalen
skal indgå oplysninger om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddets antal af pladser.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
kunne danne sig et overblik over størrelsen på behandlings-
og specialundervisningstilbuddet.
Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstil-
bud vil skulle overholde de fastsatte regler om minimums-
størrelse, jf. §§ 11 og 12 i bekendtgørelse om interne skoler.
Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 3, vil være
objektive og umiddelbare identificerbare.
Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 4, at kvalitetsaftalen skal inde-
holde oplysninger om ejerforhold og om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud eller
om behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår i
en koncern eller en koncernlignende konstruktion.
Der vil være tale om oplysninger om, hvorvidt der er tale
om et kommunalt, regional eller et privat tilbud, herunder
ved private tilbud hvilken selskabskonstruktion og om til-
buddet helt eller delvist er ejet fra udlandet. Det vil også
være tale om oplysninger om, hvorvidt et behandlings- og
specialundervisningstilbuddet er en afdeling af et tilbud, el-
ler om behandlings- og specialundervisningstilbuddet indgår
i en koncern eller en koncernlignende konstruktion.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
kunne sikre sig kendskab til, hvem der søger om godken-
delse som behandlings- og specialundervisningstilbud. Det
foreslåede har til formål at give kommunalbestyrelsen for-
udsætningerne for at føre et effektivt økonomisk tilsyn, idet
der sikres adgang til alle relevante oplysninger om offentlige
og private behandlings- og specialundervisningstilbuds samt
koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomi.
Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 4, vil være
objektive og umiddelbare identificerbare.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
kunne sikre sig, hvem der søger om godkendelse som be-
handlings- og specialundervisningstilbud, og vil give kom-
munalbestyrelsen forudsætningerne for at fastslå, hvilke af
de foreslåede bestemmelser i lovforslaget og i det samtidig
fremsatte lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,
barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love
(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn
45
og unge m.v.), der finder anvendelse for det pågældende
behandlings- og specialundervisningstilbud.
Oplysningen vil herudover være en forudsætning for, at
kommunalbestyrelsen kan påse, at de private behandlings-
og specialundervisningstilbud opfylder det foreslåede krav i
lovforslagets § 7, 2. pkt., hvorefter private behandlings- og
specialundervisningstilbud vil skulle være oprettet som selv-
ejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab,
partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar om-
fattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det
bemærkes, at bestemmelsen i lovforslagets § 7, 2. pkt., i en
overgangsperiode foreslås ikke at skulle finde anvendelse
for alle behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. lov-
forslagets § 21, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Der vil være tale om en koncern, når en privat virksomhed,
et selskab, en forening eller en organisation ejer eller på
anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende
indflydelse over flere behandlings- og specialundervisnings-
tilbud eller tilbud efter serviceloven, som er omfattet af lo-
vens § 4, stk. 1, i overensstemmelse med de selskabsretlige
regler.
Der vil – som det også fremgår af den foreslåede bestem-
melse i § 2, nr. 4 – være tale om en koncernlignende
konstruktion, hvis der ikke er tale om en koncern i selskabs-
retlig forstand, men der mellem et eller flere private behand-
lings- og specialundervisningstilbud eller andre virksomhe-
der sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel, her-
under køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast
ejendom m.v., og der er en eller flere fysiske personer, der
ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig
bestemmende indflydelse på disse tilbud og virksomheder,
eller sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i disse
tilbud og virksomheder, herunder sammenfald ved nærtstå-
ende.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen får
krav på at modtage de oplysninger, der er nødvendige for
at vurdere, om behandlings- og specialundervisningstilbud-
dene har den fornødne økonomisk kvalitet, herunder at be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi giver
mulighed for den fornødne kvalitet i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet i forhold til prisen og i forhold til
behandlings- og specialundervisningstilbuddets målgruppe,
jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 1,
nr. 3, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet er
økonomisk bæredygtigt, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 2, og at der er gennemsigtighed
i behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi,
jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk.
2, nr. 3. Herudover vil kommunalbestyrelsen få forudsætnin-
gerne for at vurdere, om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet har givet de fornødne oplysninger om omfan-
get af udbetalt udbytte de seneste 5 år, jf. den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 4.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsæt-
ter driften med en ændret virksomhedsform, jf. hertil lovfor-
slagets § 7, 2. pkt., vil skulle anses som samme virksomhed
i forhold til lovforslagets ordning. Ændres virksomhedsfor-
men vil dette således skulle meddeles til beliggenhedskom-
munen med henblik på opdatering af godkendelsen og der-
med kvalitetsaftalen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 4,
og der vil skulle indsendes regnskab for behandlings- og
specialundervisningstilbuddets virksomhed i det forgangne
regnskabsår med henblik på tilsynet med den økonomiske
kvalitet, jf. lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 4, og § 13, stk. 2.
Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 5, at kvalitetsaftalen skal
indeholde oplysninger om målgruppen for behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil være en opremsning af hvil-
ke målgrupper, som behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddet henvender sig til.
Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, nr. 5, har sammen-
fald med den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, nr.
4. Oplysningerne i det foreslåede i § 9, stk. 2, nr. 5, vil være
objektive og umiddelbare identificerbare, f.eks. om tilbud-
det har særlige kompetence inden for visse diagnoser eller
behandlingstilbud, og der vil ikke efter denne bestemmelse
skulle foretages en vurdering af målgruppen.
Det foreslås i § 9, stk. 2, nr. 6, at kvalitetsaftalen skal inde-
holde oplysninger om tilbuddets ydelser.
Det foreslåede vil indebære, at kvalitetsaftalen vil skulle
indeholde oplysninger om de ydelser som behandlings- og
specialundervisningstilbuddet vil kunne levere til målgrup-
pen. Det vil f.eks. være oplysninger om pædagogisk støtte,
pædagogisk behandling, eller oplysninger om hvilke klasse-
trin, der tilbydes. Det kunne også være oplysninger om, i
hvilket omfang behandlings- og specialundervisningstilbud-
det varetager støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
og behandling under sygdom, for børn og unge, der er hen-
vist til tilbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 6, stk. 1.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3,
at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om kvalitetsaftalen, herunder krav til indgivelse af
ansøgning og om kvalitetsaftalens form og indhold.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddenes indgivelse af
ansøgning om godkendelse som behandlings- og specialun-
dervisningstilbud.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet, så der
stilles krav om, at ansøgningen har karakter af behandlings-
og specialundervisningstilbuddets forslag til udfyldning af
kvalitetsaftalen. Det forventes dermed at blive en forudsæt-
ning for, at ansøgning kan anses for indgivet, at denne i
alt væsentligt indeholder de oplysninger om tilbuddets egne
46
forhold, som er nødvendige for beliggenhedskommunens
behandling af ansøgningen.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en ansøgning kan
anses for indgivet i de situationer, hvor kommunen vurderer,
at denne har behov for yderligere oplysninger til brug for
behandlingen af ansøgningen.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at børne- og under-
visningsministeren bemyndiges til at udforme rammerne
for kvalitetsaftalen, herunder forventes børne- og undervis-
ningsministeren at udarbejde en skabelon, som kommuner-
ne vil skulle anvende til godkendelsen af behandlings- og
specialundervisningstilbud. Parter og interessenter vil skulle
inddrages i udformningen af skabeloner, og aftalepartierne
forelægges oplæg til skabeloner.
Børne- og undervisningsministeren vil også skulle fastsætte
krav til kvalitetsaftalens form og indhold. Det vil f.eks. kun-
ne bestemmes, at kommunalbestyrelsen skal stille krav om
indsendelsesfrister og regnskabsår i forbindelse med indgå-
elsen af kvalitetsaftalen, da det vil være et krav, at årsbud-
gettet godkendes før budgetåret går i gang, jf. lovforslagets
§ 13, stk. 1, og bemærkningerne hertil. Det vil endvidere
kunne bestemmes, hvilke oplysninger, herunder i form af
nøgletal og regnskabsaflæggelse, der skal indgå i en årlig
rapport, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, eller om hvilke krav til
revision, der vil kunne stilles, jf. lovforslagets § 13, stk. 3.
Der forventes fastsat regler om, at kvalitetsaftalen, foruden
de krav til undervisningens indhold m.v., som vil følge af
folkeskoleloven, vil skulle fastlægge kvaliteten for de socia-
le indsatser, som behandlings- og specialundervisningstilbud
vil skulle yde.
Kvalitetsaftalen vil skulle omfatte målgruppen for det kon-
krete behandlings- og specialundervisningstilbud og kompe-
tencer hos medarbejdergruppen, herunder hvilke socialpæ-
dagogiske og psykologfaglige kompetencer, tilbuddet omfat-
ter.
Kvalitetsaftalen vil skulle opstille kriterier for kvalitet med
henblik på at give grundlag for ensartede vurderinger af be-
handlings- og specialundervisningstilbuddene og derved mi-
nimere unødigt bureaukrati. Det vil skulle omfatte, hvordan
der arbejdes med at styrke børnenes og de unges udvikling
af sociale kompetencer til at indgå i sociale relationer og
opnå selvstændighed samt om fastholdelse og styrkelse af
fysiske eller psykiske færdigheder gennem behandling eller
sociale indsatser.
Kvalitetsaftalen vil være baseret på en kvalitetsmodel, som
kommunalbestyrelsen vil skulle anvende i godkendelse af
tilbuddene og i tilsynet hermed. Kvalitetsmodellen vil være
struktureret ud fra de overordnede temaer, der fremgår af §§
10, 11 og 13. Temaerne vil blive konkretiseret i kvalitetskri-
terier, som vil være mål for indsatsen i tilbuddene. Der vil
blive opstillet indikatorer til hvert enkelt kriterium.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 1, og bemærkninger-
ne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 10
Dagbehandlingstilbud er institutionelt ureguleret og er ikke
i dag underlagt en samlet godkendelse eller driftsorienteret
tilsyn. Det følger dog af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehand-
lingstilbud og på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om
interne skoler), at dagbehandlingstilbud skal indgå en over-
enskomst om undervisningen med kommunen, hvor kom-
munens krav til undervisningen og tilsynet hermed skal væ-
re omfattet.
De gældende regler om indgåelse af overenskomster med
dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse
regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som be-
skrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at det er en betingelse for be-
liggenhedskommunens indgåelse af en kvalitetsaftale, at be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet efter en samlet
vurdering har den fornødne kvalitet, jf. stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i be-
liggenhedskommunen vil skulle foretage en afvejning af
de oplistede temaer i den foreslåede bestemmelse i stk. 2,
og konkret vurdere om tilbuddet har den fornødne kvali-
tet. Denne vurdering vil kunne skrives ind i kvalitetsaftalen.
Den fornødne kvalitet vil skulle sikre, at de børn og unge,
der både har behov for støttende indsatser i form af pæda-
gogisk behandling eller støtte og behov for specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand, vil modtage et
relevant tilbud af høj kvalitet, der lever op til både kravene i
barnets lov og i folkeskoleloven.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at kvaliteten af behandlings-
og specialundervisningstilbud vurderes inden for følgende
temaer:
1) Undervisningens organisering, tilrettelæggelse og indhold
m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b.
2) Organisation og ledelse.
3) Elevernes selvstændighed og relationer.
4) Målgrupper, metoder og resultater
5) Kompetencer hos medarbejdere, der varetager støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter
barnets lov.
6) Økonomiske forhold, jf. § 11.
47
7) Fysiske rammer.
8) Behandlings- og specialundervisningstilbuddets samar-
bejde med de relevante kommunale myndigheder.
Den foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle tage stilling til, om betingelserne for at godkende et
tilbud som et behandlings- og specialundervisningstilbud er
opfyldt i forhold til både den undervisningsmæssige del og
den socialfaglige del.
Vurderingen af om et tilbud vil have den fornødne kvalitet,
vil skulle ske ud fra en samlet faglig vurdering under hensyn
til tilbuddets karakter og målgruppe. Kommunalbestyrelsen
vil skulle ved godkendelse foretage en bedømmelse af alle
forholdene.
Der vil være tale om en kvalitetsmodel, der vil skulle
lægge sig op af kvalitetsmodellen på det sociale område,
hvor der opstilles en række kvalitetsstandarder med henblik
på at minimere bureaukrati. Kvalitetsmodellen vil skulle
anvendes i vurderingen af kvaliteten i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud ved godkendelse og i tilsynet med
tilbuddet. Kvalitetsmodellen vil for behandlings- og special-
undervisningstilbud, foruden de undervisningsmæssige krav,
skulle omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke børnenes
eller de unges udvikling af sociale kompetencer til at indgå
i sociale relationer og opnå selvstændigheder samt om fast-
holdelse og styrkelse af fysiske eller psykiske færdigheder
gennem behandling eller sociale indsatser.
Det følger af den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1, at behand-
lings- og specialundervisningstilbud vil skulle opfylde krav
om undervisningens organisering, tilrettelæggelse og ind-
hold m.v., jf. folkeskolelovens § 22 b.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle sikre, at behandlings- og specialundervisningstilbud
opfylder krav til undervisningen, som følger af den foreslåe-
de i bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b som affattet som
affattet ved § 1, nr. 12, i det samtidig fremsatte lovforslag
om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om
socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervis-
ningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.). Tilbud-
denes kvalitet inden for undervisningen vil herefter skulle
vurderes inden for følgende temaer:
1) Undervisningens organisering.
2) Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
3) Kompetencer hos medarbejdere og ledelsen.
4) Samarbejde med det lokale skolevæsen.
Undervisningens indhold vil være reguleret i folkeskolelo-
ven, og tilbuddene vil skulle opfylde alle kravene til under-
visning for at kunne godkendes. Der henvises til folkeskole-
loven for en nærmere gennemgang af temaernes indhold.
Efter § 10, stk. 2, nr. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle tage
stilling til behandlings- og specialundervisningstilbuddets
organisation og ledelse.
Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurde-
re, om tilbuddet har en hensigtsmæssig organisering og en
kompetent og ansvarlig ledelse, herunder om ledelsen og
tilbuddets daglige drift er præget af relevant faglig viden og
handlingskompetencer i forbindelse med de løbende udfor-
dringer.
Følgende indikatorer vil kunne opstilles:
– Ledelsen vil skulle have de relevante kompetencer til at
lede både specialundervisningstilbuddet og behandlings-
tilbuddet.
– Ledelsen vil skulle have en sikker viden om beføjelser
i forbindelse med afgørelser om tilbuddet til det enkelte
barn, herunder særlige indsatser.
– Tilbuddet vil skulle være organiseret med klare aftaler
og procedurer i forbindelse med samarbejdet med den
sociale forvaltning og ekstern faglig supervision på det
socialpædagogiske område.
– Tilbuddet vil skulle have et organiseret samarbejde med
den kommunale sundhedstjeneste og tandpleje på lige
fod med de kommunale folkeskoler.
Efter det foreslåede i § 10, stk. 2, nr. 3, vil elevernes mulig-
hed for at opnå selvstændighed og indgå i relationer skulle
vurderes i forhold til behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets kvalitet.
Det vil være et centralt mål med den sociale indsats at
understøtte, at barnet eller den unge i så høj grad som
muligt vil indgå i sociale relationer og vil kunne leve et
selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og
behov, herunder muligheden for at kunne vende tilbage til
folkeskolen og modtage den relevante socialfaglige støtte
og behandling i tilknytning til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i almenklasser, specialklasser el-
ler på specialskoler.
Kommunalbestyrelsen vil kunne vurdere tilbuddene på de-
res mulighed for at medvirke til, at barnet eller den unge
understøttes i sin personlige udvikling og aktive deltagelse
i sociale aktiviteter og netværk, herunder deltagelse i under-
visning, netværk og relationer på sociale medier, samt at
tilbuddene understøtter børnene og/eller de unge i at deltage
i undervisning og fritidsaktiviteter, hvis det enkelte barn har
behov for dette. Tilbuddene vil endvidere kunne medvirke
til, at barnet eller den unge opnår kompetencer og færdighe-
der, der kan lette den daglige tilværelse og forberede barnet
eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Tilbuddets indsats og aktiviteter vil kunne rettes imod disse
mål, og det vil kunne afspejles i tilbuddets åbenhed mod
samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civil-
samfund.
Tilbuddene vil endvidere kunne vurderes på deres mulighed
for at understøtte barnet eller den unge i deres relationer
til familie og øvrige netværk, herunder at have opmærksom-
48
hed på at understøtte gode relationer til søskende og til ven-
ner. Barnet eller den unge vil ligeledes kunne understøttes i
at have en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har
en positiv betydning for deres liv.
Tilbuddene vil kunne opstille konkrete individuelle mål for
den pædagogiske støtte og behandling.
Tilbuddene vil skulle anvende metoder i den pædagogiske
støtte og behandling, der er anerkendte, opdaterede og er
baseret på dokumenteret viden.
Efter det foreslåede i § 10, stk. 2, nr. 4, vil kommunalbesty-
relsen skulle vurdere behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets målgrupper, metoder og resultater.
Det vil indebære, at det vil skulle være et klart formål med
den sociale indsats, og at tilbuddets metoder kan medvirke
at sikre elevernes trivsel og resulterer i den ønskede udvik-
ling for eleverne, herunder muligheden for at kunne vende
tilbage til folkeskolen og modtage den relevante social fagli-
ge støtte og behandling i tilknytning til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand i almenklasser, special-
klasser eller på specialskoler. Det vil derfor være et krav, at
tilbuddet vil kunne redegøre for dets målsætning, målgruppe
og metoder, samt redegøre for, hvordan og i hvilken grad de
valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som
tilbuddet i samarbejde med eleverne og disse forældre sætter
for de enkelte elevers udvikling og trivsel.
Det vil have betydning for vurderingen af kvaliteten i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, at behandlings-
og specialundervisningstilbuddets vil kunne understøtte bar-
nets og den unges fysiske og mentale sundhed og trivsel, og
at behandlings- og specialundervisningstilbuddets viden og
indsats i forhold til at sikre sundhed og trivsel modsvarer
målgruppens behov.
Der vil kunne være tale om indsatser i forhold adfærd på
sociale medier, kost og motion. Behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet vil kunne sikre medinddragelse, respekt
for barnets og den unges værdighed, autonomi og integritet.
Det vil også indebære, at tilbuddet arbejder med resultatdo-
kumentation og vil kunne sandsynliggøre, at deres indsats
opnår en forventet og positiv effekt. Tilbuddet vil skulle
anvende meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens § 13 b,
for alle elever og vil skulle udvide denne for elever med
udfordringer i skolen. Meddelelsesbogen vil skulle indehol-
de en formativ evaluering af elevens behov i undervisnin-
gen. Meddelelsesbogen vil skulle være orienteret mod et
samarbejde mellem elev, forældre og tilbuddet.
Efter barnets lovs § 91, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen ta-
ge stilling til, om der skal udarbejdes henholdsvis en barnets
plan og en ungeplan, når der blandt andet træffes afgørelser
om indsatser efter barnets lovs § 32, stk. 1. Efter barnets
lovs § 91, stk. 2, og § 108, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen
udarbejde henholdsvis en barnets plan og en ungeplan, når
der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter
§§ 46 eller 47. Efter barnets lovs § 92, skal barnets plan
indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel
og udvikling i overensstemmelse med det overordnede for-
mål med indsatsen eller anbringelsen. Planen skal så vidt
muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge
og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal
afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker
og behov. Efter § 109 skal ungeplanen tage udgangspunkt
i den unges ønsker og behov og tage hensyn til forholdene
i den konkrete sag. Ungeplanen skal indeholde konkrete
mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i over-
ensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen
eller anbringelsen. Meddelelsesbogen og barnets plan eller
ungeplanen vil skulle koordineres, sådan at begge redskaber
understøtter det fælles sigte med behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet.
I forhold til målgruppen for undervisningsdelen af tilbuddet
vil dette indgå under den foreslåede bestemmelses nr. 1, og
der henvises til § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folke-
skolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre
love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte
børn og unge m.v.), hvor dette forhold er beskrevet.
Efter det foreslåede i § 10, stk. 2, nr. 5, skal kommunalbesty-
relsen vurdere kompetencer hos behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets medarbejdere, der varetager støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter
barnets lov.
Det vil være afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbud-
dets medarbejdere, herunder ikkefastansatte medarbejdere
har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der
er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og mål-
gruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt barnets eller
den unges aktuelle behov. Børn og unge vil skulle sikres en
tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer.
Tilbuddet vil således kunne have en fastlagt plan for den
relevante faglige udvikling af de socialpædagogiske kompe-
tencer, og tilbuddets socialpædagogiske medarbejdergruppe
vil kunne besidde kompetencer til flerfagligt arbejde.
Det bemærkes, at behandlings- og specialundervisningstil-
bud vil skulle indhente børneattest efter regler fastsat med
hjemmel i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse
med ansættelse af personale m.v. (børneattestloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 362 af 2. april 2014. De nærmere regler
herom vil fremgå af Børne- og Undervisningsministeriets
bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse
og beskæftigelse af personer i skoler, fritids- og klubtilbud.
Det foreslås i § 10, stk. 2, nr. 6, at kommunalbestyrelsen
skal tage stilling til behandlings- og specialundervisningstil-
buddets økonomiske forhold, jf. § 11.
Det foreslåede vil indebære, at kommunen ved vurderingen
af, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet sam-
let set har den fornødne kvalitet, vil skulle inddrage, om
49
behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den for-
nødne økonomiske kvalitet, jf. den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 11.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrel-
sen skal tage stilling til både, om der er sammenhæng
mellem tilbuddets pris og kvalitet, og til behandlings- og
specialundervisningstilbuddets økonomiske bæredygtighed
og gennemsigtighed, samt tillægge denne vurdering den for-
nødne vægt i forhold til de øvrige elementer i vurderingen
af behandlings- og specialundervisningstilbuddets samlede
kvalitet.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen samtidig med vur-
deringen af behandlings- og specialundervisningstilbuddets
samlede kvalitet, også vil skulle tage stilling til, om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets første årsbud-
get opfylder kravene i den foreslåede bestemmelse i lovfor-
slagets § 13, hvorefter kommunalbestyrelsen godkendelse
af behandlings- og specialundervisningstilbuddets årsbudget
vil være en forudsætning for opretholdelse af godkendelsen
af behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det foreslås i § 10, stk. 2, nr. 7, at kommunalbestyrelsen skal
vurdere og godkende behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets fysiske rammer.
Tilbuddets fysiske rammer vil være en central del af tilbud-
det. Det vil være centralt, at rammerne både rummer den
socialfaglige indsats og specialundervisningen, hvilket bety-
der at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand,
vil skulle understøtte målgruppens behov og formålet med
indsatsen.
Tilbuddets fysiske rammer vil skulle understøtte børnenes
udvikling og trivsel og vil skulle være egnet til at give et
varieret og motiverende undervisningsmiljø.
Tilbuddet vil skulle tilbyde læringsfremmende undervis-
ningslokaler med mulighed for særlige indretninger til ele-
ver med særlige behov, f.eks. stille- og fordybelseszoner.
Tilbuddets fysiske rammer vil skulle leve op til kravene
i undervisningsmiljøloven og være sikkerhedsmæssigt og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Tilbuddet vil skulle tilbyde tilgængelighed, herunder adgang
til de nødvendige kompenserende hjælpemidler.
Det foreslås i § 10, stk. 2, nr. 8, at kommunalbestyrelsen skal
tage stilling til behandlings- og specialundervisningstilbud-
dets samarbejde med de relevante kommunale myndigheder.
Det foreslåede har til hensigt at styrke kvaliteten i både un-
dervisningsdelen og i den socialfaglige del af tilbuddet ved
at sikre, at tilbuddet vil skulle samarbejde med socialforvalt-
ningen, skolevæsen og andre relevante myndigheder. Det
vil skulle smidiggøre samarbejdet med kommunen, og vil
skulle sikre et helhedsorienteret tilbud til barnet.
Samarbejdet vil skulle være gensidigt forpligtende, således
at både behandlings- og specialundervisningstilbuddet og
beliggenhedskommunen forpligter sig i forhold til at sikre et
tilbud med den fornødne kvalitet.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil f.eks. skulle ind-
gå, hvorvidt behandlings- og specialundervisningstilbuddet
giver de nødvendige oplysninger til at vurdere tilbuddets
kvalitet og forholdene for de enkelte børn og unge, der er
henvist til tilbuddet, samt hvordan tilbuddet samarbejder
med beliggenhedskommunen og socialtilsynet i forbindelse
med tilsynsbesøg. Se hertil lovforslagets § 14 og bemærk-
ningerne hertil.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil endvidere skulle
indgå, hvordan kommunens ressourcer kan understøtte be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, så det sikres,
at behandlings- og specialundervisningstilbuddet bliver kob-
let til den ekspertise og viden, som kommunens almene
folkeskoler, specialklasser og specialskoler har i forhold til
undervisning af børn med særlige behov. Dette kan f.eks.
ske ved at lade medarbejdere i behandlings- og special-
undervisningstilbuddet deltage i kompetenceudvikling for
medarbejdere i det kommunale skolevæsen, ved at inddrage
behandlings- og specialundervisningstilbuddet i udviklingen
af mål og rammer for kommunens skoler, og ved at lade
børn og unge, der er henvist til behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet, tage del i kommunens aktiviteter for
elever i folkeskolen, herunder f.eks. idrætsdage, projektuger
m.v.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering vil herudover skulle
indgå, hvordan kommunens ressourcer kan understøtte be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, så det sikres, at
behandlings- og specialundervisningstilbuddet har adgang
til de fornødne faciliteter, herunder undervisningslokaler,
som tilbuddet ikke kan forventes selv at råde over, og at
behandlings- og specialundervisningstilbuddet har et samar-
bejde med en nærliggende folkeskole om de aspekter af
undervisningen, som tilbuddet ikke selv vil kunne påtage
sig, herunder prøveaflæggelse m.v.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan kommu-
nens ressourcer kan understøtte behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle tage
afsæt i en konstatering af, hvilke ressourcer kommunal-
bestyrelsen har til rådighed på det pågældende område,
og hvordan disse ressourcer kan fordeles uden usaglig for-
skelsbehandling mellem de forskellige dele af kommunens
samlede skoletilbud, herunder folkeskoler, specialskoler og
behandlings- og specialundervisningstilbud m.v. Beliggen-
hedskommunen vil således skulle overveje, hvorvidt kom-
munen har mulighed for at stille eventuel overskydende
kapacitet til rådighed for behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, der søger om eller allerede har indgået kvali-
tetsaftale med kommunen, og ikke selv råder over de nød-
vendige faciliteter. Det er ikke hensigten, at kommunen vil
skulle være forpligtet til at stille f.eks. særlige faglokaler
til rådighed for behandlings- og specialundervisningstilbud
i kommunen, eller at kommunen vil skulle være forpligtet
50
til at tilvejebringe yderligere kapacitet, hvis det ønskes af
et behandlings- og specialundervisningstilbud. Det er heller
ikke hensigten, at kommunen vil skulle påtage sig en øko-
nomisk byrde i forbindelse med behandlings- og specialun-
dervisningstilbuds adgang til kommunens faciliteter. Det er
derimod hensigten, at kommunen, hvis den har ledig kapa-
citet, på samme måde som hidtil vil kunne stille denne til
rådighed mod vederlag, ligesom kommunen gør for andre
skoler, institutioner og foreninger m.v., der måtte ønske at
benytte kommunens faciliteter. Kommunen vil i givet fald
skulle tage stilling til fordelingen af eventuel ledig kapacitet
uden usaglig forskelsbehandling mellem de skoler, instituti-
oner og foreninger m.v., der måtte ønske at benytte den. I
denne forbindelse vil der kunne lægges vægt på, om ønsket
om adgang til den overskydende kapacitet er begrundet i
lovbestemte krav til undervisning af undervisningspligtige
børn og unge, eller om det er begrundet i et ønske om at
stille en fritidsaktivitet til rådighed. Kommunalbestyrelsen
vil derimod ikke kunne lægge vægt på, i hvilket omfang
kommunalbestyrelsen måtte ønske at prioritere etableringen
af behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen.
I kvalitetsaftalen vil der således skulle redegøres for, hvor-
dan behandlings- og specialundervisningstilbuddets samar-
bejde med de relevante myndigheder vil foregå, både i for-
hold til de generelle udfordringer og samarbejdet i forhold
til de konkrete børn og unge, der henvises til tilbuddet.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-
slåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b, stk. 2, nr. 4,
som affattet ved § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folke-
skolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre
love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte
børn og unge m.v.), hvorefter kvaliteten af specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings-
og specialundervisningstilbud, blandt andet vurderes inden
for temaet ”samarbejde med det lokale skolevæsen”.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 11
Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26.
maj 2020 om specialundervisning og anden specialpædago-
gisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og
på anbringelsessteder (bekendtgørelsen om interne skoler),
at henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et
privat, selvejende eller regionalt dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd mellem in-
stitutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommu-
nen er indgået overenskomst om undervisningens omfang,
indhold og tilrettelæggelse på den interne skole. Det samme
gælder kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelses-
steder, der er beliggende i en anden kommune. Overenskom-
sten skal mindst omfatte blandt andet budgettet for undervis-
ningen og aflæggelse af regnskab, jf. bestemmelsens nr. 5.
De gældende regler om dagbehandlingstilbuds økonomi og
om økonomien i andre sociale tilbud er nærmere beskrevet i
pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 11, stk. 1, at beliggenheds-
kommunen påser, at behandlings- og specialundervisnings-
tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet. I vurderingen
af, om et behandlings- og specialundervisningstilbud har
den fornødne økonomiske kvalitet, indgår
1) at der ifølge årsbudgettet er et rimeligt forhold mellem
den forventede omsætning og omkostninger,
2) at årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder samt be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets planer for fag-
lig udvikling og større ændringer,
3) om økonomien giver mulighed for den fornødne kvalitet,
herunder i forhold til pris og målgruppe, og
4) at der er udarbejdet årsbudget og regnskab for det samle-
de behandlings- og specialundervisningstilbud og særskilt
for specialundervisningsdelen.
Det foreslåede i § 11, stk. 1, nr. 1, vil betyde, at det ved
beliggenhedskommunens vurdering af, om et behandlings-
og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske
kvalitet, skal indgå, at der ifølge behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mel-
lem den forventede omsætning og omkostningerne.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for belig-
genhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at
årsbudgettet for både private og offentlige behandlings- og
specialundervisningstilbud er realistisk og omfatter samtlige
forventede indtægter og udgifter for tilbuddet.
Det vil være en forudsætning for denne vurdering, at belig-
genhedskommunen tager stilling til behandlings- og special-
undervisningstilbuddets ejerforhold.
Det følger endvidere, at det vil være en forudsætning for be-
liggenhedskommunens godkendelse, at der er balance mel-
lem de forventede indtægter og omkostninger, således at
budgettet er baseret på en realistisk forventning til antallet
af elever, der vil blive henvist til behandlings- og special-
undervisningstilbuddet i det pågældende regnskabsår, både
ud fra det oplyste antal pladser i behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 9, stk. 2, nr. 2, og ud fra forventningerne til
belægningsgraden i lyset af målgruppe, metoder og fysiske
rammer m.v. Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i
§ 11, stk. 1 og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens
§ 11 a, stk. 1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de
økonomiske krav til behandlings- og specialundervisnings-
tilbud og andre sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser
i § 11, stk. 1, indeholder de krav, der er fælles for alle orga-
nisationsformer, dvs. både kommunale, regionale og private
behandlings- og specialundervisningstilbud.
