INU alm. del - svar på spm. 34 om Kommunernes Landsforening – ligesom det er tilfældet, når det drejer sig om bevillinger til minimumsnormeringer i daginstitutionerne – tager 20 pct. af bevillinger til drift og administration, jf. Facebook-opslag af Jacob Mark (SF) den 12/3-21
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: INU alm. del (Spørgsmål 34)
Aktører:
Svar på INU spm. 34.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/inu/spm/34/svar/1982092/2757129.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Indenrigsudvalg Christiansborg 2. oktober 2023 Svar på Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 34 (Alm. del) af 5. september 2023 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT) Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, om Kommunernes Landsforening – ligesom det er tilfældet, når det drejer sig om bevillinger til minimumsnormeringer i daginstitutio- nerne – tager 20 pct. af bevillinger til drift og administration, jf. Facebook-opslag af Jacob Mark (SF) den 12. marts 2021 (https://m.face- book.com/story.php?story_fbid=pfbid0yXMtGHkhqRKnz4u6UvBfdVxR- HeDo3VcrSk7JoCzF2MqdSChrwFPcNBRknQYdYxG8l&id=69985338410) og et Fa- cebook-opslag med video af DR1-indslag den 12. marts 2021 (https://www.face- book.com/watch/?v=3684673098253804&extid=CL-UNK-UNK-UNK-AN_GK0T- GK1C&mibextid=2Rb1fB&ref=sharing)? Hvis dette er tilfældet, vil ministeren op- lyse, hvilke områder og hvor store beløb det drejer sig om? Svar Der er lagt til grund, at der spørges til håndteringen og fordelingen af midler, når kommunerne pålægges nye opgaver. Ændringer til kommunernes opgaver følger Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet). DUT-princippet indebærer, at gennemførslen af regelændringer af bindende ka- rakter for kommuner og regioner giver anledning til en regulering af det statslige bloktilskud til kommuner og regioner svarende til de økonomiske konsekvenser heraf. DUT-princippet sikrer således, at kommunerne og regionerne kompenseres for de udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, og for ændringer staten foretager i regelgrundlaget for eksisterende kommunale og regionale opgaver. Bloktilskuddet nedjusteres også tilsvarende, når der fjernes en kommunal eller regional opgave, eller når kra- vene til en given opgave reduceres. Kommunernes Landsforening (KL) fører dialog og indgår aftale på vegne af kom- munerne om DUT-kompensation for de kommunaløkonomiske konsekvenser af regelændringer mv. Når der er enighed om de kommunaløkonomiske konsekven- ser af DUT-sagerne, reguleres bloktilskuddet til kommunerne på det årlige bloktil- skudsaktstykke, der godkendes i Folketingets Finansudvalg. Den fulde aftalte DUT-kompensation for kommunale meropgaver fordeles dermed via bloktilskud- det til de enkelte kommuner. Offentligt INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 34 Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 I fastsættelsen af DUT-kompensation og justering af bloktilskuddet som følge af nye eller ændrede opgaver tages der højde for de indirekte omkostninger ved et årsværk (overheadomkostninger). Overheadomkostningerne er kendetegnet ved ikke direkte at kunne henføres til udførelsen af den konkrete opgave, som DUT- sagen omhandler. Det kan fx være udgifter til ejendomsdrift, kontorhold, it, efter- uddannelse og anden administration i kommunerne. Overheadomkostningerne ved nye kommunale opgaver kan bedømmes i de enkelte sager, så de i videst mu- ligt omfang afspejler de faktiske udgifter. Det bemærkes, at bloktilskuddet til kommunerne samlet set blev forhøjet med 153,2 mio. kr. i 2023 i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2024 mel- lem KL og regeringen som følge at nye DUT-sager på det kommunale område. For så vidt angår den aftalte DUT-kompensation for minimumsnormeringer hen- vises der til svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 11 (Alm. del) af 7. februar 2023. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister
Svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 11 (Alm. del) af 7. februar 2023.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/inu/spm/34/svar/1982092/2757130.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 7. februar 2023 Sagsnr.: 23/01471 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 11 I brev af 10. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 11: Vil ministeren sende en oversigt over den forventede fordeling af den af- talte DUT-kompensation for minimumsnormeringer for 2024, eksklusiv kompensation for tilsyn, men inklusiv de 83 mio. kr. som kommunerne kompenseres for, at statslige puljer til sociale normeringer kommer oveni minimumsnormeringer, altså den forventede fordeling i 2024 af de ca. 1.550 mio. kr. (2022-PL)? Svar: Loven om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som træder i kraft 1. januar 2024, sikrer, at der opgjort som et årligt gennemsnit på kommune- niveau skal være minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vugge- stuer og minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Pæ- dagogisk personale ansat som følge af statslige puljer til sociale norme- ringer indgår ikke i normeringsopgørelsen. De økonomiske konsekvenser er DUT-forhandlet med KL, hvor der er aftalt en kompensation som følge af lovkravet om minimumsnormerin- ger i daginstitutioner på 1.579,7 mio. kr. (2022-pl) årligt fra 2024 og frem. Dette udgør 1.620,8 mio. kr. årligt fra 2024 og frem opregnet til 2023-pl. Den anførte kompensation omfatter ikke kompensationen som følge af kravet om styrket tilsyn i dagtilbud, jf. spørgsmålets afgrænsning. Den aftalte DUT-kompensation udmøntes til kommunerne som en del af den samlede generelle finansiering af kommunerne igennem tilskuds- og udligningssystemet under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Af den årsag har Børne- og Undervisningsministeriet ikke mulighed for at opgøre den konkrete DUT-kompensation for lovkravet om mini- mumsnormeringer i daginstitutioner på kommuneniveau. Offentligt BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 11 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) Offentligt INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 34 Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Med venlig hilsen Mattias Tesfaye