Fremsat den 4. oktober 2023 af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29014

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b4/20231_b4_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. oktober 2023 af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om nedsættelse af en undersøgelseskommission vedrørende våbensagen
    Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en undersø-
    gelseskommission efter lov om undersøgelseskommissioner
    og granskningskommissioner inden udgangen af 2023 til at
    gennemføre en undersøgelse af sagen om indkøb af våben-
    systemer fra virksomheden Elbit Systems.
    Beslutningsforslag nr. B 4 Folketinget 2023-24
    AX029014
    Bemærkninger til forslaget
    Formålet med dette beslutningsforslag er at pålægge rege-
    ringen inden udgangen af 2023 at iværksætte en undersøgel-
    se af forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer fra Elbit
    Systems ved at nedsætte en undersøgelseskommission efter
    lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
    sioner.
    Baggrund
    Folketingets Finansudvalg modtog i sagen om indkøb af
    våbensystemer fra Elbit Systems to aktstykker om hasteind-
    køb af våbensystemer for 1,74 mia. kr., som blev godkendt
    ved en hastebehandling den 26. januar 2023 (fortroligt akt-
    stykke J om anskaffelse af PULS-raketkastersystemer og
    fortroligt aktstykke K om erstatningsanskaffelse af ATMOS-
    artillerisystemer). Af aktstykkerne fremgik det, at det haste-
    de, idet kontrakten med leverandøren skulle underskrives
    snarest muligt af hensyn til tilbuddets gyldighed, produk-
    tionsmuligheder og en hastig genopbygning af den operative
    kapacitet. Der er dog efterfølgende rejst alvorlig tvivl om
    denne begrundelse, idet det bl.a. står klart, at det var forkert,
    at aktstykkerne hastede på grund af tilbuddets gyldighed, og
    der er fortsat uklarhed om det saglige grundlag for hastebe-
    handlingen.
    Om forløbet kan bl.a. fremhæves følgende:
    For det første var markedsafdækningen mangelfuld og
    misvisende. Det var ikke korrekt, at der var blevet indhentet
    tilbud fra et fransk firma, som daværende forsvarsminister
    Jakob Ellemann-Jensen (V) ellers havde givet indtryk af.
    For det andet blev forsvarsforligskredsen ikke orienteret
    om et forlig mellem det israelske firma Elbit Systems og
    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der
    udsprang af et sagsanlæg fra 2020. Der er efterfølgende
    afdækket et påfaldende sammenfald i tid, indhold og person-
    kreds mellem Elbit Systems’ interesser og FMI’s ageren
    i våbensagen. Således fremgår bl.a. følgende af Altingets
    artikel »Israelsk våbenfirma krævede danske ordrer for at
    droppe retssag. Få uger senere købte Danmark for 1,7 milli-
    arder« af 31. august 2023:
    »Da Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
    (FMI) anbefalede politikerne at lægge en milliardordre di-
    rekte hos Elbit Systems, opfyldte styrelsen samtidig to krav,
    som det israelske våbenfirma kort forinden havde stillet for
    at droppe et sagsanlæg mod Danmark.
    Kun 18 dage før FMI’s indstilling til regeringen i januar
    om at købe artillerikanoner og raketkastere hos Elbit Sy-
    stems med ekspresfart, havde våbenfirmaet nemlig forsøgt
    at få krav om fremtidige ordrer med i et forlig med FMI.
    […]
    Forliget angik en gammel strid om en aflyst ordre.
    I et udkast til forlig 22. december 2022 stillede Elbit Sy-
    stems for det første som krav, at Forsvarsministeriets Mate-
    riel- og Indkøbsstyrelse (FMI) skulle gøre sit yderste for
    at tilgodese Elbit Systems i kommende danske udbud om
    våbenleverancer.
