Notat fra Børnetalsmanden i Grønland om undersøgelse af sundhedsfaglig behandling af børn i Grønland

MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 1 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
Undersøgelse af sundhedsfaglig behandling af børn i Grønland
Anbefalinger
På baggrund af de erfaringer MIO har samlet gennem aktindsigter, besøg rundt i Grønland, og
henvendelser direkte til MIO, anbefales følgende:
• Styrkelse af børn i sundhedsvæsnet ved at barnets perspektiv afspejles i
journaloptegnelserne
• Opmærksomhed på at børneundersøgelserne gennemføres indenfor de anbefalede
tidspunkter
• Sikring af børns adgang til adækvat sundhedsbehandling gennem sikring af de nødvendige
lægefaglige kompetencer (pædiater)
• Undersøgelse af sundhedstilbud til børn udenfor byområderne
• Styrkelse af patienters retssikkerhed gennem en opdateret lovgivning om erstatning ved
fejlbehandling
• Styrkelse af patienters retssikkerhed gennem let tilgængelig praksis for patientklager
• Styrkelse af patienters retssikkerhed gennem en let og overskuelig klageadgang
• Styrkelse af patienters, og sundhedspersoners, retssikkerhed gennem opdaterede og
offentligt tilgængelige vejledninger for behandling
• Øget fokus på journaliseringspligten således at journaloptegnelser giver et retvisende billede
af behandlingsforløb, herunder at barnets perspektiv fremgår af jorunaloptegnelserne
Baggrund
Formålet med notatet er at vurdere efterlevelsen af børns ret til sundhed, og eventuelle
krænkelser, af børns ret til sundhed, på baggrund af viden indhentet via aktindsigt i en række
bekymrende børnesager fra sundhedsområdet. Ud fra den indhentende viden, tilvejebringes en
række anbefalinger til mulige handlinger på området, som kan fremme børns ret til at opnå den
højst mulige grad af sundhed og børns adgang til sundhedsydelser. De indsamlede sager skal
vurderes både i konteksten af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder og i konteksten af
sundhedslovgivningen i Grønland.
MIO har gennem en årrække fulgt sundhedsområdet i Grønland. Indledningsvis er dette sket gennem
de besøg, Børnetalsmanden har aflagt rundt i landet, hvor forældre har bragt vidnesbyrd om
oplevelser med sundhedsvæsnet. Samtidig har Børnetalsmanden afholdt møder med aktører i
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 83
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 2 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
sundhedsvæsnet med fokus på organiseringen af behandlingstilbud til børn. Som en udløber af disse
tiltag har Børnetalsmanden indhentet journaler i en række udvalgte sager for derigennem at belyse
behandlingsforløbene.
MIO er løbende i dialog med forældre, som ikke føler sig mødt af sundhedsvæsenet, og som har
oplevet så store svigt fra sundhedsvæsenets side, at de ikke længere har tillid til systemet. Flere
forældre har oplevet så alvorlige svigt, at det har haft fatale konsekvenser for deres barn. MIO har
bl.a. været i dialog med et forældrepar, der i foråret mistede deres barn efter en standard operation,
hvor barnet skulle have fjernet sine mandler. Under operationen fik barnet også fjernet polypper
uden forældrenes samtykke, og forældrene oplevede under hele forløbet en manglende
kommunikation og dialog fra sundhedsvæsenets side. Efter operationen blev pigen mere og mere
svag derhjemme, men forældrene fik gentagende gange at vide fra sygehuset, at det var helt
normalt, og at hun ikke skulle tilses trods blodigt opkast. Under en uge efter operationen døde
barnet af forblødning. Barnet forblødte uden at være blevet tilset af sundhedspersonale trods flere
henvendelser fra forældrene til skadestuen i dagene op til dødsfaldet, hvor faderen udtrykkeligt
fortalte sundhedspersonalet, at barnet havde blødt meget. Først over en time efter, at lægerne
havde forsøgt at genoplive barnet, undersøgte de barnets blodprocent, som viste sig at være helt
nede på 1 procent. Igennem hele forløbet har forældrene følt, at der ikke er blevet lyttet til dem, og
forældrenes dialog med MIO har været præget af store frustrationer, sorg, magtesløshed og mistillid
til sundhedsvæsenet. Forældrene føler sig ikke hørt, de føler ikke, at sundhedsvæsenet tager ansvar
for fejl begået i sagen, og MIO vurderer, at barnets perspektiv har været fraværende i kontakten med
sundhedsvæsenet.
