Fremsat den 4. oktober 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    DG659

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l16/20231_l16_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. oktober 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3
    og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende
    Storstrømsbro1)
    (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse
    anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne)
    § 1
    I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422
    af 25. april 2023, som ændret ved § 38 i lov nr. 679 af 3.
    juni 2023, foretages følgende ændringer:
    1. I § 4 ændres »§§ 11-24« til: »§§ 11-24 a«.
    2. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit II:
    »Kapitel 7
    Gravearbejder m.m. i forbindelse med ledninger, kabler og
    tilbehør hertil i private fællesveje og private fællesstier på
    landet
    § 24 a. Kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets
    ejer og en ledningsejer om vilkårene for placering af led-
    ninger, kabler og tilbehør hertil i et areal, der er taget i
    brug for en privat fællesvej eller privat fællessti, kan kom-
    munalbestyrelsen efter ansøgning meddele tilladelse til, at
    de omhandlede ledninger, kabler og tilbehør hertil placeres
    i eller på den private fællesvej eller den private fællessti
    til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme
    efter gæsteprincippet, jf. § 70. En tilladelse forudsætter, at
    ledning, kabel eller tilbehør hertil er omfattet af bestemmel-
    ser fastsat af transportministeren i medfør af stk. 7.
    Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 kan tidligst indgives til
    kommunalbestyrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der
    ikke er enighed og heller ikke udsigt til enighed, eller når
    arealejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning se-
    nest 2 måneder efter modtagelse af anmodningen, medmin-
    dre særlige årsager gør sig gældende.
    Stk. 3. § 70 a finder anvendelse ved ansøgninger efter
    dette kapitel. Endvidere finder §§ 74-75 i lov om offentlige
    veje m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansøg-
    ninger og § 76 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende
    anvendelse i forbindelse med meddelelsen af tilladelser efter
    dette kapitel.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse
    efter stk. 1 af, at ledningsejeren
    1) yder vedkommende grundejere erstatning for tab ved
    anbringelse eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og
    istandsættelse af de omhandlede ledninger, kabler og
    tilbehør hertil,
    2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde og
    3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsar-
    bejderne er gennemført.
    Stk. 5. Arbejder på ledninger, kabler og tilbehør hertil til-
    ladt efter stk. 1 kan tidligst påbegyndes 3 uger efter et varsel
    herom til vejarealets ejer. Ledningsejeren kan dog udføre
    uopsættelige reparationer af ledninger, kabler og tilbehør
    hertil tilladt efter stk. 1 uden forudgående underretning af
    vejarealets ejer. Uopsætttelige reparationer skal anmeldes
    til vejejeren snarest muligt, dog senest en arbejdsdag efter
    arbejdets begyndelse.
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
    visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
    på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.
    Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2023-24
    Transportmin., j.nr. 2021-1120
    DG000659
    Stk. 6. Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af
    arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, og
    varslede arbejder eller uopsættelige reparationer efter stk. 5.
    Stk. 7. Transportministeren fastsætter regler om, hvilke
    ledninger, kabler og tilbehør hertil, som stk. 1 finder anven-
    delse på.«
    § 2
    I lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 289
    af 12. marts 2023, foretages følgende ændringer:
    1. I § 3 b indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Transportministeren kan efter forhandling med
    miljøministeren fastsætte regler om beskyttelse af dyre- og
    plantearter ved afgørelser om tilladelse til ændringer eller
    udvidelser af anlægsprojektet efter stk. 1.«
    2. I § 25 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
    »Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
    ning, straffes overtrædelse af § 3 b, stk. 1, med bøde.«
    Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
    3. I § 25 d, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes efter »efter«:
    »§ 3 b, stk. 5, og«.
    § 3
    I lov nr. 737 af 1. juni 2015 om anlæg af en
    ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende
    Storstrømsbro foretages følgende ændringer:
    1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
    af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
    og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tiden-
    de 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og
    Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om æn-
    dring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
    om vurdering af visse offentlige og private projekters
    indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side
    1.«
    2. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
    »Kapitel 5
    Kompetence, domstolsprøvelse og straf.«
    3. Efter § 19 indsættes i kapitel 5:
    »Straf
    § 19 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes overtrædelse af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1,
    med bøde.
    Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 3, stk. 5, og § 4,
    stk. 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
    bestemmelser i forskrifterne.
    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 25 d, stk. 1 og 2, i lov
    om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 12.
    marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
    af regler udstedt i medfør af § 25 d, stk. 2 og 3, i lov om
    letbane på Ring 3, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indhold
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    3. Konsekvenser for FNs klimamål
    4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
    5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    8. Klimamæssige konsekvenser
    9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    10. Forholdet til EU-retten
    11. Hørte myndigheder og organisationer
    12. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Som et led i aftale af 21. december 2021 om ”En markeds-
    baseret og teknologineutral telepolitik” indgået mellem den
    daværende regering (Socialdemokratiet) og Radikale Venst-
    re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Kon-
    servative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
    Alternativet indgår et initiativ om, at der indføres bedre
    graveadgang på private fællesveje.
    I modsætning til de særlige regler om private fællesveje og
    private fællesstier i byer og bymæssige områder i afsnit III
    i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
    25. april 2023, herefter benævnt privatvejsloven, indeholder
    de særlige bestemmelser i privatvejsloven om private fælles-
    veje på landet, lovens afsnit II, ikke bestemmelser om, at
    kommunalbestyrelsen som vejmyndighed kan bestemme, at
    der skal placeres ledninger, kabler og tilbehør hertil i de
    private fællesveje og private fællesstier på landet.
    Placeringen af ledninger, kabler og tilbehør hertil sker så-
    ledes på grundlag af aftaler mellem de respektive lednings-
    ejere og ejeren af det areal, hvori infrastrukturen ønskes
    placeret.
    For så vidt angår en række ledningstyper findes såkaldte
    landsaftaler indgået mellem ledningsejerne og landbrugsor-
    ganisationerne. Der findes således en landsaftale for el-
    og fiberanlæg på landbrugsjord, som beskriver principper
    for placering af el- og fiberanlæg, samt oplysning om tak-
    ster. Disse aftaler omfatter dog ikke vej- og stiarealer.
    Det er Transportministeriets opfattelse, at disse landsaftaler
    ikke har kunnet løse op for en række vanskelige forhand-
    lingssituationer vedrørende etablering af bredbånd m.m.,
    hvilket har medført, at en række husstande på landet ikke
    har kunnet serviceres med bredbånd og lignende og der-
    med har vanskeliggjort beboernes muligheder for at arbejde
    hjemmefra eller deltage i digital undervisning.
    Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering
    af det danske samfund fremsatte transportministeren den 5.
    oktober 2022 forslag til ændring af lov om private fælles-
    vej med henblik på at indsætte en bestemmelse i lov om
    private fællesveje, således at kommunalbestyrelsen kunne
    bestemme, at der kan etableres ledninger, kabler og tilbehør
    hertil til elektroniske kommunikationsnet i de ibrugtagne
    vejarealer for private fællesveje og private fællesstier på
    landet. Lovforslaget bortfaldt på grund af folketingsvalg.
    I lyset af den seneste udvikling på forsyningsområdet finder
    regeringen, at det bør sikres, at ikke alene ledninger, kabler
    og tilbehør hertil til elektroniske kommunikationsnet kan
    udrulles i hele landet, men at også etablering og udbygning
    3
    af andre typer infrastrukturledninger sikres med henblik på
    at give beboere og virksomheder i de tyndere befolkede om-
    råder adgang til nutidige og klimamæssigt ønskelige forsy-
    ningsarter. Hermed sikres, at eventuelle privatretlige uenig-
    heder ikke udgør en hindring for en tidssvarende udvikling
    af det økonomiske potentiale i de tyndere befolkede dele af
    landet.
