Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/9-23

1
Udenrigsministeriet JTEU j.nr. 2015 - 30240
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret 29. september 2023
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail: JTEU@um.dk
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-
gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-
advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-
ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-
advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr. Titel og kort sagsresumé Deltager i PD Proces-
skridt
Dato
C-639/22
C-644/22
X m.fl.
Spørgsmål:
1) Skal momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), fortolkes
således, at deltagere i en pensionsfond som den i hovedsagen
omhandlede kan anses for at løbe en investeringsrisiko, og
medfører denne omstændighed, at pensionsfonden bliver en
»investeringsforening« i denne bestemmelses forstand? Har
følgende herved betydning
– Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er
det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab – og ikke andre –
bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?
– Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko
er?
– Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også afhæn-
ger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptjening, løn-
nens størrelse og tekniske rentesats?
2) Medfører princippet om afgiftsneutralitet, at der ved anven-
delsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for så vidt
angår fonde, der ikke er institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter [UCITS]), ikke blot skal
afgøres, om disse kan sammenlignes med investeringsinstitut-
ter, men også om de ud fra en gennemsnitforbrugers syns-
punkt kan sammenlignes med andre fonde, som ikke er inve-
steringsinstitutter, men som af medlemsstaterne betragtes som
investeringsforeninger?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
MF 05.10.23
C-660/20 Lufthansa CityLine
Spørgsmål:
1) Behandler en national lovgivning deltidsansatte på en min-
dre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte som
omhandlet i § 4, stk. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde, som
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesmini-
steriet
Dom 19.10.23
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 765
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
er indeholdt i bilaget til direktiv 97/81/EF, når den tillader, at
retten til et supplerende vederlag for deltids- og fuldtidsansatte
på ensartet vis afhænger af, at der sker en overskridelse af det
samme antal arbejdstimer, og dermed giver mulighed for, at
der tages udgangspunkt i det samlede vederlag og ikke i løne-
lementet i det supplerende vederlag?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Er en national lovgivning, som giver mulighed for at lade ret-
ten til et supplerende vederlag være afhængig af, at deltids- og
fuldtidsansatte på ensartet vis har overskredet det samme antal
arbejdstimer, i overensstemmelse med § 4, stk. 1, og med prin-
cippet om pro rata temporis i § 4, stk. 2, i rammeaftalen om
deltidsarbejde, som er indeholdt i bilaget til direktiv 97/81/EF,
når formålet med det supplerende vederlag er at kompensere
for en særlig arbejdsbyrde?
Sagsnr. Titel og kort sagsresumé Interessent Sags-
type
Pro-
ces-
skridt
Dato
C-283/21 Deutsche Rentenversicherung Bund
Spørgsmål:
1) Tages der i henhold til bestemmelserne i Nederlan-
dene – som i henhold til bestemmelserne i afsnit II i
grundforordningen (forordning (EF) nr. 883/2004) er
den kompetente medlemsstat – hensyn til en børnepas-
ningsperiode som omhandlet i artikel 44, stk. 2, i for-
ordning (EF) 987/2009 derved, at børnepasningsperi-
oden i Nederlandene som ren bopælsperiode begrun-
der en pensionsrettighed?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
2) Skal artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) 987/2009 –
i videreudvikling af Domstolens dom af 23. november
2000 (C-135/99, EU:C:2000:647, Elsen) og af 19. juli
2021 (C-522/10, EU:C:2012:475, Reichel-Albert) –
fortolkes udvidende således, at den ansvarlige med-
lemsstat også skal tage hensyn til børnepasningsperio-
der i tilfælde, hvor den person, som har varetaget bør-
nepasningen, før og efter børnepasningen ganske vist
har pensionsretlige perioder på grund af uddannelse el-
ler beskæftigelse udelukkende i denne stats ordning,
men ikke indbetalte bidrag til denne ordning umiddel-
bart før eller efter børnepasningen?
Beskæftigelsesmini-
steriet
Sundhedsministeriet
O-sag GA 05.10.23
C-565/22 Verein für Konsumenteninformation
Spørgsmål:
Skal artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbru-
gerrettigheder fortolkes således, at der ved en »automa-
tisk forlængelse« [artikel 6, stk. 1, litra o), i direktiv
2011/83,] af en aftale om fjernsalg tilkommer forbru-
geren en fornyet fortrydelsesret?
Justitsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag Dom 05.10.23
C-219/22 QS
Spørgsmål:
Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse
2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til
Justitsministeriet O-sag Dom 05.10.23
3
domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske
Union i forbindelse med en ny straffesag fortolkes så-
ledes, at den er til hinder for en national lovgivning
såsom straffelovens artikel 68, stk. 1, sammenholdt
med straffelovens artikel 8, stk. 2, hvorefter en natio-
nal ret, der har fået forelagt en anmodning om fuld-
byrdelse af en straf, som en ret i en anden medlemsstat
har fastsat ved en tidligere dom, med henblik herpå
ved et påbud om den faktiske fuldbyrdelse kan gribe
ind i vilkårene for fuldbyrdelsen af den sidstnævnte
straf?
