URU alm. del - svar på spm. 166 om ministeren vil støtte østrigsk resolution, der påkalder FN’s generalsekretær at indhente medlemslandenes overvejelser og input til den videre proces og dermed tilskynder til mere international handling mht. dødelige autonome våbensystemer

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af URU alm. del - spørgsmål 166 til udenrigsministeren.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/spm/166/svar/1983546/2757541.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2023 - 32756 JTFM/SP 2. oktober 2023
URU alm. del – svar på spørgsmål 166 fra Christian Friis Bach
stillet den 12. september 2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af Danmarks støtte til den fælles udtalelse vedr. dødelige
autonome våbensystemer ved FN’s Generalforsamling (”Joint Statement
on Lethal Autonomous Weapons Systems”, FN’s 77. Generalforsamling,
1. udvalg, den 21. oktober 2022), vil ministeren så støtte den østrigske
resolution (oktober 2023), der påkalder FN’s generalsekretær at indhente
medlemslandenes overvejelser og input til den videre proces og dermed
tilskynder til mere international handling på området?
Svar
Danmark deltager i de igangværende uformelle konsultationer om den
østrigske resolution vedrørende dødbringende autonome våbensystemer
og ser positivt på det foreløbige østrigske udkast til resolution, herunder
anmodningen om at FN’s generalsekretær indhenter medlemslandenes
synspunkter om dødbringende autonome våbensystemer og deres forslag
til, hvordan man kan adressere de udfordringer og bekymringer, som
brugen af autonome våbensystemer rejser. Den danske tilgang til
resolutionen vil afhænge af resolutionens endelige udformning.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 166
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)