UFU alm. del - svar på spm. 227 om at en væsentlig andel studerende fra lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne har oplevet ubehagelig og/eller grænseoverskridende adfærd under deres praktikforløb, herunder social eksklusion og nedladende kommentarer fra kolleger, vejledere og borgere.

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 227.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/227/svar/1982143/2757149.pdf

Ministeren
Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 5. september 2023 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 227
Af rapporten ”Oplevelsen af praktik på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeple-
jerske og socialrådgiver – En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt stude-
rende” (EVA, 2022), fremgår det, at en væsentlig andel studerende fra lærer-, pæ-
dagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne har oplevet ubehagelig
og/eller grænseoverskridende adfærd under deres praktikforløb, herunder social
eksklusion og nedladende kommentarer fra kolleger, vejledere og borgere. Hvilke
initiativer vil ministeren tage for at gøre op med det dårlige psykiske arbejdsmiljø,
der beskrives på landets praktiksteder?
Svar
Det er vigtigt, at de studerende på professionsuddannelserne på velfærdsområdet
oplever praktikkerne som en god og lærerig introduktion til fagene, hvor den til-
lærte teori kan prøves af i praksis i trygge ramme.
Derfor er det heller ikke acceptabelt, at så mange studerende oplever grænse-
overskridende adfærd under deres praktikperioder. Her har praktikstederne et
stort ansvar for at sikre, at deres arbejdsplads har et godt psykisk arbejdsmiljø,
der lever op til arbejdsmiljølovgivningen.
I forhold til uddannelsesvinklen er det min opfattelse, at tættere kontakt mellem
praktiksted og uddannelsesinstitution kan være med til at understøtte et trygt prak-
tikforløb for de studerende. Et eksempel kan være, at undervisere fra professions-
højskolen i højere grad besøger praktikstederne, eller at de studerende har mulig-
hed for at tale med en kendt underviser i løbet af praktikkerne, såfremt de har brug
for det.
Tættere kontakt mellem praktiksted og professionshøjskole på relevante uddan-
nelser vil være et element, der kan indgå som en del af en forbedring af praktik-
kerne i forbindelse med en kommende reform af de professionsrettede uddannel-
ser.
2. oktober 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
426700
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 227
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Med venlig hilsen
Christina Egelund