51
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2, vil betyde,
at det ved beliggenhedskommunens vurdering af, om et be-
handlings- og specialundervisningstilbud har den fornødne
økonomiske kvalitet, skal indgå, at behandlings- og special-
undervisningstilbuddets årsbudget afspejler tilbuddets mål-
gruppe, metoder samt behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for belig-
genhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at
årsbudgettet afspejler målgruppe, metoder og planer m.v.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrel-
sen vil skulle tage stilling til, om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets årsbudget afspejler målgruppe og me-
toder, herunder med hensyn til, hvilke indretninger og perso-
naleressourcer, behandlings- og specialundervisningstilbud-
det planlægger at gøre brug af. I det omfang behandlings- og
specialundervisningstilbuddet måtte have planer om faglig
udvikling eller større ændringer, vil kommunalbestyrelsen
skulle sikre sig, at der er afsat de fornødne ressourcer hertil.
Ved vurderingen vil kommunalbestyrelsen kunne basere sig
på sit kendskab til området og de delelementer, der indgår
i behandlings- og specialundervisningstilbuddet. Det kunne
f.eks. være kendskab til udgifter til de nødvendige fysiske
indretninger til de børn og unge, der er i behandlings- og
specialundervisningstilbuddets målgruppe, til de nødvendige
personalemæssige ressourcer samt til omkostningerne ved
at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand efter folkeskolelovens regler.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, in-
deholder de krav, der er fælles for alle organisationsformer,
dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 11, stk. 1, nr. 3, vil betyde, at det ved
beliggenhedskommunens vurdering af, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske
kvalitet, skal indgå, om der er sammenhæng mellem den
faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for belig-
genhedskommunens godkendelse, at det vurderes, at der er
sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte øko-
nomiske ressourcer.
Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrel-
sen ved den foreslåede godkendelse af metoder, målgrupper
m.v., jf. lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 4, og af økonomien,
jf. lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 7, vil skulle se disse i
sammenhæng. Det vil gælde for både undervisningsdelen og
den sociale del af tilbuddet.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, in-
deholder de krav, der er fælles for alle organisationsformer,
dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
52
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 11, stk. 1, nr. 4, vil betyde, at det ved
beliggenhedskommunens vurdering af, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske
kvalitet, skal indgå, at der er udarbejdet årsbudget og regn-
skab for det samlede behandlings- og specialundervisnings-
tilbud og særskilt for specialundervisningsdelen. Det følger
heraf, at det vil være en forudsætning for beliggenheds-
kommunens godkendelse, at det kan konstateres, at der er
udarbejdet årsbudget og regnskab for både det samlede be-
handlings- og specialundervisningstilbud og for specialun-
dervisningsdelen af behandlings- og specialundervisningstil-
buddet.
Det foreslåede har til hensigt at sikre, at beliggenhedskom-
munen ved vurderingen af, om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet,
både tager stilling til behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets årsbudget og tilbuddets regnskab, og at kommu-
nalbestyrelsen ved vurderingen af begge disse både tager
stilling til økonomien i det samlede behandlings- og special-
undervisningstilbud og særskilt i specialundervisningsdelen.
Det foreslåede vil dermed indebære, at kommunalbestyrel-
sen skal stille krav i kvalitetsaftalen om, at behandlings-
og specialundervisningstilbud vil skulle udarbejde både et
årsbudget og et regnskab, og at behandlings- og special-
undervisningstilbuddets budgetter og regnskaber vil skulle
specificere alle poster vedrørende specialundervisningsdelen
af behandlings- og specialundervisningstilbuddets virksom-
hed. Det vil ikke skulle være en betingelse, at behandlings-
og specialundervisningstilbuddenes årsbudgetter og årsregn-
skaber er reviderede.
Det foreslåede vil herved give kommunalbestyrelsen forud-
sætningerne for at føre et relevant tilsyn både med det sam-
lede behandlings- og specialundervisningstilbuds økonomi
og med, at der ikke trækkes udbytte ud af specialundervis-
ningsdelen.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, in-
deholder de krav, der er fælles for alle organisationsformer,
dvs. både kommunale, regionale og private behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det bemærkes herudover, at behandlings- og specialunder-
visningstilbud aflægger regnskab efter forskellige regler af-
hængig af, om de er oprettet af regionsrådet, kommunalbe-
styrelsen eller private leverandører. Regionale behandlings-
og specialundervisningstilbud aflægger således regnskab ef-
ter reglerne herom i lov om regioner og om nedlæggelse af
amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hoved-
stadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 447 af 8. april 2022. Kommunale behandlings- og
specialundervisningstilbud aflægger regnskab efter reglerne
herom i kommunestyrelsesloven. Private behandlings- og
specialundervisningstilbud vil skulle aflægge regnskab efter
reglerne herom i årsregnskabsloven, jf. den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 13, stk. 2.
Et behandlings- og specialundervisningstilbud, der fortsæt-
ter driften med en ændret virksomhedsform, jf. hertil lovfor-
slagets § 7, 2. pkt., vil skulle anses som samme virksomhed
i forhold til lovforslagets ordning. Ændres virksomhedsfor-
men vil dette således skulle meddeles til beliggenhedskom-
munen med henblik på opdatering af godkendelsen og der-
med kvalitetsaftalen, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 4,
og der vil skulle indsendes regnskab for behandlings- og
specialundervisningstilbuddets virksomhed i det forgangne
regnskabsår med henblik på tilsynet med den økonomiske
kvalitet, jf. nærværende bestemmelse og lovforslagets § 13,
stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2, at
i vurderingen af, om et privat behandlings- og specialunder-
visningstilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, indgår
udover de i stk. 1 opregnede forhold
1) at behandlings- og specialundervisningstilbuddets solidi-
tetsgrad er rimelig set i forhold til behandlings- og special-
undervisningstilbuddets alder og specialiseringsgrad,
53
2) om behandlings- og specialundervisningstilbuddet er øko-
nomiske bæredygtigt,
3) om der er gennemsigtighed i behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets økonomi, og
4) i hvilket omfang der er udbetalt udbytte de seneste 5 år og
5) behandlings- og specialundervisningstilbuddets udgifter
til løn til ledelsen.
Det foreslåede vil indebære, at alle betingelserne skal være
opfyldt, for at kommunalbestyrelsen vil kunne godkende et
behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 1, vil betyde, at det ved
beliggenhedskommunens vurdering af, om tilbuddet har den
fornødne økonomiske kvalitet, skal indgå, at det private be-
handlings- og specialundervisningstilbuds soliditetsgrad er
rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiserings-
grad.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for be-
liggenhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres,
at behandlings- og specialundervisningstilbuddets soliditets-
grad er rimelig.
Soliditetsgrad er et nøgletal, der viser, hvor stor en del af
virksomhedens samlede aktiver der ikke er finansieret af
gæld. Tallet kan derfor give en indikation af, hvor store
økonomiske udsving virksomhedens økonomi kan klare. En
nystartet virksomhed vil normalt have en lavere soliditets-
grad end en mere veletableret virksomhed.
Det foreslåede vil således indebære, at beliggenhedskommu-
nen skal forholde sig til, om et behandlings- og specialun-
dervisningstilbuds økonomi er tilstrækkelig konsolideret til
at kunne klare udsving i f.eks. elevgrundlaget.
Formålet med denne vurdering vil være at sikre, at de be-
handlings- og specialundervisningstilbud, som kommunal-
bestyrelsen benytter sig af, vil kunne varetage de støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og den
specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand,
som kommunalbestyrelsen har henvist børn og unge til, i
hele den periode, hvor barnet eller den unge er henvist.
Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 2,
hvorefter kommunalbestyrelsen ved vurderingen af, om et
privat behandlings- og specialundervisningstilbud har den
fornødne økonomisk kvalitet, vil skulle tage stilling til, om
behandlings- og specialundervisningstilbuddet på sigt vur-
deres at have de nødvendige økonomiske rammer til at sikre,
at behandlings- og specialundervisningstilbuddet kan levere
ydelser af den kvalitet, der er aftalt i kvalitetsaftalen med
kommunalbestyrelsen, og kunne opfylde sine økonomiske
forpligtelser over for tredjemand.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2,
indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for
private behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 2, vil betyde, at det ved
beliggenhedskommunens vurdering af, om et privat behand-
lings- og specialundervisningstilbud har den fornødne øko-
nomiske kvalitet, skal indgå, om behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet er økonomisk bæredygtigt.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for be-
liggenhedskommunens godkendelse, at det vurderes, at be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet er økonomisk
bæredygtigt.
Beliggenhedskommunen vil således skulle vurdere, om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet også på sigt har
de nødvendige økonomiske rammer til at sikre, at behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet kan levere ydelser af
den kvalitet, der er aftalt i kvalitetsaftalen med kommunal-
bestyrelsen, og kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser
over for tredjemand.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med kommunal-
bestyrelsens vurdering efter den foreslåede bestemmelse i §
11, stk. 1, nr. 3, om hvorvidt behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets økonomi giver mulighed for den fornød-
ne kvalitet, herunder i forhold til pris og målgruppe, og vil
skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 1, hvorefter kommunalbesty-
relsen som led i vurderingen skal sikre sig, at det private
behandlings- og specialundervisningstilbuds soliditetsgrad
er rimelig set i forhold til behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddets alder og specialiseringsgrad.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
54
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2,
indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for
private behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 3, vil betyde, at det ved
beliggenhedskommunens vurdering af, om et privat behand-
lings- og specialundervisningstilbud har den fornødne øko-
nomiske kvalitet, skal indgå, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets økonomi er gennemsigtig.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for belig-
genhedskommunens godkendelse, at det kan konstateres, at
behandlings- og specialundervisningstilbuddets økonomi er
gennemsigtig.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunalbestyrel-
sen skal sikre sig, at kommunalbestyrelsen kan foretage en
kvalificeret vurdering af økonomien og har mulighed for
at gennemskue oplysningerne om behandlings- og special-
undervisningstilbuddets økonomi til brug for kommunalbe-
styrelsens beslutning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil
benytte sig af behandlings- og specialundervisningstilbud-
det.
Det vil f.eks. kunne indgå i kommunalbestyrelsens vurde-
ring, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet i sin
regnskabspraksis benytter usædvanlige regnskabsprincipper,
herunder i forbindelse med handel med eventuelle andre
virksomheder inden for samme koncern.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2,
indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for
private behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 4, vil betyde, at der ved
beliggenhedskommunens vurdering af, om et privat behand-
lings- og specialundervisningstilbud har den fornødne øko-
nomiske kvalitet, skal indgå, i hvilket omfang der er udbe-
talt udbytte de seneste 5 år.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for belig-
genhedskommunens godkendelse, at omfanget af udbytte,
som er udbetalt fra behandlings- og specialundervisningstil-
buddet de seneste 5 år, indgår i vurderingen af, om behand-
lings- og specialundervisningstilbuddet har den fornødne
økonomiske kvalitet.
Det foreslåede har til hensigt, at skabe større gennemsigtig-
hed med behandlings- og specialundervisningstilbud, herun-
der gennemsigtighed med udbetaling af udbytte.
Ved vurderingen af omfanget af udbetalt udbytte vil kom-
munalbestyrelsen indledningsvist skulle påse, at der alene er
udbetalt udbytte fra den socialfaglige indsats i tilbuddet. Det
vil således alene være midler til den socialfaglige indsats,
der vil kunne danne grundlag for udbytte, idet tilbuddenes
midler til undervisning ikke kan anvendes til andre formål,
herunder udbytte. Der henvises til § 1, nr. 12, og bemærk-
ningerne hertil i det samtidig fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn
og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Herudover vil kommunalbestyrelsen skulle sikre sig, at det
udbetalte udbytte ikke antager et omfang, der er egnet til at
påvirke kvaliteten af den faglige indsats, jf. hertil lovforsla-
gets § 11, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil ovenfor,
eller antager et omfang, der giver grund til at betvivle, om
offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten, jf.
nedenfor.
Det bemærkes, at det udbetalte udbytte for visse private be-
handlings- og specialundervisningstilbud vil være 0 kr. For
55
selvejende institutioner og andre ikke-kommercielle private
tilbud skal overskud således blive i tilbuddet og anvendes til
det formål, de er afsat til, mens det for de kommercielle pri-
vate tilbud er muligt at trække et overskud ud som udbytte
til ejerkredsen.
Det foreslåede vil ikke indebære, at kommunalbestyrelsen
vil skulle offentliggøre omfanget af udbytte. Hensigten med
det foreslåede vil således alene være at sikre, at oplysninger-
ne indgår i kommunens beslutningsgrundlag.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2,
indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for
private behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det følger af det foreslåede i § 11, stk. 2, nr. 5, at der i belig-
genhedskommunens vurdering af, om et privat behandlings-
og specialundervisningstilbud har den fornødne økonomiske
kvalitet, skal indgå behandlings- og specialundervisningstil-
buddets udgifter til løn til ledelsen.
Det følger heraf, at det vil være en forudsætning for be-
liggenhedskommunens godkendelse, at behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddets udgifter til løn til ledelsen, ind-
går i vurderingen af, om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beliggenheds-
kommunen vil skulle vurdere behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets udgifter til løn til ledelse, således at op-
lysningerne vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget, når der
skal vælges behandlings- og specialundervisningstilbud til
konkrete børn eller unge.
I vurderingen vil kommunalbestyrelsen skulle indrømme det
konkrete behandlings- og specialundervisningstilbud en vis
margin og tilstræbe en så forsigtig og objektiv vurdering
som muligt.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle se på den samlede lønpakke. Den samlede lønpakke
vil omfatte selve lønnen samt pension og andre personale-
goder. Andre personalegoder vil f.eks. kunne være bonus,
overskudsdeling, resultatløn og lignende, firmabil, fri tele-
fon samt betalt computer på privatadressen. Sundhedsforsik-
ring, fri avis, idræts- og motionstilbud og lignende vil også
kunne indgå som elementer i den samlede lønpakke.
Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om lønudgiften
står i et rimeligt forhold til ledelsens opgaver og kvalifikati-
oner m.v. Det vil f.eks. kunne indgå, om ledelsen besidder
særlige kvalifikationer eller varetager opgaver ud over ledel-
sesopgaven, f.eks. særlige undervisningsopgaver.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle vurdere, om løn-
udgiften står i rimeligt forhold til behandlings- og special-
undervisningstilbuddets økonomi. I denne vurdering vil
kommunalbestyrelsen blandt andet kunne sammenligne le-
delsens løn med andre tilbuds lønomkostninger til deres
ledelse, og vil i den forbindelse kunne se på generelle
lønomkostninger i sammenlignelige tilbud, f.eks. tilbud af
samme størrelse og til samme målgruppe. Ved vurderingen
vil der således skulle tages stilling til, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddets lønomkostninger til ledelse
vurderes at være rimelige sammenholdt med lignende til-
buds lønomkostninger eller om lønomkostningerne til ledel-
sen vurderes at ligge henholdsvis over eller under gennem-
snittet.
Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1
og 2, i vidt omfang svarer til socialtilsynslovens § 11 a, stk.