C-294/22 OFPRA
Spørgsmål:
1) Skal bestemmelserne i artikel 12, stk. 1, litra a), i di-
rektiv 2011/95/EU –uafhængigt af de nationale lov-
bestemmelser, der under visse omstændigheder giver
en udlænding ret til ophold på grund af dennes hel-
bredstilstand og i givet fald beskytter vedkommende
mod udsendelse – fortolkes således, at en sygpalæsti-
nensisk flygtning, som efter faktisk at have nydt be-
skyttelse og bistand fra UNRWA forlader den stat eller
det område i dette organs indsatsområde, hvori han
havde sædvanligt opholdssted, fordi han ikke dér kan
få tilstrækkelig adgang til den sundhedspleje og be-
handling, der kræves på grund af hans helbredstilstand,
og det manglende tilbud indebærer en reel risiko for
hans liv eller fysiske integritet, kan anses for at befinde
sig i en alvorlig personlig usikkerhedstilstand og i en
situation, hvor det ikke er muligt for UNRWA at sikre
ham levevilkår, der er i overensstemmelse med den op-
gave, som påhviler dette organ?
2) Hvilke kriterier – f.eks. vedrørende sygdommens al-
vor eller arten af den nødvendige sundhedspleje – gør
det i bekræftende fald muligt at identificere en sådan
situation?
Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet
O-sag Dom 05.10.23
C-296/22 A.T.U. Auto-Teile-Unger et Carglass
Spørgsmål:
Skal artikel 61, stk. 1 og stk. 4, sammenholdt med bilag
X, nr. 2.9 til forordning 2018/858, hvorefter fabrikan-
ten med henblik på OBD, diagnosticering, reparation
og vedligeholdelse af køretøjet skal stille den direkte
datastrøm om køretøjet til rådighed via den serielle da-
taport på standarddatastikket, også i betragtning af kra-
vene til fabrikanten om at sikre køretøjets generelle sik-
kerhed i bilag II, del 1, position 63, til denne forord-
ning
– sammenholdt med forordning nr. 661/2009 med
henblik på køretøjer, som er typegodkendt før den 6.
juli 2022, her navnlig artikel 5, stk. 1, og
– sammenholdt med forordning 2019/2144, som er
gældende fra den 6. juli 2022, her navnlig artikel 4, stk.
4 og 5 fortolkes således, at fabrikanten altid, også ved
implementering af relevante sikkerhedsforanstaltnin-
ger, skal sikre, at uafhængige reparatører altid kan ud-
føre denne OBD, diagnosticering, reparation og vedli-
geholdelse af køretøjet inklusive de hertil nødvendige
skriveprocesser ved hjælp af et universelt, generisk di-
agnoseværktøj, uden at betingelserne om, at værktøjet
skal have internetforbindelse til en af fabrikanten fast-
sat server, og/eller at brugeren forudgående skal være
Erhvervsstyrelsen O-sag Dom 05.10.23
4
personligt registreret hos fabrikanten, skal være op-
fyldt, hvilke betingelser ikke udtrykkeligt er fastsat i
forordningen?
C-505/22 Deco Proteste – Editores
Spørgsmål:
1) Under omstændigheder, hvor der i forbindelse med
tegning af abonnement på periodiske udgivelser udde-
les en gave (en gadget) til nye abonnenter, skal en så-
dan uddeling da i henhold til momsdirektivets artikel
16 anses for:
a) en vederlagsfri levering, der adskiller sig fra transak-
tionen vedrørende abonnementet på de periodiske ud-
givelser,
eller
b) en del af en samlet vederlagsbetinget transaktion,
eller
c) en del af en kommerciel pakke bestående af en ho-
vedtransaktion (abonnementet på tidsskriftet) og en
accessorisk transaktion (uddeling af gaven), idet den
sidstnævnte transaktion anses for en vederlagsbetinget
levering, som har instrumental karakter i forhold til
abonnementet på tidsskriftet?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares således, at der
er tale om en vederlagsfri levering, er det da i overens-
stemmelse med begrebet »[u]dtagning af varer […] i
form af gaver af ringe værdi« som omhandlet i moms-
direktivets artikel 16, andet afsnit, at der fastsættes et
årligt loft over den samlede værdi af gaverne på fem
promille af den afgiftspligtige persons omsætning det
foregående år (ud over den maksimale enhedsværdi)?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
skal det nævnte loft på fem promille af den afgiftsplig-
tige persons omsætning det foregående år da anses for
at være så lavt, at momsdirektivets artikel 16, andet af-
snit, mister sin effektive virkning?
4) Er loftet på fem promille af den afgiftspligtige per-
sons omsætning det foregående år i strid med neutra-
litetsprincippet, princippet om ligebehandling eller
ikke-diskrimination samt proportionalitetsprincippet,
når der endvidere tages hensyn til de formål, der for-
følges med fastsættelsen heraf?