    Lovforslaget indeholder herudover ændringer af lov om
    letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 12.
    marts 2023, og lov nr. 737 af 1. juni 2015 om anlæg af
    en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Stor-
    strømsbro. Det drejer sig for begge love om tilføjelse af
    straffehjemler, der vil sikre overensstemmelse med kravet i
    VVM-direktivets artikel 10 a om, at der i national følgelov-
    givning skal være fastsat passende sanktioner. For lov om
    letbane på Ring 3 drejer det sig endvidere om tilføjelse af en
    bemyndigelsesbestemmelse, der vil sikre overensstemmelse
    med beskyttelsesordningerne i naturbeskyttelsesdirektiverne
    (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet).
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler
    og tilbehør hertil i private fællesveje og private fællesstier
    på landet
    2.1.1. Gældende ret
    Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i
    privatvejsloven veje, gader, broer eller pladser, der ikke er
    en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal
    for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet
    ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
    Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens
    § 10, nr. 4, et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt
    gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer
    som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
    færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
    ejer.
    Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser
    om private fællesveje tilsvarende finder anvendelse på pri-
    vate fællesstier. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2.
    I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på lan-
    det og private fællesveje i byer og bymæssige områder.
    De private fællesveje i byer og bymæssige områder admini-
    streres efter lovens byregler i §§ 25-86 i lovens afsnit III. De
    er nærmere geografisk afgrænset i lovens § 3, stk. 1, som
    private fællesveje i Københavns Kommune og i områder,
    der efter reglerne i lov om planlægning er beliggende i
    byzone eller sommerhusområde. Kommunalbestyrelsen kan
    endvidere med hjemmel i privatvejslovens § 3, stk. 2, be-
    stemme, at private fællesveje i nærmere afgrænsede områ-
    der i landzone skal administreres efter lovens byregler, når
    disse områder har en bymæssig karakter eller er planlagt
    hertil. Sidstnævnte bestemmelse finder således anvendelse
    på private fællesveje i en række landsbyer.
    Private fællesveje i landzone, hvor kommunalbestyrelsen
    ikke har eller kan træffe beslutning efter lovens § 3, stk. 2,
    administreres i henhold til privatvejslovens § 4 som private
    fællesveje på landet, dvs. efter lovens afsnit II, §§ 11-24.
    Modsat bestemmelserne i lovens §§ 67-70 c, hvorefter op-
    gravning og etablering m.v. af ledninger i private fællesveje
    og udlagte private fællesveje samt private fællesstier og ud-
    lagte private fællesstier i byer og bymæssige områder kræ-
    ver vejmyndighedens tilladelse, som grundejerne ikke kan
    modsætte sig, findes der ikke bestemmelser i lovens afsnit II
    om private fællesveje på landet, hvorefter vejmyndigheden
    kan eller skal meddele tilladelse til etablering af anden led-
    ningsinfrastruktur i de private fællesveje på landet.
    Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige afta-
    ler mellem vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
    For så vidt angår en række ledningstyper er området delvist
    reguleret i de såkaldte landsaftaler mellem landbrugsorgani-
    sationerne og ledningsejerne. Med hensyn til de konkrete
    problemstillinger, som det umiddelbart er tanken, at lovfor-
    slaget skal adressere, foreligger således aktuelt Landsaftalen
    om el- og fiberanlæg i landbrugsjord 2023, indgået mellem
    SEGES (Landbrug & Fødevarer) og Dansk Energi (nu en
    del af Green Power Denmark) samt Energinet.
    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan i medfør af
    § 9 n, stk. 1, nr. 5, jf. § 9 m, stk. 1, nr. 9, jf. § 9 j, stk. 2, i lov
    om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
    telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur
    på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse
    nr. 845 af 21. august 2019 (herefter graveloven), bestemme,
    at ejeren af en ejendom skal give adgang til etablering af
    et højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet frem
    til en bygnings adgangspunkt. Styrelsen for Dataforsyning
    og Infrastruktur kan samtidig hermed fastsætte eventuelle
    vilkår og betingelser, herunder eventuel pris m.v. Denne
    bestemmelse har så vidt Transportministeriet er orienteret
    kun været anvendt én gang til at placere ledninger i private
    veje og private fællesveje på landet.
    2.1.2. Transportministeriets overvejelser
    Det er Transportministeriets opfattelse, at der indimellem
    opstår vanskelige forhandlingssituationer vedrørende etable-
    ring af bredbånd m.m., hvilket har medført, at en række
    husstande på landet ikke har kunnet serviceres med de på-
    gældende ledninger, kabler og tilbehør hertil og dermed har
    vanskeliggjort beboernes muligheder for eksempelvis at ar-
    bejde hjemmefra eller deltage i digital undervisning.
    Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering
    af det danske samfund finder Transportministeriet, at der
    bør indsættes en bestemmelse i privatvejsloven, således at
    kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for de private fæl-
    lesveje og private fællesstier på landet kan bestemme, at
    4
    der kan etableres kabler til elektroniske kommunikationsnet
    i ibrugtagne vejarealer. Transportministeriet finder også, at
    det bør være muligt at bestemme, at andre former for stra-
    tegisk og økonomisk vigtige typer af ledninger, kabler og
    tilbehør hertil kan fremføres ad de private fællesveje og pri-
    vate fællesstier til husstandene i de tyndere befolkede dele
    af Danmark.
    I lighed med forholdene for boliger langs med offentlige
    veje samt private fællesveje og private fællesstier i byer
    og bymæssige områder finder Transportministeriet, at de
    omhandlede typer ledninger, kabler og tilbehør hertil mest
    hensigtsmæssigt placeres i vejarealerne. Det er Transportmi-
    nisteriets vurdering, at tungtvejende samfundsøkonomiske
    hensyn, herunder ønsket om så vidt muligt at fjerne forhin-
    dringer for deltagelse i samfundslivet og arbejdsmarkedet
    for befolkningen bosiddende i landdistrikterne, taler for, at
    der indføres en smidig problemløsning i vejlovgivningen for
    disse typer ledninger, kabler og tilbehør hertil.
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    Med forslaget til ny § 24 a i privatvejsloven udstyres kom-
    munalbestyrelsen med en hjemmel til at løse problemet med
    fremføring af de af transportministerens nærmere fastsatte
    typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil, i de tilfælde
    hvor det ikke har været muligt at opnå en aftale om etable-
    ringen og vilkårene herfor.
    Kommunalbestyrelsen kan således bestemme, at der kan an-
    bringes ledninger, kabler og tilbehør hertil i og eventuelt
    over det areal, der er taget i brug som privat fællesvej eller
    privat fællessti, herunder rabatarealerne.
    Tilbehør i forbindelse med kabler og ledninger til brug for
    elektroniske kommunikationsnet og elnettet skal forstås som
    udstyr, som er nødvendigt af hensyn til driften af ledninger-
    ne eller kablerne. Det vil eksempelvis være teknikskabe og
    brønde. En forudsætning for anbringelse af tilbehøret på
    den private fællesvejs areal er, at det ikke forringer vejens
    funktion som færdselsareal ved at indsnævre dette.
    Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at træffe bestem-
    melse efter den foreslåede § 24 a. Kommunalbestyrelsens
    afgørelse af en ansøgningssag vil således også kunne være
    at henvise parterne, herunder modtageren af den ønskede
    ledningsinfrastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor
    dette efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være mest
    hensigtsmæssigt.
    Hvis kommunalbestyrelsen vælger at meddele tilladelse til,
    at den omhandlede infrastruktur anbringes i arealer, der er
    taget i brug som privat fællesvej eller privat fællessti på
    landet, indeholder forslaget til ny § 24 a bestemmelser, der
    skal sikre, dels at arealejeren og de vedligeholdelsespligtige
    grundejere ikke lider tab ved indgreb eller skade på vejele-
    menter, beplantning, faste genstande m.m. i forbindelse med
    placeringen af denne infrastruktur i vejen, dels at ledningse-
    jerens interesse i at beskytte sin ledning kan varetages.
    Med henblik på at sikre, at den brede politiske aftale af 21.
    december 2021 kan realiseres, foreslås det, at bestemmelsen
    ikke begrænses til føring af infrastruktur m.v. til kontakt-
    punkter på vejberettigede ejendomme, men at den finder
    anvendelse på tilgrænsende og nærliggende ejendomme.
