BOU alm. del - svar på spm. 108 om ministeren mener, at byggebranchens opfattelse af, at bygningsreglementet (BR18) – stik imod intentionerne – snarere øger end mindsker beton- og armeringsmængden i byggerier m.v.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BOU alm. del (Spørgsmål 108)
Aktører:
BOU alm. del - svar på spm. 108.docm
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/bou/bilag/0/2756286.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Boligudvalg Folketingets Boligudvalg har d. 1. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 108 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF). Spørgsmål nr. 108: ”Deler ministeren byggebranchens opfattelse af, at bygningsreglementet (BR18) – stik imod intentionerne – snarere øger end mindsker beton- og armerings- mængden i byggerier, jf. artiklen »Grøn omstilling? Beton-forbrug er fordoblet på identiske byggeprojekter« på Licitationen.dk fra den 9. august 2023? (https://www.licitationen.dk/article/view/1041277/gron_omstilling_forbru- get_af_beton_er_blevet_fordoblet_pa_identiske_byggeprojekter)” Svar: Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, der oplyser følgende: ”Social- og Boligstyrelsen har noteret, at der i den seneste tid har været en række artikler i fagpressen om bl.a. materialeforbruget i byggeriet. Der foreligger ikke systematiske data om materialeforbrug i byggeriet, og styrelsen har derfor ikke grundlag for konkret at opgøre eller vurdere udviklingen i materialeforbruget. Det kan oplyses, at regelgrundlaget for konstruktioner i bygningsreglementet, der har betydning for beton- og armeringsmængderne, er baseret på fælles eu- ropæiske byggenormer, de såkaldte Eurocodes inklusiv nationale tillæg. Disse regler er ikke ændret væsentligt, siden de blev indført i bygningsreglementet i 2008. Siden da er der løbende foretaget mindre justeringer, der muligvis kan have haft mindre indflydelse på materialeforbruget. Der er dog ikke sket æn- dringer i regelsættet med indførelsen af bygningsreglementet 2018 (BR18), der kan begrunde et væsentligt øget materialeforbrug. Som opfølgning på den politiske aftale om National Strategi for Bæredygtigt Byg- geri blev der i januar 2023 stillet konkrete krav til byggeriets klimaaftryk i bygningsreglementet. Disse krav skærpes gradvist i 2025, 2027 og 2029. Da der i vid udstrækning er en sammenhæng mellem et byggeris materialeforbrug og klimaaftryk vil dette øge fokus på og behov for at gentænke valg af materialety- per og materialemængder i byggeriet, herunder i de bærende konstruktioner.” Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister Sagsnr. 2023 - 6714 Doknr. 747269 Dato 28-09-2023 Offentligt BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 108 Boligudvalget 2022-23 (2. samling)