Vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen, samt høringsnotat og høringssvar om vejledningen

Vejledning om udviklingsområder
i kystnærhedszonen
September 2023
En vejledning om praksis i forhold til kommunernes mulighed
for udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 148
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Indhold
Indledning������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 4
Afsnit 2 ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 5
Proces for udpegning af nye udviklingsområder������������������������������������������������������������������������������������������ 5
2.1 Invitation til ansøgning�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 5
2.2 Udarbejdelse af kommuneplanstrategi���������������������������������������������������������������������������������������������� 5
2.3 Ansøgning om udviklingsområder������������������������������������������������������������������������������������������������������ 5
2.4 Behandling af ansøgninger������������������������������������������������������������������������������������������������������������������ 5
2.5 Udstedelse af landsplandirektiv ���������������������������������������������������������������������������������������������������������� 6
2.6 Udviklingsområdernes ikrafttræden���������������������������������������������������������������������������������������������������� 6
2.7 Ny udpegning eller ændring af et udviklingsområde���������������������������������������������������������������������� 6
2.8 Bortfald af et udpeget udviklingsområde������������������������������������������������������������������������������������������ 6
2.9 Anden lovgivning ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 6
Afsnit 2a����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 7
Procesdiagram for udpegning af nye udviklingsområder���������������������������������������������������������������������������� 7
Afsnit 3 ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 8
Udpegning af udviklingsområder �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 8
3.1 Generelt om udviklingsområder���������������������������������������������������������������������������������������������������������� 8
3.2 Landzoneregler for kystnærhedszonen���������������������������������������������������������������������������������������������� 8
3.3 Planlægning i udviklingsområder�������������������������������������������������������������������������������������������������������� 9
3.4 En konkret og systematisk analyse af kystlandskabet �������������������������������������������������������������������� 9
3.5 Områder med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser ������������������������������������������������������ 10
3.5.1 Særlige naturinteresser ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������10
3.5.1.1.  Sammenhæng til Grønt Danmarkskort���������������������������������������������������������������������������� 10
3.5.2 Særlige miljøinteresser ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������10
3.5.3 Særlige landskabsinteresser������������������������������������������������������������������������������������������������������11
Bilag 1: Eksempler på udviklingsområder ������������������������������������������������������������������������������������������� 13
Eksempel 1: Udviklingsområde i tilknytning til en større by�������������������������������������������������������������������� 14
Eksempel 2: Udviklingsområde mellem landsbyer ������������������������������������������������������������������������������������ 15
Eksempel 3: Udviklingsområde, der omfatter § 3-områder���������������������������������������������������������������������� 16
Eksempel 4: Udviklingsområde delvist inden for strandbeskyttelseslinjen�������������������������������������������� 17
Eksempel 5: Udviklingsområde tilbagetrukket fra kysten i et åbent kystlandskab ������������������������������ 18
Eksempel 6: Udviklingsområde uden tilknytning til by i et åbent kystlandskab ���������������������������������� 19
Bilag 2: Tjekliste ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 20
side 3
Indledning
I 2017 blev der vedtaget en ændring af planloven,
som giver ministeren for landdistrikter mulighed for
at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen
på baggrund af ansøgninger fra landets kystkom-
muner.
Der blev med ændringerne lagt op til, at landets
kystkommuner skulle have større adgang til at
planlægge i kystnærhedszonen, dog under fortsat
hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.
Kommunerne vil med udpegede udviklingsområder
få nye muligheder for at fremme vækst og udvikling
i de kystnære områder fx omkring byer og på de
små og mellemstore øer.
Udviklingsområder i kystnærhedszonen er om-
råder, hvor kommunen ønsker at planlægge for
udvikling af kommunens byer og landsbyer eller
områder, hvor kommunen ønsker at give tilladelse
til virksomheder og anlæg i landzone. I udviklings-
områder gælder samme landzonebestemmelser
som uden for kystnærhedszonen. Udviklingsom-
råder er områder uden særlige natur-, miljø- eller
landskabsinteresser.
Udpegning af udviklingsområder i kystnærheds-
zonen giver således kommunerne bedre og mere
fleksible udviklingsmuligheder inden for kystnær-
hedszonen.
Siden 2017 har der været gennemført to ansøg-
ningsrunder, og der er blevet udstedt landsplandi-
rektiver på baggrund af kommunernes ansøgninger
i henholdsvis 2019 og 2021.
Denne vejledning har til formål at beskrive rammer-
ne for udpegning af udviklingsområder i kystnær-
hedszonen, herunder praksis i forhold til vurdering
af de særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.
Vejledningen indeholder en beskrivelse af proces-
sen og en række forhold, som indgår i afvejningen
af, om et område kan udpeges som udviklingsom-
råde. Vejledningen indeholder desuden en række
illustrationer, som skal tjene som eksempler på,
hvilke typer af områder, der umiddelbart kan eller
ikke kan udpeges som udviklingsområder. Sidst i
vejledningen fremgår en tjekliste, som kommuner-
ne kan anvende i forbindelse med ansøgning om
udpegning af udviklingsområder.
Vejledningen er udarbejdet af Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen.
side 4
Afsnit 2
Proces for udpegning af nye
udviklingsområder
2.1 Invitation til ansøgning
Processen indledes med at ministeren for landdi-
strikter inviterer landets kystkommuner til at ansøge
om at få udpeget udviklingsområder inden for
kystnærhedszonen.
Inden udgangen af første halvdel af den kommu-
nale fireårige valgperiode skal kommunalbesty-
relsen, jf. planlovens § 23 a, stk. 1, udarbejde en
kommuneplanstrategi. Kommunernes ansøgning
om udpegning af udviklingsområder inden for
kystnærhedszonen skal fremgå af kommuneplan-
strategien.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at offent-
liggøre en ny kommuneplanstrategi, når den finder
det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, jf. planlovens
§ 23 c, stk. 1. Hvis kommunen allerede har udarbej-
det en kommuneplanstrategi inden for den fireårige
valgperiode, men ønsker at ansøge om udviklings-
områder i kystnærhedszonen, vil kommunen så-
ledes kunne vedtage en ny kommuneplanstrategi,
der omfatter udviklingsområder.
2.2 Udarbejdelse af
kommuneplanstrategi
Kommunernes ansøgning skal baseres på en
konkret og systematisk analyse af kystlandskabet.
Kommunen kan vælge at tage udgangspunkt i alle-
rede foretagne analyser, såfremt kommunen fortsat
vurderer, at de er retvisende.
På baggrund af landskabsanalysen kan kommunen
vurdere udviklingsmulighederne i de kystnære
områder og udarbejde en kommuneplanstrategi.
I den sammenhæng er det vigtigt, at det fremgår
af kommuneplanstrategien, at kommunen ønsker
at ansøge om at få udpeget et eller flere udvik-
lingsområder. Der bør således være en redegørelse
for de områder, som kommunen ønsker at ansøge
om, herunder et kort med angivelse af de ansøgte
udviklingsområder.
Endvidere bør den interesseafvejning, som kom-
munen har foretaget, fremgå.
Udarbejdelsen af en kommuneplanstrategi skal
følge lovgivningens almindelige regler. Det betyder
bl.a., at planlovens offentlighedsprocedurer skal
følges, og at kommunen skal vurdere, om kommu-
neplanstrategien skal miljøvurderes efter lov om
miljøvurdering af planer og programmer.
Kommunens afgørelse efter miljøvurderingsloven
vil kunne påklages til Planklagenævnet. Hvis dette
er tilfældet, og nævnet ikke har truffet afgørelse på
tidspunktet for udstedelse af et landsplandirektiv
om udviklingsområder, kan udpegningen være be-
tinget af, at nævnet opretholder den pågældende
kommuneplanstrategi.
2.3 Ansøgning om
udviklingsområder
Når kommunalbestyrelsen offentligt har bekendt-
gjort vedtagelsen af kommuneplanstrategien, jf.
planlovens § 23 a, stk. 7, kan kommunen sende en
ansøgning til Kirkeministeriet ved Plan- og Land-
distriktsstyrelsen om udpegning af udviklings-
områder.
På Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside
vil der være en ansøgningsportal med en række
oplysninger, der skal udfyldes i forbindelse med
ansøgningen.
2.4 Behandling af ansøgninger
Ministerenforlanddistriktervil,nåransøgningsfristen
er udløbet, behandle de modtagne ansøgninger. I
behandlingen vil det blive sikret, at udviklingsom-
råderne ikke omfatter arealer med særlige natur-,
miljø- og landskabsinteresser. Det vil desuden blive
vurderet, om ønsket er i strid med hensynet til de
nationale interesser.
side 5
Ministeren for landdistrikter sender et forslag til
landsplandirektiv for udviklingsområder i kyst-
nærhedszonen med tilhørende miljøvurdering, i
offentlig høring.
2.5 Udstedelse af landsplandirektiv
Efter den offentlige høring behandles de indkomne
bemærkninger og ministeren for landdistrikter
udsteder det endelige landsplandirektiv.
2.6 Udviklingsområdernes
ikrafttræden
Når landsplandirektivet er udstedt kan kommunen
indarbejde de udpegede udviklingsområder i kom-
muneplanen.
Kommunernes udpegning af udviklingsområder
skal derfor ske parallelt med kommunernes udpeg-
ning af Grønt Danmarkskort.
Udpegningen af et udviklingsområde træder først
i kraft, når der foreligger en endeligt vedtaget
kommuneplan, hvor udviklingsområderne er indar-
bejdet.
Områder, som er udpeget til Grønt Danmarkskort,
kan ikke udpeges som udviklingsområder.
Udpegede udviklingsområder vil efterfølgende
kunne ses i kommunernes kommuneplaner og
fremgå af Plandata.dk.
2.7 Ny udpegning eller ændring af
et udviklingsområde
Udpegning og ændring af udviklingsområders
afgrænsning skal også fremadrettet ske ved ansøg-
ning og udpegning i et landsplandirektiv.
Udviklingsområderne vil i kommunens planlægning
kunne gøres mindre end afgrænsningen i lands-
plandirektivet, men ikke større.
Kommunen har mulighed for at genansøge om
udpegning af udviklingsområder i en kommende
ansøgningsrunde, fx hvis forudsætningerne for
udvikling i et område ændres eller hvis de særlige
landskabsinteresser ændrer karakter.
2.8 Bortfald af et udpeget
udviklingsområde
Udpegning af udviklingsområder bortfalder 5 år
efter det relevante landsplandirektivs ikrafttræden,
hvis ikke udpegningen forinden er trådt i kraft.
2.9 Anden lovgivning
Kommunen er ansvarlig for at overholde anden
lovgivning og varetage hensynet til de nationale
interesser inden for et udviklingsområde.
Der vil også fremadrettet kunne fremsættes indsi-
gelse mod forslag til kommuneplaner og lokalplaner
i udviklingsområderne i kystnærhedszonen ud fra
de nationale interesser, som fremgår af planloven
herunder vækst og erhvervsudvikling, natur- og
miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse
og hensynet til nationale og regionale anlæg.
side 6
Afsnit 2a
Procesdiagram for udpegning af nye udviklingsområder
Ministeren for landdistrikter inviterer kommunerne
til at ansøge om udpegning af udviklingsområder.
Kommunerne udarbejder en konkret og systematisk
analyse af kystlandskabet.
Kommunerne udarbejder og offentliggør en
kommuneplanstrategi.
Kommunerne tager stilling til fremkomne
bemærkninger og kan foretage ændringer i den
offentliggjorte kommuneplanstrategi.
Kommunerne offentliggør kommuneplanstrategi og
vedtager med eventuelle ændringer.
Kommunerne sender ansøgning til Kirkeministeriet
ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen om udpegning
af udviklingsområder (ansøgningsportal findes på
Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside med
tilhørende teknisk vejledning).
Kirkeministeriet ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen
behandler kommunernes ansøgninger, herunder
vurdering i forhold til de nationale interesser med
bidrag fra relevante statslige myndigheder.
Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen vurderer de
særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.
Ministeren for landdistrikter godkender og
offentliggør forslag til landsplandirektiv i form af
en bekendtgørelse for udviklingsområder med
tilhørende miljøvurdering i mindst 8 uger.
Kirkeministeriet ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen
vurderer høringssvar med bidrag fra relevante
statslige styrelser. Ministeren for landdistrikter
godkender og udsteder landsplandirektiv i form af
en bekendtgørelse for udlæg af udviklingsområder i
kystnærhedszonen.
Kommunerne vedtager en kommuneplan, herunder
Grønt Danmarkskort. Udviklingsområderne fremgår
af kommuneplanen.
Udviklingsområderne træder i kraft.
Kirkeministeriet Kommunerne
side 7
Afsnit 3
Udpegning af udviklingsområder
3.1 Generelt om udviklingsområder
Kommunen kan ansøge ministeren for landdistrikter
om udpegning af udviklingsområder. Udpegning af
udviklingsområder giver kommunerne flere mulig-
heder for at planlægge for udvikling af eksisterende
byer, landsbyer og større tekniske anlæg, idet man
med et udviklingsområde kan fravige den særlige
planlægningsmæssige eller funktionelle begrundel-
se for kystnær lokalisering, som følger af planlovens
§ 5 b, stk. 1, nr. 1.
Udpegning af udviklingsområder kan således give
kommunen mulighed for at fremme vækst og
udvikling og styrke jobpotentialet – også i de dele
af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.
Et udpeget udviklingsområde er et område, der
• er placeret i kystnærhedszonen, og
• ikke omfatter arealer med særlige natur-,
miljø- og landskabsinteresser, jf. planlovens §
5 b, stk. 2.
Om kystnærhedszonen:
Kystnærhedszonen er i udgangspunktet en 3
km bred planlægningszone, hvor planloven
fastsætter en række krav til den kommunale
planlægning.
Kystnærhedszonen omfatter de dele af kysten,
der omfatter landzone- og sommerhusområder,
men ikke byzone.
3.2 Landzoneregler for
kystnærhedszonen
Hovedreglen er, at der i landzone ikke må foretages
udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske æn-
dring i anvendelsen af bestående bebyggelser og
ubebyggede arealer uden en landzonetilladelse fra
kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 35, stk. 1.
For arealer i kystnærhedszonen uden for udviklings-
områder, må der kun meddeles landzonetilladelse,
hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i
forhold til de nationale interesser i kystområderne,
jf. planlovens § 35, stk. 3.
For arealer i kystnærhedszonen inden for udvik-
lingsområder gælder samme regler som for land­
zonen uden for kystnærhedszonen. Der henvises til
pkt. 1.2.5 i Vejledning om landzoneadministration
(VEJ nr. 10076 af 5. juni 2018).
Kommunen skal derfor behandle landzoneansøg-
ninger inden for udviklingsområder efter samme
regler som uden for kystnærhedszonen.
Der gælder en række undtagelser fra kravet om
landzonetilladelse, jf. planlovens §§ 36 og 37. Der
kan for udviklingsområder bl.a. fremhæves følgen-
de forhold, hvor der for indretning af og tilbygning
til overflødiggjorte bygninger, ikke er krav om
landzonetilladelse:
• indretning af håndværks- og industrivirksomhed,
mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og
fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontor-
formål m.v. i overflødiggjorte bygninger
• tilbygning til en mindre butik etableret i en over-
flødiggjort bygning, sådan at butikkens samlede
areal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m²,
• tilbygning med indtil 500 m² til en erhvervsvirk-
somhed, som er lovligt etableret i en overflødig-
gjort bygning.
Der henvises i øvrigt til Vejledning om landzone­
administration (VEJ nr. 10076 af 5. juni 2018),
herunder oversigtsskema i Bilag 1.
Det bemærkes, at kystnærhedszonen er en plan-
lægningszone, hvor kommunen kan planlægge
for bebyggelse og anlæg i landzone, såfremt der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering. I forbindelse
med en konkret planlægning vil der skulle tages
hensyn til de særlige natur-, miljø- og landskabsin-
teresser, som området eventuelt måtte indeholde.
side 8
3.3 Planlægning i
udviklingsområder
Planlægning for byudvikling, herunder byvækst
og udvikling af landsbyer, og anlæg inden for
udviklingsområderne skal følge de almindelige
regler herom i planloven, ligesom anden lovgivning
gælder uændret.
Det følger således af planlovens § 5 b, stk. 1, nr.
4, at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter
sammenhængende turistpolitiske overvejelser og
kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller
større ferie- og fritidsbebyggelser.
Det følger af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, at der
ikke kan udlægges nye sommerhusområder i kyst-
nærhedszonen, medmindre de er udlagt i medfør
af et landsplandirektiv, jf. planlovens § 5 b, stk. 4. Det
gælder også for de udpegede udviklingsområder.
3.4 En konkret og systematisk
analyse af kystlandskabet
Kommunernes ansøgning om udpegning af udvik-
lingsområder skal være baseret på en konkret og
systematisk analyse af kystlandskabet.
Kommunernes analyser skal omfatte hele kystland-
skabet, og ikke kun (som for de bevaringsværdige
landskaber), de mest karakteristiske og oplevelses-
rige dele af området, som ønskes udpeget som
udviklingsområde.
Analysen skal forholde sig til de særlige landskabs-
interesser, som er knyttet til formålet med kystnær-
hedszonen – at friholde de åbne kystlandskaber
for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig
af kystnærhed. En analyse af kystlandskabet kan
inddele landskabet inden for kystnærhedszonen i
forskellige landskabskarakterområder med afsæt i
samspillet mellem naturgrundlaget, kulturgrundla-
get og de rumlige visuelle forhold.
