Henvendelse af 29/9-23 fra Lars Johannes Kristensen vedr. forslag til ændring af valgloven
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: INU alm. del (Bilag 45)
Aktører:
Åbent brev til Indenrigsudvalgsmedlemmer.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/inu/bilag/45/2756569.pdf
ÅBENT BREV TIL INDENRIGSUDVALGETS MEDLEMMER Vedr.: Valg af folketingsmedlemmer (Valgloven). Forslag til ændring af Valgloven. Se gule boks Kære Indenrigsudvalgsmedlemmer, jeg har flere gange læst Valgloven og Grundloven og de forskellige bemærkninger m.v. Der er en særlig ting ved Valgloven, jeg har lagt mærke til og det er, at den ikke stille alle kandidater, ved folketingsvalg, lige. Når der skal fordeles kredsmandater, fordeles kredsmandaterne på den måde, at de kandidater der stiller op uden for partierne, får et kredsmandat, ud fra deres egne personlige stemmer, mens at et parti får et kredsmandat, ud fra partiernes kredskandidaters samlede antal personlige stemmer. Det der her undre mig, det er at partierne her er gjort til en form for kandidater, selv om partierne slet ikke vil kunne blive medlemmer af folketinget, for medlemmer af folketinget er jo mennesker og mennesker er jo ikke en forening og heller ikke et parti. I Grundloven står der: Folketingets medlemmer vælges … Der står jo ikke: Partier vælges. Der står: Folketingets medlemmer vælges. Nu ved jeg godt, at de kredsmandater partierne får, at dem giver partierne videre til deres kredskandidater. Hvorfor er det ikke partiernes kredskandidater, der står over for kandidaterne uden for partierne, når kredsmandaterne skal fordeles? I stedet for, at det er partier, der står over for kandidaterne uden for partierne? Det lyder jo nærmest som om, at partierne er bange for, at deres kredskandidater, ved valget, ikke kan klare sig stemmemæssigt over for kandidaterne uden for partierne, som kun har deres egne personlige stemme. Er partikandidaterne virkelig så svage i deres personlige stemmer, at de skal stå som en samlet stemmeflok (partistemmeflok) over for enlige kandidater, som kandidaterne uden for partierne er, med deres egne personlige stemmer? Jeg har også undre mig over, at kandidater uden for partierne IKKE kan få del i tillægsmandater, som jo repræsenterer 40 pladser i folketinget. Offentligt INU Alm.del - Bilag 45 Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling) Kandidater uden for partierne er, med andre ord, afskåret fra at kunne får del i en eller flere af de pladserne i folketinget, som udgør op imod 23% af pladerne i folketinget. Hvordan kan et folketingsvalg være et demokratisk lige valg af folketingsmedlemmer, når en gruppe af de opstillede kandidater end ikke kan få mulighed for at få del i 23% af pladserne i folketinget? Hvad er det jeres partier er bange for? Er jeres partier bange for, at folketinget ikke vil kunne fungere, når der kommer for mange frie, suveræne og selvstændige medlemmer i folketinget og som stemmer efter deres egen overbevisning og ikke ved forskrift fra de politiske partier? Frie, suveræne og selvstændige folketingsmedlemmer, der gør som Grundloven siger i sin §56. Giv nu den danske befolkning den mulighed, at befolkningen kan opleve et reelt, lige, folkeligt og demokratisk folketingsvalg og det skal ikke undre mig, at den dag den danske befolkning vil kunne opleve denne form for folketingsvalg, at da vil stemmeprocenten blive mellem 90 og 95%, om muligt endnu højere. Når et folketingsvalg afholdes uden partistemmer, vil et folketingsvalg ikke dermed forhindre folketingets medlemmer i at samarbejde, for folketingsmedlemmerne vil fortsat kunne gruppere sig i partigrupper, men nu er medlemmerne blot ikke længere underlagt partierne kæft, trit og retning. Kære Udvalgsmedlemmer, vis at I er frie, suveræne og selvstændige folketingsmedlemmer og gør valg af folketingets medlemmer, til et valg mellem de opstillede kandidat, uden hjælp fra partierne, ved partiernes partistemmer. Med Venlig Hilsen Lars Johannes Kristensen Højgårdsvej 7, 5762 Vester Skerninge Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at få lavet et ændringsforslag til Valgloven, som fjerner begrebet partistemmer, sådan at alle kandidater ved et folketingsvalg bliver stillet lige, i fordelingen af både kredsmandater og tillægsmandater, ved at fordelingen af mandater sker ud fra de opstillede kandidaters egne personlige stemmer.