Skattestyrelsen O-sag Dom 05.10.23
C-565/22 Verein für Konsumenteninformation
Spørgsmål:
Skal artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbru-
gerrettigheder fortolkes således, at der ved en »auto-
matisk forlængelse« [artikel 6, stk. 1, litra o), i direktiv
2011/83,] af en aftale om fjernsalg tilkommer forbru-
geren en fornyet fortrydelsesret?
Justitsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag Dom 05.10.23
C-659/22 Ministerstvo zdravotnictví
Spørgsmål:
Er der i forbindelse med verificering af gyldigheden af
interoperable covid-19- vaccinations-, test- og restitu-
tionscertifikater, udstedt i overensstemmelse med [for-
ordningen om digitale certifikater], som Den Tjekkiske
Republik anvender til nationale formål, tale om auto-
matisk behandling af personoplysninger som omhand-
let i [databeskyttelsesforordningens] artikel 4, nr. 2, i
forbindelse med anvendelsen af den nationale
»cTecka«-applikation, således at denne aktivitet falder
Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
O-sag Dom 05.10.23
5
inden for [databeskyttelsesforordningens] materielle
anvendelsesområde i henhold til denne forordnings ar-
tikel 2, stk. 2?
C-726/21 INTER CONSULTING
Spørgsmål:
Er det ved en vurdering af, om der er sket en tilside-
sættelse af princippet ne bis in idem tilladt at sammen-
holde alene de faktiske omstændigheder, som er angi-
vet i konklusionen til anklageskriftet af 28. september
2015 fra Županijsko državno odvjetništvo u Puli [(di-
striktsanklagemyndigheden i Pula, Kroatien)] [udela-
des], med de relevante faktiske omstændigheder, som
er angivet i konklusionen til anklageskriftet af 9. januar
2015 fra Staatsanwaltschaft Klagenfurt [(anklagemyn-
digheden i Klagenfurt, Tyskland)] [udelades] og i kon-
klusionen til dom af 3. november 2016, afsagt af Lan-
desgericht Klagenfurt [(den regionale domstol i Kla-
genfurt)] [udelades], som blev stadfæstet ved dom af 4.
marts 2019 afsagt af Oberster Gerichtshof [(øverste
domstol, Østrig)], eller kan de faktiske omstændighe-
der, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet
fra Županijsko državno odvjetništvo u Puli ([distrikts-
anklagemyndigheden i Pula)] [udelades], sammenhol-
des med de faktiske omstændigheder, som er angivet i
begrundelsen til dommen af 3. november 2016, afsagt
af Landgericht Klagenfurt [(den regionale domstol i
Klagenfurt)], som blev stadfæstet ved dommen afsagt
af Oberster Gerichtshof [(øverste domstol)], og som
var genstand for en gennemført af Staatsanwaltschaft
Klagenfurt [(anklagemyndigheden i Klagenfurt)] [ude-
lades] mod flere personer, herunder især mod GR og
HS, idet disse sidstnævnte faktiske omstændigheder ef-
terfølgende var blevet udeladt i det indgivne anklage-
skrift fra Staatsanwaltschaft Klagenfurt [(anklagemyn-
digheden i Klagenfurt)][udelades] af 9. januar 2015 (og
disse faktiske omstændigheder ikke blev gengivet i
konklusionen til anklageskriftet)?
Justitsministeriet O-sag Dom 12.10.23
C-11/22 Est Wind Power
Spørgsmål:
1. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om
statsstøtte, navnlig første alternativ under begrebet
»projektets påbegyndelse« i punkt 19 (44) i meddelelse
fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig »påbe-
gyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortol-
kes således, at dette betegner påbegyndelsen af arbej-
det, uanset hvilket investeringsprojekt det er forbundet
med, eller kun betegner påbegyndelsen af et arbejde,
der har sammenhæng med anlæggelsen af det investe-
ringsprojekt, hvormed der skal produceres energi fra
vedvarende kilder?
2. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om
statsstøtte, navnlig første alternativ under begrebet
»projektets påbegyndelse« i punkt 19 (44) i meddelelse
fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig »påbe-
gyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortol-
kes således, at den kompetente myndighed i medlems-
staten i en situation, hvor den har konstateret, at arbej-
det i forbindelse med en investering er påbegyndt, i
Erhvervsministeriet
Miljøministeriet
Energistyrelsen
O-sag Dom 12.10.23
6
henhold til princippet om beskyttelse af den beretti-
gede forventning desuden skal vurdere investerings-
projektets udviklingstrin og sandsynligheden for, at
dette investeringsprojekt fuldføres?
3. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende,
kan andre objektive omstændigheder, f.eks. verserende
retssager, som hindrer fortsættelsen af investerings-
projektet, da tages i betragtning ved vurderingen af in-
vesteringsprojektets udviklingstrin?
4. Har det i den foreliggende sag betydning, at Den
Europæiske Unions Domstol i sag C-349/17, Eesti Pa-
gar, i præmis 61 og 68 har fastslået, at den eventuelle
eksistens af en tilskyndelsesvirkning ikke kan anses for
at være et kriterium, der er klart og enkelt at anvende
for de nationale myndigheder, eftersom efterprøvelsen
heraf kræver, at der i hver enkelt sag foretages kom-
plekse økonomiske vurderinger, og at et sådant krite-
rium følgelig ikke er i overensstemmelse med kravet
om, at kriterierne for anvendelsen af en undtagelse er
klare og lette at anvende for de nationale myndighe-
der?
5. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende,
skal Den Europæiske Unions bestemmelser om stats-
støtte, navnlig fodnote 66 til punkt 126 i meddelelse
fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, sammenholdt
med punkt 19 (44) i samme meddelelse, da fortolkes
således, at den nationale myndighed ved vurderingen
af kriteriet om arbejdets påbegyndelse ikke skal fore-
tage en økonomisk vurdering af investeringsprojektet i
hver enkelt sag? 6. Såfremt det forrige spørgsmål be-
svares bekræftende, skal Den Europæiske Unions be-
stemmelser om statsstøtte, navnlig sidste alternativ un-
der begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19
(44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-
2020«, nemlig »indgåelse af andre forpligtelser, som
gør investeringen irreversibel«, da fortolkes således, at
enhver anden forpligtelse – med undtagelse af køb af
grunde og forberedende arbejde (såsom indhentelse af
en byggetilladelse) – gør investeringen irreversibel, uaf-
hængigt af omkostningerne ved den indgåede forplig-
telse?
7. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om
statsstøtte, navnlig begrebet »påbegyndelsen af arbej-
det« i punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen
»Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020«, fortolkes således, at de ufravigelige
betingelser for påbegyndelsen af arbejdet er eksisten-
sen af en brugsret for producenten til grunden og en
national tilladelse til at gennemføre investeringsprojek-
tet?
8. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende,
skal begrebet »national tilladelse til at gennemføre et
investeringsprojekt« da fortolkes i lyset af den natio-
nale lovgivning, og kan der i denne henseende kun
være tale om en tilladelse, på grundlag af hvilken byg-
gearbejdet i forbindelse med investeringsprojektet
gennemføres?
7
C-45/22 Service fédéral des Pensions
Spørgsmål:
– Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning
(EF) nr. 883/2004, hvorefter de kompetente instituti-
oner dividerer ydelsen eller ydelserne eller en anden
indtægt, som er blevet medregnet, med antallet af ydel-
ser, som er omfattet af de nævnte regler, fortolkes så-
ledes, at de indtægter, som er blevet medregnet ved an-
vendelsen af antikumulationsreglen, skal divideres med
antallet af efterladte pensioner, der er omfattet af anti-
kumulationsreglerne?
– Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning
(EF) nr. 883/2004, hvorefter de kompetente instituti-
oner dividerer ydelsen eller ydelserne eller en anden
indtægt, som er blevet medregnet, med antallet af ydel-
ser, som er omfattet af de nævnte regler, derimod for-
tolkes således, at den kræver, at det ikke er indtægten
som sådan, der tages i betragtning ved anvendelsen af
antikumulationsreglen, men derimod den del af ind-
tægten, der overstiger et kumulationsloft, således som
det loft, der f.eks. er fastsat i den pågældende nationale
bestemmelse, der skal divideres med antallet af efter-
ladte pensioner, der er omfattet af antikumulationsreg-
lerne?
Beskæftigelsesmini-
steriet
O-sag Dom 12.10.23
C-57/22 Reditelství silnic a dálnic
Spørgsmål:
III. Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/88/EF af4. november 2003 om
visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af ar-
bejdstiden fortolkes således, at bestemmelsen er til hin-
der for en nationalretspraksis, hvorefter en arbejdsta-
ger, som er blevet ulovligt afskediget og senere, i over-
ensstemmelse med national lovgivning, er blevet gen-
ansat som følge af en dom, hvor arbejdstagerens afske-
digelse er blevet erklæret ugyldig, ikke er berettiget til
årlig betalt ferie for perioden fra afskedigelsesdagen til
den dag hvor arbejdstageren er blevet genansat, efter-
som arbejdstageren i denne periodeikke har udført fak-
tisk arbejde for arbejdsgiveren, herunder i tilfælde,
hvor den i henhold til national lovgivning ulovligt af-
skedigede arbejdstager, som uden unødigt ophold
skriftligt tilbød at stille sin arbejdskraft til rådighed for
arbejdsgiveren, er berettiget til en godtgørelse, hvis
størrelse svarer til en gennemsnitlig løn fra den dag,
hvor arbejdstageren tilbød sin arbejdskraft til arbejds-
giveren, til den dag hvor arbejdsgiveren gjorde det mu-
ligt for arbejdstageren at fortsætte med at udføre arbej-
det, eller til den dag, hvor ansættelsesforholdet gyldigt
ophørte?
Miljøministeriet
Fødevareministeriet
O-sag Dom 12.10.23
C-326/22 Z
Spørgsmål:
Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/48, sammenholdt
med princippet om EU-rettens effektivitet, fortolkes
således, at en forbruger eller en erhvervsdrivende, til
hvem forbrugeren har overdraget de rettigheder,
denne er tillagt i medfør af direktivet, på dette grundlag
kan kræve udlevering af en kopi af aftalen (og de for-
retningsbetingelser, der udgør en del af aftalen) af lån-
giver, og de oplysninger om tilbagebetaling af lånet,
som er nødvendige for at verificere rigtigheden af op-
gørelsen af det beløb, der er udbetalt til forbrugeren
Justitsministeriet O-sag Dom 12.10.23
8
som godtgørelse for en del af de samlede omkostnin-
ger ved lånet i forbindelse med dets førtidige indfrielse,
og som er nødvendige for at anlægge et søgsmål om en
mulig tilbagebetaling af ovennævnte beløb?
C-549/22 Raad van bestuur van de Sociale verzekerings-
bank
Spørgsmål:
1. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes
således, at den finder anvendelse på en i Algeriet bosat
person, der er efterladt efter en arbejdstager, og som
ønsker at eksportere sin efterladteydelse til Algeriet?
I bekræftende fald,
2. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, henset til
dens ordlyd, formål og art fortolkes således, at den har
direkte virkning, således at personer, som denne be-
stemmelse finder anvendelse på, direkte kan gøre den
gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå,
at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke
finder anvendelse?
I bekræftende fald,
3. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes
således, at den er til hinder for anvendelse af bopæls-
landsprincippet som omhandlet i artikel 17, stk. 3, i
Anw [Algemene nabestaandenwet (den almindelige lov
om ydelser til efterladte)], som fører til en begrænsning
af eksport til Algeriet af ydelser til efterladte?
Beskæftigelsesmini-
steriet
O-sag GA 12.10.23
C-645/22 Luminor Bank
Spørgsmål:
1. Kan artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv
93/13/EØF fortolkes således, at hvis en forbruger gi-
ver udtryk for et ønske om at opretholde en aftale ved
at erstatte et urimeligt vilkår i aftalen, kan en domstol
efter at have fundet, at aftalen ikke kan forblive gyldig
efter ophævelsen af det urimelige vilkår, træffe afgø-
relse om spørgsmålet om erstatning af det urimelige
vilkår uden først at have vurderet muligheden for at
annullere aftalen i sin helhed?
2. Afhænger besvarelsen af det første spørgsmål af, om
den nationale domstol har den mulighed at erstatte det
urimelige kontraktvilkår med en udfyldende bestem-
melse eller en national bestemmelse, der finder anven-
delse efter fælles overenskomst mellem parterne i den
pågældende aftale?
Justitsministeriet O-sag Dom 12.10.23
C-286/22 KBC Verzekeringen
Spørgsmål:
Skal artikel 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/103/EF af 16.september 2009 om an-
svarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med
forsikringspligtens overholdelse, således som bestem-
melsen fandt anvendelse før ændringen ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af
24. november 2021, hvori »køretøj« blev defineret som
»ethvert motordrevet køretøj, der er bestemt til trafik
til lands, og som ikke kører på skinner, såvel som på-
hængskøretøjer, selv om de ikke er tilkoblede«, fortol-
kes således, at en elektrisk cykel (»speed pedelec«), hvis
motor kun yder pedalhjælp, således at cyklen ikke selv-
stændigt og uden brug af muskelkraft kan bevæge sig
fremad, idet dette kræver brug af motor- og muskel-
Transportministeriet O-sag Dom 12.10.23
9
kraft, og en elektriske cykel, der har en boosterfunk-
tion, hvorved cyklen – ved et tryk på boost-knappen
og uden at der trædes i pedalerne – kan accelerere til
20 km/t, men hvor muskelkraft dog er nødvendig for
at kunne anvende boosterfunktionen, ikke er køretøjer
i dette direktivs forstand?
T-605/21 TestBioTech mod Kommissionen
Påstande:
—Annullation af Kommissionens afgørelse af 8. juli
2021 om afslag på at tilbagekalde eller ændre Kommis-
sionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/61 (1),
hvorved Monsanto Europe SA i henhold til forordnin-
gen om genetisk modificerede fødevarer (2) fik tilla-
delse til at markedsføre genetisk modificeret MON
87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 ×
NK603-majs og dens underkombinationer i EU.
—Der træffes sådanne yderligere foranstaltninger,
som findes påkrævede.
—Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsom-
kostningerne.
Miljøministeriet O-sag Dom 18.10.23
T-606/21 TestBioTech mod Kommissionen
Påstande:
—Annullation af Kommissionens afgørelse af 8. juli
2021 om afslag på at tilbagekalde eller ændre Kommis-
sionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/66 (1),
hvorved Monsanto Europe SA i henhold til forordnin-
gen om genetisk modificerede fødevarer (2) fik tilla-
delse til at markedsføre den genetisk modificerede
MON 87751 × MON 87701 × MON 87708 × MON
89788-sojabønne og dens underkombinationer i EU.
—Der træffes sådanne yderligere foranstaltninger,
som findes påkrævede.
—Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsom-
kostningerne.
Miljøministeriet O-sag Dom 18.10.23
C-147/22 Központi Nyomozó Foügyészség
Spørgsmål:
1) Er princippet ne bis in idem, der er fastsat i artikel
50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-
gende rettigheder (herefter »chartret«) og artikel 54 i
konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen
(herefter »gennemførelseskonventionen«), til hinder
for, at der i en medlemsstat indledes en straffesag mod
den samme person og for de samme handlinger, for
hvilke der allerede er indledt en straffesag i en anden
medlemsstat, og som er endeligt afsluttet ved en be-
slutning fra den offentlige anklager om, at efterforsk-
ningen skal indstilles?
2) Er det foreneligt med princippet ne bis in idem, der
er fastsat i [chartrets] artikel 50 og [gennemførelses-
konventionens] artikel 54, og er det endeligt til hinder
for, at der i en medlemsstat indledes en ny straffesag
mod den samme person og for de samme handlinger,
at anklagemyndigheden, selv om det er muligt at gen-
optage en straffesag i en medlemsstat, indtil den straf-
bare handling er forældet, ikke har anset det for beret-
tiget at genoptage en sådan sag ex officio som følge af
en beslutning fra anklagemyndigheden om at opgive
straffesagen (efterforskningen) i den pågældende med-
lemsstat?
Justitsministeriet O-sag Dom 19.10.23
10
3) Er en efterforskning, der er indstillet med hensyn til
en sigtet person, som ikke er blevet afhørt som mis-
tænkt i forbindelse med et strafbart forhold, der ved-
rører dennes medsigtede, selv om der blev gennemført
efterforskningsforanstaltninger mod den pågældende
person som sigtet, og efterforskningen blev indstillet
på grundlag af de oplysninger, der blev fremlagt efter
en anmodning om retligt samarbejde, og efter at der
blev givet oplysninger om bankkonti og afhøring af de
medsigtede som mistænkte, forenelig med princippet
ne bis in idem, der er fastsat i [chartrets] artikel 50 og
[gennemførelseskonventionens] artikel 54, og kan den
anses for tilstrækkelig grundig og udtømmende?
C-186/22 Sad Trasporto Locale
Spørgsmål:
1) Skal artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007
fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder
for, at denne forordning anvendes på multimodalnati-
onal og international offentlig personbefordring, når
den offentlige personbefordring på den ene side er
genstand for en samlet kontrakt og tilvejebringes med
sporvogn, kabelbane og tovbane, og personbefordrin-
gen med skinnekøretøjer på den anden side udgør over
50% af de tjenesteydelser, som operatøren skal tilveje-
bringe i kraft af den samlede tildelte kontrakt?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,
og forordning nr. 1370/2007 således også finder an-
vendelse på multimodal national og international of-
fentlig personbefordring, når den offentlige personbe-
fordring på den ene side er genstand for en samlet kon-
trakt og tilvejebringes med sporvogn, kabelbane og
tovbane, og personbefordringen med skinnekøretøjer
på den anden side udgør over 50% af de tjenesteydel-
ser, som operatøren skal tilvejebringe i kraft af den
samlede tildelte kontrakt, skal artikel 5, stk. 1 og 2, i
forordning nr. 1370/2007 da fortolkes således, at der
også i tilfælde af direkte tildeling til en intern operatør
af en kontrakt om offentlig trafikbetjening, som om-
fatter personbefordring med sporvogn, skal gennem-
føres en vurdering af tildelingsforanstaltningens retlige
form med den konsekvens, at foranstaltninger, der
ikke er udformet som koncessionskontrakter om tje-
nesteydelser, udelukkes fra anvendelsesområdet for
nævnte artikel 5, stk. 2?