En række kommuner anvender landskabskarak-
termetoden til at varetage landskabsinteressen i
kommuneplanlægningen.
Landskabskaraktermetoden kan anvendes til at
sikre de landskabelige bevaringsværdier, herun-
der større sammenhængende områder på tværs
af kommunegrænser.
Landskabskaraktermetoden består af fire faser:
• Kortlægning
• Vurdering
• Strategi
• Implementering
Miljøstyrelsen anbefaler metoden som bag-
grund for både kommuneplanlægningen og den
efterfølgende forvaltning af de landskabelige
interesser.
Efter metoden omfatter de beskyttede landska-
ber:
1) Alle kommunens særligt karakteristiske om-
råder,
2) Alle områder med særlige visuelle oplevelses-
muligheder og,
3) Alle kystforlande
Metoden giver således et overblik over karakte-
ren af alle kommunens landskaber og formulerer
en strategi for planlægningen i det åbne land.
Læs mere om landskabskaraktermetoden og
de beskyttede landskaber på Miljøstyrelsens
hjemmeside.
En landskabsanalyse indeholder typisk en strategi
for, hvordan de forskellige landskabsområder ud-
vikles og beskyttes. Uanset metoden skal det være
tydeligt, at byggeri og anlæg i området ikke er i
strid med de særlige natur-, miljø- og landskabs-
interesser.
For at foretage en vurdering af områdets påvirk-
ning af kystlandskabet vil det ofte være nødvendigt
at supplere og understøtte landskabsanalysen af
visualiseringer.
side 9
3.5 Områder med særlige natur-,
miljø- og landskabsinteresser
Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen
uden særlige natur-, miljø- eller landskabsinteresser.
Udviklingsområder vil efter planlovens bemærknin-
ger (L 121 2016-17) som udgangspunkt ikke ligge
helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Ud fra en
konkret vurdering kan der dog åbnes mulighed for
udvikling af områder tæt ved kysten, fx i tilknytning
til byerne og på de små og mellemstore øer, hvis der
ikke er særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.
Det skal bemærkes, at hvorvidt et udviklingsom-
råde kan udpeges beror på en konkret vurdering
af de særlige interesser. Praksis for vurderingen af
de særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser
i forbindelse med kommunernes ansøgning om
udviklingsområder i kystnærhedszonen uddybes i
det følgende.
3.5.1 Særlige naturinteresser
De områder, der kan udpeges som udviklingsom-
råder, er områder, hvor der ikke vurderes at være
særlige naturinteresser.
består af beskyttede naturtyper efter naturbeskyt-
telseslovens § 3 idet det er præciseret i landsplandi-
rektivet, at udpegningen ikke gælder for de arealer,
der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om
beskyttede naturtyper.
Kommunen skal i den forbindelse være opmærk-
som på, at § 3-områder kan vokse sig større eller
mindre. Det er arealets faktiske tilstand, der afgør,
om det er en beskyttet naturtype.
3.5.1.1. Sammenhæng til Grønt Danmarkskort
Deflestekommunerharudpegetnaturområdermed
særlige naturbeskyttelsesinteresser, andre beskyt-
tede naturområder samt økologiske forbindelser,
potentielle naturområder og potentielle økologiske
forbindelser i form af et Grønt Danmarkskort i kom-
muneplanen. Samtidig er der fastlagt retningslinjer,
som varetager naturbeskyttelsesinteresserne og
sikrer de landskabelige værdier.
Områder, som kommunen i kommuneplanen har
udpeget til Grønt Danmarkskort, kan i udgangs-
punktet ikke udpeges som udviklingsområde.
Kommunerne har dog mulighed for at revidere
udpegningen af Grønt Danmarkskort samtidig med
udpegningen af udviklingsområder, således at det
pågældende område fremover ikke er udpeget til
Grønt Danmarkskort.
3.5.2 Særlige miljøinteresser
De områder, som kan udpeges som udviklingsom-
råder, er områder, hvor der ikke vurderes at være
særlige miljøinteresser.
Følgende områder vil i udgangspunktet ikke
kunne komme i betragtning som et udviklings-
område:
• Natura 2000-områder
• Fredede områder
• Områder beskyttet af strandbeskyttelses­
linjen
og klitfredning
• Natur, der er beskyttet efter naturbeskyt­
telseslovens § 3
• Områder, som kommunen har udpeget til
Grønt Danmarkskort i kommuneplanen
Det fremgår af bemærkningerne til loven (L 121
2016-17), at natur, der er beskyttet under natur-
beskyttelsesloven, herunder fredede områder og
områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og
klitfredning, ikke kan komme i betragtning som
udviklingsområder, og udviklingsområder kan ikke
overlappe med områder, der er udpeget til Grønt
Danmarkskort.
Kommunale ansøgninger om udpegning af udvik-
lingsområder kan omfatte mindre områder, som
side 10
Bevaringsværdige landskaber
Bevaringsværdige landskaber udpeges af kom-
munen i kommuneplanen. Det er karakteristiske
og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, som
kommunen ønsker at beskytte og evt. forbedre.
Bevaringsværdige landskaber repræsenterer et
værdifuldt samspil mellem natur- og kulturgrundlag
og en visuel landskabsoplevelse. De knytter sig til
landskaber, som typisk omfatter åse, dale, bakker,
skove, sø- og kystområder og er generelt friholdt
for andet bebyggelse end den, der er nødvendig
for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Større sammenhængende landskaber
De større sammenhængende landskaber er op-
levelsesrige landskabsstrøg, hvor det er muligt at
opleve de relativt få steder i Danmark, som ikke er
domineret af by eller større tekniske anlæg. Større,
sammenhængende landskaber kan skabe sammen-
hæng mellem de bevaringsværdige landskaber på
steder, hvor det giver god mulighed for udsigts- og
landskabsoplevelser. I de udpegede områder vil fx
byudvikling, større byggerier og master stride mod
kvaliteterne.
Åbne kystlandskaber
De særlige landskabsinteresser omfatter de åbne
landskaber i kystnærhedszonen mellem byerne,
som er uden eller med begrænset bebyggelse eller
anlæg. Disse områder repræsenterer den særlige
landskabelige værdi, som kystnærhedszonen har
til formål at varetage. Dette kan fx være i form af
stedsspecifikke landskabstræk som ådale og bakker
eller vigtige udsigter over kystlandskabet.
Også åbne kystlandskaber, hvor der ikke er visuel
kontakt mellem land og vand, kan have særlige
landskabsinteresser.
Udviklingsområder uden tilknytning til eksisterende
bebyggelse eller anlæg vil ofte være i strid med
hensynet om at friholde de åbne kyster – medmin-
dre en landskabskarakteranalyse kan godtgøre, at
området ikke har betydning for kystlandskabet.
Landskabsinteresser omkring byer mv.
Landskaberne i kystnærhedszonen omkring byer,
bymæssig bebyggelse og anlæg er allerede påvir-
ket af bebyggelse. Her kan der være områder, hvor
der ikke er særlige landskabsinteresser. Udpegning
af udviklingsområder kan således typisk ske i tilknyt-
ning til bebyggelse og anlæg. Udviklingsområder
vil dog som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved
kysten.
I tilfælde af, at et ubebygget område i kystnærheds-
zonen ikke rummer særlige landskabsinteresser, vil
det umiddelbart kunne udlægges som udviklings-
område. Hvorvidt et område faktisk kan udpeges
som et udviklingsområde, vil dog bero på en
konkret vurdering.
Vurdering af særlige landskabsinteresser
På baggrund af praksis vil nedenstående forhold
kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt et område
vil kunne udpeges som udviklingsområde. De
enkelte forhold er ikke nødvendigvis i sig selv ud-
slagsgivende, for hvorvidt et område kan komme
i betragtning som et udviklingsområde, idet dette
beror på en konkret vurdering.
De særlige landskabsinteresser består i ud-
gangspunktet af:
• Bevaringsværdige landskaber
• Større sammenhængende landskaber
• Åbne kystlandskaber
3.5.3 Særlige landskabsinteresser
De områder, som kan udpeges som udviklingsom-
råder, er områder, hvor der ikke vurderes at være
særlige landskabsinteresser.
side 11
Følgende forhold kan indgå i vurderingen af, om
der foreligger særlige landskabsinteresser:
• Området har bymæssig karakter
Hvis et område har tæt sammenhængende
bebyggelse og således har bymæssig ka-
rakter eller ligger i tilknytning til byen, kan
det tale for, at der ikke er særlige landskab-
sinteresser så området kan udpeges som et
udviklingsområde.
• Området ligger tilbagetrukket eller bag by
Hvis et område ligger tilbagetrukket eller
bag by, kan det tale for, at der ikke er særlige
landskabsinteresser så området kan udpeges
som et udviklingsområde.
• Området opleves som afskåret fra kysten
Hvis et område opleves som afskåret fra ky-
sten i forhold til terræn og visuelle oplevel-
sesmuligheder, kan det tale for, at der ikke er
særlige landskabsinteresser, så området kan
udpeges som et udviklingsområde.
• Området har begrænset byggeri/anlæg
mellem området og kysten
Hvis et område har begrænset byggeri/
anlæg mellem området og kysten, taler det
for at der er særlige landskabsinteresser så
området ikke kan udpeges som et udvik-
lingsområde.
• Området består af et fladt, åbent
kystlandskab
Hvis et område består af et fladt, åbent kyst-
landskab, kan det tale for at der er særlige
landskabsinteresser, så området ikke kan
udpeges som et udviklingsområde.
• Områdets udsigtsmuligheder
Hvis et område fx giver mulighed for lange
kig til og fra kysten og over landskabet, taler
det for, at der er særlige landskabsinteresser,
så området ikke kan udpeges som et udvik-
lingsområde.
Nedenstående forhold er ikke udtømmende.
side 12
Bilag 1: Eksempler på
udviklingsområder
I det følgende fremgår en række eksempler, som kan
tjene som inspiration for kommunen i forbindelse
med udarbejdelse af ansøgning til udpegning af
udviklingsområder. Eksemplerne er udarbejdet med
udgangspunkt i den statslige praksis for vurdering
af de særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.
Om et område kan udpeges som udviklingsområde
beror dog på en konkret vurdering.
side 13
Eksempel 1: Udviklingsområde i
tilknytning til en større by
Kommunen ønsker at udpege et større udviklings-
område ud til kysten i tilknytning til en større by.
Kommunen har derfor udarbejdet en konkret og
systematisk analyse af kystlandskabet, som viser,
at området ikke har særlige natur-, miljø- og land-
skabsinteresser.
Kommunen har herefter udarbejdet en kommu-
neplanstrategi, hvoraf det fremgår, at kommunen
ønsker at ansøge om at få udpeget området som
et udviklingsområde.
Nedenstående område vil ud fra en konkret vur-
dering umiddelbart kunne udpeges som et udvik-
lingsområde.
side 14
Eksempel 2: Udviklingsområde
mellem landsbyer
Kommunen ønsker at udpege et udviklingsområde,
der ligger mellem to landsbyer.
Kommunen har udarbejdet en konkret og systema-
tisk analyse af kystlandskabet, som viser, at området
ikke har særlige natur-, miljø- og landskabsinteres-
ser.
Kommunen konstaterer, at området med særlige
landskabsinteresser, som ligger ud mod kysten
øst for det overvejede ansøgte udviklingsområde,
ligger højt i landskabet, og at placeringen af det på-
tænkte udviklingsområde opleves som afskåret fra
kysten i forhold til de visuelle oplevelsesmuligheder.
Kommunen ved, at dette taler for, at området kan
udpeges som udviklingsområde, men at det vil
blive vurderet konkret. Kommunen udarbejder her-
efter en kommuneplanstrategi, hvoraf det fremgår,
at kommunen ønsker at ansøge om at få udpeget
området som et udviklingsområde.
Nedenstående område vil ud fra en konkret vur-
dering umiddelbart kunne udpeges som et udvik-
lingsområde.
side 15
Eksempel 3: Udviklingsområde, der
omfatter § 3-områder
Kommunen ønsker at udpege et udviklingsområde
i forlængelse af en større by.
Kommunen har derfor udarbejdet en konkret og
systematisk analyse af kystlandskabet, som viser, at
området omfatter flere mindre § 3-områder, men
ikke øvrige særlige naturinteresser. Analysen viser
desuden, at området ikke omfatter særlige mil-
jø- eller landskabsinteresser, herunder at det ikke
påvirker et åbent uforstyrret kystlandskab.
Kommunen har herefter udarbejdet en kommu-
neplanstrategi, hvoraf det fremgår, at kommunen
ønsker at ansøge om at få udpeget området som
et udviklingsområde.
Nedenstående område vil ud fra en konkret
vurdering umiddelbart kunne udpeges som et
udviklingsområde – men udpegningen som ud-
viklingsområde vil ikke gælde for arealerne, der er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyt-
tede naturtyper.
side 16
Eksempel 4: Udviklingsområde
delvist inden for
strandbeskyttelseslinjen
Kommunen ønsker at udpege et udviklingsområ-
de helt ud til kysten, men området er omfattet af
strandbeskyttelseslinjen.
Kommunen ansøger ikke om at få udpeget dette
område som et udviklingsområde, da et område,
som er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, i ud-
gangspunktet ikke vil komme i betragtning som et
udviklingsområde.
Kommunen ansøger i stedet om at få udpeget en
mindre del af området, som ikke er omfattet af
strandbeskyttelseslinjen.
Kommunen udarbejder derfor en konkret og
systematisk analyse af kystlandskabet, som viser,
at området ikke omfatter øvrige særlige natur-,
miljø- eller landskabsinteresser. Kommunen udar-
bejder herefter en kommuneplanstrategi, hvoraf
det fremgår, at kommunen ønsker at ansøge om
at få udpeget området, som ikke er omfattet af
strandbeskyttelseslinjen, som et udviklingsområde.
Det ansøgte område vil ud fra en konkret vurdering
i udgangspunktet kunne udpeges som et udvik-
lingsområde.
side 17
Eksempel 5: Udviklingsområde
tilbagetrukket fra kysten i et åbent
kystlandskab
Kommunen ønsker at udpege et udviklingsområde,
der ligger tilbagetrukket fra kysten i et åbent kyst-
landskab.
Kommunen har derfor udarbejdet en konkret og
systematisk analyse af kystlandskabet, som viser, at
der umiddelbart er tale om særlige landskabsinte-
resser.
Kommunen ansøger ikke om at få udpeget området
som et udviklingsområde, da et område, som består
af særlige landskabsinteresser i udgangspunktet
ikke vil kunne udpeges som et udviklingsområde.
Nedenstående område vil ud fra en konkret vur-
dering umiddelbart ikke kunne udpeges som et
udviklingsområde, idet området består af et åbent
kystlandskab med lange kig over landskabet og
således konkret vurderes at have en særlig land-
skabsinteresse.
side 18
Eksempel 6: Udviklingsområde
uden tilknytning til by i et åbent
kystlandskab
Kommunen ønsker at udpege et udviklingsområ-
de, der ligger uden tilknytning til en by i et åbent
landskab med særlige udsigter ud over kysten og
til modsatte side.
Kommunen har udarbejdet en konkret og systema-
tisk analyse af kystlandskabet, som viser, at der er
tale om særlige landskabsinteresser.
Kommunen ansøger ikke om at få udpeget om-
rådet som et udviklingsområde, da et område,
som rummer særlige visuelle landskabsoplevelser
i udgangspunktet ikke vil kunne udpeges som et
udviklingsområde.
Nedenstående område vil ud fra en konkret vur-
dering umiddelbart ikke kunne udpeges som et
udviklingsområde, idet området består af et åbent
kystlandskab med lange kig både til og fra den
modsatte kyst og byen og således konkret vurderes
at have en særlig landskabsinteresse.
side 19
Bilag 2: Tjekliste
Kommunerne kan som led i sine overvejelser om der skal ansøges om udpegning af et udviklingsområde,
benytte tjeklisten som et screeningsværktøj.
Hensigten med tjeklisten er at overskueliggøre processen for udvælgelse af potentielle fremtidige udvik-
lingsområder. Tjeklisten er således ikke udtømmende i forhold til de overvejelser, som kommunerne bør
gøre sig i forbindelse med en eventuel ansøgning om udpegning af et udviklingsområde.
Screeningsværktøj
1 Området er placeret i kystnærhedszonen ☐
2 Kommunen har udarbejdet en konkret og systematisk analyse af kystlandskabet ☐
3 Kommunen har udarbejdet og offentliggjort en kommuneplanstrategi ☐
4
Det fremgår af kommuneplanstrategien:
• Hvilke områder, der ønskes udpeget til udviklingsområde
• Kommunens interesseafvejning
• Områderne fremgår på kortbilag (tjek at der ikke er unøjagtigheder i indteg-
ning på kortbilag)
☐
5 Området er ikke omfattet af særlige naturinteresser ☐
6 Området er ikke omfattet af særlige miljøinteresser ☐
7 Området er ikke omfattet af særlige landskabsinteresser ☐
v
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Tlf: 33 30 70 10
plst@plst.dk
www.plst.dk
Titel: Vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen
© Udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, september 2023
Foto: Colorbox
Illustrationer: Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Henvendelse angående publikationen til Byudvikling og Plantilsyn,
Plan- og Landdistriktsstyrelsen


19. juli 2023
PFC/ABR
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
hoeringplan@plst.dk
Sagsnummer 2023 - 4626
Høring over: Udkast til vejledning om udviklingsområder i kystnær-
hedszonen
Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det fremsendte
udkast til vejledning.
Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i intentionerne i vejledningen.
Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med, at der nu gives mulighed
for mere udvikling i kystnærhedszonen, hvor det ikke skaber problemer i rela-
tion til særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Feriehusudlejernes
Brancheforening ønsker på ingen måde en udvikling i kystnærhedszonen,
hvor natur-, miljø- og landskabsinteresser ikke prioriteres.
Feriehusudlejernes Brancheforening ser gerne, at der med vejledningen gives
mulighed for at etablere små grupperinger af store sommerhuse (2-4 stk.) i
nye udviklingsområder. Udviklingsområderne kunne f.eks. være i lysninger i
kommende skovrejsningsområder, i nedlagte grusgrave, på nedlagte mink-
farme og i udkanten af landsbyer. De store sommerhuse skal udseendemæs-
sigt tilpasses omgivelserne, så de passer ind lokalt.
Feriehusudlejernes Brancheforening er meget opmærksom på de genevirknin-
ger store sommerhuse kan have på omgivelserne. Der skal derfor lokalt tages
de hensyn, som der er beskrevet i ”Vejledning om kommunernes planlægning
for store sommerhuse, 8. januar 2021.”
Med venlig hilsen
Poul Fejer Christiansen
Vicedirektør
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 148
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Høringssvar – udkast til vejledning om udviklingsområder i
kystnærhedszoner
Det er glædeligt, at aftaleparterne i planlovsaftalen fra 15. juni 2022 besluttede at opdatere
vejledningen om udviklingsområder i kystnærhedszoner.
Virksomheder oplever ofte, at sagsbehandling om anlægsprojekter i disse områder er
komplicerede og ressourcekrævende. Ikke mindst med hensyn til natur-, miljø- og
landskabsinteresser, hvor fortolkning og rammer har afgørende betydning for
projekternes realisering. Hensyntagen til naturværdierne i kystområderne er samtidig et
vigtigt parameter for at fastholde kysternes attraktionsværdi for turister. Derfor er det
positivt, at der med indeværende opdatering tages skridt mod øget klarhed om processen
for kommunernes ansøgninger.
DI har i forbindelse med høringen inddraget virksomheder i DI’s medlemskreds, som har
erfaring med projekter i udviklingsområder i kystnærhedszoner. Fra et
virksomhedsperspektiv giver vejledningen en tilfredsstillende beskrivelse af processen, og
fremstår god og overskuelig.
DI ser således ikke nævneværdige behov for justeringer til vejledningen, og har ikke
yderligere bemærkninger.
Venlig hilsen
Henrik Langgaard Lystbæk
Chefkonsulent
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til hoeringplan@plst.dk
16. august 2023
1
Nanna Pajor
Fra: Kristina Lochmann <krlo@sbf.dk>
Sendt: 18. august 2023 15:54
Til: hoeringplan
Cc: Morten Heinemann; Martin Macnaughton
Emne: VS: Udkast til vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen i offentlig
høring frem til den 17. august 2023
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf
Kære Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sund & Bælt takker for fremsendte høringsmateriale ang. udkast til opdateret vejledning om udviklingsområder i
kystnærhedszonen.
Sund & Bælt bemærker, at der på side 9 (under 3.5.2 Særlige miljøinteresser) er en formulering, der kan være
relevant for stormflodssikring, men som er uklar:
”De områder, som kan udpeges som udviklingsområder, er områder, hvor der ikke vurderes at være
særlige miljøinteresser. Det kan fx være et område, der er i risiko for oversvømmelse.”
Det er uklart hvad der menes med ”risiko for oversvømmelse”, fx hvad skal der til af risikograd for at komme ind
under denne betragtning? Ved nutidige klimatilpasningsprojekter kan det være hensigtsmæssigt, at der udover
afhjælpning af potentielle nuværende risikoområder også medtages områder, som først forventes at komme i særlig
risiko om en årrække, som følge af klimaforandringer, havspejlsstigninger mv.
Det er uvist om man risikerer at ændre på muligheder for fremtidige udviklingsområder, hvis man beskytter et
område mod oversvømmelse. Det anbefales at præcisere, at behovet for kystsikring skal være en integreret del af
fremtidige udviklingsområder uanset om der pt. er en potentiel oversvømmelsesrisiko.
Det bemærkes afslutningsvist, at ovenstående citat er alt hvad der i vejledningen står om ’særlige miljøinteresser’.
Med tanke på, at særlige miljøinteresser sammen med særlige natur- og landskabsinteresser kan være afgørende
for, om der kan udpeges udviklingsområder, anbefales det at uddybe vejledningen med yderligere beskrivelse af
eller eksempler på hvad som vil udgøre særlige miljøinteresser for et område.
Venlig hilsen
Kristina Lochmann
Seniorkonsulent
Ledelsessekretariatet
Dir.tlf. +45 33 41 62 15
Mobil +45 51 82 60 00
___________________________________________________________________________
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10 Tel + 45 33 93 52 00 www.sundogbaelt.dk
1601 København V Fax + 45 33 93 10 25 www.storebaelt.dk
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver
dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med
tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet aktieselskab,
der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de tilhørende danske
landanlæg. Koncernen ejer ligeledes Brobizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning for kørsel på
betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
2
Sund & Bælt Holding A/S CVR-nummer 15 69 46 88
Tænk på miljøet, inden du printer.
Fra: hoeringplan <hoeringplan@plst.dk>
Sendt: 19. juni 2023 13:46
Til: Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; 'region@rn.dk'
<region@rn.dk>; 'kontakt@regionmidtjylland.dk' <kontakt@regionmidtjylland.dk>; 'kontakt@rsyd.dk'
<kontakt@rsyd.dk>; regionh@regionh.?dk <regionh@regionh.dk>; 'naturmiljo@regionsjaelland.dk'
<naturmiljo@regionsjaelland.dk>; 'albertslund@albertslund.dk' <albertslund@albertslund.dk>;
'kommunen@alleroed.dk' <kommunen@alleroed.dk>; 'assens@assens.dk' <assens@assens.dk>; 'balkom@balk.dk'
<balkom@balk.dk>; 'kommunen@billund.dk' <kommunen@billund.dk>; 'post@brk.dk' <post@brk.dk>;
'brondby@brondby.dk' <brondby@brondby.dk>; 'raadhus@99454545.dk' <raadhus@99454545.dk>;
'dragoer@dragoer.dk' <dragoer@dragoer.dk>; 'kommune@egekom.dk' <kommune@egekom.dk>;
'raadhuset@esbjergkommune.dk' <raadhuset@esbjergkommune.dk>; 'raadhuset@fanoe.dk'
<raadhuset@fanoe.dk>; 'favrskov@favrskov.dk' <favrskov@favrskov.dk>; 'kommunen@faxekommune.dk'
<kommunen@faxekommune.dk>; 'fredensborg@fredensborg.dk' <fredensborg@fredensborg.dk>;