1-3, og vil sikre, at der skabes parallelitet i de økonomiske
krav til behandlings- og specialundervisningstilbud og andre
sociale tilbud. De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 2,
indeholder de krav, der alene vil skulle finde anvendelse for
private behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det overordnede formål med at føre tilsyn med offentlige og
private behandlings- og specialundervisningstilbuds økono-
mi vil være at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt
og efter hensigten.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen ved administrationen af loven vil
skulle overholde reglerne i kommunestyrelsesloven. Ved re-
visionen af kommunens regnskab vil kommunens revisor
f.eks. skulle påse, at betaling for behandlings- og special-
undervisningstilbud opfylder kravene i kommunestyrelseslo-
vens § 42, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvorefter det ved revisionen
efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de disposition-
er, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det,
56
om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes be-
slutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anligg-
ender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3,
at beliggenhedskommunen, i sin vurdering af om et behand-
lings- og specialundervisningstilbud har den fornødne øko-
nomiske kvalitet, jf. stk. 1-2, skal tage udgangspunkt i de
oplysninger, der fremgår af årsbudgettet og regnskaberne.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsens vur-
dering som udgangspunkt vil skulle baseres på de oplysnin-
ger, der fremgår af årsbudgettet, herunder f.eks. oplysninger
om forventet omsætning, driftsomkostninger og investerin-
ger, og af regnskabet, herunder f.eks. realiseret overskud fra
henholdsvis den socialfaglige del og specialundervisnings-
delen af behandlings- og specialundervisningstilbuddet, ba-
lancens poster og størrelse samt oplysninger i ledelsespåteg-
ning, ledelsesberetning og revisorpåtegning i det omfang
regnskabet måtte indeholde disse.
De nævnte oplysninger bør som udgangspunkt være til-
strækkelige for kommunalbestyrelsen til at kunne foretage
en vurdering af kvaliteten af behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets økonomi. Kommunalbestyrelsen vil såle-
des skulle foretage en konkret vurdering af behovet for
yderligere oplysninger og ikke anmode om flere eller mere
omfattende oplysninger end nødvendigt i overensstemmelse
med den almindeligt gældende officialprincip.
Kommunalbestyrelsen vil kunne bede behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddet om at fremlægge oplysninger og
dokumenter til brug for vurderingen af, om betingelserne
for at indgå kvalitetsaftale er opfyldt. Kommunalbestyrelsen
vil også kunne tillægge det processuel skadevirkning, hvis
behandlings- og specialundervisningstilbuddet undlader at
efterkomme anmodningen. Det betyder, at kommunalbesty-
relsen vil kunne lægge til grund, at en betingelse ikke er
opfyldt, hvis behandlings- og specialundervisningstilbuddet
ikke fremlægger den ønskede dokumentation for, at den er
opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 12
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. Det følger af § 15, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand efter folkesko-
leloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (be-
kendtgørelsen om interne skoler), at henvisning af en elev til
specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regio-
nalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget
af, at der på forhånd mellem institutionen og kommunalbe-
styrelsen i beliggenhedskommunen er indgået overenskomst
om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på
den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbe-
handlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i
en anden kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte
blandt andet tilsynsfunktionen og dens indhold, jf. bestem-
melsens nr. 3. Det følger endvidere af bekendtgørelsens §
15, stk. 3, at den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion blandt
andet skal sikre, at undervisningen i dagbehandlingstilbud
og anbringelsessteder gives i overensstemmelse med de fast-
satte time- og læseplaner, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
De gældende regler om tilsyn med dagbehandlingstilbud
fremgår af pkt. 2.3.1 og 2.4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Nogle af disse regler ændres med barnets lov
den 1. januar 2024 som beskrevet i de almindelige bemærk-
ningers pkt. 2.3.2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1,
at beliggenhedskommunen har ansvaret for tilsynet med
behandlings- og specialundervisningstilbuddet og fører til-
syn med, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet
overholder kvalitetsaftalen, jf. §§ 8-10, og har den fornødne
økonomiske kvalitet, jf. § 11, samt om behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddets årsbudget kan godkendes, jf. §
13.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen i den
stedlige kommune vil have eneansvaret for at føre tilsyn
med behandlings- og specialundervisningstilbud, der er be-
liggende i kommunen. Dette vil også være tilfældet i forhold
til kommunens egne behandlings- og specialundervisnings-
tilbud og i forhold til andre kommuners eller regioners be-
handlings- og specialundervisningstilbud. Det vil være kom-
munalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der skal indgå
en aftale med socialtilsynet i vedkommende region om at
føre tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af
pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov
og den indgåede kvalitetsaftale. Se hertil den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2.
Ved beliggenhedskommunens tilsyn vil der skulle lægges
vægt på behandlings- og specialundervisningstilbuddets fak-
tiske evne til at opfylde betingelserne.
Kommunalbestyrelsens tilsyn vil skulle omfatte, om be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet overholder den
kvalitetsaftale, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§§ 8-10, som kommunalbestyrelsen har indgået med be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet, og har den for-
nødne økonomiske kvalitet, jf. § 11, samt om behandlings-
og specialundervisningstilbuddets årsbudget kan godkendes,
jf. § 13.
Kommunalbestyrelsen vil således skulle påse, at hvert enkelt
punkt i den indgående kvalitetsaftale er opfyldt, herunder
om behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder
de aftalte indikatorer under hvert af kvalitetsaftalens temaer.
Ved tilsynet vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere, om
behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder be-
tingelserne for godkendelse, jf. §§ 9 og 10, da disse vil være
en forudsætning for kvalitetsaftalen, uanset om de er omtalt
i kvalitetsaftalen eller ej. Kommunalbestyrelsen og behand-
57
lings- og specialundervisningstilbuddet vil således ikke kun-
ne aftale sig fra, at tilsynet omfatter alle betingelserne for
godkendelse.
Kommunalbestyrelsen vil herudover skulle føre tilsyn med,
om behandlings- og specialundervisningstilbuddet har den
fornødne økonomisk kvalitet efter den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 11, og at kommunalbestyrelsen årligt
vil skulle tage stilling til, om behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets årsbudget opfylder betingelserne for god-
kendelse i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn
med specialundervisningen og den specialpædagogiske bi-
stand efter den foreslåede i bestemmelse i folkeskolelovens
§ 22 b som affattet ved § 1, nr. 12, i det samtidig fremsatte
lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov,
lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af
undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det bemærkes herudover, at det foreslåede vil indebære, at
området som udgangspunkt fortsat vil være underlagt det
almindelige tilsyn med kommunerne efter kommunestyrel-
sesloven, som varetages af Ankestyrelsen.
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 2, at beliggenheds-
kommunen indgår aftale med socialtilsynet, jf. § 2, stk. 2, 3
og 6, i lov om socialtilsyn, om at socialtilsynet fører fagligt
tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af pæda-
gogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov og
den indgåede kvalitetsaftale. Beliggenhedskommunen kan
indgå aftale med socialtilsynet om, at socialtilsynet vareta-
ger tilsynsopgaver efter stk.1, i et videre omfang end efter 1.
pkt.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle indgå aftale med socialtilsynet, sådan at det sikres, at
kommunalbestyrelsen foretager et fagligt velfunderet tilsyn
med den socialfaglige del af behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet. Det indebærer, at socialtilsynet vil skulle
medvirke til at føre tilsyn med den socialfaglige indsats, der
gives inden for kvalitetsaftalens temaer efter den foreslåede
bestemmelse i § 10, stk. 2, nr. 2-5 og 7-8. Det betyder, at
socialtilsynet ikke som udgangspunkt vil skulle føre tilsyn
med undervisningens organisering, tilrettelæggelse og ind-
hold m.v. efter § 10, stk. 2, nr. 1, og økonomiske forhold
efter § 10, stk. 2, nr. 6.
Det bemærkes, at socialtilsynenes ansvarsområder er regule-
ret i § 2 i lov om socialtilsyn, hvorefter kommunalbestyrel-
sen i en kommune inden for hver region har ansvaret for
at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række for-
skellige tilbud, der er omfattet af barnets lov, serviceloven
eller sundhedsloven. Socialtilsynene er således specialisere-
de i at føre tilsyn med sociale tilbud og har et indgående
kendskab til de bestemmelser om kvalitetsmodellen efter so-
cialtilsynsloven, som nærværende lovforslags bestemmelser
i vidt omfang bygger på. Der henvises til pkt. 2.4.1.2 og
2.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med den fore-
slåede bestemmelse i socialtilsynslovens § 3, stk. 4, som
affattet ved lovforslagets § 22, nr. 1, hvorefter socialtilsynet
på vegne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
et behandlings- og specialundervisningstilbud ligger, og på
grundlag af en aftale med den pågældende kommunalbesty-
relse udfører tilsyn med den pædagogiske støtte og behand-
ling, der ydes efter barnets lov og på baggrund af den
indgåede kvalitetsaftale, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.
Beliggenhedskommunen og socialtilsynet vil herudover
kunne indgå aftale om, at socialtilsynet varetager tilsynsop-
gaver efter stk. 1 i videre omfang end efter stk. 2.
En sådan aftale vil f.eks. kunne omfatte tilsynet med be-
handlings- og specialundervisningstilbuds økonomiske kva-
litet.
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 3, at børne- og under-
visningsministeren fastsætter nærmere regler om beliggen-
hedskommunens tilsyn med behandlings- og specialunder-
visningstilbud, herunder krav til tilsynets indhold, karakter
og omfang.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om det
tilsyn, som kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen
vil skulle føre med behandlings- og specialundervisningstil-
bud.
En sådan bemyndigelse vil skulle benyttes til at fastsætte
nærmere regler om indholdet af tilsynet med specialunder-
visningen og den specialpædagogiske bistand. Der vil såle-
des kunne fastsættes regler om, hvilke bestemmelser om
specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand,
der vil skulle påses overholdt, f.eks. regler om fritagelse for
fag, test og prøver, om timetal samt om undervisningens
kvalitet og indhold.
En sådan bemyndigelse vil endvidere skulle benyttes til at
fastsætte nærmere regler om indholdet af tilsynet med kvali-
teten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling. Der vil således f.eks. kunne fastsættes regler
om, at beliggenhedskommunen skal deltage i socialtilsynets
tilsynsbesøg i behandlings- og specialundervisningstilbud.
Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om tilsynets
karakter og omfang, herunder om, at der skal foretages be-
søg, om disse skal være anmeldte eller uanmeldte og med
hvilken hyppighed. Sådanne bestemmelser om tilsynsbesøg
vil tidligst kunne finde anvendelse fra den 1. juli 2024.
Det bemærkes, at bemyndigelsen også vil skulle ses i lyset
af det tilsyn med kommunalbestyrelsen, som forudsættes
gennemført af Børne- og Undervisningsministeriet – i prak-
sis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – efter de foreslå-
ede bestemmelser i folkeskolelovens §§ 57 f og 57 g som
affattet ved § 1, nr. 17, i det samtidig fremsatte lovforslag
om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om
58
socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervis-
ningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).
Det følger af den foreslåede § 12, stk. 4, at børne- og
undervisningsministeren efter forhandling med social- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om beliggenheds-
kommunernes indgåelse af aftale med socialtilsynet om
socialtilsynets tilsyn med behandlings- og specialundervis-
ningstilbud.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren vil skulle fastsætte nærmere regler om samarbejdet
mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet efter for-
udgående forhandling med social- og boligministeren.
Der vil kunne fastsættes nærmere regler om omfanget af
socialtilsynets opgaver i forbindelse med tilsynet, herunder
f.eks. nærmere regler om hyppigheden og karakteren af so-
cialtilsynets tilsyn og om, hvilke dele af kvalitetsaftalen,
som socialtilsynet skal føre tilsyn med efter aftale med be-
liggenhedskommunen.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om sam-
arbejdet mellem beliggenhedskommunen og socialtilsynet,
herunder f.eks. om udveksling af oplysninger mellem belig-
genhedskommunen og socialtilsynet og om socialtilsynets
afrapportering af det gennemførte tilsyn over for beliggen-
hedskommunen. Der vil også kunne fastsættes nærmere reg-
ler om, i hvilket omfang tilsyn gennemføres under samtidig
deltagelse af flere myndigheder m.v.
Der vil således kunne fastsættes forholdsvis præcise mini-
mumskrav til, hvad socialtilsynet skal føre tilsyn med, såle-
des at det vil være muligt at etablere en standardaftale som
udgangspunkt for socialtilsynets opgavevaretagelse. Det vil
dog være op til det enkelte socialtilsyn, om dette vil accepte-
re konkrete tilpasninger i aftalegrundlaget. Det kunne f.eks.
være i forhold til mindre kommuner med få behandlings- og
specialundervisningstilbud, som derfor har et større behov
for at kunne trække på socialtilsynets kompetencer.
Der forventes endvidere fastsat nærmere regler om, at belig-
genhedskommunen kan indgå aftale med socialtilsynet om,
at socialtilsynet varetager tilsynsopgaver efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 12, stk. 1, i videre omfang end efter
§ 12, stk. 2, 1. pkt., således at beliggenhedskommunen og
socialtilsynet kan indgå aftale om, at socialtilsynet bistår
med det økonomiske tilsyn som beskrevet i lovforslagets §
11.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 13
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. Det følger af § 15, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand efter folkesko-
leloven i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder (be-
kendtgørelsen om interne skoler), at henvisning af en elev til
specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regio-
nalt dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget
af, at der på forhånd mellem institutionen og kommunalbe-
styrelsen i beliggenhedskommunen er indgået overenskomst
om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse på
den interne skole. Det samme gælder kommunale dagbe-
handlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i
en anden kommune. Overenskomsten skal mindst omfatte
blandt andet budgettet for undervisningen og aflæggelse af
regnskab, jf. bestemmelsens nr. 5.
De gældende regler om behandlings- og specialundervis-
ningstilbuds budgetter og regnskaber fremgår af pkt. 3.3.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse
regler ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som be-
skrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.
Det følger af den foreslåede § 13, stk. 1, at beliggenheds-
kommunen årligt godkender behandlings- og specialunder-
visningstilbuddets årsbudget, hvis årsbudgettet
1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige
indsats og de afsatte økonomiske ressourcer,
2) ikke indeholder udgifter, der er uvedkommende for be-
handlings- og specialundervisningstilbuddets virksomhed,
3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige
midler og
4) adskiller poster til undervisning fra det samlede årsbud-
get.
Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen i belig-
genhedskommunen årligt vil skulle tage stilling til behand-
lings- og specialundervisningstilbuds årsbudget. Kommu-
nalbestyrelsen vil enten kunne godkende årsbudgettet i sin
helhed eller afvise at godkende årsbudgettet med henvisning
til, at årsbudgettet på baggrund af enkelte poster ikke opfyl-
der betingelserne herfor i lovforslagets § 13.
Det vil være et krav, at budgettet opfylder alle fire krav
samtidig for at blive godkendt.
Det vil endvidere være et krav, at årsbudgettet godkendes
før budgetåret går i gang. Det vil således være nødvendigt
for kommunalbestyrelsen at stille krav om indsendelsesfri-
ster og regnskabsår i forbindelse med indgåelsen af kvali-
tetsaftalen.
