Fremsat den 4. oktober 2023 af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB)

Fremsat den 4. oktober 2023 af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en undersøgelseskommission vedrørende våbensagen
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en undersø-
gelseskommission efter lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner inden udgangen af 2023 til at
gennemføre en undersøgelse af sagen om indkøb af våben-
systemer fra virksomheden Elbit Systems.
Beslutningsforslag nr. B 4 Folketinget 2023-24
AX029014
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette beslutningsforslag er at pålægge rege-
ringen inden udgangen af 2023 at iværksætte en undersøgel-
se af forløbet i sagen om indkøb af våbensystemer fra Elbit
Systems ved at nedsætte en undersøgelseskommission efter
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Baggrund
Folketingets Finansudvalg modtog i sagen om indkøb af
våbensystemer fra Elbit Systems to aktstykker om hasteind-
køb af våbensystemer for 1,74 mia. kr., som blev godkendt
ved en hastebehandling den 26. januar 2023 (fortroligt akt-
stykke J om anskaffelse af PULS-raketkastersystemer og
fortroligt aktstykke K om erstatningsanskaffelse af ATMOS-
artillerisystemer). Af aktstykkerne fremgik det, at det haste-
de, idet kontrakten med leverandøren skulle underskrives
snarest muligt af hensyn til tilbuddets gyldighed, produk-
tionsmuligheder og en hastig genopbygning af den operative
kapacitet. Der er dog efterfølgende rejst alvorlig tvivl om
denne begrundelse, idet det bl.a. står klart, at det var forkert,
at aktstykkerne hastede på grund af tilbuddets gyldighed, og
der er fortsat uklarhed om det saglige grundlag for hastebe-
handlingen.
Om forløbet kan bl.a. fremhæves følgende:
For det første var markedsafdækningen mangelfuld og
misvisende. Det var ikke korrekt, at der var blevet indhentet
tilbud fra et fransk firma, som daværende forsvarsminister
Jakob Ellemann-Jensen (V) ellers havde givet indtryk af.
For det andet blev forsvarsforligskredsen ikke orienteret
om et forlig mellem det israelske firma Elbit Systems og
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der
udsprang af et sagsanlæg fra 2020. Der er efterfølgende
afdækket et påfaldende sammenfald i tid, indhold og person-
kreds mellem Elbit Systems’ interesser og FMI’s ageren
i våbensagen. Således fremgår bl.a. følgende af Altingets
artikel »Israelsk våbenfirma krævede danske ordrer for at
droppe retssag. Få uger senere købte Danmark for 1,7 milli-
arder« af 31. august 2023:
»Da Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
(FMI) anbefalede politikerne at lægge en milliardordre di-
rekte hos Elbit Systems, opfyldte styrelsen samtidig to krav,
som det israelske våbenfirma kort forinden havde stillet for
at droppe et sagsanlæg mod Danmark.
Kun 18 dage før FMI’s indstilling til regeringen i januar
om at købe artillerikanoner og raketkastere hos Elbit Sy-
stems med ekspresfart, havde våbenfirmaet nemlig forsøgt
at få krav om fremtidige ordrer med i et forlig med FMI.
[…]
Forliget angik en gammel strid om en aflyst ordre.
I et udkast til forlig 22. december 2022 stillede Elbit Sy-
stems for det første som krav, at Forsvarsministeriets Mate-
riel- og Indkøbsstyrelse (FMI) skulle gøre sit yderste for
at tilgodese Elbit Systems i kommende danske udbud om
våbenleverancer.