Som det fremgår af de beskrevne cases senere i notatet, er ovenstående sag om et barns dødsfald
ikke enestående. Sagen er et eksempel på de frustrationer, MIO får videreformidlet fra forældre,
som vidner om alvorlige krænkelser af børns ret til sundhed. Den viden, MIO har indhentet via
aktindsigt til dette notat, understreger en manglende efterlevelse af børns ret til sundhed.
Baggrunden for at arbejde med aktindsigtssager er et ønske om udvikling af nye metoder til
monitorering af efterlevelsen af FN’s Børnekonvention. Herunder udvikling af rapporter og
anbefalinger baseret på viden indhentet via aktindsigt. Øget arbejde med aktindsigtssager giver
således MIO mulighed for at påpege brud på børns rettigheder via viden indhentet på tværs af
bekymrende børnesager. Udover et øget fokus på aktindsigtssager vil MIO også udvikle metoder til
at styrke monitoreringsarbejdet i forhold til lovgivningen.
MIO er opmærksomme på, at Landslægeembedet og Naalakkersuisut i september 2022 udgav
undersøgelsen ’Klager over sundhedsfaglig behandling 2017 – 2021’. Undersøgelsen underbygger
en række af de erfaringer, MIO har gjort omkring kommunikation fra sundhedsvæsnet, diagnostik
og det forhold at patienterne ikke føler sig hørt. Undersøgelsen har derimod ikke et særligt fokus
på børn. I det børn er særligt udsatte i sundhedsvæsnet, fx fordi helt små børn er afhængige af
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 3 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
deres forældre, bør der være et særligt fokus på den behandling børn modtager i
sundhedsvæsnet.
Børnekonventionens krav til adgang til sundhedsydelser
FN’s Børnekonvention fastlægger en række universelle grundlæggende rettigheder for børn.
Grønland ratificerede Børnekonventionen i 1993, og det betyder, at Grønland har forpligtet sig selv
til at leve op til artiklerne i konventionen og sikre, at den implementeres.
Af konventionens art. 24 fremgår en række rettigheder, børn har til sundhedsydelser. Bestemmelsen
har bl.a. følgende ordlyd:
Artikel 24
1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand,
adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe
mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje.
2. Deltagerstaterne skal arbejde for fuld gennemførelse af denne ret og især tage passende
forholdsregler for:
(a) at formindske spædbørns- og børnedødeligheden;
(b) at sikre ydelsen af nødvendig lægelig bistand og sundhedspleje til alle børn med særlig vægt på
udvikling af den primære sundhedspleje;
(c) at bekæmpe sygdom og underernæring, herunder inden for rammerne af den primære
sundhedspleje, blandt andet ved anvendelse af let tilgængelig teknologi og gennem ydelse af
tilstrækkelig og nærende mad og rent drikkevand under hensyntagen til de farer og risici, der er
knyttet til forurening af miljøet;
(d) at sikre kvinder passende svangerskabs- og barselspleje;
(e) at sikre, at alle grupper i samfundet, særligt forældre og børn, oplyses om og har adgang til
undervisning og støttes i brugen af grundlæggende viden om børns sundhed og ernæring,
fordelene ved amning, hygiejne og rengøring af omgivelserne og forebyggelse af uheld;
(f) at udvikle forebyggende sundhedspleje, rådgivning af forældre, samt undervisning og bistand i
forbindelse med familieplanlægning.
Som det fremgår af artiklen, er Grønland forpligtet til at sikre den højest opnåelige sundhedstilstand,
adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet, og at sikre ydelsen af nødvendig
lægelig bistand og sundhedspleje til alle børn med særlig vægt på udvikling af den primære
sundhedspleje.
Det væsentlige i denne sammenhæng er en opmærksom på, at forpligtelsen ikke alene omhandler
en forpligtelse til at sikre adækvat lovgivning, men også sikre at sundhedsydelserne til børn rent
faktisk er tilgængelige.
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 4 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
Det vil i praksis sige, at der skal være adgang til lægefaglig ekspertise og medicin. Også i fjernt
beliggende områder.
Grønlandsk lovgivning
Retten til sundhedsydelser i Grønland er reguleret i en række regelsæt. Nedenstående gennemgang
retter sig alene mod de bestemmelser i grønlandsk lovgivning, der har et særligt fokus på børns
adgang til sundhedsydelser. Der tages dermed ikke stilling til fx spørgsmålet om informeret
samtykke.