3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,
skal artikel 5, nr. 1), litra
b), og artikel 5, nr. 1), andet afsnit, i direktiv
2014/23/EU da fortolkes således, at den enhed, der
har fået tildelt kontrakten, ikke overtager risikoen for
driften af de pågældende tjenesteydelser, såfremt den
tildelte kontrakt: a) er baseret på bruttoomkostningen,
idet den enhed, der foretager tildelingen, oppebærer
alle indtægter; b) fastsætter, at operatørens driftsind-
tægter alene realiseres ved, at den enhed, der foretager
tildelingen, betaler et vederlag målt efter tjenesteydel-
sens omfang (og derfor uden hensyn til risikoen på ef-
terspørgselssiden); c) bestemmer, at den enhed, der fo-
retager tildelingen, bærer driftsrisikoen på efterspørg-
selssiden (som følge af nedsættelse af vederlag i tilfælde
af nedsættelse aftjenesteydelsernes omfang over for-
håndsbestemte grænser), den lovmæssige risiko (som
Erhvervsministeriet
Transportministeriet
O-sag Dom 19.10.23
11
følge af ændringer i love og forskrifter samt forsinket
udstedelse af tilladelser og/eller certificeringer fra de
kompetente enheder), den finansielle risiko (som følge
af udeblevet eller forsinket betaling af vederlag samt
manglende tilpasning af vederlag) samt risikoen på
grund af force majeure (som følge af en uforudsigelig
ændring i betingelserne vedrørende levering af tjene-
steydelsen); og
d) fastsætter, at den enhed, der har fået tildelt kontrak-
ten, bærer driftsrisikoen på udbudssiden (som følge af
ændringer i omkostningerne vedrørende faktorer uden
for operatørens kontrol – energi, råvarer, materialer),
risikoen ved arbejdsmarkedsforholdene (som følge af
ændringer i personaleomkostninger i henhold til over-
enskomster), forretningsrisikoen (som følge af en ne-
gativ udvikling af driftsomkostningerne i tilfælde af
fejlagtige prognoser) samt den socioøkonomiske og
miljømæssige risiko (som følge af uventede begivenhe-
der, som i løbet af kontraktens gennemførelse omfat-
ter goder, der udgør et middel til levering af tjeneste-
ydelsen)?
4) Skal artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 3,
TEUF endelig fortolkes således, at en kompensation
for offentlig tjeneste beregnet på grundlag af driftsom-
kostninger, der ganske vist er relateret til de forudsee-
lige tjenesteydelseskrav, men er opgjort dels under
hensyntagen til de historiske omkostninger af den tje-
nesteydelse, der blev leveret af den tidligere operatør,
som var tildelt en koncessionskontrakt om tjeneste-
ydelser, der blev forlænget i over ti år, dels på grundlag
af omkostninger eller vederlag, som vedrører den tid-
ligere tildeling, eller som under alle omstændigheder
vedrører markedsmæssige standardparametre, som
gælder for hovedparten af operatørerne i sektoren, in-
den for rammerne af en kontrakt om offentlig person-
befordring, som en kompetent lokal myndighed di-
rekte tildeler en intern operatør, udgør statsstøtte, som
er underkastet den forudgående kontrolprocedure ef-
ter artikel 108, stk. 3, TEUF?
C-276/22 Edil Work 2 et S.T.
Spørgsmål:
Er artikel 49 og 54 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde til hinder for, at en medlems-
stat, hvori et selskab (et selskab med begrænset ansvar)
oprindeligt blev stiftet, anvender de nationale bestem-
melser om selskabets drift og ledelse på dette selskab,
når selskabet efter at have flyttet sit hjemsted og efter
at være blevet stiftet på ny i henhold til lovgivningen i
bestemmelsesmedlemsstaten bevarer sin hovedvirk-
somhed i oprindelsesmedlemsstaten, og den pågæl-
dende ledelseshandling har afgørende betydning for
selskabets virksomhed?
Erhvervsstyrelsen O-sag GA 19.10.23
C-325/22 Ministar na zemedelieto, hranite i gorite
Spørgsmål:
1. Er en modtager af ulovlig statsstøtte gennem en af-
tale om en byttetransaktion, hvorved han har erhvervet
grunde i et skovområde (privatretlig statsejendom),
udelukket fra definitionen af begrebet »virksomhed«,
såfremt han i henhold til årsregnskaberne udøver en
økonomisk aktivitet ved at udbyde varer og tjeneste-
Miljøministeriet
Fødevareministeriet
Erhvervsministeriet
Energistyrelsen
O-sag Dom 19.10.23
12
ydelser på det pågældende marked, men som omhand-
let i 127. betragtning til (Kommissionens afgørelse
[EU] 2015/456 af 5.9.2014 om støtteordningen
SA.26212 [11/C] [ex 11/NN – ex CP 176/A/08] og
SA.26217 [11/C] [ex 11/NN – ex CP 176/B/08]
iværksat af Republikken Bulgarien i forbindelse med
ombytning af ejerskab af skovarealer) ikke udøver di-
rekte eller indirekte økonomisk aktivitet ved anven-
delse af det areal, han har erhvervet ved byttetransak-
tionen, eftersom den nationale lovgivning fastsætter et
objektivt forbud, som forhindrer ham i at ændre den
fastlagte anvendelse af grunden og bebygge eller sælge
den grund, der er blevet udskilt af skovfonden?
2. Skal bestemmelsen i artikel 107 TEUF fortolkes og
anvendes således, at det investeringsprojekt, som en
modtager af ulovlig statsstøtte har ansøgt om og fak-
tisk beskrevet, og som skal realiseres på en statslig
grund på et skovareal, som er blevet erhvervet ved om-
bytning og udgør en betingelse for indledningen af en
efterfølgende procedure for udskilning af de grunde,
der er blevet erhvervet ved bebyggelse, skal tages i be-
tragtning som en retligt relevant omstændighed henset
til egenskaben som »virksomhed« og ved anvendelsen
af kriterierne for »virksomheder« og henset til de ind-
hentede oplysninger om den afsluttede første fase af
den administrative procedure for forudgående afstem-
ning, uanset at det som følge af det af parlamentet ind-
førte moratorium og den efterfølgende indførte lovbe-
stemmelse, som indeholder et udtrykkeligt forbud
mod at ændre den fastlagte anvendelse af de grunde,
der er blevet erhvervet fra staten, og mod at bebygge
disse grunde, er blevet objektivt umuligt at realisere in-
vesteringsprojektet?
