Fremsat den 4. oktober 2023 af Theresa Berg Andersen (SF), Marianne Bigum (SF) og Astrid Carøe (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29018

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b3/20231_b3_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. oktober 2023 af Theresa Berg Andersen (SF), Marianne Bigum (SF) og Astrid Carøe (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at fjerne undtagelse til ligebehandlingsloven vedrørende ansættelse af
    præster i folkekirken
    Folketinget pålægger regeringen inden sommeren 2024 at fjerne undtagelsesbestemmelsen til ligebehandlingsloven, der
    undtager præstestillinger i folkekirken fra ligebehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling mod køn.
    Beslutningsforslag nr. B 3 Folketinget 2023-24
    AX029018
    Bemærkninger til forslaget
    Siden 1978 har der været en undtagelsesbestemmelse til
    ligebehandlingsloven, der gør det muligt for menighedsråd
    at fravælge kvindelige ansøgere til præstestillinger i Folke-
    kirken. Folkekirken er således den eneste offentlige arbejds-
    plads, hvor det i 2023 fortsat er tilladt at diskriminere på
    grund af køn. I SF mener vi, at den retstilstand er helt uhold-
    bar, og at det derfor er på tide at få bragt ligestilling ind i
    folkekirken, så ansøgere til præstestillinger bliver vurderet
    på deres kvalifikationer og teologiske holdninger frem for
    deres køn. Med forslaget pålægger SF regeringen at fjerne
    undtagelsen hurtigst muligt og inden sommeren 2024. For-
    slaget handler kun om præster i folkekirken.
    Gældende regler
    I undtagelsen til ligebehandlingsloven fremgår det, at
    præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger
    inden for trossamfund undtages fra lovens område. Bekendt-
    gørelsen blev udstedt for at bevare muligheden for frit at
    kunne vælge forkyndere af et bestemt køn, selv om ligebe-
    handlingsloven i 1978 indførte et generelt forbud mod at
    diskriminere på baggrund af køn på arbejdsmarkedet. Und-
    tagelsen blev ifølge Kirkeministeriet indført for at beskytte
    religionsfriheden. Og den vedrører ifølge Kirkeministeriet
    alene valget af præst og ikke eksempelvis forskelsbehand-
    ling af præster i hverdagen (Bekendtgørelse nr. 350 af 10.
    juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd
    og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt
    angår præstestillinger).
    Når et menighedsråd i folkekirken skal vælge en ny præst,
    er det derfor tilladt at lægge vægt på ansøgerens køn. Me-
    nighedsrådet kan dog kun vælge at lægge vægt på kønnet,
    hvis det er begrundet i menighedsrådets kirkesyn. I alle
    andre situationer er det lige så ulovligt at diskriminere på
    baggrund af køn i folkekirken som alle andre steder både
    direkte og indirekte, jf. Kirkeudvalget alm. del – svar på
    spørgsmål 33, folketingsåret 2022-23.
    Biskopperne opfordrer samlet til at fjerne undtagelsen
    I 2022 blev landets biskopper enige om, at de ønsker at
    ophæve folkekirkens ret til at fravælge præster på grund
    af deres køn. Derfor sendte de en fælles opfordring til den
    daværende kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen fra Social-
    demokratiet om at ophæve undtagelsen. I udtalelsen fra bi-
    skopperne fremgår det, at »Folkekirkens rummelighed og
    mindretalsrettigheder kan til enhver tid garanteres ved me-
    nigheders frie præstevalg og sognebåndsløsning. Den lige
    adgang til at søge præsteembede er en del af den folkekir-
    kelige ordning. Og biskopperne finder ikke, at dette strider
    mod evangelisk-luthersk teologi.« (»Ligebehandlingsloven
    for folkekirken«, kobenhavnsstift.dk, den 31. oktober 2022).