'kommunen@fredericia.dk' <kommunen@fredericia.dk>; 'raadhuset@frederiksberg.dk'
<raadhuset@frederiksberg.dk>; 'post@frederikshavn.dk' <post@frederikshavn.dk>; 'epost@frederikssund.dk'
<epost@frederikssund.dk>; 'furesoe@furesoe.dk' <furesoe@furesoe.dk>; 'fmk@faaborgmidtfyn.dk'
<fmk@faaborgmidtfyn.dk>; 'gentofte@gentofte.dk' <gentofte@gentofte.dk>; 'kommunen@gladsaxe.dk'
<kommunen@gladsaxe.dk>; 'glostrup.kommune@glostrup.dk' <glostrup.kommune@glostrup.dk>;
'raadhus@greve.dk' <raadhus@greve.dk>; 'gribskov@gribskov.dk' <gribskov@gribskov.dk>;
'kommunen@guldborgsund.dk' <kommunen@guldborgsund.dk>; 'post@haderslev.dk' <post@haderslev.dk>;
'mail@halsnaes.dk' <mail@halsnaes.dk>; 'mail@hedensted.dk' <mail@hedensted.dk>; 'mail@helsingor.dk'
<mail@helsingor.dk>; 'herlev@herlev.dk' <herlev@herlev.dk>; 'kommunen@herning.dk'
<kommunen@herning.dk>; 'hillerod@hillerod.dk' <hillerod@hillerod.dk>; 'hjoerring@hjoerring.dk'
<hjoerring@hjoerring.dk>; 'post@holb.dk' <post@holb.dk>; 'kommunen@holstebro.dk'
<kommunen@holstebro.dk>; 'horsens.kommune@horsens.dk' <horsens.kommune@horsens.dk>;
'hvidovre@hvidovre.dk' <hvidovre@hvidovre.dk>; 'kommune@htk.dk' <kommune@htk.dk>;
'kommunen@horsholm.dk' <kommunen@horsholm.dk>; 'post@ikast-brande.dk' <post@ikast-brande.dk>;
'ishojkommune@ishoj.dk' <ishojkommune@ishoj.dk>; 'raadhus@jammerbugt.dk' <raadhus@jammerbugt.dk>;
'kalundborg@kalundborg.dk' <kalundborg@kalundborg.dk>; 'kommune@kerteminde.dk'
<kommune@kerteminde.dk>; 'kommunen@kolding.dk' <kommunen@kolding.dk>; 'borgerservice@kk.dk'
<borgerservice@kk.dk>; 'raadhus@koege.dk' <raadhus@koege.dk>; 'post@langelandkommune.dk'
<post@langelandkommune.dk>; 'post@lejre.dk' <post@lejre.dk>; 'lemvig.kommune@lemvig.dk'
<lemvig.kommune@lemvig.dk>; 'lolland@lolland.dk' <lolland@lolland.dk>; 'lyngby@ltk.dk' <lyngby@ltk.dk>;
'kommunen@laesoe.dk' <kommunen@laesoe.dk>; 'raadhus@mariagerfjord.dk' <raadhus@mariagerfjord.dk>;
'middelfart@middelfart.dk' <middelfart@middelfart.dk>; 'kommunen@morsoe.dk' <kommunen@morsoe.dk>;
'norddjurs@norddjurs.dk' <norddjurs@norddjurs.dk>; 'post@nordfynskommune.dk'
<post@nordfynskommune.dk>; 'kommune@nyborg.dk' <kommune@nyborg.dk>; 'naestved@naestved.dk'
<naestved@naestved.dk>; 'odder.kommune@odder.dk' <odder.kommune@odder.dk>; 'odense@odense.dk'
<odense@odense.dk>; 'kommune@odsherred.dk' <kommune@odsherred.dk>; 'randerskommune@randers.dk'
<randerskommune@randers.dk>; 'raadhus@rebild.dk' <raadhus@rebild.dk>; 'post@rksk.dk' <post@rksk.dk>;
'ringsted@ringsted.dk' <ringsted@ringsted.dk>; 'kommunen@roskilde.dk' <kommunen@roskilde.dk>;
'rudersdal@rudersdal.dk' <rudersdal@rudersdal.dk>; rk@rk.dk; 'kommune@samsoe.dk' <kommune@samsoe.dk>;
'kommunen@silkeborg.dk' <kommunen@silkeborg.dk>; 'skanderborg.kommune@skanderborg.dk'
<skanderborg.kommune@skanderborg.dk>; 'sk@skivekommune.dk' <sk@skivekommune.dk>;
'slagelse@slagelse.dk' <slagelse@slagelse.dk>; 'kommune@solrod.dk' <kommune@solrod.dk>;
'soroekom@soroe.dk' <soroekom@soroe.dk>; 'stevns@stevns.dk' <stevns@stevns.dk>; 'struer@struer.dk'
<struer@struer.dk>; 'svendborg@svendborg.dk' <svendborg@svendborg.dk>; 'syddjurs@syddjurs.dk'
<syddjurs@syddjurs.dk>; 'post@sonderborg.dk' <post@sonderborg.dk>; 'thistedkommune@thisted.dk'
<thistedkommune@thisted.dk>; 'toender@toender.dk' <toender@toender.dk>; 'kommunen@taarnby.dk'
<kommunen@taarnby.dk>; 'kommune@vallensbaek.dk' <kommune@vallensbaek.dk>; 'vardekommune@varde.dk'
<vardekommune@varde.dk>; 'post@vejenkom.dk' <post@vejenkom.dk>; 'post@vejle.dk' <post@vejle.dk>;
3
'post@vesthimmerland.dk' <post@vesthimmerland.dk>; 'viborg@viborg.dk' <viborg@viborg.dk>;
'post@vordingborg.dk' <post@vordingborg.dk>; 'post@aeroekommune.dk' <post@aeroekommune.dk>;
'post@aabenraa.dk' <post@aabenraa.dk>; 'aalborg@aalborg.dk' <aalborg@aalborg.dk>;
'aarhus.kommune@aarhus.dk' <aarhus.kommune@aarhus.dk>; 'aau@aau.dk' <aau@aau.dk>; 'contact@bio.aau.dk'
<contact@bio.aau.dk>; 'kommunikation@plan.aau.dk' <kommunikation@plan.aau.dk>; 'sbi@sbi.aau.dk'
<sbi@sbi.aau.dk>; 'au@au.dk' <au@au.dk>; 'envs@au.dk' <envs@au.dk>; 'ellenmb@asb.dk' <ellenmb@asb.dk>;
'a@aarch.dk' <a@aarch.dk>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <dtu@dtu.dk>; 'ign@ign.ku.dk' <ign@ign.ku.dk>;
'ifro@ifro.ku.dk' <ifro@ifro.ku.dk>; 'hta@life.ku.dk' <hta@life.ku.dk>; 'sdu@sdu.dk' <sdu@sdu.dk>; geus@geus.dk;
'kmkbh@km.dk' <kmkbh@km.dk>; 'kmhel@km.dk' <kmhel@km.dk>; 'kmros@km.dk' <kmros@km.dk>;
'lfstift@km.dk' <lfstift@km.dk>; 'kmfyn@km.dk' <kmfyn@km.dk>; 'kmaal@km.dk' <kmaal@km.dk>; 'kmvib@km.dk'
<kmvib@km.dk>; 'kmaar@km.dk' <kmaar@km.dk>; 'kmrib@km.dk' <kmrib@km.dk>; 'kmhad@km.dk'
<kmhad@km.dk>; 'post@oestrelandsret.dk' <post@oestrelandsret.dk>; 'post@vestrelandsret.dk'
<post@vestrelandsret.dk>; 'kobenhavn@domstol.dk' <kobenhavn@domstol.dk>; 'bornholm@domstol.dk'
<bornholm@domstol.dk>; 'esbjerg@domstol.dk' <esbjerg@domstol.dk>; 'frederiksberg@domstol.dk'
<frederiksberg@domstol.dk>; 'glostrup@domstol.dk' <glostrup@domstol.dk>; 'helsingor@domstol.dk'
<helsingor@domstol.dk>; 'herning@domstol.dk' <herning@domstol.dk>; 'hillerod@domstol.dk'
<hillerod@domstol.dk>; 'hjorring@domstol.dk' <hjorring@domstol.dk>; 'holbaek@domstol.dk'
<holbaek@domstol.dk>; 'holstebro@domstol.dk' <holstebro@domstol.dk>; 'horsens@domstol.dk'
<horsens@domstol.dk>; 'kolding@domstol.dk' <kolding@domstol.dk>; 'lyngby@domstol.dk' <lyngby@domstol.dk>;
'nykobing@domstol.dk' <nykobing@domstol.dk>; 'naestved@domstol.dk' <naestved@domstol.dk>;
'odense@domstol.dk' <odense@domstol.dk>; 'randers@domstol.dk' <randers@domstol.dk>;
'roskilde@domstol.dk' <roskilde@domstol.dk>; 'svendborg@domstol.dk' <svendborg@domstol.dk>;
'sonderborg@domstol.dk' <sonderborg@domstol.dk>; 'viborg@domstol.dk' <viborg@domstol.dk>;
'aalborg@domstol.dk' <aalborg@domstol.dk>; 'sonderborg@domstol.dk' <sonderborg@domstol.dk>;
'aarhus@domstol.dk' <aarhus@domstol.dk>; 'kse-Koncernledsekr@politi.dk' <kse-Koncernledsekr@politi.dk>;
'post@domstolsstyrelsen.dk' <post@domstolsstyrelsen.dk>; Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>;
'92grp@92grp.dk' <92grp@92grp.dk>; 'abf@abf-rep.dk' <abf@abf-rep.dk>; 'ac@ac.dk' <ac@ac.dk>; Info-
Akademiraadet <info@akademiraadet.dk>; 'mail@arkitektforeningen.dk' <mail@arkitektforeningen.dk>;
'ai@asfaltindustrien.dk' <ai@asfaltindustrien.dk>; 'biogas@biogas.dk' <biogas@biogas.dk>; 'bl@bl.dk' <bl@bl.dk>;
'bsf@bsf.dk' <bsf@bsf.dk>; 'info@byggesoc.dk' <info@byggesoc.dk>; 'info@bygherreforeningen.dk'
<info@bygherreforeningen.dk>; Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <info@baeredygtigtlandbrug.dk>;