    Transportministeriet har i denne forbindelse lagt vægt på
    såvel økonomiske som drifts- og forsyningsmæssige hensyn,
    at ordningen må antages at indebære færre potentielle sager
    hos vejmyndigheden, samt at de vedligeholdelsespligtige
    grundejere ikke ses at lide et tab ved etablering, tilsyn
    og andre arbejder på kabler m.v. henset til de foreslåede
    erstatningsbestemmelser. Transportministeriet har endvidere
    noteret sig, at det efter bestemmelsen i gravelovens § 9
    j, stk. 2, allerede i dag er muligt at sikre, at kabler m.v.
    til brug for elektroniske kommunikationsnet kan føres ad
    privat ejendom, og dermed også privat fællesvej eller privat
    fællessti, frem til nærliggende ejendomme.
    Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
    mærkningerne hertil.
    2.2. Tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og
    naturbeskyttelsesdirektiverne
    2.2.1. Tilpasning som følge af VVM-direktivet
    2.2.1.1. Gældende ret
    Anlægsprojekterne vedrørende letbane på Ring 3 og Stor-
    strømsbroen er omfattet af VVM-direktivet, jf. Europa-Par-
    lamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
    2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
    indvirkning på miljøet med senere ændringer.
    Efter direktivets artikel 10 a skal national lovgivning inde-
    holde passende sanktioner, eksempelvis for overtrædelse af
    regler om ændringer eller udvidelser af anlægsprojekter.
    Lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Stor-
    strømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro
    fastsætter ikke straf for overtrædelser vedrørende ændring
    eller udvidelse af anlægsprojektet.
    2.2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Stor-
    strømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro
    vurderes ikke at opfylde kravet i VVM-direktivet om pas-
    sende sanktioner i relation til ændringer eller udvidelser af
    anlægsprojekterne.
    Der foreslås med lovforslaget en række ændringer af de to
    love med henblik på at rette op herpå.
    Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 1-3,
    og bemærkningerne hertil.
    2.2.2. Tilpasning som følge af naturbeskyttelsesdirektiverne
    5
    2.2.2.1. Gældende ret
    Transportministeren har i medfør af § 3 b, stk. 5, i lov
    om letbane på Ring 3 bemyndigelse til efter forhandling
    med miljøministeren at fastsætte nærmere regler vedrørende
    eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet.
    Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 357 af 2.
    april 2020 om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM)
    og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse
    med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om letba-
    nen på Ring 3.
    Bekendtgørelsens §§ 14 og 15 følger af naturbeskyttelsesdi-
    rektiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet),
    jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
    30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senere
    ændringer og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
    om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med se-
    nere ændringer, som forpligter medlemsstaterne til at indføre
    en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesom-
    råde for de dyre- og plantearter, der er omfattet af direktivets
    bilag IV.
    2.2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Der er på anlægsstrækningen vedrørende letbanen på Ring
    3 registreret dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV,
    og bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet
    (VVM) og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbin-
    delse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om
    letbanen på Ring 3 bør indeholde regler om beskyttelse af
    dyre- og plantearter omfattet af naturbeskyttelsesdirektiver-
    ne.
    Det er vurderingen, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 3 b,
    stk. 5, i lov om letbane på Ring 3 ikke udgør et tilstrækkeligt
    hjemmelsgrundlag herfor.
    Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 3 b i lov om
    letbane på Ring 3, som bemyndiger transportministeren til
    efter forhandling med miljøministeren at fastsætte regler
    om beskyttelse af dyre- og plantearter ved afgørelser om
    tilladelse til ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet.
    Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
    hertil.
    3. Konsekvenser for FN’s klimamål
    Den foreslåede etablering af en tilladelsesordning for led-
    ninger, kabler og tilbehør hertil i private fællesveje og
    private fællesstier på landet fremmer en fortsat udrulning
    af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og under-
    støtter dermed den fremadrettede indsats i forlængelse af
    delmålene 8.1 og 8.2 – en højere økonomisk produktivitet
    gennem diversificering, teknologisk opgradering og innova-
    tion, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og
    arbejdskraftintensive sektorer, samt fremme af udviklings-
    orienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, ska-
    ber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation,
    og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-,
    små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til
    finansielle tjenesteydelser.
    De foreslåede tilpasninger af visse anlægslove til VVM-di-
    rektivet og naturbeskyttelsesdirektiverne vil ikke i sig selv
    indebære konsekvenser for FN’s klimamål.
    4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
    Som omtalt under 2.2., er det Transportministeriets vurde-
    ring, at indførelsen af muligheden for at meddele tilladelse
    til etablering af ledninger, kabler og tilbehør hertil til brug
    for elektroniske kommunikationsnet og etablering og udbyg-
    ning af el-nettet i private fællesveje og private fællesstier
    på landet kan bidrage til at sikre udviklingen af det digitale
    Danmark og bidrage til at forbedre den danske konkurrence-
    evne.
    Ledninger, kabler og tilbehør hertil til brug for elektroniske
    kommunikationsnet spiller og forventes i de nærmeste man-
    ge år at spille en stadig større rolle for borgernes muligheder
    for at kommunikere med myndigheder og sociale netværk,
    modtage information i form af radio og fjernsyn, deltage i
    samfundsdebatten og bidrage til, at beboere i landdistrikter-
    ne kan deltage aktivt i undervisningstilbud og arbejdslivet,
    der kan udføres fra bopælen.
    Udbygning af el-nettet vurderes at bidrage til en lettere om-
    stilling til mindre klimabelastende opvarmningsformer og
    transportmidler.
    Forslaget kan således bidrage til en opbremsning i affolknin-
    gen af landdistrikterne af økonomiske, arbejds- og uddan-
    nelsesmæssige grunde.
    De foreslåede tilpasninger af visse anlægslove til VVM-di-
    rektivet og naturbeskyttelsesdirektiverne vil ikke i sig selv
    indebære regionale konsekvenser.
    5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Det er vanskeligt at estimere de direkte samfundsøkonomi-
    ske konsekvenser af forslaget om etablering af en tilladel-
    sesordning for ledninger, kabler og tilbehør hertil i private
    fællesveje og private fællesstier på landet. Forslaget må, i
    det omfang det bidrager positivt til udrulningen af elektro-
    niske kommunikationsnet i de tyndere befolkede dele af
    landet, antages at smidiggøre en række administrative pro-
    cesser i samfundslivet, idet kommunalbestyrelserne vil få
    hjemmel til at bestemme, at udrulningen kan ske, selvom en
    grundejer måtte modsætte sig dette. Det vurderes herudover
    også at kunne bidrage til en opbremsning af affolkningen af
    landdistrikterne samt at forbedre den danske konkurrenceev-
    ne inden for videns- og informationstunge sektorer.
    6
    For så vidt angår kommunerne vil en vedtagelse af forslaget
    om etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler
    og tilbehør hertil i private fællesveje og private fællesstier
    på landet isoleret set medføre negative implementeringskon-
    sekvenser. I og med at kommunerne ville skulle tage stilling
    til en type ansøgninger, som de før har kunnet afvise, vil
    der være tale om nye, ressourcekrævende administrative
    opgaver. Omvendt vil forslaget kunne bidrage til, at kom-
    munerne fastholder et godt beskatningsgrundlag og bremser
    affolkningen af landdistrikterne.
    En række usikkerhedsmomenter gør det vanskeligt at give
    et kvalitativt estimat over forslagets økonomiske konsekven-
    ser for kommunerne. Der foreligger ikke valide oplysninger
    om længden af færdselsarealer i landzone, som er taget i
    brug som private fællesveje eller private fællesstier. Det er
    endvidere usikkert, hvor stor en del af dette vejnet, det fore-
    liggende forslag er relevant for, i og med at ikke alle private
    fællesveje eller private fællesstier på landet har beboelse el-
    ler lignende, der potentielt ønskes forsynet med elektroniske
    kommunikationsnet. Der foreligger endvidere ikke valide
    oplysninger om, i hvor mange tilfælde det ikke lykkes at
    indgå aftaler, ligesom det er usikkert hvilke konsekvenser
    eksistensen af en bestemmelse som den foreslåede § 24 a vil
    have for lysten og viljen til at indgå aftaler.
