ULØ alm. del - svar på spm. 73 om, at fjerne grænsen på 100 ha for ø-støtte for fastboende ø-landmænd på de 27 småøer

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 73.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ulø/spm/73/svar/1983361/2757326.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
J.nr. 2023 - 6468
Den 2. oktober 2023
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Småøer
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Landdistrikter
og Småøer har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. september 2023.
Spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Småøer
”Vil ministeren understøtte et fortsat, økonomisk bæredygtigt landbrug på de 27 småøer ved at tage
initiativ til:
– at fjerne grænsen på 100 ha for ø-støtte for fastboende ø-landmænd på de 27 småøer,
– at fjerne ø-støtten til landmænd, der ikke har fast bopæl på øen (gældende for de 27 småøer),
og vil ministeren begrunde sit svar?
Der henvises til anbefalinger i rapporten Landbrug på Småøerne – Nu og i fremtiden, Sammenslutnin-
gen af Danske Småøer, juni 2022.”
Svar
Ø-støtte er en tilskudsordning, som alle landbrugere, der råder over jorder på en række ikke-brofaste
øer, kan søge. Formålet med ordningen er at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstands-
dygtig landbrugsproduktion ved at kompensere for de ekstraomkostninger, der følger ved at dyrke are-
aler på øerne. Ordningen bidrager til at sikre rentabel drift på øerne og understøtter derved oprethol-
delse af levevilkår og produktion.
I 2023 udgør tilskuddet 500 kr. pr. hektar årligt. Satsen er fastsat på baggrund af beregninger af mer-
udgifterne til at drive landbrugsjord på de ikke-brofaste øer. Der er i Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug af 4. oktober 2021 besluttet, at der årligt skal afsættes 20 mio. kr. til ø-støtte i årene 2023-27
– svarende til 100 mio. kr. i perioden. Man kan maksimalt modtage ø-støtte til 100 hektar. Hvis areal-
grænsen fjernes, vil tilskuddet pr. areal mindskes, således at landbrug med rådighed over mindre end
100 ha landbrugsjord samlet set vil modtage et lavere tilskud. Det mener jeg ikke ville være hensigts-
mæssigt.
Alle landbrugere, der råder over landbrugsarealer på de ikke-brofaste øer, vil have merudgifter ved drif-
ten af arealerne på ikke-brofaste øer, sammenlignet med drift af landbrugsarealer i resten af landet. Jeg
mener derfor ikke, at retten til ø-støtte bør afhænge af landbrugerens bopæl, men derimod bero på de
arealer, landbrugeren råder over.
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 73
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
2
Jacob Jensen
/
Jacob Kirk Jensen