For det andet krævede israelerne, at FMI fremover skulle
gå langt for at sikre israelerne nye våbenkontrakter ved at
tilsidesætte normale udbudsprocedurer og give ordren ved
såkaldt direkte tildeling.«
Desuden er det beskrevet i Altingets artikel »Topembeds-
mand i dobbeltrolle: Forhandlede både forlig og nyt våben-
køb med israelsk våbenfirma« af 23. august 2023, at der
mellem anbefalingen fra FMI om placering af ordren hos
Elbit Systems og Elbit Systems’ beslutning om at opgive
sagsanlægget mod den danske stat kun gik ganske få dage,
ligesom den samme embedsmand, daværende vicedirektør i
FMI Christian Brejner Ishøj, var involveret i begge forløb.
For det tredje er hverken daværende forsvarsminister Ja-
kob Ellemann-Jensen (V), FMI eller Forsvarsministeriets
Departements handlinger undersøgt tilstrækkeligt, og en ad-
vokatundersøgelse kan ikke forventes at belyse baggrunden
tilstrækkeligt, jf. herom nedenfor. Den oprindelige redegø-
relse om fejlagtige oplysninger til Folketinget indeholdt selv
fejlagtige oplysninger, hvorved Folketinget igen fik urigti-
ge oplysninger, jf. Finansudvalget, alm. del – bilag 187
og 188, folketingsåret 2022-23, 2. samling, og omtalen i
artiklen »Jakob Ellemann-Jensen fyrer øverste embedsmand
efter fejl i våbensag« fra DR af 11. august 2023. Det er
fortsat uklart, hvorfor processen skulle behandles så hurtigt,
og hvorfor processen endte på en måde, der reelt favorise-
rede Elbit Systems. Flere medlemmer af Folketinget har
offentligt rejst tvivl om sagligheden af hastebehandlingen
i våbenforløbet. Rasmus Jarlov (KF) udtalte således i BT:
»Mit klare indtryk var, at han (Ellemann, red.) gerne ville
have at købet blev godkendt hurtigt, så han kunne stå om
eftermiddagen og fortælle de danske soldater i Letland, at
der kom nyt artilleri til dem. Det var mit klare indtryk, at
dét havde en betydning for den meget korte deadline«, jf. ar-
tiklen »K-profil langer ud efter Ellemann: Han ville gerne se
godt ud foran de danske soldater« af 5. september 2023, og
Martin Lidegaard (R) udtalte til Altingets førnævnte artikel
af 23. august 2023: »Jeg har svært ved at tro på, at der ikke
skal være en sammenhæng mellem forliget og våbenindkø-
bet.« Det forekommer forslagsstillerne åbenlyst, at det er i
folkestyrets interesse at få belyst, hvorvidt politiske ønsker
om mediehåndtering var det egentlige grundlag.
For det fjerde blev Folketinget og forsvarsforligskredsen
givet indtryk af, at der allerede i foråret ville være et eksem-
plar af ATMOS-artillerisystemet – en såkaldt demonstrator –
til rådighed, hvilket blev fremført som et centralt argument
for at vælge Elbit Systems. Det viste sig ikke at være kor-
rekt.
For det femte blev der skabt et indtryk af, at tilbuddet fra
Elbit Systems ville udløbe ved udgangen af januar. Det var
ikke korrekt. Dette medførte, at Folketinget i al hast blev
bedt om at godkende et indkøb af våbensystemer for 1,74
mia. kr.