Det foreslåede omfatter derved de indholdsmæssige krav
til behandlings- og specialundervisningstilbuds årsbudgetter,
mens den efterfølgende vurdering af, om behandlings- og
specialundervisningstilbuddet på det grundlag må anses for
at have den fornødne økonomiske kvalitet, vil skulle foreta-
ges efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at årsbudgettet for
både kommunale, regionale og private behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud vil skulle være realistiske og om-
59
fatte samtlige forventede udgifter og indtægter for tilbud-
det. Kommunalbestyrelsen vil således i forbindelse med
gennemgangen af de enkelte poster i årsbudgettet skulle vur-
dere disse op imod behandlings- og specialundervisningstil-
buddets godkendelse, herunder den eller de målgrupper, som
behandlings- og specialundervisningstilbuddet er godkendt
til, behandlings- og specialundervisningstilbuddets metoder
og indsatser m.v. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne på-
lægge et tilbud at afsætte et bestemt beløb til f.eks. kompe-
tenceudvikling. Der henvises i denne forbindelse også til
lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 1, vil indebære, at årsbud-
gettet vil skulle sikre den nødvendige sammenhæng mellem
den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
Årsbudgettet vil således skulle sikre balance mellem om-
kostninger og indtægter samt vise, hvilket fagligt ambitions-
niveau behandlings- og specialundervisningstilbuddet har.
Det vil bero på en konkret vurdering, som foretages af kom-
munalbestyrelsen, om betingelsen er opfyldt.
Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt de faglige am-
bitioner er tilstrækkelige, vil være en vurdering efter den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1.
Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 2, vil indebære, at årsbud-
gettet ikke vil kunne indeholde udgifter, der er uvedkom-
mende for behandlings- og specialundervisningstilbuddets
virksomhed.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle tage stilling til samtlige forventede indtægter og ud-
gifter for at vurdere, om der er optaget poster, der er uved-
kommende for behandlings- og specialundervisningstilbud-
dets virksomhed.
Uvedkommende poster vil eksempelvis kunne være køb af
varer og tjenesteydelser til ledelsen eller personalet, som
ligger ud over sædvanlig drift eller aflønning, eller investe-
ringer i nye aktiviteter, som ikke ligger inden for rammerne
af et behandlings- og specialundervisningstilbud, f.eks. hvis
tilbuddet ønsker at etablere drift af et særligt dagtilbud, jf.
barnets lovs § 83, eller et særligt klubtilbud, jf. barnets lovs
§ 84.
Kommunalbestyrelsen vil både skulle tage stilling til forven-
tede udgifter og indtægter til behandlingsdelen efter barnets
lov og undervisningsdelen efter folkeskoleloven.
Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 3, vil indebære, at årsbud-
gettet vil skulle give mulighed for ansvarlig forvaltning af
offentlige midler.
Det foreslåede vil således indebære, at behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuddene vil skulle sikre sig, at de for-
ventede indtægter og udgifter giver mulighed for en ansvar-
lig anvendelse af offentlige midler.
Det foreslåede vil for kommunalbestyrelsen betyde, at denne
ved gennemgangen af årsbudgettet vil skulle forholde sig til
forvaltningen af offentlige midler.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
ved administrationen af loven vil skulle overholde reglerne
i kommunestyrelsesloven. Ved revisionen af kommunens
regnskab vil kommunens revisor f.eks. skulle påse, at beta-
ling for behandlings- og specialundervisningstilbud opfylder
kravene i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 2, 2. og 3.
pkt., hvorefter det ved revisionen efterprøves, om regnska-
bet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love
og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommu-
nalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige
forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en
økonomisk hensigtsmæssig måde.
Det foreslåede i § 13, stk. 1, nr. 4, vil indebære, at årsbud-
gettet vil skulle adskille poster til undervisning fra det sam-
lede årsbudget.
Det foreslåede vil indebære, at årsbudgettet både vil skulle
indeholde et samlet budget for behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddet og en specifikation af poster vedrøren-
de specialundervisningsdelen af behandlings- og specialun-
dervisningstilbuddets virksomhed.
Det foreslåede har til formål at sikre, at kommunalbestyrel-
sen vil kunne påse, at de forventede indtægter og omkost-
ninger til specialundervisningen opfylder kravene hertil i
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 22 b som
affattet ved § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om folke-
skolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre
love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte
børn og unge m.v.).
Det foreslåede vil endvidere indebære, at der skal være
en tilsvarende specifikation af poster vedrørende specialun-
dervisningsdelen af behandlings- og specialundervisningstil-
buddets virksomhed i behandlings- og specialundervisnings-
tilbuddets regnskab, da kommunalbestyrelsen ellers ikke vil
kunne føre tilsyn med, at behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. de
foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 4, og
§ 13, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, at
behandlings- og specialundervisningstilbud skal udarbejde
en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, som bl.a. skal
indeholde økonomiske nøgletal fra behandlings- og special-
undervisningstilbuddets seneste regnskab.
Det foreslåede vil indebære, at alle behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud skal indsende en årlig rapport, som
indeholder oplysninger om tilbuddets drift i det forgangne
regnskabsår.
60
De nærmere krav til indholdet af denne årlige rapport vil
skulle fastlægges i forbindelse med indgåelsen af kvalitets-
aftalen mellem beliggenhedskommunen og behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 13, stk. 4, vil blive fastsat nærmere
regler om de krav til rapporten, som vil kunne fremgå af
kvalitetsaftalen. Disse krav vil kunne omfatte krav til rap-
portens indhold i form af f.eks. en opregning af de økonomi-
ske nøgletal fra tilbuddets seneste regnskab, som rapporten
skal indeholde, samt krav til rapportens formalia med hen-
syn til ledelsesgodkendelse m.v.
Den foreslåede bestemmelse svarer til socialtilsynslovens §
12, stk. 5, således at kravet om en årlig rapport svarer til det
krav, der gælder for tilbud godkendt efter socialtilsynsloven.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3,
at beliggenhedskommunen kan stille yderligere krav til det
enkelte behandlings- og specialundervisningstilbuds budget-
og regnskabsaflæggelse og om revision heraf, hvis det i sær-
lige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig
gennemsigtighed i behandlings- og specialundervisningstil-
buddets økonomi.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan
stille yderligere krav til et behandlings- og specialundervis-
ningstilbuds årsbudget, end der følger af bestemmelsen i
lovforslagets § 13, stk. 1. Det kunne f.eks. være krav om, at
årsbudgettet indeholder de samme nøgletal, som skal fremgå
af den årlige rapport, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbesty-
relsen kan stille yderligere krav til et behandlings- og spe-
cialundervisningstilbuds regnskabsaflæggelse og revisionen
heraf, end der følger af de almindelige regler herom.
Det vil være en betingelse, at de yderligere oplysninger
eller den yderligere revision vurderes nødvendig for at sik-
re tilstrækkelig gennemsigtighed i behandlings- og special-
undervisningstilbuddets økonomi. Kommunalbestyrelsen vil
således kun kunne tage bestemmelsen i anvendelse, hvis det
vurderes, at behandlings- og specialundervisningstilbuddets
økonomi ikke er tilstrækkeligt gennemsigtig, og at en yder-
ligere regnskabsaflæggelse eller revision vil kunne tilveje-
bringe en sådan gennemsigtighed.
Det vil endvidere være en betingelse, at muligheden for
at kræve yderligere regnskabsaflæggelse eller revision kun
anvendes i særlige tilfælde. Det vil således skulle have und-
tagelsens karakter, at bestemmelsen tages i anvendelse.
De yderligere krav vil f.eks. kunne være krav om udvalgte
regnskabstal for et behandlings- og specialundervisningstil-
bud, som i en overgangsperiode er personligt drevet, jf.
hertil lovforslagets § 21, stk. 2, og derfor ikke er omfattet af
krav om regnskabsaflæggelse i årsregnskabsloven. Det kun-
ne endvidere være krav om særlige noter for behandlings-
og specialundervisningstilbud, der indgår i en koncern eller
en koncernlignende konstruktion, jf. hertil lovforslagets § 9,
stk. 2, nr. 4, hvoraf f.eks. pengestrømmene mellem koncer-
nens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enhe-
der fremgår. Det kunne herudover være krav om revision
af et regnskab eller enkelte regnskabsposter, som ikke ellers
er underlagt krav om revision, eller krav om, at der gennem-
føres juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som
supplement til finansiel revision.
Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår adgan-
gen til at stille yderligere krav til regnskabsaflæggelsen til
socialtilsynslovens § 17, stk. 3, således at beliggenhedskom-
munen har samme mulighed for at stille yderligere krav
til behandlings- og specialundervisningstilbuds regnskabsaf-
læggelse, som socialtilsynet har i forhold til tilbud omfattet
af socialtilsynsloven.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, at
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om behandlings- og specialundervisningstilbuds årli-
ge rapport om tilbuddets virksomhed, jf. stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ind-
holdet af behandlings- og specialundervisningstilbuddenes
årlige rapport, der er nærmere reguleret i bestemmelsens stk.
2. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til blandt andet at stille krav til rapportens indhold i form af
f.eks. en opregning af de økonomiske nøgletal fra tilbuddets
seneste regnskab, som rapporten skal indeholde, samt krav
til rapportens formalia med hensyn til ledelsesgodkendelse
m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 3.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 14
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. Der er derfor ikke fastsat
særskilte regler om behandlings- og specialundervisningstil-
buds pligt til at orientere vedkommende kommune om insti-
tutionelle forhold og forhold vedrørende undervisningen. De
gældende regler om dagbehandlingstilbuds og kommunalbe-
styrelsers oplysningspligt over for tilsynsmyndigheder frem-
går af pkt. 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af § 14, stk. 1, at behandlings- og specialunder-
visningstilbud efter anmodning skal give beliggenhedskom-
munen de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysnin-
ger om behandlings- og specialundervisningstilbuddet, som
beliggenhedskommunen vurderer, er nødvendige for kom-
munalbestyrelsens tilsyn med tilbuddet, jf. §§ 12 og 13.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbud er forpligtet til at give nødvendige oplys-
ninger til beliggenhedskommunen i forbindelse med god-
kendelsen og i tilsynet med behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet, når beliggenhedskommunen anmoder her-
om.
61
Det følger således af almindelige forvaltningsretlige regler,
at da der er tale om ansøgningssager, påhviler det som ud-
gangspunkt behandlings- og specialundervisningstilbuddet
at meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysnin-
ger. Kommunalbestyrelsen vil ved manglende meddelelse
af de nødvendige oplysninger efter omstændighederne kun-
ne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, herunder
eventuelt meddele afslag på ansøgningen. Det bemærkes,
at kommunalbestyrelsen skal leve op til den almindelige
vejledningspligt i forvaltningslovens § 7 og aktivt sikre, at
oplysninger bliver indsamlet og kontrolleret.
Det foreslåede vil i tillæg hertil indebære, at behandlings- og
specialundervisningstilbud også vil skulle give kommunal-
bestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for tilsynet
med tilbuddet.
Der vil være tale om oplysninger, der omhandler faglige
forhold, hvormed menes både oplysninger vedrørende un-
dervisningsdelen og den socialfaglige del af tilbuddet. Der
vil ligeledes være tale om oplysninger om organisationen,
herunder ledelsesforhold og økonomiske forhold.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der vurderer om oplys-
ningerne er nødvendige. Det vil indebære, at det er oplys-
ninger, som kommunalbestyrelsen vil skulle anmode om at
få fra tilbuddet.
Hensigten med det foreslåede er at give kommunalbestyrel-
sen det bredeste og bedst mulige oplysningsgrundlag og
dermed også bedre mulighed for at gribe ind.
I medfør af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssik-
kerhedsloven om tvangsindgreb og oplysningspligter), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, vil den
foreslåede bestemmelse ikke gælde i forhold til enkeltperso-
ner eller virksomheder, hvor der er konkret mistanke om,
at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplys-
ninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for be-
dømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det følger
af almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert
enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om
det er nødvendigt at indhente de pågældende oplysninger for
at udøve tilsyn med, at lovens regler bliver overholdt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, at
behandlings- og specialundervisningstilbud af egen drift og
uden unødigt ophold skal give oplysning til beliggenheds-
kommunen om
1) væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen, jf. §§
8-11 og 13, og
2) bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og om,
hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har foretaget tilsyns-
mæssige skridt over for behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet.
Det foreslåede i stk. 2, vil indebære, at behandlings- og
specialundervisningstilbud af egen drift vil skulle give vis-
se oplysninger til kommunen. Af egen drift vil betyde, at
beliggenhedskommunen ikke vil skulle bede om oplysnin-
ger, men at behandlings- og specialundervisningstilbuddet
er forpligtet til at give oplysningerne uden anmodning her-
om. Uden unødigt ophold vil indebære, at oplysningerne vil
skulle gives i umiddelbar forlængelse af hændelsen.
Det foreslåede i § 14, stk. 2, nr. 1, vil indebære, at tilbuddet
vil skulle give oplysninger om væsentlige ændringer i for-
hold til oplysningsgrundlaget, der er indgået i godkendelsen,
jf. §§ 8-11 og 13.
En væsentlig ændring i forhold til tilbuddets godkendelse vil
kunne vedrøre ændringer i økonomien, en markant ændring
i elevtal, fragangen af nøglemedarbejdere eller en stigning
i antallet af vikarer, som vil kunne medføre manglende per-
sonalekompetencer i tilbuddet. Ændringerne vil skulle være
relevante i forhold til kommunalbestyrelsens vurdering af
behandlings- og specialundervisningstilbuddenes generelle
kvalitet og mulighed for fortsat at bevare godkendelsen.
Oplysningerne vil skulle gives i umiddelbart forlængelse
af det pågældende forholds indtræden og uden anmodning
herom fra kommunen.
Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være
begrænset af forbuddet mod selvinkriminering m.v. i § 10 i
retssikkerhedsloven om tvangsindgreb og oplysningspligter,
jf. ovenfor til bestemmelsens stk. 1.
Det foreslåede i § 14, stk. 2, nr. 2, vil indebære, at be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet vil skulle give
oplysninger, hvis der i tilbuddet er bekymrende forhold og
hændelser og om, hvorvidt andre tilsynsmyndigheder har
foretaget tilsynsmæssige skridt over for behandlings- og
specialundervisningstilbuddet.
Behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil således
skulle oplyse beliggenhedskommunen om bekymrende for-
hold og hændelser i umiddelbart forlængelse af opdagelsen
heraf. Bekymrende forhold og hændelser kan blandt andet
være oplysninger om, at der ikke er de rette kompetencer
i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, at der op-
leves en stigning i vikarforbruget, at der opleves magtan-
vendelse i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, at
ledelsen anvender økonomiske midler uforsvarligt, m.v.
Oplysninger om andre tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige
skridt vil blandt andet omfatte iværksatte sanktioner samt
oplysninger om intensiveret tilsyn med forhold, som den
anden tilsynsmyndighed er bekymret for.
Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være
begrænset af forbuddet mod selvinkriminering m.v. i § 10 i
retssikkerhedsloven om tvangsindgreb og oplysningspligter,
jf. ovenfor til bestemmelsens stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 3, at
62
behandlings- og specialundervisningstilbuddet af egen drift
og uden unødigt ophold skal give oplysning til den kommu-
ne, der har ansvar for den enkelte borger efter lov om social
service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, om bekymrende forhold og hændel-
ser i behandlings- og specialundervisningstilbuddet og om,
hvorvidt der er andre tilsynsmyndigheder, der har foretaget
tilsynsmæssige skridt over for behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse er identisk med det foreslåe-
de i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, for så vidt angår typen
af oplysninger om bekymrende forhold og hændelse samt
oplysninger om tilsynsmæssige skridt iværksat over for be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet. Behandlings-
og specialundervisningstilbuddet vil således skulle oplyse
den kommune, der har ansvar for den enkelte borger efter
lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, om bekymrende for-
hold og hændelser, f.eks. at der ikke er de rette kompeten-
cer i behandlings- og specialundervisningstilbuddet, at der
opleves en stigning i vikarforbruget, at der opleves magt-
anvendelse i behandlings- og specialundervisningstilbuddet,
at ledelsen anvender økonomiske midler uforsvarligt, m.v.,
samt om andre tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige skridt,
f.eks. iværksatte sanktioner samt oplysninger om intensive-
ret tilsyn med forhold, som den anden tilsynsmyndighed er
bekymret for.
