GRU alm. del - svar på spm. 73 om anvendelsen af og udviklingen i langvarige tilbageholdelser i Grønland i de seneste 10 år

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af GRU 73 (Alm. del).pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/73/svar/1981883/2756705.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. september 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 29. september 2023
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman
Sagsnr.: 2023-0032/09-0219
Dok.: 2964164
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 73
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for anvendelsen og udviklingen i
langvarige tilbageholdelser i Grønland i de seneste 10 år? Vil
ministeren endvidere sikre, at der udarbejdes årlige redegørelser
på området tilsvarende Rigsadvokatens redegørelser over
langvarige varetægtsfængslinger i Danmark og Færøerne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Rigsadvokaten har anmodet Grønlands Politi om en udtalelse.
Grønlands Politi har oplyst, at det ikke er muligt at trække data
fra politiets sagsbehandlingssystem, der kan belyse anvendelsen
og udviklingen i langvarige tilbageholdelser i Grønland i de
seneste 10 år. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil derfor
forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang med
henblik på at gennemgå relevante sager.
Der er ikke på det foreliggende grundlag fundet anledning til at
iværksætte en sådan gennemgang.
Grønlands Politi har dog nu fastsat lokale procedurer med
henblik på, at politikredsen kan levere data vedrørende brugen
af langvarige tilbageholdelser. På den baggrund har
Rigsadvokaten via Statsadvokaten i København modtaget data
for de afsluttede langvarige tilbageholdelser i Grønland i 2022.
Disse data vil indgå i Rigsadvokatens statistik for langvarige
varetægtsfængslinger i Danmark og Færøerne samt langvarige
tilbageholdelser i Grønland 2022, som er under udarbejdelse.
Fremover vil Rigsadvokatens årlige statistik over langvarige
varetægtsfængslinger i Danmark og Færøerne således også
indeholde oplysninger om langvarige tilbageholdelser i
Grønland.”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk