Fremsat den 4. oktober 2023 af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssats. ()
Aktører:
AX29015
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b1/20231_b1_som_fremsat.pdf
Fremsat den 4. oktober 2023 af Pernille Vermund (NB) og Kim Edberg Andersen (NB) Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af elafgiften til EU᾽s minimumssats Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og inden udgangen af 2023 at fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at elafgiften nedsættes til EU᾽s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. Forslaget skal finansieres ved brug af midler fra det finanspolitiske råderum, der har vist sig at være større frem mod 2030 end først antaget. Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2023-24 AX029015 Bemærkninger til forslaget Den midlertidige lempelse af elafgiften til EU’s mini- mumssats på 0,8 øre pr. kWh udløb den 1. juli 2023. Nu betaler danskerne igen de højeste energiafgifter i Eu- ropa. Alene i anden halvdel af 2023 vil det betyde en mer- udgift for Danmarks 2,8 mio. private elkunder på op mod 5 mia. kr. i en tid, hvor elprisen fortsat er markant højere end før energikrisen (»Koster elkunder 10 mia. kr. om året: Kritikere vil lægge elafgiften i graven«, Energiwatch.dk, den 9. juni 2023). Det belaster de danske familier og koster både velstand og arbejdspladser at beskatte energi hårdt. Den store del af danskernes elregning er afgifter til sta- ten. Over halvdelen er moms og afgifter. Samtidig vil politi- kerne have danskerne til at bruge mere strøm frem for andre energikilder. Forslagsstillerne foreslår derfor at sænke elafgiften til det minimum, som er tilladt ifølge EU-reglerne. Stod det til forslagsstillerne, burde elafgiften helt væk, men det må Dan- mark ikke for EU. En nedsættelse af elafgiften til EU᾽s minimumssats vil give en gennemsnitlig dansk familie med et årligt elfor- brug på 4.000 kWh en besparelse på omkring godt 3.500 kr. inklusive moms i 2024. Elafgiften aftager frem mod 2030, hvorfor skattelettelsen vil falde til knap 2.800 kr. i 2030. Begge beløb er opgjort i 2023 priser. Tiltaget vurderes efter såkaldt tilbageløb og adfærd at koste statskassen 7,1 mia. kr. i 2024 faldende til 5,6 mia. kr. i 2030 (opgjort i 2023-niveau). (Egen beregning foretaget på baggrund af »Faktaark – Lempelse af elafgift til minimumssats i seks måneder«, Finansministeriet, den 23. september 2022, se »Aftale mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folke- parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol- keparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderater- ne om: Vinterhjælp (23. september 2022)«.) Beregninger fra Danske Bank har endvidere vist, at en nedsættelse af elafgiften til EU᾽s minimumssats vil give en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn en besparelse på omkring 3.600 kr. om året (»Beregninger viser, hvor mange penge en familie kan spare ved sænkelse af elafgiften«, nyheder.tv2.dk, den 6. september 2022). Det er især de lavtlønnede, som rammes af de høje elafgifter. Af- gifterne vender så at sige den tunge ende nedad. De miljøøkonomiske vismænd fastslog i december 2022, at den samfundsøkonomiske gevinst ved at afskaffe elafgif- ten vil være 2 mia. kr. i 2030. I samme rapport stemples elafgiften desuden som en »forvridende skat«, der kan af- skaffes, uden at et stigende elforbrug vil puste til klimaop- varmningen, fordi »størstedelen af elforbruget dækkes af vedvarende energi«, jf. artiklen på Energiwatch.dk som om- talt ovenfor. Erfaringerne med lempelse af elafgiften er gode, og for- slaget kan finansieres ved brug af midler fra det finanspoliti- ske råderum, der har vist sig at være større frem mod 2030 end først antaget. (»Danmarks konvergensprogram 2023«, Finansministeriet, maj 2023, og »2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027«, Finansministeriet, den 31. august 2023.) Med dette beslutningsforslag anvises et simpelt, finansie- ret og effektivt indgreb, der kommer danskerne, og særligt danske familier, til gode og tillader dem at bestemme over flere af deres egne penge. Regeringen skal hurtigst muligt og inden udgangen af 2023 fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at elafgiften nedsættes til EU᾽s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. 2 Skriftlig fremsættelse Pernille Vermund (NB): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af elafgiften til EU᾽s minimumssats. (Beslutningsforslag nr. B 1) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3