Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20222/aktstykke/aktstk172/20222_aktstk_afgjort172.pdf
Afgjort den 29. september 2023 172 Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. september 2023. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til i 2023 at tilføre 16,2 mio. kr. til § 17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte grupper og personer med handicap for at igangsætte en supplerende Individuelt Planlagt job med Støtte-indsats (IPS) for udsatte unge med tegn på psykisk mistrivsel, som ikke er i aktuel behandling i psykiatrien. Udgiften på 16,2 mio. kr. i 2023 finansieres af de på finansloven for 2023 opførte midler på § 17.46.66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte. b. I forbindelse med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 af marts 2023 er der afsat 33,3 mio. kr. i 2023 samt 8,7 mio. kr. i 2025 til indsatsen IPS for unge. Indsatsen skal hjælpe udsatte unge med psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet videre i ordinært job eller uddannelse via IPS-metoden. IPS har både i Danmark og international vist positive effekter. Den afsatte bevilling omfatter mål- gruppen unge med forløb i jobcentret, der samtidig er i kontakt med socialpsykiatrien eller den regionale behandlingspsykiatri. Det vurderes, at målgruppen for IPS for unge med fordel kan udvides til også at omfatte unge i psykisk mistrivsel, fx unge med tegn på angst, stress og depression, der af forskellige årsager ikke er tilknyttet psykiatrien. Erfaringen viser, at der er tendens til underdiagnosticering blandt udsatte grupper, da det kan kræve ressourcer at opsøge og deltage i et udredningsforløb. Det forventes, at den udvidede målgruppe af unge i psykisk mistrivsel vil få gavn af de virksomme elementer i IPS-metoden ved en IPS-lignende indsats. Den IPS-lignende indsats indeholder en integreret indsats bestående af udredning, behandling og beskæftigelses-/uddannelsesindsats for unge. I evalueringen af initiativet, vil der særskilt blive fulgt op på effekterne for hhv. den oprindelige og den udvidede målgruppe ved at anvende to forskellige personmarkører til at monitorere indsat- sen. Således vil initiativet kunne tilføre viden om beskæftigelseseffekten af den IPS-lignende indsats for den udvidede målgruppe sammenlignet med effekten af IPS-metoden for målgruppen. Aktstykke nr. 172 Folketinget 2022-23 (2. samling) Beskæftigelsesmin., j.nr. 2023-5871 BE009615 Med henblik på at udvide målgruppen for indsatsen og samtidig fastholde ressourceniveauet for de enkelte indsatser, foreslås det, at der overføres 16,2 mio. kr. i 2023 fra § 17.46.66.10. Udvikling af indsatsen for sygemeldte til § 17.59.21.35. IPS for unge. § 17.46.66.10. Udvikling af indsatsen for sygemeldte er oprettet som led i Aftale om reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt tidligere og bedre indsats af december 2013. Det bemærkes, at overførslen fra kontoen ikke medfører konsekvenser for allerede igangsatte eller påtænkte initiativer. Initiativet udmøntes gennem en ansøgningspulje for kommuner via § 17.59.21.35. IPS for unge. In- teresserede kommuner vil kunne fremsende en begrundet ansøgning inden for afsat frist med anmod- ning om beløb. STAR vil foretage en samlet gennemgang af alle ansøgningerne. Tilskud til kommu- nerne vil afhænge af størrelsen på målgruppen og vil udbetales bagudrettet på baggrund af indsendt regnskab. Kontoen er omfattet af tekstanmærkning 115, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse, herunder for ydelse af tilskud, regnskab og revision samt om tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger. Af de overførte midler afsættes 0,3 mio. kr. til administration af initiativet. Tilsvarende hjemmel i 2024 til overførsel af bevillingen søges indarbejdet på kommende bevillings- love. Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2023 specificeres således: Udgift § 17.46.66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte 10. Udvikling af indsatsen for sygemeldte 22. Andre ordinære driftsomkostninger -0,6 mio. kr. 42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner -14,5 mio. kr. 46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud -1,1 mio. kr. § 17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte grupper og personer med handicap 35. IPS for unge 42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner 15,9 mio. kr. 43. Interne statslige overførselsudgifter 0,3 mio. kr. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget på nuværende tidspunkt for at sikre hjemmel til at overføre bevilling i 2023 mellem de to hovedkonti, jf. BV. pkt. 2.2.9.1. Herved sikres, at initiativet kan igangsættes tids nok til, at processen med kommunernes forberedelse og ansøgning kan gennemføres i 2023. e. Under henvisning til ovenstående søges der om tilslutning til i 2023 at tilføre 16,2 mio. kr. til § 17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte grupper og personer med handicap for at igangsætte en supplerende Individuelt Planlagt job med Støtte-indsats (IPS) for udsatte unge med tegn på psykisk mistrivsel, som ikke er i aktuel behandling i psykiatrien. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2023 opføres således følgende: Udgift (mio. kr.) 2 § 17.46.66. Udvikling af indsatsen for sygemeldte (Reservationsbev.) -16,2 § 17.59.21. Forebyggende indsatser for udsatte grupper og personer med handicap (Reservationsbev.) 16,2 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 13. september 2023 Ane Halsboe-Jørgensen / Christian Solgaard Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 29-09-2023 Påtegning: Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at DF forventer, at bevillingerne benyttes til faglige initiativer og fagpersonalet, og ikke til administration og administrativt personale. 3