    Det er intentionen, at der med hjemmel i privatvejslovens §
    89, stk. 2, vil blive fastsat regler, som skal give kommunal-
    bestyrelsen hjemmel til at kræve et gebyr, som kan dække
    omkostningerne ved behandlingen af en ansøgning.
    De foreslåede ændringer af visse anlægslove til VVM-direk-
    tivet og naturbeskyttelsesdirektiverne vil ikke i sig selv in-
    debære økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
    sekvenser for det offentlige.
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Forslaget om etablering af en tilladelsesordning for lednin-
    ger, kabler og tilbehør hertil i private fællesveje og private
    fællesstier på landet vurderes ikke at have negative økono-
    miske konsekvenser for erhvervslivet.
    Da der ikke foreligger oplysninger om erstatnings- og kom-
    pensationsniveauet i aftalerne mellem vejejeren og lednings-
    ejeren, vil et foreløbigt optimistisk estimat være, at forslaget
    til ny § 24 a vil have positive økonomiske konsekvenser
    for erhvervslivet, idet mulighederne for at udrulle kablerne
    i et konkurrencepræget marked fastholdes. Endvidere må
    den afsmittende virkning i form af mere effektive hjemme-
    arbejdspladser også antages at have positive virkninger for
    erhvervslivet.
    Lovforslaget indeholder et forslag om, at der under nærme-
    re omstændigheder kan søges kommunerne om tilladelse
    til at placere ledninger, kabler og tilbehør hertil i private
    fællesveje og private fællesstier på landet. Ansøgninger til
    kommunalbestyrelsen vil medføre negative administrative
    konsekvenser, som dog vurderes til at være små.
    Lovforslaget vurderes at understøtte de 5 principper for agil
    erhvervslovgivning.
    De foreslåede ændringer af visse anlægslove til VVM-di-
    rektivet og naturbeskyttelsesdirektiverne vil ikke i sig selv
    indebære økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    Spørgsmålet om etablering af ledninger, kabler og tilbehør
    hertil, her i første række til elektroniske kommunikationsnet
    og udbygning af el-nettet, er først og fremmest et mellem-
    værende mellem vejarealets ejer og ledningsejeren. Modta-
    geren af den omhandlede infrastruktur vil ikke altid være
    direkte part i aftalen.
    For vejarealets ejer kan forslaget til § 24 a i privatvejsloven
    indebære, at dennes forhandlingsposition svækkes, i og med
    at kommunalbestyrelsen ville kunne meddele den tilladelse,
    som arealejeren ikke vil meddele.
    For slutbrugeren, ejeren af den ejendom, der forsynes med
    de omhandlede ledninger, kabler og tilbehør hertil, vil for-
    slaget indebære en større sikkerhed for, at pågældende dels
    kan få tilgang til elektroniske kommunikationsnet fra sin bo-
    lig og friere kunne vælge leverandøren af ydelsen, dels op-
    retholde tidssvarende forsyning med elektricitet til betjening
    af de mange dagligdags funktioner, der i dag forudsætter et
    driftssikkert og leveringsdygtigt el-net.
    Lovforslaget har således administrative konsekvenser for
    vejarealets ejer, i og med at denne skal inddrages i kommu-
    nalbestyrelsens behandling af en ansøgning efter forslaget
    til § 24 a, stk. 1. Forslaget vil for visse arealejere medføre
    negative administrative konsekvenser, som dog vurderes til
    at være små.
    For så vidt angår slutbrugeren ses forslaget ikke at have
    administrative konsekvenser.
    De foreslåede ændringer af visse anlægslove til VVM-di-
    rektivet og naturbeskyttelsesdirektiverne vil ikke indebære
    administrative konsekvenser for borgerne.
    8. Klimamæssige konsekvenser
    Forslaget om etablering af en tilladelsesordning for lednin-
    ger, kabler og tilbehør hertil i private fællesveje og private
    fællesstier på landet forventes at medføre en bedre sikring
    af, at der kan arbejdes hjemmefra ved hjælp af højhastig-
    hedsnet til elektronisk kommunikation, hvilket må antages
    at bidrage til en mindre CO2-belastning og dermed bidrage
    positivt til bestræbelserne på at begrænse klimabelastningen.
    De foreslåede tilpasning af visse anlægslove til VVM-direk-
    7
    tivet og naturbeskyttelsesdirektiverne vil ikke i sig selv have
    klimamæssige konsekvenser.
    9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget om etablering af en tilladelsesordning for led-
    ninger, kabler og tilbehør hertil i private fællesveje og priva-
    te fællesstier på landet har ingen miljø- og naturmæssige
    konsekvenser.
    De foreslåede ændringer af visse anlægslove til VVM-direk-
    tivet og naturbeskyttelsesdirektiverne vil ikke i sig selv have
    miljø- og naturmæssige konsekvenser.
    10. Forholdet til EU-retten
    Forslaget om at etablere en tilladelsesordning for lednin-
    ger, kabler og tilbehør hertil i private fællesveje og private
    fællesstier på landet vurderes at være med til at understøt-
    te målsætningen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2014/61/EU af 15. maj 2012 om foranstaltninger for at redu-
    cere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til
    elektronisk kommunikation. En udbygning og opgradering
    af elnettet vil understøtte denne digitalisering.
    Forslaget om at ændre lov om letbane på Ring 3 og lov om
    anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksister-
    ende Storstrømsbro vil sikre overensstemmelse mellem de
    to loves bestemmelser om straf og VVM-direktivets krav
    om passende sanktioner for overtrædelse af de nationale
    bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet.
    Forslaget om en yderligere ændring af lov om letbane på
    Ring 3 vil tilvejebringe hjemmelsgrundlag for en række
    eksisterende bestemmelser i administrative forskrifter, der
    imødekommer krav om beskyttelsesordninger forudsat i
    naturbeskyttelsesdirektiverne (fuglebeskyttelsesdirektivet og
    habitatdirektivet).
    11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag, for så vidt angår etableringen af
    en tilladelsesordning for etablering af ledninger, kabler og
    tilbehør hertil i private fællesveje og private fællesstier på
    landet, var i perioden fra den 29. juni 2022 til den 17.
    august 2022 i offentlig høring. Et revideret lovforslag kun
    indeholdende ændringerne af privatvejsloven har fra 9. maj
    til den 16. juni 2023 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervs-
    råd, Atea A/S, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S, Center
    for Beredskabskommunikation (CFB), Danish Cable Pro-
    tection Commitee DKCPC, Danmarks Naturfredningsfor-
    ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
    Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,
    Dansk Industri, Dansk Industri (DI - Byggeri), Dansk
    IT (DIT), Dansk Ledningsejerforum, Dansk Live, Dansk
    Metal, Dansk Net A/S, Dansk Vejforening, Danske Advo-
    kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
    Den danske Landinspektørforening, DI Digital, Energinet,
    Fagligt Fælles Forbund (3F), Fibia, Forbrugerombudsman-
    den, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg,
    Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Greenpower
    Denmark, IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, Land-
    distrikternes Fællesråd, NRGi, Parcelhusejernes Landsfor-
    ening, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radius,
    Sammenslutning af Danske Småøer, SEAS-NVE, SEGES,
    Stofa A/S, TDC Net A/S, Tekniq, Teleindustrien, Telenor
    A/S og Telia Danmark A/S.
    8
    12. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
    gen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Etablering af en tilladelsesordning for led-
    ninger, kabler og tilbehør hertil i private
    fællesveje og private fællesstier på landet:
    Potentiel positive økonomiske konsekven-
    ser.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Etablering af en tilladelsesordning for
    ledninger, kabler og tilbehør hertil i pri-
    vate fællesveje og private fællesstier på
    landet: I det omfang erhvervet gør brug
    af den nye foreslåede bestemmelse i pri-
    vatvejsloven, vil det medføre, at der skal
    indsendes en ansøgning til kommunalbe-
    styrelsen.
