Fremsat den 4. oktober 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 4. oktober 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om trafikselskaber
(10-årige rutekørselstilladelser til nulemissionsbusser)
§ 1
I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af
1. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilladelse til rutekørsel med nulemissionsbusser udste-
des dog med gyldighed i indtil 10 år.«
2. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »5 år« til: »10 år«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2023-24
Transportmin., j.nr. 2023-2926
DG000669
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen ønsker at fremme den grønne transport, så der
udledes mindre CO2, og støjen fra trafikken reduceres. Det
foreslås at ændre gyldighedsperioden for tilladelser til rute-
kørsel fra de nuværende 5 år til 10 år, såfremt tilladelsen
udstedes til nulemissionsbusser.
Forslaget vil medføre, at det vil blive mere attraktivt at
investere i nulemissionsbusser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. 10-årige rutekørselstilladelser til nulemissionsbusser
2.1.1. Gældende ret
Tilladelser til rutekørsel er reguleret i kapitel 3 i lov om
trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 1. marts
2023 og i bekendtgørelse nr. 624 af 20. juni 2019 om rute-
kørsel. Ud over en tilladelse til at udføre rutekørsel kræves
tillige en tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbe-
fordring med bus i henhold til busloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 542 af 15. maj 2023.
Rutekørsel er regelmæssig befordring af personer i en be-
stemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kør-
selsdage og mindst én gang om ugen, og hvor på- og afstig-
ning kan ske inden for forud fastsatte områder, jf. § 19, stk.
1, i lov om trafikselskaber.
Hvis kørslen er åben for alle, er det "almindelig rutekørsel",
jf. § 19, stk. 2, i lov om trafikselskaber. Når der kun befor-
dres bestemte kategorier af personer, f.eks. skoleelever, er
det ”speciel rutekørsel”, jf. § 19, stk. 3, i lov om trafiksel-
skaber.
Fjernbuskørsel er rutekørsel, hvor der er mindst 75 km mel-
lem den enkelte passagers på- og afstigning, jf. § 19, stk. 4 i
lov om trafikselskaber.
Tilladelser til rutekørsel gives af transportministeren, jf. §
21, stk. 1, samt § 22, stk. 1, i lov om trafikselskaber. Trans-
portministeren har imidlertid delegeret denne bemyndigelse
til Færdselsstyrelsen, jf. § 10, i bekendtgørelse nr. 664 af
30. maj 2023 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og
klageadgang.
Der kræves tilladelse til almindelig rutekørsel og til visse
former for speciel rutekørsel (fx skolekørsel og arbejdsta-
gerkørsel), jf. § 20, stk. 1, i lov om trafikselskaber. Ved
andre former for speciel rutekørsel kræves ikke en tilladelse,
men det er et krav, at der skal foreligge en skriftlig kontrakt
mellem buskørselsvirksomheden og transportarrangøren.
Ansøgning om tilladelse til almindelig og speciel rutekørsel
skal ske ved anvendelse af et særligt skema, som findes
på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal inde-
holde en beskrivelse af rute, køreplan samt oplysning om
takster og driftsperiode, og for så vidt angår speciel rutekør-
sel tillige oplysning om, hvilken personkreds der skal køres
for, og hvem der er indgået kontrakt med om kørslen.
Ved afgørelse af om der kan gives tilladelse til rutekørsel,
skal der tages hensyn til, om behovet for kørslen er dækket
eller vil kunne dækkes ved almindelig offentlig servicetra-
fik, der varetages af trafikselskaberne, dog ikke ved ansøg-
ning om tilladelse til fjernbuskørsel, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., i
lov om trafikselskaber
Når Færdselsstyrelsen modtager en ansøgning om tilladelse
til rutekørsel, sender styrelsen altid ansøgningen i høring
ved det relevante regionale trafikselskab for at høre om,
hvorvidt den ansøgte rute er dækket af eller vil kunne
dækkes af eksisterende offentlig servicetrafik. Det gælder
således almindelig og speciel rutekørsel, som ikke er fjern-
buskørsel.
Når der er tale om fjernbuskørsel, sender Færdselsstyrelsen
ansøgninger om tilladelser til almindelig rutekørsel i høring
hos den berørte kommune, således at kommunen kan tage
kontakt til den ansøgende busvirksomhed, såfremt denne
ikke forud for indgivelse af ansøgning har indgået en aftale
med kommunen om stoppesteder.