Efter bestemmelsens stk. 3 vil behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet – modsat i stk. 2, nr. 2 – skulle give oven-
nævnte oplysninger til den kommune, der har ansvaret for
den enkelte borger på det sociale område, altså den enkelte
borgers handlekommune efter retssikkerhedslovens §§ 9-9
b.
Behandlings- og specialundervisningstilbud vil således være
forpligtet til af egen drift at give oplysninger om bekym-
rende forhold og hændelser og om der er andre tilsynsmyn-
digheder, der har iværksat tilsynsmæssige skridt over for
tilbuddet både til den kommune, hvor tilbuddet er beliggen-
de, og til den kommune, der er ansvarlig for den enkelte
borgers støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling.
Det bemærkes, at den foreslåede oplysningspligt vil være
begrænset af forbuddet mod selvinkriminering m.v. i § 10 i
retssikkerhedsloven om tvangsindgreb og oplysningspligter,
jf. ovenfor til bestemmelsens stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4, at
vedkommende kommune skal give socialtilsynet, jf. § 12,
stk. 2, de oplysninger efter stk. 1-3, som er nødvendige for,
at socialtilsynet kan føre til tilsyn med kvaliteten af støtten-
de indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling efter
kvalitetsaftalen og barnets lov i behandlings- og specialun-
dervisningstilbud.
Det foreslåede vil indebære, at den kommunalbestyrelse,
som efter stk. 1-3 modtager oplysninger om væsentlige
ændrede forhold, bekymrende forhold og hændelser eller
oplysninger om, at der er iværksat tilsynsmæssige skridt af
andre tilsynsmyndigheder, vil skulle videregive disse til det
relevante socialtilsyn.
Det vil enten være kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor behandlings- og specialundervisningstilbuddet er belig-
gende, eller kommunalbestyrelsen i den kommune, der er
ansvarlig for den enkelte borgers støttende indsatser i form
af pædagogisk støtte og behandling, der vil kunne komme
i besiddelse af oplysninger, som vil skulle videregives til
socialtilsynet.
Vedkommende kommune vil – udover beliggenhedskommu-
nen – som udgangspunkt være barnets eller den unges bo-
pælskommune, der vil skulle videregive oplysninger til so-
cialtilsynet. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er
anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende
kommune, der vil skulle videregive oplysninger til socialtil-
synet. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekom-
mune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Det vil være socialtilsynet, som beliggenhedskommunen ef-
ter § 12, stk. 2, har indgået aftale med om tilsyn med kvali-
teten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling i behandlings- og specialundervisningstilbuddet,
som vil skulle have oplysningerne.
Adgangen til at videregive oplysninger til socialtilsynet er
begrundet i hensynet til at sikre, at der sker den nødvendige
forbedring af kvaliteten af både undervisningen og kvalite-
ten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og
behandling ved, at oplysninger om eksempelvis bekymrende
forhold og hændelser tilgår begge tilsynsmyndigheder.
Det bemærkes, at socialtilsynets tilsvarende pligt til at orien-
tere kommunalbestyrelsen følger af socialtilsynslovens § 10,
stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 15
Dagbehandlingstilbud er ureguleret som institution efter bå-
de folkeskoleloven og barnets lov. Der er således ikke fast-
63
sat regler om tilbagekaldelse af godkendelse. De gældende
regler om godkendelse af specialundervisningstilbud i dag-
behandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1, 3.1.1 og 3.2.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler
ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i
de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.
Det følger af den foreslåede § 15, stk. 1, at godkendelse ef-
ter § 9 tilbagekaldes, hvis behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet ikke opfylder betingelserne for godkendelse,
jf. § 8-10, ikke har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. §
11, eller beliggenhedskommunen ikke kan godkende årsbud-
gettet som følge af, at en eller flere poster i årsbudgettet
ikke opfylder kravene i § 13. Fremgangsmåden i folkeskole-
lovens § 22 c finder anvendelse på tilbagekaldelse efter 1.
pkt., medmindre tilbagekaldelsen sker efter påbud fra børne-
og undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 57 f, stk.
3, og § 57 g, stk. 3.
Det foreslåede vil indebære, at behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, der ikke længere opfylder betingelserne
for godkendelse, ikke har den fornødne økonomiske kvalitet
eller ikke kan få godkendt årsbudgettet, vil være omfattet af
reglerne i folkeskolelovens § 22 c som affattet ved § 1, nr.
12, i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov
om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskelli-
ge andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og
udsatte børn og unge m.v.).
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 22 c, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af, at under-
visningen i et behandlings- og specialundervisningstilbud
ikke opfylder kravene i kvalitetsaftalen, vil skulle fastsætte
en frist inden for hvilken, kravene skal være opfyldt. Det
fremgår videre, at hvis kravene ikke opfyldes inden for
denne frist, vil der skulle gives et påbud om overholdelse
af kravene, og en overtrædelse af kommunens påbud vil
betyde, at kvalitetsaftalen ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at såfremt et behandlings-
og specialundervisningstilbud ikke opfylder betingelserne i
kvalitetsaftalen både for så vidt angår de sociale indsatser og
de økonomiske forhold, vil kommunalbestyrelsen på samme
vis, som hvis tilbuddet ikke opfylder de undervisningsmæs-
sige krav til godkendelse, skulle fastsætte en frist inden for
hvilken kravene skal være opfyldt.
Opfylder behandlings- og specialundervisningstilbuddet ik-
ke kravene inden for denne frist, vil kommunalbestyrelsen
skulle udstede et påbud til tilbuddet herom. Overtrædelse af
kommunens påbud vil betyde, at kvalitetsaftalen ophæves,
og tilbuddet ikke længere vil kunne modtage elever, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 3.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbesty-
relsen ikke vil skulle fastsætte en frist og herefter give
påbud til tilbuddet, før der kan ske tilbagekaldelse af kva-
litetsaftalen, i de tilfælde, hvor børne- og undervisningsmi-
nisteren har givet kommunalbestyrelsen påbud om ikke at
benytte tilbuddet efter den foreslåede bestemmelse i folke-
skolelovens § 57 f, stk. 3, og § 57 g, stk. 3, som affattet
ved § 1, nr. 17, i det samtidig fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn
og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for
anbragte og udsatte børn og unge m.v.). Det skyldes, at de
foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 57 f, stk. 3,
og § 57 g, stk. 3, indeholder nærmere regler om processen
forud for en sådan tilbagekaldelse.
Det følger af den foreslåede § 15, stk. 2, at i tilfælde af, at
godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal den kommune,
der er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling,
finde et andet behandlings- og specialundervisningstilbud til
barnet eller den unge.
Det foreslåede vil indebære, at den kommune, der er ansvar-
lig for barnets eller den unges behov for støttende indsatser
i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov,
vil skulle tage stilling til barnets eller den unges behov for
støtte og hvordan barnets eller den unges behov for støtte
fremover kan sikres, herunder pligt til at henvise barnet eller
den unge til et andet behandlings- og specialundervisnings-
tilbud.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges bo-
pælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge
til et andet behandlings- og specialundervisningstilbud. Det-
te vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende
kommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til
et behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder tage
stilling til, hvilket behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om,
hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere be-
skrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det følger af det foreslåede, at kommunen skal henvise
barnet til et andet behandlings- og specialundervisningstil-
bud. Det konkrete barn eller den konkrete unge, der er hen-
vist til behandlings- og specialundervisningstilbuddet, vil
således skulle henvises til et andet godkendt behandlings- og
specialundervisningstilbud.
Kommunen vil også kunne vælge at foretage den nødven-
dige sagsbehandling med henblik på at vurdere, om der i
64
stedet er behov for at visitere barnet eller den unge til et
andet undervisningstilbud.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, at
i tilfælde af, at godkendelsen tilbagekaldes, jf. stk. 1, skal
beliggenhedskommunen give besked til den kommune, der
er ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, om,
at godkendelsen af behandlings- og specialundervisningstil-
buddet er tilbagekaldt.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den un-
ge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette
vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende
kommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til
et behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder tage
stilling til, hvilket behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til, og der for denne
kommune, der skal orienteres. Reglerne om, hvilken kom-
mune, der er handlekommune, er nærmere beskrevet i pkt.
2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede vil medføre, at beliggenhedskommunen vil
skulle give besked til vedkommende kommune, hvis et til-
bud ikke længere opfylder betingelserne i kvalitetsaftalen,
sådan at kommunen vil kunne finde et andet tilbud til barnet
eller den unge, som imødekommer barnets eller den unges
behov, jf. bestemmelsens stk. 2. Det vil herefter være denne
kommunes ansvar at finde et nyt tilbud, der vil kunne imø-
dekomme barnets behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand og behovet for støttende indsat-
ser i form af pædagogisk støtte eller behandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 16
De gælder regler for, hvilken kommune udgiften til under-
visning på dagsbehandlingstilbud påhviler, fremgår af be-
kendtgørelse nr. 1000 af 15. september 2014 om hvilken
kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. ende-
ligt påhviler.
Det følger af bekendtgørelsens § 1, at udgifterne til folke-
skolens undervisning m.v., jf. folkeskolelovens § 49, stk. 1,
påhviler bopælskommunen, jf. dog § 7, stk. 2. Ved bopæls-
kommunen forstås den kommune, hvor barnet er folkeregi-
streret.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at
skolekommunen kan kræve betaling fra en anden kommu-
ne for udgifterne til undervisning m.v. af et barn, der ved
offentlig myndigheds medvirken er anbragt i en institution
eller i pleje i kommunen, og som ved beregning af kommu-
nal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i
folketallet i den anden kommune.
Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2, omfatter krav på betaling
efter stk. 1 alle udgifter i forbindelse med barnets undervis-
ning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden,
til befordring og til ophold i en skolefritidsordning.
Efter § 194 i barnets lov skal barnets eller den unges handle-
kommune afholde udgifterne for sociale indsatser, herunder
for anbringelse uden for hjemmet.
De øvrige gældende regler om kommunalbestyrelsens an-
svar for dagbehandlingstilbud fremgår af pkt. 2.3.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger. Nogle af disse regler
ændres med barnets lov den 1. januar 2024 som beskrevet i
de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.2.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 1, at det alene er be-
liggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende
virkning til behandlings- og specialundervisningstilbud.
Det foreslåede vil indebære, at alene beliggenhedskommu-
nen, som har indgået kvalitetsaftale med behandlings- og
specialundervisningstilbud i kommunen, vil kunne yde beta-
ling for et barns ophold i behandlings- og specialundervis-
ningstilbud.
Det foreslåede vil betyde, at beliggenhedskommunen vil væ-
re den eneste kommune, der kan opfylde de kontraktuelle
økonomiske mellemværender med behandlings- og special-
undervisningstilbud, da betalingen fra beliggenhedskommu-
nen vil have frigørende virkning. Det vil også betyde, at en
henvisende kommune, der betaler direkte til behandlings-
og specialundervisningstilbud, ikke vil have betalt med fri-
gørende virkning og således ikke vil have opfyldt den ind-
gåede aftale mellem både beliggenhedskommunen og den
henvisende kommune og aftalen mellem beliggenhedskom-
munen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet.
Det foreslåede vil skulle sikre en ensretning af betalings-
strømmene og samtidig sikre, at der alene vil blive henvist
børn og unge til behandlings- og specialundervisningstilbud,
der er godkendt af beliggenhedskommunen.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at beliggenheds-
kommunen og den kommune, der er ansvarlig for barnets
eller den unges behov for støttende indsatser i form af
pædagogisk støtte og behandling, aftaler mellemkommunal
refusion for betalinger efter stk. 1.
65
Det foreslåede vil indebære, at beliggenhedskommunen og
den kommune, der er ansvarlig for barnets eller den unges
behov for støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
og behandling, vil skulle indgå aftale om refusion af udgif-
terne hertil i forbindelse med barnets ophold i behandlings-
og specialundervisningstilbud efter de gældende regler her-
om. Det vil således være en forudsætning, at aftalen om
refusion er i overensstemmelse med reglerne herom i bar-
nets lov, retssikkerhedsloven og folkeskoleloven og regler
udstedt i medfør heraf.
Det foreslåede vil betyde, at det påhviler kommunerne at
indgå aftaler om refusion, herunder aftaler om udgiftens
størrelse, forfaldsdag og ophør/ophævelse af aftalen, før bar-
net eller den unge begynder at modtage støttende indsatser
i form af pædagogisk støtte og behandling efter barnets
lov og specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand efter folkeskoleloven i behandlings- og specialunder-
visningstilbuddet. Forholdet mellem kommunerne vil i øv-
rigt være reguleret af de aftaleretlige regler.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
bopælskommune, der vil være ansvarlig for henvisning af
barnet eller den unge til et behandlings- og specialundervis-
ningstilbud. Dette vil gælde for børn og unge, der ikke er
anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende
kommune, der vil være ansvarlig for henvisning af barnet
eller den unge til et behandlings- og specialundervisnings-
tilbud. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekom-
mune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 17
Det følger af kommunestyrelseslovens § 63, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen, styrelsesorganet for et kommunalt fælles-
skab, jf. § 60, og Ankestyrelsen skal tilvejebringe og med-
dele vedkommende minister de oplysninger og udlevere de
dokumenter, som denne måtte forlange om forhold i kom-
munen og det kommunale fællesskab henholdsvis inden for
tilsynets virkeområde.
Efter kommunestyrelseslovens § 63, stk. 2, kan ministeren
fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplys-
ninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1.
Bestemmelsen giver enhver minister – og dermed enhver
statslig myndighed – hjemmel til at pålægge en kommunal-
bestyrelse at tilvejebringe og meddele de oplysninger og ud-
levere de dokumenter, som denne måtte forlange om forhold
i kommunen, herunder statistiske oplysninger og andet op-
lysningsmateriale til brug for statslige myndigheders under-
søgelser, lovforberedende arbejde m.v. Bestemmelsen giver
endvidere hjemmel til, at ministeren kan kræve, at kommu-
nen skal tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger
samt afgive udtalelser til ministeren.
Bestemmelsen er udfoldet i folkeskolelovens § 56, der inde-
holder bestemmelser om, at børne- og undervisningsministe-
ren kan forlange enhver oplysning, som ministeren skønner
nødvendig til udførelse af blandt andet lovgivnings- og vej-
ledningsfunktioner, meddelt af kommunalbestyrelsen. Bør-
ne- og undervisningsministeren kan endvidere bestemme,
at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som
ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på
folkeskolens resultater og forhold i øvrigt. Børne- og under-
visningsministeren kan herudover fastsætte regler om elek-
tronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder sko-
ler.
Der er tilsvarende bestemmelser i § 16 i lov om kommunale
internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158
af 8. august 2022, og § 22 i lov om kommunale særlige
grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1169 af 12. august 2022, som også
er kommunale grundskoletilbud.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1,
at vedkommende minister til varetagelse af lovgivnings- og
vejledningsfunktioner m.v. kan forlange enhver oplysning
om behandlings- og specialundervisningstilbud, som mini-
steren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen,
herunder oplysninger til brug for opfølgning på behand-
lings- og specialundervisningstilbuds resultater eller forhold
i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse er således enslydende med de
andre bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets
lovgivning for kommunale grundskoler, der regulerer plig-
ten til at videregive nødvendige oplysninger til børne- og
undervisningsministeren til brug for lovgivning og vejled-
ning m.v.