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Forslaget vil for visse arealejere medfø-
    re negative administrative konsekvenser,
    som dog vurderes til at være små.
    Klimamæssige konsekvenser Etablering af en tilladelsesordning for led-
    ninger, kabler og tilbehør i private fælles-
    veje og private fællesstier på landet vur-
    deres at kunne være med til en bedre sik-
    ring af, at der kan arbejdes hjemmefra ved
    hjælp af højhastighedsnet til elektronisk
    kommunikation, må antages at bidrage til
    en mindre CO2-belastning og dermed bi-
    drage positivt til bestræbelserne på at be-
    grænse klimabelastningen.
    Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør hertil i private
    fællesveje og private fællesstier på landet: Lovforslaget vil bidrage til en yderligere
    implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj
    2012 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højha-
    stighedsnet til elektronisk kommunikation.
    Tilpasning til VVM-direktivet og naturbeskyttelses-direktiverne: Lovforslaget inde-
    holder bestemmelser om tilpasning af lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af
    en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro med henblik
    på at sikre overensstemmelse med dels VVM-direktivet, dels naturbeskyttelsesdi-
    rektiverne (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet).
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervs-
    rettet EU-regulering/ Går videre
    end minimumskrav i EU-regule-
    ring (sæt X)
    Ja Nej
    X
    9
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af privatvejslovens § 4, at reglerne i §§ 11-24
    finder anvendelse på de private fællesveje i landzone, jf. lov
    om planlægning, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1 og 2
    Det foreslås i § 1, nr. 1, at henvisningen ændres fra ”§§
    11-24” til ”§§ 11-24 a”.
    Forslaget er en udvidelse af privatvejslovens § 4, så den
    også omfatter den foreslåede § 24 a.
    Til nr. 2
    Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i
    privatvejsloven, veje, gader, broer eller pladser, der ikke er
    en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal
    for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet
    ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
    Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens
    § 10, nr. 4, færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gåen-
    de, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som
    færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
    færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
    ejer.
    Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser
    om private fællesveje finder tilsvarende anvendelse på pri-
    vate fællesstier. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2.
    I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje og pri-
    vate fællesstier på landet og private fællesveje og private
    fællesstier i byer og bymæssige områder.
    De private fællesveje og private fællesstier i byer og by-
    mæssige områder administreres efter lovens byregler, §§
    25-86. De er nærmere geografisk afgrænset i lovens § 3, stk.
    1, som private fællesveje i Københavns Kommune og i om-
    råder, der efter reglerne i lov om planlægning er beliggen-
    de i byzone eller sommerhusområde. Kommunalbestyrelsen
    kan endvidere med hjemmel i privatvejslovens § 3, stk. 2,
    bestemme, at private fællesveje i nærmere afgrænsede områ-
    der i landzone skal administreres efter lovens byregler, når
    disse områder har en bymæssig karakter eller er planlagt
    hertil. Sidstnævnte bestemmelse finder således anvendelse
    på private fællesveje og private fællesstier i en række lands-
    byer.
    Private fællesveje og private fællesstier, der ikke er omfat-
    tet af ovennævnte geografiske afgrænsning, administreres i
    henhold til privatvejslovens § 4 som private fællesveje eller
    private fællesstier på landet, dvs. efter lovens afsnit II, §§
    11-24.
    Specifikt vedrørende etablering og andre arbejder på anden
    ledningsinfrastruktur i private fællesveje og private fælles-
    stier og udlagte private fællesveje og udlagte private fæl-
    lesstier i byer og bymæssige områder indeholder privatvejs-
    loven i §§ 67-70 c særlige bestemmelser om opgravning
    m.m. af vejarealet og etablering m.v. af ledninger, kabler
    og deres tilbehør hertil. Det kræver kommunalbestyrelsens
    tilladelse, hvis en ledningsejer ønsker at placere ledninger,
    kabler m.m. i en privat fællesvej eller private fællesstier,
    og grundejerne kan ikke modsætte sig, at en tilladelse ud-
    nyttes. Til gengæld skal vejmyndigheden i forbindelse med
    fastsættelsen af vilkår for sin tilladelse også varetage de
    vedligeholdelsesforpligtede grundejeres interesser bedst mu-
    ligt. Bestemmelsen i § 67 om gravetilladelser henviser til
    bestemmelserne i §§ 73-76 i lovbekendtgørelse nr. 421 af
    25. april 2023 om offentlige veje m.v. (vejloven). Heraf
    fremgår bl.a., at ledningsejeren skal have afsøgt eventuelle
    koordinationsmuligheder mellem sit planlagte gravearbejde
    og andre mulige gravearbejder i vejarealet samt redegøre for
    resultatet af disse drøftelser i sin ansøgning, jf. §§ 74-75,
    ligesom vejmyndigheden kan fastsætte relevante, saglige og
    proportionale vilkår, jf. § 76, for sin tilladelse.
    Ledninger, kabler og teknikskabe m.v., der etableres i en
    privat fællesvej eller privat fællessti med vejmyndighedens
    tilladelse vil ligge på det lovfæstede gæsteprincips vilkår,
    jf. privatvejslovens § 70. Det indebærer, at ledningsejeren
    skal fjerne, omlægge eller forstærke sin ledninger, når det
    er nødvendigt af hensyn til et påbudt vedligeholdelses- eller
    istandsættelsesarbejde, jf. privatvejslovens § 45, stk. 2, en
    påbudt ændring af vejens indretning, jf. privatvejslovens §
    57, stk. 2, eller af hensyn til de vedligeholdelsesforpligtede
    grundejeres almindelige løbende vedligeholdelse af vejen,
    jf. privatvejslovens § 44. Ledningsejeren udfører de nødven-
    dige ledningsarbejder og afholder udgifterne hertil.
    Der findes ikke bestemmelser i privatvejsloven, hvorefter
    kommunalbestyrelsen kan eller skal tage stilling til gravear-
    bejder m.m. i private fællesveje og private fællesstier på
    landet, heller ikke i forbindelse med ledningsarbejder.
    Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige afta-
    ler mellem vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 1, 1. pkt., at kan der ikke opnås
    enighed mellem vejarealets ejer og en ledningsejer om vil-
    kårene for placering af ledninger, kabler og tilbehør hertil
    i et areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller
    privat fællessti, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning
    meddele tilladelse til, at de omhandlede ledninger, kabler
    og tilbehør hertil placeres i eller på den private fællesvej
    eller den private fællessti til forsyning af tilgrænsende eller
    nærliggende ejendomme efter gæsteprincippet, jf. § 70.
    Tilbehør i forbindelse med kabler og ledninger til brug for
    elektroniske kommunikationsnet og elnettet skal forstås som
    udstyr, som er nødvendigt af hensyn til driften af ledninger-
    ne eller kablerne. Det vil eksempelvis være teknikskabe og
    brønde. En forudsætning for anbringelse af tilbehøret på den
    private fællesvejs eller privat fællesstis areal er, at det ikke
    10
    forringer vejens eller stiens funktion som færdselsareal ved
    at indsnævre kørebanearealet.
    Forslaget til § 24 a, stk. 1, adskiller sig på to punkter mar-
    kant fra de gældende regler i §§ 67 til 70 c om private fæl-
    lesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder.
    For det første vil kommunalbestyrelsen ikke altid skulle
    træffe afgørelse i sager efter den foreslåede § 24 a, således
    som tilfældet er for private fællesveje eller private fælles-
    stier i byer og bymæssige områder, hvor kommunalbestyrel-
    sen altid skal meddele tilladelse, inden en ledningsejer kan
    placere ledninger m.m. i en privat fællesvej eller privat fæl-
    lessti. Med forslaget til § 24 a, stk. 1, vil kommunalbesty-
    relsen først få en rolle, når en af aftaleparterne, formentlig
    oftest ledningsejeren, retter henvendelse til kommunen og
    forelægger den sammenbrudte forhandlingssituation.