    For det andet krævede israelerne, at FMI fremover skulle
    gå langt for at sikre israelerne nye våbenkontrakter ved at
    tilsidesætte normale udbudsprocedurer og give ordren ved
    såkaldt direkte tildeling.«
    Desuden er det beskrevet i Altingets artikel »Topembeds-
    mand i dobbeltrolle: Forhandlede både forlig og nyt våben-
    køb med israelsk våbenfirma« af 23. august 2023, at der
    mellem anbefalingen fra FMI om placering af ordren hos
    Elbit Systems og Elbit Systems’ beslutning om at opgive
    sagsanlægget mod den danske stat kun gik ganske få dage,
    ligesom den samme embedsmand, daværende vicedirektør i
    FMI Christian Brejner Ishøj, var involveret i begge forløb.
    For det tredje er hverken daværende forsvarsminister Ja-
    kob Ellemann-Jensen (V), FMI eller Forsvarsministeriets
    Departements handlinger undersøgt tilstrækkeligt, og en ad-
    vokatundersøgelse kan ikke forventes at belyse baggrunden
    tilstrækkeligt, jf. herom nedenfor. Den oprindelige redegø-
    relse om fejlagtige oplysninger til Folketinget indeholdt selv
    fejlagtige oplysninger, hvorved Folketinget igen fik urigti-
    ge oplysninger, jf. Finansudvalget, alm. del – bilag 187
    og 188, folketingsåret 2022-23, 2. samling, og omtalen i
    artiklen »Jakob Ellemann-Jensen fyrer øverste embedsmand
    efter fejl i våbensag« fra DR af 11. august 2023. Det er
    fortsat uklart, hvorfor processen skulle behandles så hurtigt,
    og hvorfor processen endte på en måde, der reelt favorise-
    rede Elbit Systems. Flere medlemmer af Folketinget har
    offentligt rejst tvivl om sagligheden af hastebehandlingen
    i våbenforløbet. Rasmus Jarlov (KF) udtalte således i BT:
    »Mit klare indtryk var, at han (Ellemann, red.) gerne ville
    have at købet blev godkendt hurtigt, så han kunne stå om
    eftermiddagen og fortælle de danske soldater i Letland, at
    der kom nyt artilleri til dem. Det var mit klare indtryk, at
    dét havde en betydning for den meget korte deadline«, jf. ar-
    tiklen »K-profil langer ud efter Ellemann: Han ville gerne se
    godt ud foran de danske soldater« af 5. september 2023, og
    Martin Lidegaard (R) udtalte til Altingets førnævnte artikel
    af 23. august 2023: »Jeg har svært ved at tro på, at der ikke
    skal være en sammenhæng mellem forliget og våbenindkø-
    bet.« Det forekommer forslagsstillerne åbenlyst, at det er i
    folkestyrets interesse at få belyst, hvorvidt politiske ønsker
    om mediehåndtering var det egentlige grundlag.
    For det fjerde blev Folketinget og forsvarsforligskredsen
    givet indtryk af, at der allerede i foråret ville være et eksem-
    plar af ATMOS-artillerisystemet – en såkaldt demonstrator –
    til rådighed, hvilket blev fremført som et centralt argument
    for at vælge Elbit Systems. Det viste sig ikke at være kor-
    rekt.
    For det femte blev der skabt et indtryk af, at tilbuddet fra
    Elbit Systems ville udløbe ved udgangen af januar. Det var
    ikke korrekt. Dette medførte, at Folketinget i al hast blev
    bedt om at godkende et indkøb af våbensystemer for 1,74
    mia. kr.