Det foreslåede er dog udvidet, således at det ikke blot er
børne- og undervisningsministeren, men også enhver anden
minister, som vil kunne forlange de pågældende oplysnin-
ger. Denne udvidelse skyldes, at dele af behandlings- og
specialundervisningstilbuddenes virksomhed udøves på so-
cial- og boligministerens ressort, hvorfor det også kan være
nødvendigt for social- og boligministeren at få udleveret
oplysninger fra kommunerne.
Det foreslåede vil indebære, at vedkommende minister vil
kunne forlange at modtage enhver oplysning om behand-
66
lings- og specialundervisningstilbud, som ministeren skøn-
ner nødvendig for at varetage ministerens opgaver.
Det vil f.eks. kunne være oplysninger om den nærmere til-
rettelæggelse af kommunens godkendelse af og tilsyn med
behandlings- og specialundervisningstilbud, oplysninger om
de enkelte behandlings- og specialundervisningstilbud, op-
lysninger om eleverne eller statistiske oplysninger. Oplys-
ningerne vil både kunne indhentes i faste kadencer, f.eks.
årligt, eller ved et konkret opstået behov.
De ønskede oplysninger vil kunne videregives til
vedkommende minister uden yderligere hjemmel.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2,
at vedkommende minister kan bestemme, at oplysninger,
jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder
fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Med forslaget foreslås indført en hjemmel til, at
vedkommende minister vil kunne kræve oplysninger til brug
for varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner
m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 17,
stk. 1, indberettet elektronisk og i denne forbindelse stille
krav til det tekniske format, som data skal indberettes i.
Den foreslåede bestemmelse er således enslydende med de
andre bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets
lovgivning for kommunale grundskoler, men udvidet, såle-
des at det ikke blot er børne- og undervisningsministeren,
men også enhver anden minister, som vil kunne forlange de
pågældende oplysninger meddelt elektronisk. Der henvises
til bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, at
vedkommende minister kan fastsætte regler om elektronisk
kommunikation mellem myndigheder og om anvendelse af
digital signatur i forbindelse med levering af oplysninger
efter stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til at fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder
og om anvendelse af digital signatur.
Det foreslåede vil indebære, at der gives ret til, at der indfø-
res digital kommunikation mellem kommuner og myndighe-
der i øvrigt.
I forbindelse med visse indberetninger vil der være behov
for at kunne anvende digital signatur. Der er derfor foreslået
en bemyndigelse til vedkommende minister til at fastsætte
regler herom. Der vil blandt andet være tale om statistiske
indberetninger, herunder af oplysninger om børn og unge
indskrevet i behandlings- og specialundervisningstilbud. Der
vil dog – modsat andre kommunale grundskoler – ikke være
tale om regulering af indberetning af prøveprotokoller m.v.,
da behandlings- og specialundervisningstilbuddene for så
vidt angår undervisningen – og dermed prøveafholdelsen –
vil skulle følge reglerne i folkeskoleloven, som indeholder
særskilt regulering af området.
Til § 18
Det følger af folkeskolelovens § 51 d, at har børne- og un-
dervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne-
og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der
i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-
ren.
Der er tilsvarende bestemmelser i § 40 b i lov om friskoler
og private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1166 af 11. august 2022, § 49 a i lov om
efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. lov-
bekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, § 18 a i lov
om kommunale internationale grundskoler, § 25 i lov om
kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er
fordrevet fra Ukraine, og § 29 a i ungdomsskoleloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, som også er
grundskoletilbud. Love på ungdoms- og voksenuddannelses-
området indeholder tilsvarende bestemmelser.
Det foreslås i § 18, stk. 1, at har børne- og undervisningsmi-
nisteren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervis-
ningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes
for ministeren.
Det foreslåede vil indebære en afskæring af klageadgangen
i de tilfælde, hvor børne- og undervisningsministeren har
henlagt opgaver efter denne lov til Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet eller en anden styrelse under ministerens
instruktion.
Det foreslåede vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer
er delegeret til en styrelse fra ministeriet, vil styrelsens afgø-
relser være den endelige administrative afgørelse. Afskærin-
gen af klageadgangen vil således ske automatisk.
Bestemmelsen vil bl.a. være relevant i forhold til beslutnin-
ger om at anmode en kommune om oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse i § 17, som vil kunne finde anven-
delse i forbindelse med det lovbestemte og ulovbestemte
sektortilsyn med folkeskolen. Tilsynet med folkeskolen va-
retages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Den foreslåede bestemmelse vil således sammen med den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 2, med-
virke til at tilvejebringe samme retstilstand som de andre
bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgiv-
ning for grundskoler, der regulerer klageafskæring, hvor mi-
nisteren har henlagt opgaver til en styrelse på ministerområ-
det.
Forslaget vil kunne sikre, at ministeren med henblik på en
effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan
henlægge opgaver til styrelser på ministeriets ressort.
Det bemærkes, at der er fastsat regler om, at styrelsens afgø-
67
relser ikke kan indbringes for anden forvaltningsmyndighed,
i § 1 i bekendtgørelse nr. 829 af 10. juni 2022 om afskæring
af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Bestemmelsen om-
fatter blandt andet afgørelser efter lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler
og frie fagskoler, lov om kommunale internationale grund-
skoler, lov om kommunale særlige grundskoler for børn og
unge, der er fordrevet fra Ukraine, og lov om ungdomssko-
ler.
Der er endvidere fastsat regler om, at styrelsen udøver den
beføjelse til at udstede bekendtgørelser, der er tillagt børne-
og undervisningsministeren ved en række love, i § 1 i be-
kendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedel-
se af bekendtgørelser. Bestemmelsen omfatter blandt andet
bemyndigelser efter lov om folkeskolen, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, lov om kommunale internationale grundskoler, lov om
kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er
fordrevet fra Ukraine, og lov om ungdomsskoler.
Det foreslås endvidere i § 18, stk. 2, at børne- og undervis-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af af-
gørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et
nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Mi-
nisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen
til at klage og om fremgangsmåden herved.
Det foreslåede vil indebære, at ministeren vil kunne fastsæt-
te regler om, at visse typer af afgørelser ikke skal være om-
fattet af afskæringen af klageadgangen efter den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 1, og derfor vil kunne
påklages til ministeren.
Bestemmelsen vil f.eks. kunne finde anvendelse, hvis det
måtte blive vurderet ønskeligt, at Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet kan forlange nødvendige oplysninger efter den
foreslåede § 17, stk. 1, men at en beslutning om, at sådanne
oplysninger skal leveres i elektronisk form og i et bestemt
format, efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, skal
kunne indbringes for børne- og undervisningsministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil således sammen med den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18, stk. 1, med-
virke til at tilvejebringe samme retstilstand som de andre
bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgiv-
ning for grundskoler, der regulerer klageafskæring, hvor mi-
nisteren har henlagt opgaver til en styrelse på ministerområ-
det.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at ministeren vil kun-
ne fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indgi-
velse af sådanne klager, herunder f.eks. at en klage først skal
sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik
på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til
ministeriet med styrelsens udtalelse. Hvis der fastsættes en
sådan ordning, bør der også fastsættes en frist for styrelsens
videresendelse til ministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 19
Efter folkeskolelovens § 57 e, stk. 1, er sager om evaluering
omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er af-
sluttet.
Det følger af folkeskolelovens § 57 e, stk. 2, at når børne-
og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af
en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til
lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er
interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivel-
sen til ministeren deres interne karakter.
Det følger endvidere af § 8, stk. 3, i lov om Danmarks Eva-
lueringsinstitut (EVA-loven), at en begæring om aktindsigt i
dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering efter
denne lov, kan først behandles, når den endelige rapport er
offentliggjort.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, at
sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i
forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Det foreslåede vil indebære en fravigelse af princippet om
offentlighed i forvaltningen i offentlighedsloven, som svarer
til fravigelserne i folkeskolelovens § 57 e, stk. 1, og EVA-lo-
vens § 8, stk. 3. Dermed vil evalueringer af behandlings- og
specialundervisningstilbuddene være omfattet af de samme
regler om aktindsigt, uanset om de evaluerede dele af be-
handlings- og specialundervisningstilbuddenes virksomhed
har karakter af socialpædagogisk bistand, behandling eller
specialundervisning.
Det foreslåede vil ikke påvirke adgangen til indsigt efter an-
dre regler, herunder forvaltningsloven og databeskyttelses-
forordningen.
Det foreslåede vil skulle varetage hensynet til at beskytte
den/de myndighed(er)/institution(er), der er undergivet eva-
luering, og sikre den evaluerede rimelige vilkår, mens eva-
lueringen bliver gennemført. I modsat fald vil der være en
risiko for, at formålet med evalueringen forspildes, idet of-
fentliggørelse af fragmenter og brudstykker af evaluerings-
grundlaget kan medføre, at en eventuel debat om en evalue-
ring kommer til at foregå på et ufuldstændigt og ufærdigt
grundlag. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt, at der
i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i doku-
menter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som vil være
til stede på tidspunktet for afslutningen af evalueringen.
Det foreslåede hensyn vil kun bestå frem til tidspunktet for
afslutningen af evalueringen. Alle oplysninger i materialet,
herunder spørgeskemaer m.v., vil derfor skulle være under-
68
givet bestemmelserne om aktindsigt i offentlighedsloven,
når behandlingen af evalueringssagen er afsluttet.
En evaluering vil kunne afsluttes på flere måder. Hvis en
evaluering afsluttes med udarbejdelse og offentliggørelse
af en evalueringsrapport, vil sagsbehandlingen skulle anses
for afsluttet ved rapportens offentliggørelse. Hvis en evalue-
ringssag ikke skal munde ud i en egentlig afrapportering,
vil sagsbehandlingen skulle anses for afsluttet, når der ikke
længere foretages ekspeditioner i sagen. For evalueringer,
der beror uden ekspeditioner i en længere periode, vil det
bero på en konkret vurdering, om evalueringen må anses
som opgivet. Genoptages en sag, vil undtagelsen fra offent-
lighedsloven alene omfatte dokumenter, som er udfærdiget
af eller kommet i ministerens besiddelse efter genoptagel-
sen.
Den foreslåede begrænsning af offentlighed vil kun omfatte
sager om evaluering, hvorimod andre typer af sager vil være
omfattet af offentlighedsloven. Ved afgrænsning af, hvad
der udgør sager om evaluering, vil der skulle tages udgangs-
punkt i det evalueringsbegreb, som kendes fra Danmarks
Evalueringsinstitut - dog således, at der ikke vil være krav
om iagttagelse af de i EVA-lovens § 6, stk. 8, og § 8, stk.
1 og 2, nævnte processuelle bestemmelser for, at en sag
anses for en sag om evaluering. Der vil herefter f.eks. ikke
være tale om en evaluering i forslagets forstand, hvis der er
tale om en undersøgelse af en eller flere enkeltskoler med
et konkret tilsynsformål, eksempelvis afdækning af, om en
handlingsplan har bevirket de ønskede resultater.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2, at
når vedkommende minister til brug for gennemførelsen af
en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til
lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er
interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivel-
sen til ministeren deres interne karakter.
Den foreslåede bestemmelse svarer til folkeskolelovens §
57 e, stk. 2. Dermed vil evalueringer af behandlings- og
specialundervisningstilbuddene være omfattet af de samme
regler om aktindsigt, uanset om de evaluerede dele af be-
handlings- og specialundervisningstilbuddenes virksomhed
har karakter af støttende indsatser i form af pædagogisk
bistand, behandling eller specialundervisning.
Det foreslåede vil indebære, at de arbejdsdokumenter, som
vedkommende minister måtte modtage fra behandlings- og
specialundervisningstilbud og kommuner i forbindelse med
gennemførelsen af evalueringer, og som i henhold til offent-
lighedslovens og forvaltningsloven er interne, ikke vil miste
deres interne karakter som følge af videregivelsen til mini-
steren.
Det foreslåede vil ikke – som den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 19, stk. 1 – være begrænset til perioden frem
til evalueringens afslutning.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre,
at behovet for at modtage interne arbejdsdokumenter kan
opfyldes, uden at den afgivende myndighed eller institution
mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som
blandt andet offentlighedsloven indebærer. Dermed vil den
foreslåede bestemmelse medvirke til at sikre en mere kvali-
ficeret grundlag for evalueringer.
Til § 20
Det foreslås i § 20, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2024, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2024,
sådan at tilbuddene og kommunerne vil kunne indgå kvali-
tetsaftaler fra 1. januar 2024.
Det foreslåede vil indebære, at tilbud, som ønsker at blive
godkendt som behandlings- og specialundervisningstilbud,
vil kunne indgive ansøgning herom med henblik på indgå-
else af kvalitetsaftale med beliggenhedskommunen fra 1.
januar 2024.
Beliggenhedskommunen vil som udgangspunkt kunne mod-
tage og behandle ansøgninger før lovens ikrafttræden ud fra
indretningshensyn, men vil ikke kunne træffe afgørelse før
lovens ikrafttræden.
Det bemærkes, at lovforslagets § 20, stk. 1, indeholder
en overgangsbestemmelse for dagbehandlingstilbud, der har
overenskomst efter de gældende bestemmelser, således at
disse senest skal have indgået kvalitetsaftale pr. 1. juli 2024.
Det foreslås i § 20, stk. 2, at § 12, stk. 2, træder i kraft den 1.
juli 2024.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 12, stk. 2, hvorefter beliggenhedskommunen
indgår aftale med socialtilsynet i vedkommende region om
at føre tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form
af pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets
lov, og den indgåede kvalitetsaftale, og om at socialtilsyn
varetager tilsynsopgaver i et videre omgang først træder i
kraft den 1. juli 2024.
Kommunalbestyrelsen vil således først skulle have en afta-
le med socialtilsynet pr. 1. juli 2024. I det omfang kom-
munalbestyrelsen indgår kvalitetsaftaler med behandlings-
og specialundervisningstilbud, der træder i kraft før den
1. juli 2024, vil kommunalbestyrelsen således selv skulle
føre tilsyn med kvaliteten af støttende indsatser i form af
pædagogisk støtte og behandling, der ydes efter barnets lov
eller efter de tidligere gældende regler i serviceloven og den
indgåede kvalitetsaftale.
Til § 21
Det foreslås i § 21, stk. 1, at § 3 finder til og med 30.
juni 2024 ikke anvendelse for dagbehandlingstilbud omfattet
af § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 15. august 2023, som har indgået overenskomst
med beliggenhedskommunen efter samme lovs § 22, stk. 5,
1. pkt., og regler herom udstedt i medfør af samme lovs §
69
20, stk. 7. For sådanne dagbehandlingstilbud finder de hidtil
gældende regler indtil de er godkendt som behandlings- og
specialundervisningstilbud, jf. kapitel 3. Ansøgning om god-
kendelse som behandlings- og specialundervisningstilbud
skal indgives inden den 1. april 2024.
Det foreslåede vil være en overgangsordning for de dagbe-
handlingstilbud, som før lovens ikrafttræden modtager børn
og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand og til støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
og behandling, og som ikke vil kunne nå at blive godkendt
efter de foreslåede regler i lovforslaget, før lovens ikrafttræ-
den, og som derfor ellers ville skulle indstille deres virksom-
hed i den periode, hvor de afventer godkendelse.
Det foreslåede vil således indebære, at dagbehandlingstil-
bud, som har indgået overenskomst med beliggenhedskom-
munen inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2024, vil
kunne fortsætte driften efter de hidtil gældende regler til og
med senest den 30. juni 2024.
Det vil betyde, at de børn og unge, der er henvist til dagbe-
handling efter de tidligere gældende regler i servicelovens
§ 52 og henvist til specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, i dagbe-
handlingstilbuddet kan fortsætte i dagbehandlingstilbuddet
efter lovens ikrafttræden.