    For det andet vil forslaget i § 24 a, stk. 1, kun finde anven-
    delse på et areal, der er taget i brug som privat fællesvej
    eller privat fællessti. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen
    modsat bestemmelsen i privatvejslovens § 69 om ledninger,
    kabler m.v. i arealer, der er udlagt til brug for (senere) priva-
    te fællesveje eller private fællesstier, ikke kan træffe beslut-
    ninger om de arealer, der blot henligger som en reservation
    til senere brug som privat fællesvej eller privat fællessti på
    landet.
    En eventuel tilladelse fra kommunalbestyrelsen skal efter
    forslaget meddeles på gæsteprincippets vilkår, jf. det lovfæ-
    stede gæsteprincip i privatvejslovens § 70. En eventuel fra-
    vigelse af gæsteprincippet vil kunne aftales samtidigt eller
    efterfølgende mellem arealets ejer og ledningsejeren.
    Forslaget i § 24 a, stk. 1, regulerer alene det areal, der er
    taget i brug som privat fællesvej eller privat fællessti på
    landet. Forslaget indebærer, at de typer af ledninger, kabler
    og tilbehør hertil, som fastsættes af transportministeren i
    medfør af forslagets stk. 7, kan fremføres i og over den pri-
    vate fællesvej eller private fællessti med det formål at forsy-
    ne vejberettigedes ejendomme samt tilgrænsende og nærlig-
    gende ejendomme med den pågældende infrastruktur. Frem-
    føringen af ledningerne, kablerne og tilbehøret hertil fra
    vejarealet til de omhandlede bygninger er ikke omfattet af
    tilladelsesordningen i lovforslaget.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 1, 2. pkt., at en tilladelse forud-
    sætter, at ledning, kabel eller tilbehør hertil er omfattet af
    bestemmelser fastsat af transportministeren i medfør af stk.
    7.
    Det er således hensigten, at transportministeren i en be-
    kendtgørelse vil fastsætte, for hvilke typer af ledninger,
    kabler og tilbehør hertil kommunalbestyrelsen kan træffe
    afgørelse med hjemmel i den nye bestemmelse.
    Det er i første omgang intentionen, at ministeren udsteder en
    bekendtgørelse som omfatter ledninger, kabler og tilbehør
    hertil til brug for elektroniske kommunikationsnet samt el-
    ledninger.
    Bestemmelsen skal være med til at fremtidssikre loven, da
    det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudse, hvilke
    typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil, hvor det fremo-
    ver ud fra en samfundsmæssig vurdering er særligt vigtigt,
    at vejmyndigheden kan medvirke til at sikre, at den kan
    etableres og fremføres til borgerne.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 2, at en ansøgning efter stk. 1
    tidligst kan indgives til kommunalbestyrelsen, når det kan
    sandsynliggøres, at der ikke er enighed og heller ikke udsigt
    til enighed, eller når arealejeren ikke har besvaret lednings-
    ejerens anmodning senest 2 måneder efter modtagelse af
    anmodningen, medmindre særlige årsager gør sig gældende.
    Kravet om, at det skal sandsynliggøres, at der ikke er enig-
    hed eller ikke vil kunne opnås enighed mellem arealejeren
    og ledningsejeren, vil f.eks. kunne opfyldes ved fremlæggel-
    se af dokumentation i form af mailkorrespondance for en
    forudgående dialog, som viser at der ikke har kunnet opnås
    enighed mellem arealejeren og ledningsejeren.
    I forhold til spørgsmålet om fravigelsen af fristen på 2 må-
    neder på grund af særlige årsager gør sig gældende, vil dette
    bero på en konkret vurdering. Der er tale om en undtagelse
    til hovedreglen, som derfor også medfører, at der skal ligge
    tungtvejende grunde til, at en grundejer ikke har reageret
    inden for 2 måneder. Et eksempel herpå vil kunne være en
    længerevarende indlæggelse på grund af et sygdomsforløb.
    Det foreslås i 24 a, stk. 3, 1. pkt., at § 70 a finder anvendelse
    ved ansøgninger efter dette kapitel.
    Forslaget vil indebære, at ansøgninger om tilladelse efter
    stk. 1 fortrinsvis indgives digitalt til kommunalbestyrelsen i
    overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 70 a.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 3, 2. pkt., at endvidere finder §§
    74-75 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse
    i forbindelse med ansøgninger og § 76 i lov om offentlige
    veje m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med medde-
    lelsen af tilladelser efter dette kapitel.
    § 74 i lov om offentlige veje indeholder en pligt til, at
    den, der planlægger at ansøge om tilladelse til at foretage
    forandringer på et vejareal, så tidligt som muligt skal drøfte
    det planlagte arbejde med andre graveaktører med henblik
    på at undersøge, om flere gravearbejder kan koordineres.
    Det følger af vejlovens § 75, at en ansøgning skal indeholde
    oplysning om resultatet af de drøftelser og undersøgelser,
    som fremgår af § 74.
    Af vejlovens § 76, stk. 1, fremgår det, at vejmyndigheden
    kan lade tilladelser være betinget af vilkår. I § 76, stk. 2, er
    opregnet, hvad der bl.a. kan fastsættes vilkår om.
    Forslaget vil bl.a. bidrage til, at eventuelle gravearbejder i
    forbindelse med etablering af de i bekendtgørelsen, jf. stk. 7,
    fastsatte typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil så vidt
    11
    muligt koordineres med andre grave- og vedligeholdelsesar-
    bejder på vejen.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal
    betinge en tilladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren 1) yder
    vedkommende grundejere erstatning for tab ved anbringelse
    eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af
    de omhandlede ledninger, kabler og tilbehør hertil, 2) retab-
    lerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde og 3) skrift-
    ligt underretter kommunen om, at retableringsarbejderne er
    gennemført.
    Vilkåret i § 24 a, stk. 4, nr. 1, indebærer, at ledningsejeren på
    samme måde og i samme omfang som på private fællesveje
    og private fællesstier i byer og bymæssige områder skal
    erstatte et eventuelt tab for grundejerne for skade på deres
    beplantning på det ibrugtagne vejareal, skade på anbragte
    genstande m.m. ligesom andre skader på vejens elementer.
    Vilkåret i § 24 a, stk. 4, nr. 2, om retablering efter endt
    arbejde er et kendt og næsten altid anvendt vilkår for grave-
    arbejder i vejarealer. Det indebærer en forpligtelse for led-
    ningsejeren til at sørge for, at vejen efter endt gravearbejde
    har den samme stand og funktionalitet, som før gravearbej-
    det blev påbegyndt. Principielt skal vilkåret sikre, at de ved-
    ligeholdelsespligtige grundejere ikke lider et tab på grund af
    gravearbejdet på vejen.
    I § 24 a, stk. 4, nr. 3, foreslås det udtrykkeligt anført, at
    ledningsejeren skriftligt underretter kommunen om, at retab-
    leringsarbejderne er gennemført.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 5, 1. pkt., at arbejder på ledninger,
    kabler og tilbehør hertil tilladt efter stk. 1 kan tidligst påbe-
    gyndes 3 uger efter et varsel herom til vejarealets ejer.
    Forslaget medfører at almindelige arbejder på ledninger, ka-
    bler og tilbehør hertil f.eks. i forbindelse med løbende ved-
    ligeholdelse og udskiftning eller tilsyn med kablerne, skal
    ske med mindst 3 ugers varsel, således af vejens brugere får
    mulighed på at indrette sig på gravearbejderne.
    Hvordan varslingen konkret skal foretages, er ikke nærme-
    re reguleret, og vil således både kunne ske skriftlig eller
    mundtligt.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 5, 2. pkt., at ledningsejeren dog
    kan udføre uopsættelige reparationer af ledninger, kabler og
    tilbehør hertil tilladt efter stk. 1 uden forudgående underret-
    ning af vejarealets ejer.
    Ved uopsættelige reparationer menes der reparation af plud-
    seligt opståede skader, hvor reparationen heraf ikke kan af-
    vente den almindelige frist på 3 uger.