3. Skal artikel 107 TEUF og artikel 16, stk. 3, i Rådets
forordning (EU) 2015/1589 fortolkes således, at de er
til hinder for, at national lovgivning såsom bestemmel-
serne i § 1a, nr. 2 og 4 (supplerende bestemmelser), i
Zakon za darzjavnata sobstvenost (lov om statsejen-
dom) med henblik på fastsættelsen af omfanget af
statsstøtte gennem arealombytning i et skovområde
(privatretlig statsejendom) forhindrer, at en markeds-
pris for grundene lægges til grund, idet lovgivningen
opstiller markedsfaktorer og vurderingskriterier for
beregningen, som medfører en afvigelse fra grundenes
faktiske værdi, og udgør en sådan national lovgivning i
denne forstand en tilsidesættelse af effektivitetsprin-
cippet?
C-395/22
og
C-428/22
„Trade Express-L “ m.fl.
Spørgsmål:
1. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-
kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af
14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-
terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-
produkter under hensyntagen til dette direktivs formål
og artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentet og Rådets
forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008
om energistatistik og i lyset af proportionalitetsprincip-
pet som omhandlet i artikel 52, stk. 1, sammenholdt
med artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse
bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser
Energistyrelsen O-sag GA 19.10.23
13
såsom de i hovedsagen omhandlede, hvorefter perso-
ner, som har foretaget indkøb inden for Fællesskabet
af smøremidler som omhandlet i nr. 3.4.20 i bilag A til
forordning (EF) nr. 1099/2008 (eller importører af så-
danne smøremidler), kan forpligtes til at oprette bered-
skabslagre?
2. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-
kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af
14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-
terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-
produkter under hensyntagen til dette direktivs formål
og i lyset af proportionalitetsprincippet som omhand-
let i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er
til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-
vedsagen omhandlede, hvorefter typen af de produk-
ter, som der skal oprettes og opretholdes beredskabs-
lagre af, er begrænset til en del af typerne af produkter
i direktivets artikel 2, litra i), sammenholdt med bilag
A, afsnit 3.4, i forordning (EF) nr. 1099/2008?
3. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt arti-
kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af
14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-
terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-
produkter under hensyntagen til dette direktivs formål
og i lyset af proportionalitetsprincippet som omhand-
let i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder fortolkes således, at disse bestemmelser er
til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-
vedsagen omhandlede, hvorefter en person, der fore-
tager indkøb eller import inden for Fællesskabet af en
type af de produkter, der er nævnt i direktivets artikel
2, litra i), sammenholdt med bilag A, afsnit 3.4, i for-
ordning (EF) nr. 1099/2008, som følge heraf ifalder en
forpligtelse til at oprette og opretholde beredskabs-
lagre af en anden og anderledes type produkt?
4. Skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 samt 8 og arti-
kel 2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af
14. september 2009 om forpligtelse for medlemssta-
terne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-
produkter under hensyntagen til dette direktivets for-
mål og i lyset af proportionalitetsprincippet som om-
handlet i artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er
til hinder for nationale bestemmelser såsom de i ho-
vedsagen omhandlede, hvorefter en person er forplig-
tet til at oprette og opretholde lagre af et produkt, som
vedkommende ikke anvender i forbindelse med sin
økonomiske aktivitet, og som ikke har nogen sammen-
hæng med denne aktivitet, idet denne forpligtelse des-
uden er forbundet med en betydelig økonomisk byrde
(som i praksis medfører, at det er umuligt at opfylde
den), eftersom personen hverken råder over produktet
eller er importør og/eller indehaver af produktet?
5. Såfremt et af spørgsmålene besvares benægtende,
skal 33. betragtning til og artikel 1, 3 og 8 samt artikel
2, litra i) og j), i Rådets direktiv 2009/119/EF af 14.
september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne
14
til at holde minimumslagre af råolie og/eller oliepro-
dukter under hensyntagen til dette direktivs formål og
i lyset af proportionalitetsprincippet som omhandlet i
artikel 52, stk. 1, sammenholdt med artikel 17 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-
tigheder, da fortolkes således, at en person, som har
foretaget indkøb eller import inden for Fællesskabet af
en bestemt type produkt, kun kan forpligtes til at op-
rette og opretholde beredskabslagre af den samme
type produkt, som var genstanden for indkøbet/im-
porten inden for Fællesskabet?


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 29. september 2023
LISTE
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi-
nisteriets meddelelse om EU-Domstolens aktiviteter pr. 29. september
2023 i retssager, som har den danske regerings interesse.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 765
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)