'info@campingoutdoordanmark.dk' <info@campingoutdoordanmark.dk>; 'kh@co-industri.dk' <kh@co-industri.dk>;
'cowi@cowi.com' <cowi@cowi.com>; 'post@cyklistforbundet.dk' <post@cyklistforbundet.dk>; Danmarks
Fiskeriforening (mail) <mail@dkfisk.dk>; 'jj@dfac.dk' <jj@dfac.dk>; 'dif@dif.dk' <dif@dif.dk>; Danmarks
Naturfredningsforening <dn@dn.dk>; 'mail@danskaffaldsforening.dk' <mail@danskaffaldsforening.dk>;
'info@blind.dk' <info@blind.dk>; 'db@byplanlab.dk' <db@byplanlab.dk>; 'info@dcu.dk' <info@dcu.dk>; 'de@de.dk'
<de@de.dk>; 'def@entoweb.dk' <def@entoweb.dk>; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>;
'mail@danskfjernvarme.dk' <mail@danskfjernvarme.dk>; 'formand@sheep.dk' <formand@sheep.dk>;
Emballageindustrien <hoering@di.dk>; 'dj@journalistforbundet.dk' <dj@journalistforbundet.dk>;
'post@jaegerne.dk' <post@jaegerne.dk>; 'info@kystognaturturisme.dk' <info@kystognaturturisme.dk>;
'metal@danskmetal.dk' <metal@danskmetal.dk>; 'info@danskmiljoteknologi.dk' <info@danskmiljoteknologi.dk>;
'ds@sejlsport.dk' <ds@sejlsport.dk>; 'ds@ds.dk' <ds@ds.dk>; 'traeinfo@traeinfo.dk' <traeinfo@traeinfo.dk>;
Danske Advokater <mail@danskeadvokater.dk>; 'info@danskeark.dk' <info@danskeark.dk>; 'dh@handicap.dk'
<dh@handicap.dk>; Danske Havne og Foreningen for Danske Privathavne <danskehavne@danskehavne.dk>;
'info@christmastree.dk' <info@christmastree.dk>; 'info@danskekloakmestre.dk' <info@danskekloakmestre.dk>;
'dl@landskabsarkitekter.dk' <dl@landskabsarkitekter.dk>; 'info@danskemaritime.dk' <info@danskemaritime.dk>;
Jakob Svane <jasv@di.dk>; 'kontakt@dansketegl.dk' <kontakt@dansketegl.dk>; 'kontakt@danskeudlejere.dk'
<kontakt@danskeudlejere.dk>; 'danva@danva.dk' <danva@danva.dk>; 'dsk@dsk.dk' <dsk@dsk.dk>; dch@dch.dk;
'info@dds.dk' <info@dds.dk>; 'sek@fanke.dk' <sek@fanke.dk>; 'info@dgi.dk' <info@dgi.dk>;
'dhigroup@dhigroup.com' <dhigroup@dhigroup.com>; 'dommerforeningen@gmail.com'
<dommerforeningen@gmail.com>; 'info@drivkraftdanmark.dk' <info@drivkraftdanmark.dk>; 'jrv@dtl.eu'
<jrv@dtl.eu>; 'info@ejd.dk' <info@ejd.dk>; 'elretur@elretur.dk' <elretur@elretur.dk>; 'es@es-daa.dk' <es@es-
daa.dk>; 'pm@adv-martinelli.dk' <pm@adv-martinelli.dk>; 'post@fabnet.dk' <post@fabnet.dk>; 'sekr@f-
camping.dk' <sekr@f-camping.dk>; 'mail@fbnet.dk' <mail@fbnet.dk>; 'abr@fbnet.dk' <abr@fbnet.dk>;
'mail@finansdanmark.dk' <mail@finansdanmark.dk>; Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>; 'sekr@faod.dk'
<sekr@faod.dk>; 'info@flidhavne.dk' <info@flidhavne.dk>; 'fri@frinet.dk' <fri@frinet.dk>; 'fr@friluftsraadet.dk'
4
<fr@friluftsraadet.dk>; 'fsr@fsr.dk' <fsr@fsr.dk>; 'post@gammelestrup.dk' <post@gammelestrup.dk>;
'ort@gavnoe.dk' <ort@gavnoe.dk>; 'grakom@grakom.dk' <grakom@grakom.dk>; 'info@dk-gbc.dk' <info@dk-
gbc.dk>; 'info@greenpowerdenmark.dk' <info@greenpowerdenmark.dk>; 'gi@gi.dk' <gi@gi.dk>; 'info@shw.dk'
<info@shw.dk>; 'info-hd@hededanmark.dk' <info-hd@hededanmark.dk>; 'hoering@hofor.dk' <hoering@hofor.dk>;
'horesta@horesta.dk' <horesta@horesta.dk>; 'Kontakt@klimabev.dk' <Kontakt@klimabev.dk>;
'info@kolonihave.dk' <info@kolonihave.dk>; 'kystkultur.bkk@gmail.com' <kystkultur.bkk@gmail.com>; Landbrug &
Førevarer <hoering@lf.dk>; 'mail@landdistrikterne.dk' <mail@landdistrikterne.dk>; 'mail@lsp-foreningen.dk'
<mail@lsp-foreningen.dk>; 'mail@byogland.dk' <mail@byogland.dk>; 'arkitektsteenkjaer@hotmail.com'
<arkitektsteenkjaer@hotmail.com>; 'info@praktiskoekologi.dk' <info@praktiskoekologi.dk>; Søfartens Ledere
<mail@ledernesoefart.dk>; Maskinmestrenes Forening <mf@mmf.dk>; Mejeriforeningen (ddb) <ddb@mejeri.dk>;
'byggeprojekt@m.dk' <byggeprojekt@m.dk>; 'Info@moesgaardmuseum.dk' <Info@moesgaardmuseum.dk>;
'moviatrafik@moviatrafik.dk' <moviatrafik@moviatrafik.dk>; Nationalpark Thy <thy@danmarksnationalparker.dk>;
NOAHs Sekretariat (noah) <noah@noah.dk>; 'regulering@nuuday.dk' <regulering@nuuday.dk>;
'realdania@realdania.dk' <realdania@realdania.dk>; 'info@badesikkerhed.dk' <info@badesikkerhed.dk>;
'sekretariatet@danske-smaaoer.dk' <sekretariatet@danske-smaaoer.dk>; 'reception@SMVdanmark.dk'
<reception@SMVdanmark.dk>; Sund og Bælt . <info@sbf.dk>; 'regulering@tdcnet.dk' <regulering@tdcnet.dk>;
Tekniq Arbejdsgiverne <tekniq@tekniq.dk>; 'post@teleindu.dk' <post@teleindu.dk>;
'museum@vikingeskibsmuseet.dk' <museum@vikingeskibsmuseet.dk>; Økologisk Landsforening
<hoering@okologi.dk>; 'consultations@orsted.com' <consultations@orsted.com>
Emne: Udkast til vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen i offentlig høring frem til den 17. august
2023
Til høringsparterne jf. høringsliste
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til opdateret vejledning om udviklingsområder i
kystnærhedszonen i 8 ugers offentlig høring frem til den 17. august 2023. Høringen kan findes her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67640
Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkast til opdateret vejledning om
udviklingsområder i kystnærhedszonen sendes til: hoeringplan@plst.dk senest torsdag den 17. august 2023.
Eventuelle spørgsmål kan stiles til Nanna Pajor (uge 25-28), nanpaj@plst.dk, tlf. 40 26 97 41 eller Morten
Heinemann (uge 29-33) morhei@plst.dk, tlf. 23 64 04 82.
Nanna Pajor
Fuldmægtig
Telefon: +45 4026 9741
E-mail: nanpaj@plst.dk
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.


Notat
Høringsnotat vedrørende udkast til opdateret vejled-
ning om udviklingsområder i kystnærhedszonen
Baggrund
Muligheden for at udpege udviklingsområder kom ind i planloven i 2017 på
baggrund af et ønske om at bevare kystnærhedszonen samtidig med, at der
åbnes for nye udviklingsmuligheder. Planloven åbner mulighed for, at mini-
steren for landdistrikter kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen
efter ansøgning fra kommunalbestyrelserne.
Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større
adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og for anlæg i landzone.
Udviklingsområder er områder inden for kystnærhedszonen uden særlige natur-,
miljø- og landskabsinteresser.
I udviklingsområder er der ikke krav om en særlig planlægningsmæssig eller funkti-
onel begrundelse for kystnær lokalisering, når der inddrages nye arealer i byzone og
planlægges for anlæg i landzone. De skærpede krav til landzoneadministrationen i
kystnærhedszonen gælder ikke i udviklingsområder, og landzonereglerne i udvik-
lingsområder er de samme som i landzone uden for kystnærhedszonen.
Der er siden 2017, hvor ordningen med udviklingsområder blev indført, blevet ud-
stedt to landsplandirektiver, hvor der udpeges udviklingsområder i kystnærhedszo-
nen.