    Forslaget svarer til reglerne for reparationsarbejder på led-
    ninger i offentlige veje og private fællesveje i byer og
    bymæssige områder, jf. bekendtgørelse nr. 802 af 18. juni
    2018 om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fæl-
    lesveje i byer og bymæssige områder. Forslaget indebærer,
    at det ikke kræver særskilt tilladelse at udføre uopsættelige
    reparationer af ledninger, der lovligt er placeret i vejarealet.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 5, 3. pkt., at uopsættelige reparati-
    onsarbejder skal anmeldes til vejejeren snarest muligt, dog
    senest en arbejdsdag efter arbejdets begyndelse.
    Forslaget skal være med til at sikre, at vejejeren via en
    anmeldelse herom bliver orienteret om uopsættelige arbejde,
    jf. forslaget til § 24 a, stk. 5, 2. pkt. Ud over kendskabet til
    arbejdet giver dog også vejejer mulighed for at reagere over
    for eksempelvis en mangelfuld retablering.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 6, at grundejerne ikke kan modsæt-
    te sig udførelsen af arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse
    efter stk. 1, og varslede arbejder eller uopsættelige reparatio-
    ner efter stk. 5.
    Det vil betyde, at grundejerne hverken kan modsætte sig
    de ledningsarbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter
    stk. 1, eller løbende varslede tilsyns-, vedligeholdelses- og
    forbedringsarbejder på ledninger, kabler og tilbehør hertil,
    der er placeret i og på vejarealet i henhold til en tilladelse
    efter § 24 a, stk. 1, eller uopsættelige reparationsarbejder, fx
    ledningsbrud.
    Det foreslås i § 24 a, stk. 7, at transportministeren fastsætter
    regler om, hvilke ledninger, kabler og tilbehør hertil, som
    stk. 1 finder anvendelse på.
    Bemyndigelsen i stk. 7 tænkes i første omgang udnyttet til at
    fastsætte regler om kabler til elektroniske kommunikations-
    net samt ledninger og kabler i forbindelse med opgradering
    af el-nettet.
    Elektroniske kommunikationsnet skal forstås i overensstem-
    melse med definitionen i § 2, stk. 4, i lovbekendtgørelse
    955 af 17. juni 2022 om elektroniske kommunikationsnet og
    –tjenester (herefter teleloven), hvoraf det følger, at det om-
    fatter: Transmissionssystemer, uanset om de bygger på en
    permanent infrastruktur eller centraliseret administrationska-
    pacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsud-
    styr og andre ressourcer, herunder net-elementer, der ikke er
    aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp
    af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre
    elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede
    fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet)
    og mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til
    transmission af signaler, net, som anvendes til radio- og tv.
    Bestemmelsen skal være med til at fremtidssikre loven, da
    det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudse, hvilke
    typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil, hvor det fremo-
    ver ud fra en samfundsmæssig vurdering er særligt vigtigt,
    at vejmyndigheden kan medvirke til at sikre, at den kan
    etableres og fremføres til borgerne.
    Til § 2
    Til nr. 1
    12
    § 3 b, stk. 5, i lov om letbane på Ring 3 bemyndiger trans-
    portministeren til efter forhandling med miljøministeren at
    fastsætte nærmere regler i tilknytning til Trafikstyrelsens
    afgørelser vedrørende ændringer eller udvidelser af anlægs-
    projektet. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om
    vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og beskyttelse
    af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer
    eller udvidelser af anlægsprojektet om letbanen på Ring
    3. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
    pkt. 2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
    Det foreslås, at der i § 3 b indsættes stk. 6, hvorefter trans-
    portministeren efter forhandling med miljøministeren kan
    fastsætte regler om beskyttelse af dyre- og plantearter ved
    afgørelser om tilladelse til ændringer eller udvidelser af an-
    lægsprojektet efter stk. 1.
    Det foreslåede vil sikre, at §§ 14 og 15 i bekendtgørelse om
    vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og beskyttelse
    af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer
    eller udvidelser af anlægsprojektet om letbanen på Ring
    3, som imødekommer habitatdirektivets og fuglebeskyttel-
    sesdirektivets krav om en streng beskyttelsesordning i det
    naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der
    er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan opretholdes.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 2
    Lov om letbane på Ring 3 indeholder ikke bestemmelser om
    straf. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
    til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
    get.
    Det foreslås at ændre § 25 d således, at der før stk. 1 indsæt-
    tes et nyt stykke, hvoraf det fremgår, at medmindre højere
    straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædel-
    se af § 3 b, stk. 1, med bøde.
    Det foreslåede vil indebære, at der vil blive pålagt straf i
    form af bøde for overtrædelse af kravet i § 3 b, stk. 1, om
    tilladelse fra Trafikstyrelsen til at påbegynde en ændring
    eller udvidelse af anlægsprojektet.
    Forslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne pålægges
    selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
    i straffelovens 5. kapitel for samme overtrædelser.
    Bødens fastsættelse vil bero på en konkret vurdering af sa-
    gens omstændigheder i det enkelte tilfælde, og bødeniveauet
    forudsættes at svare til niveauet for en tilsvarende overtræ-
    delse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør
    heraf.
    Den foreslåede ændring vil sikre, at loven indeholder be-
    stemmelser, der opfylder kravet i VVM-direktivets artikel
    10 a om passende sanktioner.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 3
    Lov om letbane på Ring 3 indeholder ikke bestemmelser om
    straf. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
    til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
    get.
    Det foreslås, at der i § 25 d, stk. 1, der bliver stk. 2, efter
    ordet »efter« indsættes »§ 3 b, stk. 5, og«.
    Den foreslåede ændring vil indebære, at der i regler, der
    udstedes i medfør af § 3 b, stk. 5, om anmeldelses- og tilla-
    delseskrav m.v. i forbindelse med ændringer eller udvidelser
    af anlægsprojektet, vil kunne fastsættes straf i form af bøde
    for overtrædelse af sådanne regler.
    Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse
    vil blive fastsat regler om straf i bekendtgørelse om vurde-
    ring af virkningerne på miljøet (VVM) og beskyttelse af
    visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller
    udvidelser af anlægsprojektet om letbanen på Ring 3.
    Sådanne regler forventes at svare til de regler om straf,
    der findes i § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om vurdering af
    virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering ved-
    rørende Natura 2000 områder og beskyttelse af visse dyre-
    og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser
    af anlægsprojektet om anlæg af en ny Storstrømsbro og
    nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.
    Forslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne pålægges
    selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
    i straffelovens 5. kapitel for samme overtrædelser.
    Bødens fastsættelse vil bero på en konkret vurdering af sa-
    gens omstændigheder i det enkelte tilfælde, og bødeniveauet
    forudsættes at svare til niveauet for en tilsvarende overtræ-
    delse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør
    heraf.
    Den foreslåede ændring vil sikre, at bekendtgørelsen kan
    indeholde bestemmelser, der opfylder kravet i VVM-direkti-
    vets artikel 10 a om passende sanktioner.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af
    den eksisterende Storstrømsbro gennemfører dele af VVM-
    direktivet, men loven indeholder ikke en EU-note.
    Det forslås, at der til titlen i loven indsættes en fodnote med
    følgende ordlyd:
    13
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
    af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
    13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-
    vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012,
    nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direk-
    tiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
    2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
    offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-
    Tidende 2014, nr. 124, side 1.«
    Det foreslåede vil medføre, at loven vil indeholde en EU-no-
    te med reference til EU-Tidende.
    Til nr. 2
    Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af
    den eksisterende Storstrømsbro indeholder ikke bestemmel-
    ser om straf. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
    henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til
    lovforslaget.
    Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 affattes således
    »Kapitel 5 Kompetence, domstolsprøvelse og straf«.
    Den foreslåede ændring er i det hele en afspejling af de
    bestemmelser om straf, der foreslås indsat som lovens § 19
    a, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 3
    Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af
    den eksisterende Storstrømsbro indeholder ikke bestemmel-
    ser om straf. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
    henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til
    lovforslaget.