Landstingsforordning om sundhedsvæsnets ydelser m.v. stammer fra 19971 og er efterfølgende
ændret blandt andet i 2004. Landstingsforordningen omhandler den ret til sundhedsydelser
borgerne, herunder børn, har i Grønland.
Landstingsforordningen blev ændret i 20042, hvorefter der blev skabt hjemmel til at fastsætte regler
omkring sundhedspleje til børn.
Bemyndigelsen er udnyttet ved Hjemmestyrets bekendtgørelse om helbredsundersøgelser og
sundhedspleje for børn nr. 4 af 14. februar 20043.
Det overordnede formål med sundhedsvæsnets ydelser fremgår af forordningens § 1, hvorefter de
vigtigste opgaver er: 1) fremme af befolkningens sundhed, 2) forebyggelse og 3) at undersøge, pleje
og behandle personer med sygdomme og sygdomslignende tilstande.
Ydermere skal sundhedsvæsnet efter forordningens § 1, stk. 2, tilstræbe en ligelig adgang til
sundhedsvæsnets ydelser uanset bosted.
Særligt hvad angår børn fastlægger forordningens § 10, at børn, og unge, under 18 år har ret til
forebyggende helbredsundersøgelser. Ligesom alle børn under den undervisningspligtige alder skal
tilbydes gratis sundhedspleje (forordningens § 10, stk. 2).
Rammerne for sundhedspleje er fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 14. februar 2005
om helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn. Men her bør særligt fremhæves, at
forordningen i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2 fastlægger, at sundhedspleje til børn under den
undervisningspligtige alder skal omfatte almen sundhedsvejledning til forældre, herunder oplysning
1
https://nalunaarutit.gl/Groenlandsk-lovgivning/1997/ltf-15-1997?sc_lang=da
2
https://nalunaarutit.gl/Groenlandsk-lovgivning/2004/ltf-12-2004?sc_lang=da
3
https://nalunaarutit.gl/Groenlandsk-lovgivning/2005/bkg-04-2005?sc_lang=da
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 5 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
om sygdomsforbyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger, og observation af barnets
sundhedstilstand.
Kravene i forordningens § 10 skal ses i sammenhæng med formålsbestemmelsens krav om et
forebyggende sigte.
Nedenfor vil en række cases blive gennemgået, og i den forbindelse er det relevant at fokusere på
lovgivningens krav om, at behandling skal have et forebyggende sigte, foruden naturligvis også et
helbredende sigte, sammenholdt med den særlige forpligtelse til at yde sundhedspleje til børn.
Som led i arbejdet med afdækning af hvilke retskilder der er tilgængelige på sundhedsområdet i
Grønland, har det været naturligt også at afdække, hvilke officielle vejledninger rettet mod
sundhedspersonerne der er tilgængelige.
Det har ved opslag på www.lovgivning.gl og opslag på Landslægeembedets hjemmeside,
www.nun.gl, ikke været muligt at lokalisere offentligt tilgængelige vejledninger, der behandler
forhold omkring børn.
I en situation hvor omsætningshastigheden blandt sundhedspersonalet i Grønland er ganske
betydelig, kan det være afgørende, at personalet har let adgang til vejledning om, hvornår en tilstand
hos et barn er af en karakter, hvor barnet enten skal tilses af en læge eller evakueres til
landshospitalet i Nuuk. Af Sundhedskommissionens betænkning fra maj 2023 fremgår, at der er en
betydelig personaleomsætning mellem de enkelte år. Fra 2010 til 2011 flyttede således 20% af de
fastansatte læger og 15% af de fastansatte sygeplejersker. De tilsvarende tal for 2019-2020 er
henholdsvis 26 og 27%. Over perioden ses der betydelige udsving mellem årene." Se betænkningens
s. 140ff.
Cases
MIO har i samarbejde med, og med samtykke fra, forældrene i en række sager indhentet kopi af
helbredsoplysninger i børns sager. Formålet er at belyse tilfælde, hvor der kan opstå tvivl om,
hvorvidt den rette behandling er iværksat rettidigt henset til børnekonventionens krav til
sundhedsfaglig behandling af børn og den nationale lovgivnings krav om forebyggende
sundhedstilbyd. MIO er i dialog med forældre, der er frustrerede over den behandling, deres børn
har modtaget i sundhedsvæsnet.
I forhold til den sundhedsfaglige behandling børn modtager i sundhedsvæsnet, vil det være relevant
kort at opholde sig ved klagemulighederne.
