EPI alm. del - svar på spm. 31 om, hvilke studier der foreligger om behandling af senfølger eller bivirkninger fra covid-19-infektion og covid-19-vaccination
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EPI alm. del (Spørgsmål 31)
Aktører:
EPI alm. del - svar på spm. 31.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/epi/bilag/0/2757725.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september 2023. Spørgsmål nr. 31: ”Kan ministeren oplyse, hvilke studier der foreligger om behandling af senfølger eller bivirkninger fra covid-19-infektion og covid-19-vaccination?” Svar: Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende: ”Ved studier om behandling forstår Sundhedsstyrelsen studier til vurdering af effekt af konkrete indsatser f.eks. en specifik medicinsk behandling eller specifikke genoptræningsteknikker. Der er internationalt udgivet en stor mængde videnskabelige artikler om studier af senfølger til covid-19, men det er indtil videre primært beskrivelser af tilstanden, og ikke afprøvning af effekten af konkrete indsatser. På baggrund af den seneste litteraturgennemgang er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der fortsat er begrænset viden om effekten af konkrete behandlings- eller rehabiliteringstilbud specifikt til personer med langvarige symptomer eller senfølger ved covid-19. Enkeltstudier specifikt for behandling på området har derfor ikke været genstand for systematisk gennemgang, og man har valgt at fokusere på guidelines, som alle bygger på gennemgange af enkeltstudier. Organiseringen af indsatsen rettet mod patienter med senfølger til covid-19 er inspireret af internationale guidelines og baserer sig derigennem på international konsensus.” Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Epidemiudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 02-10-2023 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPLLJE Sagsnr.: 2023-1054 Offentligt EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 31 Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)