    Peter Skov-Jakobsen, der er biskop over Københavns
    Stift, er en af dem, der har givet klart udtryk for, at man
    burde sløjfe bestemmelsen. »Bekendtgørelsen, der fritager
    folkekirken fra at følge ligebehandlingsloven, har udlevet
    sin tid for længst. Ved at fjerne den vil Folkekirken sende
    et klart signal om, at vi ikke ansætter præster efter køn men
    efter kvalifikationer, teologiske meninger og åndelige tradi-
    tioner. Det frie præstevalg berøres ikke af, at den forældede
    bekendtgørelse tages ud af vores lovgivning ...«, jf. artiklen
    på kobenhavnsstift.dk som omtalt ovenfor.
    Opfordringen fra biskopperne er stadig lige så klar til
    kirkeministeren i den nye SMV-regering, som den var i
    biskoppernes brev i oktober 2022. Biskoppen fra Helsingør
    stift, Peter Birch, udtaler følgende: »Jeg ser det som en
    sag, der ligger lige til højrebenet. Der er enighed blandt
    alle biskopper om, at den bestemmelse er overflødig og
    unødvendig eller ligefrem kan sende et forkert signal. Så lad
    os få den fjernet.« (»Biskopper gentager bøn efter et halvt år
    uden handling: Præster skal ikke kunne fravælges, fordi de
    er kvinder», dr.dk, den 10. mar. 2023).
    Undtagelsen kan være medvirkende årsag til dårligt ar­
    bejdsmiljø i folkekirken
    Der har været en del debat om arbejdsmiljøet i Folkekir-
    ken – herunder chikane af kvindelige præster. I en DR-un-
    dersøgelse fra 2022 svarer hver sjette kvindelige præst, at
    hun er blevet nedgjort på sit arbejde på grund af sit køn
    inden for de seneste 5 år (»Folkekirken må helt lovligt fra-
    sortere kvindelige præster: Nu siger biskopper stop«, dr.dk,
    den 29. aug. 2022).
    En af årsagerne til den kønslige nedgørelse kan ifølge
    lektor i teologi ved Aarhus Universitet Else Marie Wiberg
    Pedersen være, at folkekirkens undtagelse fra dele af ligebe-
    handlingsloven smitter af på folkekirkens kultur, jf. artiklen
    »Folkekirken må helt lovligt frasortere kvindelige præster:
    Nu siger biskopper stop« som omtalt ovenfor. I SF deler vi
    denne opfattelse. Når det er tilladt at diskriminere i forhold
    til ansættelse af præster, kan det smitte af på daglige ar-
    bejdsforhold, omgangsformer og relationer, selv om det ikke
    er tilladt, og dermed medvirke til at forringe arbejdsmiljøet i
    folkekirken.
    Religionsfrihed
    Der bliver ofte argumenteret for, at religionsfriheden
    vil blive begrænset, hvis undtagelsen i ligebehandlingslo-
    ven ophæves. Den opfattelse deles ikke af Københavns bi-
    skop. Han mener ikke, at religionsfriheden bliver sat under
    pres, hvis Folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven
    bliver fjernet: »Det mener jeg ikke, at den vil, for de kan
    stadig ansætte præster, som de deler teologisk observans
    med, og som er kvalificerede til at søge præsteembedet. Me-
    nighedernes frie præstevalg vil stadig kunne hævdes, men
    ikke med henvisning til en lov om, at man kan diskriminere
    på baggrund af køn, siger han«, jf. artiklen »Folkekirken må
    helt lovligt frasortere kvindelige præster: Nu siger biskopper
    stop« som omtalt ovenfor.
    SF mener, at uagtet at andelen af kvindelige præster i
    2
    dag ligger på 59 pct., og at langt de fleste menighedsråd
    ansætter kvindelige præster, så skal vi ikke længere tolerere,
    at muligheden for at diskriminere på baggrund af køn er til
    stede i folkekirken og dermed kan smitte af på folkekirkens
    interne arbejdsmiljø såvel som kirkens generelle omdømme
    i befolkningen.
    Det er på høje tid, at vi får ligestilling helt ind i folkekir-
    ken, og det er vores opfattelse, at et opgør med forældede
    bestemmelser om diskrimination på baggrund af køn vil
    udgøre en styrkelse af folkekirken som institution.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Theresa Berg Andersen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne undtagelse
    til ligebehandlingsloven vedrørende ansættelse af præster i
    folkekirken.
    (Beslutningsforslag nr. B 3)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4