I den sammenhæng skal det erindres, at, i hvert fald små, børn er afhængige af deres forældre i
forhold til at indgive klager. Klager over sundhedsfaglig behandling sker gennem Landslægeembedet
samt Styrelsen for Patientklager i Danmark og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i Danmark.
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 6 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
Spørgsmål om erstatning for behandling behandles administrativt hos Naalakkersuisut. MIO er
opmærksomme på, at et lovforslag med et egentligt lovgrundlag for patienterstatninger ikke er
blevet vedtaget.
Det har ikke været muligt at belyse i hvilket omfang, der klages særligt i sager, hvor behandlingen
involverer børn, eller i hvilket omfang der gives erstatning for fejlbehandling af børn.
Nedenstående cases er i videst muligt omfang anonymiseret og videregives efter samtykke fra
forældrene.
Fælles erfaringer høstet fra de indsamlede cases er, at forældrene gentagende gange henvender sig
til sundhedsvæsnet, men ikke oplever, at deres bekymringer tages alvorligt. Fælles er også fraværet
af undersøgelser ved en pædiater, eller tilfælde hvor barnet må vente længe på adækvat lægefaglig
undersøgelse ved pædiater.
Case 1 – mistanke om eksem/allergi
Barn født juli 2021. Barnet er normalt ved fødslen, men indlægges i november 2021 på mistanke om
RS Virus. I forbindelse med indlæggelsen noteres, at der på begge kinder er rød og tør hud. Barnet
udskrives primo november. I december 2021 kontakter forældrene på ny sundhedsvæsnet. Barnet har
eksem og meget tør hud på hoved og hals. Der er ordineret salve uden effekt. Fra december 2021 til
marts 2023 er der gentagende henvendelse omkring allergiske reaktioner. Det fremgår af journalen,
at et barn i den alder normalt ikke kan udredes for allergi og ofte vil vokse fra tilstanden.
Casen illustrerer, hvordan forældrene gentagende gange henvender sig til sundhedsvæsnet med
stigende bekymring, uden journalnotaterne afspejler, at bekymringen tages alvorligt.
Case 2 – feberkramper
Barn født juni 2021. Barnet er normalt ved fødslen. Oktober 2021 retter forældrene første gang
henvendelse til sundhedsvæsnet på grund af forkølelse i over en uge. Fire dage efter er barnet fortsat
forkølet. Medio november har forkølelsen stået på i 10 dage med mange hosteanfald. Af journalen
fremgår, at barnet bliver blålig omkring næse og læber, mens barnet er i konsultationen. Ti dage
efter måles fortsat feber. Ultimo november 2021 er der første henvendelse med bekymring for
feberkramper. Efterfølgende er der gentagende henvendelser fra forældrene til sundhedsvæsnet på
grund af kramper hos barnet. Forældrene ønsker en grundig undersøgelse af barnet, men
vurderingen er, at feberkramper er normalt, om end lidt voldsomme i det konkrete tilfælde, men ikke
noget der kræver videre udredning. I juni 2023 har barnet fortsat feberkramper uden at være udredt
i videre omfang.
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 7 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
Den aktuelle status på barnets situation er ukendt. Men også denne case illustrer gentagende
henvendelser fra forældrene uden resultat.
Case 3 – barn med eksem
Barn født i december 2018. Barnet er normalt ved fødslen. 5 ugers undersøgelsen gennemføres først
i februar 2019. I forbindelse med undersøgelsen konstateres rødligt udslæt i ansigt og hovedbund. I
april 2019 retter forældrene henvendelse til sundhedsvæsenet, idet udslæt har udviklet sig meget.
Billeder sendes til dermatolog i Nuuk. Tilstanden forværres, og barnet tilses i forbindelse lægeligt
bygdebesøg, og der iværksættes en plan med behandling og henvises til kontrol ved næste
bygdebesøg om et år. Frem til januar 2020 er der gentagende kontakt til sundhedsvæsnet. I januar
2020 overvejes behovet for nærmere undersøgelse af barnet. Samtidig konstateres det, at den
ordinerede medicin ikke er tilgængelig i bygden på grund af manglende helikopterflyvning. I januar
2020 indstilles til udredning på Bispebjerg Hospital i Danmark. Igennem de følgende år er kontakten
til sundhedsvæsnet hyppige på grund af svært behandlbar eksem. I april 2022 er der ved
mellemkomst fra Bispebjerg Hospital i Danmark fundet en gavnlig behandling.