Det vil også betyde, at kommuner, der har indgået overens-
komst med dagbehandlingstilbuddet vil kunne henvise nye
børn og unge til specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand og støttende indsatser i form af pædagogisk
støtte og behandling i dagbehandlingstilbuddet efter lovens
ikrafttræden. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke
være begrænset til børn og unge, der inden 1. januar 2024 er
henvist til dagbehandlingstilbuddet.
Overenskomsten mellem dagbehandlingstilbuddet og kom-
munen vil skulle være indgået inden 1. januar 2024 og vil
skulle opfylde betingelserne i § 22, stk. 5, 1. pkt., og regler
herom udstedt i medfør § 20, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023.
Det vil være en betingelse for, at dagbehandlingstilbuddet
kan modtage børn og unge efter 1. januar 2024, at dagbe-
handlingstilbuddet har indgivet ansøgning om godkendelse
som behandlings- og specialundervisningstilbud inden 1.
april 2024, dvs. senest den 31. marts 2024.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgningen vil
skulle være kommet frem til beliggenhedskommunen inden
1. april 2024. Spørgsmålet, om en ansøgning er kommet
frem, vil været reguleret af de almindelige forvaltningsretli-
ge regler om fristberegning.
Indgiver dagbehandlingstilbuddet ikke en ansøgning inden
1. april 2024, vil det foreslåede betyde, at der herefter ikke
vil kunne modtages børn og unge i tilbuddet. Det vil også
betyde, at den henvisende kommune vil skulle finde et andet
tilbud til de børn, som modtager støttende indsatser i form af
pædagogisk støtte og behandling og specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbuddet.
Beliggenhedskommunen vil skulle tage stilling til dagsbe-
handlingstilbuddets ansøgning om godkendelse senest den
30. juni 2024. Beliggenhedskommunen vil kunne behandle
ansøgninger om godkendelse løbende i perioden fra den
1. januar 2024 til den 1. juli 2024 og lade de indgående
kvalitetsaftaler træde i kraft ved indgåelsen eller en senere
dato. Indgåede kvalitetsaftaler vil senest skulle træde i kraft
den 1. juli 2024.
Opfylder dagbehandlingstilbuddet ikke godkendelsesbetin-
gelserne, vil beliggenhedskommunen skulle give afslag på
ansøgningen om godkendelse.
Dagbehandlingstilbud, der ikke kan godkendes af beliggen-
hedskommunen, vil ikke kunne modtage børn og unge. For
disse tilbud vil den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2
og 3, finde anvendelse. Det vil indebære, at beliggenheds-
kommunen vil skulle henvise de børn og unge, der går på
dagbehandlingstilbuddet, til et andet godkendt behandlings-
og specialundervisningstilbud.
Er barnet eller den unge henvist fra en anden kommune
end beliggenhedskommunen, vil det foreslåede indebære, at
beliggenhedskommunen vil skulle give besked til den henvi-
sende kommune om, at dagbehandlingstilbuddet ikke kan
godkendes som behandlings- og specialundervisningstilbud,
sådan at den henvisende kommune vil kunne finde et andet
tilbud til barnet eller den unge, som imødekommer barnets
eller den unges behov.
Det bemærkes, at overenskomster efter de hidtil gældende
regler vil bortfalde ved den ophævelse af folkeskolelovens
regler herom, som sker ved nyaffattelsen henholdsvis ophæ-
velsen af folkeskolelovens § 22, stk. 5 og 6, jf. § 1, nr. 8,
i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige
andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og ud-
satte børn og unge m.v.). Det skyldes, at der indføres en
helt ny godkendelsesordning. Derfor vil den foreslåede be-
stemmelse i § 15, stk. 1, om tilbagekaldelse af godkendelser
efter denne lov ikke finde anvendelse. Der vil således ikke
skulle varsles om, at dagbehandlingstilbuddet ikke vil kunne
godkendes. I stedet vil de lovbestemte frister fungere som
varsler, således at både dagbehandlingstilbuddet, beliggen-
hedskommunen og en eventuel anden kommune, som måtte
være ansvarlig for barnets eller den unges behov for støt-
tende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling,
vil vide, at der skal være tilvejebragt et andet tilbud til de
børn og unge, der er indskrevet i dagbehandlingstilbuddet,
henholdsvis den 1. april 2024 og den 1. juli 2024, medmin-
dre der modtages meddelelse om, at dagbehandlingstilbud-
det har indgivet ansøgning om godkendelse henholdsvis er
blevet godkendt som behandlings- og specialundervisnings-
tilbud.
Det vil som udgangspunkt være barnets eller den unges
70
bopælskommune, der vil skulle henvise barnet eller den un-
ge til et behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette
vil gælde for børn og unge, der ikke er anbragt uden for
hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende
kommune, der vil skulle henvise barnet eller den unge til
et behandlings- og specialundervisningstilbud, herunder tage
stilling til, hvilket behandlings- og specialundervisningstil-
bud barnet eller den unge skal henvises til. Reglerne om,
hvilken kommune, der er handlekommune, er nærmere be-
skrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 21, stk. 2, at § 7, 2. pkt., finder til og
med 31. december 2028 ikke anvendelse for private behand-
lings- og specialundervisningstilbud, som er oprettet før den
1. januar 2024, og som på det tidspunkt ikke er selvejen-
de institutioner, foreninger, aktieselskaber, anpartsselskaber,
anpartsselskaber, partnerskaber eller virksomheder med be-
grænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder. Er kravet i § 7, 2. pkt., ikke opfyldt den 1.
januar 2029, bortfalder godkendelsen.
Det foreslåede vil betyde, at § 7, 2. pkt., først finder anven-
delse for personlig drevne virksomheder, som er oprettet før
lovens ikrafttræden, jf. § 20, stk. 1, den 1. januar 2029. Pri-
vate tilbud, som er organiseret som enkeltmandsvirksomhe-
der, skal inden 1. januar 2029 omdannes til en af de i § 7, 2.
pkt., nævnte virksomhedsformer.
Det foreslåede vil indebære, at de personlig drevne virksom-
heder, som er oprettet før 1. januar 2024 som dagbehand-
lingstilbud, ikke vil være omfattet af betingelsen om, at
tilbuddet vil skulle oprettes som en selvejende institution,
forening, aktieselskab, partnerselskab eller virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder før den 1. januar 2029.
Fra den 1. januar 2029 vil alle private tilbud skulle opfylde
betingelsen i § 7, 2. pkt.
Det foreslåede vil give allerede oprettede personligt drevne
virksomheder 5 år til at indrette sig på de nye regler og
enten omdanne virksomheden til selvejende institution, ak-
tieselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset
ansvar eller at lukke virksomheden.
Retligt set betyder en omdannelse af virksomheden til en
anden virksomhedsform, at den eksisterende virksomhed
nedlægges og at der i stedet etableres en ny virksomhed i
en anden virksomhedsform.
Det foreslås i § 21, stk. 3, at til brug for behandlingen af
ansøgning om godkendelse som behandlings- og specialun-
dervisningstilbud, jf. § 8, kan behandlings- og specialunder-
visningstilbud, der tidligere har drevet virksomhed som dag-
behandlingstilbud efter § 20, stk. 5, i lov om folkeskolen,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, indsende
eksisterende årsrapport eller regnskab for dagbehandlingstil-
buddet til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter §
10, stk. 2, nr. 6, jf. § 11, stk. 1, nr. 4.
Det foreslåede vil indebære, at dagbehandlingstilbud, der
søger om godkendelse som behandlings- og specialundervis-
ningstilbud, udover at indsende ansøgning, jf. lovforslagets
§ 8, og årsbudget, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, vil kunne indsende
deres seneste årsregnskab, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, til brug for
beliggenhedskommunens vurdering af ansøgningen, således
at behandlings- og specialundervisningstilbuddet anses som
en videreførelse af driften af dagbehandlingstilbuddet.
Tilbuddet vil således ikke skulle udarbejde et nyt regnskab
for dagbehandlingstilbuddet med henblik på at opfylde kra-
vene hertil i de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §
10, stk. 2, nr. 6, og § 11. Beliggenhedskommunen vil i
stedet kunne bede tilbuddet om at indsende regnskabsbilag
med henblik på en nærmere gennemgang, hvis det vurderes
nødvendigt at indhente yderligere oplysninger.
Til § 22
Til nr. 1 og 2
Efter servicelovens § 68, stk. 1, skal foranstaltninger efter §
52, stk. 3, ophøre, når formålet med foranstaltningen er nået,
når foranstaltningerne ikke længere opfylder deres formål
eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 eller 76 a. Ser-
vicelovens §§ 76 og 76 a indeholder regler om efterværn for
unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller har væ-
ret anbragt uden for hjemmet eller har en fast kontaktperson
og om opretholdt døgnophold i en plejefamilie for unge med
betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som umiddelbart
inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet i en
plejefamilie.
Efter de gældende regler kan foranstaltninger til børn og un-
ge således ikke opretholdes efter fyldte 18. år, hvis den unge
ikke modtager støtte efter §§ 76 eller 76 a i serviceloven,
uanset at afgørelsen er truffet før det 18. år og at foranstalt-
ningen ydes i sammenhæng med et specialundervisningstil-
bud, der efter reglerne i folkeskoleloven kan fortsætte til
udgangen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18 år.
Det betyder, at kommunerne efter de gældende regler kan
have vanskeligt ved at sikre, at den unge får den fornødne
sociale behandlingsindsats sideløbende med undervisnings-
tilbuddet, efter den unge er fyldt 18 år.
Reglerne i servicelovens § 68, stk. 1, og §§ 76 og 76 a op-
71
hæves fra den 1. januar 2024 i serviceloven og videreføres
uden indholdsmæssige ændringer i barnets lovs § 99 om
ophør af anbringelsen, og §§ 114-116 og 120 om ungestøtte.
Det foreslås med lovforslagets § 22, nr. 1, at der i barnets
lovs § 99 efter jf. dog indsættes ”2. pkt.,”.
Det foreslås i forlængelse heraf med lovforslagets § 22, nr.
2, at det som et nyt § 99, 2. pkt., i barnets lov fastsættes,
at støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, dog kan
forsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et
behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge,
jf. § 4, stk. 3, i lov om behandlings- og specialundervis-
ningstilbud til børn og unge.
Forslagene indebærer, at en støttende indsats i form af pæ-
dagogisk støtte eller behandling, der ydes som led i et be-
handlings- og specialundervisningstilbud efter de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets § 4, vil kunne fortsætte frem
til afslutningen af det skoleår, hvor den unge er fyldt 18
år, såfremt de involverede kommuner og den unge er enige
herom. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
4, stk. 3.
Det følger heraf, at det vil være op til kommunalbestyrelsen
i beliggenhedskommunen, den eller de kommuner, der er
ansvarlig for barnets eller den unges behov for støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling og
for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
samt behandlings- og specialundervisningstilbuddet efter di-
alog med den unge at tage stilling til, om den unge skal
fortsætte i behandlings- og specialundervisningstilbuddet ef-
ter det fyldte 18. år. Hvis en af disse kommuner eller parter
ikke ønsker at medvirke til, at den unge kan forblive i be-
handlings- og specialundervisningstilbuddet efter det fyldte
18. år, vil den unge således ikke kunne fortsætte heri. Det
vil naturligvis være en forudsætning for beslutningen, at den
unge ønsker at fortsætte i behandlings- og specialundervis-
ningstilbuddet.
Det bemærkes, at den kommune, der er ansvarlig for barnets
eller den unges behov for støttende indsatser i form af pæ-
dagogisk støtte og behandling, som udgangspunkt vil være
barnets eller den unges bopælskommune, der vil være den
ansvarlige kommune. Dette vil gælde for børn og unge, der
ikke er anbragt uden for hjemmet.
I forhold til ansvaret for at træffe afgørelse om den nød-
vendige hjælp og støtte efter barnets lov er reglerne om
handlepligt reguleret i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b. Efter §
9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsind-
ehaverens handlekommune som udgangspunkt også handle-
kommune for et barn eller en ung under 18 år. For børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
barnets lov, følger det af retssikkerhedslovens § 9 a, stk.
4, at handlekommunen for anbragte børn eller unge er den
kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet. I dette tilfælde vil det være den anbringende
kommune, der frem til den unge fylder 18 år vil være den
ansvarlige kommune. Hvis den unge er anbragt i en anden
kommune, og opholdet på anbringelsesstedet opretholdes
efter det 18. år som led i ungestøtte efter §§ 114-116 vil den
unge dog få handlekommune efter retssikkerhedsloven i den
kommune, hvor den unge har bopæl, når den unge fylder
18 år. Reglerne om, hvilken kommune, der er handlekom-
mune, er nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 23
Til nr. 1
Det foreslås, at der i socialtilsynsloven indsættes et nyt § 3,
stk. 4, hvorefter socialtilsynet på vegne af kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor et behandlings- og specialun-
dervisningstilbud ligger, og på grundlag af en aftale med den
pågældende kommunalbestyrelse udfører fagligt tilsyn med
kvaliteten af foranstaltninger i form af pædagogisk støtte
og behandling, der ydes efter serviceloven og den indgåede
kvalitetsaftale, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge.«
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i
lovforslagets § 12, stk. 2, hvorefter beliggenhedskommunen
indgår aftale med socialtilsynet i vedkommende region om
at føre tilsyn med kvaliteten af foranstaltninger i form af pæ-
dagogisk støtte og behandling, der ydes efter serviceloven,
og den indgåede kvalitetsaftale.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet
på vegne af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
et behandlings- og specialundervisningstilbud ligger, og på
grundlag af en aftale med den pågældende kommunalbesty-
relse vil skulle udføre tilsyn med kvaliteten af støttende
indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling, der
ydes efter barnets lov og den indgåede kvalitetsaftale.
Det vil således alene være det praktiske arbejde i forbindelse
med tilsynsopgaven, der udføres af socialtilsynet på vegne
af den ansvarlige kommunalbestyrelse. Den kommunalbe-
styrelse, som er ansvarlig for godkendelse af det enkelte
behandlings- og specialundervisningstilbud, vil derfor også
være ansvarlig for at træffe eventuelle afgørelser, ligesom
sagsskridt, der f.eks. har karakter af procesbeslutninger, hel-
ler ikke kan overlades til socialtilsynet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 24
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
Det bemærkes hertil, at Færøerne og Grønland har overtaget
både skoleområdet og socialområdet. Loven vil derfor ikke
kunne sættes i kraft for disse dele af riget.
Det bemærkes herudover, at barnets lov og lov om socialtil-
syn ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke
72
kan sættes i kraft for disse dele af riget, hvorfor dette lovfor- slag af denne grund heller ikke gælder for Færøerne og i
Grønland.
73
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 22
I barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 99. Indsatser efter §§ 32, 46 og 47 skal ophøre, når formå-
let er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller
når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 114, 115 og 120.
1. I § 99 indsættes efter »jf. dog«: »2. pkt.,«.
2. I § 99 indsættes som 2. pkt.:
»Støttende indsatser for unge efter § 32, stk. 1, kan dog
fortsætte ud over det 18. år, når disse indgår som led i et
behandlings- og specialundervisningstilbud, jf. § 4, stk. 3, i
lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn
og unge.«
§ 23
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli
2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og §
4 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
§ 3. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Socialtilsynet udfører på vegne af kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor et behandlings- og specialun-
dervisningstilbud er beliggende, og på grundlag af en aftale
med den pågældende kommunalbestyrelse fagligt tilsyn med
kvaliteten af støttende indsatser i form af pædagogisk støtte
og behandling, der ydes efter barnets lov og den indgåede
kvalitetsaftale, jf. § 12, stk. 2 og 3, i lov om behandlings- og
specialundervisningstilbud til børn og unge.«
74