2
For det sjette er sagen ikke begrænset til Forsvarsministe-
riet. Det fremgår af aktindsigtslister fra Udenrigsministeriet,
at sagen ikke kun blev behandlet i daværende forsvarsminis-
ter Jakob Ellemann-Jensens (V) ministerium, men også i
resten af regeringstoppen, jf. artiklen »Statsministeriet og
Udenrigsministeriet var involveret i sag om våbenkøb« fra
Altinget den 11. september 2023. Listen over korrespon-
dancerne får professor i statskundskab Jørgen Grønnegaard
Christensen til i samme artikel at udtale, at »det er en
mere kompleks sag end som så, fordi det kan se ud som
om, at der fra allerhøjeste sted blev lagt et tidspres«, og at
»Forløbet skaber mindelser om for eksempel minksagen og
håndteringen af covid-19, fordi det rejser spørgsmålet om,
hvorvidt Statsministeriet har haft rollen som indpisker. Men
det er fortsat et lidt spinkelt grundlag at konkludere noget
på«. Endelig har Jørgen Grønnegaard Christensen i artiklen
»Professor om nye dokumenter: »Det kan se ud, som om
der fra allerhøjeste sted blev lagt et tidspres«« i Altinget den
11. september 2023 udtalt, at han »sidder tilbage med en
hypotese om, at der har været et vist pres fra Statsministeriet
om at få afsluttet sagen.«
Advokatundersøgelse er ikke nok
Regeringen ønsker en uvildig advokatundersøgelse af for-
løbet. Det er imidlertid forslagsstillernes holdning, at en ad-
vokatundersøgelse hverken er egnet eller tilstrækkelig. Vå-
bensagen skal i stedet undersøges af en undersøgelseskom-
mission.
En advokatundersøgelse har en række mangler i forhold til
en undersøgelseskommission.
For det første er advokatundersøgelser ikke lovregulere-
de. Modsat ved undersøgelseskommissioner er der ikke lov-
regler for proces, bisidder, udpegelse af undersøgere m.v.
For det andet vil en advokatundersøgelse ikke kunne på-
lægge nogen vidne- eller oplysningspligt. Enhver er derimod
efter anmodning fra en undersøgelseskommission – med
visse undtagelser, bl.a. vedrørende mulig selvinkriminering
– forpligtet til at afgive forklaring for kommissionen som
vidne, jf. § 11 i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner. Flere nøglepersoner i sagen er
allerede rykket til andre poster. Daværende forsvarsminister
Jakob Ellemann-Jensen (V) er i dag økonomiminister, davæ-
rende departementschef i forsvarsministeriet Morten Bæk er
kommitteret i Finansministeriets departement, og daværende
vicedirektør i FMI Christian Brejner Ishøj er nu stabschef i
Forsvarskommandoen. Ingen af dem eller andre personer af
interesse i sagen vil have pligt til at afgive forklaring eller
dele materiale ved en advokatundersøgelse.
For det tredje vil en advokatundersøgelse som det helt kla-
re udgangspunkt kun blive gennemført på skriftligt grund-
lag. Våbensagen involverer flere ministerier (Forsvarsmini-
steriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet), og adskilli-
ge nøglepersoner har efterfølgende skiftet stilling.
For det fjerde har den, hvis forhold undersøges af en un-
dersøgelseskommission, en lovfæstet ret til en bisidder, der
kan anmode kommissionen om at foranstalte bevisførelse,
jf. §§ 21 og 22 i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner. En sådan lovfæstet adgang er der
ikke ved en advokatundersøgelse.
For det femte føres en advokatundersøgelse bag lukkede
døre, hvorimod undersøgelseskommissioner som udgangs-
punkt føres for åbne døre. Det er ønskeligt i et folkestyre,
at offentligheden og pressen i videst mulige omfang har
adgang til at følge med i sager, der berører folkestyret.
Det er forslagsstillernes vurdering, at en advokatundersø-
gelse kan bruges til at afvise yderligere undersøgelse og
give offentligheden indtryk af, at våbensagen er blevet be-
handlet med tilstrækkelig omhu.
Forslagsstillerne bemærker endelig, at flere partier ønsker
forløbet undersøgt med mundtlige afhøringer ved en under-
søgelseskommission, jf. artiklen »»Det er dybt alvorligt«:
Partier vil have topministerier undersøgt i våbensag« i Altin-
get den 11. september 2023.
Det er således forslagsstillernes opfattelse, at en undersø-
gelseskommission bør nedsættes nu frem for at afvente en
advokatundersøgelse.
3
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vermund (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
undersøgelseskommission vedrørende våbensagen.
(Beslutningsforslag nr. B 4)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4