    2
    For det sjette er sagen ikke begrænset til Forsvarsministe-
    riet. Det fremgår af aktindsigtslister fra Udenrigsministeriet,
    at sagen ikke kun blev behandlet i daværende forsvarsminis-
    ter Jakob Ellemann-Jensens (V) ministerium, men også i
    resten af regeringstoppen, jf. artiklen »Statsministeriet og
    Udenrigsministeriet var involveret i sag om våbenkøb« fra
    Altinget den 11. september 2023. Listen over korrespon-
    dancerne får professor i statskundskab Jørgen Grønnegaard
    Christensen til i samme artikel at udtale, at »det er en
    mere kompleks sag end som så, fordi det kan se ud som
    om, at der fra allerhøjeste sted blev lagt et tidspres«, og at
    »Forløbet skaber mindelser om for eksempel minksagen og
    håndteringen af covid-19, fordi det rejser spørgsmålet om,
    hvorvidt Statsministeriet har haft rollen som indpisker. Men
    det er fortsat et lidt spinkelt grundlag at konkludere noget
    på«. Endelig har Jørgen Grønnegaard Christensen i artiklen
    »Professor om nye dokumenter: »Det kan se ud, som om
    der fra allerhøjeste sted blev lagt et tidspres«« i Altinget den
    11. september 2023 udtalt, at han »sidder tilbage med en
    hypotese om, at der har været et vist pres fra Statsministeriet
    om at få afsluttet sagen.«
    Advokatundersøgelse er ikke nok
    Regeringen ønsker en uvildig advokatundersøgelse af for-
    løbet. Det er imidlertid forslagsstillernes holdning, at en ad-
    vokatundersøgelse hverken er egnet eller tilstrækkelig. Vå-
    bensagen skal i stedet undersøges af en undersøgelseskom-
    mission.
    En advokatundersøgelse har en række mangler i forhold til
    en undersøgelseskommission.
    For det første er advokatundersøgelser ikke lovregulere-
    de. Modsat ved undersøgelseskommissioner er der ikke lov-
    regler for proces, bisidder, udpegelse af undersøgere m.v.
    For det andet vil en advokatundersøgelse ikke kunne på-
    lægge nogen vidne- eller oplysningspligt. Enhver er derimod
    efter anmodning fra en undersøgelseskommission – med
    visse undtagelser, bl.a. vedrørende mulig selvinkriminering
    – forpligtet til at afgive forklaring for kommissionen som
    vidne, jf. § 11 i lov om undersøgelseskommissioner og
    granskningskommissioner. Flere nøglepersoner i sagen er
    allerede rykket til andre poster. Daværende forsvarsminister
    Jakob Ellemann-Jensen (V) er i dag økonomiminister, davæ-
    rende departementschef i forsvarsministeriet Morten Bæk er
    kommitteret i Finansministeriets departement, og daværende
    vicedirektør i FMI Christian Brejner Ishøj er nu stabschef i
    Forsvarskommandoen. Ingen af dem eller andre personer af
    interesse i sagen vil have pligt til at afgive forklaring eller
    dele materiale ved en advokatundersøgelse.
    For det tredje vil en advokatundersøgelse som det helt kla-
    re udgangspunkt kun blive gennemført på skriftligt grund-
    lag. Våbensagen involverer flere ministerier (Forsvarsmini-
    steriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet), og adskilli-
    ge nøglepersoner har efterfølgende skiftet stilling.
    For det fjerde har den, hvis forhold undersøges af en un-
    dersøgelseskommission, en lovfæstet ret til en bisidder, der
    kan anmode kommissionen om at foranstalte bevisførelse,
    jf. §§ 21 og 22 i lov om undersøgelseskommissioner og
    granskningskommissioner. En sådan lovfæstet adgang er der
    ikke ved en advokatundersøgelse.
    For det femte føres en advokatundersøgelse bag lukkede
    døre, hvorimod undersøgelseskommissioner som udgangs-
    punkt føres for åbne døre. Det er ønskeligt i et folkestyre,
    at offentligheden og pressen i videst mulige omfang har
    adgang til at følge med i sager, der berører folkestyret.
    Det er forslagsstillernes vurdering, at en advokatundersø-
    gelse kan bruges til at afvise yderligere undersøgelse og
    give offentligheden indtryk af, at våbensagen er blevet be-
    handlet med tilstrækkelig omhu.
    Forslagsstillerne bemærker endelig, at flere partier ønsker
    forløbet undersøgt med mundtlige afhøringer ved en under-
    søgelseskommission, jf. artiklen »»Det er dybt alvorligt«:
    Partier vil have topministerier undersøgt i våbensag« i Altin-
    get den 11. september 2023.
    Det er således forslagsstillernes opfattelse, at en undersø-
    gelseskommission bør nedsættes nu frem for at afvente en
    advokatundersøgelse.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Vermund (NB):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
    undersøgelseskommission vedrørende våbensagen.
    (Beslutningsforslag nr. B 4)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4