Også denne case illustrer gentagende henvendelser fra forældrene, uden der iværksættes en mere
dybdegående udredning af barnet. Casen er ydermere særligt interessant i forhold til, at barnet
henvises til kontrol af pædiater ved næste bygdebesøg, der først finder sted et år efter
undersøgelsen. Yderligere kan det konstateres, at den ordinerede medicin ikke er tilgængelig i
bygden. Det fremgår dog ikke, om sundhedsvæsnet gør noget for, at medicinen bliver tilgængelig.
Endelig er et selvstændigt tema, at 5 ugers undersøgelsen først gennemføres efter 9 uger. Dette
forhold gør sig gældende i flere sager.
Case 4 – Barn med hjernetumor
Barn født i januar 2022. Barnet er normalt ved fødslen. Ved 5 ugers børneundersøgelse (gennemføres
først da barnet er 9 uger) vurderes barnet alderssvarende. I januar 2023 rettes der henvendelse til
sundhedsvæsnet, da forældrene er bekymret for barnet på grund af bl.a. opkastninger. Barnet
evakueres til regionshospital for undersøgelse. Der er ikke i sundhedsvæsnet bekymring for barnet
på dette tidspunkt, uden der dog stilles en egentlig diagnose. Medio januar 2023 er en
sundhedsperson bekymret for, at barnet forsat har opkastninger og hænger til den ene side.
Forældrene giver udtryk for at være meget bekymret for situationen. Medio januar 2023 vurderes
barnet ikke akut indlæggelseskrævende. Få dage efter rejser forældrene selv til Nuuk og på ny
henvendelse til sundhedsvæsnet, og det besluttes at barnet skal indlægges i Nuuk. I forbindelse med
indlæggelsen i Nuuk noteres OBS hjernetumor, og en scanning viser en hjernetumor. Barnet sendes
til Danmark for behandling.
Casen illustrer igen en situation, hvor tidspunktet for børneundersøgelserne ikke overholdes. Også i
denne sag retter forældrene gentagende gange henvendelse til sundhedsvæsnet med bekymring,
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 8 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
uden at barnet bliver undersøgt. Det særlige i denne sag er, at der faktisk er en sundhedsperson der
udtrykker bekymring for barnet. På trods heraf vurderes det ikke, at barnet er akut
indlæggelseskrævende. Sagen er samtidig særlig da konsekvenserne ved en sent opdagede
hjernetumor kan have en fatal udgang for barnet.
Det er uklart hvilke kriterier, der eksisterer for, hvornår et barn er akut indlæggelseskrævende.
Case 5 – Barn med allergi
Barn født i januar 2018. Barnet er normalt ved fødslen. Omkring marts 2018 begynder forældrene at
kontakte sundhedsvæsnet med bekymring for barnet. Barnet tilses gentagende gange af
sundhedspersoner, som konstaterer, at barnet har udslæt, men ikke noget man skal være bekymret
for.
Fra marts 2018 og frem til slutningen af 2022 er der mange henvendelser til sundhedsvæsnet
omkring forældrenes bekymring for udslæt. Det er konstateret at barnet må være multiallergiker
men det afdækkes ikke præcist. I 2022 tager forældrene selv initiativ til at barnet undersøges i
Danmark.
Også i denne sag retter forældrene gentagende gange henvendelse til sundhedsvæsnet med
bekymring uden at barnet bliver undersøgt. Det særlige i denne sag er det meget lange
behandlingsforløb. På trods af forældrenes mange henvendelser fremgår det ikke af journalen at
barnet undersøges grundigt før i 2022. Dette kan hænge sammen med barnets alder. Det afgørende
er imidlertid at sagen viser ganske mange henvendelser til sundhedsvæsnet uden forældrene
bekymring afhjælpes.
Case 6 – Dødsfald efter behandling
Barn født i 2017. Barnet er normalt ved fødslen. Forældrene henvender sig i 2023 til sundhedsvæsnet
da barnet har fået snorken og små respirationsstop om natten. Barnet behandles efterfølgende
operativt ved at få fjernet mandler og polypper.
Efterfølgende udskrives barnet. Forældrene henvender sig efterfølgende flere gange til
sundhedsvæsnet, da barnet kaster blod op. Sundhedsvæsnet oplyser, at forældrene må henvende sig
den efterfølgende dag. Derefter bliver barnet dårligere, og forældrene bringer selv barnet til
skadestuen og forlanger behandling. Barnet dør kortvarigt efter ankomst til hospitalet.
