Svar på spm. nr. S 1773: Vil ministeren være villig til at igangsætte en undersøgelse af lærernes og andre offentligt ansattes oplevelse af ytringsfriheden, jf. artiklen »Kommune og lærerkreds i fælles front for ytringsfriheden« fra Folkeskolen.dk den 8. august 2014?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Minister: undervisningsministeren
- Spørger: Rosa Lund
- Til: Christine Antorini
Svar på spm. nr. S 1773
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1773/svar/1152526/1394835.pdf
29.08.2014 Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) på spørgsmål af 26. august 2014 (nr. S 1773) ”Vil ministeren være villig til at igangsætte en undersøgelse af lærernes og andre offentlige ansattes op- levelse af ytringsfriheden, jf. artiklen »Kommune og lærerkreds i fælles front for ytringsfriheden« fra Folkeskolen.dk den 8. august 2014?” Svar: Jeg er enig i, at det er vigtigt, at offentligt ansatte oplever, de kan gøre brug af deres ytringsfrihed og ikke holder sig tilbage af frygt for eksempelvis deres karriere. De mange offentligt ansatte i Danmark har stor viden om de forhold, de arbejder med. Den viden ud- gør et betydningsfuldt bidrag til en åben og demokratisk samfundsdebat. Regeringen har allerede i efteråret 2013 – i regi af Justitsministeriet – nedsat et bredt sammensat sag- kyndigt udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Udvalgets kommissori- um og sammensætning fremgår af Justitsministeriets hjemmeside. Det fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget bl.a. har til opgave at belyse og vurdere de spørgsmål, der knytter sig til offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget skal ligeledes redegøre for erfa- ringerne med offentligt ansattes anvendelse af deres ytringsfrihed siden 2006, herunder erfaringerne med de tiltag, der blev iværksat på baggrund af betænkning 1472/2006. Udvalget skal i lyset heraf vur- dere, om der er behov for lovgivning på området, herunder om der bør ske en lovfæstelse af gældende ret om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret. Udvalget skal endvidere vurdere, om der kan være behov for en styrket informations- og rådgivningsindsats eller for at iværksætte andre administra- tive tiltag med henblik på at understøtte offentligt ansattes ytringsfrihed, og hvordan dette i givet fald vil kunne ske. Da en undersøgelse som den, der efterspørges i spørgsmålet, må anses at være omfattet af det allerede nedsatte udvalgs kommissorium, finder jeg ikke behov for at foretage mig yderligere på dette område. Christine Antorini 2013-14 S 1773 endeligt svar Offentligt