Ministeren for landdistrikter inviterede den 7. marts 2023 landets kystkommuner til
at ansøge om tredje runde for udpegning af udviklingsområder. Ansøgningsfristen
er den 1. februar 2024.
Vejledningen om udviklingsområder i kystnærhedszonen er som følge af aftalen om
opfølgning på evaluering af planloven af 15. juni 2022 blevet opdateret i henhold til
praksis fra de to tidligere ansøgningsrunder om udviklingsområder.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sendte den 19. juni 2023 et udkast til en opdateret
vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen i offentlig høring med hø-
ringsfrist den 17. august 2023. Der er modtaget i alt 10 høringssvar, hvoraf 3 har
haft bemærkninger til vejledningen. Bemærkningerne fra de hørte parter gennem-
gås og kommenteres nedenfor. Et enkelt høringssvar har givet anledning til æn-
dring.
Følgende myndigheder, organisationer og foreninger har sendt et hø‐
ringssvar:
Dansk Industri, Feriehusudlejernes Brancheforening og Sund & Bælt Holding
A/S.
Følgende har svaret, at de ingen bemærkninger har til udkastet:
Byggeskadefonden, Danske Kloakmestre, DSB, Energinet, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Metroselskabet og Ho-
vedstadens Letbane, Stifterne og Vikingeskibsmuseet.
Dato: 29.09.2023
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 148
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Notat
Side 2
Akt nr. 285442
Endelig har følgende tilkendegivet, at de ikke ønsker at afgive bemærk‐
ninger til udkastet:
Forbrugerrådet Tænk, Københavns Byret og Østre Landsret.
Generelle bemærkninger
Dansk Industri (DI) oplyser, at virksomheder ofte oplever, at sagsbehandling
om anlægsprojekter inden for udviklingsområder er komplicerede og ressour-
cekrævende. DI finder det glædeligt, at vejledningen om udviklingsområder op-
dateres, og der dermed skabes mere klarhed om processen for kommunernes
ansøgninger. DI finder, at vejledningen fremstår god og overskuelig.
Feriehusudlejernes Brancheforening (FB) er enige i intentionerne i vejlednin-
gen. FB er tilfreds med, at der nu gives mulighed for mere udvikling i kystnær-
hedszonen, hvor det ikke skaber problemer i relation til særlige natur-, miljø-
og landskabsinteresser. FB kommer med eksempler på, hvor udviklingsområ-
der vil kunne udpeges, og brancheforeningen ser gerne, at der med vejlednin-
gen gives mulighed for at etablere små grupperinger af store sommerhuse (2-4
stk.) i nye udviklingsområder.
Kommentar
Kirkeministeriet bemærker, at et udpeget udviklingsområde vil ikke kunne ud‐
lægges til et nyt sommerhusområde, idet der ikke må udlægges nye sommerhus‐
områder inden for kystnærhedszonen, hvilket også gælder for udviklingsområder
i kystnærhedszonen. Det bemærkes dog, at ministeren for landdistrikter har invi‐
teret landets kystkommuner til at ansøge om udlæg og omplacering af sommer‐
husgrunde i kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen for denne ordning er 1. februar
2024.
Bemærkninger til specifikke afsnit i vejledningen
Sund & Bælt Holding A/S (SB) bemærker, at der i afsnit 3.5.2 om særlige miljø-
interesser er en formulering, som er uklar, men som kan være relevant for
stormflodssikring. SB bemærker, at det er uklart, hvad der menes med ”risiko
for oversvømmelse”. SB oplyser, at det ved nutidige klimatilpasningsprojekter
kan være hensigtsmæssigt, at der ud over afhjælpning af potentielle nuvæ-
rende risikoområder også medtages områder, som først forventes at komme i
særlig risiko om en årrække, som følge af klimaforandringer, havspejlsstignin-
ger mv. SB foreslår, at behovet for kystsikring skal være en integreret del af
fremtidige udviklingsområder, uanset om der pt. er en potentiel oversvømmel-
sesrisiko. SB anbefaler at uddybe vejledningen med yderligere beskrivelse af
eller eksempler på, hvad som vil udgøre særlige miljøinteresser for et område.
Notat
Side 3
Akt nr. 285442
Kommentar
Kirkeministeriet bemærker, at det forhold, at et område er i risiko for oversvøm‐
melse ikke i tidligere ansøgningsrunder har været udslagsgivende for udpegnin‐
gen af et udviklingsområde. Det ses derfor ikke at være hensigtsmæssigt at med‐
tage risiko for oversvømmelse som et eksempel på en særlig miljøinteresse.
Oversigt over hørte myndigheder, organisationer og foreninger mv.
Regioner og kommunale organisationer
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark.
Kommuner
Alle kommuner.
Stifter
Fyens Stift, Haderslev Stift, Helsingør Stift, Københavns Stift, Lolland-Falsters
Stift, Roskilde Stift, Ribe Stift, Viborg Stift, Aalborg Stift og Aarhus Stift.
Domstole
Domstolsstyrelsen, Københavns Byret, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Ret-
ten i Helsingør, Retten i Hillerød, Retten i Herning, Retten i Hjørring, Retten i
Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,
Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers,
Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Ret-
ten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg,
Rigspolitiet, Venstre Landsret og Østre Landsret.
Foreninger, organisationer mv.
3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, ABF Andelsboligforeningernes Fæl-
lesrepræsentation, Akademikerne, Akademirådet, Arkitektforeningen, Asfaltin-
dustrien Biogas Danmark BL, Danmarks almene Boliger, Byggeskadefonden,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor
Danmark, CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte i Danmark),
COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Frie Auto-
Campere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Cam-
ping Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, Dansk Jour-
nalistforbund, Danmarks Jægerforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk
Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinfor-
mation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloak-
mestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske Shipping- og
Notat
Side 4
Akt nr. 285442
Havnevirksomheder, Danske Tegl, Danske Udlejere DANVA, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd,
Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI, Dommerforenin-
gen, Drivkraft Danmark DTL, Danske Vognmænd, Ejendom Danmark, Elretur,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation
FAB, Foreningen af byplanlæggere, F-Camping, Feriehusudlejernes Branchefor-
ening, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter og Desig-
nere (FAOD), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører, Friluftsrådet FSR, Danske Revisorer Gammel Estrup, Dan-
marks Herregårdsmuseum Gavnø Slot Grakom, Kommunikationsindustrien,
Green Building Council, Green Power Denmark, Grundejernes Investeringsfond,
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedeselskabet, HOFOR HORE-
STA, Klimabevægelsen, Kolonihaveforbundet, Komiteen, Bæredygtig Kystkul-
tur, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørfor-
eningen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen
Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lederne, Søfart
Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet og Hovedsta-
dens Letbane, Moesgaard Museum, Movia, Nationalpark Thy, Sekretariatet,
NOAH Friends of the Earth Denmark Nuuday A/S, RealDania, Rådet for Større
Bade- og Vandsikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SMVdanmark,
Sund & Bælt, TDC, Net A/S TEKNIQ, Arbejdsgiverne, Tele Industrien, Vikinge-
skibsmuseet, Økologisk Landsforening og Ørsted.
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Digitaliserings-
og Ligestillingsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsmi-
nisteriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministe-
riet, Klima- Energi-og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministe-
riet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet og Økonomiministeriet.
Øvrige ministerielle parter
Arbejdstilsynet, Ankestyrelsen, Banedanmark, Beredskabsstyrelsen, Bygnings-
styrelsen, DanPilot, Danmarks Statistik, Dansk Arkitektur Center, Dansk Design
Center, Datatilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Digitali-
seringsstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Forsvaret
– Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen, Forsynings-
tilsynet, Geodatastyrelsen, GEUS, Kystdirektoratet, Kommissarius ved Statens
Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på
Notat
Side 5
Akt nr. 285442
Øerne, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Medarbej-
der- og Kompetencestyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Naturstyrelsen, Nævnenes Hus, Planklagenævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisio-
nen, Sikkerhedsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for dataforsyning og
infrastruktur, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Styrelsen for It og Læring,
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen,
Trafikstyrelsen, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Udlændingestyrelsen,
Vejdirektoratet og Økonomistyrelsen.
Selvstændige statslige virksomheder
DSB, Energinet, Eltransmission A/S, Energinet Gastransmission A/S og Energi-
net Myndighedsenheden.


Til orientering vedlægges:
• Vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen
• Høringsnotat til udkast til vejledning om udviklingsområder i kystnær-
hedszonen
• Høringssvar til udkast til vejledning om udviklingsområder i kystnær-
hedszonen
Materialet, der en opfølgning på Aftale om evaluering af planloven m.v. af 15.
juni 2022, er netop er offentliggjort.
Med venlig hilsen
Louise Schack Elholm
Ministeren for landdistrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 331727
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 2. oktober 2023
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Offentligt
ULØ Alm.del - Bilag 148
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)