Casen illustrer en situation, hvor forældrene henvender sig i direkte forlængelse af en behandling,
men henvises til at møde den efterfølgende dag. Behandlingen omfattede bl.a. fjernelse af mandler,
og spørgsmålet er, om det er en korrekt behandling ikke straks at tilse et barn, der har alvorlige
blødninger efter en sådan behandling.
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 9 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
Case 7 – Dødsfald efter behandling
Barn født i 2021. Barnet er umiddelbart normalt ved fødslen. Mor henvender sig til sundhedsvæsnet
cirka en måned efter fødslen med bekymring for barnet. Moren oplever en ændring i gråden.
Henvises til at bestille en lægetid.
Efterfølgende kontakter forældrene sundhedsvæsnet med fornyet bekymring, og barnet indlægges.
Det konstateres, at barnet har en medfødt hjertefejl, der vil kræve operation. Barnet sendes derefter
til operation i Danmark. Efter tilsyneladende vellykket operation sendes barnet tilbage til Grønland
og dør efterfølgende.
Forældrene indbringer sagen for Patienterstatningen i Danmark, hvor sagen afvises med henvisning
til, at behandlingen er ordineret i Grønland.
Casen illustrer igen en situation, hvor forældrene retter gentagende henvendelser til
sundhedsvæsnet med en bekymring. I denne sag undersøges barnet, og det konstateres, at barnet
har en medfødt hjertefejl, der kræver behandling. Desværre dør barnet efter behandlingen.
I denne sag indbringer forældrene sagen for Patienterstatningen i Danmark. Måske fordi barnet blev
behandlet i Danmark. Sagen afvises imidlertid, fordi behandlingen er ordineret i Grønland. Sagen
belyser behovet for en grønlandsk lovgivning om patienterstatning. Det er uvist, om
erstatningsspørgsmålet er indbragt for Naalakkersuisut.
Case 8 – Dødsfald efter behandling
Barn født i 2021. Barnet er normalt ved fødslen. Forældrene henvender sig til sundhedsvæsnet efter
9 måneder på grund af feber hos barnet. Barnet undersøges, og forældrene sendes hjem igen. Efter
gentagende henvendelser over de næste dage indlægges barnet til undersøgelse. Barnet dør under
indlæggelse. Af journalnotaterne fremgår, at barnet undersøges af en pædiater efter dødsfaldet.
Casen illustrer igen en situation, hvor forældrene retter gentagende henvendelser til
sundhedsvæsnet med en bekymring. Det særlige forhold, der gør sig gældende i denne sag, er, at
barnet først undersøges af en pædiater efter dødsfaldet. Muligvis fordi der ikke var en pædiater
tilgængelig tidligere. Det fremgår ikke af journalen, om der var overvejelser om at forelægge sagen
for en pædiater tidligere i forløbet.
Afslutning
Ovenstående gennemgang viser, at der er lovgivning, hvor barnets perspektiv iagttages, og dermed
overholdes den del af børnekonventionen. Derimod oplever MIO, at den reelle adgang for børn i
Grønland til at modtage sundhedsydelser, der sikrer den højest opnåelige sundhedstilstand,
MIO
Meeqqat pisinnaatitaaffiinik sullissivik
Børnerettighedsinstitution
National Advocacy for Children Rights
Side 10 af 10
Postboks 1290
Qullilerfik 2, nr. 801-2
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat • Grønland • Greenland
Tel.: +299 34 69 40
Mail: mio@mio.gl
www.mio.gl
adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet, som fastlagt i
børnekonventionens artikel 24, tilsyneladende ikke i alle tilfælde opnås.
Det viser sig ved at forældres bekymringer for deres børns helbred ikke tages tilstrækkeligt alvorligt,
måske fordi der i sundhedsvæsenet ikke er de nødvendige lægefaglige kompetencer til at undersøge,
og behandle børn.
En sekundær udløber af denne lille undersøgelse er, at det er uklart, hvilke retningslinjer der findes
for behandlingen af børn rettet mod sundhedspersonalet. MIO har ikke mulighed for at fastlægge,
at der ikke findes interne retningslinjer, men disse retningslinjer er tilsyneladende ikke offentligt
tilgængelige.
Det betyder for forældrene, og dermed indirekte for børnene, at det er uklart, hvilken faglig standard
man som patient har krav på i mødet med sundhedsvæsenet.
Samtidig indikerer de casebeskrivelser at manglende adgang til sundhedsydelser har betydelige
konsekvenser for det enkelte barn og den samlede familie. En yderligere anbefaling er derfor at
omfanget undersøges videre.