    Det foreslås i § 19 a, stk. 1, at medmindre højere straf er
    forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af §
    3, stk. 1, og § 4, stk. 1, med bøde.
    Forslaget vil indebære, at der vil kunne blive pålagt straf i
    form af bøde for overtrædelse af lovens krav om, at der skal
    foreligge en tilladelse fra Trafikstyrelsen til at påbegynde en
    ændring eller udvidelse af anlægsprojektet.
    Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at i forskrifter, der udstedes efter
    § 3, stk. 5, og § 4, stk. 6, kan der fastsættes straf af bøde for
    overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
    Forslaget vil give mulighed for, at der i regler, der udstedes
    efter bemyndigelserne i lovens § 3, stk. 5, og § 4, stk. 6, vil
    kunne fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
    Det foreslås i § 19 a, stk. 3, at der kan pålægges selskaber
    m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
    lovens 5. kapitel.
    Forslaget vil indebære, at der vil kunne pålægges selskaber
    m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
    lovens 5. kapitel for overtrædelse af kravet om tilladelse fra
    Trafikstyrelsen.
    Det er hensigten at opretholde de regler om straf, der fin-
    des i § 21 i bekendtgørelse om vurdering af virkningerne
    på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura
    2000 områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i
    forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojek-
    tet om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den
    eksisterende Storstrømsbro.
    Bødens fastsættelse vil bero på en konkret vurdering af sa-
    gens omstændigheder i det enkelte tilfælde, og bødeniveauet
    forudsættes at svare til niveauet for en tilsvarende overtræ-
    delse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør
    heraf.
    Den foreslåede ændring vil sikre, at loven indeholder be-
    stemmelser, der opfylder kravet i VVM-direktivets artikel
    10 a om passende sanktioner.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til § 4
    Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
    2024.
    Det følger af privatvejslovens § 108, at loven ikke gælder
    for Færøerne og Grønland, hvorfor de foreslåede ændringer
    af privatvejsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
    Da hverken Lov om letbane på Ring 3 eller lov om anlæg
    af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende
    Storstrømsbro gælder for Færøerne og Grønland, gælder de
    foreslåede ændringer af disse love heller ikke for Færøerne
    og Grønland.
    Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 25 d, stk.
    1 og 2, i lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr.
    289 af 12. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves
    eller afløses af regler udstedt i medfør af § 25 d, stk. 2 og 3,
    i lov om letbane på Ring 3, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
    Det foreslåede vil indebære, at regler fastsat i bekendtgørel-
    ser, som er udstedt i medfør af de bemyndigelsesbestemmel-
    ser, der rykker som følge af forslaget, vil have gyldighed,
    indtil nye bekendtgørelser udstedes i medfør af de rykkede
    bemyndigelsesbestemmelser.
    14
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørel-
    se nr. 422 af 25. april 2023, som ændret ved § 38
    i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende
    ændringer:
    § 4. Reglerne i §§ 11-24 finder anvendelse på de
    private fællesveje i landzone, jf. lov om planlæg-
    ning, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1 og 2.
    1. I § 4 ændres »§§ 11-24« til: »§§ 11-24 a«.
    2. Efter kapitel 7 indsættes i afsnit II:
    »Kapitel 7 a
    Gravearbejder m.m. i forbindelse med ledninger,
    kabler og tilbehør hertil i private fællesveje og
    private fællesstier på landet
    § 24 a. Kan der ikke opnås enighed mellem vej-
    arealets ejer og en ledningsejer om vilkårene for
    placering af ledninger, kabler og tilbehør hertil
    i et areal, der er taget i brug for en privat fælles-
    vej eller privat fællessti, kan kommunalbestyrel-
    sen efter ansøgning meddele tilladelse til, at de
    omhandlede ledninger, kabler og tilbehør hertil
    placeres i eller på den private fællesvej eller den
    private fællessti til forsyning af tilgrænsende el-
    ler nærliggende ejendomme efter gæsteprincip-
    pet, jf. § 70. En tilladelse forudsætter, at ledning,
    kabel eller tilbehør hertil er omfattet af bestem-
    melser fastsat af transportministeren i medfør af
    stk. 7.
    Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 kan tidligst
    indgives til kommunalbestyrelsen, når det kan
    sandsynliggøres, at der ikke er enighed og heller
    ikke udsigt til enighed, eller når arealejeren ikke
    har besvaret ledningsejerens anmodning senest
    2 måneder efter modtagelse af anmodningen,
    medmindre særlige årsager gør sig gældende.
    15
    Stk. 3. § 70 a finder anvendelse ved ansøgninger
    efter dette kapitel. Endvidere finder §§ 74-75
    i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anven-
    delse i forbindelse med ansøgninger og § 76
    i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anven-
    delse i forbindelse med meddelelsen af tilladel-
    ser efter dette kapitel.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal betinge en til-
    ladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren
    1) yder vedkommende grundejere erstatning for
    tab ved anbringelse eller tilstedeværelse samt
    ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede
    ledninger, kabler og tilbehør hertil,
    2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt
    arbejde og
    3) skriftligt underretter kommunen om, at retab-
    leringsarbejderne er gennemført.
    Stk. 5. Arbejder på ledninger, kabler og tilbehør
    hertil tilladt efter stk. 1 kan tidligst påbegyn-
    des 3 uger efter et varsel herom til vejarealets
    ejer. Ledningsejeren kan dog udføre uopsætteli-
    ge reparationer af ledninger, kabler og tilbehør
    hertil tilladt efter stk. 1 uden forudgående under-
    retning af vejarealets ejer. Uopsætttelige repara-
    tioner skal anmeldes til vejejeren snarest muligt,
    dog senest en arbejdsdag efter arbejdets begyn-
    delse.
    Stk. 6. Grundejerne kan ikke modsætte sig udfø-
    relsen af arbejder, hvortil der er meddelt tilladel-
    se efter stk. 1, og varslede arbejder eller uopsæt-
    telige reparationer efter stk. 5.
    Stk. 7. Transportministeren fastsætter regler om,
    hvilke ledninger, kabler og tilbehør hertil, som
    stk. 1 finder anvendelse på.
    § 2
    I lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørel-
    se nr. 289 af 12. marts 2023, foretages følgende
    ændringer:
    16
    § 3 b. Ændringer eller udvidelser af anlægspro-
    jektet, som kan være til skade for miljøet, må
    ikke påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrel-
    sen, jf. § 25 b.
    Stk. 2-5. ---
    1. I § 3 b indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Transportministeren kan efter forhand-
    ling med miljøministeren fastsætte regler om be-
    skyttelse af dyre- og plantearter ved afgørelser
    om tilladelse til ændringer eller udvidelser af
    anlægsprojektet efter stk. 1.«
    § 25 d. I regler, der udstedes efter § 3 e, kan der
    fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af
    bestemmelser i reglerne.
    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
    ske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
    lovens 5. kapitel.
    2. I § 25 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
    »Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes overtrædelse af § 3 b, stk. 1,
    med bøde.«
    Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
    3. I § 25 d, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes
    efter »efter«: »§ 3 b, stk. 5, og«.
    § 3
    I lov nr. 737 af 1. juni 2015 om anlæg af en ny
    Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende
    Storstrømsbro foretages følgende ændringer:
    1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
    nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
    direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
    vurdering af visse offentlige og private projek-
    ters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012,
    nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rå-
    dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
    ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december
    2011 om vurdering af visse offentlige og private
    projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende
    2014, nr. 124, side 1.«
    2. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
    17
    Kapitel 5
    Kompetence, domstolsprøvelse m.v.
    »Kapitel 5
    Kompetence, domstolsprøvelse og straf«.
    3. Efter § 19 indsættes i kapitel 5:
    »Straf
    § 19 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter
    anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 3,
    stk. 1, og § 4, stk. 1, med bøde.
    Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 3, stk. 5,
    og § 4, stk. 6, kan der fastsættes straf af bøde for
    overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
    ske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
    lovens 5. kapitel.«
    18