Efter § 92, stk. 1, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 168 af 14. februar 2023, er det kommunen, der som vej-
myndighed efter aftale med politiet, træffer beslutning om,
hvor der må parkeres og standses, herunder anviser hvilke
stoppesteder en ny busrute kan stoppe ved. Parkerings- og
standsningsmulighederne vil i henhold til færdselslovens §
92 c, stk. 1, skulle afmærkes i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er fastsat i medfør af færdselslovens § 95.
Tilladelser til rutekørsel udstedes med gyldighed i indtil 5
år, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt.
En tilladelse til rutekørsel kan tilbagekaldes, jf. § 24, stk.
1, og tilbagekaldelsen sker på tid fra 1 til 5 år eller indtil
videre, jf. § 24, stk. 2.
En kommune kan ikke ophæve eller ændre en rutekørsels-
tilladelse. Efter færdselslovens regler kan kommunen dog
2
ændre i en vejs udnyttelse eller indretning, herunder anvise
andre stoppesteder. Det kan f.eks. være i forbindelse med
vejarbejde, omlægning af veje m.v.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lovforslaget skal gøre det mere attraktivt for busoperatører,
der udfører rutekørsel, at anskaffe sig nulemissionsbusser,
idet det foreslås, at der kan udstedes tilladelser med op til 10
års gyldighed, såfremt tilladelsen udstedes til nulemissions-
busser.
Lovforslaget udspringer af et ønske fra busbranchen, idet
nulemissionsbusser er dyrere at anskaffe end dieselbus-
ser. Derfor ønskes sikkerhed for, at busoperatøren kan opret-
holde en tilladelse i 10 år. En længere tilladelsesperiode øger
perioden, hvori det er muligt at opnå indtjening med bussen,
hvilket har til hensigt at opveje merudgiften i forbindelse
med investeringen i en nulemissionsbus. På den måde gives
der mulighed for, at busoperatørerne kan få forrentet deres
investering i nulemissionsbusser, som er dyrere at anskaffe
end dieselbusser.
Der foreslås en fordobling af længden af rutekørselstilladel-
ser til nulemissionsbusser fra 5 til 10 år.
Forslaget forventes således at medføre, at mange af de bus-
operatører, der udfører privat rutekørsel på kommercielle
vilkår, fx sightseeing kørsel (hop on/hop off), vil udskifte
deres dieselbusser med nulemissionsbusser. En sådan ud-
skiftning vil være til fordel for klimaet i form af reduktion
af CO2 og for miljøet i form af mindre støj og luftforurening
fra busserne.
Det vil være muligt for busoperatørerne at søge om en 10
årig tilladelse til nulemissionsbusser samtidig med, at de har
en 5 årig tilladelse til dieselbusser, således at de ikke skal
udskifte alle busser på en gang.
Muligheden for at tilbagekalde en rutekørselstilladelse for-
længes ligeledes til 10 år.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske og implementeringskon-
sekvenser for stat, regioner og kommuner.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning ikke er relevant for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har positive økonomiske og administrative
konsekvenser for de busoperatører, der kører privat rutekør-
sel, da det bliver muligt at få udstedt 10-årige rutekørselstil-
ladelser, såfremt der køres med nulemissionsbusser. Med
lovforslaget får busoperatørerne således sikkerhed for at
kunne have en tilladelse i 10 år og dermed bedre mulighed
for at få forrentet deres investering i en nulemissionsbus.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har mindre positive klimamæssige konsekven-
ser, da flere busoperatører forventes at indkøbe nulemissi-
onsbusser, hvorfor udledningen af CO2 reduceres og den
grønne omstilling af bustrafikken fremmes.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har mindre positive miljø- og naturmæssige
konsekvenser, idet nulemissionsbusser støjer mindre og ud-
leder færre luftforurenende stoffer end konventionelle bus-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2023
til den 18. august 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Dansk Erhverv, Dansk PersonTransport, Danske Regioner,
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Horesta, DI
Transport, KL, Københavns Kommune, NOAH Trafik og
Trafikselskaberne i Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
3
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har positive økonomiske konse-
kvenser for de busoperatører, der kører pri-
vat rutekørsel, da det bliver muligt at få ud-
stedt 10-årige rutekørselstilladelser, såfremt
der køres med nulemissionsbusser.
Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har positive administrative kon-
sekvenser for de busoperatører, der kører pri-
vat rutekørsel, da det bliver muligt at få ud-
stedt 10-årige rutekørselstilladelser, såfremt
der køres med nulemissionsbusser.
Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Lovforslaget har mindre positive klimamæs-
sige konsekvenser, da flere busoperatører for-
ventes at indkøbe nulemissionsbusser, hvor-
for udledningen af CO2 reduceres og den
grønne omstilling af bustrafikken fremmes.
Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Lovforslaget har mindre positive miljø- og
naturmæssige konsekvenser, idet nulemissi-
onsbusser støjer mindre og udleder færre luft-
forurenende stoffer end konventionelle bus-
ser.
Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring/ Går videre
end minimums-
krav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Tilladelser til rutekørsel er reguleret i kapitel 3 i lov om
trafikselskaber. Det fremgår af § 20, stk. 1, 1. pkt., at der
kræves tilladelse til at udføre almindelig rutekørsel.
Det fremgår af § 20, stk. 2, at tilladelser til rutekørsel udste-
des med gyldighed i indtil 5 år. Ud over en tilladelse til
at udføre rutekørsel kræves tillige en tilladelse til at udføre
erhvervsmæssig personbefordring med bus i henhold til bus-
lovens § 1, stk. 1.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum: »Tilladelse til rutekørsel med nulemissi-
onsbusser udstedes dog med gyldighed i indtil 10 år«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan udste-
des 10-årige rutekørselstillader til nulemissionsbusser.
Det er Færdselsstyrelsen, der udsteder tilladelser til rutekør-
sel. Det er forventningen, at det vil blive anført i tilladelsen,
at den kun kan bruges, såfremt der benyttes nulemissions-
busser, og såfremt dette vilkår overtrædes, vil tilladelsen
kunne tilbagekaldes i henhold til § 24.
Det vil være muligt for busoperatørerne at søge om en 10-
årig tilladelse til nulemissionsbusser samtidig med, at de har
en 5-årig tilladelse til dieselbusser, således at de ikke skal
udskifte alle busser på en gang.
Den foreslåede ændring handler om privat rutekørsel,
der udføres på kommercielle vilkår, idet trafikselskaberne,
Bornholms Regionskommune og udmeldte økommuner har
en tilladelse til rutekørsel, der gælder indtil videre, jf. § 20,
stk. 2, 2. pkt.
Private busoperatører, der søger om en rutekørselstilladel-
se, skal anvende et ansøgningsskema på Færdselsstyrelsens
4
hjemmeside, hvor de blandt andet skal angive en rutebeskri-
velse med angivelse af stoppesteder. Forud for udfyldningen
af ansøgningsskemaet skal busselskabet dog først kontakte
den eller de kommuner, som en påtænkt busrute skal køre
i med henblik på at indgå en aftale om, hvilke stoppesteder
busselskabet kan anvende.
Det skyldes, at det er kommunerne, der som vejmyndighed
efter aftale med politiet anviser, hvilke stoppesteder, der kan
stoppes ved, jf. færdselslovens § 92, stk. 1.
Til nr. 2
Af den gældende § 24, stk. 2, 1. pkt. 1, fremgår det, at
tilbagekaldelser af tilladelser sker på tid fra 1 til 5 år eller
indtil videre.
Som en konsekvens af det foreslåede nr. 1, foreslås, at § 24,
stk. 2, 1. pkt., justeres, således at »5 år« ændres til »10 år«.
Den foreslåede ændring medfører, at der bliver overensstem-
melse mellem længden af den periode en tilladelse kan ud-
stedes for og den periode en tilladelse kan tilbagekaldes i.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
trafikselskaber ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens
§ 38.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 215 af 1. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 20
-
Stk. 2. Tilladelser til rutekørsel udstedes
med gyldighed i indtil 5 år. Tilladelser
til trafikselskaber, Bornholms Regionskom-
mune og udmeldte økommuner, jf. § 1, stk.
3, udstedes dog med gyldighed indtil vide-
re.
1. I § 20, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»Tilladelse til rutekørsel med nulemissions-
busser udstedes dog med gyldighed i indtil
10 år.«
§ 24.
-
Stk. 2. Tilbagekaldelse af en tilladelse sker
på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Til-
bagekaldelsen skal indeholde oplysning om
indbringelsesmuligheden efter stk. 3 og fri-
sten herfor.
-
2. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »5 år« til:
»10 år«.
6